Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation BEK nr 639 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 - Uddannelsens formål og varighed Kapitel 2 - Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Kapitel 3 - Lærerkvalifikationer Kapitel 4 - Eksamen og bedømmelse Kapitel 5 - Autorisationsprøver Kapitel 6 - Andre regler Kapitel 7 - Ikrafttræden Forskriftens fulde tekst Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation (installatør AK) I medfør af 1, stk. 2 og 4, og 11 i lov nr. 1115 af 29. december 1997 om korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser) fastsættes: Kapitel 1 Uddannelsens formål og varighed 1. Formålet med erhvervsakademiuddannelsen inden for energiinstallation er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at projektere, installere samt varetage driften af systemer inden for stærkstrømsteknik eller gas og vvs. Stk. 2. Den uddannede skal kunne 1) integrere viden om tekniske, organisatoriske, økonomiske, miljømæssige og metodiske forhold i forbindelse med projektering, dimensionering, installation og drift af systemer inden for stærkstrømsteknik eller gas og vvs, 2) anvende tidssvarende teknologier og metoder samt vurdere hensigtsmæssigheden heraf, 3) tilegne sig ny viden i relation til området og tilgrænsende områder og 4) indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge med andre med anden uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund. 2. Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 2 studenterårsværk. Et studenterårsværk er en
Side 2 af 9 fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Stk. 2. Uddannelsen skal være afsluttet senest 4 år efter studiestart. Institutionen kan, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, dispensere herfra. Stk. 3. Op til 15 ECTS-point af de i 3 nævnte ECTS-point for det samlede uddannelsesforløb kan efter institutionens bestemmelse gennemføres som studieophold i en eller flere virksomheder. Stk. 4. Erhvervsakademiuddannelsen inden for energiinstallation giver ret til at anvende betegnelsen installatør AK. Kapitel 2 Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse 3. Uddannelsen består af en obligatorisk del, der har et omfang svarende til 90 ECTS-point, og en valgdel, der har et omfang svarende til 30 ECTS-point. Stk. 2. Den obligatoriske del består af emneområder og bundne valgemner inden for teknologi. Udbydes begge bundne valgemner, jf. stk. 4, nr. 1 og 2, fastsætter institutionen særskilte studieordninger. Stk. 3. Emneområderne består af: 1) Alment, der skal kvalificere den studerende til på et teoretisk og praktisk grundlag at kunne løse tekniske og dokumentationsmæssige problemer inden for energi og installation samt udvikle sproglig, kulturel og personlig kompetence til brug for virksomhedens opgaveløsning. I området indgår følgende emner i henhold til bilag: sproglig kommunikation, teknisk dokumentation, teknisk matematik og fysik, informationsteknik samt laboratorie- og måleteknik. Emneområdet skal have et omfang svarende til 30 ECTS-point. 2) Virksomheden, der skal kvalificere den studerende til at kunne projektere og gennemføre installationsprojekter efter gældende lovgivning og kvalitetskrav under hensyn til virksomhedens organisation, drift, økonomi og miljø. I området indgår følgende emner i henhold til bilag: erhvervsmæssigt køb og salg, økonomi, organisation, projektledelse, jura, miljø og sikkerhed, kvalitet samt virksomhedsteknik. Emneområdet skal have et omfang svarende til 20 ECTS-point. Stk. 4. De bundne valgemner inden for teknologi, der hver for sig har et omfang svarende til 40 ECTS-point, består af: 1) Stærkstrøm, der skal kvalificere den studerende til at kunne vurdere, rådgive, lede og tilrettelægge udførelsen af arbejder på automatiske anlæg, elinstallationer og elforsyningsanlæg. I området indgår følgende emner i henhold til bilag: elektroteknik, forsynings- og installationsteknik, styrings- og reguleringsteknik samt datatransmissionsteknik. 2) Vvs, der skal kvalificere den studerende til at kunne vurdere, rådgive, lede og tilrettelægge udførelsen af arbejder på sanitets- og gastekniske installationer. I området indgår følgende emner i henhold til bilag: sanitetsteknik, varmeteknik, gasteknik, indeklimateknik samt automatik og styring. Stk. 5. Valgdelen, der bygger på den obligatoriske del, består af: 1) Specialeforløb, der skal kvalificere den studerende til at opnå dybere kunnen og viden om specifikke emner i relation til uddannelsens formål. Specialeforløbet skal have et omfang svarende til 20 ECTSpoint. Institutionen tilrettelægger forløbet ved at fastsætte og udbyde et antal specialefag inden for
Side 3 af 9 uddannelsens overordnede formål. 2) Afsluttende eksamensprojekt, hvor den studerende skal dokumentere evne til på et analytisk og metodisk grundlag at kunne bearbejde en kompleks og praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave inden for teknologi. Projektet skal have et omfang svarende til 10 ECTS-point. Den studerendes specialeforløb skal indgå. 4. Institutionen skal ved tilrettelæggelse af uddannelsen tage udgangspunkt i relevant erhvervspraksis og anvendt teori. Stk. 2. Institutionen skal sikre progression i hele uddannelsesforløbet. Stk. 3. Der skal i uddannelsen indgå undervisningsformer, der kan udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse. Stk. 4. Institutionen kan i studieordningen(erne) fastsætte regler om, at den studerende har pligt til at deltage i undervisningen. Stk. 5. I uddannelsen indgår, i det omfang det er relevant, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer. Kapitel 3 Lærerkvalifikationer 5. Lærere, der underviser i uddannelsen, skal have kandidatniveau eller tilsvarende niveau opnået gennem anden videregående uddannelse og relevant erhvervserfaring, der kan dokumentere det faglige og teoretiske niveau. Lærerne skal normalt have relevant erhvervserfaring. Stk. 2. Lærerne skal kunne dokumentere et pædagogisk kvalifikationsniveau. Kapitel 4 Eksamen og bedømmelse 6. For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, klage over eksamen m.v. gælder reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (eksamensbekendtgørelsen), jf. dog stk. 2, bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse samt bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen). Stk. 2. De eksterne prøver, jf. 7, bedømmes efter 13-skalaen. En af de prøver, der er nævnt i 7, stk. 1, nr. 2 og 3, kan være en gruppeprøve med individuel bedømmelse. 7. Uddannelsen indeholder følgende 4 eksterne prøver: 1) 1 prøve, der ligger inden udgangen af 2. semester. Prøven skal tilrettelægges, så den bredt kombinerer væsentlige områder af 1. års undervisning. 2) 2 prøver i 2. studieår, som tilsammen skal dokumentere mindst 2/3 af uddannelsen. 3) Det afsluttende eksamensprojekt, som sammen med de 2 prøver i 2. studieår skal dokumentere, at uddannelsens afgangsniveau er opnået.
Side 4 af 9 Stk. 2. Emnet for det afsluttende eksamensprojekt formuleres af den studerende i samråd med institutionen og så vidt muligt i samarbejde med en virksomhed. Institutionen godkender opgavens formulering. Stk. 3. Prøven i det afsluttende eksamensprojekt består af et projekt og en mundtlig del. Der gives 1 samlet karakter. Stk. 4. Den prøve, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, skal være bestået, før den studerende kan aflægge de prøver, der er nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3. Stk. 5. Der kan indgå interne prøver i uddannelsen. Kapitel 5 Autorisationsprøver 8. Institutionen kan ud over uddannelsens prøver, jf. 7, og efter godkendelse af autorisationsgivende myndighed afholde autorisationsprøve(r) inden for de i 3, stk. 4, nr. 1 og 2, angivne bundne valgemner. En eventuel godkendelse gives efter en samlet kvalitetsvurdering, herunder på grundlag af en af institutionen udarbejdet studieordning, jf. 9, stk. 1. Stk. 2. Autorisationsprøven(erne) kan afholdes under medvirken af censor(er) udpeget af den autorisationsgivende myndighed. Stk. 3. Autorisationsprøven(erne), der kan udbydes centralt efter aftale mellem autorisationsgivende myndighed og Undervisningsministeriet, bedømmes med Bestået/Ikke bestået. Kapitel 6 Andre regler 9. Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsen og eventuelle autorisationsprøver i en studieordning(er), jf. 3, stk. 2. Stk. 2. Studieordningen(erne) skal indeholde: 1) Mål for samt indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte fag, herunder specialeforløb, samt fagenes tidsmæssige placering i studieforløbet. Omfanget af fagene fastsættes i ECTS-point, jf. 3. 2) Mål for samt indhold og tidsmæssigt omfang af eventuelle studieophold og disses tidsmæssige placering i studieforløbet. Omfanget af studieopholdet fastsættes i ECTS-point, jf. 2, stk. 3. 3) Beskrivelse af undervisnings- og arbejdsformer, herunder angivelse af i hvilket omfang der tilrettelægges fællesundervisning. 4) Krav til undervisning og eksamen, herunder bundne forudsætninger i studieforløbet. 5) Angivelse af eventuelle interne prøver, jf. 7, stk. 5. 6) Eventuelle regler om pligt til at deltage i undervisningen, jf. 4, stk. 4. 7) Regler om vægtning af projekt og mundtlig del i det afsluttende eksamensprojekt, jf. 7, stk. 3. 8) Regler om meritoverførsel. 9) Angivelse af indgåede meritaftaler.
Side 5 af 9 10) Eventuelle regler om adgang til autorisationsgivende prøve(r), jf. 8. 11) Angivelse af hvorledes uddannelsen eventuelt udbydes som åben uddannelse. Stk. 3. Det skal af studieordningen(erne) fremgå, at institutionen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen(erne), som alene er fastsat af institutionen. Stk. 4. Inden en studieordning fastsættes og ved væsentlige ændringer af studieordningen, tager institutionen kontakt til studerende og aftagere. Derudover indhentes en udtalelse fra censorformandskabet, jf. censorbekendtgørelsen. Andre udbydere af uddannelsen orienteres med henblik på koordinering af uddannelsen. Stk. 5. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse. Stk. 6. Ved udstedelse af ny studieordning og ved væsentlige ændringer heraf fastsættes overgangsregler i studieordningen. Stk. 7. Relevante uddannelsesinstitutioner, censorerne, autorisationsmyndigheder og Undervisningsministeriet skal orienteres om studieordningen(erne) og ændringer heraf. Stk. 8. Den ajourførte studieordning og den i 8, stk. 1, nævnte godkendelse skal være tilgængelig for studerende og andre interesserede senest ved et studieårs begyndelse. 10. Ved skift til samme uddannelse ved anden institution skal bestået prøve, jf. 7, stk. 1, nr. 1, godskrives den studerende. Stk. 2. Beståede uddannelseselementer i øvrigt ved en institution, der udbyder uddannelsen efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre institutioner, der udbyder uddannelsen. Stk. 3. Institutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen(erne) godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele. Stk. 4. Ved godkendelse efter stk. 3 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse. 11. Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform. Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde der er nævnt i 2, stk. 2. 12. Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af 1 uge. Institutionen sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil. Stk. 2. Frist for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Kapitel 7 Ikrafttræden
Side 6 af 9 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2000. Undervisningsministeriet, den 30. juni 2000 P.M.V. Ivan Sørensen Styrelseschef /Jens Nielsen Bilag Juni 2000 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation (installatør AK) Obligatoriske emner Emneområde: Alment Sproglig kommunikation kan anvende relevant teknisk litteratur, tidsskrifter og manualer samt kan meddele og forklare forhold af praktisk, faglig og teoretisk art på dansk og mindst et fremmedsprog. Teknisk dokumentation kan udarbejde tidssvarende dokumentation for projekter, tekniske systemer og anlæg under hensyn til gældende regler og normer. Teknisk matematik og fysik kan analysere og konstruere tekniske systemer ved anvendelse af relevante og tidssvarende matematiske og fysiske discipliner og værktøjer. Informationsteknik kan analysere og konstruere tekniske systemer ved anvendelse af relevante og tidssvarende informationsteknologiske værktøjer og metoder. Laboratorie- og måleteknik
Side 7 af 9 kan vælge og anvende instrumenter samt udføre relevante målinger inden for fag-/emneområdet. Emneområde: Virksomheden Erhvervsmæssigt køb og salg Økonomi kan vurdere skriftlige aftaler, manualer og andre forskrifter samt har kendskab til erhvervsjura inden for køb og salg. 1) har indsigt i de grundlæggende økonomiske begreber, herunder overslag, kalkulation, budgettering og kontrol i forbindelse med gennemførelse af projekter, under hensyn til såvel virksomhedens interne situation som markedssituationen, og 2) har indsigt i bogføring og regnskabsopbygning, herunder økonomistyringssystemer. Organisation 1) har indsigt i de økonomiske konsekvenser af forskellige selskabsformer og 2) har kendskab til almindelige ledelsesteorier og formelle organisationsformer samt til principperne for mødedeltagelse og mødeledelse. Projektledelse Jura 1) kan anvende almindelige begreber og terminologier inden for projektledelse og -organisering, 2) kan anvende almene metoder og værktøjer til planlægning, styring og gennemførelse af projekter og 3) kan vurdere og anvende eksterne leverandører i forbindelse med projektet. har indsigt i relevante love, bekendtgørelser og cirkulærer vedrørende udbud, kontrahering om arbejdets udførelse samt har kendskab til gældende arbejdsretslige regler. Miljø og sikkerhed
Side 8 af 9 Kvalitet 1) kan vurdere problemstillinger i relation til lovgivning inden for miljø og arbejdsmiljø og medvirke ved dokumentation af miljø- og arbejdsmiljøbelastningen i forbindelse med projekterings- og konstruktionsarbejde og 2) har kendskab til gældende sikkerhedsbestemmelser. 1) kan udarbejde dokumentation og foretage registreringer vedrørende kvalitet, 2) har kendskab til gældende standarder og kan arbejde med kvalitetssikring og 3) har kendskab til grundstrukturen i alment kendte systemer til kvalitetssikring, -kontrol og -styring. Virksomhedsteknik 1) kan udforme licitations- og tilbudsmaterialer med henblik på projektering og installation efter gældende regler og lovgivning og 2) kan anvende tidssvarende kalkulationsmetoder for tilbudsberegning. Emneområde: Teknologi Bunden valgemne 1: Stærkstrøm Elektroteknik 1) kan beregne og analysere typiske elektriske kredsløb til jævn- og vekselspænding og 2) kan beregne, vælge og idriftsætte elektriske maskiner og transformere. Forsynings- og installationsteknik kan dimensionere, opbygge, idriftsætte, udvide, vedligeholde og dokumentere elinstallationer, elforsynings- og belysningsanlæg i overensstemmelse med gældende normer og regler. Styrings- og reguleringsteknik kan dimensionere, opbygge, programmere, idriftsætte, udvide og vedligeholde styringer og reguleringer på automatiske anlæg, herunder udarbejde dokumentation i overensstemmelse med gældende regler og normer. Datatransmissionsteknik
Side 9 af 9 har indsigt i og kan vurdere alment forekommende datatransmissionssystemer, komponenter og produkter, herunder kommunikations- og sikringsteknik. Bunden Valgemne 2: Vvs Sanitetsteknik kan projektere og dimensionere alment forekommende sanitetstekniske forsyningsanlæg. Varmeteknik Gasteknik kan projektere og dimensionere varmeanlæg samt varmefordelende og varmeproducerende anlæg ud fra et beregnet energibehov. kan projektere og dimensionere gastekniske anlæg og installationer og kan vurdere sikkerhedstekniske komponenters funktion, placering og montering. Indeklimateknik kan projektere og dimensionere indeklimaanlæg, herunder foretage beregninger af de dimensionsgivende luftmængder, projektere kanalsystemer og beregne aggregater. Automatik og styring kan implementere og varetage drift og vedligeholdelse af vvs-anlæg med tilhørende automatik.