Delafgørelse over for TDC på engrosmarkedet for netværksinfrastrukturadgang (marked 4) Ændring af marked 4- afgørelsen med henblik på at muliggøre anvendelse af vectoringteknologien på fremskudte indkoblingspunkter 19. december 2013 INTRODUKTION 1
Afgørelse I medfør af 40, stk. 1 og 41, stk. 1, i lov nr. 169 af 3. marts 2011 om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester med senere ændringer (teleloven) samt afgørelse af 16. august 2012 på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked 4-afgørelsen), træffer Erhvervsstyrelsen følgende delafgørelse: Erhvervsstyrelsen ændrer følgende forpligtelser i marked 4-afgørelsen: Netadgang Forpligtelse til netadgang, jf. telelovens 41, stk. 2, nr. 1, jf. 42, som beskrevet i afsnit 3.1. Priskontrol Forpligtelse til priskontrol, jf. telelovens 41, stk. 2, nr. 5, jf. 46, som beskrevet i afsnit 3.2. Transparens Forpligtelse til transparens, jf. telelovens 41, stk. 2, nr. 3, jf. 44, som beskrevet i afsnit 3.3. Denne delafgørelse træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog nedenfor. Ikrafttrædelse TDC skal senest den 1. april 2014 offentliggøre og indsende opdateret standardtilbud omfattet af denne delafgørelse. Standardtilbuddet skal indeholde en beskrivelse af de tilbudte produkter og ydelser og de dertil knyttede vilkår og betingelser, jf. afsnit 3.3.1, men ikke priser. TDC skal derudover senest syv dage efter, at Erhvervsstyrelsen har truffet afgørelse om fastsættelse af maksimale netadgangspriser efter LRAIC-metoden for 2015 offentliggøre og indsende specifikke priser for produkter omfattet af denne delafgørelse og dermed af standardtilbuddet som nævnt ovenfor. TDC skal samtidig med standardtilbuddet senest den 1. april 2014 offentliggøre en liste over de fremskudte indkoblingspunkter, hvor vectoring ikke kan tages i anvendelse, jf. afsnit 3.1.1.1. Derudover skal TDC senest samme dato offentliggøre oplysninger som nævnt i afsnit 3.3.1, for hvert af de fremskudte indkoblingspunkter, hvorpå vectoring kan tages i anvendelse. TDC skal fra den 1. april 2014 behandle anmodninger fra de alternative teleselskaber om optagelse af nye typer endeudstyr på vectoring whitelisten i overensstemmelse med den i standardtilbuddet fastsatte procedure herfor. TDC kan fra den 1. juni 2014 påbegynde test af produkter, bestillingssystemer og lignende omfattet af denne delafgørelse, jf. afsnit 3.1.1.1. INTRODUKTION 2
TDC kan fra den 1. april 2014 varsle brug af vectoring, hvis effektive anvendelse forudsætter en ensidig, koordineret administration af det aktive udstyr, der er placeret i fremskudte indkoblingspunkter. Varslet kan dog aldrig udløbe tidligere end 1. januar 2015 og vil således som minimum løbe ni måneder. Konkurrencefremmende innovationsperiode TDC er i medfør af marked 4-afgørelsen pålagt en forpligtelse om konkurrencefremmende innovationsperiode jf. telelovens 43, stk. 3. Forpligtelsen medfører, at TDC mindst seks måneder før lancering af nye eller væsentligt ændrede NGA-engrosprodukter skal offentliggøre tilstrækkelige oplysninger til, at alternative teleselskaber kan forberede et udbud baseret på de pågældende engrosprodukter. Nye eller ændrede produkter som følge af opgradering af kobbernettet med vectoringteknologien er efter Erhvervsstyrelsens vurdering omfattet af en konkurrencefremmende innovationsperiode. Med ovennævnte ikrafttrædelsesbestemmelser har Erhvervsstyrelsen taget selvstændig stilling til, fra hvilket tidspunkt TDC kan tage vectoring i anvendelse. Der vil således ikke blive pålagt en konkurrencefremmende innovationsperiode oveni de anførte ikrafttrædelsesbestemmelser. Med venlig hilsen Helle Bøjen Larsen Kontorchef Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø INTRODUKTION 3
Klagevejledning Erhvervsstyrelsens delafgørelse kan påklages til Teleklagenævnet, Slotsholmsgade 12, 1216 København K, tlf.: 33 92 33 50, e-mail: tkn@evm.dk En klage skal være Teleklagenævnet i hænde senest fire uger efter, at Erhvervsstyrelsen har truffet delafgørelse i sagen. Opmærksomheden henledes på, at der som hovedregel skal betales et gebyr på 4.000 kr. for behandling af klager af denne type i Teleklagenævnet, jf. 3, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 383 af 21. april 2011 om Teleklagenævnets virksomhed. Beløbet vil blive opkrævet af Teleklagenævnets sekretariat. INTRODUKTION 4
Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 7 1.1. Hjemmel for delafgørelsen... 7 1.2. Formål med delafgørelsen... 7 1.3. Vectoringteknologien... 8 1.4. VULA... 9 1.5. De indhentede oplysninger... 11 1.5.1 TDC s forsøg med vectoring...11 1.5.2 Andre oplysninger fra TDC...13 1.5.2.1 TDC s planer for opgradering af kobbernettet...14 1.5.2.2 TDC s fibernet...20 1.5.2.3 TDC s estimat for omkostninger forbundet med opgradering af DSLAM og endeudstyr...23 1.5.2.4 TDC s forventninger til vectoringteknologien...24 1.5.2.5 TDC s vurdering af antal berørte linjer...24 1.5.2.6 TDC s krav til endeudstyr (CPE-enheder)...25 1.5.2.7 TDC s ønsker til denne delafgørelse...26 1.5.3 Oplysninger fra de alternative teleselskaber...27 1.5.4 Vectoring i andre EU-lande...29 1.5.4.1 Ophævelse af forpligtelse til netadgang til delstrækninger...29 1.5.4.2 Konkurrence mellem kabel-tv-nettet og kobbernettet...29 1.5.4.3 Forudsætninger for begrænsninger i netadgangsforpligtelsen...30 1.5.4.4 Symmetrisk regulering...30 1.5.4.5 Varslingsprocedurer...30 1.6. Vectoring på små centraler... 30 2. Konkurrencesituationen... 33 2.1. Vurdering af markedet... 33 2.2. Vectoringteknologiens betydning for markedet... 35 2.2.1 Kobbernettet i forhold til kabel-tv-nettet og fibernettet...35 2.2.2 Antallet af berørte kobberaccesslinjer på kort sigt...36 2.2.3 Antallet af berørte kobberlinjer fremadrettet...37 2.2.4 Uncontended VULA...37 2.3. Sammenfatning... 40 3. Forpligtelse og begrundelse... 42 3.1. Forpligtelse til netadgang... 42 3.1.1 Netadgang...42 3.1.1.1 Forpligtelse...43 3.1.1.2 Begrundelse...48 3.1.2 Migrering...59 3.1.2.1 Forpligtelse...59 INTRODUKTION 5
3.1.2.2 Begrundelse...60 3.1.3 Kompensation...62 3.1.3.1 Forpligtelse...62 3.1.3.2 Begrundelse...62 3.1.4 Netadgang til backhaulstrækninger...65 3.1.4.1 Forpligtelse...65 3.1.4.2 Begrundelse...65 3.2. Forpligtelse til priskontrol... 67 3.2.1 Forpligtelse...67 3.2.2 Begrundelse...67 3.3. Forpligtelse til transparens... 68 3.3.1 Forpligtelse...68 3.3.2 Begrundelse...72 4. Revision af denne afgørelse... 76 5. Forholdet til VULA-prisafgørelsen... 77 Bilag: Bilag 1: Præsentation fra TDC på vectoring-workshoppen den 14. januar 2013 (dateret 14. januar 2013). Bilag 2: Afrapportering fra Vectoring-arbejdsgruppen på VULA-forum den 12. marts 2013 (dateret 12. marts 2013). Bilag 3: Afrapportering fra TDC på VULA-forum den 24. april 2013 om selskabets forsøg med vectoring (dateret 17. april 2013). Bilag 4: E-mail fra TDC til Erhvervsstyrelsen af 30. juli 2013, af 12. august 2013 og af 21. august 2013 med oplysninger om bl.a. selskabets fibertransmissionsnet, omkostninger til opgradering af fremskudte indkoblingspunkter med vectoring samt antallet af fremskudte indkoblingspunkter, hvorfra der eksternt afsættes delstrækninger. Bilag 5: Høringsnotat vedrørende udkast til delafgørelse over for TDC på engrosmarkedet for netværksinfrastrukturadgang (marked 4) ændring af marked 4-afgørelsen med henblik på at muliggøre anvendelse af vectoringteknologien. INTRODUKTION 6
1. Introduktion 1.1. Hjemmel for delafgørelsen Erhvervsstyrelsen har i medfør af telelovens 37 gennemført en markedsundersøgelse af engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang og traf på baggrund heraf den 16. august 2012 endelig afgørelse over for TDC på dette marked (herefter marked 4-afgørelsen). Afgørelsen pålægger TDC en række forpligtelser efter telelovens 41-46. Af marked 4-afgørelsens pkt. 3.4.5. fremgår det, at: Erhvervsstyrelsen vil undersøge, om og i givet fald hvilke konkurrencemæssige problemstillinger, der er forbundet med at indføre vectoring eller andre tilsvarende teknologier. På den baggrund vil Erhvervsstyrelsen træffe beslutning om, hvorvidt der er grundlag for at ophæve forpligtelsen til at give adgang til delstrækninger med den konsekvens, at TDC kan indføre vectoring eller andre tilsvarende teknologier. Erhvervsstyrelsen har herefter vurderet, at der er behov for at træffe en tillægsafgørelse til marked 4-afgørelsen med henblik på at muliggøre anvendelse af vectoring. Denne delafgørelse træffes med hjemmel i telelovens 37, stk. 2, hvorefter styrelsen træffer afgørelser, når det er nødvendigt på baggrund af markedsmæssige eller faktiske forhold. Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at de data, der ligger til grund for marked 4-afgørelsen, herunder SMP-udpegningen af TDC, fortsat er aktuelle og retvisende. Erhvervsstyrelsen har dog i fornødent omfang indhentet yderligere oplysninger i forbindelse med arbejdet i vectoringarbejdsgruppen, jf. afsnit 1.5. nedenfor. Erhvervsstyrelsen fastlægger i denne delafgørelse, i hvilket omfang og under hvilke forudsætninger TDC kan undtages fra forpligtelsen til at tilbyde netadgang til delstrækninger. Erhvervsstyrelsen træffer således afgørelse i relation til forpligtelserne om netadgang, transparens og priskontrol, som TDC i medfør af afgørelsen af 16. august 2012 er pålagt efter telelovens 41, 42, 44 og 46. 1.2. Formål med delafgørelsen Ved anvendelse af vectoring sker der en signalbehandling af datastrømmen, som reducerer krydstale mellem trådparrene i et kobberkabel ved i princippet at fratrække det aktuelle støjsignal rettet mod det enkelte trådpar. Vectoringteknolo- INTRODUKTION 7
gien giver således mulighed for at levere højere og mere forudsigelige hastigheder til slutbrugerne. TDC har over for Erhvervsstyrelsen anført, at selskabet er interesseret i at foretage opgraderinger af kobbernettet med vectoring, men at selskabet samtidig ønsker, at de foretagne investeringer i opgradering af kobbernettet med vectoringteknologien sikres i et vist omfang. Endvidere har også de alternative teleselskaber udtrykt interesse for at udnytte potentialet i TDC s anvendelse af vectoringteknologien, men samtidig også udtrykt bekymring over, at der herefter ikke længere kan opnås adgang til rå kobber på de pågældende delstrækninger. Der er derfor en række konkurrencemæssige problemstillinger, der har skullet afklares og adresseres, inden TDC får mulighed for at tage vectoringteknologien i brug. På baggrund af oplægget i marked 4-afgørelsen vil Erhvervsstyrelsen med nærværende delafgørelse supplere marked 4-afgørelsen med det formål at sikre dels hensynet til, at TDC kan foretage en opgradering af kobbernettet og dels hensynet til, at de alternative teleselskaber fortsat har mulighed for at konkurrere med TDC baseret på adgang til kobbernettet. Formålet med denne delafgørelse er således at sikre, at TDC har incitament til at foretage infrastrukturinvesteringer i det eksisterende kobbernet, så det udnyttes bedst muligt og leverer de højest mulige båndbredder til gavn for slutbrugerne. Indførelse af vectoringteknologien må samtidig ikke begrænse konkurrencen, således at kun TDC får fordelene ved vectoringteknologien og samtidig underminerer de alternative teleselskabers forretningsgrundlag. 1.3. Vectoringteknologien Når det af marked 4-afgørelsen fremgår, at Erhvervsstyrelsen vil undersøge, om der er grundlag for at ophæve forpligtelsen til at give adgang til delstrækninger, skyldes dette vectoringteknologiens tekniske beskaffenhed. Ved anvendelse af vectoring er der tale om signalbehandling af datastrømmen, som reducerer krydstale mellem trådparrene i et kobberkabel ved i princippet at fratrække det aktuelle støjsignal rettet mod det enkelte trådpar. Ved at anvende vectoring i kobbernettet vil slutbrugerne således fremadrettet kunne opnå højere og mere stabile båndbredder via kobberplatformen. Effekten af vectoringteknologien er størst på korte strækninger, hvilket gør teknologien særligt interessant i fremskudte indkoblingspunkter, idet de kobberlinjer, der udgår fra disse punkter, ofte er kortere end de linjer, der udgår fra mere centrale punkter i nettet. Udnyttelse af vectoring forudsætter imidlertid, at alle trådpar med VDSL2 1 i et kabel afsluttes (og datastrømmen signalbehandles) i samme DSLAM. Det betyder i praksis, at et enkelt selskab skal stå for varetagelsen af den DSLAM, der er placeret i indkoblingspunktet, og at der således ikke kan være placeret andre sel- 1 Med VDSL2 forstås i denne afgørelse alle VDSL-teknologier med samme karakter som VDSL2, herunder versionsopdateringer af VDSL2. INTRODUKTION 8
skabers DSLAM i samme indkoblingspunkt. Er der flere selskaber til stede i samme indkoblingspunkt med eget udstyr, vil effekten af vectoringudstyret blive stærkt begrænset eller helt forsvinde, da det øvrige udstyr vil forstyrre de forbindelser, der signalbehandles med vectoring. Udnyttelse af vectoringteknologien forudsætter derfor en ensidigt, koordineret varetagelse af den enkelte DSLAM og udelukker de facto, at flere teleselskaber kan placere eget DSLAM-udstyr i samme indkoblingspunkt. Det fremgår af vectoringarbejdsgruppens samlede afrapportering af 12. marts 2013 til VULA-forum, at TDC vil anvende vectoring i en form, der kan sameksistere med ADSL- og G.SHDSL-teknologierne. Opgraderingen af fremskudte indkoblingspunkter med vectoringteknologien forudsættes derfor ikke at ville påvirke de alternative teleselskabers anvendelse af ADSL og G.SHDSL. Anvender de alternative teleselskaber derimod VDSL fra eget udstyr i fremskudte indkoblingspunkter, vil denne anvendelse kunne mindske effekten af vectoring og dermed de facto udgøre en forhindring for TDC s investeringer heri. Når der i denne delafgørelse anvendes begrebet vectoring, skal dette begreb forstås bredt. Det vil sige, at delafgørelsen konkret kan fortolkes udvidende til at omfatte andre tilsvarende fremtidige teknologier, der også forudsætter ensidig eller koordineret varetagelse af aktivt udstyr på fremskudte indkoblingspunkter for at undgå tab af kapacitet i et geografisk afgrænset område. Det er muligt, at der vil blive udviklet teknologier i fremtiden, der overflødiggør den ensidigt, koordinerede varetagelse af den enkelte DSLAM, når vectoringteknologien anvendes. Udvikles sådanne teknologier, vil Erhvervsstyrelsen tage nærværende delafgørelse op til fornyet overvejelse, jf. afsnit 4. 1.4. VULA Erhvervsstyrelsen har etableret et VULA-forum, som er nedsat i medfør af marked 4-afgørelsen. Erhvervsstyrelsen og TDC deltager i dette forum sammen med aktuelle og potentielle engroskunder på TDC s kobbernet. Formålet med VULA-forum er defineret i marked 4-afgørelsen, hvor det er beskrevet, at det skal danne baggrund for afgørelser, som Erhvervsstyrelsen træffer med relevans for VULA. VULA-forum skal desuden sikre fortsat branchesamarbejde om VULA-produktet, herunder den praktiske brug af produktet og videreudviklingen heraf. I 2012 og 2013 har der været afholdt en række møder i VULA-forum og i underliggende arbejdsgrupper. Materialet til disse møder, herunder referater fra møderne, er tilgængeligt på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Hensigten med møderne var bl.a. at afklare, hvorvidt der var forhold af teknisk eller i et vist omfang af økonomisk art, der kunne begrunde, at TDC kunne und- INTRODUKTION 9
tages fra forpligtelsen til at tilbyde netadgang til delstrækninger for at muliggøre anvendelse af vectoring, der kan øge båndbredden i kobbernettet. Ydermere var formålet med møderne at afklare, hvilke overvejelser de aktuelle og potentielle engroskunder på TDC s kobbernet har gjort sig i forhold til konkurrencesituationen, såfremt TDC s netadgangsforpligtelse begrænses. Med udgangspunkt i marked 4-afgørelsens forpligtelse for TDC til at give netadgang til VULA har såvel vectoringarbejdsgruppen som VULA-forum endvidere beskæftiget sig med spørgsmålet om en uncontended version af VULAproduktet. Efter marked 4-afgørelsen er TDC forpligtet til at give netadgang til et VULAprodukt, som er defineret ved en række kerneegenskaber, ligesom TDC er forpligtet til at lade de alternative teleselskaber opsamle trafikken i mere centrale punkter i nettet svarende til opsamlingspunkterne for henholdsvis Lag2, Lag3 og nationale bredbåndstilslutninger. Dertil kommer, at TDC generelt er forpligtet til at give netadgang til transport via backhaul. VULA-produktet skal stilles til rådighed i såvel en contended som en uncontended version. Der har i branchen været enighed om specifikationen for en contended version af VULA-produktet til opsamling på POI1, POI2 og POI3, og produktet har været stillet til rådighed af TDC fra 1. juni 2013, jf. selskabets standardtilbud for VULA. Der har derudover i branchen været enighed om at arbejde videre med specifikationen af en uncontended version af VULA-produktet i henhold til marked 4- afgørelsen. TDC har foreslået og branchen accepteret en uncontended version af VULA-produktet, hvor de alternative teleselskaber kan opsamle trafikken direkte på udgangen af TDC s DSLAM dels på centralen og dels på det fremskudte indkoblingspunkt (svarende til POI0). Om en uncontended version af VULA-produktet fremgår det specifikt af marked 4-afgørelsen, at TDC skal tilbyde et produkt, der giver mulighed for en aftalt og specificeret kapacitet mellem det aktuelle overdragelsespunkt (samtrafikpunkt) og nettermineringspunktet hos slutbrugeren. Med muligheden for at aftage en sådan aftalt og specificeret kapacitet, skal produktet sikre, at de alternative teleselskaber får mulighed for at opretholde kontrol med graden af udnyttelse (contention) i udbuddet af tjenester til slutbrugerne. Der er således tale om et produkt, som med hensyn til tildeling af kapacitet til den enkelte slutbruger ligger på niveau med mulighederne med rå kobberproduktet tilkoblet eget udstyr. Derudover indebærer en uncontended version af VULA-produktet en høj grad af transparens for de anvendte dataprotokoller. Idet TDC efter marked 4-afgørelsen er forpligtet til at lade de alternative teleselskaber opsamle VULA-trafikken mere centralt i nettet, er det herefter muligt med udgangspunkt i en uncontended version af VULA-produktet på de fremskudte indkoblingspunkter for TDC tillige at levere en uncontended version af VULA-produktet til opsamling af trafik på centralen, fx i form af tilkobling til de INTRODUKTION 10
fremskudte indkoblingspunkter af en udbyderspecifik fiber med henblik på opsamling af trafikken på centralen 2. En sådan uncontended version af VULAproduktet med henblik på opsamling af trafik direkte på bagsiden af DSLAM en har været til rådighed fra 1. december 2013, jf. selskabets standardtilbud for uncontended VULA. 1.5. De indhentede oplysninger Erhvervsstyrelsen baserer nærværende delafgørelse på den dataindsamling og markedsanalyse, der dannede baggrund for marked 4-afgørelsen. Derudover har styrelsen baseret delafgørelsen på indhentning af en række oplysninger fra de selskaber, som har deltaget i det branchesamarbejde, der er gået forud for denne delafgørelse. Der har i regi af vectoringarbejdsgruppen været afholdt en workshop med deltagelse af bl.a. Alcatel-Lucent, der er udstyrsproducent, og Swisscom, der er udbyder i Schweiz. Der er derudover hovedsageligt tale om møder i VULA-forum og underliggende arbejdsgrupper. Ligeledes har styrelsen gennem BEREC-samarbejdet afdækket behandlingen af vectoring i en række andre EUlande særligt Irland, Tyskland og Belgien. De indhentede oplysninger vil blive præsenteret i hovedtræk nedenfor. Der henvises i den forbindelse til følgende dokumenter, der alle er vedlagt som bilag til denne delafgørelse: Præsentation fra TDC på vectoringworkshoppen den 14. januar 2013 (dateret 14. januar 2013). Afrapportering fra vectoringarbejdsgruppen på VULA-forum den 12. marts 2013 (dateret 12. marts 2013). Afrapportering fra TDC på VULA-forum den 24. april 2013 om selskabets forsøg med vectoring (dateret 17. april 2013). TDC s e-mails til Erhvervsstyrelsen af 30. juli 2013, af 12. august 2013 og af 21. august 2013 med oplysninger om bl.a. selskabets fibertransmissionsnet, omkostninger til opgradering af fremskudte indkoblingspunkter med vectoring samt antallet af fremskudte indkoblingspunkter, hvorfra der eksternt afsættes delstrækninger. 1.5.1 TDC s forsøg med vectoring Efter den gældende marked 4-afgørelse har TDC ret til under nærmere angivne forudsætninger at gennemføre forsøg med vectoring. TDC har i forbindelse med møderne i VULA-forum og underliggende arbejdsgrupper præsenteret resultaterne af disse forsøg. TDC har samlet resultaterne i præsentationen af 17. april 2013. Præsentationen er baseret på data, som giver indikationer for, hvilken effekt vectoring kan forventes at have på båndbredderne i kobbernettet. Disse data stam- 2 Det fremgår af TDC s slides om uncontended VULA fra mødet den 12. marts 2013 i VULA-forum, at engroskunden det alternative teleselskab i tillæg til adgang til DSLAM kan bestille samhusning på centralen, eller nyt samhusningsprodukt som specificeres senere på en slide, backhaul fiber til POI1 centralen, eller dedikeret fiber til egen housing adresse. INTRODUKTION 11
mer dels fra laboratorieforsøg og dels fra et forsøg med anvendelse af vectoring i Folby nær Randers. TDC s laboratorieforsøg har vist, at vectoring giver højere og mere forudsigelige hastigheder dvs. mulighed for at tilbyde højere garanterede hastigheder. Nedenstående figur illustrerer potentielle downloadhastigheder, som man kan opnå med vectoring. Kilde: Vectoringarbejdsgruppens afrapportering på VULA-forum den 12. marts 2013 De blå felter viser hastighed for et antal linjer i et 400 meter langt kobberkabel med høj fyldning. De røde søjler viser hastighed for de samme linjer med vectoring aktiveret. De grønne felter illustrer den hastighed, som kan opnås på linjerne, hvis der ikke er krydstale overhovedet. Det vil sige, at der ikke er andre nærtliggende linjer, der anvendes til at transmittere data. Herudover har TDC som nævnt gennemført forsøg med vectoring i Folby nær Randers. I forsøget deltog 21 eksisterende slutbrugere og 15 fiktive slutbrugere. Derudover har der været knyttet flere forbindelser baseret på ADSL2+ til den pågældende central. TDC målte ikke på passerende VDSL-forbindelser, idet disse blev omlagt til ADSL eller ført uden om forsøgsområdet i forsøgsperioden. Disse og flere data om forsøget i Folby fremgår af TDC s samlede præsentation af 17. april 2013 om forsøgene med vectoring. TDC har bl.a. på en workshop i vectoringarbejdsgruppen den 14. januar 2013 redegjort for selskabets forsøg med vectoring i Folby. Af denne redegørelse fremgik det, at: De forventede hastigheder på download blev nået, men der er behov for yderligere test af uploadhastighederne. Forbindelser med vectoring var stabile, også i hastighed. INTRODUKTION 12
Krydstale var som forventet. Nedenstående figur fra TDC viser forskellen i ydelse m/u vectoring ved praktisk anvendelse af vectoring i TDC s net. 120000 DS ydelse for VDSL2 linjer med og uden vectoring 100000 80000 kb/s 60000 40000 VDSL2 med vectoring. Faktisk hastighed målt i feltforsøg VDSL2 uden vectoring - max hastighed bestemt ved måling på linjen TDC provisioneringsgrænse for linjer uden individuel måling 20000 0 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 Kabeldæmpning db at 150 khz Kilde: TDC Af figuren kan det udledes, at vectoring primært er interessant på kortere strækninger. Af TDC s præsentation af 17. april 2013, fremgår det bl.a., at effekten af vectoring aftager med dæmpningen og er minimal ved 10 db. Idet 100 meter kobberkabel normalt medfører en dæmpning på ca. 1 db, vil vectoring være mindre interessant på kabler, der er mere end 1000 meter lange. Dæmpningen kan dog helt konkret variere, idet støjen også er afhængig af bl.a. de anvendte kabeltyper. Idet vectoring primært er interessant på forbindelser over kortere afstande, kan vectoring ifølge TDC udover fra fremskudte indkoblingspunkter tillige være anvendelig på mindre centraler med maksimalt 400 linjer med en dæmpning på mindre end 10 db. Det fremgår således af TDC s præsentation af 17. april 2013, at: Afgørelsen bør behandle indkoblingspunkter med vectoringpotentiale ens, dvs. punkter i form af små centraler med begrænset antal slutbrugere baseret på nærmere afgræsning og ikke kun ændring for RK delstrækning. 1.5.2 Andre oplysninger fra TDC TDC har i forbindelse med den samlede afrapportering fra vectoringarbejdsgruppen på VULA-forum den 12. marts 2013 oplyst, at effektiv anvendelse af vectoringteknologien i praksis forudsætter, at der ikke kan være to selskaber, der INTRODUKTION 13
begge anvender VDSL-udstyr på den samme fysiske lokation. Det er dog sandsynligt, at der i fremtiden vil udvikles kommercielt tilgængeligt udstyr, der muliggør anvendelsen af vectoring i et miljø, hvor flere selskaber anvender VDSL2 på hver deres DSLAM i samme punkt, der håndteres uafhængigt af hinanden. Denne mulighed vurderer TDC dog ikke bliver en reel praktisk mulighed inden for de nærmeste år. 1.5.2.1 TDC s planer for opgradering af kobbernettet TDC har i forbindelse med udarbejdelse af marked 4-afgørelsen oplyst, at det er selskabets plan fortsat at anvende det eksisterende kobbernet i en årrække fremover. TDC har i den forbindelse oplyst, at selskabet er i færd med at opgradere kobbernettet ved at investere i fremskudte indkoblingspunkter. TDC har i forlængelse heraf oplyst, at det derfor vil være mindre omkostningstungt at købe vectoringudstyr, når selskabet alligevel skal investere i DSLAM-udstyr i disse punkter. Af nedenstående tabel, som TDC har fremlagt i forbindelse med vectoringarbejdsgruppens samlede afrapportering til VULA-forum den 12. marts 2013, fremgår selskabets planer for etablering af fremskudte indkoblingspunkter frem til og med 2015. 1. År Forventning til nye fremskudte punkter 2014: 2013: uden for 2015: VDSL-zonen Forventning til nye fremskudte punkter in- 2014: 2013: den for VDSLzonen 2015: Eksisterende fremskudte punkter Små centraler, < 400 DSLlinjer under 10 db Store centraler, > 400 DSLlinjer under 10 Antal punkter 600 500 500 0 100 100 Antal adresser 150.000(1) 125.000(1) 125.000(1) 0 (1) 25.000(1) 25.000 1) heraf under 10 db 150.000 125.000 125.000 0 25.000 25.000 heraf under 5 db Antal RK 105.00018.000(2) 87.50015.000(2) 87.50015.000(2) 0 17.500 17.500 0(2) 3.000(2) 3.000(2) Antal RK-delstrækning få (4) få (4) 2012: 1.095 415.000(1) 137.000 52.000 32.200(2) 400 (3) 2012: 741 628.000 122.000 50.500 8.500 0 (5) 2012: 442 2.141.500 523.500 156.500 247.000 0 (5) db (1) Næsten alle adresser kan forbindes til centralerne, pt. kan 415.000 også forbindes til fremskudt punkt, hertil kommer yderligere 450.000 adresser i årene 2013 2015 (baseret på erfaringstal fra eksisterende fremskudte). (2) RK fra centralen der er termineret på adresser der passerer fremskudte punkt. (3) Kun samhusning i meget få fremskudte punkter og hermed kun ganske få rå kobber på delstrækninger. Nogle operatører forventer at dette forhold vil kunne ændre sig væsentligt i perioden men afhængigt af regulatoriske forudsætning er (multicast-/vula-pris, adgang til DSLAM). (4) I henhold til Markedsanalysen er det ikke muligt for alternative operatører at bygge en rentabel forretningsplan på at etablere udstyr i de fremskudte indkoblingspunkter. Nogle ope- INTRODUKTION 14
ratører forventer, at udviklingen i de kommende år vil dementere denne forventning fra markedsanalysen. (5) Ingen rå kobber på delstrækninger fra centralen (pr. definition). Kilde: TDC TDC har oplyst, at grunden, til at selskabet angiver antallet af adresser med en dæmpning på under 5 db, er, at denne opgørelse ifølge TDC er egnet til at give et omtrentligt billede af, hvor mange adresser der med vectoringteknologien forventes at kunne nå båndbredder på op til 100 Mbit/s download og op til 30 Mbit/s upload. Forskellige kabeltyper og andre forhold kan dog ifølge TDC konkret spille en rolle for den enkelte forbindelse, så angivelserne bør ifølge TDC alene bruges til oversigtsformål. TDC har i en efterfølgende e-mail af 12. august 2013 til Erhvervsstyrelsen og på et møde mellem TDC og Erhvervsstyrelsen den 15. august 2013 oplyst, at tallene i ovenstående skema er baseret på TDC s interne dækningstal og har baggrund i målinger, som TDC har foretaget på eksisterende linjer. Af skemaet fremgår det, at der er 137.000 slutbrugere, der er koblet til eksisterende fremskudte indkoblingspunkter, og som har en dæmpning på under 10 db (herunder 52.000 med en dæmpning under 5 db). Tallene i det ovenstående skema inkluderer imidlertid ikke slutbrugere, der umiddelbart vil kunne kobles til eksisterende fremskudte indkoblingspunkter. I ovennævnte e-mail af 12. august 2013 fra TDC til Erhvervsstyrelsen anslår TDC imidlertid, at der er 375.475 BBR-adresser med en dæmpning på under 10 db, der allerede er koblet eller vil kunne kobles til en fremskudt DSLAM. TDC oplyste i forlængelse heraf på mødet den 15. august 2013, at det således ikke er kutyme at koble alle kobberlinjer til en DSLAM i et fremskudt indkoblingspunkt, selv om det er muligt. Koblingen sker på efterspørgsel fra engroskunder og TDC s egne slutbrugere samt i forbindelse med fx fejlretning på den konkrete linje. TDC har herefter den 21. august 2013 indsendt en opdateret opgørelse til Erhvervsstyrelsen gældende for 2013, som tager udgangspunkt i BBR-adresser, og som derfor dækker både aktuelt tilkoblede kobberlinjer samt kobberlinjer, der ifølge TDC umiddelbart vil kunne tilkobles: August 2013 Forventning til tilvækst Nye fremskudte punkter uden for VDSLzonen Forventning til tilvækst Nye fremskudte punkter inden for VDSLzonen aug-sep 2013 året 2014 året 2015 aug-sep 2013 året 2014 året 2015 Antal punkter 226 500 500 0 100 100 Antal adresser 46.000 125.000 125.000 0 25.000 25.000 heraf under 10 db 40.000 125.000 125.000 0 25.000 25.000 heraf under 5 db 30.000 87.500 87.500 0 17.500 17.500 Antal RK 6.500 15.000 15.000 0 3.000 3.000 Antal RKdelstrækning få få INTRODUKTION 15
Adresser der er eller kan kobles til eksisterende fremskudt punkt Adresser under små centraler < 400 DSL-linjer under 10 db Store centraler, > 400 DSL-linjer under 10 db Aug. 2013 1.396 510.037 375.475 188.841 31.681 166 Aug. 2013 741 473.567 194.531 83.295 8.933 0 Aug. 2013 442 2.285.012 1.003.45 9 356.343 222.45 3 Bemærkninger: Antallet af adresser er opgjort ud fra adresser i BBR, som er klassificeret som Bolig (BBR-bolig), i alt 2.758.579 adresser. Der er ikke skelnet til det fremskudte indkoblingspunkters klassificering i henhold til CMP: Fremskudt central (intet shaping-krav) og fremskudt indkoblingspunkt (shaping-krav). Medtaget er alle de lokationer, hvori der findes en eller flere DSLAM, der betjener kobbernettet med ADSL og/eller VDSL. De anførte antal BBR-boliger er derfor udtryk for de fremskudte punkters samlede potentiale. Kun ganske få fremskudte punkter er placeret tættere på centralen end 10 db. Skulle en BBR-bolig være placeret under 10 db fra både centralen og fra et fremskudt punkt, henregnes adressen til det fremskudte punkt. Kilde: TDC TDC oplyser i forlængelse heraf, at forventningerne til antallet af rå kobber på delstrækninger i 2013 er baseret på de aktuelt varslede områder, mens forventningerne for årene 2014 og 2015 er baseret på TDC s foreløbige planer, hvor effekten er estimeret ud fra de seneste års erfaring. Effekten af opgraderingen indgår ikke i de summerede tal. Antallet af BBR-boliger under 10 db vil omtrentligt øges med effekten af opgraderingen uden for VDSL-zonen (8 db) for de respektive år. Hvis forventningerne til de kommende 2½ års opgraderinger indfries, vil status ultimo 2015 ifølge TDC være som vist i tabellen nedenfor: Ultimo 2015 under den forudsætning at forventningerne til udbygningen opfyldes Adresser der er eller kan kobles til eksisterende fremskudt punkt Antal punkter Antal adresser heraf under 10 db heraf under 5 db Antal RK 0 Antal RKdelstrækning 2.822 856.037 665.475 428.841 74.181 < 500 Adresser under små centraler < 400 DSL-linjer under 10 db 741 473.567 194.531 83.295 8.933 0 Store centraler, > 400 DSL-linjer under 10 db 442 2.285.012 1.003.459 356.343 222.453 0 Bemærkninger: Selvom antallet af BBR-boliger vokser som følge af nybyggeri, vil tallet i denne sammenhæng ikke stige, idet nybyggeri forventes at blive kablet med fiber. Antallet af BBR-bolig under 10 db stiger med udbygning uden for VDSL-zonen; idet udbygning inden for zonen ikke vil give anledning til en stigning, da adresserne allerede er under 10 db fra centralen. Antallet af BBR-bolig under 5 db stiger både med udbygningen uden for og inden for VDSLzonen, idet der ikke forventes fremskudte punkter nærmere end 5 db fra centralerne. Antallet af rå kobber har været relativt stabilt det seneste år, derfor er det samlede antal rå kobber holdt konstant. INTRODUKTION 16
Antallet af rå kobber fra centralerne hvor slutkunden bor inden for dækningsområdet for fremskudte punkter, øges med udbygningen både uden for og inden for VDSL-zonen Indtil nu har der været få ordrer på rå kobber på delstrækninger fra fremskudte punkter, i opgørelsen er der ikke ændret herved. Kilde: TDC Til illustration af forbindelsen mellem BBR-bolig, centralbygninger, centralområder samt fremskudte indkoblingspunkter har TDC i e-mail af 21. august 2013 fremsendt nedenstående tegning: DSLAM, der kun indeholder fiberkort til betjening af BBR-boliger, der allerede er kobberkablet til centralerne (eksempelvis FTTH-nettet som TDC overtog fra DONG), er ikke illustreret på figuren overfor. Kilde: TDC Kobbernettet opgraderes primært ved etablering af fremskudte indkoblingspunkter. Det giver et behov for, at TDC løbende udbygger selskabets fibernet med henblik på at mindske afstanden mellem DSLAM og slutbruger. Om fibernettet henvises til afsnit 1.5.2.2 nedenfor. TDC bekræftede på mødet den 15. august 2013, at placeringen af POI1 er sammenfaldende med placeringen af L2-switches, og at disse altid er placeret på en af de ca. 1200 centraler. Den nøjagtige placering fremgår af TDC s DSLAMoversigt, som kan findes på selskabets hjemmeside. Det fremgår som tidligere nævnt af vectoringarbejdsgruppens samlede afrapportering til VULA-forum den 12. marts 2013, at TDC vil anvende vectoring i en form, der kan sameksistere med ADSL og G.SHDSL. TDC har endvidere i forbindelse med Erhvervsstyrelsens tilsyn med selskabets standardtilbud for VULA tilkendegivet, at selskabet ikke vil ophøre med at foretage shaping på de fremskudte indkoblingspunkter. Dermed vil ADSLfrekvensbåndet ikke blive forstyrret, og anvendelse af vectoring vil derfor kunne INTRODUKTION 17
ske samtidig med, at kobberlinjer (også delstrækninger) anvendes til at levere bredbånd baseret på ADSL2- og G.SHDSL-teknologierne. Derudover har TDC ved flere lejligheder oplyst, at selskabet også planlægger at anvende andre teknologier til at øge båndbredderne i kobbernettet inden for en overskuelig fremtid, herunder pair bonding. Anvendelsen af pair bonding vil ifølge TDC betyde, at større centraler vil være i stand til at levere op til 50 Mbit/s download til en større mængde slutbrugere med VDSL2 uden brug af vectoringteknologien. Ifølge TDC er pair bonding i kombination med vectoring den mest effektive måde at udnytte det rå kobber på. Således fremgår det af TDC s samlede præsentation af 17. april 2013 af forsøgene med vectoring: På sigt er Pair Bonding + Vectoring den mest effektive måde at anvende kobbernettet på: Vectoring kompenserer krydstalen på de korte linjer hvor den er mest begrænsende faktor. Vectoring er en forholdsvis billig og meget skalerbar teknologi. På lange linjer, hvor Vectoring ikke virker, er Pair Bonding et værdifuldt men også dyrt og tungt værktøj. Om pair bonding i forhold til vectoring er det TDC s opfattelse, at der er tale om supplementer. Det fremgår af referatet fra VULA-forum den 28. januar 2013: TDC pointerede, at der efter TDC s opfattelse er tale om en teknologi, der kan supplere vectoring, men som ikke kan erstatte denne. For så vidt angår den allerede foretagne opgradering dels af kabel-tv-nettet og dels af kobbernettet med VDSL, har TDC i e-mail til Erhvervsstyrelsen af 30. juli 2013 angivet to danmarkskort over den eksisterende opgradering: Centralområder, hvor YouSee er repræsenteret (kabel-tv-nettet): INTRODUKTION 18
YouSee dækker boliger fordelt på 462 centralområder. Forudsætning: Centralområde medtages kun hvis der er mindst 10 boliger, der kan modtage YouSee. Kilde: TDC Centralområder, hvor der er opsat VDSL-kort (kobbernettet): Der er opsat VDSL-kort i mindst én DSLAM i 739 centralområder. Forudsætning: Alle lokationer i et central-område er set under et. INTRODUKTION 19
Kilde: TDC TDC har den 12. august 2013 oplyst, at selskabet anslår, at der er 510.037 adresser, der forsynes eller umiddelbart vil kunne forsynes fra en DSLAM i et fremskudt indkoblingspunkt (kobbernettet). Af disse adresser er der ca. 375.475 adresser, der har en dæmpning på under 10 db, og hvor vectoring dermed kan være interessant at anvende. TDC anslår endelig, at selskabet via Yousee kan levere bredbånd (via kabel-tv-nettet) til 168.991 af de ca. 375.475 adresser. På baggrund af de to kort har Erhvervsstyrelsen udarbejdet et danmarkskort, der viser dækningen af såvel kabel-tv-nettet som kobbernettet med VDSL: Der er opsat VDSL-kort i mindst én DSLAM i centralområdet. Centralområde, hvor der er mindst 10 boliger, der kan få YouSee. Centralområde, hvor TDC anvender VDSL, og Yousee samtidig udbyder netadgangsprodukter. Kortet er udarbejdet på baggrund af de to danmarkskort, som TDC har fremsendt til Erhvervsstyrelsen med e-mail af 30. juli 2013, og som er beskrevet ovenfor. Kilde: Erhvervsstyrelsen 1.5.2.2 TDC s fibernet TDC har i e-mail af 30. juli 2013 til Erhvervsstyrelsen oplyst, at selskabet i forbindelse med opgradering af kobbernettet med fremskudte indkoblingspunkter etablerer én fiberbaseret forbindelse mellem det fremskudte indkoblingspunkt og den bagvedliggende central. Denne forbindelse vil normalt indeholde 12 fibre, hvoraf 2 fibre anvendes til DSLAM, mens resten ligger i reserve. DSLAM i fremskudte indkoblingspunkter, der kun anvendes til ADSL og/eller VDSL, benyttes normalt ikke af TDC som fiberdistributionspunkter, men som fiberafslutningspunkter. Hvis det fremskudte indkoblingspunkt er et teknikhus eller -rum, kan punktet anvendes som egentlig fiberdistributionsnode i nettet. Opgradering med fibre fra fiberdistributionspunktet og bagud i nettet sker løbende i forbindelse med kapacitetsudvidelser begrundet i efterspørgslen. INTRODUKTION 20
TDC har endvidere oplyst, at kapaciteten og intervallet i backhaulforbindelsen på den baggrund er 1 Gbit/s. For DSLAM med DSL på fremskudte indkoblingspunkter har TDC ikke planer om at benytte højere kapacitet end 1 Gbit/s. TDC vurderer således, at denne kapacitet i en overskuelig fremtid vil være tilstrækkelig for DSLAM, som alene terminerer DSL-forbindelser, herunder VDSLforbindelser med vectoring. På det førnævnte møde mellem TDC og Erhvervsstyrelsen den 15. august 2013 anvendte TDC følgende tegning til at illustrere de udfordringer, der er i forbindelse med sikring af kapacitet i de dele af selskabets fibernet, der anvendes ved opgradering af kobbernettet: Kilde: TDC Tallene i tegningen angiver eksempler på antallet af fibre i kablet, der konkret anvendes i forhold til det samlede antal fibre i et kabel. Som det fremgår af tegningen, kan det være vanskeligt generelt på forhånd at angive, hvor mange fibre der er til rådighed fra en central til en DSLAM i et fremskudt indkoblingspunkt, idet TDC i visse tilfælde kan ændre på kapaciteten til den enkelte DSLAM ved at ændre koblinger i de enkelte fiberdistributionspunkter. TDC oplyste dog på mødet, at selskabet i praksis ikke oplever, at der opstår kapacitetsproblemer i fibernettet med den nuværende nettopologi og udbygning. Hvis der opstår kapacitetsproblemer, kan TDC udvide kapaciteten. TDC forventer således at være i stand til at levere den nødvendige backhaulkapacitet. Enkelte steder svarende til 10-20 lokationer risikerer TDC ikke at kunne levere fiberforbindelser fra de fremskudte indkoblingspunkter (og heller ikke kunne udvide kapaciteten), idet data transporteres tilbage i nettet ved brug af radiokæder. Dertil kommer, at enkelte DSLAM undtagelsesvist kan være koblet til en del af transportnettet, hvor kapaciteten af forskellige årsager kan være begrænset og vanskelig at udvide. INTRODUKTION 21
TDC oplyste endvidere, at et alternativt teleselskab vil kunne tildeles egen farve bølgelængde i fiberkablet bagud i nettet. En sådan udnyttelse af fiberkablet vil efter TDC s vurdering give mulighed for en højere grad af netoptimering i forhold til den situation, hvor alle køber uncontended VULA på bagsiden af DSLAM (svarende til POI0) på de fremskudte indkoblingspunkter og herefter anvender ubundtet fiber til at transportere deres trafik bagud i nettet. Løsningen med tildeling af egen farve bølgelængde i fiberkablet bagud i nettet stiller imidlertid krav til det udstyr, der skal anvendes i begge ender af backhaulfiberen og dermed krav til det alternative teleselskabs udstyr. I forhold til kapacitetsanvendelsen oplyste TDC desuden på mødet, at et selskab kan have brug for to fibre, såfremt det pågældende selskab anvender enkeltrettede porte i linjekort i egen DSLAM. Anvender selskabet dobbeltrettede porte i linjekort, vil selskabet kunne nøjes med en enkelt fiber. Eventuelle kapacitetsbegrænsninger kan således afhjælpes ved anvendelse af andre typer hardware i DSLAM. TDC har endeligt oplyst, at der ikke fremføres redundante forbindelser i form af alternative fiberveje. Den allerede foretagne udbygning af fibernettet illustreres af dette danmarkskort, som TDC præsenterede på møde i fiberarbejdsgruppen den 16. april 2013. Kortet angiver de fremskudte punkter i TDC s FTTH-fiberaccesnet, hvor slutbrugere termineres: Kilde. TDC 3 3 Kortet blev fremlagt af TDC på mødet i fiberarbejdsgruppen den 16. april 2013. Materialet kan findes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. INTRODUKTION 22
Hvis man sammenholder dette kort med de tre ovenstående danmarkskort, fremgår det, at der er et vist sammenfald mellem geografiske områder dækket af kobbernettet baseret på VDSL henholdsvis kabel-tv-nettet og fibernettet. Det vil sige, at der er en række adresser, der vil kunne modtage højhastighedsbredbånd fra både kobber-, fiber- og kabel-tv-platformen. 1.5.2.3 TDC s estimat for omkostninger forbundet med opgradering af DSLAM og endeudstyr TDC har indleveret en række data til Erhvervsstyrelsen for at illustrere de omkostninger, der er forbundet med indførelse af vectoringteknologien. Det vil muligvis være nødvendigt at udskifte eller opgradere DSLAM, ligesom det vil være nødvendigt at opgradere eller udskifte noget endeudstyr (CPE-enheder). DSLAM TDC har i brev af 30. juli 2013 oplyst, at selskabet i et vist omfang vil kunne genanvende de VDSL2-processorkort, som ikke understøtter vectoring. De vil i et vist omfang kunne genanvendes på centraler, hvor det ifølge nærværende delafgørelse ikke vurderes at være realistisk mulighed for kommerciel anvendelse af vectoringteknologien. Denne mulighed for genanvendelse forventes ifølge TDC at mindske prisen for opgraderingen af de eksisterende fremskudte indkoblingspunkter. Den præcise omkostning er ifølge TDC vanskelig at fastlægge, men omkostningerne til en typisk opgradering af en DSLAM med op til 192 porte forventes, ifølge TDC, i øjeblikket at udgøre mellem XXX og XXX kr., alt efter hvor mange processorkort det er muligt at genanvende. Ifølge TDC vil eventuelle ADSL-kort i den pågældende DSLAM ikke påvirkes teknisk af opgraderingen, og opgraderingen påvirkes ikke økonomisk af tilstedeværelse af ADSL2-kort. Endeudstyr (CPE-enheder) TDC forventer, at der er en del endeudstyr i brug, som vil kunne forstyrre signalbehandlingen og dermed sænke den båndbredde, som ellers ville kunne opnås med VDSL2-teknologien, når vectoring tages i brug. TDC har i e-mail af 30. juli 2013 til Erhvervsstyrelsen oplyst, at de alternative teleselskaber derfor forventes at skulle udskifte mellem 0 og 500 enheder, mens TDC forventer selv at skulle udskifte mellem 7.800 (27.800) og 9.800 (29.800) 4 enheder, hvis udgangspunktet er, at vectoringteknologien tages i anvendelse overalt. Dertil kommer udskiftning af mellem 0 og ca. 5.000 enheder hos det TDC-ejede Fullrate. TDC har dog understreget, at omfanget af udskiftningerne kan vise sig at være mindre, idet teleselskaberne konstant udskifter endeudstyr i forbindelse med produktændringer, fejlretning og lignende. Bestanden af gammelt endeudstyr 4 Tal i parenteser gælder ifølge TDC, hvis udstyr af typen HGW2 ikke software-opgraderes. INTRODUKTION 23
falder derfor konstant. TDC leverer eksempelvis ca. 100.000 nye DSL-enheder til deres slutkunder hvert år. Det er TDC s vurdering, at omkostningerne til udskiftning af endeudstyr uden teknikerbesøg for eksempelvis en trådløs HGW3-homebox er XXX kr. samt fragt og håndteringsomkostninger på XXX kr., eller i alt XXX kr. pr. enhed. 1.5.2.4 TDC s forventninger til vectoringteknologien TDC har ved flere lejligheder om forsøgene med vectoring anført, at vectoring kan muliggøre en opgradering af kobbernettet, der giver en lang række husstande mulighed for højere hastigheder. I relation til downloadhastigheder fremgår det af vectoringarbejdsgruppens afrapportering af 12. marts 2013 til VULA-forum, at: Ved fuld anvendelse af vectoring opnås følgende bredbåndsdækning med VDSL2 på ét kobberpar: op til 100 Mb DS kan leveres til ~ 410.000 adresser (uden Vectoring: 0) op til 50 Mb DS kan leveres til ~ 700.000 adresser (uden vectoring: ~ 450.000 fra de samme punkter). Om uploadhastigheder angiver TDC i selskabets samlede præsentation af 17. april 2013: TDC vurderer at op til 30 Mb kan leveres ud til 5 db, samme rækkevidde som for op til 100 Mb DS. Dvs. 410.000 husstande kan nås iht. scenariebeskrivelsens forudsætninger. Videre angiver TDC: 30 Mb garanteret US ser ud til at være mulig. TDC forventer således på sigt at kunne levere op til 100 Mbit/s download til ca. 410.000 adresser en hastighed, som selskabet ikke mener at være i stand til at levere på nuværende tidspunkt via kobbernettet. TDC forventer herudover at kunne levere op til 30 Mbit/s i uploadhastighed til de samme adresser. Det anførte antal adresser forudsætter, at TDC får mulighed for at anvende vectoring fra såvel fremskudte indkoblingspunkter som små centraler med maksimalt 400 tilsluttede linjer med en dæmpning under 10 db. 1.5.2.5 TDC s vurdering af antal berørte linjer TDC har i vectoringarbejdsgruppens afrapporteringen til VULA-forum den 12. marts 2013 oplyst, at der i dag udgår ca. 415.000 kobberlinjer fra selskabets eksisterende fremskudte indkoblingspunkter. Med e-mail af 12. august 2013 har TDC oplyst, at dette antal er 510.037, hvis også de forbindelser, der vil kunne tilkobles et fremskudt indkoblingspunkt, medregnes. Af dette antal linjer vurderer TDC, at vectoring kan være relevant for 375.475 linjer (ca. 137.000 linjer, hvis kun aktuelt tilkoblede linjer medregnes). INTRODUKTION 24
Af nedenstående skema, som TDC har fremsendt med e-mail af 30. juli 2013, fremgår det, at TDC i dag har afsat 166 eksterne delstrækninger på rå kobber fra et fremskudt indkoblingspunkt. Heraf er 105 af disse delstrækninger med en dæmpning på under 10 db. Operatør er blevet anonymiseret af Erhvervsstyrelsen. Note 1: Intet fremskudt punkt med mere end én samhusningsaftale. Note 2: Kan være fra flere operatører på centralen. Desuden har Fullrate 2 samhusningsaftaler (Vby15 og Vbr19) med: 9 rå kobber til adresser i dækningsområdet fra centralen, 138 rå kobber delstrækninger fra fremskudt punkt, hvoraf 137 delstrækninger er under 10 db. Kilde: TDC Af skemaet fremgår det endvidere, at de berørte forbindelser alene knytter sig til fem forskellige fremskudte indkoblingspunkter, hvoraf to står for langt størstedelen af forbindelserne (svarende til 88 af de i alt 105 berørte forbindelser). Der er ligeledes alene tale om, at to alternative teleselskaber har berørte forbindelser. Dertil kommer, at et alternativt teleselskab har samhusningsaftaler på omkring 90 lokationer, herunder enkelte på fremskudte indkoblingspunkter. Konsekvensen af at fjerne netadgangsforpligtelsen til delstrækninger på rå kobber er herefter, at forbindelsen til 105 slutbrugere hørende til alternative teleselskaber vil skulle tvangsmigreres, mens de alternative teleselskaber fremadrettet vil være afskåret fra at aftage op til 510.037 delstrækninger afhængig af udformningen af den konkrete regulering og TDC s kommende netopgradering med fremskudte indkoblingspunkter. 1.5.2.6 TDC s krav til endeudstyr (CPE-enheder) Ifølge TDC og vectoringarbejdsgruppen er det en forudsætning for, at vectoring kan fungere, at det tilsluttede endeudstyr ikke negativt påvirker kobberlinjerne i de områder, hvor vectoringteknologien anvendes. TDC planlægger derfor at lave en vectoring whitelist for VDSL2-endeudstyr, som kan benyttes i sammenhæng med vectoringteknologien. Listen skal anvendes i relation til selskabets BSA- og VULA-produkter. Ifølge vectoringarbejdsgruppens afrapportering til VULA-forum den 12. marts 2013 vil listen blive indarbejdet i TDC s standardtilbud, som offentliggøres på selskabets hjemmeside. INTRODUKTION 25
Formålet med denne vectoring whitelist er ifølge TDC, at sameksistens gøres obligatorisk i de områder, hvor der anvendes vectoring. TDC planlægger at etablere en procedure, der sikrer, at udstyr kan optages på listen med kort varsel og lille ressourceforbrug. Ifølge afrapporteringen fra vectoringarbejdsgruppen af 12. marts 2013 til VU- LA-forum understøtter alle nyudviklede VDSL2-chipsæt vectoring, mens endeudstyr baseret på ældre chipsæt i varierende grad har mulighed for en softwareopdatering, der gør udskiftningen af endeudstyret unødvendig. Af afrapporteringen til VULA forum den 12. marts 2013 følger det endvidere, at vectoringarbejdsgruppen foreslår, at der anvendes en vectoring whitelist, der skelner mellem 3 kategorier af endeudstyr, afhængigt af disses kompatibilitet med vectoringteknologien. Noget endeudstyr vil kunne drage nytte af vectoringteknologien, mens andet blot ikke vil forstyrre anvendelsen af teknologien. Der vil dog være udstyr, der ikke kan opgraderes, som vil forstyrre andre linjer, og som derfor ikke vil kunne findes på TDC s whitelist. TDC planlægger at tvinge sådant udstyr ned i lav ADSL-hastighed, hvor det ikke påvirker nettet negativt. Dette endeudstyr vil derfor skulle udskiftes. TDC s optagelse af endeudstyr på listen kan baseres på en simpel verifikation af, hvorvidt udstyret understøtter vectoring eller påvirker teknologien negativt. Alternativt kan der opstilles strengere krav til tests, hvis der vurderes at være behov for en højere grad af sikkerhed for problemfri drift. Ifølge vectoringarbejdsgruppens afrapportering vil listen alene omfatte VDSL2- endeudstyr, som benyttes til at levere bredbåndsløsninger via TDC s BSA- og VULA-platforme. 1.5.2.7 TDC s ønsker til denne delafgørelse TDC har i selskabets samlede præsentation af 17. april 2013 af forsøgene med vectoring anført selskabets ønsker til nærværende delafgørelse. TDC ønsker, at: Afgørelse bør muliggøre brug af vectoring og dermed for alle operatørers adgang til højere båndbredde ved at begrænse adgang til VDSL2 på RK linier som andre udbydere alligevel indtil nu kun i meget begrænset omfang har anvendt. Afgørelse bør behandle indkoblingspunkter med vectoringpotentiale ens, dvs. punkter i form af små centraler med begrænset antal slutbrugere baseret på nærmere afgræsning og ikke kun ændring for RK delstrækning. Afgørelse bør give fremadrettet sikkerhed for, om og hvor TDC kan investere i vectoring. Afgørelse kan forpligtige TDC til at imødekomme rimelig anmodning om at stille VULA/vectoring til rådighed når nærmere fastlagte kriterier er opfyldt. INTRODUKTION 26
Af nedenstående figur fremgår med udgangspunkt i marked 4-afgørelsen øverst TDC s forpligtelse til at beskytte delstrækninger. Af det nederste skema fremgår med rødt konsekvenserne af TDC s forslag om at kunne tage vectoring i anvendelse på fremskudte indkoblingspunkter og små centraler. Forklaring: Grøn Tilladt og i praksis brugbar, Gul Ingen beskyttelse/begrænsninger i henhold til Cable Management Plan i praksis ikke brugbar, Orange Ikke tilladt i henhold til Cable Management Plan og Rød Forslag ikke tilladt af hensyn til beskyttelse af vectoring Kilde: TDC Ifølge TDC viser figuren, at: Det fremgår, at beskyttelse af VDSL2 linjer med Vectoring ingen konsekvenser har for RK/RKD som anvendes til ADSL2+ eller (E)(SHDSL). Kun RK/RKD, som anvendes til VDSL2, skal pålægges begrænsninger. 1.5.3 Oplysninger fra de alternative teleselskaber De alternative teleselskaber har i forbindelse med arbejdet i VULA-forum udtrykt bekymring for, at hvis Erhvervsstyrelsen fjerner netadgangsforpligtelsen til rå kobber på delstrækninger, vil teleselskaberne ikke længere være i stand til at opnå en fornuftig forretningsplan på kobberinfrastrukturen, hvilket reelt INTRODUKTION 27
kan betyde, at det alene er TDC, der på sigt kan eksistere på det danske bredbåndsmarked. Således fremgår det af referatet fra mødet den 5. februar 2013 i vectoringarbejdsgruppen: Concepy pointerede, at åbnes der for vectoring, vil dette medføre, at man effektivt lukker ned for alternative operatørers mulighed for at etablere sig på fremskudte punkter. Det vil ifølge Concepy være for risikabelt at investere i nyt udstyr i disse punkter, hvis man efterfølgende risikerer at blive tvangsmigreret. Selskaberne har på mødet den 16. januar 2013 i vectoringarbejdsgruppen anført, at: Der var enighed om, at et godt og velfungerende VULA-produkt er en forudsætning for vectoring, Flere alternative teleselskaber har vist stor interesse for udviklingen af en uncontended version af VULA-produktet, der muliggør opsamling af trafik direkte på udgangen af TDC s DSLAM i et fremskudt indkoblingspunkt (svarende til POI0). Selskaberne har i relation hertil ytret bekymring for de konkurrencemæssige problemer for de alternative teleselskaber, der kan opstå, såfremt denne version af VULA-produktet ikke er færdigudviklet, når TDC s netadgangsforpligtelse til delstrækninger bortfalder. Baggrunden herfor er, at flere selskaber ser en uncontended version af VULA-produktet, der muliggør opsamling af trafik på bagsiden af DSLAM på de fremskudte indkoblingspunkter som det reelle alternativ til delstrækninger af rå kobber og til fjernelse af forpligtelsen om netadgang hertil. Således fremgår det af referatet fra møde den 29. januar 2013 i prisarbejdsgruppen, at: Concepy fremførte den bekymring i forhold til vectoring, at de høje båndbredder vil medføre høje engrospriser, idet engrosprisen for VULA (og BSA) stiger med båndbredden. Concepy ville foretrække en gennemsnitspris i stedet, uanset den afsatte båndbredde. TDC kommenterede hertil, at denne problemstilling er blevet drøftet tidligere, samt at hvis efterspørgslen på høje hastigheder stiger, vil prisen falde. I forlængelse heraf fremgår det af referatet fra VULA-forum den 12. marts 2013: Concepy oplyste, at et uncontended POI0-produkt er det alternativ, der kommer tættest på en erstatning til det nuværende rå kobber. På et møde i prisarbejdsgruppen den 24. oktober 2012 under VULA-forum forelagde Erhvervsstyrelsen arbejdsgruppen to metoder til fastsættelse af prisen på en contended version af VULA-produktet dels en hastighedsafhængig pris og dels en kapacitetsafhængig pris. På mødet var der enighed blandt selskaberne INTRODUKTION 28
om, at man foretrak en pris baseret på hastighed svarende til prisfastsættelsen for BSA. Den gældende VULA-pris er udmøntet i overensstemmelse hermed. Der er imidlertid i forbindelse med drøftelserne om vectoring blevet argumenteret imod en prisfastsættelsesmetode på en uncontended version af VULA-produktet, der er så afhængig af den enkelte forbindelses hastighed, som tilfældet er i øjeblikket. De alternative teleselskaber har vist interesse for muligheden for, at også de kan etablere sig i og foretage opgradering med vectoring på fremskudte indkoblingspunkter og dermed administrere den eneste DSLAM, der kan eksistere i det enkelte punkt. Dette vil i givet fald medføre, at de alternative teleselskaber vil skulle agere som engrosudbydere på regulerede vilkår i begrænsede geografiske områder. 1.5.4 Vectoring i andre EU-lande Erhvervsstyrelsen har kendskab til, at Irland, Tyskland, Østrig og Belgien har ændret netadgangsforpligtelsen til delstrækninger på rå kobber, mens Italien er i færd med at ændre på netadgangsforpligtelsen. I dette afsnit gøres nogle brede betragtninger på baggrund af de indsamlede oplysninger fra andre EU-lande. 1.5.4.1 Ophævelse af forpligtelse til netadgang til delstrækninger Flere telemyndigheder i EU anser vectoringteknologien som et bidrag til at nå de målsætninger, som er sat i nationalt eller i EU-regi i forhold til udrulningen af højhastighedsbredbånd. En udbredt begrundelse i de relevante EU-lande for hel eller delvis ophævelse af netadgangsforpligtelsen til delstrækninger er, at der i meget ringe grad har vist sig en efterspørgsel efter netop dette engrosprodukt. Italien og Østrig har eksempelvis haft en netadgangsforpligtelse til delstrækninger i henholdsvis 12 og 14 år, men der har kun været meget få anmodninger om adgang hertil fra alternative teleselskaber. I Østrig afsættes i omegnen af 200 delstrækninger. Til sammenligning afsætter TDC i Danmark, som også anført ovenfor, jf. afsnit 1.5.2.5, kun 105 delstrækninger eksternt, som forventes at blive berørt af vectoring. 1.5.4.2 Konkurrence mellem kabel-tv-nettet og kobbernettet En række telemyndigheder, bl.a. den irske, belgiske og østrigske, begrunder ændringerne i netadgangsforpligtelsen til delstrækningerne med, at de selskaber, der ejer og administrerer kobbernettene fremadrettet vil kunne finde det problematisk at konkurrere med ejerne af kabel-tv-nettene, idet disse er begyndt at anvende DOCSIS 3.0 med den følge, at de kan tilbyde langt højere hastigheder. Dette forhold kan som bekendt ikke tillægges samme betydning i Danmark, idet TDC også er den største operatør på kabel-tv-nettet. Italien har imidlertid ikke et landsdækkende kabel-tv-net, så den italienske telemyndighed har ikke haft anledning til at tage stilling til konkurrencen mellem INTRODUKTION 29
ejerne af kobbernettet og kabel-tv-nettet i forbindelse med vurderingen af vectoring. 1.5.4.3 Forudsætninger for begrænsninger i netadgangsforpligtelsen En meget udbredt forudsætning er, at der som et alternativ til delstrækningerne skal gives adgang til et reguleret BSA- eller VULA-produkt. Dette gør sig gældende for reguleringen i Irland, Belgien, Italien, Østrig og Tyskland. Flere af landene angiver, at dette netadgangsprodukt skal være tilgængeligt ved DSLAM, hvilket svarer til de fremskudte indkoblingspunkter, jf. ovenfor, men dette krav gælder ikke i alle lande 5. Flere telemyndigheder har inkluderet muligheden for at genindføre forpligtelsen til at tilbyde netadgang til delstrækninger, såfremt der udvikles nye teknologier, der gør det muligt at anvende vectoring effektivt i et multioperatørmiljø. Dertil kommer, at flere telemyndigheder vil overveje at fjerne begrænsningerne i netadgangsforpligtelsen, såfremt vectoring ikke konkret anvendes af ejeren af kobbernettet. 1.5.4.4 Symmetrisk regulering Irland og Tyskland tillader også alternative teleselskaber at administrere en DSLAM i et fremskudt indkoblingspunkt (symmetrisk regulering). Det betyder, at det selskab, der først anvender vectoring på et fremskudt indkoblingspunkt, skal tilbyde et VULA/BSA-produkt til tredjeparter, uanset om dette selskab har SMP-status eller er et alternativt teleselskab. Tredjepartsadgangen sker på regulerede vilkår. Belgien og Italien har ikke efter det oplyste tilladt eller planlagt at tillade de alternative teleselskaber at etablere sig med vectoring i de fremskudte indkoblingspunkter mod at tilbyde tredjeparter et VULA/BSA-produkt. 1.5.4.5 Varslingsprocedurer Før ejeren af kobbernettet kan ophøre med at tilbyde netadgang til delstrækninger, er det en sædvanlig forudsætning, at opgraderingen af de konkrete fremskudte indkoblingspunkter varsles i forvejen. Denne varslingsperiode er på mellem 6 og 12 måneder 6 og varierer en del landene imellem. 1.6. Vectoring på små centraler TDC har i forbindelse med arbejdet i VULA-forum samt den herunder nedsatte arbejdsgruppe vedrørende vectoring tilkendegivet, at selskabet gerne ser centraler (det vil sige lokationer, hvorfra der udgår helstrækninger af rå kobber) med et begrænset antal slutbrugere omfattet af muligheden for at tage vectoring i anvendelse (her benævnt små centraler). 5 I Tyskland skal SMP eller alternativt teleselskab (pga. symmetrisk regulering) give adgang til L2-BSA svarende til POI1. 6 De 6 måneders varsling gælder i Italien og Østrig. Tyskland har derimod 12 måneders varsling, mens Irland har en løsning, hvor de alternative teleselskaber ikke kan indgive en anmodning om netadgang til delstrækninger, hvis der er varslet opgradering med vectoringteknologien i dette punkt inden for de sidste 12 måneder. INTRODUKTION 30
Det er således TDC s opfattelse, at de små centralers overordnede funktionalitet kan sidestilles med fremskudte indkoblingspunkter og derfor har samme mulighed for at udnytte potentialet i vectoring. Erhvervsstyrelsen anerkender, at dette er tilfældet, men finder dog samtidig, at vurderingsgrundlaget for at begrænse de alternative teleselskabers adgang til rå kobber på hele strækninger ved at medtage de små centraler i afgørelsen, på nuværende tidspunkt er spinkelt. Erhvervsstyrelsen havde i forbindelse med høringen over udkast til nærværende afgørelse særligt fokus på vectoring på små centraler ved at efterspørge branchens synspunkter i relation til muligheden for også at anvende vectoring på små centraler og branchens vurdering af de konkurrencemæssige konsekvenser af i givet fald at anvende vectoring på centraler. Erhvervsstyrelsen kan på baggrund af høringssvarene konstatere, at der også blandt de alternative teleselskaber er interesse for at kunne anvende vectoring på de små centraler. Således har alle selskaber, der har afgivet høringssvar, udtrykt en positiv tilgang til, at vectoring kan anvendes på små centraler. Flere alternative teleselskaber peger dog i den forbindelse på, at det er helt afgørende, at der gives adgang til backhaul fra de berørte centraler til nærmeste større central til en pris og på betingelser, der er sammenlignelig med forpligtelsen for TDC til at give adgang til backhaul fra fremskudte indkoblingspunkt til bagvedliggende central. Derudover peger flere på, at de alternative teleselskabers ønsker om vectoring på små centraler skal indgå på lige fod med TDC s ønsker om vectoring af såvel fremskudte indkoblingspunkter som små centraler og således ske inden for rammerne af den prioriteringsordning, der eventuelt etableres. TDC har til Erhvervsstyrelsen oplyst følgende om vectoring på små centraler, jf. skemaet side 16: Det vil berøre potentielt 741 centraler ud af i alt 1183 centraler. Fra de 741 centraler udgår i alt 473.567 linjer. De alternative teleselskaber aftager i dag 8.933 af de 473.567 linjer. Da vectoring på små centraler indebærer en yderligere indskrænkning i de alternative teleselskabers mulighed for at etablere sig på egen platform, og som nævnt ovenfor vil kunne berøre 8.933 linjer, knytter der sig en række yderligere problemstillinger bl.a. af konkurrencemæssig karakter hertil. Disse problemstillinger har styrelsen ikke analyseret og vurderet i forbindelse med nærværende delafgørelse. Dertil kommer, at der vil være behov for indhentelse af en række yderligere oplysninger af mere faktuel karakter fra TDC, og eventuelt også de alternative teleselskaber. Det er herefter Erhvervsstyrelsens vurdering, at hensynet til såvel TDC som de alternative teleselskaber tilsiger, at styrelsen skaber klarhed og forudsigelighed, for så vidt angår anvendelse af vectoring på fremskudte indkoblingspunkter, ved INTRODUKTION 31
at træffe nærværende delafgørelse nu, mens spørgsmålet om anvendelse af vectoring på (små) centraler undergår yderligere analyse og vurdering. Erhvervsstyrelsen vil derfor i umiddelbar forlængelse af denne afgørelse foretage disse analyser og vurderinger med henblik på en eventuel ny, særskilt afgørelse om anvendelse af vectoring på (små) centraler. Det er styrelsens forventning, at en sådan afgørelse kan notificeres til EU-Kommissionen i løbet af sommer 2014. Det bemærkes i den forbindelse, at et udkast til afgørelse vil være genstand for særskilt høring i branchen. INTRODUKTION 32
2. Konkurrencesituationen Udgangspunktet for vurderingen af konkurrencesituationen i nærværende delafgørelse er som tidligere nævnt den markedsanalyse, der blev gennemført i marked 4-afgørelsen, hvor Erhvervsstyrelsen identificerede en række konkurrenceproblemer på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang. Der henvises til marked 4-afgørelsens kapitel 2 for en nærmere gennemgang. Af afsnit 2.7 i marked 4-afgørelsen fremgår, at TDC er blevet udpeget som udbyder med stærk markedsposition (SMP) på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang. Da marked 4-afgørelsen danner grundlag for nærværende delafgørelse, er spørgsmålet om SMP derfor fastlagt. TDC blev med marked 4-afgørelsen givet mulighed for at foretage opgraderinger af kobbernettet uanset, at dette må medføre kvalitetsmæssige forringelser af de alternative teleselskabers lejede kobberforbindelser. Som følge heraf blev TDC pålagt en forpligtelse til at tilbyde virtuel ubundtet netadgang til kobber (VULA) i NGA-områder, det vil sige områder, hvor TDC har opgraderet eller opgraderer kobberaccessnettet. Med VULA-forpligtelsen er de alternative teleselskaber sikret en netadgang til TDC s kobbernet, der giver de alternative teleselskaber mulighed for at kunne tilbyde tjenester på niveau med de produkter, som der er mulighed for at udbyde med fysisk netadgang til rå kobber. Ligeledes er TDC, hvis de alternative teleselskabers kobberforbindelser bliver berørt kvalitetsmæssigt, forpligtet og berettiget til at kræve sådanne forbindelser migreret til VULA mod, at TDC betaler kompensation. 2.1. Vurdering af markedet Der er fortsat væsentlige udfordringer for konkurrencen på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang. TDC har på kobberplatformen en markedsandel på engrosniveau på næsten 100 pct. samtidig med, at kobbernettet er den eneste landsdækkende fastnetinfrastruktur. Samtidig er TDC på fiberplatformen den næststørste infrastrukturejer, og TDC ejer herudover det største danske kabel-tv-net, der dækker en række områder af Danmark. Engrosmarkedet for netværksinfrastruktur er således kendetegnet ved en høj grad af koncentration. Uanset den fremtidige udvikling i konkurrencen fremgår det af afsnit 2.3.4 i marked 4-afgørelsen, at det samtidig er tydeligt, at det danske bredbåndsmarked med TDC i spidsen er og fortsat vil være kendetegnet ved en høj grad af koncentration, hvilket alt andet lige begrænser konkurrencen på engrosmarkederne. Den igangværende opgradering af kobbernettet med fremskudte indkoblingspunkter eller i øvrigt opgradering af sådanne punkter med vectoringteknologien medfører endvidere en række konkurrencemæssige udfordringer. Investeringer i opgradering af kobbernettet forudsætter en stor kundebase, hvis det skal være muligt at skabe en rentabel forretningsplan for levering af (højhastigheds-) bredbånd fra opgraderede fremskudte indkoblingspunkter, hvor kundebasen er mindre end fra de mere centralt placerede centraler. KONKURRENCESITUATIONEN 33
TDC har som netejer i udgangspunktet en first-mover fordel på markedet, da det er selskabet selv, der står for netplanlægningen og dermed afgør intensitet og rækkefølge i forhold til, hvor og hvornår nettet skal opgraderes. TDC vil som vertikalt integreret selskab have incitament til at udnytte denne mulighed for at være first-mover til fordel for selskabets egen detailforretning ved at planlægge opgraderingen ud fra egne forretningsplaner både på kobberplatformen og på de øvrige infrastrukturplatforme, som TDC ejer og råder over. Opgradering af kobbernettet med fremskudte indkoblingspunkter og anvendelse af vectoringteknologien medfører, at kobbernettet i en årrække fremover vil kunne medvirke til at dække den efterspørgsel, der er efter produkter og tjenester hos størstedelen af slutbrugerne. TDC har som ejer af kobbernettet en naturlig interesse i at opgradere kobberplatformen til udbud af højhastighedstjenester. Imidlertid vil TDC s anvendelse af vectoring betyde, at de alternative teleselskaber i endnu højere grad mister incitament til selv at investere i etablering på de fremskudte indkoblingspunkter, herunder at de afskæres fra muligheden for at aftage delstrækninger af rå kobber, såfremt TDC s investeringer i og udnyttelse af vectoringteknologien skal beskyttes. De alternative teleselskaber har haft mulighed for at aftage delstrækninger af rå kobber i en lang år række 7, men har kun anvendt muligheden i meget begrænset omfang, jf. ovenfor afsnit 1.5.2.5. Senest har et nyt endnu ikke lanceret alternativt teleselskab dog oplyst, at selskabet planlægger at basere sin forretning delvist på brug af VDSL-teknologien fra fremskudte indkoblingspunkter, og dette selskab vurderer således, at en forretningsplan baseret på etablering i de fremskudte indkoblingspunkter kan være lønsom. Selskabet er dog endnu ikke aktiv på markedet med et detailudbud. Da Erhvervsstyrelsens regulering har karakter af ex-ante-regulering, skal den kunne favne såvel aktuelle som potentielle aktører på det danske marked. Det betyder, at styrelsen skal vurdere markedet i lyset af, at der med en ændring af marked 4-afgørelsen, der muliggør en eventuel indførsel af vectoring, vil være tale om en yderlig begrænsning i muligheden for fremadrettet at tilrettelægge en forretningsplan baseret på egen platform i form af investering i leje af rå kobber strækninger enten helstrækninger eller delstrækninger. De alternative teleselskaber vil således i medfør af nærværende delafgørelse blive begrænset i deres mulighed for at udvikle egne produkter via kobberplatformen og i højere grad blive afhængige af TDC s engrosudbud. Erhvervsstyrelsen lægger i relation hertil vægt på, at de alternative teleselskaber i forbindelse med arbejdet i VULA-forum har udtrykt interesse for, at vectoring bringes i anvendelse, idet selskaberne på samme måde som TDC kan se en forretningsmæssig fordel i at kunne udbyde højere hastigheder til slutbrugerne via kobberplatformen, som er den platform, som særligt bruges af de alternative sel- 7 I markedsafgørelsen af 5. januar 2006 fremgår det, at TDC i medfør af de hidtil gældende regler var udpeget som SMP-udbyder jf. 2000-teleloven og ULL-forordningen. Det fremgår videre, at TDC allerede som følge heraf var forpligtet til at indgå aftaler om leje af rå kobber, delt rå kobber og delstrækninger heraf med alle interesserede udbydere. KONKURRENCESITUATIONEN 34
skaber uden egen infrastruktur til at udbyde bredbåndsprodukter til slutbrugerne. Selskaberne har dog samtidig klart tilkendegivet, at interessen afhænger af de nærmere vilkår, der pålægges TDC i den forbindelse, herunder at der stilles et realistisk alternativ til rå kobber til rådighed, og der sikres kompensation for foretagne investeringer, som måtte vise sig at være tabte. Det nye selskab sammenholdt med introduktionen af VULA-produktet og vectoringteknologiens udvikling gør tilsammen, at der er sket en vis udvikling i konkurrencesituationen på markedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang, siden Erhvervsstyrelsen traf marked 4-afgørelsen den 16. august 2012. 2.2. Vectoringteknologiens betydning for markedet 2.2.1 Kobbernettet i forhold til kabel-tv-nettet og fibernettet Kabel-tv-nettene blev oprindeligt bygget med henblik på at fordele analoge tvsignaler, men med udviklingen af DOCSIS-standarderne er det blevet muligt at håndtere tovejs datakommunikation, og kabel-tv-nettene kan derfor nu også anvendes i forbindelse med levering af bredbåndstjenester. Det betyder, at der via kabel-tv-nettene med DOCSIS 3.0 rent teoretisk leveres kapaciteter til slutbrugerne på op til flere hundrede Mbit/s, men eftersom kapaciteten deles mellem slutbrugere, og fordi frekvensspektrummet er en knap ressource, sker dette pt. ikke i praksis. På detailmarkedet tilbyder YouSee, som er landets største kabel-tv-net-udbyder, bredbåndsforbindelser på op til 100 Mbit/s/10 Mbit/s, mens Stofa, der er næststørst på markedet, tilbyder forbindelser fra 10 Mbit/s/1 Mbit/s til 111Mbit/s/11 Mbit/s. Det asymmetriske kapacitetsudbud skyldes dels netopbygningen, hvor uploadkapacitet er en mere begrænset ressource end downloadkapacitet, og dels den kundemæssige efterspørgsel. Ved at reducere størrelsen på uploadøerne er det dog muligt at øge uploadkapaciteten pr. slutbruger uden at allokere flere kanaler til upload. Tilsvarende er muligt for downloadkapacitet. For så vidt angår fiberforbindelser, har de oprindeligt været benyttet af erhvervslivet, fx af virksomheder, som har behov for at kunne transportere store mængder data mellem virksomhedens afdelinger. I dag tilbydes også privatkunder fiberbaserede bredbåndsforbindelser. Af Erhvervsstyrelsens telestatistik for første halvår 2013 fremgår det, at der medio 2013 var afsat 295.000 fiberforbindelser til slutbrugere. Af disse var 263.000 solgt til private og de resterende 32.000 til virksomheder. Sammenlignet med traditionelle kobberbaserede bredbåndsforbindelser kan fiberbaseret bredbånd levere meget højere kapaciteter. Det er alene det udstyr, som en fiberforbindelse er bestykket med (transmissionsudstyr og endeudstyr), der sætter grænsen for den opnåelige bredbåndskapacitet. Egenskaberne symmetri, kvalitet og kapacitet gør tilsammen, at fiberbaserede net er særdeles velegnede til at levere tjenester, som kræver høj båndbredde og stabilitet såsom tvtjenester og erhvervsløsninger. KONKURRENCESITUATIONEN 35
Kabel-tv-nettene og fibernettene er således væsentlige, konkurrerende platforme til kobbernettet i forhold til at levere højhastighedstjenester til slutbrugerne, og på nuværende tidspunkt kan kobbernettet ikke levere de samme hastigheder som kabel-tv-nettene og fibernettene. TDC har igennem de seneste år løbende opgraderet kobbernettet med etablering af nye fremskudte indkoblingspunkter med VDSL. Som det fremgår af danmarkskortene ovenfor i afsnit 1.5.2.1, er der et vist sammenfald mellem geografiske områder dækket af kobbernettet baseret på VDSL henholdsvis TDC s kabel-tv-net og fibernet. Med en mulighed for at opgradere kobbernettet med fx vectoring vil det være muligt via kobberplatformen at levere højhastighedstjenester, der kan konkurrere med hastighederne på kabel-tv- og fiberplatformen. Hertil kommer, at kobbernettet er den eneste landsdækkende fastnetplatform. Ved også at give de alternative teleselskaber mulighed for at initiere en opgradering af kobbernettet med vectoring, får selskaberne mulighed for at konkurrere med TDC om at tilbyde slutbrugerne højere hastigheder på alle fastnetplatforme ud fra egne forretningsplaner. I forhold til at anlægge fiberinfrastruktur er der relativt beskedne investeringer forbundet med at opgradere kobbernettet til at udbyde høje bredbåndshastigheder. Det betyder, at højhastighedsbredbånd produceret på kobberplatformen på kort sigt kan få en forholdsvis stor geografisk udbredelse, såfremt platformen opgraderes med vectoring. 2.2.2 Antallet af berørte kobberaccesslinjer på kort sigt Med denne delafgørelse begrænses omfanget af TDC s forpligtelse til at tilbyde netadgang til delstrækninger af rå kobber. Det betyder, som anført ovenfor, at de alternative teleselskaber afskæres fra muligheden for at aftage delstrækninger af rå kobber og dermed mister incitament til selv at investere i etablering på de fremskudte indkoblingspunkter. De alternative teleselskaber vil således have netadgang til færre rå kobberstrækninger og dermed som udgangspunkt have færre muligheder for at konkurrere på markedet uafhængigt af TDC. Som anført ovenfor under afsnit 1.5.2.5 er der imidlertid tale om et ganske lille antal 105 delstrækninger, der direkte vil blive berørt af vectoring. Dette tal skal ses i sammenhæng med, at forbindelser til 375.475 adresser (de adresser af de 510.037, der har en dæmpning på under 10 db) kunne have været berørt, efterhånden som TDC varsler og indfører vectoring på de bagvedliggende fremskudte indkoblingspunkter. Når Erhvervsstyrelsen samtidig kan konstatere, at disse forbindelser alene knytter sig til fem fremskudte indkoblingspunkter og berører to alternative teleselskaber, vurderer styrelsen, at de umiddelbare konsekvenser af indførsel af vectoring er begrænsede, når der samtidig sikres alternative netadgangsprodukter og etableres en kompensationsordning. KONKURRENCESITUATIONEN 36
De alternative teleselskaber har således i flere år haft mulighed for at aftage delstrækninger af rå kobber. Denne mulighed er de seneste år udvidet i takt med TDC s opgradering af kobbernettet med flere fremskudte indkoblingspunkter. Alligevel kan det konstateres, at interessen fra de alternative teleselskaber for at flytte med ud på de fremskudte indkoblingspunkter er endog meget lille. Dette bekræftes da også af de alternative teleselskabers oplysninger til styrelsen i forbindelse med tilblivelsen af marked 4-afgørelsen, hvor flere af selskaberne oplyste, at der ikke var en lønsom forretningsplan forbundet hermed. 2.2.3 Antallet af berørte kobberlinjer fremadrettet Af tabellerne i afsnit 1.5.2.1 fremgår det, at TDC i perioden 2014-2015 forventer 100 nye fremskudte indkoblingspunkter etableret om året inden for beskyttelseszonen. Det fremgår dog ikke, i hvilket omfang TDC måtte ønske at tage vectoring i brug på disse fremskudte indkoblingspunkter. Imidlertid formoder Erhvervsstyrelsen, at en samtidig investering i vectoring alt andet lige vil være den mest lønsomme investeringsstrategi. Af den opdaterede tabel fremgår det, at TDC forventer, at yderligere knap 350.000 adresser bliver forbundet til fremskudte indkoblingspunkter i årene 2013-2015. Af disse knap 350.000 adresser har TDC vurderet, at omkring 50.000 adresser befinder sig inden for VDSL-zonen. Derudover har TDC i e-mail af 12. august 2013 til Erhvervsstyrelsen oplyst, at der på nuværende tidspunkt er eller vil kunne knyttes 510.037 adresser til et fremskudt indkoblingspunkt. Dette antal må forventes at stige i takt med TDC s opgradering af kobbernettet med nye fremskudte indkoblingspunkter, jf. ovenfor. Heraf har forbindelserne til 375.475 adresser en dæmpning på under 10 db, hvilket betyder, at de vil kunne blive berørt af vectoring. Det fremgår af det materiale, som Erhvervsstyrelsen har modtaget fra TDC, at selskabet forventer, at det samlede antal delstrækninger i 2015 vil udgøre 856.037. Erhvervsstyrelsen er imidlertid opmærksom på, at nærværende delafgørelse er med til at ændre på incitamentsstrukturen i forhold til opgraderingen af kobbernettet. Antallet af direkte berørte linjer vil derfor afhænge af, hvordan teleselskaberne vælger at agere ud fra det ændrede grundlag. 2.2.4 Uncontended VULA Som anført ovenfor i afsnit 1.4 er TDC efter marked 4-afgørelsen forpligtet til at tilbyde netadgang til et VULA-produkt i såvel en contended som en uncontended version. TDC har siden 1. juni 2013 stillet en contended version af VULAproduktet til rådighed på POI1, POI2 og POI3, mens en uncontended version af VULA-produktet med henblik på opsamling af trafik direkte på bagsiden af DSLAM en på centraler og fremskudte indkoblingspunkter har været til rådighed fra 1. december 2013, jf. selskabets standardtilbud for VULA. En uncontended version af VULA-produktet er kendetegnet ved at give de alternative teleselskaber en aftalt og specificeret kapacitet mellem det aktuelle overdragelsespunkt (samtrafikpunkt) og nettermineringspunktet hos slutbrugeren. Produktet giver dermed de alternative teleselskaber mulighed for at kunne tilby- KONKURRENCESITUATIONEN 37
de tjenester på niveau med de produkter, som der er mulighed for at udbyde med fysisk netadgang til rå kobber. En uncontended version af VULA-produktet adskiller sig fra den traditionelle netadgang til delstrækninger ved, at de alternative teleselskaber ikke skal foretage de samme investeringer i udstyr på det fremskudte indkoblingspunkt, idet de netop benytter TDC s udstyr. Dertil kommer, at produktet prismæssigt adskiller sig fra et tilsvarende ebsa-produkt. Erhvervsstyrelsen har i relation hertil noteret sig, at de af TDC i e-mails af 30. juli 2013 og 12. august 2013 anførte oplysninger om fibernettet viser, at der heri er tilstrækkelig kapacitet til, at TDC vil kunne levere en uncontended version af VULA-produktet til opsamling af trafik på et mere centralt punkt i nettet og dermed leve op til kravet i VULA-forpligtelsen i marked 4-afgørelsen. En uncontended version af VULA-produktet til opsamling af trafik på et mere centralt punkt i nettet betyder, at de alternative teleselskaber skal have adgang til at opsamle trafikken på et punkt i nettet, der befinder sig længere tilbage i nettet end de fremskudte indkoblingspunkter det vil sige centralen eller punkter længere tilbage i nettet. Dette omfatter endvidere tilfælde, hvor der ikke for den givne slutbrugerforbindelse er et fremskudt indkoblingspunkt mellem centralen og slutbrugeren. En uncontended version af VULA-produktet endnu længere tilbage i nettet end centralen er imidlertid ikke aktuelt. Baggrunden herfor er, at VULA-produktet skal dække samme strækning som det rå kobberprodukt, da det erstatter de alternative teleselskabers netadgang til det rå kobber. Kobberstrækninger går efter det af TDC oplyste aldrig længere tilbage i nettet end til krydsfeltet på den bagvedliggende central. Det indebærer, at den videre transport af trafikken fra centralen sker på anden vis og således ikke vil være omfattet af den uncontendede version af VULA-produktet. En uncontended version af VULA-produktet med henblik på opsamling af trafik på centralen indeholder således alle nødvendige komponenter for at bære trafikken igennem nettet fra slutbrugeren til centralen. Den videre transport af trafikken i nettet fra centralen kan ske ved køb af backhaul fra TDC, ved køb af backhaul fra et alternativt teleselskab eller via det pågældende selskabs egen infrastruktur. I alle tilfælde er det nødvendigt at købe et samhusningsprodukt fra TDC sammen med uncontended VULA på centralen. Erhvervsstyrelsen vurderer imidlertid, at særligt en uncontended version af VU- LA-produktet til opsamling af trafik på de fremskudte indkoblingspunkter er egnet til at kunne substituere netadgang til delstrækninger på rå kobber, og at det endog vil give de alternative selskaber nye forretningsmuligheder i forhold til hidtil. Med uncontended VULA til opsamling af trafik på de fremskudte indkoblingspunkter kan der således skabes grundlag for, at de alternative teleselskaber får en forbedret forretningsmæssig mulighed for at etablere sig i de fremskudte indkoblingspunkter uden selv at skulle foretage omfattende investeringer og dermed rykke med længere ud i nettet tættere på slutbrugerne med henblik på at KONKURRENCESITUATIONEN 38
udbyde højhastighedstjenester i konkurrence med TDC s. Dette kan derfor understøtte en forbedring af konkurrencen. En uncontended version af VULA-produktet til opsamling af trafik på de fremskudte indkoblingspunkter må på den baggrund forventes at være et mere attraktivt netadgangsprodukt end netadgang til delstrækninger (og ebsa) har vist sig at være for de alternative teleselskaber. Engrosprissætningen af uncontended VULA både til opsamling af trafik på de fremskudte indkoblingspunkter og på centralen følger de samme omkostningsberegningsprincipper som contended VULA. For contended VULA fastsættes som for BSA hastighedsafhængige engrospriser, men for uncontended VULA både til opsamling af trafik på de fremskudte indkoblingspunkter og på centralen skal prisudmøntningen afspejle, at produkterne fungerer som substitut for henholdsvis netadgang til delstrækninger og hele strækninger på rå kobber. For både uncontended VULA til opsamling af trafik på de fremskudte indkoblingspunkter og på centralen fastsættes derfor linjeafhængige engrospriser, som således ikke varierer med den leverede bredbåndshastighed. I tillæg hertil betales for begge versioner af VULA-produktet et fast gebyr pr. anvendt port i uplinkkortet (som er det netelement, der gør produktet uncontended), som er uafhængigt af antallet af slutbrugere. Engrosprissætningen af uncontended backhaul det vil sige fra fremskudte indkoblingspunkter til centralen følger de principper til brug for priskontrol, som er fastsat i den seneste afgørelse på marked 4. Samlet set er der således efter Erhvervsstyrelsens vurdering behov for nærmere at fastlægge VULA-forpligtelsen i forhold til forpligtelsen for TDC til at give netadgang til en uncontended version af VULA-produktet til opsamling af trafik på de fremskudte indkoblingspunkter med henblik på at adressere de konkurrencemæssige udfordringer, der følger af en mulighed for TDC til at foretage opgradering af selskabets kobbernet ved fra fremskudte indkoblingspunkter at anvende vectoring. Der henvises til afsnittet herom nedenfor. Erhvervsstyrelsen lægger i forlængelse heraf til grund, at kapaciteten i TDC s fibernet er tilstrækkelig til at lade de alternative teleselskaber transportere deres trafik til et mere centralt punkt i nettet via en ubundtet fiber eller et andet uncontended backhaulprodukt. TDC er i medfør af den gældende marked 4-afgørelse forpligtet til at tilbyde samhusning, virtuel samhusning eller andre former for fælles brug af associerede faciliteter til de alternative teleselskaber. TDC skal ifølge den generelle forpligtelse til netadgang sikre, at opfyldelsen af forpligtelsen til netadgang sker redeligt, rimeligt og rettidigt. TDC må ikke i administrationen af forpligtelsen til netadgang indføre procedurer, kriterier, krav, definitioner eller noget andet tiltag, der er egnet til at forsinke, begrænse eller udelukke opfyldelsen af forpligtelsen til netadgang, medmindre dette er sagligt begrundet i beskyttelsesværdige hensyn. KONKURRENCESITUATIONEN 39
2.3. Sammenfatning TDC er den største udbyder på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang. TDC s ejerskab over infrastrukturer på alle tre fastnetplatforme kobber, kabel-tv og fiber betyder, at selskabet kan skræddersy investeringer i og udvikling af de forskellige platforme efter, hvor nettene er fysisk placeret, og hvor efterspørgslen opstår. Det betyder også, at TDC i fravær af regulering på en af platformene ville kunne investere voldsomt i denne platform og dermed afskære konkurrenterne fra at udbyde højhastighedsbredbånd til en stor del af de kunder, TDC kan nå. I modsætning hertil er TDC s konkurrenter på markedet spredt på forskellige platforme og etablerer som udgangspunkt alene infrastruktur med henblik på afsætning til egne slutbrugere. Desuden er mange af konkurrenternes slutbrugere placeret i mindre og geografisk afgrænsede områder, hvorimod TDC s geografiske tilstedeværelse er national på både engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang og på slutbrugermarkedet. Særligt TDC s kabel-tv-net er interessant i forhold til kobbernettet, idet kabeltv-nettet allerede i sin nuværende form dækker store dele af landet og i dag kan levere højere hastigheder, end det er muligt på kobbernettet. Der ses da også i en række andre EU-lande, at kabel-tv-udbydere efterhånden er nogle af de væsentligste konkurrenter på bredbåndsområdet til de tidligere telemonopolselskaber. Med nye teknologier som fx vectoring bliver det imidlertid muligt også på kobbernettet at levere højhastighedsbredbånd. Der er dog som anført ovenfor en række konkurrencemæssige udfordringer forbundet med at give TDC mulighed for at bruge vectoring. Det er derfor af afgørende betydning, at ændringerne i TDC s hidtidige forpligtelser sker på en måde, der giver de alternative teleselskaber fortsat mulighed for at konkurrere med TDC på flere platforme om at levere højhastighedsbredbånd til slutbrugerne. På den ene side er der således hensynet til TDC s ønske om at udnytte nye teknologier og foretage opgradering af det eksisterende kobbernet og dermed anvende dette til at levere højhastighedsbredbånd til slutbrugerne. På den anden side skal Erhvervsstyrelsen sikre, at de alternative teleselskabers har mulighed for at kunne konkurrere med TDC på flere platforme om at tilbyde konkurrencedygtige bredbåndsprodukter til slutbrugerne. De alternative teleselskaber har traditionelt aftaget produkter baseret på kobbernettet med henblik på at konkurrere på bredbåndsmarkedet. TDC s kobbernet danner således basis for størstedelen af de produkter, der såvel totalt set som af de alternative selskaber afsættes til slutbrugere. Kobbernettet udgør i kraft heraf en essentiel produktionsressource for andre selskaber, der ønsker at levere landsdækkende telefoni- og bredbåndstjenester til slutbrugere. De alternative teleselskaber vil derfor alt andet lige kunne få fordel af en opgradering af kobbernettet med vectoring, således at de i højere grad blive i stand til at konkurrere med TDC og andre fx fiberselskaberne om slutbrugerne på bredbåndsmarkedet. KONKURRENCESITUATIONEN 40
Kun få forbindelser vurderes aktuelt at blive berørt af TDC s eventuelle brug af vectoring. De alternative teleselskaber aftager således kun i ringe omfang delstrækninger af rå kobber i dag, hvorfor en begrænsning i adgangen hertil har en mindre effekt på kort sigt. Med netadgang til en uncontended version af VULA-produktet særligt på de fremskudte indkoblingspunkter vil der imidlertid være et alternativ til netadgang til delstrækninger. En uncontended version af VULA-produktet til opsamling af trafik på de fremskudte indkoblingspunkter kan derudover give nye muligheder for de alternative teleselskaber for at konkurrere med TDC om slutbrugerne på bredbåndsmarkedet. Samlet set er det på den baggrund Erhvervsstyrelsens vurdering, at de alternative teleselskaber med en uncontended version af VULA-produktet til opsamling af trafik på de fremskudte indkoblingspunkter vil få et attraktivt alternativ til netadgang til delstrækninger og dermed adgang til at kunne levere højere hastigheder til slutbrugerne på bredbåndsmarkedet. Det betyder imidlertid, at en uncontended version af VULA-produktet til opsamling af trafik på de fremskudte indkoblingspunkter er en afgørende forudsætning for en begrænsning af adgangen til delstrækninger af rå kobber. Erhvervsstyrelsen vurderer desuden, at det er nødvendigt at tilpasse betingelserne vedrørende migrering, kompensation og netadgang til backhaulstrækninger, for at ændringerne i netadgangsforpligtelsen ikke i væsentligt omfang vil påvirke de alternative teleselskabers konkurrencemuligheder i negativ retning. KONKURRENCESITUATIONEN 41
Hvis en marked sanaly se derimod viser, at der er reel kon kurrence på markedet, skal IT- og Telesty relsen i medfør af telelovens 40, stk. 4, op hæve alle forplig telser, der i medfør af loven eller regler udstedt i medfør heraf er pålagt på det pågældende marked. 3. Forpligtelse og begrundelse 3.1. Forpligtelse til netadgang Under dette afsnit behandles en række ændringer til TDC s forpligtelser til netadgang, herunder forpligtelse til migrering og kompensation. 3.1.1 Netadgang TDC er efter marked 4-afgørelsen forpligtet til at tilbyde følgende rå kobberprodukter på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang: 1. Rå kobber dvs. det fulde frekvensspektrum af kobberledninger. 2. Delt rå kobber dvs. kun den højfrekvente del af frekvensspektret af kobberledninger. 3. Delstrækning af rå kobber og delt rå kobber dvs. et afsnit af rå kobber eller delt rå kobber. TDC er i forbindelse med forpligtelsen om netadgang til rå kobber desuden pålagt en forpligtelse til at tilbyde netadgang til VULA i NGA-områder. Efter marked 4-afgørelsen skal TDC give netadgang til en contended og en uncontended version af VULA-produktet til opsamling af trafik flere forskellige steder mere centralt i nettet. Som nævnt ovenfor i afsnit 1.4 omfatter marked 4-afgørelsen netadgang til en uncontended version af VULA-produktet til opsamling af trafik på punkter mere centralt i nettet. Det betyder, at trafikken skal kunne opsamles på et mere centralt beliggende punkt i nettet, hvorfra det er muligt for det alternative teleselskab enten via egen infrastruktur eller på kommercielle vilkår via øvrige selskabers infrastruktur at få videretransporteret trafikken til et punkt mere centralt i nettet. Det er ikke afgørende, om det fremskudte indkoblingspunkt er direkte forbundet med det mere centralt beliggende punkt, eller om der passeres andre fordelingspunkter på strækningen. En uncontended version af VULA-produktet til opsamling af trafik på centralen indeholder alle nødvendige komponenter for at bære trafikken igennem nettet fra slutbrugeren til centralen. Den videre transport af trafikken i nettet fra centralen kan ske ved køb af backhaul fra TDC, ved køb af backhaul fra et alternativt teleselskab eller via det pågældende selskabs egen infrastruktur. Det vil tillige som udgangspunkt være nødvendigt at købe et samhusningsprodukt fra TDC sammen med uncontended VULA på centralen. FORPLIGTELSE OG BEGRUNDELSE 42
TDC er udover en forpligtelse til at tilbyde adgang til en række netadgangsprodukter tillige pålagt at imødekomme alle rimelige anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler om netadgangsprodukterne. En konkret anmodning skal imødekommes af TDC, i det omfang anmodningen er forholdsmæssig og berettiget, jf. afsnit 3.4.2 i marked 4-afgørelsen. Disse forpligtelser er fortsat gældende med de modifikationer og tilføjelser, der følger nedenfor. 3.1.1.1 Forpligtelse TDC s anvendelse af vectoring TDC kan øge båndbredden gennem en opgradering af selskabets kobbernet ved fra fremskudte indkoblingspunkter 8 at anvende vectoring, hvis effektive anvendelse forudsætter en ensidig, koordineret administration af det aktive udstyr, der er placeret i de fremskudte indkoblingspunkter. TDC er ikke længere forpligtet til at tilbyde netadgang til rå kobber fra de fremskudte indkoblingspunkter, hvor selskabet gør brug af vectoring, hvis en sådan netadgang umuliggør realiseringen af fordelene ved brug af vectoringteknologien. Af marked 4-afgørelsen fremgår det, at TDC skal tilbyde netadgang til VULA i NGA-områder, det vil sige i områder, hvor TDC har etableret eller etablerer et fremskudt indkoblingspunkt med henblik på at kunne tilbyde højere hastigheder til de slutbrugere, der er tilsluttet indkoblingspunktet, set i forhold til de hastigheder, der kan tilbydes fra det hidtidige tilslutningspunkt mere centralt i nettet. Det betyder, at TDC, når vectoring tages i anvendelse på fremskudte indkoblingspunkter, allerede i kraft af marked 4-afgørelsen skal tilbyde netadgang til VULA, idet fremskudte indkoblingspunkter i sig selv indebærer en forpligtelse for TDC til at tilbyde netadgang til VULA. Efterhånden som TDC tager vectoring i anvendelse, er TDC forpligtet til på de pågældende fremskudte indkoblingspunkter at tilbyde netadgang til VULAproduktet med de højere og mere forudsigelige hastigheder, der følger af anvendelse af vectoring. TDC er i medfør af marked 4-afgørelsen forpligtet til at tilbyde netadgang til VULA samt adgang til at opsamle trafik i et punkt mere centralt i nettet 9. Denne forpligtelse fastlægges nærmere således, at TDC tillige skal tilbyde de alternative teleselskaber netadgang til et VULA-produkt med henblik på opsamling af 8 Begrebet fremskudt indkoblingspunkt anvendes i overensstemmelse med marked 4-afgørelsen, hvoraf det fremgår, at TDC har etableret eller etablerer et fremskudt indkoblingspunkt med henblik på at kunne tilbyde højere hastigheder til de slutbrugere, der er tilsluttet indkoblingspunktet, set i forhold til de hastigheder, der kan tilbydes fra det hidtidige tilslutningspunkt mere centralt i nettet. Det er i denne sammenhæng ikke afgørende, om TDC måtte betegne dette hidtidige bagvedliggende punkt som en lokalcentral, en central, et teknikhus eller et teknikskab. I det følgende benævnes det pågældende bagvedliggende punkt med fællesbetegnelsen en central. 9 Se marked 4-afgørelsens pkt. 3.4.5. FORPLIGTELSE OG BEGRUNDELSE 43
trafikken direkte på udgangen af TDC s DSLAM på de fremskudte indkoblingspunkter. Det gælder, uanset om der på de pågældende fremskudte indkoblingspunkter anvendes vectoring. Anmodning fra de alternative teleselskaber om anvendelse af vectoring De alternative teleselskaber kan anmode TDC om at foretage den nødvendige opgradering af kobbernettet med vectoringteknologien. Det betyder, at TDC samtidig skal give netadgang til VULA med de højere og mere forudsigelige hastigheder, der følger af anvendelse af vectoring, på fremskudte indkoblingspunkter, hvor TDC ikke allerede har varslet anvendelse af vectoring. Som også anført i marked 4-afgørelsen vil en konkret anmodning fra et alternativt teleselskab om indgåelse eller ændring af en aftale om netadgang som udgangspunkt alene kunne afslås på grundlag af en vurdering af, hvorvidt adgangen er teknisk gennemførlig, om der er behov for at bevare et nets integritet m.v., eller hvis en konkret anmodning er uforholdsmæssig byrdefuld set i forhold til formålet med netadgangen. En konkret anmodning om netadgang skal imødekommes af TDC, i det omfang anmodningen er forholdsmæssig og berettiget. Imødekommelse af rimelige anmodninger skal ske på en ikke-diskriminerende og transparent måde. TDC skal løbende udmelde den kvartalsvise produktionskapacitet for opgradering af kobbernettet med vectoringteknologien mindst to år frem. Produktionskapaciteten skal angives som det antal fremskudte indkoblingspunkter, hvorpå vectoring kan tages i anvendelse i det enkelte kvartal. Første udmelding skal ske samtidig med offentliggørelse og indsendelse af standardtilbud den 1. april 2014, hvori TDC skal angive produktionskapaciteten for første kvartal 2015 og yderligere fem kvartaler frem til og med andet kvartal 2016. Anden udmelding skal herefter ske 1. juli 2014 for seks kvartaler frem med start i andet kvartal 2015 og frem til og med tredje kvartal 2016 og så fremdeles. TDC kan efterfølgende kun i mindre grad afvige fra de tidligere udmeldte produktionsplaner. Produktionskapaciteten i hvert enkelt kvartal skal have en sådan størrelse, at alternative teleselskaber sikres en reel mulighed for at få imødekommet anmodninger om vectoring. Erhvervsstyrelsen vil i vurderingen af den udmeldte produktionskapacitets størrelse inddrage oplysninger om omfanget af TDC s etablering af nye fremskudte indkoblingspunkter, der etableres med vectoring. Produktionskapaciteten i det enkelte kvartal skal deles mellem TDC og de alternative selskaber således, at TDC råder over 50 % af kapaciteten, mens de alternative teleselskaber tilsammen råder over den resterende del af kapaciteten. Hvis TDC eller de alternative teleselskaber ikke ønsker at udnytte hele den tildelte kapacitet i et givent kvartal, overgår den resterende del af kapaciteten til den anden part. De alternative teleselskaber har mulighed for indbyrdes at aftale en fordeling af de 50 % af produktionskapaciteten, som selskaberne til sammen har til rådighed. Hvis det ikke er muligt for de alternative teleselskaber at nå til enighed om en fordeling, skal TDC imødekomme alle rimelige anmodninger fra de enkelte sel- FORPLIGTELSE OG BEGRUNDELSE 44
skaber. TDC har dog under alle omstændigheder mulighed for at råde over 50 % af produktionskapaciteten. TDC skal fordele de indkomne anmodninger i den rækkefølge, de modtages, inden for den udmeldte kvartalsvise produktionskapacitet. TDC kan herefter inden for et kvartal planlægge den konkrete rækkefølge af de indkomne anmodninger om opgradering med vectoring under hensyntagen til, at mere end ét teleselskab anmoder om vectoring i det samme fremskudte indkoblingspunkt, og at anmodninger kan grupperes i sammenhængende geografiske områder. Hvis TDC ikke tilbyder netadgang i overensstemmelse med TDC s forpligtelser eller afslår at imødekomme rimelige anmodninger om netadgang, kan det teleselskab, der mener, at TDC ikke har tilbudt netadgang i overensstemmelse med TDC s forpligtelser, eller hvis anmodning er blevet afvist, indbringe spørgsmålet for Erhvervsstyrelsen i medfør af telelovens 52 eller 54. Også TDC kan indbringe spørgsmålet om, hvorvidt en afvisning er berettiget. Hvis TDC finder, at det ikke vil være proportionalt at skulle efterkomme en konkret anmodning om netadgang, kan TDC således også indbringe spørgsmålet for Erhvervsstyrelsen. I forbindelse med forpligtelsen til at tilbyde netadgang eller til at imødekomme rimelige anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler om netadgang skal de i 42, stk. 2, anførte hensyn tages i betragtning. Om rimelige anmodninger fremgår det af telelovens 54, at konkrete vilkår og priser fastsættes under hensyntagen til dels den berettigedes muligheder for at konkurrere på det pågældende marked, dels den forpligtedes reelle muligheder for at give netadgang eller samtrafik på de givne vilkår. Vurderingen af forholdsmæssigheden sker således i forbindelse med såvel pålæggelsen af forpligtelsen som den efterfølgende udmøntning i praksis. På samme måde som efter marked 4-afgørelsen har Erhvervsstyrelsen ikke ved formuleringen af forpligtelsen foregrebet alle de særlige forhold, der eventuelt vil skulle tages stilling til i forbindelse med en efterfølgende konkret sag om netadgang. Erhvervsstyrelsen vil i udmøntningen af forpligtelsen til netadgang bl.a. skulle inddrage hensynet til, hvorvidt det i forhold til enten et konkret produkt eller i en konkret situation vil være forholdsmæssigt for TDC at skulle tilbyde netadgang. Uanset ovenstående er TDC forpligtet til at indgå i dialog med de alternative teleselskaber med henblik på at opnå enighed om en proces for planlægning og prioritering af imødekommelse af rimelige anmodninger. Dialogen og den eventuelt fastlagte proces for imødekommelse af rimelige anmodninger skal ske inden for rammerne af konkurrencelovgivningen. Hvis der opnås enighed om en sådan proces, er TDC forpligtet til at lade processen indgå som en del af selskabets standardtilbud, jf. afsnit 3.3.1. En sådan proces vil i givet fald træde i stedet for den ovenfor skitserede proces. FORPLIGTELSE OG BEGRUNDELSE 45
Hvis det ikke lykkes for TDC at opnå enighed med branchen om den konkrete udmøntning af processen for rimelig anmodninger inden offentliggørelsen af TDC s standardtilbud, vil ovenstående proces finde anvendelse. Såfremt TDC kan opnå enighed med de alternative teleselskaber om en proces for planlægning og prioritering af imødekommelse af rimelige anmodninger, skal følgende forhold iagttages: Processen skal være transparent og ikke-diskriminerende. Det gælder både i forholdet mellem TDC og de alternative teleselskaber og mellem de alternative teleselskaber indbyrdes. Planlægningen af opgraderingen skal ske løbende, fx i kvartalsvise vinduer. TDC skal offentliggøre bindende oplysninger om produktionskapaciteten, der rækker mindst to år frem i tiden. Oplysninger om produktionskapacitet, der ligger mere end et år frem i tiden, kan efterfølgende justeres af TDC i mindre grad. Processen for imødekommelse af rimelige anmodninger skal udformes, så alle selskaber sikres reel indflydelse. Anmodninger skal som udgangspunkt imødekommes i den rækkefølge, de modtages. Prioritering af anmodninger skal ske efter objektive principper, fx at mere end ét teleselskab anmoder om vectoring i det samme fremskudte indkoblingspunkt, eller at anmodninger kan grupperes i sammenhængende geografiske områder. Der kan ikke stilles krav om en garanteret afsætning. Hvis produktionskapaciteten fordeles til selskaberne, kan en sådan fordeling ikke udelukkende baseres på den nuværende afsætning. Drøftelse af indkomne anmodninger og prioriteringen heraf kan ske i VULA-forum. Undtagelse af visse fremskudte indkoblingspunkter Hvis antallet af linjer, der vil få fordel af vectoring, er så begrænset, at omkostningerne forbundet med opgradering af punktet med vectoring ikke står mål hermed, eller antallet af linjer, der vil få fordel af vectoring, overstiger grænsen for en vectoringgruppe, kan TDC undtage det pågældende indkoblingspunkt fra opgradering med vectoring. Det vil herefter i givet fald ikke være muligt for TDC at foretage opgradering af de på listen anførte fremskudte indkoblingspunkter, ligesom TDC heller ikke vil skulle imødekomme anmodninger om netadgang til VULA med de højere og mere forudsigelige hastigheder, der følger af anvendelse af vectoring på fremskudte indkoblingspunkter, på de pågældende indkoblingspunkter. TDC vil dermed fortsat være forpligtet til at tilbyde netadgang til delstrækninger af rå kobber fra de pågældende fremskudte indkoblingspunkter. Såfremt TDC ønsker at gøre brug af denne undtagelsesmulighed, skal TDC udmønte de oven for angivne kriterier i selskabets standardtilbud og på den baggrund udarbejde en særskilt liste med de omfattede fremskudte indkoblings- FORPLIGTELSE OG BEGRUNDELSE 46
punkter angivet ved navn. TDC skal derudover samtidig med varsling af nye fremskudte indkoblingspunkter i overensstemmelse med reglerne herom i marked 4-afgørelsen vurdere, om de pågældende punkter skal optages på listen. TDC skal hvis selskabet har udarbejdet en sådan liste for hvert fremskudt indkoblingspunkt angive følgende oplysninger: 1. Geografisk dækningsområde. 2. Det samlede antal linjer, der udgår fra punktet (antal adresser, som kan tilkobles indkoblingspunktet). 3. Antal linjer, jf. pkt. 2, med en dæmpning under 5 db, der udgår fra punktet. 4. Antal linjer, jf. pkt. 2, med en dæmpning under 10 db, der udgår fra punktet. TDC kan efterfølgende ændre listen, men det forudsætter til stadighed, at de pågældende fremskudte indkoblingspunkter opfylder de ovenfor fastsatte kriterier. TDC skal offentliggøre listen, der er uafhængig af selskabets standardtilbud, og opdateringer heraf på selskabets hjemmeside. TDC skal give meddelelse om offentliggørelse, herunder om de løbende opdateringer, til de alternative teleselskaber og til Erhvervsstyrelsen. Listen skal offentliggøres første gang samtidig med offentliggørelse og indsendelse af standardtilbud den 1. april 2014. Endeudstyr TDC skal udarbejde en såkaldt vectoring whitelist over endeudstyr, der er kompatibelt med vectoringteknologien. TDC skal endvidere udarbejde en rimelig og ikke-diskriminerende procedure for, hvorledes nye typer endeudstyr kan optages på listen. Proceduren skal udformes på en sådan måde, at det på forhånd er angivet, hvilken type oplysninger de alternative teleselskaber skal stille til rådighed for TDC, for at endeudstyr kan optages på listen. Proceduren er sammen med vectoring whitelisten en del af det standardtilbud, som TDC efter afsnit 3.3.1 er forpligtet til at offentliggøre og indsende til Erhvervsstyrelsen. De alternative teleselskaber kan allerede fra den 1. april 2014 anmode om optagelse af udstyr på listen i overensstemmelse med den fastsatte procedure. Såfremt TDC ændrer den eksisterende vectoring whitelist, skal TDC sikre, at oplysningerne herom stilles til rådighed for de alternative selskaber hurtigst muligt og senest samtidig med, at TDC s interne afdelinger orienteres herom. Ændringer af listen er en ændring af standardtilbuddet og skal derfor offentliggøres og indsendes til Erhvervsstyrelsen i overensstemmelse med forpligtelsen herom. FORPLIGTELSE OG BEGRUNDELSE 47
Test af proces for og systemer til drift og engroskundehåndtering m.v. TDC skal, inden denne afgørelse træder i kraft, gennemføre en testfase som overgang til egentlig afsætning af produkter. Testen skal ske under følgende forudsætninger: Testfasen omfatter afprøvning af bl.a. installations- og driftsrutiner for vectoringudstyr samt af bestillingsproces og -systemer. Testfasen skal beskrives i standardtilbuddet. Denne beskrivelse skal som minimum omfatte følgende: - Forløbet for og indholdet af testen, herunder proces for dokumentationsmateriale. - Håndtering af uhensigtsmæssigheder eller fejl. - Lokationer omfattet af testen utvetydigt navngivet. - Procedure for rapportering af resultater mv. til involverede alternative teleselskaber. Testen skal varsles med minimum to måneder og kan derfor ikke finde sted tidligere end 1. juni 2014. Der skal være indhentet accept af gennemførelse af testen fra berørte og potentielt berørte alternative teleselskaber. Testen skal så vidt muligt omfatte et og helst flere alternative teleselskaber. TDC skal rapportere alle resultater m.v. af testen til involverede alternative teleselskaber løbende efter en på forhånd fastlagt procedure. Derudover skal TDC rapportere de overordnede resultater af testen til deltagere i VULA-forum. Det er et krav, at den anførte test er gennemført og afsluttet med et tilfredsstillende resultat, inden TDC s forpligtelse til at tilbyde netadgang til delstrækninger ophæves. Erhvervsstyrelsen kan derfor om nødvendigt træffe afgørelse om at udskyde ikrafttrædelse af nærværende delafgørelse og dermed, at TDC fortsat er forpligtet til at tilbyde netadgang til delstrækninger. I testfasen finder reglerne i afsnit 3.3.1 om kompensation ved forsinkelse ikke anvendelse. 3.1.1.2 Begrundelse TDC s anvendelse af vectoring TDC blev med marked 4-afgørelsen givet mulighed for at foretage opgraderinger af kobbernettet, uanset at dette måtte medføre kvalitetsmæssige forringelser for de alternative teleselskaber. Som følge heraf er TDC blevet pålagt en forpligtelse til at give netadgang til VULA med henblik på fortsat at sikre de alternative teleselskabers netadgang til TDC s kobbernet, ligesom TDC, hvis de alternative teleselskabers kobberforbindelser bliver berørt kvalitetsmæssigt, er forpligtet og berettiget til at kræve sådanne forbindelser migreret til VULA mod kompensation. Uanset VULA-forpligtelsen er der imidlertid fortsat væsentlige udfordringer for konkurrencen på dette marked. FORPLIGTELSE OG BEGRUNDELSE 48
Den teknologiske udvikling har gjort det mere økonomisk attraktivt at investere i opgradering af kobbernettet med vectoring, ligesom TDC s forsøg har vist, at der med vectoring kan opnås højere og mere forudsigelige bredbåndshastigheder. TDC er dog stillet over for de facto begrænsninger i opgraderingen af kobbernettet ved brug af vectoring, idet selskabet efter marked 4-afgørelsen er pålagt en forpligtelse til at give netadgang til rå kobber på delstrækninger. Udnyttelse af denne netadgang på delstrækninger ved anvendelse af VDSLteknologier vil mindske effekten af vectoring og dermed de facto udgøre en forhindring for TDC s investeringer heri og forhindre en udnyttelse af potentialet i vectoringteknologien. Det samme gør sig ikke gældende, hvis de alternative teleselskaber benytter sig af ADSL- eller G.SHDSL-teknologier, idet sådanne forbindelser kan fungere sideløbende med VDSL-forbindelser uanset brug af vectoring i det omfang, VDSL-forbindelserne samtidig benytter shaping af signalerne. Derudover foretager de alternative teleselskaber ikke egentlig netudbygning af kobbernettet i form af nyetableringer af fremskudte indkoblingspunkter, idet selskaberne ikke har fundet forretningsplanen herved lønsom. Dette afspejler sig også i, at de alternative teleselskaber kun i meget begrænset omfang har etableret sig på de fremskudte indkoblingspunkter, jf. afsnit 1.5.2.5 ovenfor om antal berørte forbindelser. Endvidere har et nyt selskab, der endnu ikke er fuldt etableret på markedet, i forbindelse med arbejdet i VULA-forum tilkendegivet konkret interesse for brug af VDSL-teknologien på delstrækninger og dermed interesse for etablering i de fremskudte indkoblingspunkter. Ved at give TDC mulighed for at anvende vectoring fra fremskudte indkoblingspunkter og dermed foretage opgradering af det eksisterende kobbernet, udnyttes kobbernettet effektivt med henblik på, at såvel TDC som de alternative teleselskaber kan tilbyde højhastighedsbredbånd til slutbrugerne på kobberplatformen. Samtidig sikres de alternative teleselskaber mulighed for at konkurrere med TDC om at levere bredbåndstjenester til slutbrugerne på flere platforme. Med henblik på at sikre TDC s incitament til kontinuerligt at foretage opgraderinger af kobbernettet er TDC under visse betingelser ikke længere forpligtet til at tilbyde netadgang til rå kobber på delstrækninger, når selskabet opgraderer fremskudte indkoblingspunkter med brug af vectoring, og en sådan netadgang til rå kobber på delstrækningerne vil kunne forhindre TDC i at udnytte fordelene ved brug af vectoringteknologien. Det fremgår af vectoringarbejdsgruppens samlede afrapportering af 12. marts 2013 til VULA-forum, at TDC vil anvende vectoring i en form, der kan sameksistere med ADSL- og G.SHDSL-teknologierne. Dette er i overensstemmelse med TDC s tilkendegivelse i forbindelse med Erhvervsstyrelsens tilsyn med selskabets VULA-standardtilbud, der førte til, at TDC i rå kobberstandardtilbuddet har indskrevet, at TDC ikke vil: fjerne shaping eller på anden måde reducere kvaliteten af rå kobber linjer, der benyttes til leverance af G.SHDSL, så længe TDC ikke stiller FORPLIGTELSE OG BEGRUNDELSE 49
et VULA-produkt til rådighed, der giver mulighed for, at G.SHDSLlinjer migreres til VULA. Baggrunden herfor er, at hvis TDC ikke længere anvender shaping af VDSLsignaler, der udgår fra de fremskudte indkoblingspunkter, vil de alternative teleselskabers passerende ADSL- og G.SHDSL-forbindelser, der udgår fra den bagvedliggende central, blive kvalitetsmæssigt forringet, idet signalerne i denne afstand fra centralen vil være dæmpet markant og dermed være mere udsat for krydstale fra VDSL-signalerne. Efter marked 4-afgørelsen er TDC dog berettiget til at ophøre med at anvende shaping med den følge, at de alternative teleselskaber vil kunne blive tvangsmigreret til VULA som alternativ til at flytte med ud i de fremskudte indkoblingspunkter. Da TDC imidlertid endnu ikke giver netadgang til et tilsvarende VU- LA-produkt med symmetriske hastigheder, der kan erstatte et eksisterende G.SHDSL-produkt, har TDC som nævnt ovenfor forpligtet sig til at sikre, at de alternative teleselskaber fortsat kan opretholde deres tjenesteudbud på såvel eksisterende som nye G.SHDSL-forbindelser. Samtidig har TDC som også anført ovenfor oplyst, at selskabet vil anvende vectoring i en form, der tillige kan sameksistere med ADSL-teknologierne. Erhvervsstyrelsen forudsætter med denne delafgørelse, at TDC fortsat lever op hertil. Styrelsen vil, såfremt dette ikke er tilfældet, vurdere konsekvensen heraf for nærværende delafgørelse, herunder om hel eller delvis tilbagekaldelse af delafgørelsen er nødvendig. Da muligheden for TDC til at anvende vectoring gælder for fremskudte indkoblingspunkter, betyder det, at TDC allerede i kraft af marked 4-afgørelsen er forpligtet til at tilbyde netadgang til VULA som alternativ til delstrækninger. Imidlertid er det Erhvervsstyrelsens vurdering, at der er behov for at fastlægge det nærmere indhold af den gældende VULA-forpligtelse i marked 4-afgørelsen med henblik på at løse de konkurrencemæssige udfordringer, der følger af en mulighed for TDC for at foretage opgradering af selskabets kobbernet ved fra fremskudte indkoblingspunkter at anvende vectoring. Det betyder, at der efter Erhvervsstyrelsens vurdering er behov for nærmere at fastlægge VULA-forpligtelsen i forhold til forpligtelsen for TDC til tillige at give netadgang til den uncontended version af VULA-produktet på de fremskudte indkoblingspunkter. Med et uncontended VULA-produkt med henblik på opsamling af trafik på bagsiden af DSLAM på de fremskudte indkoblingspunkter vil de alternative teleselskaber udover et alternativ til delstrækninger af rå kobber tillige få nye muligheder for at kunne levere højere hastigheder til slutbrugerne på bredbåndsmarkedet i konkurrence med TDC. Det er herefter et krav, at der er en velfungerende uncontended version af VU- LA-produktet til opsamling af trafik på de fremskudte indkoblingspunkter til rådighed for de alternative teleselskaber senest samtidig med, at denne afgørelse træder i kraft den 1. januar 2015. Er dette efter Erhvervsstyrelsens vurdering ikke tilfældet, kan styrelsen træffe afgørelse om at udskyde ikrafttrædelse af denne FORPLIGTELSE OG BEGRUNDELSE 50
afgørelse, og dermed at TDC fortsat er forpligtet til at tilbyde netadgang til delstrækninger. Erhvervsstyrelsen bemærker i relation hertil, at en uncontended version af VU- LA-produktet efter styrelsens afgørelse i forbindelse med tilsynet over TDC s standardtilbud for VULA-produktet skal være til rådighed pr. 1. december 2013. TDC har bekræftet denne dato også for så vidt angår et uncontended VULAprodukt til opsamling af trafik på bagsiden af DSLAM på de fremskudte indkoblingspunkter. TDC vil herefter være forpligtet til at tilbyde netadgang til en uncontended version af VULA-produktet til opsamling af trafik på bagsiden af DSLAM fra såvel centraler som fremskudte indkoblingspunkter (svarende til POI0). Sammen med forpligtelsen om netadgang til backhaulstrækninger, jf. afsnit 3.1.4.1, sikres de alternative teleselskaber dermed tilsvarende muligheder, som tilfældet er/har været med netadgang til rå kobber. Det er således helt afgørende, at trafikken fra det VULA-produkt, der opsamles på bagsiden af DSLAM (svarende til POI0), er uncontended, herunder i forhold til transparens, jf. beskrivelsen af kerneegenskaberne for VULA-produktet i marked 4-afgørelsen. På baggrund af dialogen med branchen forud for denne afgørelse har Erhvervsstyrelsen forstået, at det forhold, der i DSLAM-arkitekturen udgør en kapacitetsbegrænsning, er uplink-linjekortet. Når de alternative teleselskaber køber en bredbåndstilslutning (BSA) eller den contended version af VULA-produktet, deler selskaberne således en kapacitet på 1 Gbit/s i linjekortet med de øvrige selskaber og TDC. For at sikre en uncontended forbindelse, skal der i DSLAM en indsættes et nyt uplink-linjekort med en kapacitet på 6 Gbit/s, som herefter deles af de alternative teleselskaber. Det er Erhvervsstyrelsen vurdering på baggrund af dialogen med branchen, at kapacitetsbegrænsningen på 6 Gbit/s alene har teoretisk betydning, og at produktet dermed er uncontended. For herefter at sikre, at forbindelsen forbliver uncontended fra DSLAM en på det fremskudte indkoblingspunkt og bagud i nettet til centralen i tilfælde, hvor alternative teleselskaber ønsker at opsamle trafikken her (og ikke direkte på bagsiden af DSLAM en på det fremskudte indkoblingspunkt), skal de alternative teleselskaber have adgang til uncontended fiberkapacitet fra DSLAM en på det fremskudte indkoblingspunkt tilbage centralen. Produkterne uncontended VULA på det fremskudte indkoblingspunkt og backhaul tilbage til centralen kan illustreres således: FORPLIGTELSE OG BEGRUNDELSE 51
VULA/BSA DSLAM delt fiberbackhaul samhusning POI1 Central Uncontended VULA POI0 1 Gbit/s delt linjekort DSLAM ubundtet fiberbackhaul samhusning POI0 Central 1 Gbit/s linjekort AO linjekort 6 Gbit/s Kilde: Erhvervsstyrelsen Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at de alternative teleselskaber kun i meget begrænset omfang vil have incitament til at udrulle egen fiberinfrastruktur på denne strækning, hvorfor TDC forpligtes til at tilbyde netadgang hertil, jf. afsnit 3.1.4.1. Vurderingen understøttes af, at der på nuværende tidspunkt alene er to selskaber, der samlet set aftager rå kobber på delstrækninger fra i alt fem fremskudte indkoblingspunkter, jf. skemaet i afsnit 1.5.2.5. Baseret på den hidtidige udvikling er det således ikke Erhvervsstyrelsens forventning, at de alternative teleselskaber fremadrettet i større udstrækning vil anlægge egen infrastruktur på strækningen mellem fremskudte indkoblingspunkter og de bagvedliggende centraler, og der må derfor sikres en reel adgang for de alternative teleselskaber til TDC s net. Som anført ovenfor under afsnit 1.5.2.2 viser de af TDC i e-mail af 30. juli 2013 anførte oplysninger om fibernettet, at der heri er tilstrækkelig kapacitet til, at TDC vil kunne levere en uncontended version af VULA-produktet til opsamling af trafik mere centralt i nettet svarende til centralen, jf. afsnit 3.1.4.1 om netadgang til backhaulstrækninger, og dermed leve op til kravet til et uncontended VULA-produkt i VULA-forpligtelsen i marked 4-afgørelsen. I forlængelse heraf bemærker Erhvervsstyrelsen, at marked 4-afgørelsens forpligtelser til samhusning indebærer, at hvis den videre transport af trafikken fra de fremskudte indkoblingspunkter sker ved køb af backhaul fra TDC, skal der ikke samtidig købes et samhusningsprodukt på de fremskudte indkoblingspunkter med henblik på at bringe trafikken videre til TDC s backhaul, idet der her alene sker sammenkobling af TDC-ejet udstyr fra begge sider. Hvis den videre transport af trafikken fra de fremskudte indkoblingspunkter derimod sker i eget net eller ved køb af backhaul fra et alternativt teleselskab, er det nødvendigt at købe et samhusningsprodukt på de fremskudte indkoblingspunkter fra TDC sammen med uncontended VULA herpå. FORPLIGTELSE OG BEGRUNDELSE 52
Endvidere bemærker Erhvervsstyrelsen, at forpligtelsen for TDC til at give netadgang til samhusning indebærer, at TDC ikke må administrere netadgangsforpligtelsen på en måde, der tvinger de alternative teleselskaber til at købe mere kapacitet, end de reelt har behov for. TDC er derfor efter Erhvervsstyrelsens opfattelse forpligtet til at udbyde produkter, der er tilpasset de behov, som de alternative teleselskaber har. Dette betyder eksempelvis, at TDC er forpligtet til at tilbyde plads til et rack, eller en hylde i et rack, medmindre det ikke er praktisk muligt at indgå en aftale om samhusning på den konkrete geografiske position. Såfremt Erhvervsstyrelsen ikke begrænser TDC s forpligtelse til at give netadgang til delstrækninger, vurderes det som usandsynligt, at der vil blive investeret i anvendelsen af vectoringteknologien inden for en overskuelig tidshorisont. Danmark risikerer dermed at gå glip af en teknologisk udvikling, der vil kunne medføre højere båndbredder til en række slutbrugere. Idet denne delafgørelse identificerer de konkurrencemæssige konsekvenser og pålægger TDC en række forpligtelser for at kompensere for disse, finder Erhvervsstyrelsen det proportionalt at ændre netadgangsforpligtelsen på den ovenfor beskrevne måde. Anmodning fra de alternative teleselskaber om anvendelse af vectoring Udgangspunktet for Erhvervsstyrelsens regulering er, at de alternative teleselskaber skal kunne konkurrere med TDC på lige vilkår om kunderne på detailmarkedet. Sikring heraf kan efter Erhvervsstyrelsens vurdering ske på to måder enten med en såkaldt symmetrisk regulering eller ved en forpligtelse for TDC til at imødekomme anmodninger om netadgang til VULA med de højere og mere forudsigelige hastigheder, der følger af anvendelse af vectoring. Symmetrisk regulering vil indebære, at såvel TDC som alternative teleselskaber kan etablere sig i fremskudte indkoblingspunkter med vectoringteknologien mod til gengæld at forpligte sig til at levere VULA til øvrige selskaber på regulerede vilkår og til regulerede priser. For alternative teleselskaber indebærer det, at disse i givet fald også vil skulle levere til TDC. Imødekommelse af anmodninger om netadgang vil indebære, at TDC forpligtes til at imødekomme rimelige anmodninger fra alternative teleselskaber, der beder TDC om at foretage den nødvendige opgradering af kobbernettet med vectoringteknologien. For så vidt angår symmetrisk regulering, forudsætter denne, at adgang til delstrækninger afskæres for alle andre end det selskab, der varetager DSLAM en i det enkelte fremskudte indkoblingspunkt. Formålet er at beskytte foretagne investeringer i vectoringteknologien. Konkret vil dette betyde, at alternative teleselskabers investeringer i vectoring på et fremskudt indkoblingspunkt i givet fald skal sikres mod TDC s opsætning af visse typer udstyr i eget net. Dertil kommer, at der i givet fald vil være tale om en regulering uden for den sædvanlige SMP-regulering, der finder sted efter telelovens 41-47. FORPLIGTELSE OG BEGRUNDELSE 53
En symmetrisk regulering 10 vil indebære, at styrelsen for hvert fremskudt indkoblingspunkt, efterhånden som vectoring herpå varsles, skal vurdere konkurrencesituationen og om nødvendigt træffe afgørelse om at pålægge det givne selskab TDC eller et alternativt teleselskab de nødvendige forpligtelser om fx netadgang, priser og vilkår. Erhvervsstyrelsen vurderer, at en sådan regulering vil skabe usikkerhed blandt selskaberne grundet manglende forudsigelighed. Hertil kommer, at de enkelte alternative teleselskaber kunne forventes at anvende forskellige løsninger i relation til fx udstyr, grænseflader, ordrehåndteringssystemer mv. Endelig bemærker styrelsen, at kun to alternative teleselskaber på nuværende tidspunkt er til stede på i alt fem fremskudte indkoblingspunkter. Erhvervsstyrelsen finder på den baggrund ikke, at en sådan symmetrisk regulering er hensigtsmæssig og proportional. Styrelsen finder, at målet om at skabe lige konkurrencevilkår med henblik på at levere bredbåndstjenester til slutbrugerne på en mere proportional måde kan nås ved at forpligte TDC til at imødekomme rimelige anmodninger om netadgang til VULA med de højere og mere forudsigelige hastigheder, der følger af anvendelse af vectoring. Med nærværende delafgørelse skal TDC derfor imødekomme rimelige anmodninger om netadgang til VULA med de højere og mere forudsigelige hastigheder, der følger af anvendelse af vectoring på fremskudte indkoblingspunkter. Det betyder, at de alternative teleselskaber med en sådan rimelig anmodning kan anmode TDC om at foretage den nødvendige opgradering af kobbernettet med vectoringteknologien på fremskudte indkoblingspunkter, hvor TDC ikke allerede selv har varslet anvendelse af vectoring. De alternative teleselskaber kan således på baggrund af egne vurderinger af forretningspotentialet i forskellige områder anmode TDC om en sådan opgradering, uanset om selskabet i forvejen er til stede på det pågældende fremskudte indkoblingspunkt. De alternative teleselskaber kan dog ikke inden for rammerne af denne delafgørelse anmode TDC om etablering af nye fremskudte indkoblingspunkter. Herved får de alternative teleselskaber mulighed for at initiere brugen af vectoring. Selskaberne bevarer dermed incitamentet til at træffe beslutninger i relation til egne forretningsplaner og tjenesteudbud, uanset at TDC med muligheden for at tage vectoring i brug afskærer de alternative teleselskaber fra selv fysisk at etablere sig i de fremskudte indkoblingspunkter med egen platform. De alternative teleselskaber sikres dermed de samme muligheder som TDC for at foretage vurderinger af forretningspotentiale og beslutte i hvilke områder, det kan være attraktivt at opgradere fremskudte indkoblingspunkter med vectoring med henblik på at nå ud til slutbrugerne med højere hastigheder. 10 Det er i medfør af telelovens 33, stk. 2, muligt at pålægge forpligtelser på udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, hvis dette er nødvendigt, for at alle slutbrugere kan kommunikere indbyrdes eller for at skabe interoperabilitet. Erhvervsstyrelsen kan i medfør af bestemmelsen gribe ind enten på baggrund af en anmodning fra en udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester eller af egen drift, hvis der ikke er blevet indgået en aftale. Bestemmelsen følger af adgangsdirektivets artikel 5, stk. 1. FORPLIGTELSE OG BEGRUNDELSE 54
De alternative teleselskaber er således ikke afhængige af, at TDC måtte finde grundlag for at foretage en opgradering af et givent fremskudt indkoblingspunkt med vectoring, ligesom TDC derved heller ikke kan forhindre en sådan opgradering. På den måde skabes der mulighed for, at aktørerne på bredbåndsmarkedet kan konkurrere om at levere bredbåndstjenester til slutbrugerne på tværs af flere platforme uafhængigt af TDC s beslutninger om valg af platform i TDC s investeringsplanlægning. Af samme grund regulerer marked 4-afgørelsen TDC på tværs af platforme for derved at fratage TDC incitamentet til at foretage konkurrencefordrejende investeringer. Ved at give telebranchen mulighed for at initiere en opgradering af kobbernettet med vectoring udvides de alternative teleselskabers mulighed for at konkurrere med TDC, idet selskaberne får mulighed for at udvikle produkter baseret på VULA-produktet. Som det fremgår af danmarkskortene i afsnit 1.5.2.1 og afsnit 1.5.2.2, er der i flere centralområder sammenfald mellem geografiske områder dækket af kobbernettet baseret på VDSL og henholdsvis kabel-tv-nettet og fibernettet. Endvidere har TDC i selskabets e-mail af 12. august 2013 til Erhvervsstyrelsen anslået, at 168.991 adresser på landsplan både kan modtage bredbånd via kabel-tvnettet og samtidig er koblet til kobbernettet med en DSLAM så nær ved husstanden, at der er en dæmpning på under 10 db. I praksis betyder det, at de alternative teleselskaber, som kun i begrænset omfang har fundet det lønsomt at være til stede på andre platforme end kobberplatformen, i højere grad får mulighed for selvstændigt at træffe beslutning om at tage konkurrencen op med TDC om levering af højhastighedsbredbånd. Samtidig begrænses TDC s first-mover-fordel ved, at de alternative teleselskaber får mulighed for at beslutte, hvor det måtte være attraktivt at foretage opgradering af kobbernettet med vectoring. Selskaberne stilles dermed så vidt muligt lige i konkurrencen med TDC om at levere højhastighedsbredbånd til slutbrugerne. Erhvervsstyrelsen anerkender imidlertid, at det kan være nødvendigt at fastsætte nogle rammer for TDC s forpligtelse til at imødekomme sådanne anmodninger og dermed sikre overensstemmelse med TDC s reelle produktionskapacitet således, at TDC ikke får ukontrollable omkostninger til vectoring. Samtidig finder Erhvervsstyrelsen det hensigtsmæssigt, at TDC af hensyn til de alternative teleselskaber giver oplysninger om produktionskapacitet både på kort sigt og lidt længere sigt. Hermed får alternative teleselskaber mulighed for at planlægge egne udrulningsplaner og -ønsker og udarbejde en forretningsplan uafhængigt af TDC s planer for levering af højere hastigheder til slutbrugerne. Erhvervsstyrelsen vurderer, at en forpligtelse for TDC til at udmelde produktionskapaciteten for hvert kvartal mindst to år frem sikrer disse hensyn. Erhvervsstyrelsen har forståelse for, at forventningen til produktionskapaciteten for kvartaler, der ligger mere end et år frem i tiden, kan være forbundet med en FORPLIGTELSE OG BEGRUNDELSE 55
vis usikkerhed. Erhvervsstyrelsen finder det derfor rimeligt, at TDC gives mulighed for at afvige i mindre grad fra de tidligere udmeldte produktionsplaner. Erhvervsstyrelsen vil i vurderingen af den udmeldte produktionskapacitets størrelse inddrage oplysninger om omfanget af TDC s etablering af nye fremskudte indkoblingspunkter, der ligeledes etableres med vectoring. Baggrunden herfor er, at styrelsen finder det afgørende, at der er et rimeligt forhold mellem antallet af nyetablerede fremskudte indkoblingspunkter med vectoring, som alene besluttes af TDC, og produktionskapaciteten for opgradering af eksisterende indkoblingspunkter med vectoring, hvor de alternative teleselskaber kan fremsætte anmodninger om vectoring. En fordeling af produktionskapaciteten med halvdelen til TDC og halvdelen til de alternative operatører sikrer efter Erhvervsstyrelsens vurdering både TDC og de alternative operatører en rimelig adgang til produktionskapaciteten. Såvel TDC som de alternative teleselskaber har mulighed for at indbringe spørgsmål om manglende imødekommelse af en anmodning for Erhvervsstyrelsen. Det kan fx være tilfældet, hvis et alternativt teleselskab indgiver anmodninger, der beslaglægger hele den samlede produktionskapacitet et givent kvartal, og der efterfølgende er andre, som også ønsker del i dette kvartals kapacitet. I forbindelse med den gennemførte høring over udkast til nærværende delafgørelse har TDC anført ønsket om en nærmere beskrevet proces for planlægning og prioritering af rimelige anmodninger. Flere alternative teleselskaber har anerkendt et behov herfor. Erhvervsstyrelsen er i den forbindelse enig med TDC i, at denne proces bør være transparent og ikke-diskriminerende både i forholdet mellem TDC og de alternative teleselskaber og mellem de alternative teleselskaber indbyrdes. På den baggrund forpligtes TDC til at indgå i en dialog med de alternative teleselskaber med henblik på at opnå enighed om en proces for planlægning og prioritering af imødekommelse af rimelige anmodninger. Processen skal i givet fald leve op til de anførte kriterier. Erhvervsstyrelsen vil føre tilsyn hermed i forbindelse med styrelsens tilsyn med TDC s standardtilbud. Hvis TDC ikke pålægges at imødekomme rimelige anmodninger om opgradering af kobbernettet med vectoring, vil de alternative teleselskaber ikke have de samme muligheder som TDC for at kunne foretage strategisk forretningsplanlægning og dermed ikke kunne konkurrere med TDC på lige vilkår om at levere højhastighedsbredbånd til slutbrugerne. Det er derfor Erhvervsstyrelsens vurdering, at en forpligtelse for TDC til at imødekomme rimelige anmodninger er såvel rimelig som proportional. Det er i den forbindelse styrelsens vurdering, at de omkostninger, der er forbundet med at opgradere et fremskudt indkoblingspunkt med vectoring, jf. ovenfor afsnit 1.5.2.3, står i rimeligt forhold til de fordele, som TDC også selv får af investeringerne, idet TDC efterfølgende på tilsvarende vis vil kunne levere højere hastigheder til egne slutbrugere. FORPLIGTELSE OG BEGRUNDELSE 56
Erhvervsstyrelsen bemærker i forlængelse heraf, at denne mulighed for de alternative teleselskaber til at anmode TDC om brug af vectoring i øvrigt er foreslået af TDC. Undtagelse af visse fremskudte indkoblingspunkter Ikke alle fremskudte indkoblingspunkter egner sig til at blive opgraderet med vectoring. I den forbindelse er antallet af linjer, der udgår fra de fremskudte indkoblingspunkter afgørende. Hvis antallet af linjer, der vil kunne få fordel af vectoring, er så få, at omkostningerne forbundet med opgradering af punktet med vectoring ikke står mål hermed, vil det ikke være proportionalt ud fra en samlet økonomisk betragtning at tage vectoring i anvendelse på det pågældende fremskudte indkoblingspunkt. På et fremskudt indkoblingspunkt kan der også være så mange linjer, der ville kunne få fordel af vectoring, at det overstiger grænsen for en vectoringgruppe. I sådanne tilfælde er det ikke teknisk muligt at tage vectoring i anvendelse på samtlige linjer, der potentielt ville kunne få fordel af vectoring, på det pågældende fremskudte indkoblingspunkt, og punktet kan derfor undtages. I forbindelse med Erhvervsstyrelsens tilsyn vil styrelsen vurdere en sådan liste, herunder om de på listen anførte fremskudte indkoblingspunkter kan være strategisk placeret i forhold til de alternative teleselskabers interesse i at opgradere kobbernettet uden for coaxområderne. Styrelsen kan i den forbindelse gøre listen til genstand for høring i branchen. Hvis TDC ikke gives mulighed for på forhånd at undtage fremskudte indkoblingspunkter, hvor det af tekniske grunde ikke vil være relevant at udbygge med vectoring, risikerer såvel TDC som de alternative operatører at bruge unødige ressourcer på anmodninger, der ikke vil være rimelige. Erhvervsstyrelsen finder det derfor rimeligt at give TDC mulighed for på forhånd at undtage fremskudte indkoblingspunkter, der opfylder de beskrevne betingelser. Endeudstyr Det følger af afrapporteringen af 12. marts 2013 fra vectoringarbejdsgruppen til VULA-forum, at der er behov for en koordinering af det endeudstyr, som anvendes i de områder, hvor vectoringteknologien anvendes. Dette skyldes, at visse typer endeudstyr vil kunne ødelægge ydelsen på andre linjer i områderne, og selv vil blive forstyrret, hvis anvendelse af hardware og software ikke koordineres selskaberne imellem. Det kan derfor være nødvendigt at opgradere eller udskifte enheder, der anvendes i forbindelse med BSA eller VULA i områder, hvor vectoringteknologien bringes i anvendelse. TDC har som ejer af kobbernettet en umiddelbar fordel ved at skulle koordinere krav om nødvendig opgradering eller udskiftning af udstyr. For at sikre lige vilkår mellem TDC og de alternative teleselskaber er det nødvendigt, at TDC fastsætter rimelige og ikke-diskriminerende procedurer for optagelse af udstyr på FORPLIGTELSE OG BEGRUNDELSE 57
vectoring whitelisten og offentliggør oplysninger om de typer af endeudstyr, der må anvendes i områder, hvor TDC anvender vectoring. Baggrunden herfor er, at de alternative selskaber derved på en rimelig og rettidig måde bliver bekendt med, hvilket endeudstyr der kan indgå i områder, hvor vectoringteknologien anvendes. Denne information kan tillige have betydning for de alternative teleselskabers investering i nyt endeudstyr i andre områder. Dertil kommer, at forpligtelsen for TDC til at fastsætte rimelige og ikkediskriminerende procedurer for optagelse af nyt udstyr på vectoring whitelisten selvstændigt har til formål at sikre, at netop procedurerne ikke bliver en barriere for konkurrencen. Ifølge vectoringarbejdsgruppens afrapportering til VULA-forum den 12. marts 2013 planlægger TDC at indarbejde en liste over godkendt endeudstyr i TDC s standardtilbud, som offentliggøres på selskabets hjemmeside. TDC har dermed allerede planer om at offentliggøre listen på en måde, der beskrives i forpligtelsen ovenfor. TDC har derudover i forbindelse med arbejdet i VULA-forum oplyst, at selskabet planlægger at etablere en procedure, der sikrer, at udstyr kan optages på listen med kort varsel og lille ressourceforbrug for de alternative teleselskaber. For at de alternative selskaber skal have mulighed for at påvirke processen med at få nye typer endeudstyr godkendt, vurderer Erhvervsstyrelsen, at det er proportionalt at pålægge TDC at behandle alle indkommende forespørgsler om optagelse af konkret endeudstyr på samme måde. Det vil sige at selskabet skal behandle henvendelser om dette emne på samme måde, uanset om forespørgslen stammer fra et alternativ teleselskab eller fra en af TDC s egne afdelinger. Såfremt Erhvervsstyrelsen ikke pålægger TDC en forpligtelse til at offentliggøre en liste over kompatibelt endeudstyr, samt kriterier for optagelse af udstyr på denne, vil TDC have mulighed for at tilbageholde sådanne informationer og dermed kunne opnå en konkurrencemæssig fordel, idet alternative teleselskaber vil have vanskeligt ved at planlægge deres indkøb af udstyr fremadrettet. Idet TDC under alle omstændigheder må formodes at skulle udarbejde en liste over kompatibelt endeudstyr til intern brug, finder Erhvervsstyrelsen ikke, at der er tale om en indgribende forpligtelse. Set i forhold til de konsekvenser en manglende offentliggørelse kan få, vurderer Erhvervsstyrelsen at det er proportionalt at pålægge TDC den omtalte forpligtelse. Test af proces for og systemer til drift og engroskundehåndtering m.v. For at sikre grundlaget for en hurtig og smidig introduktion af vectoringteknologien forpligtes TDC til at gennemføre en test af drifts- og bestillingsproces samt indgående håndteringssystemer inden egentlig drift. Testen kan dog først gennemføres efter offentliggørelse (og indsendelse) af standardtilbuddet, idet de alternative teleselskaber, der forudsættes at deltage i testen, skal kende produktet samt vilkår og betingelser for at aftage dette. FORPLIGTELSE OG BEGRUNDELSE 58
Baggrunden for at forpligte TDC til at gennemføre sådanne test med deltagelse af de alternative teleselskaber er, at netop problemer med bl.a. bestillingsproces og -systemer i særlig grad har forsinket og vanskeliggjort introduktionen af VULA. Ved at forpligte TDC til at gennemføre en sådan test inden afgørelsens ikrafttræden forventer Erhvervsstyrelsen, at introduktionen af vectoring kommer til at ske under langt mere ordnede forhold og uden en lang række af den type fejl, der har været i forbindelse med introduktionen af VULA. Erhvervsstyrelsen bemærker i forlængelse heraf, at de alternative teleselskaber i regi af VULA-forum og underliggende arbejdsgrupper har efterlyst netop gennemførelse af en sådan testfase. Dertil kommer, at også TDC finder gennemførelse af en sådan test hensigtsmæssig. TDC s ret til at gennemføre forsøg med vectoringteknologien følger allerede af den gældende marked 4-afgørelse, så konsekvensen af ikke at inkludere bestemmelser om et testforløb som beskrevet ovenfor vil alene betyde, at TDC ikke er forpligtet til at teste deres bestillingssystemer m.v. i forhold til de alternative teleselskaber. Der vil dermed være risiko for, at perioden efter ikrafttræden af denne delafgørelse vil være præget af fejl og forsinkelser. Henset til at TDC i deres høringssvar angiver en løsning, hvor de alternative teleselskaber inddrages i et testforløb, forekommer forpligtelsen ikke indgribende, også idet teleselskaberne har relativt vide rammer til at fastlægge det endelige forløb. Forpligtelsen vurderes derfor at være proportional, når denne ses i forhold til de konkurrencemæssige konsekvenser det kan have, at de alternative teleselskaber ikke har tilrettet deres systemer, når vectoringteknologien tages i brug. 3.1.2 Migrering Efter marked 4-afgørelsens migreringsforpligtelse er TDC forpligtet og berettiget til at overføre de alternative teleselskabers rå kobberforbindelser til VULA i de tilfælde, hvor TDC fraviger kvalitetskravet som følge af en beslutning om at opgradere kobbernettet, hvor forbindelserne som følge heraf bliver berørt kvalitetsmæssigt, og hvor de alternative teleselskaber ikke ønsker at etablere sig i det fremskudte indkoblingspunkt. Forpligtelsen og berettigelsen for TDC til at tvangsmigrere rå kobberforbindelser til VULA udvides, hvor TDC gør brug af vectoring. 3.1.2.1 Forpligtelse TDC er berettiget og forpligtet til at overføre de alternative teleselskabers rå kobberforbindelser, der udgår fra et fremskudt indkoblingspunkt (delstrækninger af rå kobber) til VULA i tilfælde, hvor TDC på det pågældende fremskudte indkoblingspunkt gør brug af vectoring som følge af en beslutning om at opgradere kobbernettet, og hvor opretholdelse af de pågældende forbindelser vil forhindre en realisering af fordelene ved brug af vectoring. Det betyder endvidere, at TDC i tilfælde af en sådan tvangsmigrering er forpligtet til at gennemføre migreringen til VULA uden at opkræve særskilt beta- FORPLIGTELSE OG BEGRUNDELSE 59
ling herfor. TDC er endvidere forpligtet til at betale for en eventuel udskiftning af endeudstyr hos slutbrugeren, i det omfang eksisterende udstyr ikke kan genanvendes. I de tilfælde, hvor anvendelse af vectoring sker efter anmodning fra et alternativt teleselskab, er TDC på samme måde berettiget og forpligtet til at overføre forbindelser tilhørende andre alternative teleselskaber, end det selskab, der har anmodet herom, til VULA, i det omfang, disse forbindelser forhindrer realiseringen af fordelene ved brug af vectoring. TDC er endvidere forpligtet til at gennemføre denne migrering uden at opkræve særskilt betaling herfor, ligesom TDC er forpligtet til at afholde eventuelle omkostninger til udskiftning af endeudstyr. TDC skal imidlertid ikke afholde omkostninger til migrering og udskiftning af udstyr, herunder endeudstyr, til det alternative teleselskab, der frivilligt har anmodet om anvendelse af vectoring på et konkret fremskudt indkoblingspunkt. TDC skal dog tilbyde netadgang til migrering til VULA på regulerede vilkår og til den regulerede pris. 3.1.2.2 Begrundelse En opgradering af kobbernettet som følge af en beslutning om at gøre brug af vectoring kan få kvalitetsmæssige konsekvenser for de linjer, der signalbehandles med vectoring. De kvalitetsmæssige konsekvenser ved brug af vectoring udmønter sig imidlertid anderledes end ved etablering af fremskudte indkoblingspunkter, som beskrevet i marked 4-afgørelsen. Hvis de alternative teleselskaber benytter sig af VDSL-teknologier, vil sådanne forbindelser mindske effekten af vectoring og dermed de facto udgøre en forhindring for TDC s investeringer heri. Der er således tale om, at de alternative teleselskabers VDSL-forbindelser forhindrer udnyttelsen af vectoringteknologien, men der er ikke tale om en egentlig kvalitetsforringelse. TDC er derfor på samme måde som ved muligheden for efter marked 4- afgørelsen at fravige på kvalitetskravene berettiget og forpligtet til at migrere de rå kobberforbindelser (delstrækninger af rå kobber), som måtte forhindre realiseringen af fordelene ved brug af vectoring fra det fremskudte indkoblingspunkt, til VULA. I de tilfælde, hvor de alternative teleselskaber ikke har noget valg i forhold til migrering til VULA og således bliver tvangsmigreret af TDC, er der tale om en ensidig kommerciel beslutning truffet af TDC. Det er derfor rimeligt og proportionalt, at TDC, som har truffet de investeringsbeslutninger, der fører til de pågældende omkostninger for de alternative teleselskaber, også afholder disse omkostninger, således at de alternative teleselskaber får dækket omkostningerne, der er direkte forbundet med den tvangsmæssige migrering, herunder også omkostninger til udskiftning af fx slutbrugerens endeudstyr. I de tilfælde, hvor tvangsmigrering af et alternativt teleselskabs forbindelser sker som følge af, at et andet alternativt teleselskab fremsætter en anmodning om netadgang til VULA med de højere og mere forudsigelige hastigheder, der føl- FORPLIGTELSE OG BEGRUNDELSE 60
ger af anvendelse af vectoring, er TDC på samme måde berettiget og forpligtet til at foretage tvangsmigrering samt afholde omkostninger forbundet hermed. Baggrunden for, at TDC skal afholde omkostningerne til migrering, når andre alternative teleselskaber anmoder om brug af vectoring, er, at TDC som ejer af kobbernettet er pålagt en række forpligtelser om netadgang som følge af selskabets stærke markedsposition. TDC er således forpligtet til at stille nettet til rådighed for andre, og forpligtet til at sikre, at brugen heraf kan ske på lige vilkår, uden at eventuelle migreringsomkostninger står i vejen herfor. Dertil kommer, at TDC som ejer af kobbernettet og som den største udbyder af bredbåndsforbindelser til slutbrugere baseret på kobberplatformen i alle tilfælde vil få fordel af en sådan opgradering af kobbernettet i form af en opgraderet infrastruktur. Uanset om TDC selv initierer brugen af vectoring, eller dette sker efter anmodning fra et alternativt teleselskab, skal TDC afholde egne omkostninger forbundet hermed. Baggrunden herfor er, som også nævnt ovenfor, at TDC i alle tilfælde vil få fordel af en sådan opgradering af kobbernettet. Hvis et alternativt teleselskab anmoder TDC om netadgang til VULA med de højere og mere forudsigelige hastigheder, der følger af anvendelse af vectoring, vil eventuel migrering af forbindelser til VULA blive betragtet som frivillig. Idet migreringen er baseret på teleselskabernes egne kommercielle overvejelser er det Erhvervsstyrelsens vurdering, at det ikke vil være proportionalt i disse situationer at forpligte TDC til at afholde eventuelle omkostninger til udskiftning af udstyr, herunder udskiftning af endeudstyr, hvorfor det anmodende alternative teleselskab selv skal afholde egne omkostninger. Det er derudover styrelsens vurdering, at varslingsperioden giver det anmodende alternative teleselskab rimelig tid til at foretage den nødvendige udskiftning eller opgradering af endeudstyr samt om nødvendigt at anmode TDC om optagelse af udstyr på vectoring whitelisten. Såfremt Erhvervsstyrelsen ikke forpligter TDC til at tvangsmigrere de alternative teleselskaber til VULA, vil de alternative teleselskaber skulle afholde en række omkostninger i forbindelse med skiftet til nye netadgangsprodukter, når TDC s forpligtelse til at tilbyde delstrækninger bortfalder. Når TDC selv træffer beslutning om brug af vectoring, har selskabet mulighed for at budgettere med migreringsomkostninger i forbindelse med selskabets forretningsplaner. Dertil kommer, at TDC i tilfælde, hvor et alternativt teleselskab anmoder om brug af vectoring, som ejer af kobbernettet er forpligtet til at stille nettet til rådighed for andre, uden at eventuelle migreringsomkostninger står i vejen herfor, hvorfor TDC er nærmere end andre alternative teleselskaber til at bære migreringsomkostningerne forbundet dermed. Erhvervsstyrelsen har i den forbindelse noteret, at de samlede migreringsomkostninger forventes at være beskedne som følge af den begrænsede tilstedeværelse af alternative teleselskaber på de fremskudte indkoblingspunkter. Migreringsforpligtelsen sikrer således både slutbrugere og alternative teleselskaber forudsigelighed i en kontinuerlig adgang til et reguleret netadgangsprodukt. Samlet set vurderer Erhvervsstyrelsen derfor, at der er tale om proportional udvidelse af migreringsforpligtelsen i marked 4-afgørelsen. FORPLIGTELSE OG BEGRUNDELSE 61
3.1.3 Kompensation Efter marked 4-afgørelsen er TDC forpligtet til at yde de alternative teleselskaber kompensation for tabte investeringer i de tilfælde, hvor selskabernes overgang til VULA sker ved tvangsmæssig migrering. Forpligtelsen for TDC til at yde kompensation udvides til at omfatte tilfælde, hvor TDC gør brug af vectoring. 3.1.3.1 Forpligtelse TDC skal yde de alternative teleselskaber kompensation for foretagne investeringer i de tilfælde, hvor selskabernes overgang til VULA sker ved tvangsmæssig migrering som følge af TDC s beslutning om at gøre brug af vectoring. TDC skal yde kompensation i overensstemmelse med principperne for beregning af kompensation ved overgang til VULA i marked 4-afgørelsens pkt. 3.4.5. Det fremgår heraf blandt andet, at kompensationen fastsættes som et engangsbeløb pr. berørt linje. Denne forpligtelse udvides således, at TDC desuden er forpligtet til at yde en individuelt beregnet kompensation i tilfælde, hvor en kompensation i form af et engangsbeløb pr. berørt linje ikke er dækkende. Dette er i overensstemmelse med TDC s standardtilbud, hvori selskabet har fastsat en kompensation på 1000 kr. pr. linje, men derudover giver mulighed for en individuelt beregnet kompensation. Uanset principperne for beregning af kompensation ved overgang til VULA i marked 4-afgørelsen skal TDC dog ikke yde kompensation for udskiftning af VDSL-endeudstyr, som er anskaffet senere end 6 måneder efter, at TDC har offentliggjort vectoring whitelisten. I tilfælde, hvor anvendelse af vectoring sker efter anmodning fra et alternativt teleselskab, skal TDC ikke yde kompensation for eventuelle tabte investeringer til det alternative teleselskab, der anmoder om denne netadgang. TDC skal dog i tilfælde hvor et alternativt teleselskab anmoder om brug af vectoring yde andre alternative teleselskaber kompensation for tabte investeringer i overensstemmelse med ovenstående uden mulighed for refusion eller anden form for godtgørelse hos det alternative teleselskab, der anmoder om denne netadgang. TDC har ikke ret til kompensation i tilfælde, hvor et alternativt teleselskab anmoder om brug af vectoring. 3.1.3.2 Begrundelse På samme måde som ved tvangsmigrering som følge af TDC s beslutning om etablering af fremskudte indkoblingspunkter har de alternative teleselskaber som følge af TDC s beslutning om anvendelse af vectoring ikke noget valg i forhold til migrering til VULA, og selskaberne bliver tvangsmigreret. Det er derfor rimeligt og proportionalt, at TDC, som har truffet beslutningen om opgradering af FORPLIGTELSE OG BEGRUNDELSE 62
kobbernettet, også i de situationer kompenserer de alternative teleselskaber for disses tabte investeringer. På samme måde er der tale om omkostninger, som TDC i givet fald må tage højde for i sin beregning af en forretningsplan i forbindelse med den konkrete beslutning om opgradering af nettet og således ikke omkostninger, som de alternative teleselskaber bærer ansvaret for eller skal dække. Udgangspunktet for beregningen af kompensationen er principperne i marked 4- afgørelsen. Forpligtelsen udvides dog således, at TDC tillige som alternativ til at yde en kompensation pr. berørt linje forpligtes til at yde en individuelt beregnet kompensation i tilfælde, hvor en kompensation pr. berørt linje ikke er dækkende. Baggrunden herfor er, at de alternative teleselskaber kan have foretaget investeringer i udstyr uden endnu at have erhvervet slutbrugere. I sådanne tilfælde vil en kompensation pr. berørt linje ikke medføre kompensation, uagtet at det berørte alternative teleselskab faktisk vil have tabte investeringer i udstyr. Derudover begrænses forpligtelsen således, at TDC ikke er forpligtet til at yde kompensation for udskiftning af VDSL-endeudstyr, som er anskaffet senere end 6 måneder efter, at TDC har offentliggjort vectoring whitelisten. Der er efter Erhvervsstyrelsens vurdering tale om en rimelig begrænsning i TDC s forpligtelse til at yde kompensation, idet alternative teleselskaber med TDC s offentliggørelse af vectoring whitelisten har mulighed for at indkøbe nyt udstyr i overensstemmelse med denne liste og dermed har mulighed for at indrette sig efter, hvilket udstyr der anvendes fremover, og på den måde kan medvirke til at begrænse de samlede omkostninger forbundet med en opgradering med vectoring. Kompensationen dækker ifølge marked 4-afgørelsen reelt afholdte og dokumenterede tabte investeringer baseret på afskrivning af eksisterende udstyr (fx transmissionsudstyr) på fem år. Kompensationen dækker således ikke alene DSLAM-udstyr, men også investeringer i andet udstyr det vil sige udstyr, som ikke kan genanvendes efter migrering til VULA mens omkostninger til fx arbejdstimer til projektledelse og etablering omvendt ikke dækkes. Baggrunden herfor er, at det efter styrelsens vurdering ikke er proportionalt at pålægge TDC at kompensere for omkostninger til fx arbejdstimer til projektledelse og etablering, men alene for omkostninger forbundet med anskaffelse af udstyr (fx transmissionsudstyr). Hvis anvendelse af vectoring sker efter anmodning fra et alternativt teleselskab, har det pågældende alternative teleselskab på samme måde som TDC mulighed for at tage højde herfor i sin beregning af en forretningsplan, hvorfor selskabet selv må bære egne omkostninger i form af eventuelle tabte investeringer og omkostninger til fx udskiftning af endeudstyr hos slutbrugerne. I det omfang andre alternative teleselskaber som følge heraf måtte have tabte investeringer og omkostninger til fx udskiftning af udstyr, skal TDC kompensere for disse omkostninger. Baggrunden for, at TDC skal yde kompensation, er, FORPLIGTELSE OG BEGRUNDELSE 63
som også anført ovenfor vedrørende omkostninger ved migrering, at TDC som ejer af kobbernettet er pålagt en række forpligtelser om netadgang som følge af selskabets stærke markedsposition og derfor er forpligtet til at stille nettet til rådighed for andre. For at brugen heraf kan ske på lige vilkår, må kompensationen tilfalde alle selskaber, der migreres til VULA, uanset det ikke nødvendigvis er TDC, der i alle tilfælde har taget selvstændigt initiativ til opgraderingen af kobbernettet. Dertil kommer, at TDC som ejer af kobbernettet og den største udbyder med flest bredbåndsforbindelser til slutbrugere baseret på kobberplatformen i alle tilfælde vil få størst fordel af en sådan opgradering af kobbernettet i form af en opgraderet infrastruktur. Erhvervsstyrelsen har i den forbindelse endvidere lagt vægt på, at der på nuværende tidspunkt alene er to alternative teleselskaber til stede på fem forskellige fremskudte indkoblingspunkter. Erhvervsstyrelsen vurderer, at de alternative teleselskaber har et begrænset incitament til at opstille aktivt udstyr i fremskudte indkoblingspunkter, der kan opgraderes med vectoring, idet de alene vil blive kompenseret for udgifter til udstyr. Lønudgifter og omkostninger tilknyttet planlægningen af udbygningen vil således ikke blive kompenseret. Det er derfor Erhvervsstyrelsens samlede vurdering, at TDC s potentielle omkostninger forbundet med kompensationsordningen alt andet lige forventes at være begrænsede set i forhold til de samlede investeringer i opgradering med vectoring. Viser det sig imidlertid, at TDC skal kompensere for væsentligt flere tvangsmigreringer som følge af anmodninger om anvendelse af vectoring fra et alternativt teleselskab med deraf følgende væsentligt øgede omkostninger til kompensation, vil Erhvervsstyrelsen vurdere nødvendigheden af eventuelt at ændre denne forpligtelse og i givet fald træffe afgørelse herom. Uanset om TDC selv initierer brugen af vectoring eller dette sker efter anmodning fra et alternativt teleselskab, skal TDC således afholde egne omkostninger forbundet hermed og kan således ikke få kompenseret eventuelle tabte investeringer. Baggrunden herfor er, som også nævnt ovenfor, at TDC som ejer af kobbernettet i alle tilfælde vil kunne drage fordele af opgraderingen. Såfremt Erhvervsstyrelsen ikke fastsætter bestemmelser om kompensation, vil det enkelte alternative teleselskab risikere, at eventuelle investeringer i infrastruktur på de fremskudte indkoblingspunkter kan vise sig at være tabte i en situation, hvor selskabet ikke selv har anmodet om opgradering af punktet med vectoringteknologien. Idet kompensationsforpligtelsen supplerer migreringsforpligtelsen, og idet de alternative teleselskaber i mindst muligt omfang bør pålægges øgede omkostninger i situationer, de ikke selv har kontrol over, vurderer Erhvervsstyrelsen, at det er proportionalt at udvide kompensationsforpligtelsen i forhold til marked 4- afgørelsen. Det er således Erhvervsstyrelsens vurdering, at TDC som engrosudbyder af VULA-produktet samlet set har størst fordel af en opgradering med vectoring, og at der derfor samlet set vil være omkostningsårsagssammenhæng mellem fordelene ved vectoringopgraderingerne og TDC s samlede omkostninger forbundet hermed. FORPLIGTELSE OG BEGRUNDELSE 64
3.1.4 Netadgang til backhaulstrækninger Efter marked 4-afgørelsen er TDC forpligtet til at tilbyde de alternative teleselskaber netadgang til følgende to backhaulvarianter: 1. Ubundtet fiber på backhaulstrækninger. 2. TDC s kabelkanaler på backhaulstrækninger. Forpligtelsen for TDC til at tilbyde netadgang til backhaul præciseres i de tilfælde, hvor TDC er forpligtet til at give netadgang til en uncontended version af VULA-produktet fra fremskudte indkoblingspunkter. 3.1.4.1 Forpligtelse TDC skal tilbyde netadgang til ubundtet fiber fra fremskudte indkoblingspunkter, hvor selskabet samtidig er forpligtet til at tilbyde netadgang til den uncontended version af VULA-produktet. Denne forpligtelse er uafhængig af, om TDC anvender vectoringteknologien. Forpligtelsen for TDC til at tilbyde netadgang til backhaul gælder i overensstemmelse med marked 4-afgørelsen på strækningen fra det fremskudte indkoblingspunkt til et mere centralt beliggende punkt i nettet, hvorfra det er muligt for det alternative teleselskab enten via egen infrastruktur eller på kommercielle vilkår via øvrige selskabers infrastruktur at få videretransporteret datatrafikken til et punkt mere centralt i nettet. Det er ikke afgørende, om det fremskudte indkoblingspunkt er direkte forbundet med det mere centralt beliggende punkt, eller om der passeres andre fordelingspunkter på strækningen. Herfor betaler de alternative teleselskaber alene den almindelige LRAIC-pris, idet eventuelle etableringsomkostninger ved manglende kapacitet påhviler TDC. Har TDC ikke tilstrækkelig ledig kapacitet til at levere en sådan ubundtet fiber, skal TDC tilbyde en anden løsning, hvormed det alternative teleselskab kan transportere sin trafik bagud i nettet, således at den samlede forbindelse forbliver uncontended. Anvendes en anden uncontended løsning end ubundtet fiber, skal TDC afholde eventuelle yderligere omkostninger i forbindelse med anvendelse af dette alternativ. Det gælder også eventuelle omkostninger til nødvendigt ekstraudstyr som følge af, at de alternative teleselskaber henvises til andre løsninger. Omkostningerne for det alternative teleselskab må således ikke overstige de omkostninger, dette selskab ellers skulle have afholdt i forbindelse med leje af en ubundtet fiber på backhaulstrækningen. TDC skal i medfør af marked 4-afgørelsen fortsat tilbyde kabelkanaler på backhaulstrækninger, men kan ikke tilbyde kabelkanaler som alternativ til en ubundtet fiber fra fremskudte indkoblingspunkter, hvor der anvendes vectoring. 3.1.4.2 Begrundelse Når TDC opgraderer kobbernettet med fremskudte indkoblingspunkter og vectoringteknologien, vil de alternative teleselskabers adgang til rå kobberstrækninger FORPLIGTELSE OG BEGRUNDELSE 65
begrænses. Af hensyn til den fremadrettede konkurrence på markedet er det derfor nødvendigt, at de alternative teleselskaber tilbydes et reelt alternativ til det rå kobber. Som beskrevet i afsnit 3.1.1.2 vurderer Erhvervsstyrelsen, at en uncontended version af VULA-produktet til opsamling af trafik på de fremskudte indkoblingspunkter er egnet til at substituere delstrækninger, som er det produkt, de alternative teleselskaber hidtil har haft til rådighed fra fremskudte indkoblingspunkter. Med forpligtelsen for TDC til at tilbyde netadgang til backhaul i form af ubundtet fiber fra fremskudte indkoblingspunkter til et punkt mere centralt beliggende i nettet er de alternative teleselskaber sikret tilsvarende muligheder, som tilfældet er/har været med netadgang til rå kobber. Det er op til den enkelte engroskunde, om denne ønsker en enkelt fiber eller et fiberpar. Forpligtelsen er efter Erhvervsstyrelsens vurdering nødvendig for at sikre de alternative teleselskaber mulighed for at bære trafikken uncontended igennem nettet helt ude fra de fremskudte indkoblingspunkter uanset at de alternative teleselskaber ikke, som tilfældet er ved adgang til rå kobber, er fysisk til stede på de fremskudte indkoblingspunkter. Forpligtelsen modsvarer TDC s forpligtelse til efter marked 4-afgørelsen at tilbyde netadgang til backhaul som supplement til forpligtelsen til at tilbyde netadgang til rå kobber på delstrækninger. Som anført ovenfor er det Erhvervsstyrelsens vurdering, at de alternative teleselskaber kun i meget begrænset omfang har incitament til at udrulle egen fiber på denne strækning. Baseret på den hidtidige udvikling, er det således ikke Erhvervsstyrelsens forventning, at de alternative teleselskaber fremadrettet i større udstrækning vil anlægge egen infrastruktur på strækningen mellem fremskudte indkoblingspunkter og de bagvedliggende centraler, og der må derfor sikres en reel adgang for de alternative teleselskaber til TDC s net. På den baggrund er TDC forpligtet til at tilbyde netadgang til backhaul, jf. afsnit 3.1.4.1 Det er derfor Erhvervsstyrelsens vurdering, at der kan modelleres nye backhaulprodukter, der afspejler, at der er flere alternative teleselskaber om at dele omkostningerne til backhaul for uncontended VULA fra DSLAM en på et fremskudt indkoblingspunkt til en bagvedliggende central. Erhvervsstyrelsen bemærker i relation hertil, at der ikke eller kun i meget ringe omfang findes alternativ infrastruktur på strækningerne mellem centralerne og de fremskudte punkter sådan infrastruktur findes typisk på de mere centrale dele af nettet. Dette understreges dels af, at der på nuværende tidspunkt alene er to selskaber, der aftager rå kobber på delstrækninger fra fem forskellige fremskudte indkoblingspunkter, jf. skemaet i afsnit 1.5.2.5, og dels af at alternative teleselskaber, der baserer sin forretning på udbud af backhaul, efterspørger en forpligtelse for TDC til at give netadgang til backhaul på strækningerne mellem centralerne og de fremskudte punkter. Ifølge netadgangsforpligtelsen i marked 4-afgørelsen er TDC forpligtet til at foretage mindre, nødvendige tilpasninger af nettet. Dette kan eksempelvis være i FORPLIGTELSE OG BEGRUNDELSE 66
forbindelse med anvendelse af vectoring i et fremskudt indkoblingspunkt. Såfremt TDC i forbindelse med opgradering med vectoringteknologien vurderer, at der kan opstå behov for en udvidelse af kapaciteten i fibernettet, har selskabet i medfør af den obligatoriske varslingsperiode tilstrækkelig tid til at foretage en sådan udvidelse. Omkostningen ved denne udvidelse af kapaciteten kan derefter indgå i selskabets overvejelser vedrørende anvendelse af vectoringteknologien i fremskudte indkoblingspunkter. TDC har over for Erhvervsstyrelsen oplyst, at det er muligt for et alternativt teleselskab at have uncontended adgang uden nødvendigvis at have egen fiber tilbage til centralen. I stedet kan de alternative teleselskaber tildeles egen farve bølgelængde i fiberen bagud i nettet. Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at TDC inden for rammerne af forpligtelsen må levere et andet uncontended backhaulprodukt, såfremt selskabet i konkrete tilfælde ikke har tilstrækkeligt ubundtede fibre til, at de alternative teleselskaber kan have deres egen fiber. Såfremt Erhvervsstyrelsen ikke præciserer netadgangsforpligtelsen til backhaulstrækninger på den ovenfor beskrevne måde, vil adgangen til uncontended VULA risikere at blive illusorisk i tilfælde, hvor TDC ikke i øjeblikket har tilstrækkelig ledig fiberkapacitet til at transportere trafikken bagud i nettet. Idet fundamentet for at begrænse adgangen til delstrækninger på rå kobber baseres på adgang til en uncontended version VULA-produktet, finder Erhvervsstyrelsen det både rimeligt og proportionalt, at TDC tillige skal stille backhaulkapacitet til rådighed. 3.2. Forpligtelse til priskontrol TDC er ifølge marked 4-afgørelsen underlagt en forpligtelse til priskontrol. Den konkrete udmøntning af forpligtelsen fremgår af marked 4-afgørelsens pkt. 3.5. 3.2.1 Forpligtelse TDC s forpligtelse til priskontrol i medfør af marked 4-afgørelsen udvides til også at omfatte prissætning for VULA-produktet med de højere og mere forudsigelige hastigheder, der følger af anvendelse af vectoring. Erhvervsstyrelsen vil inden udgangen af 2014 træffe afgørelse om priser for VULA med vectoring. Erhvervsstyrelsen vil i denne prisafgørelse lægge til grund, at de totale omkostninger ved indførelse af vectoring udmøntes på alle bredbåndsforbindelser. 3.2.2 Begrundelse Idet denne delafgørelse udvider TDC s forpligtelse til at tilbyde netadgang til VULA-produktet, er det nødvendigt også at udvide forpligtelsen til priskontrol. Den nærmere begrundelse for, at det er nødvendigt at pålægge TDC en forpligtelse til priskontrol, følger af marked 4-afgørelsens pkt. 3.5. FORPLIGTELSE OG BEGRUNDELSE 67
Erhvervsstyrelsen afholdte den 26. september 2013 en høring over principper for fordeling af omkostninger ved anvendelse af vectoring. Erhvervsstyrelsen havde identificeret tre metoder, hvorved omkostningerne ved brug af vectoring kunne fordeles. Der var bred enighed i branchen om, at metoden, hvor de totale omkostninger udmøntes på alle bredbåndsforbindelser, er den mest hensigtsmæssige. Idet enhedsomkostningen ikke udelukkende pålægges forbindelser, som får gavn af vectoring, er det Erhvervsstyrelsen vurdering, at udviklingen mod højere hastigheder fremmes. Dertil kommer, at metoden efter Erhvervsstyrelsens vurdering er i overensstemmelse med eksisterende LRAIC-principper, hvor omkostninger som ikke kan henføres til specifikke forbindelser kan fordeles på tværs af alle forbindelser. Princippet anvendes eksempelvis ved omkostningsberegningen for BSA-forbindelser, der afspejler, at der for en andel af forbindelserne er etableret fiber mellem centralen og et fremskudt indkoblingspunkt. Med en udmøntning af de samlede omkostninger på alle bredbåndsforbindelser, skal det totale antal DSLAM med vectoring estimeres, for at omkostningerne til opgraderingen af nettet kan fastlægges ved de årlige opdateringer af LRAICpriserne. TDC skal, jf. afsnit 3.3.1, i nærværende delafgørelse varsle, hvis vectoring tages i brug på DSLAM, og det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at disse oplysninger vil kunne anvendes i forbindelse med de årlige opdateringer af LRAIC-priserne til brug for estimering af det totale antal DSLAM med vectoring. 3.3. Forpligtelse til transparens TDC er efter marked 4-afgørelsen forpligtet til at stille en række oplysninger til rådighed for de alternative teleselskaber, ligesom TDC er forpligtet til at udarbejde en varslingsprocedure, således at de alternative selskaber i forbindelse med TDC s opgradering af kobberaccessnettet som minimum varsles seks måneder før etablering af et fremskudt indkoblingspunkt. TDC kan undtagelsesvist benytte kortere varsel, hvis fx de alternative teleselskaber ikke er til stede i det pågældende område. TDC er derudover forpligtet til at udfærdige standardtilbud for de til enhver tid udbudte produkter omfattet af netadgangsforpligtelsen. 3.3.1 Forpligtelse Varsel for anvendelse af vectoring TDC s forpligtelse til transparens udvides i forbindelse med TDC s brug af vectoring. TDC skal som hovedregel varsle brug af vectoring på fremskudte indkoblingspunkter med minimum seks måneder. I tilfælde, hvor et alternativt teleselskab anmoder TDC om netadgang til VULA med de højere og mere forudsigelige hastigheder, der følger af anvendelse af vectoring, skal TDC på samme måde som hovedregel varsle anvendelsen med seks måneder. FORPLIGTELSE OG BEGRUNDELSE 68
Varslingsperioden skal dog forlænges til minimum 18 måneder, hvis et eller flere alternative teleselskaber som ikke selv har indgivet anmodning vil blive berørt. Med berørte alternative teleselskaber menes, at de pågældende selskaber har samhusning med henblik på opsætning af eget DSLAM-udstyr på det pågældende fremskudte indkoblingspunkt eller har fremsat anmodning herom. I ovenstående tilfælde, hvor et eller flere alternative teleselskaber umiddelbart berøres af opgraderingen, vil TDC dog kunne varsle brug af vectoring med seks måneder, hvis TDC kan dokumentere, at de berørte alternative teleselskaber er indforstået hermed. Såfremt TDC anvender længere varslingsperioder end angivet ovenfor, vil TDC have mulighed for efterfølgende at forkorte en konkret varslingsperiode. En forkortelse af varslingsperioden betragtes i denne kontekst som en fornyet varsling, og den resterende varslingsperiode skal således ifølge ovenstående udgøre minimum seks eller 18 måneder. Hvis der i varslingsperioden ikke længere eksternt afsættes delstrækninger af rå kobber fra det pågældende fremskudte indkoblingspunkt, kan TDC forkorte den resterende del af varslingsperioden ned til seks måneder. Efter udløbet af en given varslingsperiode er TDC ikke længere forpligtet til at give netadgang til delstrækninger fra det pågældende fremskudte indkoblingspunkt. Det gælder, uanset tidspunktet for oprettelsen af den pågældende forbindelse. Oplysninger ved varsel for anvendelse af vectoring TDC skal ved varsling af brug af vectoring på fremskudte indkoblingspunkter give berørte alternative teleselskaber særskilt og direkte besked. Denne besked skal som minimum indeholde oplysninger om: Det pågældende selskabs EN-numre (kredsløb), der berøres af anvendelsen af vectoring. Varslets start- og slutdato. Migreringsplan i tilfælde af tvangsmigrering til VULA. Tilbud på netadgang til VULA indeholdende en fast pris herfor. Fabrikat og type på det udstyr, der skal anvendes på hvert enkelt fremskudt indkoblingspunkt. Derudover skal oplysningerne gøres tilgængelige for andre engroskunder på TDC s hjemmeside. Hvis TDC efter retningslinjerne ovenfor forkorter varslet, skal TDC give berørte alternative teleselskaber særskilt og direkte besked herom, ligesom oplysninger herom skal fremgå af TDC s hjemmeside. TDC skal derudover efter anmodning fra et alternativt teleselskab stille en liste over EN-numre for de linjer, som alternative teleselskaber i givet fald måtte op- FORPLIGTELSE OG BEGRUNDELSE 69
rette efter varslets udsendelse og dermed også efter varslets udløb til rådighed uden beregning. Kompensation i forbindelse med varsel for anvendelse af vectoring TDC skal udover den oven for angivne kompensation ved tvangsmigrering yde kompensation i tilfælde af, at brug af vectoring forsinkes i forhold til det varslede tidspunkt. Dette gælder også, hvis TDC anvender et længere varsel, end selskabet er forpligtet til. TDC skal betale en løbende kompensation i hele perioden for forsinkelsen. Det betyder, at TDC skal udbetale kompensation fra tidspunktet for varslets udløb, og indtil vectoring faktisk tages i brug. TDC skal betale kompensationen til de berørte alternative teleselskaber. Det betyder, at hvis et alternativt teleselskab i varslingsperioden anmoder om netadgang til VULA med de højere og mere forudsigelige hastigheder, der følger af anvendelse af vectoring, vil det pågældende selskab blive omfattet af TDC s forpligtelse til at betale kompensation. Hvis det alternative teleselskab i forsinkelsesperioden anmoder om netadgang til VULA med de højere og mere forudsigelige hastigheder, der følger af anvendelse af vectoring, vil det pågældende selskab blive omfattet af TDC s forpligtelse til at betale kompensation efter udløbet af den almindelige leveringstid angivet i TDC s standardtilbud. Kompensationens størrelse udgør 50 kr. pr. måned for hver berørt forbindelse. Der skal derudover ydes kompensation for andre relaterede udgifter, som det berørte alternative teleselskab kan dokumentere. Efter tre måneders forsinkelse (udover varslingsperioden) forhøjes den samlede kompensation med 50 % for hver påbegyndt måned, forsinkelsen varer. Efter yderligere tre måneder det vil sige seks måneder udover varslingsperioden forhøjes den samlede kompensation med 100 % for hver påbegyndt måned. TDC skal dog ikke betale kompensation i tilfælde af force majeure for den del af forsinkelsen, der kan tilskrives force majeure. TDC skal udbetale den faste del af kompensationen på 50 kr. pr. måned for hver berørt forbindelse automatisk, det vil sige uden forudgående anmodning herom fra de pågældende berørte alternative teleselskaber. For så vidt angår eventuelt andre relaterede udgifter, som det berørte teleselskab kan dokumentere, skal TDC udbetale kompensationen efter anmodning (bilagt dokumentation) fra det pågældende alternative teleselskab. TDC kan ikke undlade at tage vectoring i brug som varslet. Der vil i givet fald være tale om forsinkelse, indtil vectoring tages i brug som oprindeligt varslet. Øvrige oplysninger, som TDC skal stille til rådighed For hvert af de fremskudte indkoblingspunkter, hvorpå vectoring kan tages i anvendelse, skal TDC som minimum oplyse følgende: FORPLIGTELSE OG BEGRUNDELSE 70
1. Geografisk dækningsområde. 2. Det samlede antal linjer, der udgår fra punktet (antal adresser, som kan tilkobles indkoblingspunktet). 3. Antal linjer, jf. pkt. 2, med en dæmpning under 5 db, der udgår fra punktet. 4. Antal linjer, jf. pkt. 2, med en dæmpning under 10 db, der udgår fra punktet. 5. Antal linjer, jf. pkt. 2, der udgår fra punktet, og hvor adressen samtidig er tilkoblet eller umiddelbart kan tilkobles YouSees kabel-tv-net, fordelt på det samlede antal linjer, linjer med en dæmpning på under 5 db og linjer med en dæmpning på under 10 db. 6. Antal linjer, jf. pkt. 2, der udgår fra punktet, og hvor adressen samtidig er tilkoblet eller umiddelbart kan tilkobles (maks. 30 meter fra klargjort fiber) TDC s fibernet, fordelt på det samlede antal linjer, linjer med en dæmpning på under 5 db og linjer med en dæmpning på under 10 db. 7. Tilstedeværelse af alternative teleselskaber, der har samhusning med henblik på opsætning af eget DSLAM-udstyr på det pågældende fremskudte indkoblingspunkt eller har fremsat anmodning herom. 8. Det af TDC aktuelt anvendte DSL-udstyr i punktet med angivelse af fabrikat og type. Oplysningerne skal opdateres løbende. TDC skal nærmere beskrive oplysningerne i selskabets standardtilbud og offentliggøre disse på TDC s hjemmeside. TDC skal give meddelelse om offentliggørelse, herunder om de løbende opdateringer, til de alternative teleselskaber og til Erhvervsstyrelsen. Oplysningerne skal offentliggøres første gang samtidig med offentliggørelse og indsendelse af standardtilbud den 1. april 2014. Udarbejdelse af standardtilbud Da TDC s netadgangsforpligtelse udvides med denne delafgørelse, udvides TDC s forpligtelse til at udfærdige standardtilbud tilsvarende i relation til TDC s brug af vectoring. TDC skal senest den 1. april 2014 offentliggøre standardtilbud på sin hjemmeside, således at de er let tilgængelige i elektronisk form for de alternative selskaber. TDC skal senest den 1. april 2014 indsende standardtilbud til Erhvervsstyrelsen. Standardtilbuddet skal indeholde en detaljeret og gennemskuelig beskrivelse af de tilbudte produkter og ydelser og de dertil knyttede vilkår og betingelser. Der henvises i øvrigt til bilag 2 til marked 4-aførelsen, hvor rammerne for udarbejdelsen af de standardtilbud, som TDC i medfør af marked 4-afgørelse pålægges at udarbejde, er angivet. FORPLIGTELSE OG BEGRUNDELSE 71
Standardtilbuddet skal dog ikke indeholde specifikke priser, idet angivelse af priser forudsætter overensstemmelse med den relevante prisafgørelse truffet af Erhvervsstyrelsen (afgørelse om fastsættelse af maksimale netadgangspriser efter LRAIC-metoden for 2015 fastnet LRAIC-fastnet). En sådan prisafgørelse vil blive truffet inden udgangen af 2014. På den baggrund skal TDC senest syv dage efter Erhvervsstyrelsens afgørelse om fastsættelse af maksimale netadgangspriser efter LRAIC-metoden for 2015 udarbejdet et opdateret standardtilbud, der indeholde de specifikke priser. For så vidt angår proces for udarbejdelse af standardtilbud, finder marked 4- afgørelsens regler herom anvendelse, idet det dog bemærkes, at TDC er forpligtet til at inddrage branchen i relation til de dele af standardtilbuddet, der vedrører proces for planlægning og prioritering af imødekommelse af rimelig anmodning om de højere og mere forudsigelige hastigheder, der følger af anvendelse af vectoring på fremskudte indkoblingspunkter. 3.3.2 Begrundelse Varsel og oplysninger ved varsel for anvendelse af vectoring I det omfang alternative teleselskaber ikke berøres af en opgradering med vectoring på et givent fremskudt indkoblingspunkt, er der ikke særlige hensyn at tage hertil, hvorfor varslet for anvendelse af vectoring begrænses til seks måneder. Da en endelig afskæring af adgangen til rå kobber fra de pågældende fremskudte indkoblingspunkter kan have store konsekvenser for alternative teleselskaber, har Erhvervsstyrelsen vurderet det nødvendigt med et langt varsel i tilfælde, hvor alternative teleselskaber er til stede eller har anmodet om tilstedeværelse. Med et varsel på minimum 18 måneder, før vectoring tages i anvendelse, gives de alternative teleselskaber, herunder de selskaber, der allerede har etableret sig i fremskudte indkoblingspunkter, mulighed for at indrette sig på den fremtidige netstruktur og dermed foretage de nødvendige tilpasninger af forretningsplaner. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der som nævnt ovenfor er et nyt selskab på markedet, der ønsker at basere dele af sin forretning på VDSL-teknologien på delstrækninger og således har foretaget investeringer i at etablere sig i de fremskudte indkoblingspunkter i tillid til at kunne få forrentet denne investering. Det samme gør sig gældende i tilfælde, hvor anvendelse af vectoring sker på baggrund af en anmodning fra et alternativt teleselskab om netadgang til VULA med de højere og mere forudsigelige hastigheder, der følger af anvendelse af vectoring. Det er endvidere Erhvervsstyrelsens opfattelse, at rettidig adgang til den nødvendige information om fx TDC s planer for opgradering af kobbernettet med vectoring er afgørende for, at de alternative teleselskaber kan konkurrere med TDC om slutbrugerne. Tilrådighedsstillelse af information er således af helt afgørende betydning for et velfungerende engrosmarked og er grundlæggende nødvendigt for at understøtte konkurrencen. FORPLIGTELSE OG BEGRUNDELSE 72
Erhvervsstyrelsen skal bemærke, at TDC i medfør af forpligtelsen om ikkediskrimination er forpligtet til at give sådanne informationer senest samtidig med, at TDC informerer sine interne afdelinger herom. Såfremt TDC ikke pålægges en forpligtelse til at varsle en vis periode forud for opgraderingen af fremskudte indkoblingspunkter med vectoring risikeres det, at TDC vil kunne have en konkurrencemæssig fordel af at markedsføre højere båndbredder i områder, hvor de alternative teleselskaber først senere opdager, at vectoring er taget i anvendelse. Dertil kommer, at såfremt TDC ikke forpligtes til at fremsende en række fastlagte oplysninger til berørte alternative teleselskaber, risikeres der at være uklarhed om, hvorledes disse selskaber rent praktisk skal inddrages i processen. Det er derfor samlet set Erhvervsstyrelsens vurdering, at en forpligtelse for TDC til at stille de anførte oplysninger til rådighed med det angivne varsel er både rimelig og proportional i forhold til rækkevidden af de konsekvenser, som anvendelse af vectoring har for de alternative teleselskabers muligheder for at agere på markedet. Kompensation i forbindelse med varsel for anvendelse af vectoring De alternative teleselskaber skal kompenseres, hvis en varslet anvendelse af vectoring forsinkes. Kompensationen skal sikre, at TDC ikke varsler anvendelse af vectoring på skrømt og på den måde fratager de alternative teleselskaber incitament til selv at investere i etablering på de berørte fremskudte indkoblingspunkter eller anmode om brug af vectoring på det pågældende indkoblingspunkt. Kompensationen skal således give TDC incitament til at tage vectoring i anvendelse i overensstemmelse med selskabets varsling. Samtidig skal kompensationen sikre, at alternative teleselskaber, der indretter sig i tillid til TDC s varsel, ikke oplever tab, hvis TDC ikke indfører vectoring på trods af et tidligere varsel. Udbetaling af kompensation forudsætter, at et alternativt teleselskab har fremsat anmodning om netadgang til VULA med de højere og mere forudsigelige hastigheder, der følger af anvendelse af vectoring, før det pågældende selskab bliver omfattet af TDC s forpligtelse til at betale kompensation. Kompensationens størrelse udgør 50 kr. pr. måned for hver berørt forbindelse. Kompensation for eventuelle andre relaterede udgifter, som det alternative teleselskab derudover kan dokumentere, kan fx være udgifter til annoncering, ekstra mandskab samt licensafgifter, i det omfang sådanne udgifter måtte vise sig at være tabte som følge af forsinkelsen. Ved at forhøje kompensationen efter tre og seks måneder sikres TDC et incitament til at undgå eller nedbringe eventuelle forsinkelser. Såfremt TDC ikke forpligtes til at yde kompensation i forbindelse med forsinkelse i denne sammenhæng, risikerer alternative teleselskaber at pådrage sig et tab i forbindelse med en eventuel markedsføring af højhastighedsbredbånd baseret på en forventning om, at vectoringteknologien tages i anvendelse. FORPLIGTELSE OG BEGRUNDELSE 73
Bliver denne forventning herefter ikke indfriet, vurderer Erhvervsstyrelsen det som en rimelig og proportional konsekvens, at TDC herefter forpligtet til at kompensere eventuelt berørte alternative udbydere. Øvrige oplysninger, som TDC skal stille til rådighed Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at de anførte oplysninger er af væsentlig betydning for de alternative teleselskaber for at kunne konkurrere på lige vilkår med TDC. Der er således tale om oplysninger, som er eller kan være af væsentlig betydning for vurdering af potentialet for vectoring i et givent geografisk område. Erhvervsstyrelsen har på baggrund af de data, TDC har oplyst i forbindelse med tilblivelsen af denne delafgørelse forstået, at der er tale om oplysninger, som TDC er i besiddelse af, og som styrelsen derfor formoder, at selskabet gør brug af i forbindelse med strategiske overvejelser i relation til opgradering af såvel kobbernettet som kabel-tv-nettet og fibernettet. Det er derfor Erhvervsstyrelsens vurdering, at de alternative teleselskaber skal have adgang til de samme oplysninger for på samme måde som TDC at kunne gøre sig overvejelser om egne forretningsplaner, herunder i relation til udbud af højhastighedsbredbånd til slutbrugerne. For at sikre, at oplysningerne er aktuelle og dermed brugbare for denne vurdering, skal TDC løbende opdatere oplysninger på selskabets hjemmeside. Hvis TDC har benyttet muligheden for at udarbejde en liste over fremskudte indkoblingspunkter, hvorpå vectoring ikke kan tages i brug, jf. ovenfor afsnit 3.1.1.1, er TDC som også anført ovenfor alene forpligtet til at stille de i punkt 1-4 anførte oplysninger til rådighed for disse punkter. Såfremt TDC ikke pålægges en forpligtelse til at offentliggøre de omtalte oplysninger, vil de alternative teleselskaber ikke på samme måde som TDC kunne vurdere potentialet for vectoring i et givent geografisk område. Dermed vil de alternative teleselskaber reelt ikke kunne udnytte deres ret til at fremkomme med rimelige anmodninger og vil som konsekvens heraf ikke have de samme konkurrencemuligheder som TDC. Idet oplysningerne således er nødvendige, for at rimelige anmodninger kan indgives, og idet TDC formodes at være i besiddelse af disse, vurderer Erhvervsstyrelsen, at det er både rimeligt og proportionalt at forpligte TDC til at fremkomme med disse. Udarbejdelse af standardtilbud Forpligtelsen til at udarbejde standardtilbud har til bl.a. hensigt at lette indgåelse af netadgangsaftaler ved at fremme overskueligheden, for så vidt angår vilkår og priser for netadgang i offentliggjorte standardtilbud. Forpligtelsen i marked 4-afgørelsen udvides derfor til også at omfatte de netadgangsprodukter, som TDC skal give netadgang til efter indførelse af vectoring. FORPLIGTELSE OG BEGRUNDELSE 74
TDC skal offentliggøre og indsende standardtilbuddet senest 1. april 2014, idet det dog bemærkes, at standardtilbuddet ikke i første omgang vil kunne omfatte priser. Offentliggørelse og indsendelse af standardtilbuddet skal sikre, at alternative selskaber kan gøre sig bekendt med alle aftalevilkår på en nem og overskuelig måde. Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at det er af væsentlig betydning for de alternative teleselskaber at kende produkterne og vilkårene for at aftage disse produkter i god tiden inden 1. januar 2015, hvor delafgørelsen træder i kraft, uanset at priserne herfor først bliver tilgængelige på et senere tidspunkt. Da Erhvervsstyrelsen anerkender vigtigheden af også at kende priserne, er TDC forpligtet til senest syv dage efter, at afgørelse om fastsættelse af maksimale netadgangspriser efter LRAIC-metoden for 2015 er truffet, at offentliggøre og indsende et opdateret standardtilbud indeholdende de specifikke priser. Såfremt TDC ikke pålægges en forpligtelse til at udarbejde standardtilbud, der kan regulere det privatretlige forhold mellem TDC og selskabets engroskunder, vurderer Erhvervsstyrelsen, at det vil være vanskeligt for de alternative teleselskaber at gennemskue vilkår og priser i relation til ibrugtagningen af vectoringteknologien. Erhvervsstyrelsen vurderer derfor ovenstående som en proportional udvidelse af den standardtilbudsforpligtelse, der allerede fremgår af marked 4-afgørelsen. FORPLIGTELSE OG BEGRUNDELSE 75
4. Revision af denne afgørelse Erhvervsstyrelsen forventer at træffe en ny markedsafgørelse for marked 4 med virkning fra 2015. Ændringer i de faktiske forhold, som denne delafgørelse baserer sig på, vil derfor blive inddraget i forbindelse hermed. Erhvervsstyrelsen vil i den forbindelse analysere og vurdere den teknologiske udvikling. Hvis det på et tidspunkt fx bliver muligt for flere udbydere at kontrollere hver sin del af en given DSLAM, eller det bliver muligt for flere udbydere at kontrollere hver sin DSLAM på en given lokation, kan dette have betydning for styrelsens vurdering, og styrelsen vil i givet fald vurdere behovet for at revidere denne delafgørelse. REVISION AF DENNE AFGØRELSE 76
5. Forholdet til VULA-prisafgørelsen TDC er efter marked 4-afgørelsen forpligtet til at tilbyde følgende produkter til regulerede priser: Rå kobber. VULA på kobber i to versioner contended og uncontended. Ubundtet fiber. Anlægsinfrastruktur. Backhaulstrækninger. Samhusning. Migrering. Forpligtelsen til priskontrol omfatter endvidere de funktionaliteter og accessoriske delelementer, som TDC er pålagt at tilbyde netadgang til. De endelige priser fastsættes i Erhvervsstyrelsens prisafgørelser, der udmønter markedsafgørelsen. Prisafgørelserne fastsætter de priser, som TDC maksimalt kan opkræve. På den baggrund har Erhvervsstyrelsen den 20. december 2012 truffet afgørelse om fastsættelse af maksimale netadgangspriser for VULA efter den reviderede LRAIC-metode. VULA-priserne opdateres fremadrettet i forbindelse med Erhvervsstyrelsens årlige prisafgørelser for det faste net. LRAIC-modellen er ved at blive revideret, og en ny model vil have virkning fra 2015, hvor der således også vil blive truffet nye prisafgørelser. I den forbindelse vil også VULA-prisafgørelsen blive revideret og tage nødvendigt hensyn til de konsekvenser, som TDC s brug af vectoring vil have herfor. FORHOLDET TIL VULA-PRISAFGØRELSEN 77