REGNSKABSMÆSSIG BEHANDLING AF

Erhvervsøkonomisk Institut Kandidatafhandling Cand.merc.aud. Forfatter: Kenneth Kiel Rasmussen Vejleder: Torben Rasmussen REGNSKABSMÆSSIG BEHANDLING AF IGANGVÆRENDE ARBEJDER FOR FREMMED REGNING En teoretisk analyse af den nuværende og fremtidige regulering samt en empirisk analyse af udvalgte selskabers behandling af igangværende arbejder Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Juli 2007

Forord Denne afhandling er skrevet som afslutning på Cand.merc.aud. studiet på Handelshøjskolen i Århus. Afhandlingen er henvendt til vejleder, censor, øvrige studerende, herunder primært Cand.merc.aud. studerende, samt andre med interesse indenfor regnskab eller igangværende arbejder for fremmed regning. For at få det fulde udbytte af afhandlingen skal læseren have et grundlæggende kendskab til såvel national som international regnskabslovgivning. I forbindelse med udarbejdelsen af afhandlingen vil jeg gerne takke de selskaber og personer, der har hjulpet mig. Jeg takker specielt de personer, der har været villig til at stille deres viden og tid til rådighed i forbindelse med den empiriske del af afhandlingen, og uden dem var det ikke muligt at udarbejde denne afhandling. De omtalte personer er: Birgit Møller Bjarne Hansen Christian Klausen Jan Pedersen Lasse Munk Madsen Lotte Schak Nynne Bundgaard Ole Faartoft Per Henrik Lindrup Søren Hyllekvist C.F. Møller A/S Per Aarsleff A/S Glenco A/S Hoffmann A/S Arkitema K/S Sahl Arkitekterne A/S Aart A/S Ikast Byggeindustri A/S Aarhus Arkitekterne A/S E. Pihl & Søn A/S Informationerne fra de pågældende interviews er bearbejdet og præsenteret efter bedste evne samt på et så objektivt grundlag som muligt. Jeg håber dermed, at de involverede selskaber og personer er enige i beskrivelsen af den regnskabspraksis og de problemstillinger, der er gengivet i afhandlingen. Århus d. 02. Juli 2007

English Summary The purpose of this thesis is to deal with long-term contract accounting from a theoretical and practical point of view. A lot of companies, especially those within the construction industry and liberal professions deal with long-term contracts. These companies must therefore recognise the revenue according to the rules regarding longterm contract accounting. Contrary to normal revenue recognition these companies are allowed to register the income during the project, which is done by calculating a percentage called the percentage-of-completion. The legislation offers a number of methods to calculate the percentage and therefore the companies have to decide which method to use. All of the methods involve decision-making, judgement and estimates. Furthermore the legislation involves a many rules particularly concerning long-term contracts. Therefore it is interesting to investigate the legislation regarding long-term contract accounting, and the ways companies deal with their long-term contracts. This thesis is divided into three sections. The first section contains a theoretical analysis of the current Danish legislation regarding long-term contract accounting and a comparison between this legislation and the International Accounting Standards. The second section contains an empirical analysis of 96 annual reports and an indepth analysis of five contractor- and five architect-companies. The last section investigates the future legislation regarding income recognition and in particularly the impact on long-term contract accounting. The idea behind the thesis is to answer the following questions: Theoretical analysis: 1. Which requirements does the Danish Annual Report Law (Årsregnskabsloven) and the Danish Accounting Instructions (Regnskabsvejledningerne) have regarding long-term contracts? 2. Are there any differences between årsregnskabsloven/regnskabsvejledningerne and the International Accounting Standards? Empirical analysis: 3. How do companies deal with long-term contracts and do companies within the same industry account for the contracts in the same way?

4. Which factors may influence the choice of method for the calculation of the percentage-of-completion and how do the annual report reflect these choices? 5. Do the companies follow the legislation including god regnskabsskik? The future legislation: 6. How will the future legislation from The International Accounting Standards Board regarding income recognition affect long-term contract accounting? 7. Will the future legislation provide more relevant and reliable information to the reader? Re: Theoretical Analysis The Danish legislation requires the companies to decide whether the contract fulfils the definition of a long-term contract. If this is the case the companies are allowed to recognise a part of the revenue as they work on the project. First the company must decide whether the contract is a cost-plus or a fixed-price contract, and whether the contract should be separated into several contracts. If the contract is a cost-plus contract the company may recognise the revenue as it is earned, as opposed to the fixed-price contracts were a percentage-of-completion must be calculated. If the outcome of the contract can be estimated reliably, then the revenue should be recognised in proportion to the stage of completion. If the outcome of the contract cannot be estimated reliably, then only an amount equal to the costs incurred on the contract may be recognised. There were three important differences between Årsregnskabsloven (ÅRL) / regnskabsvejledning 6 (RV 6) and the International Accounting Standards 11 (IAS 11). The first difference concerns the definition of a long-term contract, and therefore whether a contract can be accounted for by IAS 11 or not. IAS 11 defines a long-term contract as a contract, which has been specifically negotiated for a construction of an asset. In ÅRL and RV 6, there is no demand for the contract to be specifically negotiated. The second difference concerns contracts where the outcome cannot be estimated reliably. According to IAS 11 the company may only recognise a portion of the revenue equal to the contract costs incurred that are expected to be recoverable. ÅRL and RV 6 do not demand that the costs must be recoverable, instead the company may recognise a portion equal to the incurred costs.

The third difference concerns the accounting of long-term contracts. Companies within accounting group B are now allowed to account for their long-term contracts by using the completed contract method, whereas this is forbidden in IAS 11. In the thesis it is concluded that companies within accounting group B do not use this option. Therefore the option exists but is not used. Re: Empirical analysis This analysis was divided into two sections. The first section contained an analysis of 96 annual reports containing long-term contracts. This analysis showed that the companies within the same industry did not use the same method to calculate the percentage-of-completion. Furthermore the choice of method could not be explained by the companies cost-structure. The problem that arises when identical companies use different methods to calculate the percentage-of-completion, is that a comparison between annual reports becomes less reliable. The analysis furthermore discovered that a lot of companies did not enclose what method they used to calculate the percentage-of-completion in the annual report. This was especially critical concerning the companies on the stock market and those who follow the IAS, as these companies are required to disclose the method. The second section contained an in-depth analysis of five contractor- and five architect-companies. Through interviews with these companies it was concluded that companies within the same industry estimated the percentage-of-completion the same way, even though they described it differently. All of the contractors estimated the percentage-of-completion by using the cost-to-cost method, while the architects made an estimation based on phases. The contractors believed that regarding the coststructure the cost-to-cost method gave the most true and fair view, whereas the architects believed that a calculated percentage-of-completion would not give a true and fair view and they therefore used an estimation. It is therefore the true and fair view in connection with the companies cost-structure that determines the choice of method for the companies. Even though the companies used the same method to calculate the percentage-of-completion, the same contract would not have the same values in the income statement and balance sheet. This is because the companies accounted for the long-term contracts in different ways. E.g. some contractors included a risk-amount in the costs while others did not, one contractor did not distinguish between materiel costs used on the construction site and not, and all of the

companies did not distinguish between costs to correct and erroneous work. In the same way a similar contract would likely have different values between the architect companies. Especially the fact that these companies estimated the percentage-ofcompletion would lead to different percentages and therefore to different values. The companies using this method have a higher possibility of using earnings management. Furthermore some of the ten companies did not follow the rules regarding deferred loses, registering the whole revenue at contract end and recognising revenue on unsigned contracts. Therefore it is concluded that not all companies follow the rules regarding long-term contracts. Re: The future legislation International Accounting Standards Board and Federal Accounting Standards Board are currently working on a new standard regarding revenue recognition. Even though the project is in its early phases, it is possible to illustrate how the future legislation will be. The idea behind the project is to recognise revenue completely from an asset and liability view. When a contractor engages in a contract, the company must present a contractual right and a contractual liability in the balance sheet. The revenue arises when the contractual liability is extinguished or reduced. Some of the problems described in the empirical analysis will no longer exist when the future legislation becomes a reality. The companies still have to calculate a percentage-of-completion if the allocated consideration amount approach is chosen and therefore the problems concerning the percentage-of-completion will still exist. Furthermore the companies will be allowed to keep their currently illegal praxis and defer a percentage of the revenue until after the 1-year examination. On the other hand the companies will no longer have to present the net-assets and net-liabilities separately and the architect companies will no longer be able to present unsigned contracts in the balance sheet, because these are not legally enforceable. Following the new rules the reader has the ability to see which contracts the company have engaged in as well as the amount. Furthermore the reader is able to see how much work the company still have left to do on the contracts and how much revenue the contracts will generate. Today the reader only knows whether the company have a receivable or a payable regarding the contracts. In the future the reader will know how much the revenue in the income statement will be affected with over the coming years. With this information the reader will be able to predict the future better. The

information is on the other hand less reliable than the information at the current legislation. It can therefore be concluded that the future legislation will give the reader more relevant but less reliable information than the current legislation.

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING...1 1.1. PROBLEMFORMULERING...4 1.2. AFGRÆNSNING...5 1.3. STRUKTURERING...6 1.4. TERMINOLOGI...6 2. REGNSKABSAFLÆGGELSE...6 2.1. REGULERINGSMILJØER...7 2.1.1. Årsregnskabsloven...7 2.1.2. Regnskabsvejledning...8 2.1.3. Internationale regnskabsstandarder...10 2.2. GRUNDLÆGGENDE KRAV TIL ÅRSRAPPORTEN...10 2.2.1. Begrebsrammen i årsregnskabsloven...11 3. DEN NUVÆRENDE REGNSKABSMÆSSIGE REGULERING...13 3.1. IGANGVÆRENDE ARBEJDER...14 3.1.1. Igangværende arbejder for egen eller fremmed regning...14 3.2. IGANGVÆRENDE ARBEJDER FOR FREMMED REGNING...16 3.3. KONTRAKTINDHOLD...20 3.3.1. Fastpriskontrakter og kostpris-plus-kontrakter...20 3.3.2. Sammenlægning eller opsplitning af kontrakter...21 3.4. ENTREPRISEOMSÆTNINGEN...22 3.4.1. Acontobetalinger...24 3.5. OMKOSTNINGER...25 3.6. INDREGNINGSKRITERIER...27 3.6.1. Fakturerings- og produktionskriteriet...27 3.6.2. Krav ved indregning og måling af indtægter og omkostninger...29 3.6.3. Færdiggørelsesgraden...32 3.7. ØVRIGE FORHOLD...38 3.7.1. Tab på entrepriser...39 3.7.2. Ændringer i skøn og ophør af entreprisekontrakten...39 3.8. PRÆSENTATION OG OPLYSNING...41 3.9. ADMINISTRATIVE LETTELSER...41 3.9.1. Anvendelse af lempelsen vedr. igangværende arbejder...43 3.10. DELKONKLUSION...46 4. EMPIRISK STUDIE AF IGANGVÆRENDE ARBEJDER...47 4.1. EMPIRI GENNEM EKSTERNE REGNSKABER...48 4.1.1. Udvælgelse og metode...48

4.1.2. Fakturerings- eller produktionskriteriet...49 4.1.3. Færdiggørelsesgraden...51 4.1.4. Problemer vedr. forskellige færdiggørelsesgrader...53 4.1.5. Manglende oplysninger omkring færdiggørelsesgraden...57 4.1.6. Delkonklusion...59 4.2. EMPIRI GENNEM INTERVIEWS...60 4.2.1. Udvælgelse og metoden...60 4.3. ENTREPRENØRSELSKABER...61 4.3.1. Præsentation af entreprenørselskaberne...61 4.3.2. Produktionskriteriet eller realisationsprincippet...62 4.3.3. Færdiggørelsesgraden...64 4.3.4. Problemer vedrørende den valgte metode til opgørelse af færdiggørelsesgraden...74 4.3.5. Øvrige problemstillinger...82 4.3.6. Delkonklusion...83 4.4. ARKITEKTSELSKABER...84 4.4.1. Præsentation af arkitektselskaberne...84 4.4.2. Færdiggørelsesgraden...85 4.4.3. Problemer vedrørende den valgte metode til opgørelse af færdiggørelsesgraden...91 4.4.4. Øvrige problemstillinger...96 4.4.5. Delkonklusion... 100 5. DEN FREMTIDIG REGNSKABSMÆSSIGE REGULERING... 101 5.1. REVENUE RECOGNITION PROJECT... 102 5.1.1. Projektets indhold... 102 5.2. IMPLIKATIONER PÅ IGANGVÆRENDE ARBEJDER FOR FREMMED REGNING... 112 5.3. SAMMENLIGNING AF NUVÆRENDE OG FREMTIDIGE REGULERING... 114 5.3.1. Retvisende billede... 114 5.3.1. Informationsværdien af de fremtidige krav... 119 5.4. DELKONKLUSION... 120 6. KONKLUSION... 121 7. KILDEFORTEGNELSE... 125 BILAG

1. Indledning Igangværende arbejder for fremmed regning var op gennem 1980 erne et område, der var genstand for megen debat mellem regnskabskyndige personer. Dette skyldtes, at der på daværende tidspunkt ikke var nogen klar afgrænsning af hvilket indtægtskriterium, som skulle anvendes. Ifølge den første danske regnskabslov af 1981, som blev udarbejdet på baggrund af EF s 4. direktiv, skulle realisationsprincippet, som hovedregel anvendes: Posterne i årsregnskabet værdiansættes i overensstemmelse med følgende almindelige principper Værdiansættelse skal i alle tilfælde ske under udvisning af behørig forsigtighed og især således at kun den fortjeneste, der er konstateret på balancetidspunktet, medtages, 1. Dog gjaldt der en undtagelse til denne hovedregel: Hvis der i posten igangværende arbejder for fremmed regning indgår en andel af påregnet fortjeneste fra arbejder, som ikke er endeligt afsluttet ved udløbet af regnskabsåret, skal dette oplyses tillige med en redegørelse for de anvendte værdiansættelsesmetoder 2. Bestemmelsen var indsat for at give selskaber med igangværende arbejder for fremmed regning mulighed for at indregne en del af fortjenesten løbende i stedet for at medtage den fulde fortjeneste i salgsåret. Dette medførte således, at selskaberne kunne modificere faktureringsprincippet og indregne avancerne på de igangværende arbejder i balancen og forskydningen i disse i resultatopgørelsen 3. Alternativt kunne selskaberne anvende produktionskriteriet med henvisning til 4, stk. 4, som indeholdte et fravigelseskrav, der gjaldt, såfremt anvendelsen af reglerne ikke gav et retvisende billede. Hovedreglen var således det rene faktureringskriterium, men selskaber med igangværende arbejder for fremmed regning kunne ligeledes anvende det modificerede faktureringskriterium eller produktionskriteriet 4. 1 Lov nr. 284 af 10. juni 1981 Lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab mv. (årsregnskabsloven af 1981) 26 2 Årsregnskabsloven af 1981 48 3 Selskaberne måtte opføre avancen i balancen under de igangværende arbejder, hvilket medførte, at ændringen i avancen mellem årene blev en del af resultatopgørelsen. Disse ændringer blev typisk præsenteret som en særskilt post efter nettoomsætningen jf. artiklen indtægtskriterier i det eksterne årsregnskab af Ole Steen Jørgensen 4 Indtægtskriterier i det eksterne årsregnskab af Ole Steen Jørgensen - s. 1-5. Side 1

Udover årsregnskabsloven var der på daværende tidspunkt en række standarder, som blev udstedt af International Accounting Standards Committee (IASC). Disse standarder oversatte Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) til dansk, men de danske selskaber havde ingen pligt til at følge standarderne. Disse var alene udfærdiget med henblik på, at vise hvorledes komitéen mente, at regnskabsaflæggeren burde aflægge deres regnskab samt et sigte på at udelukke dårlig praksis 5. IASC udgav i 1980 International Accounting Standard (IAS) 11 omhandlende entreprisekontrakter. I denne standard var faktureringskriteriet og produktionskriteriet beskrevet, samt hvilket princip den enkelte virksomhed skulle anvende: Valg af princip for den regnskabsmæssige behandling af entreprisekontrakter er afhængig af entreprenørens stillingtagen til de usikkerheder, som er forbundet med skøn over entreprisens omkostninger og indtægter. Entreprenøren kan anvende begge principper samtidigt på forskellige entrepriser. 6. IAS 18, som omhandler omsætning herunder levering af tjenesteydelser, beskrev ligeledes, at der var valgfrihed mellem fakturerings- og produktionskriteriet 7. I midten af 1980 erne blev FSR af den daværende industriminister kraftigt opfordret til at påbegynde udstedelsen af danske regnskabsvejledninger, idet der var rejst kritik af de aflagte årsrapporter. De senere udstedte regnskabsvejledninger havde på daværende tidspunkt samme funktion som de oversatte internationale regnskabsstandarder, og selskaberne havde derfor ingen pligt til at følge disse. I 1991 ovenpå Nordisk Fjer skandalen strammede Københavns Fondsbørs reglerne for de børsnoterede selskaber. Disse selskaber skulle nu: leve op til den højeste standard for den kategori af virksomheder selskabet tilhører. Regnskaberne skal følge udviklingen i god regnskabsskik og skal aflægges i overensstemmelse med almindeligt anerkendte danske regnskabsvejledninger. Det blev dermed pålagt de børsnoterede virksomheder at følge de danske regnskabsvejledninger herunder den netop udsendte regnskabsvejledning nr. 6 Entreprisekontrakter 8. 5 De danske regnskabsvejledninger af Stig Enevoldsen - s. 1 6 International Accounting Standard 11 Ikrafttrædelse 1. januar 1980 pkt. 29 7 International Accounting Standard 18 Ikrafttrædelse 1. januar 1984 pkt. 10 8 De danske regnskabsvejledninger af Stig Enevoldsen s. 1-2 Side 2

Regnskabsvejledning nr. 6 anbefalede produktionskriteriet under visse nærmere specificerede forudsætninger, men forbød ikke faktureringskriteriet. International Accounting Standards Board (IASB) kom i 1993 med en revideret udgave af IAS 11, hvori faktureringskriteriet ikke længere var tilladt - IASB tillod således kun produktionskriteriet. KPMG foretog op igennem 1990 erne en analyse af 50 børsnoterede selskaber, hvor det viste sig at omkring halvdelen af de analyserede selskaber, der i 1990 havde igangværende arbejder for fremmed regning, indregnede disse efter produktionskriteriet. Dette tal steg til 75 % i 1994 9. Regnskabsaflæggerne var dermed i 1990 erne ved at overgå fra faktureringskriteriet til produktionskriteriet. I 2001 blev årsregnskabsloven ændret, men uden at der i loven blev taget stilling til problematikken omkring indregning af igangværende arbejder for fremmed regning. Denne problematik var i stedet behandlet i lovforarbejderne, hvor det blev skrevet at: Forslaget viderefører gældende ret for indregning og måling af nettoomsætningen. Denne skal således normalt indregnes på salgstidspunktet, da dette tidspunkt ofte anses for indtjeningstidspunktet, dvs. det tidspunkt, hvor pålideligheden i indregningen er tilstrækkelig stor. Kan nettoomsætningen opgøres pålideligt på et tidligere tidspunkt jf. IAS 11 og Regnskabsvejledning 6 om produktionsmetoden kan der ske indregning på dette tidligere tidspunkt. Forslaget rummer således både salgsmetoden og produktionsmetoden. Virksomhedens ledelse skal vælge den indtægtsmetode, som bedst viser et retvisende billede. Det betyder, at virksomheden normalt vil skulle benytte produktionsmetoden, hvis virksomheden deltager i entrepriseopgaver eller på anden måde producerer til ordre. Metoden kan dog alene benyttes for de opgaver, der opfylder betingelserne i Regnskabsvejledning 6 og IAS 11 om entreprisekontrakter. På dette felt forudsættes lovens rammer at skulle udfyldes ved standarder. Regnskabsvejledning 6, der er under revision, og som herefter formentligt vil ligge ret tæt op ad IAS 11, vil her være egnet. 10. I 2002 blev en revideret udgave af regnskabsvejledning 6 udsendt, som var baseret på IAS 11 fra 1993. Den nye regnskabsvejledning nævnte både fakturerings- og produktionskriteriet, men fastslog, at faktureringskriteriet ikke længere kunne anvendes, idet dette 9 Dansk Regnskabspraksis 1995 af KPMG 10 Bemærkninger til lovforslaget L138 (2001) Forslag til lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab mv. (Årsregnskabsloven) Side 3

ville føre til, at årsregnskabet ikke ville give et retvisende billede. På denne baggrund blev produktionskriteriet således det eneste accepterede indtægtskriterium efter 20 års debat og flere ændringer i regnskabslovgivningen. I 2006 vedtog regeringen en lempelsespakke, som havde til formål at lempe de administrative byrder fra de mindre virksomheder. Blandt lempelserne blev det igen muligt for selskaber i regnskabsklasse B 11 at anvende både fakturerings- og produktionskriteriet. Dog gjaldt det, at produktionskriteriet stadig skulle anvendes i de enkelte tilfælde, hvor faktureringskriteriet ikke ville give et retvisende billede 12. 1.1. Problemformulering Formålet med afhandlingen er, at analysere den nuværende og fremtidige regnskabsmæssige regulering af igangværende arbejder samt foretage en empirisk analyse af den regnskabsmæssige behandling af igangværende arbejder. Afhandlingen har til formål at analysere følgende problemstillinger: Teoretisk analyse: o Hvilke regnskabsmæssige krav stilles til virksomheder med igangværende arbejder i henhold til årsregnskabsloven og danske regnskabsvejledninger? o Er der forskel mellem på den ene side årsregnskabsloven og danske regnskabsvejledninger og på den anden side de internationale regnskabsstandarder? Empiriske analyse: o Hvorledes indregner selskaber igangværende arbejder, og er der sammenlignelighed indenfor den enkelte branche? o Hvilke faktorer påvirker selskabers valg af færdiggørelsesgrad, og hvorledes påvirkes regnskabet ved valget? 11 Max størrelser: nettoomsætning: 58 mio., balancesum: 29 mio., medarbejdere: 50 jf. Årsregnskabsloven 7. 12 Bemærkninger til lovforslaget L50 (2005) Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab mv. (årsregnskabsloven), bogføringsloven, samt lov om statsautoriserede og registrerede revisorer Side 4

o Overholder selskaberne kravene i regnskabslovgivningen samt god regnskabsskik? Fremtidig regulering: o Hvorledes vil de kommende regler vedrørende indtægtsregistrering fra IASB influere på indregning af igangværende arbejder for fremmed regning? o Vil de kommende regler give regnskabslæser mere relevant og pålidelig information end de nuværende regler? 1.2. Afgrænsning Idet igangværende arbejder er et stort område indenfor eksternt regnskabsvæsen, er det nødvendigt at afgrænse sig fra visse områder. Afhandlingen vil således afgrænse sig fra at se på problemstillinger vedrørende igangværende arbejder for egen regning, men vil i stedet have sit primære fokus på arbejder for fremmed regning. Afhandlingen vil dog have et kort afsnit, der afgrænser de igangværende arbejder for egen regning i forhold til de for fremmed regning. Derudover vil der ikke blive fokuseret på bygherrens/det modtagende selskabs problemstillinger, men i stedet vil fokus ligge hos det udførende selskab. Afhandlingen vil ikke analysere udenlandske forhold herunder US GAAP, men vil fokusere på de krav, der stilles til de nationale selskaber herunder årsregnskabsloven, regnskabsvejledninger samt de internationale regnskabsstandarder. Den empiriske del vil have fokus på bygge- og anlægsbranchen, hvilket gør, at fokus i den teoretiske del vil ligge på regnskabsvejledning 6 og den internationale regnskabsstandard 11, og dermed afgrænser afhandlingen sig fra at se på problemstillinger vedr. levering af tjenesteydelser jf. regnskabsvejledning 22 og den internationale regnskabsstandard 18. Derudover vil den empiriske del fokusere på de overordnede regnskabsmæssige principper i behandlingen af igangværende arbejder for fremmed regning og ikke den bogholderimæssige del af dette, herunder hvorledes selskaberne konkret posterer de enkelte begivenheder. Udover de regnskabsmæssige områder vil afhandlingen ligeledes ikke beskæftige sig med de skattemæssige konsekvenser, som igangværende arbejder kan forårsage herunder hverken de indkomstskattemæssige eller de moms og afgiftsretlige problemstillinger. Ydermere vil der ikke blive fokuseret på, hvorledes revisor reviderer igangværende arbejder, idet dette anses for, at kunne udgøre en selvstændig Side 5

afhandling, hvortil en lille del i denne afhandling ville være for overfladisk. De juridiske aspekter vedr. de igangværende arbejder herunder AB92, ABR89, garantikrav mv. vil ikke være en del af denne afhandling. Dog vil de elementer, som har relevans til den regnskabsmæssige behandling, blive inddraget under de relevante afsnit. 1.3. Strukturering Afhandlingen er opdelt i tre dele. Først vil den regnskabsmæssige behandling blive analyseret og gennemgået, således at læseren opnår et grundigt kendskab til den nuværende regulering på området samt de problemstillinger som den resterende afhandling vil omhandle. Dernæst følger en empirisk analyse af igangværende arbejder herunder et generelt overblik over behandlingen af igangværende arbejder udfra selskabers eksterne regnskab. Derudover en dybdegående analyse af udvalgte selskabers praktiske anvendelse af de regnskabsmæssige regler. Afhandlingen afsluttes med en perspektivering omhandlende de fremtidige krav til indtægtsregistrering, som formentlig vil erstatte den nuværende lovgivning indenfor en overskuelig fremtid. Disse tre dele skal læses i forlængelse af hinanden, idet det antages, at læseren er bekendt med den forudgående tekst. 1.4. Terminologi I afhandlingen vil der blive anvendt en række termer, der betyder det samme, og som vil blive anvendt i flæng: Produktionskriteriet = produktionsmetoden Faktureringskriteriet = faktureringsmetoden = salgsmetoden Indtægtsføre = indtægtsregistrere Udgiftsføre = omkostningsregistrere = omkostningsføre 2. Regnskabsaflæggelse Alle erhvervsdrivende virksomheder skal som udgangspunkt aflægge årsregnskab i Danmark jf. årsregnskabsloven af 2006 (herefter benævnt ÅRL) 1, stk. 1. Dog er visse selskabstyper underlagt anden lovgivning og skal derfor opfylde denne i stedet for ÅRL. Dette gælder for de selskabstyper, som er oplistet i ÅRL 1, stk. 3. Side 6

De selskabstyper, som skal aflægge årsregnskab efter ÅRL, er positivt afgrænset i 3, stk. 1. Fælles for disse selskabstyper er den begrænsede hæftelse, hvilket gør, at selskaberne må finde sig i en vis offentlighed omkring deres økonomiske forhold. Derudover findes der i ÅRL 4-6 en række krav til, hvornår de indeholdte selskaber alligevel kan undlade at aflægge regnskab. Dette gælder eksempelvis små virksomheder, som ikke overstiger nogle på forhånd fastsatte størrelser, og som ikke ønsker at udfærdige et regnskab til brug for tredjemand. I alt er der således i dag omkring 146.000 selskaber, som aflægger årsregnskab efter ÅRL 13. 2.1. Reguleringsmiljøer Årsregnskabet skal i Danmark, som hovedregel aflægges efter reglerne i ÅRL men i takt med den stigende internationalisering, er der blevet udarbejdet en række standarder og vejledninger. Dette skaber således spørgsmålet om, hvorvidt selskaber skal/kan aflægge regnskab efter ÅRL eller standarderne/vejledningerne. De følgende tre afsnit har til formål at give et kort overblik over disse reguleringsmiljøer, samt fastslå hvilke reguleringsmiljøer der skal/kan anvendes hvornår. 2.1.1. Årsregnskabsloven De selskaber, der er indeholdt i ÅRL 3, skal som nævnt ovenfor aflægge regnskab efter ÅRLs regler. Der er dog ikke ens regler for alle selskaber, idet det i ÅRL er valgt at øge antallet af regler i forhold til selskabets størrelse. Dette er gjort ud fra den betragtning, at store selskaber med begrænset hæftelse har en bred kreds af regnskabsbrugere med forskelligartede behov og stor samfundsmæssig betydning. Der stilles derfor større krav til disse selskaber. Det stigende regelgrundlag sikres gennem ÅRLs byggeklodsmodel, som er opdelt i fire regnskabsklasser jf. ÅRL 7. Virksomhederne inddeles i disse regnskabsklasser i forhold til tre karakteristika nettoomsætning, balancesum og medarbejdere jf. tabel 1. Et selskab skifter regnskabsklasse, hvis det over to på hinanden følgende år overstiger mindst to af de tre størrelser. 13 Bemærkninger til lovforslaget L50 (2005) Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab mv. (årsregnskabsloven), bogføringsloven, samt lov om statsautoriserede og registrerede revisorer Side 7

Tabel 1 Regnskabsklasser efter årsregnskabsloven af 2006 Regnskabsklasse: Selskabstyper: Nettoomsætning: Balancesum: Medarbejdere: Klasse A Andelsselskaber mv. med begrænset hæftelse 0-12 mio. kr. 0-6 mio. kr. 0-10 ansatte Klasse B Små selskaber 0-58 mio. kr. 0-29 mio. kr. 0-50 ansatte Klasse C Mellemstore selskaber 58-238 mio. kr. 29-119 mio. kr. 50-250 ansatte Klasse C Store selskaber Større end 238 mio. kr. Større end 119 mio. kr. Større end 250 ansatte Børsnoterede selskaber og Klasse D statslige aktieselskaber Alle uanset størrelse Alle uanset størrelse Alle uanset størrelse Kilde: Årsregnskabsloven af 2006 7, stk. 2 ÅRL er udarbejdet som en rammelov, hvilket betyder, at alle forhold ikke er detailreguleret, men at denne blot indeholder de overordnede rammer. Dette medfører, at der kan være flere valgmuligheder indenfor samme område. Lovgiverne har forsøgt at afhjælpe dette, ved i 2001 at indføre en bestemmelse i ÅRL om at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har ret til at udpege et standardudstedende organ, der kan udstede standarder til udfyldelse og supplering af ÅRLs bestemmelser 14. Dette organ er dog endnu ikke blevet etableret. I stedet udfyldes lovens rammer i stort omfang igennem de allerede eksisterende regnskabsvejledninger samt de internationale regnskabsstandarder, såfremt disse ikke er i uoverensstemmelse med ÅRL 15. 2.1.2. Regnskabsvejledning I slutningen af 1980 erne begyndte en arbejdsgruppe under foreningen af statsautoriserede revisorer (FSR) at udstede regnskabsvejledninger. Formålet med disse vejledninger er ifølge forordet til disse at supplere og uddybe ÅRLs enkelte bestemmelser. Regnskabsvejledningerne søger at højne informationsværdien og standarden ved aflæggelse af danske årsregnskaber samt sikre en mere ensartet regnskabspraksis ved at reducere antallet af valgmuligheder hvor disse er af væsentlig betydning for regnskabsaflæggelsen 16. I begyndelsen var der intet krav om, at regnskabsvejledningerne skulle følges, men var blot vejledninger, der forsigtigt 14 ÅRL 136 15 Indsigt i årsregnskabsloven af KPMG s.38 16 Forord til regnskabsvejledninger afsnit 3. Side 8

skulle præge den fremtidige regnskabsudvikling 17. I 1991 blev det af Københavns Fondsbørs bestemt, at de børsnoterede selskaber til enhver tid skulle leve op til de højeste standarder, hvilket betød, at selskabernes regnskaber skulle følge udviklingen i god regnskabsskik samt overholde de til enhver tid gældende danske regnskabsvejledninger 18. Dette er fortsat gældende i dag, hvormed at selskaber i regnskabsklasse D skal overholde de danske regnskabsvejledninger. For de øvrige selskaber er det derimod ikke præciseret nogen, steder hvorvidt disse er pligtige til at følge vejledningerne eller ej. I forordet til regnskabsvejledningerne står det skrevet at Regnskabsvejledningerne tager sigte på årsregnskaber for virksomheder omfattet af årsregnskabsloven med særligt sigte på årsregnskaber for børsnoterede virksomheder og andre virksomheder med offentlighedens interesse 19. Professor Peder Fredslund Møller fra Handelshøjskolen i Århus udtrykker det således, at Regnskabsvejledningerne er derfor nu reelt kun vejledninger for de ikke-børsnoterede selskaber om end med en betydelig autoritet bag. 20. Der findes således intet håndhævelsesapparat bag regnskabsvejledningerne 21. Det må derfor konkluderes, at selskaber i regnskabsklasse B og C kan anvende vejledningerne til at udfylde lovens rammer med, og at disse formentlig er en del af god regnskabsskik 22. At vejledningerne ikke er lovpligtige medfører, at selskaberne kan fravige disse såfremt, at de finder, at en alternativ behandling vil give et mere retvisende billede. Vejledningerne er dermed blot en vejledning til selskaberne samt en almen anerkendt måde at udfylde ÅRLs rammer med. Det må dog kunne konkluderes, at regnskabsvejledning 6 skal følges af selskaber i alle regnskabsklasser, idet folketinget i deres bemærkninger til ÅRL af 2001 udtalte, 17 De danske regnskabsvejledninger af Stig Enevoldsen s. 1 18 Oplysningsforpligtelser for udstedere af aktier på Københavns Fondsbørs A/S - 27, stk. 1. 19 Forord til Regnskabsvejledninger pkt. 5 20 Regnskabsloven af Peder Fredslund Møller s. 205 21 De danske regnskabsvejledninger af Stig Enevoldsen s. 3 22 Defineres af Erhvervs og Selskabsstyrelsen som De sædvaner og den praksis der til enhver tid efterleves af kyndige og ansvarsbevidste fagfolk med henblik på aflæggelse af årsregnskaber mv. God regnskabsskik er ligeledes en retlig standard som domstolene udfylder og giver indhold efter den til enhver tid gældende retsopfattelse.. Et selskab kan godt aflevere et regnskab efter god regnskabsskik uden at have overholdt alle regnskabsvejledningerne ned til mindste detalje, men det overordnede indhold vedr. indregning og måling antages at være en del af god regnskabsskik. Side 9

at På dette felt forudsættes lovens rammer at skulle udfyldes ved standarder. Regnskabsvejledning 6, der er under revision, og som herefter formentligt vil ligge ret tæt op ad IAS 11, vil her være egnet.. 2.1.3. Internationale regnskabsstandarder Den 7. juni 2002 vedtog Europarådet forordningen om anvendelse af internationale regnskabsstandarder. Dette indebærer jf. artikel 4 i forordningen, at børsnoterede selskaber fra og med regnskabsåret 2005 skal udarbejde koncernregnskab efter de internationale regnskabsstandarder. Derudover tillader artikel 5, at de enkelte medlemsstater kan kræve såvel de børsnoterede selskabers egne regnskaber (moderselskabsregnskaber) samt alle de øvrige selskabstypers regnskaber og koncernregnskaber aflagt efter internationale regnskabsstandarder 23. ÅRL indeholder derfor i 137, stk. 1 en regel, der lovgiver, at alle børsnoterede virksomheder i regnskabsklasse D skal aflægge deres regnskaber efter de internationale regnskabsstandarder. Derudover er der i 137, stk. 2 givet mulighed for, at alle øvrige regnskabsklasser kan aflægge såvel koncernregnskab som moderselskabsregnskab efter de internationale regnskabsstandarder. Det blev dog i forbindelse med lovforslaget bestemt, at virksomheder i regnskabsklasse D først pr. 1. januar 2009 skal følge de internationale regnskabsstandarder i deres moderselskabsregnskab 24. Koncernregnskabet skal derimod opstilles efter reglerne i de internationale regnskabsstandarderne for selskaberne i regnskabsklasse D. Grundlaget for udarbejdelsen af årsregnskabet er således i dag en kombination mellem ÅRL, de danske regnskabsvejledninger og de internationale regnskabsstandarder, alt efter hvilken regnskabsklasse virksomheden tilhører, samt hvilke regnskabsmæssige områder virksomheden agerer indenfor. 2.2. Grundlæggende krav til årsrapporten Ifølge ÅRL 2 skal årsrapporten for de regnskabsaflæggende selskaber som udgangspunkt indeholde et årsregnskab, ledelsesberetning, ledelsespåtegning og evt. 23 Europaparlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder. 24 Lov nr. 99 af 18. februar 2004 Ændringslovens ikrafttrædelsesbestemmelser stk. 4 Side 10

et koncernregnskab 25. Herudover kan selskabet vælge at medtage supplerende beretninger. De grundlæggende krav til årsrapporten er alle samlet i begrebsrammen, som er fremstillet i ÅRLs kapitel 3. Begrebsrammen præciserer således regnskabsbrugerne, deres informationsbehov og kvalitetskrav samt de grundlæggende regnskabsmæssige begreber. Begrebsrammen udgør med andre ord lovens teoretiske fundament, hvilket medfører, at ÅRL er bygget op omkring principperne i begrebsrammen 26. 2.2.1. Begrebsrammen i årsregnskabsloven Overordnet består begrebsrammen af fem niveauer, hvoraf hvert underliggende niveau kan udledes fra de overliggende. Begrebsrammens niveauinddeling kan således anskues som en omvendt tragt, hvor der startes ud med det grundlæggende formål og ud fra dette, deduceres kravene til regnskabet, hvorefter regnskabets elementer kan defineres osv. Det første niveau beskæftiger sig med det grundlæggende formål med regnskabsaflæggelsen herunder brugernes beslutningsformål. Det overordnede formål med regnskabsaflæggelsen findes i ÅRL 11, stk. 1, hvori der står at: Årsrapporten skal give et retvisende billede af virksomhedens, og hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat. Et retvisende billede henviser til, at informationerne i årsrapporten skal være relevante og pålidelige i forhold til regnskabets interessenter. Ydermere ligger kravet op til, at selskaberne i enkelte situationer kan tilsidesætte reglerne i ÅRL på baggrund af kravet om det retvisende billede. Dette kan i første omgang gøres ved at afgive supplerende oplysninger som nævnt i 11, stk. 2, men er dette ikke nok, skal fravigelseskravet i 11, stk. 3 anvendes, hvorefter regnskabsaflæggeren direkte skal fravige lovgivningen. ÅRL uddyber kravet omkring hvilke regnskabsbrugere, som årsrapportens informationer skal være relevante og pålidelige overfor. Dette er indarbejdet i ÅRL 25 Selskaber i regnskabsklasse B er dog kun pligtige til at medtage en ledelsesberetning såfremt der har været væsentlige ændringer i virksomhedens aktiviteter eller økonomiske udvikling jf. ÅRL 77. 26 Indsigt i Årsregnskabsloven af KPMG s. 39 Side 11

12, stk. 2, 1. pkt., hvori det står at Årsrapporten skal udarbejdes således, at den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger. Virksomhedens regnskabsbrugere er i ÅRL defineret i 12, stk. 2, 2. pkt. og indeholder en bred kreds af regnskabsbrugere (stakeholderview) og ikke blot aktionærerne (shareholderview) 27. Regnskabet skal derfor aflægges, således at alle disse interessenters forskelligartede behov tilfredsstilles. Dette synes som et urimeligt krav, idet én interessent ønsker dybdegående information omkring virksomhedens lån, mens en anden er mere interesseret i nettoomsætningen osv.. Derfor er det i ÅRL 12, stk. 2, 3. pkt. fastlagt, hvilke beslutningsformål regnskabet skal dække. Disse er prognose-, kontrol- og fordelingsformålet. Årsrapportens formål er derfor grundlæggende, at sikre at selskabets interessenter opnår den information, som kræves til enten at kunne vurdere selskabets fremtid, ledelsens styring af selskabet eller hvorledes kapitalen kan/skal fordeles. Det næste niveau omhandler de kvalitative egenskaber/krav, herunder relevans og pålidelighed. ÅRL 12, stk. 3 nævner således, at Årsrapporten skal udarbejdes således, at den oplyser om forhold, der normalt er relevante for regnskabsbrugerne, jf. stk. 2. Oplysningerne skal desuden være pålidelige i forhold til, hvad regnskabsbrugerne normalt forventer. (egne fremhævelser). Med relevante forhold menes der, at de informationer, der bringes i årsrapporten, skal være relevante til de nævnte beslutningsformål. Hvornår en information er relevant, er defineret, som når en regnskabsbruger ville havet disponeret anderledes, i forhold til hvis denne information ikke havde været tilstede. Det kan således udledes, at alle beslutningsrelevante informationer skal medtages, mens øvrige informationer enten bør udelades eller have en sekundær placering. Med pålidelige oplysninger menes, at informationerne i årsrapporten ikke må være urealistiske eller usandsynlige. Derudover skal oplysningerne være valide, verificerbare og neutrale for at være pålidelige. ÅRL følger den internationale udvikling i retning af, at relevans opprioriteres i forhold til pålidelighed 28. 27 Begrebsrammen i årsregnskabsloven forudsætter som helhed en betydelig bredere kreds af regnskabsbrugere end IFRS, hvor investorerne og kreditorer er valgt som primære regnskabsbrugere jf. Indsigt i Årsregnskabsloven af KPMG s. 43 28 Indsigt i Årsregnskabsloven af KPMG s. 44 Side 12

De resterende tre niveauer omhandler regnskabets elementer, indregnings og målekriterier og præsentationskrav. Disse er placeret i ÅRLs bilag C, 33, bilag D samt rundt om i ÅRL. Udover de fem niveauer i begrebsrammen er der ligeledes en række grundlæggende forudsætninger, som skal overholdes i henhold til regnskabsaflæggelsen. Disse forudsætninger er alle oplistet i ÅRL 13, stk. 1: - Klarhed: Regnskabet præsenteres klart og overskueligt - Substans: Der ligges vægt på de reelle forhold, og ikke hvad de udgiver sig for - Væsentlighed: Alle væsentlige oplysninger skal medtages - Going Concern: Årsregnskabet udarbejdes på baggrund af denne forudsætning - Neutralitet: Enhver værdiændring skal medtages - Periodisering: Værdiændringer indregnes i den periode de indtræffer - Konsistens og reel kontinuitet: Konsistente regnskabsmetoder over art og tid - Bruttoværdi: Ingen modregning i posterne - Formel kontinuitet: Primobalancen = ultimobalancen for forudgående år 29. 3. Den nuværende regnskabsmæssige regulering Igangværende arbejder for fremmed regning er reguleret i ÅRL samt i regnskabsvejledninger og internationale regnskabsstandarder. Som tidligere skrevet er ÅRL en rammelov, hvilket medfører, at det udelukkende er de overordnede rammer vedrørende igangværende arbejder, der er indeholdt i loven. ÅRL skal derfor udfyldes gennem regnskabsvejledningerne. FSR har valgt at lave én samlet regnskabsvejledning (herefter benævnt RV) omhandlende såvel entreprisekontrakter som levering af tjenesteydelser, idet disse har mange lighedspunkter. Reglerne er samlet i RV 6 Entreprisekontrakter. Dog er der i RV 22 (omhandlende indtægter) uddybende og præciserende punkter vedrørende levering af tjenesteydelser. IASB har i stedet valgt at opsplitte de to områder i hver deres standard. IAS 11 omhandler således entreprisekontrakter samt tjenesteydelser, der er direkte forbundet med opførelsen af et aktiv 30, og IAS 18 omhandler omsætning herunder alle øvrige tjenesteydelser. 29 Håndbog i årsrapport af Lars Kiertzner s. 55 30 IAS 18, pkt. 4 Side 13

De få paragraffer vedr. igangværende arbejder der findes i ÅRL, er stort set i overensstemmelse med RV 6. Den eneste uoverensstemmelse mellem de to regulativer er, at det i 2006 blev vedtaget, at selskaber i regnskabsklasse B kunne vælge at anvende faktureringskriteriet i stedet for produktionskriteriet jf. ÅRL 49, 2. pkt. RV 6 indeholder overordnet set de samme krav til igangværende arbejder som IAS 11, hvilket skyldes, at RV 6 er udarbejdet på baggrund af IAS 11. Der er dog visse forskelle mellem vejledningen og standarden, som vil blive fremhævet i den følgende fremstilling. RV 22 er i det store hele overensstemmende med IAS 18, der omhandler nettoomsætningen herunder levering af tjenesteydelser 31. De følgende afsnit vil omhandle den regnskabsmæssige behandling af igangværende arbejder. Idet afsnittene anvendes som en gennemgang af den nuværende regulering til brug for de følgende afsnit omhandlende bygge- og anlægsbranchen, vil der primært blive fokuseret på RV 6 og IAS 11. Eksemplerne i afsnittet vil omhandle entreprenørselskaber eller arkitektvirksomheder, som begge er reguleret efter RV 6 og IAS 11. De følgende afsnit vil tage udgangspunkt i ÅRL og RV 6, men vil ligeledes inddrage IAS 11 de steder, hvor der optræder forskelle. 3.1. Igangværende arbejder Et igangværende arbejde er som ordet hentyder et arbejde, som en virksomhed har påbegyndt, men endnu ikke har afsluttet. Eksempler på igangværende arbejder er et entreprenørselskab, der er i færd med at opføre en bygning, og hvor selskabet kun er 40 % færdig ved årsregnskabsafslutning eller en møbelproducent, der er midt i produktionsprocessen af en række sofaer ved regnskabsafslutning. Begge eksempler er igangværende arbejder, men for at afgøre hvorledes disse behandles regnskabsmæssigt, skal arbejderne klassificeres som enten igangværende arbejder for egen eller fremmed regning. 3.1.1. Igangværende arbejder for egen eller fremmed regning Igangværende arbejder kan klassificeres som henholdsvis for egen eller fremmed regning. Selskaber skal indregne deres aktiver efter reglerne om igangværende 31 Forskellen mellem de to er at RV 22 kræver at der foreligger dokumentation for at der er en indtægt, hvilket eksempelvis kunne være en underskrevet salgskontrakt el. lign. Side 14

arbejder for egen regning, når selskabet har påbegyndt produktionen af et aktiv, men ikke har en kunde til det pågældende aktiv, eller når aktivet er til eget brug. Igangværende arbejder for egen regning er negativt afgrænset, således at hvis et igangværende arbejde ikke er for fremmed regning (hvortil der stilles en række krav), er dette for egen regning. Igangværende arbejder for egen regning reguleres enten efter RV 8 og IAS 2 eller RV 10 og IAS 16, alt efter om aktivet er bestemt til videresalg eller eget brug. Såfremt aktivet er beregnet til videresalg, anvendes enten RV 8 eller IAS 2. Ifølge RV 8 og IAS 2 skal aktivet stå opført under varebeholdninger i balancen og til den laveste værdi af anskaffelses-/kostprisen eller nettorealisationsværdien. Resultatet påvirkes ikke over den periode, hvor aktivet fremstilles. Først når selskabet afhænder det færdigbyggede aktiv, medregnes omkostningerne i resultatopgørelsen efter matchingprincippet 32. Hvis i stedet der er tale om en bygning, som selskabet opfører til eget brug, vil dette stå opført i balancen under anlægsaktiver og være reguleret i overensstemmelse med RV 10 eller IAS 16. Dette medfører, at aktivet skal stå opført i balancen til den laveste værdi af kostprisen eller genindvindingsværdien. Resultatet vil som ovenfor være upåvirket i løbet af produktionsperioden, hvorimod dette vil påvirkes af afskrivninger, når aktivet tages i brug af virksomheden jf. periodiseringsprincippet. Såfremt et selskab med igangværende arbejder for egen regning på et senere tidspunkt får skrevet en kontrakt med en kunde omkring salg af aktivet, vil arbejdet skulle omklassificeres fra egen regning til fremmed regning. Dette gøres ved at ændre den indregnede værdi i balancen fra anskaffelses-/kostprisen til salgsværdien fratrukket evt. acontofaktureringer 33. Derudover medregnes en del af vederlaget vedr. aktivet i resultatopgørelsen sammen med de dertilhørende afholdte omkostninger jf. matchingprincippet. Igangværende arbejder for fremmed regning behandles i stedet efter RV 6 og 22, samt IAS 11 og 18. Såfremt entreprenørselskabet havde en underskrevet kontrakt med en 32 Såfremt selskabet anvender den artsopdelte resultatopgørelse vil omkostninger fremgå af resultatopgørelsen, men ikke påvirke resultatet før aktivet afhændes. 33 Det antages at udfaldet af kontrakten kan måles pålideligt, idet indregningen i stedet ville være den samme i balancen såfremt dette ikke var tilfældet. Side 15

kunde omkring levering af bygningen, vil dette arbejde skulle behandles efter reglerne om igangværende arbejder for fremmed regning. Igangværende arbejder for fremmed regning er positivt afgrænset, hvilket medfører, at der er en række krav, der skal være opfyldt, før kontrakterne kan klassificeres som sådanne. Møbelproducenten fra ovenfor vil således aldrig kunne karakterisere sine kontrakter som for fremmed regning jf. senere i afhandlingen. Selskaber med igangværende arbejder for fremmed regning vil ofte modtage acontobetalinger fra kunden i takt med færdiggørelsen af aktivet. I takt med færdiggørelsen af aktivet indtægtsføres en del af det vederlag, der af kunden betales i rater. Dette gøres ud fra en beregnet eller vurderet færdiggørelsesgrad, som vil blive nærmere omtalt senere i afhandlingen. Det igangværende arbejde for fremmed regning vil stå opført under tilgodehavender eller forpligtelser og til enten kostprisen eller salgsværdien af det udførte arbejde til dato fratrukket eventuelle acontofaktureringer. Resultatopgørelsen vil indeholde en del af indtægten samt de afholdte omkostninger. Afhandlingen vil efterfølgende ikke se nærmere på igangværende arbejder for egen regning, men i stedet vil fokus være på igangværende arbejder for fremmed regning, idet de fleste problemstillinger vedrører disse. De efterfølgende afsnit vil således udelukkende være relevante i forhold til de arbejder, hvor der er indgået en aftale med en kunde. I de efterfølgende afsnit vil udtrykket igangværende arbejder derfor udelukkende henvise til arbejder for fremmed regning. 3.2. Igangværende arbejder for fremmed regning For at en kontrakt kan behandles efter reglerne om igangværende arbejder for fremmed regning, skal kontrakten kunne klassificeres som enten en entreprisekontrakt eller en kontrakt om levering af tjenesteydelser. Øvrige kontrakter behandles efter reglerne i IAS 18 omkring varesalg. Regnskabsmæssigt skelnes der mellem de to typer af kontrakter, selvom begge behandles på næsten samme vis jf. RV 6 og 22 samt IAS 11 og 18 34. Det er således udelukkende entreprisekontrakter og kontrakter om 34 Jan Fedders skriver således, at kravene til indregning af indtægter i forbindelse med salg af tjenesteydelser er næsten identiske med de krav, der stilles for anvendelse af produktionskriteriet på entreprisekontrakter, som findes i IAS 11 Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder af Jan Fedders s. 204 Side 16