DANMARK SOM VIDENMAGNET

DI ANALYSE DANMARK SOM VIDENMAGNET Sådan får Danmark tiltrukket flere forskningsinvesteringer > Forskning og udvikling (FoU) skaber vækst i virksomhederne og beskæftigelse i samfundet generelt og er en betingelse for Danmark som vidensamfund. Men Danmark er udfordret, når vi skal konkurrere med andre lande om at tiltrække FoU fra private virksomheder på globalt plan. Antallet af attraktive topklasseforskningsmiljøer rundt i verden stiger, og Danmark har ikke et stort marked, som virksomhedernes produkter kan sælges på. Det er dyrt at have forskning i Danmark, og vi giver ikke de samme økonomiske fordele til virksomhedernes FoU, som en del andre lande gør. Derfor bør Danmark igangsætte følgende initiativer:. Der skal opbygges flere stærke erhvervsrelevante offentlige forskningsmiljøer, der samarbejder med private virksomheder.. Der skal uddannes flere danske talenter og tiltrækkes og fastholdes flere udenlandske FoU-medarbejdere i Danmark.. Samspillet mellem den offentlige sektor og private virksomheder skal styrke innovation og udvikling af nye produkter og services.. Skattevilkårene skal være konkurrencedygtige i forhold til andre landes regler for FoU-aktive virksomheder.. Danmark skal arbejde mere målrettet og forretningsorienteret på at tiltrække FoU-aktiviteter fra udenlandske virksomheder. Forskning på farten Excellent offentlig forskning tiltrækker privat forskning Talent til forskning og udvikling Markedets betydning for FoU-investeringer Høje omkostninger og finansielle incitamenter og FoU Investeringsfremme som værktøj for tiltrækning af FoU Litteratur

Udgivet af DI Redaktion: Sarah Gade Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S 978-87-7353-009-6 1000.11.13

SIDE 1 DANMARK SOM VIDENMAGNET DI ANALYSE INDLEDNING Forskning og udvikling (FoU) skaber vækst i virksomhederne og beskæftigelse i samfundet generelt og er en betingelse for Danmark som vidensamfund. Virksomhedernes investering i FoU har positive spillover-effekter på beskæftigelsen, eksporten, væksten i samfundet og de offentlige skatteindtægter. 1 Undersøgelser har f.eks. vist, at medarbejdere i forskningsaktive fremstillingsvirksomheder er 23 pct. mere produktive end medarbejdere i ikke-forskningsaktive virksomheder. 2 For Danmarks skyld er det derfor nødvendigt at fokusere på, hvordan vi tiltrækker og fastholder FoU-investeringer i Danmark. Danmark har bestemt styrkepositioner, når det gælder om at tiltrække FoU. Samfundet er generelt velfungerende, arbejdsstyrken er veluddannet, og der er villighed til at investere i offentlig FoU. Men Danmark er udfordret, når vi skal konkurrere med andre lande om at tiltrække FoU fra private virksomheder på globalt plan. Antallet af attraktive topklasseforskningsmiljøer rundt i verden stiger, og vi har ikke et stort marked, som virksomhedernes produkter kan sælges på. Det er dyrt at have forskning i Danmark, og vi giver ikke de samme økonomiske fordele til virksomhedernes FoU, som en del andre lande gør. Undersøgelser viser da også, at danske virksomheder i stigende omfang vælger at have FoU-opgaver uden for Danmark. Det er et problem for Danmark, hvis det betyder, at den samlede private forskningsinvestering i Danmark falder. Især hvis faldet ikke kompenseres ved, at flere udenlandske virksomheder i stedet finder det attraktivt at åbne nye FoU-aktiviteter i Danmark. Intet tyder på dette i øjeblikket. Denne pjece er derfor fyldt med inspiration og anbefalinger til, hvad der skal til for at udbygge styrkepositionerne og begrænse udfordringerne, så Danmark kan blive en videnmagnet for dansk og udenlandsk forskning. Vi har interviewet en række danske og udenlandskejede virksomheder for at afdække, hvad der er afgørende for, om de har FoU-investeringer i Danmark. Vi har også hentet inspiration fra, hvad udvalgte lande; Sverige, Storbritannien, Tjekkiet, Holland, Frankrig og Singapore, gør for at tiltrække FoU-investeringer. Fællesnævneren for disse lande er, at de er sammenlignelige med Danmark på en række punkter, men også at de er succesfulde, når det kommer til at tiltrække udenlandsk FoU. På den baggrund opstilles en række anbefalinger til, hvad der skal gøres for, at Danmark kan blive en magnet for private forskningsinvesteringer. 1. EU-Kommissionen, Impact Assessment SEC(2011) 1427 og OECD Tax incentives for Research and Development: Trends and Issues, 2002 og Carvalho, Why are tax incentives increasingly used to promote private R&D?, CEFAGE-UE Working Paper 2011/04 og OECD, 2013. 2. Produktivitetseffekter af erhvervslivets forskning, udvikling og innovation, DAMVAD og Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet i samarbejde med Forsknings- og Innovationsstyrelsen, 2010. Denne undersøgelse gennemgår desuden en lang række andre undersøgelsers resultater og metoder.

SIDE 3 DANMARK SOM VIDENMAGNET DI ANALYSE Forskning på farten FoU-investeringer er over de senere år blevet mere globalt mobile. Det giver både udfordringer og muligheder for Danmark. MULIGHEDERNE: PRIVATE VIRKSOMHEDERS GLOBALE SPREDNING AF FoU USA er det land i verden, der har de største FoU-investeringer, men lande i Asien, som Kina, Japan og Korea, har en stigende andel af verdens samlede FoU. De europæiske landes investeringer udgør samlet set kun lidt over 25 pct. af verdens FoU. USA, Kina og Japan har den største andel af verdens FoU i 2011 Landenes andel af verdens totale FoU-udgifter Købekraftskorrigeret 2005 NOGLE LANDE SPREDER FoU MERE GLOBALT Det er forskelligt, hvor meget de enkelte landes virksomheder spreder deres FoU globalt. Vesteuropæiske virksomheder har generelt en større spredning end amerikanske og asiatiske virksomheder. Fælles for alle landene er dog en generel tendens til i øget omfang at sprede FoU. Så meget FoU er uden for hjemlandet (pct.) 1995 1998 2001 2004 Vesteuropa 26 30 33 44 Japan 5 7 11 15 Nordamerika 23 28 32 35 Note: Hjemlandet er, hvor hovedkontoret er placeret. Det er ofte der, virksomheden oprindeligt blev etableret. Kilde: Tellis, Gerard J. et al (2008) Competing for the Future: Patterns in the Global Location of R&D Centers by the World s Largest Firms, Institute for the Study of Business Markets, The Pennsylvania State University. Øvrige 7 pct. Østeuropa 1 pct. Tyskland 7 pct. Sydeuropa 7 pct. Øvrige Nordog Vesteuropa 7 pct. Korea 5 pct. Japan 12 pct. Danmark 0,5 pct. Kina 16 pct. USA 33 pct. Der er store brancheforskelle i forhold til, hvor stor en andel af FoU, der ligger uden for virksomhedens hjemland. 1 Brancherne kommunikation og elektronik har generelt en større spredning end andre brancher. Den branchespecifikke spredning af FoU kan give et fingerpeg om, hvor sandsynligt det er, at f.eks. Danmark kan tiltrække investeringer inden for en given branche. Kilde: OECD Science, Technology and Industry Scoreboard 2013, OECD 2013.

DI ANALYSE DANMARK SOM VIDENMAGNET SIDE 4 Mange brancher har mere end 50 pct. af FoU i udlandet Procent FoU i udlandet pr. branche Netværk/kommunikationsudstyr Elektronik Olieraffinering/Olie- og gasudstyr Computer/software Medicinalvarer Motorkøretøjer og -dele Kemikalier Industri/landbrugsudstyr Personlige produkter Luftfartsindustri/forsvar Telekommunikation 0 20 40 60 80 Procentandel af FoU i udlandet < Kilde : G. J. Tellis et al (2008). POTENTIALET FOR DANMARK ER STORT Enkelte virksomheders samlede FoU-budget er væsentligt større end det samlede offentlige FoU-budget i Danmark. Potentialet for Danmark er derfor stort, hvis vi evner at tiltrække blot en lille del af disse investeringer. Der er også potentiale for at tiltrække FoU fra udenlandske virksomheder, der allerede er etableret med andre aktiviteter i Danmark, for virksomheder, der allerede har én type aktivitet i et land, udvider oftere med andre typer. Potentialet er stort her, for udenlandske virksomheder får større og større samfundsøkonomisk betydning i Danmark. De udenlandske virksomheder står i dag for 24 pct. af omsætningen og 20 pct. af de ansatte i den private sektor og vokser hurtigere end danskejede virksomheder i Danmark. 1 De udenlandske virksomheder er desuden bedre til at skabe omsætning pr. medarbejder. Det giver muligheder for også at tiltrække mere FoU fra disse virksomheder. Stort potentiale i udenlandske virksomheders FoU Private virksomheders FoU-investeringer sammenlignet med Danmarks i 2011 Mia. DKK 70 60 < 50 40 30 20 10 0 Toyota Motor Microsoft Volkswagen Novartis Samsung Electronics Pfizer Roche Danmark Danmark (Privat) (Offentlig) Kilde: The EU Industrial R&D Investment Scoreboard og Danmarks Statistik, 2012. 1. Nyt fra Danmarks Statistik nr. 476. Stigning i udenlandskejede firmaers omsætning, 2012.

SIDE 5 DANMARK SOM VIDENMAGNET DI ANALYSE Private FoU-investeringer steg indtil 2009 FoU-udgifter som pct. af BNP og i alt i mia. kr. (2011 priser) Pct. af BNP mio. kr. 2011 priser < 2,50 2,25 2,00 1,75 1,50 1,25 1,00 0,75 0,50 0,25 0,00 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 Privat, andel af BNP Offentlige, andel af BNP Privat Offentlige Kilde: Danmarks Statistiks databank Der er et databrud i 2007, hvor der opgøres på en lidt ændret måde. 2001 2003 2005 2007 2009 2011 UDFORDRINGERNE: VIGENDE FoU-INVESTERINGER I DANMARK Danmark har hidtil været et af de lande, der både havde store offentlige og private FoU-investeringer. 2 Men stigningen i private investeringer er stoppet. med positive investeringer i FoU. 3 EU-landene investerer også samlet mere i 2011 i pct. af BNP i FoU end før krisen. Men det dækker over et skift mellem landene. Finland og Sverige, der kom fra et meget højt niveau af privat FoU, har haft faldende FoU-investeringer, mens bl.a. Tjekkiet har kraftig vækst. De private danske investeringer i FoU steg frem til 2009, særligt kraftigt i perioden 2007 til 2009, men siden 2009 er FoU-investeringens andel af BNP og den absolutte investering i FoU faldet (fra 38,5 mia. kr. i 2009 til 35,1 mia. kr. i 2011 i 2011-priser). Det sker samtidig med, at FoU-investeringerne i resten af Europa generelt retter sig op efter krisen RISIKO FOR STADIGT FALDENDE FoU-INVESTERINGER Spørgsmålet er, om Danmark er på vej ud i samme mønster som Sverige og Finland, der bl.a. oplever en faldende andel FoU, fordi de nationale ikon-virksomheder investerer stadig mere i FoU i udlandet. Investeringerne falder i en række lande Private investeringer i FoU som pct. af BNP fordelt på lande < 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Korea Finland Sverige Taiwan Danmark* Tyskland OECD Total EU 28 Tjekkiet Kilde: OECD 2013, Main Science and Technology Indicators: BERD as a percentage of GDP. * Tal fra Danmarks Statitik. 2 I absolutte tal er Danmark dog en lille FoU-spiller med 0,50 pct. af verdens investeringer i FoU i 2011. 3. The 2012 EU Industrial R&D Scoreboard, 2012.

DI ANALYSE DANMARK SOM VIDENMAGNET SIDE 6 Industrien har mest FoU Udviklingen i den branchefordelte private egeninvestering i FoU i Danmark Mio. kr. 40.000 < 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 2007 2008 2009 2010 2011 Hotel, transport, bygge og anlæg samt øvrige brancher Erhvervsservice Finansiering og forsikring Information og kommunikation Handel Industri Kilde: Danmarks Statistiks databank, 2013 MINDRE INDUSTRIEL FoU Det er fremstillingsindustrien, der investerer mest i FoU i Danmark og har været årsag til den store stigning i privat FoU over årene. Næsten 50 pct. af de private FoU-investeringer stammer fra industrivirksomheder. Brancherne erhvervsservice og IKT investerer også meget i FoU. Især fremstillingsindustrien har det seneste år nedjusteret FoU-investeringer i Danmark. Det er endnu for tidligt at sige, om det er starten på en generel tendens, men det er umiddelbart foruroligende og kan hænge sammen med, at industrien generelt offshorer flere og flere funktioner, f.eks. produktion, logistik og service, og at FoU-opgaver i den forbindelse flytter med ud. Fem industribrancher står for hovedparten af industriens FoU-investeringer. Medicinalindustrien udgjorde 18 pct. af de totale private FoU-investeringer i 2009, men også virksomheder inden for maskinindustri (11 pct. i 2009) og kemisk industri (4 pct.) havde en betydelig andel af den private FoU. Nedjusteringen i FoU fra 2009 til 2011 er særlig omfattende inden for maskinindustrien (1,7 mia. kr.), samt telematerialeindustrien, der halverede FoU-investeringen (reduktion med 0,4 mia. kr.), mens den største branche, medicinalindustrien, stort set har uændret investeringsniveau. Det er samtidig tydeligt, at der ikke er nye vækstlokomotiver i de øvrige brancher, der kompenserer for faldet i FoU. DANSKE VIRKSOMHEDER RYKKER FoU UD Mens FoU-aktiviteterne er blevet nedjusteret i Danmark, øger danske virksomheder deres FoU-aktiviteter i udlandet. EU statistik viser desuden, at danske virksomheder i størst omfang offshorer FoU sammenlignet med virksomheder fra andre EU-lande. 4 Flere virksomheder lægger FoU i udlandet Andel virksomheder der offshorer FoU Pct. 8 6 4 2 0 2007-2010 2008-2011 2009-2012 Kilde : Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark 2013, Styrelsen for Forskning og Innovation, september 2013. 4. Eurostat online database.

SIDE 7 DANMARK SOM VIDENMAGNET DI ANALYSE Jobvækst i udlandet Antal FoU-ansatte i danske virksomheder i udlandet, 2009 og 2011 9.000 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 2009 2011 Kilde: Danmarks Statistiks databank. Resten af verden Kina og Indien USA EU ekskl. Danmark DANSKEJEDE VIRKSOMHEDER NEDJUSTERER Danske virksomheder har stadig flere ansatte beskæftiget med FoU i udlandet i forhold til antal ansatte i privat FoU i Danmark. Antal FoU-ansatte i danskejede virksomheder i Danmark er faldet svagt fra 2009, mens antallet er steget med 29 pct. i udlandet. Det er især de internationalt aktive danske virksomheder med datterselskaber i udlandet, der investerer i FoU i Danmark. Men det er også disse globale danske virksomheder, hvis investeringer falder absolut mest i Danmark. Fra 2009 til 2011 5 faldt de fra 24 mia. kr. til 22 mia. kr. i 2011-priser. Fald i danske virksomheders investering i Danmark I mia. kr. i 2011-priser Ejerforhold 2009 2010 2011 Dansk uden udenlandsk datterselskab 2,5 2,4 2,2 Dansk med udenlandsk datterselskab 24,0 22,9 22,0 DANSKE VIRKSOMHEDER HAR OFTE FORDELE I DANMARK Danskejede virksomheder kan have stærke historiske og kulturelle bånd til Danmark, der giver dem fordele ved at lægge FoU-investeringer i Danmark. Virksomheden er kendt, det er nemmere at tiltrække nationale talenter. De har netværket til relevante aktører, og nogle har desuden tilknyttet forskningsfonde, der kan sikre donationer til universiteterne, så der forskes i det, som virksomheden har interesse i. En del danske virksomheder peger på, at hvis de skulle starte forfra med at placere FoU, ville der være en mindre del af FoU i Danmark. Men forskning er svært flytbart, forskningsmiljøer kan gå tabt, hvis de flyttes til udlandet, så det er især i forbindelse med etablering af nye aktiviteter, at virksomhederne vælger at åbne for ny FoU i udlandet. Andre danske virksomheder har en strategi om at holde FoU samlet i Danmark for at have kritisk masse, benytte de danske lokaliseringsfordele m.m. Hvis lokaliseringsfordelene er stærke nok i Danmark, vælger virksomhederne Danmark til. John Raabo Nielsen, Country Manager, Coloplast Sverige Vi har koncentreret vores forsknings- og udviklingsmedarbejdere i Danmark for at kunne bevare en kritisk masse. Vi har valgt ikke at etablere satellitorganisationer, for hvad er sandsynligheden for, at vi lige får de 10 bedste medarbejdere i Mumbai? Vi vil hellere etablere partnerskaber med lokale GTS-lignende institutter og på den måde få adgang til ny viden og inspiration. Kilde: Særudtræk fra Danmarks Statistik til DI. 6 5. Særudtræk fra Danmarks Statistik til DI 6. Eksklusiv virksomheder, der har uoplyst koncernforhold, nogle kan være danskejede andre udenlandsk ejede. I alt udgjorde deres investering 4,1 mia. kr.

DI ANALYSE DANMARK SOM VIDENMAGNET SIDE 8 Nogle virksomheder har desuden måltal for, hvor stor en del af FoU-investeringen der skal holdes i Danmark. På trods af disse fordele flytter flere og flere danske virksomheder altså FoU ud af landet. Det giver anledning til at undersøge, hvordan vi kan give de danske virksomheder bedre vilkår i Danmark, så vi fastholder flere investeringer i landet. Samtidig er det nærliggende, at det danske samfund retter blikket mod udenlandske virksomheders FoU for at tappe ind i deres globale forskningsinvesteringer. UDENLANDSKEJEDE VIRKSOMHEDER INVESTERER FOR LIDT I FoU I DANMARK Udenlandske virksomheder har sjældent samme historiske og kulturelle binding til Danmark som de danskejede virksomheder. Det kan derfor kræve mere attraktive vilkår at tiltrække disse virksomheder end at fastholde danske virksomheder. Tal fra Danmarks Statistik viser, at omkring 25 pct. af de private FoU-investeringer i Danmark kommer fra udenlandskejede virksomheder. 8 De udenlandske virksomheders samlede investering i FoU i Danmark har dog været let nedadgående i de seneste tre år. 9 FoU-investeringen var på 7,7 mia. kr. i 2009 og på 6,8 mia. kr. i 2011 i 2011-priser. 10 Fald i udenlandske virksomheders FoUinvestering i Danmark Opgørelse ud fra koncernforhold i mia. kr. i 2011-priser Ejerforhold i koncern 2009 2010 2011 Udenlandsk koncern med dansk datterselskab 7,7 7,2 6,8 Kilde: Danmarks Statistik, særudtræk til DI. Internationale sammenligninger har vist, at Danmark i forhold til sammenlignelige lande har en lille andel af FoU finansieret fra udlandet. 9 pct. af FoU i Danmark er finansieret fra udlandet 7 Virksomhedernes FoU-investeringer finansieret fra udlandet som pct. af erhvervslivets FoU (2011) Israel Irland England Østrig Italien Sverige Tjekkiet Danmark Estland Schweiz Slovenien Rusland Kina Australien Korea 0 10 20 30 40 50 60 Pct. < Kilde: OECD Science, Technology and Industry Scoreboard; 2013. 7. FoU finanseret fra udlandet inkluderer bl.a. FoU udført af datterselskaber af udenlandske virksomheder, FoU udført under kontrakt med udenlandske virksomheder eller forskningsstipendier fra internationale organisationer. 8. Virksomheden er defineret som udenlandsk, hvis mere end 50 pct. af egenkapitalen eller aktionærernes stemmerettigheder er på udenlandske hænder. 9. Der er kun tal for tre år, da der ikke er konsistente opgørelser over en længere periode over udenlandske virksomheders investering i FoU i Danmark. 10. Denne opgørelse baserede sig på en kortlægning ud fra koncernejerforhold. Nogle virksomheder har uoplyste koncernforhold, enkelte af disse kan være udenlandskejede de er ikke med i opgørelsen. Det drejer sig om investeringer for 4,1 mia. kr.

SIDE 9 DANMARK SOM VIDENMAGNET DI ANALYSE Stor udenlandsk FoU inden for information og kommunikation FoU egeninvestering i 2010 fordelt på brancher, dansk og udenlandsk ejer Pct. 100 80 60 40 20 < Hotel, restauration, transport og bygge/anlæg samt øvrige brancher Finansiering og forsikring samt erhvervsservice Information og kommunikation Handel Industri 0 Dansk-ejede Udenlandsk-ejede Kilde: Danmarks Statistik, særudtræk til DI UDLANDET INVESTERER ANDERLEDES Udenlandske virksomheder investerer anderledes i FoU end danske virksomheder de har mere aktivitet inden for informations- og kommunikationsbranchen end danske virksomheder. Til gengæld er der færre investeringer fra udenlandske industrivirksomheder i Danmark. Udenlandske virksomheder investerer også i mindre grad i den tunge FoU grundforskning og anvendt forsk- ning og mere i udvikling end danskejede virksomheder. I de seneste 8 år er der især tiltrukket rene nyinvesteringer i FoU fra udenlandske virksomheder til Danmark inden for elektronik, IKT og medicinalindustri, men tallene er stadig forholdsvist små. 11 Elektronik og IKT har tiltrukket flest nyinvesteringer i FoU FoU-job tiltrukket til Danmark fordelt efter sektor 2003-2011 Elektronik 681 IKT 654 Medicinal m.m. 374 Forretningsservice 164 Industrimaskiner og udstyr 126 Kemikalier 95 Elektrisk udstyr 57 Energi, genanvendelse mm. 55 Transportudstyr 35 Mad, drikke og tobak 25 Metal 25 Mineraler 25 Finansservices 20 0 100 200 300 400 500 600 700 800 Antal job < Kilde: IBM Plant Location International, særudtræk til DI. 11. Her indgår ikke FoU, der er et resultat af opkøb af danske virksomheder eller mindre udvidelser i eksisterende datterselskaber i Danmark.

DI ANALYSE DANMARK SOM VIDENMAGNET SIDE 10 Danmark har fat i investeringer fra USA og Canada samt Nord- og Vesteuropa. Billedet har været stabilt de sidste 4 år, dog med en lidt mindre andel FoU fra nordamerikanske virksomheder. De asiatiske lande investerer i dag meget lidt FoU i Danmark. Der er derfor et potentiale for at tiltrække mere fra asiatiske virksomheder. Nordamerikanske og nord- og vesteuropæiske virksomheder har mest FoU i Danmark Udenlandske virksomheders investeringer i FoU i Danmark, 2010 Der er altså også behov for både at gøre en større indsats for at tiltrække flere udenlandske FoU-investeringer samt at sætte et særligt fokus på investeringer fra virksomhederne i de nye FoU-investor lande, som f.eks. Kina og Indien. Før nye initiativer kan fastlægges, er det imidlertid nødvendigt at finde ud af, hvad der er afgørende, når virksomhederne bestemmer, hvor i verden de vil lægge deres FoU. Der er ikke én årsag til, at virksomheder åbner FoU uden for deres hjemland. Mange faktorer påvirker beslutningen, f.eks.: Excellente forskningsmiljøer i udlandet Ønske om at tappe ind i verdens talentpulje Andre lande 7 pct. Asien 1 pct. Nordeuropa excl. Danmark 23 pct. Store afsætningsmarkeder for virksomhedens produkter i andre lande Høje omkostninger og produktion der flytter ud Attraktive tilbud fra andre lande Nordamerika 35 pct. Kilde : Særudtræk fra Danmarks Statistik. Vesteuropa 34 pct. Der er således mange knapper at skrue på, hvis vi skal øge danske virksomheders nationale FoU-indsats og udenlandske virksomheders FoU-investeringer i Danmark. I de kommende kapitler undersøger vi det konkrete potentiale for Danmark og giver anbefalinger til, hvordan vi kan tilgå udfordringen. Det er ligeledes USA, der i de seneste 8 år har nyinvesteret mest i FoU i Danmark, svarende til 50 pct. af nyinvesteringen. Næststørste investorer var Finland og England. 12 12. IBM Location Plant, særudtræk til DI.

ANBEFALING Der skal opbygges flere stærke erhvervsrelevante offentlige forsknings miljøer, der samarbejder med private virksomheder. 1. Det offentlige forskningsbudget bør gradvist øges fra i dag at udgøre ca. 1 pct. af BNP til i 2020 at udgøre 1,5 pct. af BNP. 2. Der skal satses på at opbygge forskningsstyrkepositioner med erhvervsrelevans og en skarpere prioritering af de offentlige forskningsinvesteringer fremover, herunder en langt højere prioritering af teknisk forskning. 3. Klarere danske ambitioner for brugen af de store og markante forskningsinfrastrukturer, som ESS, Max IV samt XFEL til at tiltrække private FoU-investeringer til Danmark. 4. En systematisk indsats for at tiltrække de bedste udenlandske forskere til den offentlige erhvervsrelevante danske forskning fra prioriterede, excellente forskningsmiljøer i udlandet gennem f.eks. særligt attraktive professorater og store forskningsbevillinger tilknyttet deres forskningsområder. 5. Universiteter og erhvervslivet skal samarbejde mere om forskning. Øget brug af overordnede samarbejdsaftaler, der faciliterer kontakten mellem universiteternes forskere og virksomhedernes specialister. 6. Etablering af strukturer, hvor den offentlige forskning og erhvervslivets forskning spiller mere sammen, såsom delte ansættelser.

SIDE 13 DANMARK SOM VIDENMAGNET DI ANALYSE EXCELLENT OFFENTLIG FORSKNING TILTRÆKKER PRIVAT FORSKNING Virksomheder åbner FoU for at være tæt på excellente forskningsmiljøer, og Danmark bør have sådanne miljøer for at være interessant for udenlandske FoU-virksomheder. I nogle virksomheders optik er der lande og regioner, hvor de er nødt til at have forskning tæt på, fordi miljøerne her er trendsættende. Lars Enevoldsen, Group Vice President, Grundfos På forskningsområdet vil vi gerne være der, hvor den nye teknologi og de nye forbrugertrends udvikles. F.eks. er Grundfos i Sillicon Valley, for det er ikke bare centrum for it det er også centrum for cleantech. Grundfos arbejder for at bane vejen for nye bæredygtige løsninger og er konstant trendsættende inden for nye teknologier. Derfor skal vi være tilstede i et miljø, der trives ved at skabe de næste store ting. Virksomhederne ønsker også at have forskning tæt på de internationale forskningsinstitutioner, f.eks. EU s forskningsinstitutioner, for at kunne få adgang til den viden, der genereres der. Jens Maaløe, CEO, Terma Vores hollandske forskningsafdeling blev oprettet, fordi den ligger nær ved den europæiske rumforskningsinstitution European Space Research and Technology Centre. Klaus Bøgesø, Vice President, Lundbeck De kinesiske og asiatiske forskningsmiljøer har et kæmpe momentum og rummer mange muligheder inden for medicinsk forskning og udvikling. For at udnytte potentialet fuldt ud er det nødvendigt at være direkte tilstede. Forskere har også tidligere fundet, at excellente forskningsmiljøer får virksomhederne til at etablere sig tæt på. Thursby og Thursby 1 har bl.a. undersøgt betydningen af tilstedeværelsen af universiteter og såkaldte centers of technological excellence. De finder, at kvaliteten af universiteterne og mulighederne for partnerskaber med universiteterne er vigtige lokaliseringsfaktorer for de interviewede virksomheder. Det gælder specielt for aktiviteter forbundet med innovation i medicinalindustrien. Danmark har i dag stærke forskningspositioner 2 på områder som medicinsk og kirurgisk udstyr, farmaceutiske råvarer og medicinalvareindustri, maskinindustri og kemisk industri. 1. Thursby, M. and Thursby; 2006; Here or There? A Survey of Factors in Multinational R&D Location, Report to the Government-University-Industry Research. 2. Målt ved det Relative Specialiserings Indeks (RSI) der måler, om Danmark har særlig styrke i forhold til det internationale gennemsnit.

DI ANALYSE DANMARK SOM VIDENMAGNET SIDE 14 GLOBAL OVERVÅGNING AF FORSKNING Når udenlandske virksomheder etablerer FoU i Danmark, er det også primært for at få adgang til særlige kompetencer og attraktive videnmiljøer. Store virksomheder som f.eks. Siemens har en central overvågning af forskningen i andre lande over hvilke universiteter og forskere, der har aktiviteter inden for virksomhedens forretningsområder. I den vurdering indgår også, om de udførende forskere er interesseret i at samarbejde med virksomheder. Siemens har DTU på listen over samarbejdsuniversiteter og har etableret et Center of Knowledge Interchange på DTU. Danske virksomheder, der udfører deres FoU i samarbejde med et universitet og andre offentlige videninstitutioner, er 15 pct. mere produktive end virksomheder, der forsker uden at samarbejde med et universitet. 3 Virksomhederne er også meget optaget af, om der generelt er et stærkt videnmiljø med mange aktører. Jørgen B. Overgaard, Director Global Manufacturing Technology, Siemens Wind Power Der er et netværk af forhold, der gør det interessant for os at have virksomheden og FoU i Danmark. Der er mange virksomheder, universiteter og mennesker i Danmark, der beskæftiger sig med energi, bl.a. sol- og vindenergi. Det giver den rette tankegang. Siemens vil gerne lægge sig tæt op af de steder, hvor der er et sådant cluster. Charlotte Mark, CEO, Microsoft Development Center Copenhagen For en international udviklingsvirksomhed som vores er det utrolig vigtigt at være en del af et stærkt community. Et it-cluster, med sin koncentration af højteknologi og interessante karrieremuligheder, virker som en magnet for viden og eksperter og gør det lettere for os at tiltrække de toptalenter, vi har brug for. Den teknologi, der blomstrer i et cluster, har desuden en række positive spin-offs og giver grobund for vækstvirksomheder og start-ups. Som i energibranchen er medicinalindustrien ligeledes tiltrukket af det stærke danske videnmiljø, der har relevans for branchen. Medicon Valley Alliance har dog peget på, at der er behov for at satse mere på udvalgte styrkeområder, hvis Danmark fortsat skal være en interessant forskningshub i den stadig skarpere konkurrence om medicinalvirksomhedernes investering i FoU. De udenlandske og danske virksomheder er imponerede over nogle danske forskningsmiljøer, men langt fra alle. En række virksomheder peger på behovet for at etablere fagligt større grundforskningscentre. I dag er der f.eks. en regionalspredning af forskningen på nogle områder, der hindrer, at der med de midler, der i dag er afsat til forskning, kan opbygges styrkepositioner. Yderligere peger nogle virksomheder på behovet for mere anvendelsesorienteret forskning. 3. Damvad 2010.

SIDE 15 DANMARK SOM VIDENMAGNET DI ANALYSE Jens Maaløe, CEO, Terma Anvendelsesorienterede forskningsprogrammer bliver underprioriteret. Helt grundlæggende mener danske forskningsaktive virksomheder, at den offentlige forskning bør prioriteres væsentligt anderledes, end tilfældet er i dag. De interviewede virksomheder har hovedsageligt behov for teknisk forskning, naturvidenskab, sundhedsvidenskab og dele af samfundsvidenskaben. 4 Asger Kej, CEO, DHI Balancen er alt for skæv mellem grundforskning og forskning i ny teknologi. Hvis man bare rykkede en milliard over til strategisk forskning, ville det betyde utroligt meget. Danmark kunne blive endnu mere attraktiv, hvis man har modet til at prioritere de tekniske og naturvidenskabelige fag. Ligeledes finder mange virksomheder det specielt svært at indgå IPR-aftaler med danske universiteter. RAMMEAFTALE OM FORSKNING ØGER SAMARBEJDET For virksomhederne er værdien af den offentlige forskning betinget af, at der er et godt samarbejde med forskningsmiljøerne og den offentlige forskning. Mange virksomheder har talrige samarbejdsaftaler med universiteter rundt omkring i verden. GlaxoSmithKline (GSK) har sat samarbejdet i system i Danmark ved at indgå en overordnet aftale om forskning med Københavns Universitet. Aftalen sikrer, at der er ledelsesopbakning til fællesprojekter og ikke mindst, at der er hjælp til, at de relevante offentlige forskere og virksomhedernes ansatte i GSK finder sammen. Det øger antallet af samarbejdsprojekter betragteligt. DET HAR ANDRE LANDE GJORT: OPBYGNING AF ATTRAKTIVE VIDENMILJØER FOR VIRKSOMHEDERNE Der er stor variation i de politiske tiltag i andre lande for at fremme attraktive videnmiljøer. Tiltagene spænder over investeringer i innovations- og forskningsmæssig infrastruktur, målrettede uddannelsesreformer såvel som initiativer, der styrker forholdet mellem universiteter og privat forskning og udvikling. HOLLAND For at styrke konkurrenceevnen introducerede Holland i 2011 den såkaldte top sector approach, hvor man identificerede ni hollandske sektorer, der har potentiale til at blive verdensførende. Disse sektorer er blevet prioriteret inden for en lang række politiske områder, såsom forsknings- og uddannelsespolitik, handelspolitik og internationale relationer. Forskningspolitikken er blevet implementeret på en måde, som leder offentlige forskningsinvesteringer mod de ni sektorer. I topsektorprogrammet er der ikke nødvendigvis flere midler, men der sker en omfordeling af midlerne, og topsektorerne defineres bredt. Virksomhedernes adgang til samarbejde med universiteterne er også i fokus, og en integreret del af Top Sector Approach tilgangen har været at mindske distancen mellem universiteter og virksomheder. Den danske regerings Innovationsstrategi (2012) er inspireret af det hollandske initiativ. FRANKRIG I 2009 igangsatte Frankrig en gennemgribende kvalitativ reform kaldet Investissements d Avenir. 5 Med et budget på over 60 mia. euro indeholder reformen investeringer, der skal føre udvalgte universiteter ind i verdensklassen og bl.a. finansiere forskning med stort vækstpotentiale. Hovedformålet med reformen er at bremse udviklingen af den faldende franske produktivitet ved blandt andet at støtte det franske investeringsklima. 4. Det samme blev vist i Danmark tilbage på vidensporet II, DI 2010. 5. På dansk Investering for fremtiden. Der er også privat medfinansiering. Mere om initiativerne på www.e-pericles.org/en/investments-for-the-future.html.

DI ANALYSE DANMARK SOM VIDENMAGNET SIDE 16 SINGAPORE Singapore har længe været aktiv i udviklingen af landets styrkepositioner, herunder også deres forskningsinfrastruktur. Landet har eksempelvis målrettet sig mod udenlandske verdensklasseeksperter inden for deres prioriterede sektorer og overtalt disse til at komme til landets universiteter. Singapore har også undergået en innovations- og uddannelsesreform for at bibeholde landets status som vidensbase. Disse to områder er blevet prioriteret i et antal sektorer, hvor Singapore menes at have vækstpotentiale. STORBRITANNIEN Et af Storbritanniens større trækplastre er landets universiteter. Tilstedeværelsen af offentlig FoU, særligt inden for medicinalindustrien, tiltrækker private forskningsenheder, og tiltrækningen er særlig stærk for private forskningsenheder fra udlandet. 6 Regeringen har derfor promoveret universitetsindustrisamarbejde siden 1990 erne, hvilket bl.a. har resulteret i nogle af verdens bedste forskningsparker. Det var bl.a. afgørende for Huawei s investeringer i England. Yingying Li, Media Relations Manager, Huawei UK The university collaborations that we can make in UK are world class, and that played a big part in the decision to reinvest. TYSKLAND Tyskland har foretaget en opdeling af den offentlige forskning i den traditionelle universitetsforskning på universiteterne og Fraunhofer institutter specialiseret i anvendelsesorienterede problemløsende forskning i samarbejde med virksomhederne. En delstat som Baden-Württemberg med 11 mio. indbyggere investerer i dag op mod 4,5 pct. af bruttonationalproduktet i forskning og udvikling. Det er en af de største koncentrationer af akademiske institutioner i Tyskland, og fire af Tysklands ni Eliteuniversiteter fra Excellence-initiativ fra 2005 ligger her. Delstaten har en høj koncentration af både tyskejede og udenlandsk - ejede multinationale virksomheder. Antallet af patentansøgninger er større end fra nogen anden tysk delstat, og delstaten overgår alle andre regioner i EU, for så vidt angår investeringskraft, hightech arbejdspladser og høj levestandard for befolkningen. SÅDAN BLIVER DANMARK BEDRE: EXCELLENTE FORSKNINGSMILJØER Der er behov for et større fokus på de forskningsområder, der har størst relevans for virksomhederne. I dag har Danmark en markant underprioritering af naturvidenskab og teknisk videnskab i forhold til andre OECD-lande. Det er kritisk, da de forskningstunge virksomheder, foruden sundhedsforskning og den mere erhvervsrettede del af samfundsvidenskaben, navnlig efterspørger forskning inden for natur- og teknisk videnskab. Der skal derfor opbygges flere stærke erhvervsrelevante 7 offentlige forskningsmiljøer. Dansk underprioritering af teknik og natur Offentlige forskningsmidler fordelt på hovedområder i pct. Teknik Natur Danmark (2010) 14 22 Sverige (2009) 23 19 Holland (2009) 22 21 Tyskland (2009) 23 37 Tjekkiet (2010) 22 45 Anm: For Sverige omfatter opgørelsen kun universiteterne. Der er ikke data tilgængelig fordelt på hovedområder for Storbritannien og Frankrig Kilde : Forskningsbarometer 2012, Styrelsen for Forskning og Innovation og OECD 2013. 6. Abramowsky m.fl. (2007). 7. Erhvervsrelevant forskning, forstået som forskning, der med en rimelig sandsynlighed kan få relevans for en privat virksomhed på et senere tidspunkt eller føre til spin-out fra universiteterne, skal prioriteres højere.

SIDE 17 DANMARK SOM VIDENMAGNET DI ANALYSE Der er desuden konkrete områder, hvor forskningen i Danmark har behov for at blive styrket inden for de enkelte brancher. Medicon Valley Alliance har anbefalet flere indsatsområder, det samme har de nationale vækstteams. NYE ANLÆG KAN TILTRÆKKE FORSKNING Med opbygningen af forskningsanlæggene i verdensklasse, ESS og Max IV i Lund/København samt XFEL i Hamburg, kommer Danmark til at ligge i et globalt knudepunkt for materialeforskning. Det er en stor mulighed for Danmark, som ellers ligger i periferien af Europas økonomiske kraftcentrum. Danmark i globalt knudepunkt for materialeforskning Det er vigtigt at få disse anlæg i spil, når virksomheders FoU skal tiltrækkes og fastholdes i Danmark. For Danmark er det en unik mulighed for at blive et kraftcentrum for brugen, metoderne, værktøjerne og erfaringsudvekslingen omkring neutroner og røntgen. I dag lokaliserer verdens største bilproducenter, fødevare- og lægemiddelvirksomheder og energiindustri sig tæt på de eksisterende (mindre) røntgen- og neutronanlæg. Danmark bør bruge de nye anlæg til at tiltrække FoU fra nogle af verdens største FoU-virksomheder. MERE ERHVERVSRELEVANT FORSKNING Nytteværdien for private virksomheder af offentlig forskning er større, når der sker en koncentration af forskningen inden for de store globale samfundsudfordringer. Der er et stort kommercielt potentiale i at udvikle produkter og services, der løser de globale udfordringer. Regeringen har med den nationale innovationsstrategi lagt op til i højere grad at prioritere efter danske styrkepositioner og globale behov, men kun med en lille del af det samlede offentlige forskningsbudget. Antwerpen Astrid Hamburg Århus XFEL Max IV ESS Øresundsregionen Den offentlige udgift til FoU ikke mindst universiteternes basismidler, der udgør 42 pct. af det samlede offentlige forskningsbudget bør også prioriteres i retning af den forskning, som forskningstunge virksomheder finder mest relevant. Udenlandske stjerneforskere kan være med til at etablere nye stærke forskningsmiljøer eller styrke de eksisterende. Det er muligt at tiltrække stjerneforskerne til Danmark med de rette betingelser. Donationer fra de store danske fonde har flere gang hjulpet til det. Ansættelse af en stjerneforsker trækker desuden flere med, fordi der opstår et verdensklassemiljø, andre ønsker at tappe ind i. Europas økonomiske centrum Centrale regioner med højt BNP/km 2 Andre regioner med gennemsnitligt BNP/km 2 Perifere regioner med lavt BNP/km 2 Note: ESS bliver verdens klart førende anlæg til at undersøge materialer med neutroner. ESS kommer til at ligge i Lund med Data og Software center i København og bliver komplementært til de to verdensklasse røntgenanlæg, XFEL og Max IV, som opføres henholdsvis i Hamborg og Lund. FLERE ERHVERVSPROFESSORER Samarbejdsmuligheder mellem universiteter og virksomheder kan fortabes, hvis der er ringe gensidigt kendskab og meget forskellige arbejdsmønstre. Samarbejdet kan faciliteres ved at ansætte flere erhvervsprofessorer og erhvervspostdocs på universiteterne. Der er altså et stort potentiale i og mange muligheder for at fokusere på at skabe excellente forskningsmiljøer, der samarbejder med virksomhederne, og som kan tiltrække dansk og udenlandsk FoU.

ANBEFALING Øget fokus på at tiltrække og fastholde danske og udenlandske FoU-medarbejdere i Danmark. 1. Der skal satses mere på at uddanne danske talenter målrettet mod privat FoU (dvs. en højere andel tekniske, naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige kandidater), foruden, at der skal satses på flere ErhvervsPh.D. er. 2. Der skal oprettes målrettede stipendier for talentfulde udenlandske tekniske og naturvidenskabelige studerende, og udenlandske kandidater og ph.d.-studerende skal hjælpes til integration på det private arbejdsmarked. Det kan overejes at eftergive deltagerbetaling til uddannelsen ved efterfølgende arbejde i Danmark. 3. Der skal skabes bedre rekrutteringskanaler, der giver virksomhederne bedre muligheder for at tiltrække højt kvalificerede udlændinge, herunder internationale studerende. Det skal være muligt hurtigt at kunne tiltrække virksomhedernes medarbejdere men også nyansatte fra alle dele af verden via fast tracks. 4. Der skal være et tilfredsstillende udbud af internationale skoler og internationale linjer på folkeskoler i de dele af landet, hvor der ikke er elever nok til en international skole. 5. Udenlandske medborgere skal kunne udbede sig information fra offentlige myndigheder på engelsk. 6. Arbejdet med at finde job til medfølgende ægtefæller skal styrkes yderligere via netværk og en kommunal indsats. 7. Beskatningen af udenlandske medarbejdere skal være konkurrencedygtigt i forhold til udlandet, f.eks. ved at topskatten fjernes.

SIDE 19 DANMARK SOM VIDENMAGNET DI ANALYSE TALENT TIL FORSKNING OG UDVIKLING Adgang til en stor talentmasse er altafgørende for FoU-virksomhedernes muligheder for at have stærke forskningsmiljøer. Etablering af forsknings- og udviklingsafdelinger i udlandet kan derfor også være løsningen for virksomheder, der har svært ved at finde kvalificerede FoU-medarbejdere i deres hjemland. Det gælder især, fordi antallet af kvalificerede medarbejder med tekniske og naturvidenskabelige uddannelser eksploderer i lande som Kina og Indien i disse år. Løsningen for flere danske virksomheder, der specielt under sidste højkonjunktur oplevede vanskeligheder med at rekruttere tilstrækkeligt med kvalificerede medarbejdere, var derfor også at offshore FoU for at tappe ind i den udenlandske talentmasse. Inden og Kina er to af de lande, der oftest blev valgt på grund af de meget store tekniske og naturvidenskabelige talentressourcer. ORIENTERING I RANKING LISTER For at få information om et lands talentvolumen orienterer internationale virksomheder sig bl.a. i internationale rankinglister af universiteter og i oplysninger om produktionen af den type kandidater, virksomhederne søger. På trods af et generelt højt uddannelsesniveau har Danmark en basal udfordring på denne dimension, bl.a. fordi befolkningen kun er på 5 mio. mennesker. Danmark kan se frem til, at mere end 25 pct. af en ungdomsårgang får en kandidatuddannelse, og der er gennemført en stor satsning på at uddanne ph.d.ere. Fremskrivninger viser imidlertid, at antallet af sundhedsvidenskabelige og tekniske universitetskandidater kun vil stige beskedent, mens de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser vil vokse mere. Det er kritisk, fordi det især er tekniske, naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige kandidater, der er brug for i FoU. Klaus Bøgesø, Vice President, Lundbeck Lundbeck har også valgt at placere visse forskningsaktiviteter i lande i Asien for at få hurtig adgang til højtkvalificerede ressourcer hos kontrakt-forskningsstederne. Det medfører dels en ønskværdig fleksibilitet af en del af ressourcerne, dels at mere ressourcekrævende og relativt rutineprægede opgaver kan udføres billigere, men samtidig i en høj kvalitet. Lande som f.eks. Kina har specialiseret sig i sådanne kontraktforskningssteder. Tilsvarende eksisterer ikke i Danmark.

DI ANALYSE DANMARK SOM VIDENMAGNET SIDE 20 Alt for beskeden vækst af tekniske kandidater Fremskrivning af universitetskandidater < 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 Samfundsvidenskab Humaniora Naturvidenskab Teknisk videnskab Sundhedsvidenskab Kilde: Epinion analyse for DI, 2013 Det danske uddannelsesmønster vil ifølge en prognose fra 2012 resultere i en mangel på over 13.000 kandidater i 2030. 1 Det er også vigtigt, at uddannelserne giver studerende de kompetencer, som virksomhederne har behov for. Søren Nielsen, CEO, Oticon Tidligere var der ikke en forskningsbaseret audiologisk uddannelse i Danmark. Det fandt man i langt større omfang i Tyskland, USA, England og i Australien. Og dette på trods af, at halvdelen af høreapparat-branchens udviklingsaktiviteter finder sted i Danmark. Oticon Fonden har bevilget 36 mio. kr. til forskningsinstitutionen på DTU. Det var en lang proces at få etableret uddannelsen, som havde behov for flere elementer fra eksisterende DTU-uddannelser. Først da der kom penge på bordet, blev uddannelsen en realitet. PH.D. POTENTIALET Danmark har gennemført en satsning på ph.d.-området, så der nu optages ca. 2.400 personer årligt på de danske ph.d.-uddannelser, og de første store ph.d.-årgange kommer i øjeblikket ud på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt at understøtte, at de ph.d.-uddannede kan fortsætte med at arbejde i Danmark, og at de søger ansættelse i Danmark. I dag har denne gruppe af uforklarlige årsager ikke som f.eks. kandidater fra universiteterne en periode på 6 måneder til at søge arbejde i Danmark. De fleste ErhvervsPhD-projekter har været igangsat inden for det tekniske område, fulgt af naturvidenskab, men i disse år ses også mange projekter inden for bl.a. samfundsvidenskab. Et ErhvervsPhD-projekt er et treårigt erhvervsrettet forskningsprojekt, hvor den studerende ansættes i en privat virksomhed og samtidig indskrives på et universitet. De ErhvervsPhD-uddannede har i særlig grad kompetencerne til at søge videre ansættelse i det private erhvervsliv, og de sidste mange års erfaringer med ordningen er en stor succes. Optaget til ErhvervsPhD er forsvindende lille i forhold til det samlede ph.d.-optag. Det er derfor vigtigt med en øget prioritering af ErhvervsPhD-uddannelsen. 1. Epinion: De videregående uddannede og den private sektor, 2012.

SIDE 21 DANMARK SOM VIDENMAGNET DI ANALYSE VIGTIGT AT KUNNE TILTRÆKKE UDENLANDSKE MEDARBEJDERE Det er vigtigt at kunne supplere de danske talenter med udenlandske, da Danmark ofte ikke har den nødvendige volumen i specialiserede medarbejdere til forsknings- og udviklingsafdelinger. Jens Maaløe, CEO, Terma Vi ville aldrig kunne starte i Grenå, hvis vi ikke fik viden udefra. Jo mere man støtter op om mulighederne for virksomhederne for at tiltrække videnpersoner, jo bedre er det. Skal vi være med, så skal vi have de bedste spillere. Forskningsundersøgelser har således også tidligere vist, at højtuddannede udlændinge er en positiv nettogevinst for det danske samfund. 2 Undersøgelser viser, at virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst på godt 2.500 kr. per medarbejder i forhold til at ansætte danske eksperter. Dette skyldes, at udenlandske eksperter bidrager med særlige kompetencer og giver virksomheden bedre adgang til udenlandske markeder. 3 Danmark ligger i dag kun nr. 19 ud af de 34 OE- CD-lande i forhold til at kunne tiltrække udenlandske medarbejdere. Af talentmassen 4 i Danmark er kun 1,9 pct. udenlandske talenter, og i disse år har vi en faldende indvandring af talenter. Andelen er højest i Københavnsområdet og lavere i andre dele af landet. Heldigvis er der tendens til, at de udenlandske talenter bliver her længere end tidligere. 5 I dag er der ca. 16.000 udenlandske studerende, der er i gang med at tage en hel videregående uddannelse i Danmark. Men der er ikke en overordnet strategi for at tiltrække og fastholde studerende til de områder, hvor Danmark mangler arbejdskraft. For EU-borgere er det gratis at læse i Danmark, mens studerende fra lande uden for Europa (tredjelande) skal betale ca. 100.000 kr. om året for at læse i Danmark på f.eks. en ingeniøruddannelse. Antallet af studerende fra tredjelande er faldende i disse år. Endvidere har mange undersøgelser tidligere vist, at en stor andel af de internationale studerende er interesserede i at arbejde i Danmark efter studiet, men at bl.a. danskkundskaber samt manglende kendskab til og kontakt med det danske arbejdsmarked er nogle af barriererne for, at de kan få et arbejde. HURTIG REKRUTTERING For både udenlandskejede og internationale danske virksomheder er det vigtigt hurtigt og ubureaukratisk at kunne flytte deres udenlandske medarbejdere og nyrekrutterede talenter fra alle steder i verden til Danmark for en periode. Her har der været udfordringer, f.eks. når nøglemedarbejdere har haft svært ved at få opholdstilladelse eller problemer med fornyelse af visa og arbejdstilladelser. Offentlige myndigheder, der kun skriver på dansk, problemer med at finde job til ægtefællen, få internationale skolepladser osv. betyder, at Danmark spænder ben for sig selv i forhold til at kunne tiltrække udenlandske talenter. Søren Nielsen, CEO, Oticon Chancen for, at en ægtefælle kan få et job, er lille, da man skal kunne tale dansk alle vegne. Det gør det alt andet lige sværere at få de bedste eksperter hertil. Et andet dilemma er skolemuligheder for udlændinge. Vi har for få internationale skoler til udenlandske børn. Hvorfor kan en dansk folkeskole ikke have en international linje til gavn for både udlændinge og danskere? 2. CEBR Analyserapport, 2011: Højtuddannede indvandreres bidrag til det danske samfund. 3. Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter, DI INDSIGT august 2012. 4. Udenlandske talenter er alle over 18 år med udenlandsk statsborgerskab, der er flyttet til Danmark for første gang, og som har minimum en bacheloruddannelse fra en lang videregående uddannelse og/eller som bestrider en funktion, der er karakteriseret som ledelsesarbejde eller arbejde, der forudsætter viden på det højeste niveau inden for pågældende område. 5. Copenhagen Capacity, 2013 Opgørelse af internationale talenter i Danmark.

DI ANALYSE DANMARK SOM VIDENMAGNET SIDE 22 BARRIERER FOR REKRUTTERING En DI-undersøgelse fra 2011 blandt 438 virksomheder viste, at den største barriere mod at tiltrække udenlandsk arbejdskraft er skatteniveauet, fulgt af besværlig offentlig administration, danskernes manglende åbenhed overfor udlændinge og dårlige muligheder for den medrejsende ægtefælle i Danmark. Derfor mener nogle virksomheder, at det kan være nemmere at rekruttere udenlandske FoU-medarbejdere til en af deres andre afdelinger i udlandet. KONKURRENCEDYGTIG BESKATNING Konkurrencedygtig beskatning af arbejdskraften er central, når der skal tiltrækkes udenlandske specialister, det gælder især personskatterne. De seneste års skattereformer har sænket marginalskatten på lav- og mellemindkomstgrupper til et internationalt konkurrencedygtigt niveau. Men topskatten gør, at højtlønnede i Danmark er blandt verdens højeste beskattede. Det gælder især, når man tager højde for de høje danske forbrugsafgifter, der sænker realværdien af arbejdsindsatsen yderligere. Topskatten øger risikoen for hjerneflugt og hæmmer Danmarks evne til at tiltrække højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. For udenlandske medarbejdere er der desuden ekstra omkostninger forbundet med den globale mobilitet, såsom evt. dobbelt husførelse, flytteomkostninger, børn i internationale skoler osv. Ekstraomkostningerne skal dækkes ind via lønnen, hvis danske virksomheder skal konkurrere med andre lande om talenterne. Det øger omkostningsniveauet og svækker konkurrenceevnen. For at tiltrække flere udenlandske forskere og andre højtlønnede specialister er der indført en særlig bruttoskatteordning populært kaldet forskerskatteordningen. Ordningen giver adgang til lav flad beskatning på 32 pct. i op til fem år, og den kan bruges af enten udenlandske forskere 6 eller højtlønnede nøglemedarbejdere, der tjener mere end 70.000 kr. om måneden. Per Falholt, forskningsdirektør, Novozymes I Danmark kan vi gøre noget mere for, at det er attraktivt for udenlandske forskere at slå sig ned her. Der mangler f.eks. noget support til familierne, som gør det attraktivt for dem at bo i Danmark. Og beløbet på forskerordningen er for højt, når vi gerne vil tiltrække en nyuddannet kemiker fra USA. Mange virksomhedsledere anser forskerskatteordningen og den nylige forlængelse af perioden til fem år for meget vigtig for deres mulighed for at kunne tiltrække udenlandske talenter og beholde dem i en vis periode. En række virksomheder peger dog på, at det ikke er tilstrækkeligt til at gøre det attraktivt for udenlandske talenter at komme til Danmark. Den snævre definition af forskere og den høje indkomstgrænse betyder, at der fortsat er et behov for et opgør med den generelt høje beskatning af højtkvalificeret arbejdskraft. Søren Nielsen, CEO, Oticon Beløbsgrænsen på forskerskatteordningen er for høj, det afholder os tit fra at få andet end absolut uundværlige eksperter til Danmark. Det er ganske enkelt for dyrt og uattraktivt for de udenlandske kandidater. Vores største chance er at ansætte udlændinge, der har studeret i Danmark på f.eks. DTU, og som derfor allerede er integreret i Danmark. 6. Forskere er ikke omfattet af beløbsgrænsen. For at blive godkendt som forsker i en privat virksomhed skal ansøgeren dokumentere over for Det Frie Forskningsråd, at medarbejderen skal udføre forskningsarbejde i ansættelsesforholdet, jf. retningslinjer for forsknings- og udviklingsarbejde (Frascati-manualen). Udviklingsarbejde kan ikke godkendes som en forskerstilling efter kildeskattelovens 48 E, stk. 4.

SIDE 23 DANMARK SOM VIDENMAGNET DI ANALYSE ØRESUNDSREGIONEN UDFORDRET Administrative barrierer er også et problem, især i en grænseregion som Øresundsregionen. I forhold til at gøre Øresundsregionen til en stærk forskningsregion er det et problem, at ikke-eu-borgere blandt de udenlandske forskere har dårlig mulighed for at bevæge sig arbejds- og boligtmæssigt i regionen. Dette problem bliver yderligere aktualiseret i forbindelse med ESS i Lund, som trækker flere udenlandske forskere og deres familier til Øresundsregionen. DET HAR ANDRE LANDE GJORT: MASSIV SATSNING PÅ AT ØGE TALENTMASSEN Mange lande satser massivt på at give en større andel af deres befolkning en videregående uddannelse, det gælder både de vestlige lande og økonomier, som har været under udvikling, som Singapore, Kina, Indien og Korea. I dag har Korea f.eks. en højere andel unge med en videregående uddannelse end Danmark. I mange af disse lande er der også en højere andel, der tager en teknisk og naturvidenskabelig uddannelse end i Danmark. Singapore har satset stort på at få en hurtig økonomisk udvikling gennem tiltrækning af både udenlandske virksomheder og udenlandske talenter. Der er mange metoder til at tiltrække talenter. Det mest basale er at fjerne barriererne for, at FoU-talenter kan opnå indrejse og arbejdstilladelse i landet. Men der kan også arbejdes med mere aktiv tiltrækning og med at sikre, at det er nemt for udenlandske talenter at falde til. SVERIGE Sverige har som en af de første implementeret et fast track visumsystem, der fokuserer på netop adgang for højtuddannede udenlandske medarbejdere. Store udenlandske virksomheder kan modtage visum til deres forskere og researchere på kun 7 dage. Der er også særlige regler, der gør det nemmere for medfølgende udenlandske familiemedlemmer at få opholds- og arbejdstilladelse. SINGAPORE Singapore har en aktiv indsats for at tiltrække de bestemte typer af talenter, som landet har behov for, for at opbygge nye nødvendige videnkompetencer. Og når Singapores investeringsagentur giver et tilbud til udenlandske virksomheder om at etablere sig i landet indgår også, hvor familien kan bo, og hvor børnene kan gå i en international skole af høj kvalitet. TYSKLAND Tyskland giver internationale studerende en periode på 18 måneder til at søge arbejde efter endt uddannelse. ENGLAND England har klare sproglige fordele, når det gælder om at tiltrække udenlandske talenter. Hertil kommer, at borgere fra deres tidligere kolonilande har en særlig tilknytning til landet, hvilket gør det nemmere at tiltrække dem. SÅDAN BLIVER DANMARK BEDRE: TALENTER Der er etableret mange initiativer for at gøre det nemmere at tiltrække og fastholde internationale medarbejdere i Danmark. Erhvervsforum 7 sikrer dialog mellem virksomhederne og de offentlige myndigheder om praktiske og administrative barrierer. Virksomhedsforum for enklere regler arbejder på at reducere de administrative barriere. Expat Denmark søger at gøre det nemmere at leve i Danmark for udlændinge. Der har i kommunerne været en stor udvikling siden 2008. En del kommuner og lokalområder har igangsat lokale initiativer. Nogle af dem med projektmidler fra bl.a. EU. Virksomhederne er rigtigt glade for disse initiativer. Men der er behov for, at udlændinge i alle dele af landet har muligheder for at få relevant engelsksproget hjælp, når de kommer til Danmark. Det skal ikke være kommunegrænser, der afgør, om der er relevant hjælp. Der er et stort behov for, at der sker en større vi- 7. Erhvervsforum er oprettet ud fra ønsket om at få et endnu bedre samspil mellem relevante myndigheder, erhvervsorganisationer og danske virksomheder, der ansætter højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Erhvervsforum afholdes i samarbejde mellem DI og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering (SFR).

DI ANALYSE DANMARK SOM VIDENMAGNET SIDE 24 denspredning fra de nuværende projekter i enkelte kommuner, så der kan akkumuleres viden om den bedste måde at servicere udenlandske talenter, så alle kommuner ikke starter fra bunden og opbygger deres eget system. Kandidatstuderende og ph.d.er fra tredjelande skal indtænkes som en fremtidig arbejdsreserve på de områder, hvor Danmark har behov for talent. Men det kræver, at vi tiltrækker de rette talenter og under deres studier faciliterer, at de efterfølgende har de særlige kvalifikationer, der kræves på det danske arbejdsmarked, foruden at de bliver socialt integreret. Adgang til Danmark er også vigtig. Det er uheldigt, når stjerneforskere eller virksomhedernes udenlandske medarbejder har svært ved at få visum, opholds- og arbejdstilladelse mm. Det er specielt ordningerne som retter sig mod tredjelandsborgere beløbsordningen, koncernordningen, positivlisten, mv. der er vigtige at fastholde og få gjort endnu bedre end de er i dag. Indførelse af fast track ordning, hvor virksomhederne endnu hurtigere kan få deres nye udenlandske medarbejdere til Danmark, og hvor papirarbejdet kan ordnes i Danmark, mens de arbejder, vil være en stor forbedring. Det er også uheldigt, at der er steder i landet, hvor deres børn ikke kan komme i international skole, og ægtefællerne har svært ved at finde job eller omgangskreds. Initiativet Red Carpet skal give hurtigere adgang for udenlandske medarbejdere, der rejser regelmæssigt til Danmark i forretningsøjemed for i forvejen godkendte virksomheder. Det reducerer forhåbentlig nogle af de administrative problemer. 8 På længere sigt er der behov for, at det danske samfund og den enkelte dansker bliver mere internationalt orienteret. Det er betingelsen for, at flere udlændinge kan falde til, og de udenlandske virksomheder kan fungere i Danmark. Danskerne skal bliver bedre til fremmesprog og at forstå andre kulturer. For det er ikke alle internationale talenter, der kan og skal lære dansk. Hvis vi skal have en videncirkulation med resten af verden, skal en del talenter være her for en kort periode. Der er altså nok af forbedringsmuligheder, både socialt, økonomisk og kulturelt, for at tiltrække og fastholde FoU-medarbejdere fra Danmark og udlandet og uddanne flere talenter. 8. http://um.dk/en/travel-and-residence/short-stay-visas/company-accreditation.

SIDE 25 DANMARK SOM VIDENMAGNET DI ANALYSE

ANBEFALING Samspillet mellem den offentlige sektor og private virksomheder skal styrke innovation og udvikling af produkter og services. 1. Intelligente offentlige indkøb og regulering skal give samspil mellem den offentlige sektor og det private erhvervsliv, der er med til at skabe erhvervsmæssige styrkepositioner. 2. Innovation og udvikling skal i øget omfang indtænkes i udbud af nye offentlige opgaver. 3. Der skal arbejdes mere med Danmark som demonstratorium.

SIDE 27 DANMARK SOM VIDENMAGNET DI ANALYSE MARKEDETS BETYDNING FOR FOU-INVESTERINGER En vigtig årsag til, at danske virksomheder har FoU i andre lande, er, at virksomheder udvider deres aktiviteter på nye attraktive markeder. Når et produkt f.eks. skal godkendes lokalt i USA, er det vigtigt for medicinalvirksomheder, at de har forskning i USA. Når virksomhederne sætter fokus på nye markeder, åbner mange virksomheder også FoU der for at kunne udvikle nye produkter specielt tilpasset dette marked. Når asiaterne gerne vil have sødere drikkevare end danskerne, ja, så er det nemmere at udvikle den særlige smag lokalt i Asien for f.eks. en virksomhed som Carlsberg. Det kan også være svært for danske ingeniører at udvikle produkter til midt-markedet i Asien, hvor produkterne ikke er så teknisk avancerede som i Danmark. Nogle virksomheder løser dette ved at flytte produktudviklingen til disse markeder. Generelt er Asien interessant at udvikle produkter til, da der stadig kommer flere købedygtige kunder. Store virksomheder som Danfoss og Grundfos har strategisk fokus på det kinesiske marked som det andet hjemmemarked. Markedstilpasning af produkter er en af årsagerne til, at danske virksomheder har forskning i USA, og at så mange virksomheder siden årtusindskiftet har åbnet FoU-afdelinger i Asien især i Kina. Udviklingen er ikke afsluttet. Novozymes har således lige åbnet den anden afdeling i Kina i en ny provins, og Danfoss udvider i Indien. Nogle virksomheder er også begyndt at åbne aktiviteter i Sydamerika. AVANCERET EFTERSPØRGSEL ELLER SAMSPIL MED DET OFFENTLIGE Mange udenlandske virksomheder har slet ikke Danmark på deres radar pga. det lille marked med kun 5 mio. forbrugere. Interviews med udenlandske virksomheder viser imidlertid, at det danske marked kan være interessant, fordi der i Danmark nogle gange opstår en avanceret forbrugerefterspørgsel, der kan hjælpe med at udvikle nye produkter. Et interessant samspil mellem den offentlige sektor og virksomhederne virker også positivt. Det er der eksempler på inden for vindmøllebranchen, hvor satsningen på grøn energi har været med til at udvikle branchen. På samme måde er det danske medicinalmarked og det danske samfunds villighed til at tage nye produkter i brug en positiv faktor i medicinalindustrien. Per Falholt, forskningsdirektør Novozymes Europa bliver mindre og mindre interessant i forhold til Asien. F.eks. er Storbritannien ikke et så spændende marked. Der bor kun 60 mio. indbyggere i Storbritannien. I Kina bor der 100 mio. bare i Shangdon-provinsen.

DI ANALYSE DANMARK SOM VIDENMAGNET SIDE 28 Anne-Marie Levy Rasmussen, direktør, Corporate Affairs, GlaxoSmithKline Samtidig er det også vigtigt, at Danmark som samfund er villig til at tage nye og innovative behandlingsmetoder og medicin i brug. Når GSK som global virksomhed skal afgøre, hvilke forskningsprojekter der skal ligge i hvilke lande, spiller sundhedssystemernes evne og vilje til rent faktisk at bruge de nye produkter naturligvis også ind. Anlæg, der i praksis afprøver den nyeste teknologi (demonstratorier), anbefales af flere virksomheder. Her kan virksomhederne udvikle, afprøve og se andre førende virksomheders nyeste teknologi i brug, og det er et trækplaster for både danske og udenlandske virksomheder. Når demonstrationsprojekter er i daglig drift, kan virksomhederne udvikle deres produkter op imod det. For Krüger har dette gjort Danmark til et sted, hvor de kan komme hurtigt ud på markedet og prøve løsningerne af på offentlige anlæg i fuld skala. Leif Bentsen, direktør, Krüger Demonstratorier som Lynettefællesskabet er vigtige for os. Det er en ambitiøs og visionær samarbejdspartner, der efterspørger innovative løsninger. Det medvirker til at sikre relevante og robuste teknologiske løsninger, der tager udgangspunkt i konkrete behov og tilfører kunden og slutbrugeren stor værdi. Det er også afgørende for eksporten og dermed skabelse af danske arbejdspladser, at udenlandske delegationer kan se teknologien implementeret i virkelige anlæg. SÅDAN BLIVER DANMARK BEDRE: MARKEDSUDVIKLING De store lande og lande i hastig økonomisk udvikling har den fordel, at deres marked er magneter for virksomhederne. For Danmark er kunsten at gøre det begrænsede marked attraktivt. Danmark bør satse mere på demonstratorier, hvor den nyeste forskning og nyudviklede produkter bliver indarbejdet. Demonstratorier bør ikke være forbeholdt danske virksomheders løsninger, men indholde den nyeste viden globalt. Eksempler kunne være hospitalsafsnit, hvor de nyeste teknologiske løsninger tages i brug og videreudvikles ud fra erfaringerne på stedet. Eller en intensiveret dansk satsning på udvikling af et intelligent energisystem, der kan virke som en magnet for danske og udenlandske virksomheder, som arbejder med energiteknologi og nye løsninger. Ud over en større satsning på demonstratorier er der behov for en generel tilgang til offentlige indkøb, der styrker innovation. Intelligente offentlige indkøb, hvor der stilles funktionskrav om, hvad produktet skal kunne i stedet for en meget detaljeret specifikation, kan være med til at skabe et mere attraktivt marked at udvikle nye produkter til. Hvis det f.eks. inkluderes i funktionskravene, hvor nemt produktet skal være at vedligeholde, levetid, energivenlighed m.m. er high-end produkter ofte mere konkurrencedygtige. Dertil kommer den offentlige sektors prækommercielle indkøb. OPI er en vej til at sikre samspil mellem den offentlige og den private sektor til udvikling af nye produkter og medvirker til at skabe innovative clusters, som det er interessant for danske og udenlandske virksomheder at være en del af. Der er således gode perspektiver i et øget samarbejde mellem den offentlige sektor og private virksomheder for at gøre det danske marked mere attraktivt. Som det fremgår ovenfor, kunne den afledte effekt heraf være, at virksomheder trækker deres FoU med ind i Danmark for at være i nærheden af et spændende marked.

SIDE 29 DANMARK SOM VIDENMAGNET DI ANALYSE

ANBEFALING Skattevilkårene skal være konkurrencedygtige i forhold til andre landes regler for FoU-aktive virksomheder. 1. Et overskueligt, enkelt og stabilt skatte- og afgiftssystem med en lav selskabsskat på 15 pct. 2. Reduktion af personskatten, f.eks. ved at fjerne topskatten. 3. Bedre mulighed for, at virksomhedernes underskud forårsaget af store FoU-investeringer udnyttes. FoU-aktiviteter bør ikke beskattes, før de giver et egentligt overskud. Derfor bør underskud fra tidligere år fuldt ud kunne fradrages i et givent år.

SIDE 31 DANMARK SOM VIDENMAGNET DI ANALYSE HØJE OMKOSTNINGER OG FINANSIELLE INCITAMENTER OG FoU NÅR PRODUKTIONEN FLYTTER UD FLYTTER FORSKNINGEN OGSÅ UD Omkostningsniveauet i Danmark er højt, og danske virksomheder har på den baggrund i stort omfang valgt at udflytte produktions- og servicefunktioner m.m. til lavomkostningslande. Udflytningen af FoU fra danske virksomheder sker som følge heraf, bl.a. fordi virksomhederne finder det naturligt at have produktudviklingen liggende tæt på en allerede udflyttet produktion. Jesper Toubøl, Senior Director R&D packaging and processing, Lego Lego har den R&D-strategi, at produktudviklingen skal lægges tæt på produktionen, da det skaber synergieffekter. Da man sidst skulle åbne 30 R&D-arbejdspladser, kunne det derfor kun være i Billund, Mexico, Ungarn og Tjekkiet. Danske lønninger er blandt de højeste Bruttoindkomst pr. år for ingeniører i udvalgte byer 2012 Zurich Los Angeles København Seoul Oslo Helsinki Amsterdam Hong Kong Moska Bratislava Prag Beijing Sofia Kiev 0 20.000 40.000 60.000 80.000 100.000 120.000 Indkomst per år, USD < Kilde : UBS; Prices and earning A comparison of purchasing power around the globe; September 2012.

DI ANALYSE DANMARK SOM VIDENMAGNET SIDE 32 TESTFABRIKKER KAN VÆRE LØSNINGEN Enkelte virksomheder vælger en strategi med testfabrik i Danmark, hvor produktudviklingen kan tilknyttes, mens den egentlige produktion sker i udlandet. Denne strategi er valgt af Coloplast. Det har længe været debatteret, om de høje omkostninger udelukkende har betydning på udflytning af produktion og serviceydelser, eller om de også påvirker udflytning af FoU fra Danmark. Det gør de. Men omkostningerne er kun én parameter. Kvaliteten skal også være i orden, det er den efterhånden også i en del lavomkostningslande, som f.eks. Indien, Kina og i det østlige Europa og Baltikum, der samtidig har en stor talent pool. Christian Overgaard, President, Danfoss Kina Vi har et større trecifret antal kinesiske ingeniører ansat i vores udviklingsafdeling i Kina. De er højt kvalificerede og forstår og kender vores kinesiske kunder. Derudover koster en kinesisk ingeniør væsentligt mindre end en dansk ingeniør. DANMARK ER DYRERE END ANDRE VESTLIGE LANDE Danmark er også relativt dyr i forhold til en del andre vestlige lande. Virksomhederne finder det problematisk, når Danmark ikke kan konkurrere prismæssigt med andre udviklede lande. Per Falholt, forskningsdirektør, Novozymes Vores lønomkostninger i Danmark er næsten 50 pct. højere end i Tyskland. Hvis Danmark skal tiltrække forskningsinvesteringer, må vi få lavet om på omkostningsniveauet, så det er mere konkurrencedygtigt. Nogle udenlandske virksomheder går bevidst efter lavomkostningslande til nogle funktioner, og Danmark er derfor slet ikke interessant som mulig FoU-nation. For de fleste udenlandske virksomheder er omkostningsniveauet en negativ faktor, der konstant skal kompenseres ved at score højt på andre områder. Det ses mest tydeligt, når globale virksomheder benchmarker de enkelte FoU-afdelinger op mod hinanden. Resultaterne for disse sammenligninger er med til at bestemme, hvilke afdelinger der får de nye opgaver.

SIDE 33 DANMARK SOM VIDENMAGNET DI ANALYSE Anne-Marie Levy Rasmussen, Direktør, Corporate Affairs, GlaxoSmithKline En global undersøgelse foretaget internt i GlaxoSmithKline (GSK) i 2007 viste, at Danmark er verdens tredje bedste land at udføre kliniske forsøg i. I undersøgelsen indgik en lang række parametre. Vi konkluderede, at de danske læger har en kvalitet på linje med de bedste og kompetencer i verdensklasse. Det kommer bl.a. til udtryk i antallet af publikationer fra danske forskere, som med over 1.000 pr. 1 mio. indbyggere ligger i top. Samtidig viste undersøgelsen, at gennemførslen af kliniske forsøg i Danmark skete under uhyre høj sikkerhed, hvilket er helt afgørende for at få sikre lægemidler ud i den sidste ende. Der var også bemærkelsesværdigt godt styr på patienterne noget det danske CPR-nummersystem formentlig er med til at understøtte kraftigt. Særlige skatteregler for FoU Selskaber og selvstændige erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsskatteordningen, har mulighed for at få udbetalt negativ selskabsskat (skattekreditter). Der kan dog højest udbetales 25 pct. af 5 mio. kr., dvs. 1,25 mio. kr. i 2013. Beløbet hæves til 5,5 mio. kr. i 2015. Danske skattereglerne for egenafholdte FoU-udgifter Ligningsloven giver fradrag for egenafholdte FoU-udgifter. Der skelnes mellem udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed samt grundforskning: Udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed: (Udviklingsarbejde, anvendt forskning) afholdt i tilknytning til den skattepligtiges erhverv kan fradrages fuldt ud i årets indkomst eller med lige store beløb over en periode på fem år. Reglen gælder ikke for anlægsaktiver. Udgifter til grundforskning følger de samme regler som for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed. Det er imidlertid alene udgifter afholdt af en igangværende virksomhed, der kan fradrages. Novo-Nordisk benchmarker også de kliniske forsøg på insulinområdet på tid, kvalitet og omkostninger. Her er Danmark blandt de dyreste og ligger ikke væsentlig bedre på de andre parametre. 1 Omkostningerne ved at have FoU kan reduceres, hvis der er særlige gunstige skattefradrag for FoU. Danmark har alene fradrag for afholdte FoU-udgifter. Om skattereglerne for anskaffede FoU-resultater Beskatningen af immaterielle rettigheder afhænger af, om der er tale om knowhow, patentrettigheder eller goodwill. Udgifter til erhvervelse af immaterielle rettigheder afskrives over 7 år, lineært med 1/7 pr. år, hvorimod det er muligt at straksafskrive udgifter til erhvervelse af knowhow eller patentrettigheder, der har tilknytning til den skattepligtiges erhverv. Det samme gælder for udgifter til erhvervelse af licens- eller brugsrettigheder til knowhow eller patentrettigheder. Der er desuden sket en udvidelse af FoU-ordningen, så der er underskud på op til 25 mio. kr., der kan udbetales negativ selskabsskat af. 1. Ugeskrift for Læger; 2013; 175(22):1542.

DI ANALYSE DANMARK SOM VIDENMAGNET SIDE 34 DET HAR ANDRE LANDE GJORT: ATTRAKTIVE FORHOLD OG FINANSIELLE INCITAMENTER Virksomhedens beslutning om at starte FoU op i et givent land kan påvirkes, hvis landet tilbyder virksomheden fordele. Asger Kej, CEO, DHI Vi måtte knibe os selv i armen, da vi fik Singapores tilbud. De lokkede med skattefordele, men endnu vigtigere: FoU-subsidier, uden begrænsninger i vores efterfølgende anvendelse af det udviklede. Tilbuddet blev baggrund for, at DHI åbnede aktiviteter i Singapore. KINA Kina byder også på pakkeløsninger og meget attraktive muligheder for virksomhedernes FoU, som Novozymes oplevede i 2012. Per Falholt, forskningdirektør, Novozymes I Kina stillede de meget billige bygninger til rådighed i en science park. Så slap vi for besværet med selv at finde egnede faciliteter. Da centret skulle indvies, blev vi hentet i guvernørens bil i lufthavnen. Hele vejen fra lufthavnen og til vi var fremme, var alle trafiklys indstillet, så der var grøn bølge. Guvernøren for delstaten, der befolkningsmæssigt er på størrelse med Tyskland, kom også til indvielsen. Søren Nielsen, adm. direktør, Oticon Singapore Economic Development Board var ekstremt velforberedte. De havde sat sig godt ind i vores branche. Jeg har sjældent mødt nogen udefrakommende, der havde større viden om vores specifikke forretningsområde, og de havde lavet en liste over mulige samarbejdspartnere i regionen. De havde endvidere udarbejdet et samlet tilbud til os indeholdende bl.a. attraktive skatteforhold, hjælp til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, både timelønnede og højt specialiserede medarbejdere. Det var gennemtænkt, professionelt og aggressivt. Danske Oticon har foreløbig valgt ikke at benytte sig af tilbuddet, men holder sig løbende orienteret om mulighederne i regionen, som meget gerne vil tiltrække virksomheder som Oticon. DIREKTE ELLER INDIREKTE TILSKUD Tilskud til og skattefradrag for FoU-udgifter kan reducere virksomhedernes omkostninger ved FoU i de enkelte lande. Finansielle initiativer for at fremme privat FoU er også meget benyttet. Det kan være direkte tilskud med medfinansiering, som det f.eks. er sket gennem Højteknologifonden i Danmark eller mere indirekte gennem skattebegunstigelser. Nye initiativer kunne være offentlig forsknings og udviklingsopgaver, der efter et udbud udføres af private virksomheder, ikke mindst MMV er. Det ses i Small Business Research Initiative (SBRI) i UK, hvor løsning af offentlige udfordringer bringes i udbud. Dette er en vej til at sikre at offentlig forskning bliver mere erhvervsrelevant. Vægtningen mellem brug af direkte og indirekte tilskud eller direkte at udbyde offentlig FoU er forskellig mellem landene. Danmark bruger i øjeblikket en stor del af de offentlige midler til støtte af forskning på universiteter m.m. og en meget lille del på direkte støtte til virksomhederne.

SIDE 35 DANMARK SOM VIDENMAGNET DI ANALYSE Der er mange skatteregler, der har betydning for, om det er attraktivt for en virksomhed at have aktiviteter i et land. De vigtigste er de generelle skattesatser, som selskabsskat, personskatter og afgifter. Mange lande har desuden specifikke skattebegunstigelser for FoU. Det kan f.eks. være skattefradrag for FoU-udgifter, skattekreditter, særlig skat på indtjening, der bliver til på baggrund af patenter og særregler om særlig lav skat for udenlandske forskningsmedarbejdere. Nogle lande har også særlige gunstige skatteregler for nytilflyttede virksomheder. STORBRITANNIEN Mange lande har fokus på lav selskabsskat for at være internationalt konkurrencedygtig i forhold til at tiltrække virksomhedernes investeringer, herunder FoU. Således har Storbritannien gradvist sænket selskabsskatten fra 28 pct. til 20 pct. i 2015. Det er sket bevidst for at kunne konkurrere med andre lande om at tiltrække privat FoU. Et program, der meget direkte involverer private virksomheder i at udføre den forskning, som man fra offentlig side udpeger og finansierer, og som vi kan hente inspiration fra, ses hos UK Technology Strategy Board, der (under de gældende EU-regler) i deres SBRI program 2 får udført offentlig finansieret forskning hos private virksomheder. The UK Government is committed to creating the most competitive tax regime in the G20 and has reformed the corporate tax system to make it more attractive to international businesses. A guide to UK taxation, Invest in the UK. En generelt lav selskabsskat har den fordel, at den tiltrækker og fremmer alle former for virksomhedsinvesteringer. Storbritannien har også særlige skatteordninger, der gør det mere attraktivt at have FoU, bl.a. en nyligt vedtaget patentskatteordning (fra april 2013). En række lande arbejder på en kombination af lavere skat og FoU-incitamenter. SVERIGE Den svenske regering har sænket selskabsskatten fra 26,3 pct. til 22 pct. Företagsskattekommittén i Sverige har derudover foreslået en række økonomiske incitamenter rettet mod at styrke FoU-aktiviteter, bl.a. at sænke virksomhedernes personaleomkostninger i forbindelse med produktudvikling. Daniel Edlund, Public Affairs & Communications Manager, Huawei Sverige Even without the upcoming research tax deduction we continue to increase the investment in Sweden but if we could do our research at a lower cost, it would be interesting to speed this up and see if additional investments could be made. 2. https://www.innovateuk.org/-/sbri

DI ANALYSE DANMARK SOM VIDENMAGNET SIDE 36 HOLLAND I Holland ydes fradrag i mange dele af virksomheders proces fra tanke til færdigt produkt. Mest centralt er de såkaldte WBSO, RDA og Innovation Box (se boks). Det skal bemærkes, at Holland ikke stiller særlige krav om forskningshøjde mv. for at give støttetilsagn. SINGAPORE Et eksempel på omfattende finansielle initiativer er fra Singapore. Landet tilbyder skræddersyede finansielle pakker til udenlandske virksomheder, og Singapores agentur for fremme af indadvendt FoU, SEDB, har en høj grad af frihed til at tilbyde disse pakker. WBSO er fradrag på FoU-personalets lønninger. Virksomhederne kan trække 142 pct. fra lønningerne indtil 110.000 Euro. Herefter er satsen 114 pct. indtil 14 mio. Euro, og herudover er der intet fradrag. Der gives årligt fradrag på 800 mio. Euro. RDA er skattefradrag på alle FoU-operationsomkostninger, som opkøb af maskiner, materiale, bygninger og generelle udgifter til FoU-aktiviteter. Der ydes 140 pct. fradrag, og der er intet loft. I 2013 er programmets budget på 375 mio. Euro. Innovation Box Indtjening på baggrund af patenter, der er taget i forbindelse med forskning i Holland, beskattes med blot 5 pct. (selskabsskatten er 25 pct. for beløb over 200.000 Euro). En undersøgelse af, hvorfor udenlandske investorer vælger Holland, viser, at hver sjette virksomhed har valgt Holland, bl.a. på grund af fradraget i forbindelse med innovation og patenter. 3 Det særlige ved den hollandske Innovation Box ordning er, at den kun kan bruges til patenter, der er resultatet af forskning i landet, og ikke ved at flytte patenter mellem landene. TJEKKIET Udenlandske virksomheder i Tjekkiet er fritaget for at betale selskabsskat de første 10 år i landet. Ordningen er rettet imod alle typer aktiviteter ikke kun FoU. Tjekkiet bruger aktivt selskabsskatten til at tiltrække produktionsvirksomheder, og har de sidste 12 år sænket selskabsskatten fra 31 til 19 pct. I samme periode har landet oplevet en markant stigning i oprettelsen af nye industrivirksomheder. I Tjekkiet kan virksomheder få fradrag for 200 pct. af deres FoU-udgifter. SÅDAN BLIVER DANMARK BEDRE: FINANSIELLE INCITAMENTER Der er foretaget en del forskning i, om direkte tilskud til FoU og/eller indirekte tilskud via skattelettelser er bedst til at øge den private FoU-investering, idet det er usikkert, om bl.a. tilskud og skattefradrag til FoU-investeringer vil resultere i mindre lønsomme investeringer eller investeringer, som ville være foretaget, også uden tilskud eller skattefradrag. En norsk undersøgelse viser, at skatteincitamenter har den største effekt på private FoU-investeringer efterfulgt af bevillinger (OECD 2011:10). Andre undersøgelser viser, at særlige tilskudsordninger og fradrag til FoU har særlig stor effekt på mindre virksomheder. En undersøgelse af effekten af den danske Højteknologifonds (HTF) tilskud viser, at den gennemsnitlige beskæftigelse er øget med 14,2 flere beskæftigede tre år efter bevillingsmodtagelse. Tilskud øger den innovative performance i form af antal tildelte patenter 4,3 gange og peer-reviewed publikationer 3,7 gange. I forhold til kontrolgruppen af ikke-tilskudsmodtagere er der 13,7 gange større antal peer-reviewed citationer. Evalueringen peger således på markante positive effekter af HTF s indsats. 4 Højteknologifonden nedlægges fra 1. januar 2014 og lægges ind i en ny Danmarks Innovationsfond. Det er forventningen, at den nye fond skal løfte de samme opgaver som Højteknologifonden med samme succes, og at dannelsen af den samlede fond tilmed vil give nye muligheder for at understøtte og tiltrække forskning til dansk grund. Højteknologifonden har haft en unik succes med 3. Ernst & Young s 2012 attractiveness survey The Netherlands s. 11: An average of 27 pct. of participating companies is unaware of the existence of these facilities. However, as regards the companies that are aware of these schemes, their existence did play a key role in deciding to opt for the Netherlands in 17 pct. (Innovation box), 12 pct. (RDA) and 11 pct. (WBSO) of all cases. 4. Fostering Transnationale Research 2013.

SIDE 37 DANMARK SOM VIDENMAGNET DI ANALYSE at skabe projekter, hvor private virksomheder har været drivkraft, og denne succes forventes videreført i den nye fond. Der er færre undersøgelser af, om nogle af de nye FoU-skatteordninger i andre lande har effekt. Det bør undersøges, hvilke effekter de ville kunne have i Danmark. SKATTEVILKÅRENE FOR FoU VIRKSOMHEDER BØR REVIDERES Skattevilkårene i Danmark skal være konkurrencedygtige i forhold til andre landes regler for FoU-aktive virksomheder. Det betyder, at en række skatter skal reduceres. Danmark har sænket selskabsskatten til 25 pct. og planlagt, at den skal sænkes yderligere til 22 pct., 5 men den er stadig højere end i mange andre lande. Og højtlønnet arbejdskrafts beskatning af den sidst tjente krone er blandt verdens højeste. Det er et problem for FoU-aktive virksomheder, at der er kommet begrænsning på udnyttelsen af fremførte underskud, da det hindrer langsigtede investeringer. Den forbedrede ordning for skattekreditter indført i 2013 og som udvides fra og med vækstplan 2015 er god for de mindre virksomheder og mange FoU-aktive virksomheder. Men der er behov for bedre mulighed for, at virksomhedernes underskud, oparbejdet bl.a. via store FoU-investeringer før salgsindtægter, kan udnytte deres underskud. Desuden bør det overvåges, hvilke FoU-skattereduktioner andre lande arbejder med. Det er muligt, at Danmark ikke skal være førende i særfradrag til FoU, men det er vigtigt, at de danske vilkår ikke er væsentlig ringere, end de er i andre lande. Skattestabilitet har desuden en særlig betydning for FoU-aktive virksomheder pga. langsigtede investeringer. Alternativet til at bruge økonomiske incitamenter over skatten er, at Danmark er klart førende på andre områder. Forskningshøjde og kvalitet i den offentlige forskning belyst via rankinglister, mulighed for at rekruttere kompetente medarbejdere og forskellige mål for omkostninger og afdelingernes aktuelle performance er i den forbindelse ofte vigtige mål for virksomhederne, der kan kompensere for et højt omkostningsniveau. Når Danmark skal vurderes som investeringsland for danske og udenlandske virksomheder, er der en række basisforhold, hvor Danmark er udfordret: Vores marked er begrænset af, at vi kun er 5 mio. mennesker, vi taler et lille sprog, og vi er ikke placeret centralt geografisk i Europa. Disse forhold står ikke til at ændre. Danmark må derfor være attraktiv på andre værdiskabende områder og må ikke tabe ved, at virksomhederne får meget dårligere økonomiske forhold i Danmark. 5.. I 2016 jf. vækstplan Danmark.

ANBEFALING Danmark skal arbejde mere målrettet og forretningsorienteret på at tiltrække FoU-aktiviteter fra udenlandske virksomheder. 1. Der skal prioriteres flere og stabile midler til en målrettet indsats for at tiltrække FoU fra udenlandske virksomheder samt udarbejdes en samlet strategi for tiltrækning af FoU og aktiv promovering af Danmark som FoU-destination. 2. I arbejdet med at tiltrække internationale FoU-aktiviteter bør indsatsen fokuseres mere målrettet på særligt stærke videnmiljøer/ klynger f.eks. inden for specialistområderne inden for life science, clean tech og medico, men også løbende sørge for at tiltrække virksomheder til nye udviklede styrkepositioner. Herunder også inddrage hvordan tiltrækning af udenlandske virksomheder kan medvirke til at skabe nye styrkepostitoner. 3. Investeringsfremmeorganisationerne skal være forretningsfokuseret, den skal være opsøgende og udbyde flere før-investeringstiltag og services en del af denne organisation skal have særskilt fokus på FoU. 4. Der skal fokuseres skarpt på at skabe kontakt med de attraktive offentlige forskningsmiljøer og at styrke de attraktive offentlige forskningsmiljøers evne til professionelt at kunne håndtere investeringsfremme indsatsen overfor udenlandske virksomheder. 5. Der skal udbydes mere aftercare service, der kan fastholde og udvide virksomhedernes aktiviteter i Danmark samt en målrettet administrationsforenkling ved etablering i Danmark. 6. Der skal fokuseres på mulige salg af interessante mindre danske FoU-virksomheder til udenlandske kapitalstærke virksomheder, i det omfang at køber udviser intentioner om at videreføre forskningen i Danmark.

SIDE 39 DANMARK SOM VIDENMAGNET DI ANALYSE INVESTERINGSFREMME SOM VÆRKTØJ FOR TILTRÆKNING AF FoU Multinationale virksomheder foretager ofte en meget omfattende sammenligning mellem forskellige lande, både når de etablerer sig og skal foretage nyinvesteringer og som led i den løbende overvågning af virksomhedernes afdelinger i forskellige lande. VIRKSOMHEDER KØBER SIG TIL VIDEN Mange af de store virksomheder har således en overvågning af, om der er mulighed for at købe FoU-virksomheder i andre lande. Det er en hurtigere måde at opnå nye kompetencer eller få nye kunder end at bygge en afdeling op fra grunden i hjemlandet eller i andre lande. Danske virksomheder benytter sig også af denne metode, når de ønsker at tilgå ny viden. Det er oftest muligt i de udviklede økonomier, fordi virksomhederne hver har den mest interessante og veludbyggede viden, kompetencer, netværk m.m. Da Danfoss f.eks. ville ind på markedet for jordvarme, var opkøb fremgangsmåden. Magnus Glavmo, adm. dir., Danfoss Värmepumpar AB We wanted to expand our competences. Thermia and Arvika had the experience and knowledge we needed. Det gælder også i stort omfang udenlandske virksomheder i Danmark. Virksomheder som Microsoft Development Center Copenhagen og Dupont har FoU i Danmark efter opkøb af danske virksomheder, hvori der indgår FoU-funktioner. Mange virksomheder er ikke interesserede i at starte FoU op fra grunden i et højomkostningsland som Danmark. Lignende resultater er fundet i undersøgelser om etablering af FoU i andre udviklede lande. 1 Det ikke kun de store virksomheder, der opkøbes, men ofte også mindre nystartede virksomheder. En måde at øge FoU i Danmark kan derfor være ved, at investeringsfremmemyndighederne også hjælper mindre virksomheder med kapitalbehov med at finde stærke udenlandske købere, der er interesseret i at blive en del af det danske videnmiljø og videreudvikle virksomheden lokalt. GREENFIELD KAN VÆRE EN UDFORDRING Virksomheder, der etablerer FoU fra grunden uden at have andre aktiviteter i Danmark er særligt udfordrede, da de ikke i forvejen har en stab i Danmark, der kan hjælpe dem med at navigere i de danske regler og muligheder. Her er der brug for mere støtte fra danske myndigheder til etablering og til at forstå de danske regler. Ellers kan den første oplevelse med Danmark blive hæmmende for yderligere etablering og investering. For en virksomhed som kinesiske BGI-Europe var den næsten to år lange sagsbehandlingstid bl.a. i Etisk Råd, således problematisk. Her er der behov for adgang til kvalificeret hjælp, der kan hjælpe med at forstå processer og mulige forhindringer, ligesom det gælder danske virksomheder, der etablerer sig i lande, der er meget forskellige fra Danmark. 1. Tellis 2008.

DI ANALYSE DANMARK SOM VIDENMAGNET SIDE 40 Oversigt over det svenske system for tiltrækning af FoU Virksomheders styrkeområder Cleantech ICT Life Sciences Material Science Service Industry Transportation Systems Svenske ressourcer og forretningsmuligheder Markeder Geografi Markeder Infrastruktur Forretningsklima Institut Universiteter Myndigheder Regioner Kompetencer Virksomheder Entreprenører Teknologiparker Cluster Invest Sweden Information Markedsføring Forretningsudvikling Matchmaking Etableringsstøtte Innovation Output Etableringer Kapitalinvesteringer Virksomhedssamarbejde Øvrige resultater Nogle af de virksomheder, der har etableret sig med nyinvesteringer i FoU i Danmark, er asiatiske virksomheder, der vil være tæt på interessante forskningsmiljøer eller videnclusters i Danmark. Eksempler på dette er bl.a. BGI-Europe, CSIC Haizhuang Windpower Equipment og Addasound (headset-specialist) og disse cases viser, at der er potentiale for at få opbygget ny FoU-aktivitet fra grunden af asiatiske investorer. INVEST IN DENMARK Investeringsfremmearbejde er i Danmark delt mellem Invest in Denmark og en række regionale og kommunale aktører, eksempelvis Copenhagen Capacity. Ingen af organisationerne har dog et specifikt fokus på FoU-tiltrækning. De bliver målt på antallet af tiltrukne job generelt. FoU-afdelinger er ofte sværere at tiltrække end f.eks. salgsafdelinger eller logistik funktioner, og der er ofte færre job pr. etablering. Det kan gøre det svært at forøge fokus på tiltrækning af de mere værdiskabende FoU-job. Invest in Denmark er en del af Udenrigsministeriet. Det giver nemmere adgang rundt om i verden, men ulempen ved organiseringen er, at det kan flytte fokus fra investeringsfremmeindsatsen, når der også skal serviceres ministre, koordineres regeringsplaner m.m., ligesom den interne rekruttering og rotationsprincippet af medarbejderne i ministeriet gør det svært at opbygge en enhed med kommercielt fokus og med sektorspecifikke kompetencer. I forbindelse med ønsket om at udarbejde en dansk strategi for tiltrækning og fastholdelse af alle FDI-investeringer i Danmark er der gennemført et benchmark af investeringsfremmeorganisationer i de største investeringsdestinationer i Europa. Her ligger Invest in Denmark i den nedre ende mht. ansatte og fast budget i forhold til landets størrelse. I benchmarken kommenteres der ligeledes på, at de store udsving i bevillingerne kan gøre det sværere at have en professionel organisation. Copenhagen Capacity er styret af en bestyrelse og er finansieret af lokale offentlige midler, puljemidler m.m. Det giver anderledes frihedsgrader.

SIDE 41 DANMARK SOM VIDENMAGNET DI ANALYSE Udenlandske investeringsaktører Markeder Kapital Kompetence Innovation Markedskanaler Nordamerika Japan Kina Indien Brasilien Øvrige markeder Nøglekunder < Invest Sweden s Ydelser bestemmes af landets styrkepositioner og mulige kunder. Kilde : Invest Sweden, Årsredovisning 2011, DI oversættelse DET HAR ANDRE LANDE GJORT: PROAKTIVE TILTRÆKNINGSINITIATIVER De fem caselande har alle målrettede initiativer for at tiltrække FoU-intensive virksomheder. FRANKRIG Frankrig har iværksat kampagnen Say Oui to France, der henvender sig til udenlandske forskningstunge virksomheder. Som led i kampagnen indrykkes helsidesannoncer i bl.a. New York Times og Wall Street Journal. Tidligere har Frankrig reklameret med deres generøse skatteordninger for FoU med sloganet Save money by thinking France offers 50 pct. tax credits, the best in Europe. SVERIGE I Sveriges investeringsfremme arbejdes der aktivt og opsøgende med at matche sammenhængen mellem landets styrkeområder med virksomheder på interessante udenlandske markeder. Director General, Bengt-Åke Ljudén, Invest Sweden (nu Business Sweden) There is no way we can talk to Sony, if we don t have anything prepared for them in terms of business propositions. If foreign companies have to start from square one it is really hard, and our experience is that they then choose the cheaper options elsewhere. Sverige arbejder meget målrettet med at fremme internationale virksomheders opkøb af små svenske videnbaserede virksomheder, der mangler kapital. Store multinationale selskaber som Hewlett- Packard, IBM, Oracle, Yahoo, Boeing, Vodafone, Google, Intel, Electronic Arts og Motorola, har opkøbt mindre svenske virksomheder i løbet af de sidste 6-7 år. I alle tilfælde har man udvidet med FoU-aktiviteter, hvilket har medført en forøgelse af videntunge arbejdspladser i Sverige. Denne type aktiviteter hører ikke til arbejdsområdet for Invest in Denmark.

DI ANALYSE DANMARK SOM VIDENMAGNET SIDE 42 TJEKKIET CzechInvests aftercare afdeling tager sig af virksomheder, der allerede har valgt at placere sig i Tjekkiet. Her spænder arbejdsopgaverne fra hjælp til praktik, information om lovgivning, hjælp til geninvestering mv. Per Falholt, forskningsdirektør, Novozymes Der skal være nogen til at hjælpe folk i gang. Det er det lavpraktiske, vi har brug for hjælp til. Michael Langager Jensen, Senior Director R&D, B&O CzechInvest var veluddannede, kundeorienterede og hurtige og præcise i deres tilbagemeldinger. Hvis vi havde det mindste spørgsmål, fik vi hurtigt gode fyldestgørende svar. STORBRITANNIEN I Storbritannien er investeringsfremmeopgaver styret gennem resultatmål, og opgaven er i stort omfang udliciteret til konsulentvirksomheden PA Consulting. Eksempelvis var målet i 2010 at tiltrække mindst 70 FoU-projekter fra udenlandske virksomheder, hvilket man nåede. Man har desuden et team på 70 mand, der opsamler viden fra mislykkede investeringsforsøg og omsætter erfaringerne til policyforslag. En aktiv, opsøgende professionel investeringsfremmeorganisation kan være en afgørende faktor, når virksomheder overvejer flere lokaliseringsmuligheder. En god kontakt til de rette myndigheder samt en åben og imødekommende investeringsfremmeorganisation har i flere tilfælde øget sandsynligheden for, at en virksomhed har placeret FoU-aktiviteter i det pågældende land. Virksomhederne finder hjælpen fra investeringsfremme meget vigtigt. HOLLAND Stive offentlige regler kan reducere et lands attraktivitet væsentligt, da det betyder forsinkelser og omkostninger for virksomhederne. De offentlige myndigheders holdning er afgørende. Er tilgangen, at udenlandske virksomheder skal kontrolleres? Eller er tilgangen, at de udenlandske virksomheder skal hjælpes? Holland har introduceret et antal initiativer for at reducere de administrative byrder for investerende virksomheder. Regeringen har nedsat en gruppe, der skal omdanne feedback fra de investerende virksomheder til administrative ændringer, der kan gøre det lettere for udenlandske virksomheder at drive forretning i landet. BUSINESS CLIMA Den offentlige sektor har også andre værktøjer end direkte økonomiske. Mange lande (f.eks. Tjekkiet) fordrer ved store offentlige kontrakter, at der foregår forskning i landet i tilknytning til kontrakten. Særlige offentlige satsninger og reguleringer kan desuden medvirke til at opbygge styrkepositioner, som Danmark f.eks. har inden for vindenergi- og høreapparatområdet. Jens Maaløe, CEO, Terma De danske politikere er nødt til at anerkende, at de konkurrerer med politikere i andre lande om at tiltrække og fastholde viden.

SIDE 43 DANMARK SOM VIDENMAGNET DI ANALYSE SÅDAN BLIVER DANMARK BEDRE: INVESTERINGSFREMME Det er vigtigt, at investeringsfremmeorganisationerne har et kommercielt fokus og direkte opsøgende salgsaktiviteter. Særligt fokus på FoU er vigtigt, da disse aktiviteter skaber mere merværdi for det omgivende samfund end andre typer af aktiviteter. Det er således ikke ligegyldigt, hvilke typer af aktivitet der tiltrækkes fra udenlandske virksomheder. Yderligere er det vigtigt, at det er de helt specifikke FoU-områder, som Danmark har styrkepositioner på, der skal markedsføres og tiltrækkes. At det ikke bare er grøn teknologi eller vindmølleteknologi, men de specifikke områder inden for dette, hvor Danmark har særlige styrke områder. Det er også vigtigt, at der løbende markedsføres nye FoU-styrkepositioner, i takt med, at de udvikles på grund af nye offentlige og private satsninger. At der er en sammenhæng mellem satsning på nye områder i Danmark og tiltrækning af virksomheder, der kan hjælpe med dette. I forbindelse med etablering af FoU skal investeringsfremmemyndighederne kunne knytte kontakt til de relevante forskningsmiljøer og samarbejdspartnere. I forhold til at knytte kontakt til universiteterne kan det være en udfordring, at mange miljøer er små og ikke har fokus og overskud til mange henvendelser om potentielle samarbejder. Hvis universitetsmiljøerne skal kunne bruges som et aktiv til at tiltrække FoU, er det nødvendigt med større erhvervsrelevante miljøer, samt at der fra universitetets side kan støttes op om arbejdet med at skabe kontakt til potentielle investorer. Et kommercielt fokus bør også inkludere vægt på både etableringsservice og after care, da det kan være her, virksomhederne snubler, og derfor siden hen ikke lægger en evt. merinvestering. Det kan desuden undersøges, om et salg af mindre danske virksomheder med kapitalbehov for at kunne vokse også bør inkluderes i serviceydelserne. Der er altså store potentialer at hente i en mere målrettet og proaktiv FoU-tiltrækning.

DI ANALYSE DANMARK SOM VIDENMAGNET SIDE 44 Vurdering af Danmarks muligheder for at blive en videnmagnet Hvilke styrker og svagheder har Danmark i dag, når det gælder tiltrækningen af forskning og udvikling? Og hvilke muligheder og udfordringer vil der være i de kommende år? FORSKNING Mulighed for at blive en videnmagnet Styrker Svagheder Muligheder Trusler Den offentlige FoU-investering Stor offentlig forskningsinvestering i pct. af BNP Den offentlige forskningsinvestering er mindre målrettet områder af interesse for virksomhederne Multinationale virksomheder spreder deres FoU mere globalt Andre lande opruster i deres FoU-investering Ranking af universiteter Flere danske universiteter placeret højt på de internationale rankinglister Langt fra alle danske miljøer er i verdensklasse Flere globale virksomheder skeler til rankinglister i forhold til valg af samarbejdspartner Stadig flere universiteter i verden er højt på rankinglisterne Stærke videnbaser Flere danske forskningsmiljøer har en høj international score (RSI). Flere stærke clusters Lav prioritering af teknisk forskning, som er meget efterspurgt af danske og udenlandske virksomheder Der kan skabes flere attraktive miljøer via målrettet offentlig investering Danmarks relative ranking kan falde, når flere lande investerer mere i forskning IPR IPR rettigheder håndhæves i Danmark Virksomhedernes samarbejde med universiteterne forstyrres af besværlige IPR-forhandlinger Bedre rammer om IPR kan øge samarbejdet IPR-rettigheder håndhæves i stadig flere lande, det gør det mere attraktivt at have FoU i nye lande TALENT Mulighed for at blive en videnmagnet Styrker Svagheder Muligheder Trusler National talent Højt uddannelsesniveau og gode engelskkundskaber Der uddannes for få kandidater med tek/nat/sund kompetencer Mulighed for at tiltrække højtuddannede fra andre lande til Danmark Lande med store befolkninger får en større veluddannet pool af medarbejdere, når uddannelsesniveauet stiger Forhold for internationale medarbejder Forskerskatteordning kan tiltrække højtlønnede i 5 år. Gode levevilkår i Danmark, lav kriminalitet, og en god work-life balance Problemer med indrejseog arbejdsregler for borgere fra tredjelande. Der er ikke er et attraktivt internationalt miljø. Det kunne skabes mere attraktive miljøer for internationale medarbejdere f.eks. ved en større expat indsats Lavere skatteniveau i andre lande og mere attraktive vilkår for expats i andre lande

SIDE 45 MARKED OG GEOGRAFI Mulighed for at blive en videnmagnet Styrker Svagheder Muligheder Trusler Marked Avanceret forbrugerefterspørgsel der kan udvikles nye produkter til Lille dansk marked for produkter og services gør Danmark mindre attraktiv Mulighed for at blive regional hub i Skandinavien eller Europa for udenlandske virksomheder De største grupper af købedygtige forbrugere er i udlandet og produkterne skal udvikles tæt på dem Tilgængelighed God infrastruktur, stor international lufthavn i København gør det nemt at komme ud i verden Lille sprogområde, og ligger geografisk ikke i Europas kraftcentrum Kunne satse på at blive et naturligt knudepunkt i den nordlige del af Europa Andre lande forbedrer deres infrastruktur Offentlig påvirkning af markedet Stærk velfungerende offentlig sektor Danmark bruger ikke intelligente indkøb og regulering i tilstrækkelig grad Brug den offentlige sektor og OPI som vækstdriver Andre lande har stærke incitamenter til at støtte lokal forskning ved offentlige køb Industriproduktionen Høj grad af automatisering og fornyelse af produktionen gennem innovation, forskning og uddannelse Meget af industriproduktionen offshores FoU i tilknytning til produktionen udflyttes Virksomheder kan styrke produktionen gennem FoU samt uddannelse. Staten kan i højere grad prioritere og understøtte brug af testfabrikker mm. Mange billigere lande arbejder aktivt på at tiltrække produktion RAMMEVILKÅR OG OMKOSTNINGSNIVEAU Mulighed for at blive en videnmagnet Styrker Svagheder Muligheder Trusler Basale rammevilkår Gode basale forhold for at drive virksomhed, politisk stabilitet, lav korruption, velfungerende samfund. Fleksible arbejdsmarkedslove Høje omkostninger og unødig bureaukrati på nogle områder svækker konkurrenceevnen Forbedre de basale rammevilkår, og særlig services til FoU-virksomheder Stadig flere udviklingsøkonomier får de basale forhold i orden Omkostninger, skatter og afgifter En velfungerende offentlig sektor Højt skattetryk via alle typer af skatter gør det dyrt at drive virksomhed Reducere skattetrykket på FoU-aktive virksomheder Prisniveauet er lavere i mange andre lande Tiltrækning af investeringer Flere aktive investeringsfremmeorganisationer Investeringsfremmeorganisationerne er ikke store og har mindre vidtgående tiltrækningsmidler end andre lande Målbar fokuseret indsat på et tiltrække FoU Andre lande igangsætter kampagner for at tiltrække FoU

SIDE 47 DANMARK SOM VIDENMAGNET DI ANALYSE LITTERATUR 1. A guide to UK taxation, Invest in UK 2. Abramowsky, L. Rupert Harrison and Helen Simpson; 2007; UNIVERSITY RESEARCH AND THE LOCATION OF BUSINESS R&D, The Economic Journal, 117 (March), C114 C141 3. Carvalho, A.; 2011; Why are tax incentives increasingly used to promote private R&D?, CEFAGE-UE Working Paper 2011/04 4. Copenhagen Capacity; 2013; Opgørelse af internationale talenter i Danmark 5. Danmark i regionernes videnkapløb, AC, DI og Danske universiteter 2013 6. Danmarks Statistik; online databank 7. Danmarks Statistik; særudtræk købt af DI, 2013 8. Danmark tilbage på vidensporet II; 2010; DI 9. DI indsigt; 2012; Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter august 2012. 10. Epinion analyse for DI 2013; http://publikationer. di.dk/di/1411772273/ 11. Ernest & Young; 2012; Attractiveness survey The Netherlands 12. EU-Kommissionen; SEC(2011); Impact Assessment 13. Eurostat, online database 14. Evaluation of Future Opportunities in Medicon Valley; 2012; A report prepared by BCG on behalf of Medicon Valley Alliance, Boston Consulting Group 15. Fostering Translational Research: Using Public-Private Partnerships to Improve Firm Survival, Employment Growth, and Innovative Performance, 2013, Willy Shih & Sen Chai, Harvard Business School 16. Højtuddannede indvandreres bidrag til det danske samfund; 2011; - R. Højbjerg Jacobsen, Martin Junge, Jan Rose Skaksen, CEBR Analyserapport 17. IBM Plant Location International; særudtræk til DI 2013 19. Innovation og forskning; 2013; Danmarks Statistik 20. Nyt fra Danmarks Statistik; 2012, nr. 476; Shtigning i udenlandskeejede firmaers omsætning 21. OECD; 2011; Tax incentives for Research and Development 22. OECD; 2011; OECD Science Technology and Industry Scoreboard 2011 23. OECD; 2013; OECD Science, Technology and Industry Scoreboard 2013 24. OECD;2013a: Supporting Investment in Knowledge Capital, Growth and Innovation 25. Produktivitetseffekter af erhvervslivets forskning, udvikling og innovation; 2010 DAMVAD og Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet i samarbejde med Forsknings- og Innovationsstyrelsen 26. Tellis, Gerard J. et al; 2008; Competing for the Future: Patterns in the Global Location of R&D Centers by the World s Largest Firms, Institute for the Study of Business Markets, The Pennsylvania State University 27. Styrelsen for Forskning og Innovation; 2013; Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark 28. Styrelsen for Forskning og Innovation; 2012; Forskningsbarometer 29. The 2012 EU Industrial R&D Investment Scoreboard; 2012 30. Thursby, M. and Thursby; 2006; Here or There? A Survey of Factors in Multinational R&D Location, Report to the Government-University-Industry Research 31. UBS; 2012; Prices and earning - A comparison of purchasing power around the globe; September 2012 32. Ugeskrift for Læger; 2013; 175(22):1542 33. Udenlandske investeringer i Danmark og investeringsfremmeindsatsen, Copenhagen Economics, august 2012 18. Invest Sweden, Årsredovisning 2011

> DI H.C. ANDERSENS BOULEVARD 18 1787 KØBENHAVN V TEL.: 3377 3377 DI@DI.DK DI.DK DANMARK SOM VIDENMAGNET Forskning og udvikling (FoU) er en betingelse for Danmark som vidensamfund og for vækst og beskæftigelse i landet. Danmark har en række styrkepositioner, når det gælder om at tiltrække private virksomheders FoU. Men Danmark er udfordret i konkurrencen med andre lande om at tiltrække FoU fra globale virksomheder, og danske virksomheder vælger i stigende omfang at have FoU-opgaver uden for Danmark. Denne pjece er derfor fyldt med inspiration og anbefalinger til, hvad der skal til for at udbygge styrkepositionerne og begrænse udfordringerne, så Danmark kan blive en videnmagnet for dansk og udenlandsk forskning.