Månedens. Galleri Lars Falk

Transkript

1 Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at vi gerne vil have noget smukt at kigge på. Kunsten har været under udvikling, siden de allertidligste mennesker begyndte at male på vægge i huler rundt om i verden. Grækerne og romerne forfinede kunsten i

2 Europa. Kirken overtog kunstmonopolet, men renæssance-fyrsterne bragte kunsten tilbage til folket. Kobbertrykket og senere fotografiet bragte kunsten ind i hjemmene. Der er langt fra enighed om, hvad god kunst er. Rindal fra Aalborg lagde ligefrem navn til en bevægelse mod, at kunsten skulle være andet end konserverende. Skovsøen på væggen, hjorten over sofaen, det var acceptabelt. Det kunne ikke provokere nogen. En fuldstændig misopfattelse af kunst. Hvad var Mona Lisa uden det underfundige smil, som siden renæssancen har fået mennesker på tværs af grænserne til at diskutere. Hvor var vi uden Albert Dürers gyldne snit, uden hans symbolladede billeder, Botticellis Venus der er symbolet på en helt ny tid: En genfødsel - en renæssance. Ud med Jørgen Nash,

3 Nørregaard, Jesusmaleren Thorsen eller fidusmaleren Per Arnoldi. De er ifølge Peter Rindal - lige så hadede, som mange af de berømte skagenskunstnere var dengang. De var jo en flok social(real)ister, der malede verden, som den var, hvilket faldt mange for brystet. Det kunne man ikke; sandheden var ilde hørt, så hellere en skovsø med en hjort! Nå, men hos Lars Falk kan man få noget for enhver smag, og man kan få det pænt pakket ind i en ramme, der holder på formen og afgrænser værket fra det øvrige rum. Rammen kan også bringe en diskussion frem. Skal den være af træ - gult, mørkt, lyst - eller noget helt andet. Men Lars Falk har det, der skal til og fortsætter dermed en meget gammel tradition - også i Frederikshavn.

4 Hvem kender ikke Herluf W. Jensens farvelagte fotografier af motiver fra Frederikshavn. De var en økonomisk overkommelig mulighed, hvis familien gerne ville have noget på væggen og ikke havde de store penge at gøre godt med i 1920érnes og 30érnes Frederikshavn. Dengang var det glarmester Børge Christensen, der klarede det lille nummer med at sætte billedet i en guldramme, så det lignede et rigtigt maleri. I dag kan man købe disse vidunderlige motiver

5 fra et længst forsvundet Frederikshavn for en slik på loppemarkedet. Mange køber billederne for rammernes skyld, og motivet havner i skraldespanden. At smide en Herluf W. Jensen i skraldespanden er imidlertid en dødssynd. Ganske vist var udgangspunktet et sort hvidt fotografi, ofte ét han selv havde taget. Eller i hvert fald ét, som en af hans forgængere havde taget. Ud over bestillingsopgaver som portrætfotografering og fotografering af fiskekuttere med en vinkende besætning, gik han også rundt og fandt motiver til sine håndkolorerede billeder. Helt hvordan han har arbejdet, er vi ikke klar over. Måske er han gået systematisk til værks og har beskrevet de farver, som senere skulle males på billederne. Det er dog ikke helt sandsynligt. Mange af billederne har forskelligt farvevalg, og man kan også godt se på billedet, om han har haft god

6 tid. Herluf W. Jensen er i øvrigt født på nabogrunden, hvor Galleri Lars Falk i dag holder til. Han var søn af professor Jensen, der var rektor på den borgerlige realskole, og proprietær Westengaards datter fra Sorgenfri i det nuværende Skolegade. Den borgerlige realskole lå oprindeligt i gården De Syv Stjerner i Danmarksgade 41 - i øvrigt dør om dør med Frk. Valeurs pigeskole, hvor Lars Falk oprindeligt begyndte sin virksomhed. Medgiften til den unge familie var grunden på hjørnet af Skolegade og Danmarksgade, hvor rektor Jensen opførte sin nye realskole. Realskolen var en betalingsskole; den blev overtaget af Frederikshavn kommune omkring 1915 og flyttede ind på den nye Ørnevejens skole. Skolen blev ombygget og kom På billedet fra Danmarksgade ses det tydeligt på billedet, at markiser i 1920érne var højeste mode. Tårnet i baggrunden er savnet i dagens bybillede og er ejendommen Taarnborg på hjørnet af danmarksgade og Asylgade. Igen er det Herluf W. Jensen der er fotograf.

7 derefter til at fungere som afholdshotel. Danmarksgade 38 s historie kan spores tilbage til 1887, hvor madam Karen Marie Nysum ejede huset. Der har sandsynligvis allerede på dette tidspunkt været to forretninger i stueetagen. Af billederne fra århundredeskiftet ses to forretninger tydeligt. Hvad madam Nysum brugte forretningerne til, kan vi kun gisne om. Men mon ikke hun selv har haft den ene butik. I 1890 blev den ene forretning drevet af en forpagter. Det var uldvarehandler Christian Lauridsen. Den anden forretning blev derimod drevet af guldsmed Christian Marius Schmidt. Efter mandens død drev enken forretningen videre, indtil den blev overtaget af guldsmed Abrahamsen. Efter Nysum/Lauridsen overtog uld- og trikotagekøbmand Marius Birch forretningen. Selve huset ejedes efter madam Nysum af stationsforstander G. Larsen - derefter af Birch, som imidlertid gik fallit i Forretningen blev overtaget af trikotagehandlerne Et yndet motiv hos Herluf W. Jensen var Frederikshavn kirke. Kirken er hovedperson på flere af hans billeder. Dels billeder fotograferet fra Langelinie og Nordre mole. Hvor kirken bliver central for motivet. Et andetyndet motiv er kirken set fra Kragholmen, hvor den spejler sig i det rolige vand der var næsten helt ind under kirken. At kirken er så fotogen skyldes ikke mindst den størrelse. Kirken er den største kirke i Aalborg stift. En kommende industriby værdig. Dens hvide farve, som stadig ses indvendigt, fik den store kirke til at lyse op og kaste glans over de mindre omkringliggende ejendomme.