Miljøregnskab 2010-2011 August 2011
Indledning Det er Johansson & Kalstrup A/S s målsætning gennem indførelsen af miljø- og energiledelse at bidrage til en reduceret påvirkning af klima og miljø gennem virksomhedens rådgivning og i forhold til firmaets drift. Selskabet har i det seneste regnskabsår arbejdet målrettet med at implementere miljø- og energiledelse i firmaet. Som en naturlig del heraf indgår bl.a. opgørelse af ressourceforbrug, hvorfor det er besluttet fremover at udarbejde et energi- og miljøregnskab for beskrivelse af virksomhedens miljøbelastning. Nærværende miljø- og energiregnskab omfatter virksomhedens egne forbrug samt relaterede forbrug i forhold til medarbejdernes transport til arbejdspladserne. 2
Miljøregnskabet Nærværende miljøregnskab indeholder en beskrivelse af Johansson & Kalstrup A/S s politik, en redegørelse for indsatsen de forløbne år, og miljøregnskab for årets forbrug med tilhørende miljøbelastning herunder sammenligning med tidligere års forbrug Miljøregnskabet behandles på selskabets ordinære generalforsamling, der ligeledes behandler de i redegørelsen oplistede forslag til tiltag for indsatsen for det kommende år. Politik Johansson & Kalstrup A/S 's miljøpolitik bygger på en etisk, ansvarsog samfundsbevidst holdning og ønsker om at medvirke til reduceret påvirkning af miljøet. På denne baggrund har ledelsen fastlagt følgende miljøpolitik for virksomheden: Johansson & Kalstrup A/S har en forpligtigelse til fortsat forbedring af den miljømæssige indsats. Johansson & Kalstrup A/S 's medarbejdere skal i det daglige arbejde medvirke til at vurdere til miljømæssige konsekvenser og agere ansvarligt i forhold hertil. Johansson & Kalstrup A/S vil løbende gennem ansættelser og videreuddannelse sikre, at virksomheden til enhver tid råder over en ekspertise, der muliggør, at miljøspørgsmål i virksomheden og i opgaveløsningen kan tilgodeses på højt fagligt niveau, herunder afholdelse af temamøder, der kan understøtte og udvikle medarbejdernes arbejde med miljøvurderinger. Johansson & Kalstrup A/S s medarbejdere skal ved opgaveløsninger søge dialog med kunderne med henblik på at inddrage hensynet til miljø som en integreret del af opgaveløsningen med fuld opmærksomhed i forhold til de økonomiske forhold forbundet hermed. Johansson & Kalstrup A/S vil inddrage miljøhensyn ved væsentlige beslutninger i forbindelse med anskaffelser og drift af virksomhedens produktionsapparat. 3
Redegørelse for miljøarbejdet Johansson & Kalstrup A/S har efter indførelsen af miljø- og energiledelse gennemført eller igangsat følgende opgaver: foretager løbende procesvurdering og miljøkortlægning af firmaets drift, indsamler eller udarbejder redskaber til medarbejdernes brug ved vurdering af miljøhensyn, indsamler oplysninger om miljømæssige belastninger, opstiller energi- og miljøregnskab for firmaets aktiviteters miljøbelastning, offentliggør miljøbelastningen internt, og opfordrer medarbejdere løbende til at komme med ideer og - forslag til forbedring af miljøindsatsen, gennemfører værdige forslag og ideer til miljøforbedringer. Løbende medarbejderinddragelse og information: personalemøder med orientering om miljøledelsesarbejdet for alle virksomhedens medarbejdere, løbende motiveret alle medarbejdere til at fremkomme med forslag til reduktion af miljøbelastningen, udarbejdet opslag på poster placeret centralt ved kopimaskinen på Varde kontoret omfattende den eller de seneste måneders udvikling på et eller flere fokusområder, motiveret alle medarbejdere til at anvende den nye mere driftsøkonomiske firmabil, indført at alle computere og computerskærme skal slukkes ved arbejdstids ophør og inddraget spørgsmålet om miljø- og energiledelse, i dialog med kunden, ved opstart af nye opgaver Arbejdet med miljø- og energiledelse sætter løbende fokus på miljøbelastningen gennem et procesforløb med dataindsamling, vurderinger af belastning og af nye ideer, samt evaluering og forbedring af indsatsen. Der er gennem det seneste år hver måned blevet foretaget aflæsning af målere og tællere. Oplysningerne er dels anvendt til registrering af forbrug og forbrugsudvikling og dels til at få fokus på områder og disses omkostninger i den daglige drift. 4
Medarbejderne er fortsat positive i forhold til miljø- og energiledelse og har bidraget med mange ideer og forslag til forbedring af miljø- og energibelastningen. Processen med medarbejderinddragelse vil være en naturlig del af forbedringen af miljøtilstanden herunder bl.a. med hensyn til fokus på (CO 2 ) ressourceforbruget. Johansson & Kalstrup A/S har i processen været i dialog med medarbejderrepræsentanter omkring de foreslåede tiltag og forståelsen heraf. Medarbejderforslag, der udnyttes eller giver anledning til miljøgevinster eller CO 2 besparelser, vil løbende blive præmieret. Gennemførte tiltag Miljø- og energiledelse er indarbejdet i firmaets reviderede KS-system, der er under implementering. Ved indkøb og vedligehold af el-produkter foretages en vurdering af produkternes holdbarhed, samt den forventede reduktion af elforbrug. I slutningen af seneste regnskabsår og i starten af dette regnskabsår blev eksisterende server udskiftet med nye servere, der forventes at have en besparelse på 30 40 % af det tidligere udstyrs forbrug. Ved indkøb af edb-udstyr til arbejdspladser vurderes den enkeltes behov i forhold til udstyret. Anvendelsen af genopladelige batterier vurderes, at give anledning til en besparelsen på indkøb af 200-300 batterier årligt. Genanvendelige batterier forventes at have en holdbarhed svarende til genbrug minimum 50 gange. Anvendelsen af engangsservice er reduceret hvilket har betydet at opvaskemaskinen kan fyldes. Firmabilen er blevet udskiftet med en mere driftsøkonomisk firmabil, der giver anledning til en forbedring af brændstofforbruget med ca. 40 %, og dermed en tilsvarende reducering af CO 2 per kørt kilometer. Forslag til det videre arbejde Der arbejdes løbende på at foretage besparelser på virksomhedens anvendelse af ikke fornybare ressourcer. Der påtænkes foretaget en vurdering af kopieringen, hvor trykning af udkast og arbejdsmateriale 5
kan ske med en reduceret mængde tryksværte ved at trykke/ printe hullede bogstaver og tal. Der vil løbende blive foretaget vurderinger af selskabets anvendelse af produkter og hjælpemidler i den daglige drift, ligesom der i den forbindelse vil blive arbejdet med tiltag til yderligere belysning af data i forhold til løbende opgørelser og orientering om forbrug. Der vil i det kommende år blive sat fokus på firmaets varmeforbrug. Der har gennem de seneste 3 regnskabsperioder vist sig et øget varmeforbrug, hvilket ligger ud over den kendsgerning, at vintrene generelt har været koldere. Endeligt fortsættes igangsatte tiltag til en bedre udnyttelse af papir ved udskrivning til farveplotter. Resumé I løbet af de seneste to regnskabsår er der arbejdet på at sikre fokus på miljø- og energiledelsesarbejdet med henblik på en nedsættelse af miljøbelastningen fra virksomhedens drift og aktiviteter. Medarbejdere er blevet inddraget, ligesom der er afholdt konkurrencer i forhold til aktiviteter som at anvende cyklen på arbejde. Medarbejderne søges løbende motiveret til at fremkomme med forslag til reduktion af miljøbelastningen. Der foretages i forbindelse med nye indkøb løbende vurderinger af produkter og hjælpemidler i forhold til anvendelse miljøbelastningen i den daglige drift, herunder bl.a. indgår også selskabets anvendelse og indkøb af IT hardware. Energi- og miljøregnskabets hovedtal fremgår af nedenstående tabeller, der er opdelt i forhold til selskabets primære kilder til miljøbelastning stammer fra eksterne kilder til el, vand og varme, papirforbrug og transport. Virksomheden har gennem det seneste regnskabsår 2010-2011 reduceret den samlede CO 2 -belastning fra 39,7 ton CO 2 til 36,6 ton CO 2, svarende til en reduktion på 7,7 %. 6
El, vand og varme Varmeforbruget er øget markant med ca. 9 %. Dette kan ikke kun forklares ved kolde vintre i 2009-2010 og 2010-2011. Der er i seneste regnskabsperioder ikke iværksat nogen foranstaltninger der skal nedbringe fjernvarmeforbruget. El-vand-varme Måling Måling Ændring Ændring 2009-2010 2010-2011 2009-2010 2010-2011 2009-2010 2010-2011 ± % Pr. pers Pr. pers Pr. m² Pr. m² Fjernvarme Faktisk forbrug [MWh] 69 75 6 8,6 3 3 0,10 0,11 Fjernvarme GD korr. forbrug [MWh] 68 74 6 9,6 3 3 0,09 0,10 Fjernvarme CO2 emission [kg] 8.421 9.144 723 8,6 383 416 11,83 12,84 Koldt Vand [kbm] 142 115-27 -19,0 6 5 0,20 0,16 El [kwh] 34.687 34.770 83 0,2 1.577 1.580 48,72 48,83 El CO2 emission [kg] 15.991 15.959-32 -0,2 727 725 22,46 22,41 Ressource -papirforbrug Indførelsen af dobbeltsidekopiering og print har fortsat stor effekt på papirforbruget, idet kopiantallet er øget med 15,3 % medens papirforbruget er fastholdt på samme niveau. Endeligt ses at arbejdet med reducering af spild fra plotter giver anledning til en reduktion af forbruget med 24,4 %. Papir forbrug Måling Måling Ændring Ændring 2009-2010 2010-2011 2009-2010 2010-2011 ± % Pr. pers Pr. pers I alt [print] 177.314 204.414 27.100 15,3 8.060 9.292 I alt [ark] 153.877 153.006-871 -0,6 6.994 6.955 Papir CO2 emission [kg] 2.007 1.995-12 -0,6 91 91 Ekstern papirforbrug [print] 2.120 0-2.120-100,0 96 0 Papir CO2 emission [kg] 28 0-28 -100,0 1 0 Ocè [kvm] 3.920 2.964-956 -24,4 178 135 Ocè Papir CO2 emission [kg] 822 622-201 -24,4 37 28 Ekstern papirforbrug plot [kvm] 840 0-840 -100,0 38 0 Papir CO2 emission [kg] 176 0-176 -100,0 8 0 7
Transport Transportbelastningen er faldet væsentlig på grund af mindre aktivitet. Anskaffelsen af firmabilen er ikke slået fuldt igennem, da denne kun har kørt 3 måneder i regnskabsåret. Transport Måling Måling Ændring Ændring 2009-2010 2010-2011 Transport Private biler (arbejdsrelateret kørsel) 2009-2010 2010-2011 ± % Km/l Km/l Kørte km 68.026 45.871-22.155-32,6 Brændstof [liter] 4.496 3.173-1.323-29,4 15,13 14,45 CO2 emission [kg] 11.179 7.794-3.385-30,3 Transport Firmabil Kørte km 5528 5855 327 5,9 Brændstof [liter] 449 428-21 -4,8 12,3 13,7 CO2 emission [kg] 1034 1095 61 5,9 Samlet CO 2 -emission De gennemførte tiltag viser gennemgående en positiv effekt, hvor den primære årsag til nedgangen i CO 2 emissionen er et lavere aktivitetsniveau inden for transport. CO2 emission Summering Summering Ændring Ændring 2009-2010 2010-2011 2009-2010 2010-2011 ± % Pr. pers Pr. pers Samlet CO2 emission [ton] 39,7 36,6-3,0-7,7 1,80 1,66 Der henvises til detailopgørelse i Bilag 1. 8
Regnskabet for miljø- og energiledelse er godkendt på generalforsamling den 8. september 2011. Helén Buch Dubery Henrik Ladefoged Flemming Davidsen Hans Henrik Høj Nielsen 9
Bilag 1 Miljøpåvirkningen Virksomhedens miljøpåvirkning stammer primært fra forbrug af el, vand, fjernvarme, papir samt fra forbrug forbundet med transport i personbiler. Herudover udgør affald til genbrug og forbrænding en miljøbelastning. Resultatopgørelser Elforbrug Elforbruget i Varde er opgjort efter de tre seneste regnskabsperioder, mens elforbruget i Esbjerg er opgjort efter de tre seneste kalenderår og korrigeret til at følge regnskabsårene. Graferne herunder medregner forbruget fra begge kontorer samlet set. Det årlige samlede elforbrug viser et stabilt niveau gennem de seneste to perioder. Der er i løbet af 2010 iværksat en række initiativer der skal nedsætte det samlede elforbrug. Bl.a. indgår el-forbruget i beslutningsgrundlaget, når der indkøbes computere, servere etc. I perioden fra juni 2010 til oktober 2010 blev der installeret nye servere i virksomheden. En måling af elforbruget foretaget direkte på de nye servere viser et reduceret elforbrug på ca. 25 % i forhold til de gamle servere. Hvile- eller basiselforbruget afspejler primært forbruget til anlæg der kører hele tiden, også om natten og i weekenderne. Basisforbruget 10
afspejler primært forbruget til servere, men også til standby lamper, ventilation etc. Af det opgjorte elforbrug udgør det årlige basisforbrug før de nye servere blev installeret ca. 12.000 kwh, hvilket i forhold til søjlerne 2008-2009 og 2009-2010 på grafen herover svarer til ca. 33-35 % af det samlede forbrug. Efter at de nye servere blev installeret udgør det årlige basisforbrug ca. 10.600 kwh. Dette svarer til ca. 31 % af det samlede forbrug for perioden 2010-2011. Den følgende graf viser mængden af udledt CO 2 som følge af elforbruget i virksomheden. Kilde til nøgletal for omregningsfaktorer/ emissionsfaktor g CO 2 / kwh er www.key2green.dk og www.energinet.dk. Fjernvarmeforbrug Fjernvarmeforbruget i Varde er opgjort efter de tre seneste regnskabsperioder, mens fjernvarmeforbruget i Esbjerg er opgjort efter de tre seneste kalenderår og periodiseret til at følge regnskabsårene. Graferne herunder medregner forbruget fra begge kontorer samlet set. Forbruget er angivet både som faktisk forbrug og som graddage korrigeret forbrug. Graddage korrektionen er foretaget iht. Teknologisk Instituts EMO skyggegraddage. 11
Fjernvarmeforbruget i virksomheden stiger generelt set over de seneste tre perioder. For perioderne 2009-2010 og 2010-2011 viser en graddage korrektion af virksomhedens fjernvarmeforbrug, at det øgede forbrug ikke kun kan ses i forhold til kolde vintre. Graddagene for de to regnskabsperioder følger faktisk stort set graddagene for normalåret. Der er ikke i regnskabsperioderne iværksat nogen foranstaltninger der skulle nedsætte forbruget. Den følgende graf viser mængden af udledt CO 2 som følge af fjernvarmeforbruget i virksomheden. Mængden af CO 2 er beregnet ud fra det faktiske fjernvarmeforbrug og afspejler derved den faktiske udledning af CO 2. Kilde til nøgletal for omregningsfaktorer/ emissionsfaktor g CO 2 / kwh er www.key2green.dk og Energistyrelsen september 2009. 12
Koldt vand Vandforbruget i Varde er opgjort efter de tre seneste regnskabsperioder, mens vandforbruget i Esbjerg er opgjort efter kalenderårene og korrigeret til at følge regnskabsårene. Graferne herunder medregner forbruget fra begge kontorer samlet set. Der ses en mindre stigning i vandforbruget i perioderne 2008-2009 til 2009-2010. Vandforbruget falder igen i 2010-2011. Disse udsving kan skyldes et i perioderne vekslende antal medarbejdere. 13
Papirforbruget På kontoret i Varde findes tre printere, hhv. en Multifunktionsprinter Xerox Workcentre 7345 samt en HP LaserJet 4350 til print af A4. Xerox Workcentre Multifunktionsprinter udskriver også A3. Derudover findes i Varde 2 plottere, en farveplotter HP DesignJet 1050C og en sort/ hvid plotter Océ TDS450. For farveplotteren og for HP Color Laser Jet 2550L findes der på nuværende tidspunkt ingen data om papirforbruget. På kontoret i Esbjerg findes en printer, en Multifunktionsprinter Konica C200 til print af A4 og A3. Der er iværksat tiltag der skal minimere forbruget af A4 og A3 papir. Fra januar 2010 blev printeropsætningen på alle computere ændret, således der som udgangspunkt skal printes på begge sider af papiret. Dette gælder for de to Multifunktionsprintere i hhv. Varde og i Esbjerg. På HP LaserJet 4350 printeren er det ikke muligt at printe på begge sider. Det angivne papirforbrug på nedenstående grafer er alle A3 og A4 tryk, indeholdende både farvekopier og sort/ hvid kopier. Antal Ark angiver antallet af ark papir, mens antal print angiver antallet af sider der er printet på, hvilket kan være både forside og bagside af papiret. Dvs. printes på både for- og bagside tæller antal print to gange. Nedenstående 2 grafer viser en tydelig nedgang i antallet af forbrugt ark papir fra perioden 2008-2009 til 2009-2010. Dette selvom antallet af print stadig ligger meget stabilt. Havde der ikke været indført print på begge sider af papiret ville antallet af ark have været identisk med antallet af print. Dette gør sig gældende for perioden 2008-2009 hvor tiltaget endnu ikke var indført. 14
På ovenstående to grafer er der ligeledes opgjort et eksternt papirforbrug som angiver antal tryk som er foretaget ude af huset, dvs. kopiering og print som ikke er foregået på Johansson & Kalstrup A/S egne printere. Opgørelsen er ligeledes foretaget for tryk af større kort- og tegningsmaterialer se graf Plot Papir sidst i dette afsnit om papirforbruget. Nedenstående graf viser, hvorledes forbruget af papir gennem de tre seneste regnskabsperioder har været måned for måned for Multifunktionsprinteren på Varde kontoret. Der ses en større og større differentiering i forbruget af papir fra 2008-2009 sammenlignet med perioden 2009-2010. Differentieringen starter primært i januar 2010 hvor det iværksatte tiltag med print på begge sider blev indført. Sammenlignes perioden 2009-2010 med perioden 2010-2011 ses i starten af perioden juli-december 2010 en fortsættelse af differentiering i papirforbruget men omkring januar 2011 sker der er stort hop i antallet af anvendte 15
ark papir. Dette skyldes en helt konkret opgave i virksomheden, hvor der skulle printes en del A4 ark til kunden. Kapitaliseres det mindre forbrug af papir spares der i alt ca. 25.000 ark papir halvårligt ved at ændre på printeropsætningen så der printes på begge sider af papiret. Besparelsen af 25.000 ark papir svarer til ca. 1.000 kr. halvårligt. Det er væsentligt at bemærke, at besparelsen i papirforbruget er meget afhængig af, hvilke opgaver virksomheden skal løse i de pågældende perioder. Nedenstående graf angiver kg udledt mængde CO2 som forbruget af printerpapir A3 og A4 giver anledning til. Omregningen fra ark papir til mængde CO2 er lavet ud fra informationer der er givet på papirtypernes Paper Profiles. Paper Profiles udarbejdes af papirproducenten og angiver mængden af energi og CO2 der forbruges for at kunne produceres et ton af den pågældende papirtype. 16
Nedenstående graf viser antal m 2 papir der er brugt på sort/ hvid plotteren. Der er ikke pt. iværksat nogen sparekampagne i brugen af plot på Océ plotteren. Ændringer i forbruget i de to regnskabsperioder angiver derfor ændringen i opgave/ aktivitetsniveau hvor der er behov for tryk af større kort. Transport Udover ovennævnte parametre indgår også transport i personbiler som en del af moniteringen af miljøbelastningen. Der er lavet en indsamling af data på hver enkelt medarbejders bil herunder firmabil, med hensyn til brændstofforbrug per kørt kilometer. Nedenstående grafer viser fordelingen af kørte km i regnskabsperioden 2009-2010 og 2010-2011. Desuden viser graferne hvilket brændstofforbrug de kørte km giver anledning til, samt hvilken CO2 udledning der opstår som følge af for- 17
brændingen af de fossile brændsler. Der er taget hensyn til om bilerne er benzin- eller dieseldrevet Private biler anvendt til arbejdsrelateret kørsel 2009-2010 og 2010-2011 18
Johansson & Kalstrup Firma bil 2009-2010 og 2010-2011 19
Udover kørsel der er arbejdsrelateret og som fremgår af ovenstående grafer er der fra januar 2009 iværksat indsamling af data omkring medarbejdernes transport behov til og fra arbejde. Kilde til nøgletal for omregningsfaktorer mellem forbrugt brændstof og udledt CO 2 er www.key2green.dk og www.oliebranchen.dk. Affald På begge kontorer genereres der både almindeligt husholdningsaffald og affald til genbrug, primært i form pap, papir og plast. Der tømmes affaldsbeholdere en gang pr. mdr. Til genbrug er der affaldsbeholdere med en kapacitet svarende til 880 liter/ mdr., mens der til husholdningsaffald er affaldsbeholdere med en kapacitet svarende til 600 liter/ 14.dag. Kapaciteten er tilpasset affaldsmængden, således genereres der på årsbasis ca. 10.000 liter til genbrug, mens der gene- 20
reres ca. 15.000 liter husholdningsaffald. Affaldsmængderne er ikke vejet. Kapaciteten er ikke ændret fra perioden 2009-2010 til 2010-2011. Herudover er der batterier til mus, tastatur og til diverse måleudstyr. Der laves ikke særskilt opgørelse over mængden af batterier til affald. Ved gennemgang af indkøbsfakturaer estimeres forbruget af batterier til at ligge i omegnen af 200-300 batterier årligt i 2009-2010. Der er primært tale om mindre batterier som AA og AAA. I september 2010 er der til erstatning for engangsbatterierne indkøbt genopladelige batterier i typerne AA og AAA. Dette har betydet, at indkøbet af engangsbatterier i typerne AA og AAA er reduceret til omkring 20-30 batterier årligt. Andre hjælpemidler Der anvendes i dag primært almindelige rengøringsprodukter til normal rengøring. Midlerne er gennemgående parfumefri produkter. Der er ikke foretaget egentlige vurderinger af forbrug af håndsæbe, desinfektionssprit, plastikposer og plastsække i forhold til mængder og miljøbelastning. Gældende for opvaskemaskinen i køkkenet, der førhen blev anvendt 1 2 gange ugentligt uanset fyldningsgrad er forbrugsmønstret blevet ændret således vaskemaskinen kun igangsættes når den er fuld. Der er indkøbt service (porcelæn kopper) der skal erstatte engangskrus Der er ikke foretaget vurdering af miljøet omkring tonere til printere og plottere. Dette forventes inddraget i miljøredegørelsen for næste regnskabsår. Sammenligning af nøgletal En sammenligning af relevante nøgletal kan anskueliggøre virksomhedens forbrug og sætte forbruget i forhold til andres forbrug. Sammenligningen vil indikere om virksomheden forbruger meget, lidt eller ligger på et gennemsnitligt forbrug. I denne miljøredegørelse foretages en sammenligning med nøgletal fra ELO (Energiledelsesordningen) og med en gennemsnitlig privat husstand. Nøgletallene bliver angivet per person og eller per m 2 bygningsareal per år. Virksomhedens samlede opvarmede bygningsareal er 712 m 2 heri indregnet arealet af kontorerne i Varde og i Esbjerg. 21
Ovenstående sammenligning i grafen er dannet med følgende data: Johansson & Kalstrup A/S el nøgletal (i alt fra Varde og Esbjerg kontoret): El: 1580 kwh/ pers/ år (svarende til 48.8 kwh/ m 2 / år) Privat husstand el nøgletal (kilde: Statens Bygningsforskningsinstitut 2010 Dansk gennemsnit): El: 1540 kwh/ pers/ år ELO el: El: 45 kwh/ m 2 / år 22
Ovenstående sammenligning i grafen er dannet med følgende data: Johansson & Kalstrup A/S vand nøgletal (i alt fra Varde og Esbjerg kontoret): Vand: 5 m 3 / pers/ år (svarende til 0.20 m 3 / m 2 / år) Privat husstand vand nøgletal (kilde: Statens Bygningsforskningsinstitut 2010 Dansk gennemsnit): Vand: 41.4 m 3 / pers/ år ELO vand: Vand: 0.26 m 3 / m 2 / år 23
Ovenstående sammenligning i grafen er dannet med følgende data: Johansson & Kalstrup A/S varme nøgletal (i alt fra Varde og Esbjerg kontoret): Varme: 3 MWh/ pers/ år (svarende til 110 kwh/ m 2 / år) Privat husstand varme nøgletal (kilde: Statens Bygningsforskningsinstitut 2010 Dansk gennemsnit): Varme: 7.1 MWh/ pers/ år ELO varme (Nøgletalsrapport August 2005 - middeltal): Varme: 99.6 kwh/ m 2 / år 24
Ovenstående sammenligning i grafen er dannet med følgende data: Johansson & Kalstrup A/S CO 2 nøgletal (i alt fra Varde og Esbjerg kontoret): CO 2 : 1.66 ton/ pers/ år (svarende til 35 kg/ m 2 / år) (fra varme og el faktisk udslip) Privat husstand CO 2 nøgletal (kilde: Statens Bygningsforskningsinstitut 2010 Dansk gennemsnit): CO 2 : 2,1ton/ pers/ år (fra varme og el faktisk udslip) ELO CO 2 : CO 2 : 46.7 kg/ m 2 / år (varme og el faktisk udslip) En sammenligning af nøgletallene ovenfor viser, at Johansson og Kalstrup A/S generelt set forbruger mindre eller nogenlunde samme mængde el, vand og varme i forhold til sammenligningsgrundlaget, hvad angår forbruget opgjort i forhold til antal m 2. Sammenlignes forbruget opgjort i forhold til antal personer forbruger Johansson & Kalstrup A/S generelt set mindre. Overordnet set udleder Johansson & Kalstrup A/S mindre CO 2 i forhold til sammenligningsgrundlaget. 25
Samlet miljøbelastning 2009-2010 Der er ud fra de opsummerede forbrug opgjort en samlet årlig CO 2 belastning på ca. 58 ton fra hele virksomheden, svarende til ca. 2.500 kg pr. heltidsansatte medarbejder (23 heltidsansatte). Heri er indregnet den relativt store andel af transport i biler der foregår, når medarbejderne skal til og fra arbejde. Medtages denne transportpulje ikke ender den opgjorte samlede belastning på 38 ton udledt CO 2 fra hele virksomheden svarende til ca. 1.700 kg CO 2 pr. heltidsansat medarbejder. Fordelingen af de primære kilder der indgår i beregningen af CO 2 belastningen fra virksomheden er grafisk vist herunder: 26
Procentvise fordeling: Af diagrammerne kan det ses for 2009-2010, at el forbruget og transport i biler udgør langt størstedelen af Johansson & Kalstrups miljømæssige belastning. 2010-2011 Der er ud fra de opsummerede forbrug opgjort en samlet årlig CO 2 belastning på ca. 51 ton fra hele virksomheden, svarende til ca. 2.550 kg pr. heltidsansatte medarbejder (20 heltidsansatte). Heri er indregnet den relativt store andel af transport i biler der foregår, når medarbejderne skal til og fra arbejde. Medtages denne transportpulje ikke ender den opgjorte samlede belastning på 36 ton udledt CO 2 fra hele virksomheden svarende til ca. 1.800 kg CO 2. Fordelingen af de primære 27
kilder der indgår i beregningen af CO 2 belastningen fra virksomheden er grafisk vist herunder: 28
Procentvise fordeling: Af diagrammerne kan det ses for 2010-2011, at el forbruget og transport i biler udgør langt størstedelen af Johansson & Kalstrups miljømæssige belastning. 29