Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Det Røde Led : Her lå 2 huse, som uden tvivl har tilhørt Julianeholm eller Hevringholm? Smed Michael Pedersen boede i huset længst mod Julianeholm fra 1948 til 1953/54. I det andet hus boede Niels og Grete Kjemtrup. Lystrup by: Navnet Lystrup, - endelsen strup fortæller, at det er en meget gammel landsby, - 1000 år eller mere. Lystrup var i 1600-tallet en ganske stor landsby af samme størrelse som Vivild. Byen bestod af 17 gårde, der alle nedbrændte i ca. 1850/55 og ikke som jeg tidligere har sagt, 1848. Ved den lejlighed blev flere gårde flyttet ud på marken, bl.a Østbygård. Vidtskue har også ligget inde ved Lystrup, - ifølge oplysninger fra BBR er Vidtskue bygget 1880?? Da jeg gik i Lystrup skole fra 1952 til 1959, kunne vi handle ind hos købmand Holger Clausen og uddeler Otto Pedersen. Michael smeden havde smedjen tæt ved skolen, - nede ved mejeriet var det smed Jensen og derefter Eigil Hansen fra 1954 1963, - i mejeriet fra 1963 til sønnen, Lars, overtager. På mejeriet hed bestyreren Jensen. Tæt på mejeriet blev vi klippet hos barber Lehm, - han havde også en lille butik med sodavand, slik, is og lidt brød. Det var tilholdssted for ungdommen, - der var plads til ca. 5, - men der var ofte 8. Dengang var der mange unge mænd der røg, så der var godt tilrøget i det lille lokale.
Lehm lavede også smørdritler, - han havde også en overgang pudelhunde. Et andet tilholdssted var beslagskuret hos Eigil smeden, - som for øvrigt også kørte lillebil. Der var også to handelsmænd, Karl Therkildsen og Oluf Overgaard. Karl Therkildsen havde også lastbiler. Og kogekone havde vi også. Før min skoletid var der også en skrædder, en skomager og en kampestensmurer ved navn Kresten Jakobsen. Skolen i Lystrup havde 2 klasselokaler, - luksus i forhold til flere andre skoler. Ejendommen er i dag tilbygget og lavet om, - først til trykkeri og nu fungerer den som feriecenter/kursuscenter. Lystrup Fattiggård: I 1967 blev der foretaget store ændringer af gården og i 1868 blev Lystrup Fattiggård oprettet. Min bedstefar, Karl Nielsen, var bestyrer fra 1898 til 1907. Det var datidens hjælp til mennesker der ikke kunne klare sig selv. Det var mest gamle mennesker, men der var også børn på fattiggårdene, måske sammen med en eller to forældre, men også alene. Når børnene blev konfirmeret, skulle de ud at tjene og dermed klare sig selv. Der skulle føres nøje regnskab over hvem og hvor mange i hvor mange dage o.s.v. Protokollerne eller Lemmebøgerne findes på kommunearkivet, Allingåbro. Det var dengang en firelænget gård med et meget langt stuehus med 7 skorstene.
I midten ud mod vejen var der en portåbning. Til venstre for porten var der et lille rum der blev kaldt lighuset. Der blev alle der døde lagt ind, efter at ligsynsmændene havde synet dem. Der var plads til 18-20 beboere, som i daglig tale blev kaldt Lemmer. Foruden bestyrerparret, var der ansat 2 piger og en karl til at passe de 60 tdr. land, der gik fra Lystrup by til havet. Gården blev drevet med 2 spand heste, - der var 12-14 køer, får og svin. De af beboerne der var i stand til det, skulle hjælpe med arbejdet. Mændene i stalden og marken og kvinderne med alt det indendørs. Distriktslægen, som dengang boede i Ørsted, kom på besøg en gang om året, for at se om lemmerne fik den fornødne pleje og pasning. Sognerådet kom på besøg flere gange om året. Den 1. marts 1907 stod Vivild Alderdomsasyl færdig og 1. maj samme år, kørte bestyreren de sidste fattiglemmer til Vivild og Lystrup Fattiggård var hermed nedlagt. Gården blev udstykket. Hovedparcellen på ca. 27 tdr. land, købte kampestensmurer Kresten Jakobsen, Lystrup. De første 10 tdr. land nord for gården, blev solgt til en nabo, Anders Kristensen. ------------------- De næste 8 tdr. land blev solgt til Mette og Kristian Pedersen. Her blev oprettet et husmandssted. Men 8 tdr. land var ikke meget, - han klarede den i ca. 20 år, så gik den på tvangsauktion. Jorden fra Dyrholmvejen og ned til havet, - 14 tdr. land agerjord og 2 tdr. havbakker overtog min bedstefar, Karl Nielsen. Det hører vi lidt mere om senere.
Vidtskue: Strandvejen 34, - opført 1916. 1906 overtager T.M.M.F. Andersen gården, - har han væltet den og bygget den op på ny? Hans søn, Laurits Andersen, overtog gården 1918, - solgte den 1928. Det var Laurits Andersen der var forlovet med Elisabeth Hovgesen, Dyrholmgården i 25 år og så gik det forbi. Karlsminde : Bygget 1907. Murer var Kresten Jakobsen, - han skulle have 728,70 kr. for arbejdet. Tømrer Poul Larsen skulle have lidt mere, nemlig 1.048,00 kr. Han havde brugt 153 timer af 40 ører. Her blev plads til 6-7 køer, kvier og kalve og 3 små grisehuse, som man kaldte en svinesti dengang. Karl Nielsen begyndte med 3 køer og en enkelt hest, - en hoppe, som så fik et føl og nu havde han 2 heste. På den tid skulle Skovkæret og deromkring på skift køre mælken til Vivild mejeri. De havde en fast dag de skulle køre. Karl Nielsen og naboen Kristian Pedersen havde begge kun en hest og der skulle 2 til at trække mælkevognen, så de kørte sammen en gang om ugen. Fra 1926 til 1958 kørte sønnen, Aage Nielsen, min far, mælk til Lystrup mejeri. Han fik den svimlende sum af 800 kr. det første år og sluttede i 1958 med at få hele 4100 kr. for to heste, mand og vogn, - 365 dage om året. Mange af pengene gik til beslagsmeden. 1978 overtager Bodil Glerup ejendommen. Den får lov at stå en del år, - alt groede op omkring den, - man kunne om sommeren ikke se bygningerne her ude fra vejen. Da Bodil Glerup døde, overtager datteren stedet.
2011 bliver ejendommen jævnet med jorden, hvorefter der bliver bygget en villa med et stort udhus/værksted. Østby: Østbygård: Stuehuset, som er den ældste bygning, er opført i 1857. Gården lå indtil storbranden i Lystrup, inde i Lystrup by. De andre ejendomme i Østby er udstykket fra Østbygård, dog undtaget den sidste vi kører forbi senere, - den er udstykket fra Gl. Hedegård, Gl. Fjellerupvej, - for enden af grusvejen her. Nørager: Navnet Nørager nævnes første gang i 1338 som Næragær. Dets betydning kan oversættes til "den snævre" eller "marken ved åen nær", som hentyder til et tilløb til Hevring å lidt sydøst for byen. Nørager og Tustrup omfattede 10 gårde i 1743. I 1791 blev en udskiftning af Nørager by gennemført, således at landbrugsjorden blev udskilt til de enkelte gårde, og gårdene flyttet ud fra byen. Byen må herved have ændret sig betydeligt. Det var sandsynligvis ved denne lejlighed, at flere gårde kom til at ligge på række langs vejen Eskilsagre, ud fra byen. Købmandsbutik fra 1898, - Brugsen kom 1901, - Mejeriet og samtalecentralen i 1912. Derforuden har der været 2 tømrer/snedkere, - 2 smedjer, - 2 lastbilvognmænd, - 2 lillebilvognmænd, - skrædder, - skomager/træskomand, - møbelfabrik, - brødudsalg, - lille købmandsbutik, - slikbutikker, - kødvarer, - småkagefabrik, -
Her i 2015 er der lidt over 300 indbyggere. Nu er der: Købmandsbutik, - Vandrehjem, - Forsamlingshus, - Multihal, - Nørager Taxi og Turist, -, - fodbehandler, - massør, som arbejder med etableringen af et nyt welnes hus i det gamle mejeri, - murermester, - tømmermester, - firmaet Clean (vinduespudsning og rengøring), - cafeteria. I udkanten af byen, som vi passerer senere, ligger virksomhederne l-tec, - Frema, - MK stål- og maskinteknik og BK Teknik. I disse virksomheder er der ca. 120 arbejdspladser. Af foreninger er der Nørager Boldklub, - Nørager Beboerforening og ældreklubben. Omkring Nørager er der også en del mindre virksomheder.