Flygtninge og indvandrere på sygehus i Frederiksborg Amt



Relaterede dokumenter
Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide

det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler

Velkommen til Urologisk Afdeling

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus

Velkommen. Næstved Sygehus

Velkommen. Ringsted Sygehus

Velkommen. til Roskilde Sygehus

velkommen til Køge Sygehus

Indlæggelse på Urologisk Sengeafsnit

Afsnit 420. Gynækologisk Afdeling

Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering

Information til patienter og pårørende Velkomstpjece

Velkommen til. ortopædkirurgisk afdeling O

Afsnit G1 Vordingborg

velkommen til Holbæk Sygehus

Geriatrisk afdeling G1

Psykiatrisk Afdeling A1 Dronning Ingrids Hospital

Velkommen til Neonatalafdelingen Pædiatrisk Afdeling P3

Velkommen til afdeling 320 KIRURGISK AFDELING

Velkommen til ortopædkirurgisk afdeling. O1 og O2. Slagelse Sygehus, Indgang 50 Se oversigtkortet på bagsiden

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Velkommen til Aarhus Universitetshospital

Januar Midlertidigt ophold

Tilsynet i henhold til grundlovens 71 (2. samling) 71-tilsynet alm. del - Bilag 121 Offentligt. Psykiatrisk Afdeling. Psykiatrisk Afdeling

Velkommen som patient på Neurologisk Sengeafsnit A110

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien

Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 2

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus

Information til patienter og pårørende i Neurointensivt Afsnit NIA

Medicinsk Afdeling M2. Velkommen

Akutpladserne i Horsens Kommune

PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende

Dine rettigheder som patient

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?

Geriatrisk afsnit G2. Geriatri (græsk: geras (alderdom), iatreia (helbredelse) er et medicinsk speciale omhandlende læren om sygdomme hos ældre.

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatrisk Akutmodtagelse

Velkommen til Aarhus Universitetshospital

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien

Kære gravide. Hvem kommer på Akut Svangreafsnit?

Velkommen til Aarhus Universitetshospital

Velkommen til forældre på neonatalafsnit B56. Regionshospitalet Viborg. Neonatalafsnit B56

Ungdomspsykiatrisk afsnit, U1

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Dine rettigheder som patient

VELKOMMEN BØRNEAFSNITTET. Regionshospitalet Horsens Ortopædkirurgisk afdeling

Velkommen til afdeling 242

Velkommen til Ortopædkirurgisk Sengeafsnit

Forældreinformation. Mor/barn afsnit H6. Børneafdeling H6

Voksenpsykiatrisk Afsnit SL1

Velkommen til Livsstilscenter Brædstrup Genoptræning

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien

VELKOMMEN til Ortopædkirurgisk afsnit A150

Organkirurgisk Afdeling Velkommen til Organkirurgisk Sengeafsnit

Velkommen til Aarhus Universitetshospital

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl.

Velkommen. Slagelse Sygehus

Velkommen til Afsnit for Neurorehabilitering Frederikssund

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Velkommen. Næstved Sygehus

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien

Afsnit Ø3 Psykiatrien Øst

Velkommen til Aarhus Universitetshospital

Voksenpsykiatrisk Afsnit SL2

Forældreinformation. Mor/barn afsnit H6. Børneafdeling H6. OUH Odense Universitetshospital

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien

Velkommen til Medicinsk sengeafsnit A120

Afsnit S3, indgang 40 Psykiatrien Syd

Velkommen som pårørende på Neurologisk Sengeafsnit A110

Dine rettigheder som patient

Graviditet, fødsel og barsel

Implantation af pacemaker

Samarbejdet. mellem patienter, pårørende og Psykiatrien i Region Syddanmark

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog

Gæstehuset. Midlertidige pladser. Centervænget Hillerød

Afsnit G2 Vordingborg

Afsnit S3, indgang 36 Psykiatrien Syd

Samarbejdet. mellem patienter, pårørende og Psykiatrien i Region Syddanmark

Patientinformation. Velkommen til Medicinsk. Gastroenterologisk Ambulatorium

Velkommen til Livsstilscenter Brædstrup Genoptræning

Velkommen til Aarhus Universitetshospital

Neurologisk Afdeling 652

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg

Velkommen til Afsnit for Neurorehabilitering

Velkommen til Hæmatologisk sengeafsnit A120H

Voksenpsykiatrisk Afsnit SL5

Velkommen til Friklinikken

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne

Fra indlagt til udskrevet

Transkript:

Flygtninge og indvandrere på sygehus i Frederiksborg Amt Denne pjece er skrevet til flygtninge og indvandrere for at fortælle om indlæggelse på et sygehus i Frederiksborg Amt.

Hvad skal du gøre, hvis du bliver alvorligt syg I Danmark kan du blive behandlet gratis hos din egen læge eller på sygehuset. Det er amtet, der betaler gennem opkrævning af skat. Du skal ringe og aftale en tid hos lægen og samtidig oplyse dit personnummer. Lægen undersøger dig og taler med dig om, hvordan du bedst kan behandles, og om du skal have medicin. Medicinen køber du på apoteket. Hvis lægen finder ud af, at du skal behandles på et sygehus, vil han eller hun henvise dig til behandling eller indlæggelse på sygehuset. Det er kun din egen læge eller vagtlægen, der kan henvise dig til behandling på et sygehus, med mindre du er udsat for en ulykke. Når sygehuset har modtaget din henvisning, får du et brev med oplysning om en tid til behandling eller indlæggelse. Ved nogle undersøgelser og operationer er der lang ventetid. Du kan frit vælge et andet sygehus, hvor ventetiden er kortere. Patientvejlederen på sygehuset kan hjælpe dig med oplysning om ventetid på andre sygehuse. Se telefonnumre på bagsiden af denne pjece. Ved en pludselig opstået sygdom - for eksempel blindtarmsbetændelse - bliver du behandlet med det samme. Kontakt din egen læge mellem kl. 8-16, eller ring til vagtlægen resten af døgnet og i week-enden på tlf. 4825 0041. Din egen læge undersøger dig, og taler med dig om, hvordan du bedst kan blive behandlet. Ved alvorlige ulykker - for eksempel et brækket ben eller kraftige blødninger - kan du eller din familie ringe efter en ambulance på alarmtelefon 112, så bliver du kørt direkte til sygehusets skadestue. Hvis du ikke bliver indlagt, skal du selv sørge for hjemtransporten. 2

Det er kun din egen læge eller vagtlægen, der kan henvise dig til behandling på sygehuset, med mindre du er udsat for en ulykke. Ved alvorlige ulykker kan du eller din familie ringe efter en ambulance på alarmtelefon 112. Hvis du selv eller en anden har behov for at blive behandlet for en psykisk lidelse, kan du kontakte din egen læge og blive henvist til lokale psykiatriske behandlere i dit område eller til en psykiatrisk sygehusafdeling. Er der tale om et akut psykisk problem eller en pludseligt opstået sindslidelse, kan man komme direkte til psykiatrisk skadestue på Psykiatrisk Sygehus i Hillerød. Husk altid at oplyse dit personnummer, når du er i kontakt med din egen læge, vagtlæge eller sygehuset. 3

Huskeseddel ved indlæggelse Når du skal indlægges, er det meget vigtigt, at du kommer til den aftalte tid. Det er vigtigt både for dig som patient og for sygehusets planlægning. Hvis ikke du kommer, bliver du måske ikke behandlet og må vente i op til flere uger på en ny behandlingstid. Du skal medbringe brevet fra sygehuset om din indlæggelse, dit sygesikringsbevis, og den medicin du bruger. Medbring også dit eget tøj - hjemmesko og morgenkåbe - toiletsager og eventuelt noget at læse i. Du kan under eget ansvar medbringe din mobiltelefon. Personalet anviser, hvis der er områder på afdelingen, hvor den ikke må bruges. Som regel er der transportable mønttelefoner på afdelingen. Tag ikke smykker og værdigenstande med. Sygehuset kan ikke påtage sig ansvar for den slags ting. Det er dit eget ansvar. Du er velkommen til at have et familiemedlem eller en ven med ved indlæggelsen, men ikke under indlæggelsen. Hovedreglen er at du selv skal sørge for transport til og fra sygehuset. Hjælp til sprogproblemer Når der opstår problemer med sproget, bestiller personalet på sygehuset en tolk. Tolken har tavshedspligt. Du skal ikke selv medbringe en tolk. Du er velkommen til at tage en eller to pårørende med til samtalen om, hvad du fejler, og hvad personalet vil gøre for at helbrede dig. Du kan også spørge personalet om sygehuset kan tage hensyn til religiøse og kulturelle traditioner. Hvis du ønsker at tale med en præst eller en anden religiøs repræsentant, kan du aftale det med personalet. Hvis du af religiøse årsager skal bede flere gange i døgnet, vil personalet vise dig et sted, hvor du kan være alene. 4 Sygehuset vurderer, om der er brug for en tolk, når der opstår problemer med sproget.

Sygehusets rytme Hverdagen på sygehuset er præget af travlhed og høj aktivitet. Der er en fast rytme for dagen. Om morgenen bliver du vækket på et bestemt tidspunkt. Måltiderne bliver i løbet af dagen serveret på faste tider. Hvis hensynet til din kultur eller sygdom kræver det, kan køkkenet tage hensyn til dine ønsker. Tal med personalet om muligheden for at få bragt mad hjemmefra. Det er altid muligt at bede om en samtale med en læge i enrum. Både lægen og det øvrige personale har tavshedspligt om alle oplysninger om din tilstand. Som patient har du ret til at få at vide, hvad lægen skriver i journalen om din sygdom. Sygehusets regler Sygehusene har ikke fælles besøgstider. Du kan normalt modtage besøg om eftermiddagen. Hør nærmere på den enkelte afdeling. Der er mulighed for at telefonere fra mønttelefon. Du kan ligeledes modtage og sende breve. Personalet vil gerne vide, hvis du fx. går en tur i cafeteriet. Det er nødvendigt for personalet at vide, hvor du er, hvis du fx skal til undersøgelse. Sygehuset er røgfrit område. Der er afmærkede områder, hvor det er tilladt at ryge for patienterne. Spørg personalet. Der gælder særlige regler på Psykiatrisk Sygehus. Det er altid muligt at bede om en samtale med en læge og en sygeplejerske i enrum. 5

Sygehusets personale Der er klare arbejdsfunktioner mellem de forskellige personalegrupper, og der er mange specialafdelinger. Der bliver normalt ikke taget hensyn til om det er en mand eller kvinde, der behandler eller plejer dig. Cirka 80% af sygehusets ansatte er kvinder. Der bliver normalt ikke taget hensyn til, om det er en mandlig eller kvindelig person, der behandler eller plejer dig. Det er lægen, der har ansvaret for behandlingen. Sygeplejersken har ansvaret for plejen, og socialog sundhedsassistenten har ansvaret for dele af plejen. Der er et tæt samarbejde mellem mange faggrupper på sygehuset og en høj specialisering af arbejdsområderne. Lægen har en 6-årig uddannelse, og lægen er videreuddannet som specialist indenfor sit område. Sygeplejersken har en 3-årig uddannelse og et specialeområde indenfor sygepleje. Social- og sundhedsassistenten har en 2-årig uddannelse med særlig vægt på patientpleje og omsorg. Du møder en række andre ansatte på sygehuset, bl.a. fysioterapeuter og ergoterapeuter, der har forskellige opgaver inden for behandling og genoptræning og serviceassistenter, der tager sig af rengøring og patienttransport. Din første kontakt til sygehuset er ofte via en sekretær. Hverdagen på sygehuset bygger på gensidig respekt og tillid mellem patient og personale. 6

Når du bliver udskrevet fra sygehuset Når behandlingen på sygehuset er færdig, bliver du udskrevet. Du bliver normalt udskrevet efter en samtale med lægen. Personalet vil forklare dig, hvad det er vigtigt at være opmærksom på med hensyn til mad, medicin og hvad du selv kan gøre fremover. Er der noget du er i tvivl om, så spørg personalet. Lægen vil muligvis bede dig om at komme til undersøgelse og samtale, efter at du er udskrevet fra sygehuset. Lægen vil kontrollere om behandlingen går som planlagt. Hvis personalet skønner der er behov for det vil de sørge for, at du får hjælp efter udskrivelsen. Hvis personalet skønner der er behov for det, vil de sørge for, at du får besøg af en hjemmesygeplejerske. Det kan fx være til skift af en forbinding efter en operation. Hvis det skønnes, at du har brug for hjemmehjælp, kan personalet kontakte din kommune, der tager stilling til, om du kan få hjemmehjælp. 7

Andre praktiske informationer Når du er indlagt på sygehus, er du dækket af en patientforsikring. Det betyder, at der er mulighed for at få erstatning for skader, som er påført dig i forbindelse med behandling på sygehuset. Hvis du ønsker at klage over den faglige behandling, kan du henvende dig til Patientklagenævnet. Hvis du får problemer med din bolig, økonomi eller andet, mens du er syg, kan personalet etablere kontakt med en sagsbehandler i din kommune. Du kan også få en dokumentation fra personalet om, at du har været indlagt på sygehuset. Hvis du har spørgsmål vedrørende Patientforsikring eller klagemuligheder, kan du ringe til patientvejledningen. Se telefonnumre bagest på denne brochure. Familie Under din indlæggelse kan du modtage besøg af familie og venner. Hør nærmere på den enkelte afdeling om besøgstider. For at sikre ro for dig og de øvrige patienter er det vigtigt, at der kun er få besøgende ad gangen. På sygehuset findes en kiosk og en cafe. 8 For at sikre at moderen og barnet får ro, er der faste besøgstider på barselsafdelingen.

Graviditet og fødsel Hvis du er i tvivl, om du er gravid, kan du gå til din egen læge og få foretaget en graviditetsprøve. Viser prøven, at du er gravid, undersøger lægen dig og tager blodprøver, hvorefter du bliver henvist til jordemodercenter og sygehuset. Jordemoderen er ekspert i graviditet og fødsler. Jordemoderen giver råd om, hvordan både du og barnet kan få det godt. Du har mulighed for at føde hjemme. På sygehuset kan du føde ambulant, hvor du tager hjem nogle timer efter fødslen, eller kan forblive indlagt et par dage efter fødslen. Når fødslen er i gang, ringer du eller din mand til sygehusets fødeafdeling og aftaler med jordemoderen, hvornår du skal komme. I skal som regel selv sørge for at køre ind til sygehuset. Hvis du har planlagt at føde hjemme, skal du også ringe til fødeafdelingen, som sender en jordemoder ud til dig. Du skal huske at medbringe en såkaldt vandrejournal om din graviditet samt toiletartikler, bekvemt tøj og indesko. Det er en god idé at have lidt småpenge med til mønttelefonen. I Danmark er det almindeligt, at faderen er med til fødslen, men det er frivilligt. Det opleves ofte som en god støtte for moderen og en stærk og positiv oplevelse for faderen. 9

Der er mulighed for at føde hjemme, ambulant eller blive indlagt. Hvis du er i tvivl om noget, er du velkommen til at spørge jordemoderen. Hvis det er nødvendigt med en tolk, vil fødeafdelingen sørge for at tilkalde en professionel tolk, som hjælper med sproget. Tolken kan ikke være til stede under hele fødslen. Det er almindeligt at være indlagt et par dage efter fødslen. Nogle føler sig parat til at gå hjem hurtigt og andre vil gerne have gang i amningen først. Man er almindeligvis indlagt lidt længere tid, hvis man har født ved kejsersnit. Der er faste besøgstider på barselsafdelingen, som skal overholdes for at sikre, at moderen og barnet får ro. Når du kommer hjem får du tilbud om regelmæssige besøg af en sundhedsplejerske. Sundhedplejersken giver råd om amning, sund kost og barnets udvikling. 10

Psykiske lidelser Hvis du eller en anden i familien får et akut psykisk problem eller en pludselig opstået sindslidelse, kan du henvende dig døgnet rundt til den psykiatriske skadestue på Psykiatrisk Sygehus i Hillerød. I psykiatrisk skadestue kan man være op til 3 døgn uden at være indlagt. Det er lægen der vurderer og tager stilling til din behandling og om der er behov for indlæggelse. De allerfleste patienter indlægges efter eget ønske. Men enkelte patienter må tvangsindlægges. Det sker efter bestemte regler, hvor din egen læge, familie og politiet bliver inddraget. På din afdeling kan du få en pjece med en særlig vejledning om dine rettigheder som patient. Du kan klage over en tvangsindlæggelse og tvangsbehandling til et patientklagenævn. Man kan også blive behandlet uden indlæggelse. Det kan være i form af støttende samtaler samt sociale og fysiske aktiviteter på sygehuset. Når du bliver indlagt, vil en læge fortælle dig om planen for din behandling. I den daglige behandling og pleje møder du mange forskellige ansatte kvinder og mænd. Det er læger, sygeplejersker, plejere, social- og sundhedsassistenter, psykologer, socialrådgivere og terapeuter. De er alle eksperter på hver sit felt. Der er også elever og studerende på sygehuset. Personalet bærer ikke en hvid uniform. De går i deres eget tøj, og du bliver bl.a. præsenteret for din kontaktperson(er), når du bliver indlagt. De fleste afdelinger har en eller to personers stuer. 11

ØRESUND Esbønderup Sygehus Sygehusvej 4 3230 Græsted Tlf. 48 29 48 29 KATTEGAT Helsinge Græsted-Gilleleje Helsingør ESRUM SØ Psykiatrisk Sygehus Dyrehavevej 48 3400 Hillerød Tlf. 48 29 48 29 ARRESØ Hundested Frederiksværk Jægerspris Skævinge Hillerød Fredensborg- Humlebæk Karlebo Hørsholm ISEFJORD Frederikssund Slangerup Allerød Birkerød Farum Hillerød Sygehus Helsevej 2 3400 Hillerød Tlf. 48 29 48 29 Skibby Ølstykke Stenløse Frederikssund Sygehus Frederikssundsvej 30 3600 Frederikssund Tlf. 48 29 50 00 Helsingør Sygehus Esrumvej 145 3000 Helsingør Tlf. 48 29 49 49 Hørsholm Sygehus Usserød Kongevej 102 2970 Hørsholm Tlf. 48 29 29 29 Patientvejledning i Frederiksborg Amt Patientvejledningen Frederikssund Sygehus Hverdage 10-13. Tlf. 4829 5000 (spørg efter patientvejledningen) Patientvejledningen Hillerød Sygehus og Psykiatrisk Sygehus Hverdage 10-13. Tlf. 4829 3024 Patientvejledningen Helsingør Sygehus og Hørsholm Sygehus Hverdage 10-13. Tlf. 4829 2289 Patientvejledningen i Sundhedsvæsenet Administration Man.- tors.: 9-16, fre.: 9-13 Pjecen er produceret for Frederiksborg Amt af arbejdsgruppen vedrørende informationsmaterialer til udlændinge og indvandrere i Århus Amt. Tekst og layout: Børge Guldbrandt, Journalistkontoret, Århus Amt. Fotos: Hanne Minke, Kresten Scheel og Anders Rasmussen. Layout, sats og tryk: Århus Amts Trykkeri, DS/EN ISO 14001 miljøcertificeret og EMASregistreret, 106-01-052