Akademiuddannelser (AK) Håndbog og studieordning for Installatør (AK)

Transkript

1 Akademiuddannelser (AK) Håndbog og studieordning for Installatør (AK) Studieordning 1

2 1.1 Indledning Lovgrundlag adgangskrav Jobprofiler Studiemiljø... 6 Lokalsamfundet... 6 Erhvervsakademiets faciliteter...6 Adgangsstyring... 6 Adgangskort... 6 Bibliotek... 7 Butikken... 7 Kantinen... 7 Parkering... 7 Studiekort... 7 Forsikringsforhold... 7 Studieadministration... 8 Studievejledning... 8 Økonomi... 8 Anden offentlig støtte... 8 Skat... 8 Hvad må du tjene?... 8 Studieaktivitet... 9 Transport... 9 Respekt for andres arbejde... 9 Medindflydelse Studieophold/rejser Studieophold i virksomhed Studieordning for installatør (AK)- Stærkstrøm Teknologi Bunden valgemne 1: Stærkstrøm Boligen er studieområde i 1. semester Forsynings- og produktionsanlæg er studieområde i 3. semester Prøve 3 ved afslutningen af 3. semester Prøve 4 afslutningsprojekt Eksamen og bedømmelse Prøveformer ved eksamen Studieordning for installatør VVS ECTS Virksomheden Teknologi Bundne valgemner: VVS Studieområde: Erhvervs- institutions- eller administrationsbyggeri Årsprøver 2a og 2b - 2.studieår Prøveformer ved eksamen Klage over eksamen Ophavsret Studieaktivitet Manglende studieaktivitet Regler for afvikling af eksamen Overtrædelse af regler Sanktioner ved overtrædelse af regler Samarbejdspartnere Rådgivende udvalg Skolesamarbejde Merit Åben uddannelse Revision og ikrafttrædelse Ikrafttrædelse Studieordning 2

3 Revision Lovgrundlag for udarbejdelse af håndbog og studieordning Appendix IT-anvendelsespolitik Odense Tekniske Skole Formål Acceptabel brug af IT-miljøet Eksempler på uacceptabel brug af netværket Gode råd Studieordning 3

4 1.1 Indledning Studieordningen er et af mange dokumenter der er med til at sikre en god information om studiet til installatør (AK) Studieordningen er Erhvervsakademiets fortolkning af Ministerielle betænkninger vedrørende indhold og eksamen for uddannelsen til installatør (AK) suppleret med signaler fra virksomhederne om fremtidige kompetencebehov inden for installatør området. Studieordningen er på den måde et værktøj for studerende eller kommende studerende. Den giver et billede af hvordan uddannelsen ser ud på Erhvervsakademiet på Odense Tekniske Skole og hvordan vi ser de fremtidige kompetenceprofiler inden for installatørområdet. 1.2 Lovgrundlag Uddannelsen reguleres af følgende love og regler KVU-loven: Lov nr af 29.december 1997 om korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser) Uddannelsesbekendtgørelsen: BEK nr 622 af 18. juni. Bekendtgørelsen om erhvervsakademiuddannelser (AK) inden for ernergiinstallation (installatør AK) Adgangsbekendtgørelsen: BEK nr 167 af 22. februar. Bekendtgørelse om adgang, indskrivning og orlov m. v. ved videregående uddannelser Eksamensbekendtgørelsen: BEK nr 766 af 26. juni. Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Karakterbekendtgørelsen: BEK nr 262 af 20. marts. Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse Kvalitetsbekendtgørelsen: BEK nr 635 af 30. juni Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og kvalitetskontrol i erhvervsakademiuddannelserne Sikkerhedsstyrelsen: Retningslinier for den kompetencegivende praktiske og mundtlige prøve i fejlfinding og indregulering af gasfyrede anlæg < 135 kw dateret januar 2005 Rev. 2 Studieordning 4

5 Lovgivning Er den generelle lov omkring de korte videregående uddannelser (KVU) som angiver hvordan disse passer ind i nationalt uddannelsesbillede Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne mv. Bekendtgørelse Installatør (AK) er underlagt forskellige ministerielle bekendtgørelser. Uddannelsesbekendtgørelsen For installatør (AK) Der angiver indhold på uddannelsen. Eksamensbekendtgørelsen Der angiver regler for eksamen. Kvalitetsbekendtgørelsen Der angiver skolens forpligtelse til kvalitetsudvikling. Adgangsbekendtgørelsen adgangsbetingelser Studieordning Studieordningen er skolens information til studerende om indhold, form og kvalitet. Studieordningen for installatør formuleres af den enkelte skole i tæt dialog med erhvervslivet og andre udbydere af uddannelsen. Studieordningen er tilgængelig for alle studerende ved studiestart. Semesterplaner Semesterplaner er de konkrete planer for hvert semester, for hvert hold og den enkelte studerende. Semesterplaner fortæller konkret om hvordan pensum og lærerfordeling ser ud. Semesterplanen præsenteres ved begyndelse på semesteret. 1.3 adgangskrav For at kunne påbegynde en uddannelse til installatør (AK) skal du opfylde et af nedenstående adgangskrav: 1. en erhvervsuddannelse som elektriker, 2. en erhvervsuddannelse som smed eller en VVS teknisk uddannelse med matematik D eller en anden relevant erhvervsuddannelse med matematik C 1.4 Jobprofiler Som færdiguddannet installatør er du kvalificeret til at etablere egen installatørvirksomhed. Med en uddannelse som installatør (AK) kan du også blive ansat i en større virksomhed med stilling/funktion som: Installatør eller overmontør i en installationsvirksomhed Styrings- og reguleringstekniker i en industrivirksomhed El-installatør eller stærkstrømstekniker i en rådgivende virksomhed Sælger eller repræsentant hos en leverandør- eller grossistvirksomhed Vvs-installatør Studieordning 5

6 Vvs-tekniker i en rådgivende ingeniørvirksomhed Beregnervirksomhed Uddannelsen giver mulighed for ansættelse i danske, offentlige såvel som private, virksomheder. Uddannelsen vil også give mulighed for ansættelse i internationale virksomheder. Uddannelsen er udviklet, og ajourføres i samarbejde med erhvervslivet. Det sikre, at uddannelsen er målrettet i forhold til de krav, erhvervslivet stiller i dag. 1.5 Studiemiljø Lokalsamfundet Det er vigtigt at du trives med dit studium. Men der også et liv, som skal fungere ved siden af studierne. Det kræver noget af dig men også af din by. Med ca indbyggere er Odense for det første overskuelig uden at være triviel. For det andet finder du et rigt og varieret kulturliv. Og så ligger Odense lige midt i Danmark afstandene til hjørnerne er korte. Erhvervsakademiets faciliteter Læringsmiljøet på Erhvervsakademiet er indrettet med mange forskellige faciliteter, såsom edblokaler, laboratorier, undervisningslokaler, auditorium og bibliotek for at nævne de væsentligste. Faciliteterne er i løbet af en undervisningsuge planlagt til den enkelte lærings- /undervisnings-situation. Når faciliteterne ikke indgår i den planlagte læring/undervisning vil der være mulighed for at de studerende kan benytte faciliteterne til at arbejde med projekter eller andet studierelevant arbejde. Adgangsstyring For at styrke brugen af faciliteterne er der indført adgangsstyring. Det giver de studerende, der er tilknyttet Erhvervsakademiet, mulighed for at benyttet faciliteterne i Munke Mose Alle 9 i henhold til planen på hjemmesiden Erhvervsakademiet har almindeligt åben i følgende periode: Mandag til fredag kl , det vil sige der skal ikke bruges adgangskort i denne periode og alle yderdøre kan benyttes. Adgangsstyringen er tilkoblet udenfor disse perioder, og de studerende vil kunne benytte faciliteterne i Erhvervsakademiet i henhold til planen på hjemmesiden Adgangskort For at kunne bruge adgangsstyringen, skal du benytte et særligt kort, der udleveres gratis af Erhvervsakademiet i den periode du er studerende. Hvis du mister kortet skal du straks meddele dette til studieadministrationen. Et nyt kort koster 50 kr. Kortet er personligt, dvs. registreret til Studieordning 6

7 den enkelte elev. Det er muligt at se hvilke kort der har været anvendt i hvilke lokaler på et givet tidspunkt. Bibliotek Odense Tekniske Skoles bibliotek er placeret i Munke Mose Alle. Her kan studerende og elever låne bøger, tidsskrifter m.m. Biblioteket er åbent: Mandag fredag kl Du kan også søge og bestille bøger via bibliotekets hjemmeside Butikken Butikken på Odense Tekniske Skole er placeret i Munke Mose Allé 9. Her kan du købe bøger, kompendier, tegnerekvisitter, papir og lommeregnere. Udvalget afstemmes med det der passer til dit studie. Det er afdelingens lærere der, i samarbejde og i kommunikation med dig som studerende, fastlægger de nødvendige undervisningsmaterialer og efterfølgende meddeler dette til butikken, således at butikken altid har de rigtige undervisningsmaterialer. Butikkens åbningstider: Mandag torsdag kl Fredag kl Telefonekspedition: Mandag torsdag kl Fredag kl Kantinen Du kan indtage dine måltider i skolens kantiner eller benytte de opstillede automater. Parkering Antallet af parkeringspladser ved Munke Mose Allé 9 er begrænset, men der findes en større parkeringsplads på Jagtvej. Herfra er der gangsti til skolen. Cykler, knallerter og biler skal altid parkeres på de pladser som er anvist. Studiekort I løbet af den første tid, du er på Erhvervsakademiet, får du udleveret et studiekort. Kortet er med studienummer der følger dig hele uddannelsen. Kortet bruges til forskellige formål For det første fungerer studiekortet som identifikation. Mod forlangende skal du fremvise det og på den måde dokumentere, at du har ret til at være på Erhvervsakademiet. Forsikringsforhold Studerende på akademiuddannelserne er ikke omfattet af Odense Tekniske Skole s selvforsikring hos staten og bør derfor selv tegne en fuldtidsforsikring. Fritidsforsikring er ikke tilstrækkelig. Ligeledes er det klogt for alle at tegne en ansvarsforsikring. Skolens forsikring dækker nemlig ikke, hvis du forvolder skade på andre eller på inventar. Det samme gælder, hvis du får stjålet personlige ejendele som f. eks. tøj, biler, knallerter, cykler, tasker og lommeregnere. Studieordning 7

8 Studieadministration Studieadministrationen tager sig af alt, hvad der har med registrering af studerende at gøre. Her kan de studerende henvende sig med spørgsmål af administrativ art som f. eks. studiekort, adresseændring, SU mv. Ekspeditionstid: Mandag fredag kl Studievejledning Erhvervsakademiet har i lighed med hele Odense Tekniske Skole et vejledningscenter, hvor der vejledes til uddannelserne generelt. Du har måske allerede stiftet bekendtskab med en af centerets vejledere. Centeret og centerets vejledere står også til din disposition i forbindelse med dit studieforløb hvis du har behov for en drøftelse af mere personlige karakter. Du kan besøge centeret i åbningstiden eller aftale tid for en samtale med en af vejlederne. Vejlederes træffetider fremgår af opslag uden for vejledningscenteret. Økonomi Leveomkostningerne, mens du studerer på en kort videregående uddannelse, kan finansieres på flere forskellige måder. De mest almindelige er: SU (Statens Uddannelsesstøtte). Skal du begynde en uddannelse, eller er du i gang med at uddanne dig, kan du søge SU: Støtten gives som stipendium, der er et tilskud. Derudover kan du optage lån. Klik ind på web-adressenwww.su.dk for nærmere oplysninger. Anden offentlig støtte Du kan ikke få SU samtidig med, at du får anden offentlig støtte, der skal dække dine leveomkostninger, som f. eks. uddannelsesgodtgørelse eller uddannelsesydelse fra din A-kasse, fast revalideringsydelse, orlovsydelse, førtidspensionering eller arbejdsløshedsdagpenge. Skat Der bliver trukket skat af stipendiet, inden du får det udbetalt. Stipendiet er ligesom andre indtægter skattepligtigt. Du skal ikke betale arbejdsmarkedsbidrag af dit SU-stipendium Hvad må du tjene? Der er grænser for, hvor meget du må tjene ved siden af SU. Alt hvad du tjener i det pågældende kalenderår tæller med. Det gælder også, hvis du for eksempel starter eller afslutter din uddannelse midt på året. Det beløb, du må tjene ved siden af din SU, kaldes dit fribeløb. Hvis du tjener mere i løbet af året, kræves den for meget betalte støtte tilbage med tillæg. Studieordning 8

9 Studieaktivitet Du skal være studieaktiv for at få støtte. En studerende, der ikke er studieaktiv i et sådant omfang, at uddannelsen kan afsluttes inden for den normerede studietid plus 12 måneder, betragtes som inaktiv og kan derfor ikke modtage SU. Transport Du kan få tilskud til offentlig transport. Se mere på web-adressen Respekt for andres arbejde På Erhvervsakademiet bygger samværet på respekten for andres arbejde, og udgangspunktet er at alle tager medansvar for et godt samvær i hverdagen. Dette gælder i forhold til ens egen læring, men også i brugen af de fælles faciliteter, som ovenfor beskrevet bliver stillet til din rådighed for dit studie/din læring. Vær med til at løse de praktiske opgaver der er i forbindelse med brugen af faciliteterne i Munke Mose Allé såsom at slukke lys, lukke vinduer, slukke for edb-udstyr og i øvrigt følge henvisninger fra servicepersonalet på Erhvervsakademiet. Vær opmærksom på de sikkerhedsregler der er i forbindelse med arbejdet i laboratorier og andre speciellokaler. Studieordning 9

10 Medindflydelse Erhvervsakademiet har, med interesse for inddragelse af de studerende i organiseringen af læringen og læringsmiljøet omkring akademiuddannelserne, vedtaget en studierådsorganisation. Organisationen tager udgangspunkt i en struktur, hvor hver klasse vælger en klasserepræsentant. Blandt klasserepræsentanterne vælges afdelings-/uddannelsesrepræsentanter. Alle afdelings-/uddannelsesrepræsentanterne på Erhvervsakademiet udgør studierådet. Studierådet vælger formanden. (se fig. 1) Der henvises til vedtægter for studierådet. Studierådet er de studerendes officielle repræsentation. Studierådet repræsenterer de studerende over for skolens bestyrelse, ledere og lærere i Erhvervsakademiet. Studierådet inddrages i kvalitetsudviklingen af akademiuddannelserne. Formand for studieråd Afdelingsrepræsentant Afdelingsrepræsentant Afdelingsrepræsentant Klasserepræsentant Klasserepræsentant Klasserepræsentant Fig. 1. Studieordning 10

11 Studieophold/rejser Som en del af læringen er der mulighed for at arrangere studierejser, ekskursioner og virksomhedsbesøg. Formålet med disse aktiviteter er at give inspiration til studiet og samtidig give mulighed for, at du kan lære andre kulturer at kende. Der vil ofte være en større eller mindre medfinansiering fra dig for at få dækket udgifterne til rejser og ekskursioner. Vær opmærksom på, at din klasse har mulighed for at søge støtte bl.a. i de midler Odense Tekniske Skole har afsat til formålet. Der er sidste frist for ansøgning til disse midler den 1. februar og den 1. september. Vær opmærksom på de forsikringsregler der er gældende, når du er ude at rejse. Hvis rejsen foregår i Danmark, gælder det gule sygeforsikringsbevis den offentlige sygeforsikring. Studieophold i virksomhed Ifølge bekendtgørelsen gives der mulighed for at Erhvervsakademiet tilrettelægger op til 15 ECTS-point af det samlede uddannelsesforløb som studieophold i en eller flere virksomheder. Mål for samt indhold og tidsmæssigt omfang af eventuelle studieophold og disses tidsmæssige placering i uddannelsesforløbet tilrettelægges ud fra semesterplanerne og via individuelle vurderinger med de studerende i forhold til valgmulighederne på uddannelsen. Studieordning 11

12 2.1 Studieordning for installatør (AK)- Stærkstrøm Formål og varighed KVU videregående niveau Installatør AK Personer der opnår Erhvervsakademigraden (AK) Viden Skal have viden om installatørområdets anvendte teori og metode samt om praksis Skal kunne forstå begreber og metoder samt kunne reflektere over installatørområdets anvendelse af begreber og metoder Færdigheder Skal kunne anvende et alsidigt sæt tekniske, kreative og analytiske færdigheder der knytter sig til beskæftigelse inden for erhvervet Skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger og opstille løsningsmuligheder Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsforslag til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer Skal inden for installatørområdet kunne håndtere udviklingsorienterede situationer Skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Skal i en struktureret sammenhæng kunne tilegne sig færdigheder og ny viden i relation til erhvervet Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 2 år ( 2 studenterårsværk). Uddannelsen skal være afsluttet senest 4 år efter studiestart. Akademiet kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere herfra. ECTS pointsystem Hvad er ECTS? ECTS (European Credit Transfer System) er oprettet med det formål at få anerkendt studieperioder for studieophold i udlandet. Det vil sige at det er et europæisk meritoverførelsessystem. ECTS-systemet består af flere elementer, men vi skal her kun ser på den kvantitative del. Den kvantitative del, ECTS-point, er den værdi, der tillægges de undervisningsenheder du møder på uddannelsen, og med det formål, at beskrive din arbejdsindsats for at gennemføre uddannelsen. De afspejler den forventede arbejdsmængde for hvert undervisningsforløb i forhold til den samlede arbejdsmængde for et helt studieår. I ECTS repræsenterer 60 point arbejdsindsatsen for et helt studieår. 30 point gives for et seme- Studieordning 12

13 ster. ECTS-point tildeles de studerende, der fuldfører uddannelsens elementer tilfredsstillende ved at bestå eksaminer eller anden former for bedømmelse. Udover at ECTS anvendes i det internationale uddannelsessamarbejde, anvendes det i stigende omfang på de nationale uddannelser. Studieforløb Uddannelsen består af en obligatorisk del og en valgdel. Den obligatoriske del omfatter de tre fagområder, Alment med 30 ECTS point, Virksomheden med ECTS 20 point og de Bundne valgemner med 40 ECTS point disse fagområder tilsammen udgør den obligatoriske del med ECTS 90 point. Valgdelen indeholder et specialeforløb med 20 ECTS point og et afsluttende eksamensprojekt med 10 ECTS point.. Uddannelsen er delt i 4 semestre, hvor hvert semester har et gennemgående tema. Uddannelsesforløb for installatør 1. år 2.år 1. Semester 30 ECTS_point 2. Semester 30 ECTS_point 3. Semester 30 ECTS_point 4. Semester 30 ECTS_point Bolig Erhversbyggeri Forsynings - og produktionsanlæg Profilering til erhvervslivet Emneområder ECTS-point Emneområder ECTS-point Emneområder ECTS-point Emneområder ECTS-point Almen 15 Almen 15 Specialeforløb 20 Virksomhed 10 Teknologi 20 Virksomhed 5 Virksomhed 5 10 Teknologi 10 Teknologi 10 Afslutningsprojekt Bundne valgemner Bundne valgemner Bundne valgemner Ovenstående temaer danner den faglige ramme for det enkelte semester. Temaerne vil blive belyst i form af undervisning og projektarbejde. Hvilke projekter der skal arbejdes med og hvilke emner der vil blive undervist i, fremgår af semesterplaner for de enkelte forløb. Studieordning 13

14 Obligatorisk del Emneområdet alment, der skal kvalificere den studerende til på et teoretisk og praktisk grundlag at kunne løse tekniske og dokumentationsmæssige problemer inden for energi og installation samt udvikle sproglig, kulturel og personlig kompetence til brug for virksomhedens opgaveløsning. I området indgår nedenstående emner, og deres fordeling af ECTS point Installatør ECTS Obligatorisk del sem sem sem sem Emner Alment 30 Sproglig kommunikation Teknisk dokumentation Teknisk matematik og fysik Informationsteknik Laboratorie- og måleteknik 1) kan forstå og anvende relevant teknisk litteratur, tidsskrifter og manualer samt kan meddele og forklare forhold af praktisk, faglig og teoretisk art på dansk og mindst et fremmedsprog. 1) kan udarbejde tidssvarende dokumentation for projekter, tekniske systemer og anlæg under hensyn til gældende regler og normer. 1) kan analysere og dimensionere tekniske systemer ved anvendelse af relevante og tidssvarende matematiske og fysiske discipliner og værktøjer. 1) kan analysere og dimensionere tekniske systemer ved anvendelse af relevante og tidssvarende informationsteknologiske værktøjer og metoder. 1) kan vælge og anvende instrumenter samt udføre relevante målinger inden for fag- /emneområdet Studieordning 14

15 Emneområdet virksomheden, der skal kvalificere den studerende til at kunne projektere og gennemføre installationsprojekter efter gældende lovgivning og kvalitetskrav under hensyn til virksomhedens organisation, drift, økonomi samt miljø. I området indgår nedenstående emner, og deres fordeling af ECTS point. Emner Installatør obligatorisk del ECTS 1. sem 2. sem 3. sem 4. sem Erhvervsmæssigt køb og salg Økonomi Organisation Projektledelse Jura Miljø og sikkerhed Virksomheden 1) kan vurdere skriftlige aftaler, manualer og andre forskrifter samt har kendskab til erhvervsjura inden for køb og salg. 1) kan anvende de grundlæggende økonomiske begreber som overslag, kalkulation, budgettering og kontrol i forbindelse med gennemførelse af projekter, under hensyn til såvel virksomhedens interne situation som markedssituationen, samt redegøre for metoder til vurdering og rangordning af investeringer 2) kan forstå bogføring og regnskabsopbygning, herunder økonomistyringssystemer. 1) kan redegøre for de økonomiske konsekvenser af forskellige selskabsformer 2) har kendskab til almindelige ledelsesteorier og formelle organisationsformer samt til principperne for mødedeltagelse og mødeledelse. 1) kan anvende almindelige begreber og terminologier inden for projektledelse og - organisering 2) kan anvende almene metoder og værktøjer til planlægning, styring og gennemførelse af projekter 3) kan vurdere og anvende eksterne leverandører i forbindelse med projektet. 1) kan anvende relevante love, bekendtgørelser og cirkulærer vedrørende udbud, kontrahering og arbejdets udførelse samt har kendskab til gældende arbejdsretslige regler. 1) kan vurdere problemstillinger i relation til miljø- og arbejdsmiljøloven og medvirke ved dokumentation af miljø og arbejdsmiljøbelastningen i forbindelse med projekterings- og konstruktionsarbejde 2) har kendskab til gældende sikkerhedsbestemmelser Studieordning 15

16 Kvalitet Virksomhedsteknik 1) kan udarbejde dokumentation og foretage registreringer vedrørende kvalitet 2) har kendskab til gældende standarder og kan arbejde med kvalitetssikring 3) har kendskab til grundstrukturen i alment kendte systemer til kvalitetssikring, -kontrol og -styring. 1) kan udforme licitations- og tilbudsmaterialer med henblik på projektering og installation efter gældende regler og lovgivning 2) kan anvende tidssvarende kalkulationsmetoder for tilbudsberegning Bundne valgemne inden for Stærkstrøm, der skal kvalificere den studerende til at kunne vurdere, rådgive, lede og tilrettelægge udførelsen af arbejder på automatiske anlæg samt elinstallationer og elforsyningsanlæg. I området indgår nedenstående emner, og deres fordeling af ECTS point, Emner Installatør Obligatorisk del ECTS 1. sem 2. sem 3. sem 4. sem Teknologi Bunden valgemne 1: Stærkstrøm. 40 Elektroteknik Forsynings- og installationsteknik Styrings- og reguleringsteknik Datatransmissionsteknik 1) kan beregne og analysere typiske elektriske kredsløb til jævn- og vekselspænding 2) kan beregne, vælge og idriftsætte elektriske maskiner og transformere. 1) kan dimensionere, opbygge, idriftsætte, udvide, vedligeholde og dokumentere elinstallationer, elforsynings- og belysningsanlæg i overensstemmelse med gældende normer og regler. 1) kan dimensionere, opbygge, programmere, idriftsætte, udvide og vedligeholde styringer og reguleringer på automatiske anlæg, herunder udarbejde dokumentation i overensstemmelse med gældende regler og normer. 1) har indsigt i og kan vurdere alment forekommende datatransmissionssystemer, komponenter og produkter, herunder kommunikations- og sikringsteknik Studieordning 16

17 Studieområder Boligen er studieområde i 1. semester Kvalifikationsmål Viden Den studerende har viden om elinstallationer og installationsarbejder i forbindelse med boligbyggeri. Den studerende har viden om dimensionering af tele-, data- og elinstallationer samt dimensionering. Den studerende har viden om planlægning og projektledelse, kvalitetssikring og branchekrav, økonomistyring, sproglig kommunikation og teknisk dokumentation samt projektarbejdsformens metoder. Færdigheder Den studerende kan ud fra en given bygningstegning og beskrivelse projektere og dokumentere samt planlægge og gennemføre installationsprojekter i boligbyggeri. Den studerende kan organisere, planlægge, styre og sikre projektets økonomi og kvalitet. Den studerende kan dimensionere tele-, data- og elinstallationer, dimensionere, samt vurdere installationsformer og vælge relevante og tidssvarende løsninger. Den studerende kan arbejde projektorganiseret og herunder indgå i samarbejdsmæssig sammenhæng med andre og tilegne sig ny viden. Kompetencer Den studerende er kvalificeret til at projektere og tilrettelægge udførelsen af arbejder på elinstallationer i boliger. Den studerende er kvalificeret til at kunne vurdere, rådgive og træffe beslutninger i overensstemmelse med gældende love, regler og normer vedrørende elinstallationer i forbindelse med boligbyggeri. Erhvervsbyggeri er studieområde i 2. semester. Kvalifikationsmål Viden Den studerende har viden om elinstallationer og installationsarbejder i forbindelse med bolig- og erhvervsbyggeri. Den studerende har viden om dimensionering af tele-, data- og elinstallationer samt dimensionering og programmering af mindre automatiske anlæg. Den studerende har viden om planlægning og projektledelse, kvalitetssikring og branchekrav, økonomistyring, sproglig kommunikation og teknisk dokumentation samt projektarbejdsformens metoder. Studieordning 17

18 Færdigheder Den studerende kan ud fra en given bygningstegning og beskrivelse projektere og dokumentere samt planlægge og gennemføre installationsprojekter i bolig- og erhvervsbyggeri. Den studerende kan organisere, planlægge, styre og sikre projektets økonomi og kvalitet. Den studerende kan dimensionere tele-, data- og elinstallationer, dimensionere, programmere og idræftsætte mindre automatiske anlæg samt vurdere installationsformer og vælge relevante og tidssvarende løsninger. Den studerende kan arbejde projektorganiseret og herunder indgå i samarbejdsmæssig sammenhæng med andre og tilegne sig ny viden. Kompetencer Den studerende er kvalificeret til at projektere og tilrettelægge udførelsen af arbejder på elinstallationer og mindre automatiske anlæg. Den studerende er kvalificeret til at kunne vurdere, rådgive og træffe beslutninger i overensstemmelse med gældende love, regler og normer vedrørende elinstallationer og mindre automatiske anlæg i forbindelse med bolig- og erhvervsbyggeri. Forsynings- og produktionsanlæg er studieområde i 3. semester. Kvalifikationsmål Viden Den studerende har viden om elinstallationer og installationsarbejder på forsynings- og produktionsanlæg. Den studerende har viden om udførelsen af eltekniske projekter og entrepriser i forbindelse med forsynings- og produktionsanlæg, herunder dokumentation vedrørende tele-, data- og elinstallationer, samt dimensionering, opbygning, programmering, idræftsættelse og dokumentation af automatiske anlæg. Den studerende har viden om innovation og innovative arbejdsprocesser, miljø og arbejdsmiljø, erhvervs-, arbejdsog entrepriseret samt kalkulationsmetoder og tilbudsberegning. Færdigheder Den studerende kan projektere og dokumentere samt planlægge og gennemføre eltekniske projekter og entrepriser i forbindelse med forsynings- og produktionsanlæg. Den studerende kan ud fra tegninger og beskrivelser dimensionere og dokumentere tele-, data- og elinstallationer samt dimensionere, opbygge, programmere, dokumentere og idræftssætte automatiske anlæg. Den studerende kan i forbindelse med eltekniske projekter og entrepriser udarbejde udbuds- og tilbudsmateriale, beregne priser og vurdere anlægsformer samt vælge relevante, tidssvarende og økonomisk fordelagtige løsninger. Den studerende kan arbejde selvstændigt med teknisk problemløsning, opbygge et relevant informations- og vidensniveau, etablere et tilstrækkeligt beslutnings-, vurderings- og dokumentationsgrundlag samt organisere vi- Studieordning 18

19 densdeling, netværk og optimale samarbejdsformer. Kompetencer Den studerende er kvalificeret til at projektere, tilrettelægge og styre udførelsen af elinstallationer på forsynings-, produktions- og automatiske anlæg. Den studerende er kvalificeret til, under hensyn til økonomi, arbejdsmiljø og miljø, at vurdere, rådgive og træffe beslutninger i forbindelse med projektering og udførelse af eltekniske installationsprojekter og entrepriser efter gældende lovgivning, regler og kvalitetskrav. Valgdelen Specialeforløb og afslutningsprojekt Kvalifikationsmål Viden Den studerende har viden om komplekse og praksisnære elinstallationer, automatiske anlæg eller anlæg for datatransmission. Den studerende har tilegnet sig en specialiseret viden om den underliggende teori og dens betydning for installationens/anlæggets funktion og energimæssige konsekvenser. Den studerende har viden om innovation og innovative arbejdsprocesser og produkter., Færdigheder Den studerende kan projektere og dokumentere samt planlægge og gennemføre komplekse specialiserede projekter indenfor det teknologiske område i samarbejde med en virksomhed. Den studerende kan i forbindelse med el-tekniske projekter og entrepriser vurdere anlægsformer samt vælge relevante, tidssvarende og økonomisk fordelagtige løsninger. Den studerende kan arbejde selvstændigt med teknisk problemløsning og formidle dette til beslutningstagere og andre faggrupper. Kompetencer Den studerende er kvalificeret til at projektere, tilrettelægge og styre udførelsen af elinstallationer og automatiske anlæg med den nyeste teknologi. Den studerende er kvalificeret til i samarbejde med andre faggrupper at opnå den bedst mulige løsning i den aktuelle situation, under hensyn til gældende love og regler, samt økonomi og miljø. Eksamen / prøver Prøve 1 ved afslutningen af 2. semester. Studieordning 19

20 1. Årsprøve tilrettelægges så den bredt kombinere væsentlige områder af 1. års undervisning. Emneområde: Sproglig kommunikation, Teknisk dokumentation, Teknisk matematik og fysik, Informationsteknik samt Laboratorie og måleteknik fra den almene del, Økonomi, Projektledelse og Kvalitet fra den virksomhedstekniske del samt Elektroteknik og mindre dele af emneområder i Forsynings- og Installationsteknik, Styrings- og reguleringsteknik og Datatransmissionsteknik fra de bundne valgemner. Opgavetype: Tværfagligt projekt Arbejdsform: Gruppe eller individuelt. Prøveform: Individuelt mundtlig projektforsvar Bedømmelse: Til eksamen medvirker den studerendes interne læregruppe sammen en ekstern censor Vejledende bedømmelseskriterier Karakter Beskrivelse Præstation - målopfyldelse 12 Den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af prøvens mål med ingen eller få uvæsentlige mangler Viden: Den studerende viser klart i projektrapporten og eksaminationen udtømmende viden indenfor temaet bolig - og erhvervsbyggeri, herunder dimensionering, dokumentation, projektledelse, økonomistyring og kvalitetssikring samt sproglig kommunikation. Færdigheder: Den studerende demonstrerer ved fremlæggelse og under eksamination en bred og dyb forståelse med henblik på projektering, tilrettelæggelse og udførelse elinstallationer samt mindre automatiske anlæg i forbindelse med bolig - og erhvervsbyggeri. Kompetence: Den studerende anvender på en sikker måde gældende love og regler, principper for projektering herunder den nyeste teknologi samt projektarbejdsformens metoder, redskaber, organisation samt samarbejdsform. Eksempler på uvæsentlige mangler, der stadig giver karakteren 12. Beregninger indeholder fejl, som ikke påvirker helheden. Mindre fejl i dokumentation.nogen usikkerhed i forhold til gældende love og regler. Anvender ikke de bedst egnede AV-midler. Enkelte valg ikke tidssvarende Studieordning 20

21 7 Den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af prøvens mål med en del mangler 02 Den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af målopfyldelse. Viden: Den studerende viser i projektrapport og under eksamination at semesterets mål er opfyldt. Færdigheder: Den studerende demonstrerer ved fremlæggelse og under eksaminationen nogenlunde forståelse for den anvendte teori og kan med nogen hjælp redegøre for projektering, tilrettelæggelse og udførelse af forsynings - og elinstallationer samt automatiske anlæg. Kompetencer: Den studerende anvender nogenlunde og med rimelig sikkerhed gældende love og regler, den nyeste teknologi samt projektarbejdsformens metoder, redskaber, organisation samt samarbejdsform. Eksempler på mangler, der stadig giver karakteren 7. Kan ikke gøre rede for baggrund for alle valgte løsninger. Utilstrækkelig progression. Fremlæggelse tøvende og noget usikker. Innovation ikke demonstreret Svarer tøvende på uddybende spørgsmål Dokumentation mangelfuld - nogle fejl. Usikkerhed i forhold til love og reglers betydning. Utilstrækkeligt kendskab til helheden Viden: Den studerende viser i projektrapport og under eksamination usikker men acceptabel viden indenfor temaet bolig - og erhvervsbyggeri, herunder dimensionering, dokumentation, projektledelse, økonomistyring og kvalitetssikring samt sproglig kommunikation. Færdigheder: Den studerende gør noget tøvende og med en del hjælp rede for de behandlede emner under fremlæggelse og eksamination og kan kun i begrænset omfang vurdere nye teknologier og vælge relevante løsninger. Kompetencer: Den studerende er usikker i sin anvendelse af gældende love og regler samt projektarbejdsformens metoder, redskaber, organisation samt samarbejdsform. Anvender ikke eller i begrænset omfang ny teknologi. Eksempler på mangler, der stadig giver karakteren 02. Kan ikke gøre rede for udførte beregninger. Nogle fejl i projektering Usikkert kendskab til gældende love og regler. Dokumentation utilstrækkelig. Usikker - uhensigtsmæssig præsentation Svarer ikke utilstrækkeligt på nogle uddybende spørgsmål. Prøve 2 i løbet af eller ved afslutningen af 3. semester. 6 timers skriftlig prøve Prøve 3 ved afslutningen af 3. semester Emneområde: Sproglig kommunikation, Teknisk dokumentation, Teknisk matematik og fysik, Informationsteknik samt Laboratorie og måleteknik fra den almene del, Økonomi, Virksomhedsteknik, Projektledelse, Miljø og sikkerhed og Kvalitet fra virksomheds delen samt Elektroteknik, Forsynings- og Installationsteknik, Styrings- og reguleringsteknik og Datatransmissionsteknik fra de bundne valgemner. Studieordning 21

22 Opgavetype: Tværfagligt projekt Arbejdsform: Gruppe eller individuelt Prøveform: Individuelt mundtlig projektforsvar Bedømmelse: Til eksamen medvirker den studerendes interne læregruppe sammen en ekstern censor Vejledende bedømmelseskriterier: Karakter Beskrivelse Præstation - målopfyldelse 12 Den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af prøvens mål med ingen eller få uvæsentlige mangler Viden: Den studerende viser klart i projektrapporten, sin mundtlige fremlæggelse og eksamination udtømmende målopfyldelse indenfor temaet forsynings - og produktionsanlæg, herunder dimensionering, dokumentation, innovation, arbejdsmiljø, miljø, kalkulation og tilbudsgivning. Færdigheder: Den studerende demonstrerer ved fremlæggelse og under eksamination stor sikkerhed med henblik på projektering, tilrettelæggelse og udførelse af forsynings - og elinstallationer samt automatiske anlæg. Kompetence: Den studerende anvender på en sikker måde gældende love og regler, relevante virksomhedstekniske emner samt den nyeste teknologi. Såvel progression som innovative kompetencer fremgår klart. Eksempler på uvæsentlige mangler, der stadig giver karakteren 12. Beregninger indeholder fejl, som ikke påvirker helheden. Mindre fejl i dokumentation. Nogen usikkerhed i forhold til gældende love og regler. Anvender ikke de bedst egnede AV-midler Enkelte valg ikke tidssvarende Studieordning 22

23 7 Den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af prøvens mål med en del mangler 02 Den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af målopfyldelse. Viden: Den studerende viser i såvel fremlæggelse som under eksamination at semesterets må er opfyldt. Færdigheder: Den studerende demonstrerer ved fremlæggelse og under eksaminationen forståelse for projektering, tilrettelæggelse og udførelse af forsynings - og elinstallationer samt automatiske anlæg. Kompetencer: Den studerende anvender med rimelig sikkerhed gældende love og regler, relevante virksomhedstekniske emner samt den nyeste teknologi. Progression og innovative kompetencer anvendes uden sikkerhed. Eksempler på mangler, der stadig giver karakteren 7. Kan ikke gøre rede for baggrund for alle valgte løsninger. Utilstrækkelig progression. Fremlæggelse tøvende og noget usikker. Innovation ikke demonstreret Svarer tøvende på uddybende spørgsmål Dokumentation mangelfuld - nogle fejl Usikkerhed i forhold til love og reglers betydning Utilstrækkeligt kendskab til helheden Viden: Den studerende gør i projektrapport og mundtlig fremlæggelse usikkert rede for underliggende teorier og uddyber ikke valgte metoder. Færdigheder: Den studerende gør noget tøvende og med en del hjælp rede får såvel teknologiske som virksomhedstekniske emner. Kompetencer: Den studerende kan kun i begrænset omfang gøre rede for de nyeste teknologier og vurdere økonomi, arbejdsmiljø og miljø samt kvalitetskravs indflydelse på valgte løsninger. Mangelfuld progression og innovative kompetencer er ikke demonstreret. Eksempler på mangler, der stadig giver karakteren 02. Kan ikke gøre rede for udførte beregninger Nogle fejl i projektering Usikkert kendskab til gældende love og regler Dokumentation utilstrækkelig Usikker - uhensigtsmæssig præsentation Svarer ikke tilstrækkeligt på nogle uddybende spørgsmål. Prøve 4 afslutningsprojekt Emneområde: Den studerende skal dokumentere evne til på et analytisk og metodisk grundlag at kunne bearbejde en kompleks og praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave inden for teknologi. Opgavetype: Projekt Arbejdsform: Individuel/gruppe Prøveform: Individuel Studieordning 23

24 Bedømmelse: Bedømmes af den enkelte vejleder og en ekstern censor. Vejledende bedømmelseskriterier: Karakter Beskrivelse Præstation - målopfyldelse 12 Den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af prøvens mål med ingen eller få uvæsentlige mangler 7 Den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af prøvens mål med en del mangler Viden: Den studerende gør i sit skriftlige projekt og den mundtlige fremlæggelse klart og præcist rede for den underliggende teori og uddyber de komplekse og praksisnære emner der er behandlet, herunder den valgte metode og projektets relation til specialisering og progression i forhold til sidste prøve. Færdigheder: Den studerende demonstrerer under eksaminationen en omfattende indblik i de specialiserede teknologiske emner med få uvæsentlige mangler. Kompetence: Den studerende behandler sikkert de nyeste teknologier og viser stor forståelse for samarbejdet mellem de forskellige faggrupper for at opnå den bedst mulige løsning i den aktuelle situation. Eksempler på uvæsentlige mangler, der stadig giver karakteren 12. Beregninger indeholder fejl, som ikke påvirker helheden. Mindre fejl i dokumentation. Nogen usikkerhed i forhold til gældende love og regler. Anvender ikke de bedst egnede AV-midler. Enkelte valg ikke tidssvarende Viden: Den studerende gør i sit skriftlige projekt og den mundtlige fremlæggelse nogenlunde rede for den underliggende teori og uddyber med en del mangler de komplekse og praksisnære emner der er behandlet, herunder den valgte metode og projektets relation til specialisering og progression i forhold til sidste prøve. Færdigheder: Den studerende demonstrerer under eksaminationen med nogen hjælp kendskab til de specialiserede teknologiske emner. Kompetence: Den studerende behandler i nogen grad de nyeste teknologier og har forståelse for samarbejdet mellem de forskellige faggrupper for at opnå den bedst mulige løsning i den aktuelle situation. Eksempler på mangler, der stadig giver karakteren 7. Enkelte emner i problemformulering er ikke seriøst behandlet. Kan ikke gøre rede for baggrund for alle valgte løsninger. Utilstrækkelig progression. Fremlæggelse tøvende og noget usikker. Innovation ikke demonstreret. Svarer tøvende på uddybende spørgsmål Dokumentation mangelfuld - nogle fejl. Usikkerhed i forhold til love og reglers betydning. Utilstrækkeligt kendskab til helheden Studieordning 24

25 02 Den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af målopfyldelse. Viden: Den studerende gør i sit skriftlige projekt og den mundtlige fremlæggelse noget usikkert rede for den underliggende teori og uddyber slet ikke den valgte metode og projektets relation til specialisering og progression i forhold til sidste prøve. Færdigheder: Den studerende demonstrerer noget tøvende og med en del hjælp et begrænset kendskab til de specialiserede teknologiske emner. Kompetence: Den studerende kan i meget begrænset omfang vurdere de nyeste teknologier og viser ikke megen forståelse for samarbejdet mellem de forskellige faggrupper for at opnå den bedst mulige løsning i den aktuelle situation. Eksempler på mangler, der stadig giver karakteren 02. Manglende redegørelse for progression i forhold til prøve 3. Flere emner i problemformulering de ikke er seriøst behandlet. Kan ikke gøre rede for udførte beregninger. Nogle fejl i projektering Usikkert kendskab til gældende love og regler. Usikker - uhensigtsmæssig præsentation. Svarer ikke tilstrækkeligt på nogle uddybende spørgsmål. Autorisation Institutionen kan efter godkendelse af autorisationsmyndighederne afholde autorisationsprøver inden for angivne bundne valgemner. Godkendelsen sker på grundlag af en af institutionen udarbejdet studieordning, der skal foreligge godkendt af autorisationsmyndigheden senest 4 uger før ansøgningsfristen til uddannelsen. De autorisationsgivende myndigheder kan bestemme, at undervisning, der er relevant for autorisation, skal tilrettelægges efter samme retningslinier ved de institutioner, der afholder autorisationsprøven (erne), og at prøven(erne) afholdes under medvirken af censor(er) udpeget af den autorisationsgivende myndighed. Autorisationsprøven(erne) bedømmes med Bestået/Ikke bestået. 2.2 Eksamen og bedømmelse Eksamen består af prøver og bedømmelse. Formålet med eksamen er at bedømme om den stuiderendes kvalifikationer modsvarer de mål, der er opstillet i uddannelsesbekendtgørelsen. Eksamen giver grundlag for udstedelse af eksamensbevis. Dette forudsætter, at samtlige prøver er gennemført/bestået. Prøver kan være projekter og skriftlige arbejder der gennemføres som led i undervisningsforløbet. Projekterne bedømmes normalt ved udgangen af en projektperiode. Studieordning 25

26 Den mundtlige eksamen tilrettelægges ved afslutningen af det første studieår med 1 prøve, og ved afslutningen af den obligatoriske undervisning på 2. Studieår med 2 prøver. Det afsluttende eksamensprojekt bedømmes ved et mundligt forsvar af eksamenprojektet. Prøveformer ved eksamen På uddannelsen kan følgende prøveformer indgå: Mundtlig prøve, der gennemføres som dialog mellem den studerende og eksaminator og kan omfatte selvstændig fremlæggelse og besvarelse af spørgsmål. Prøven kan tage udgangspunkt i spørgsmål udvalgt ved lodtrækning og/eller i et eller flere projekter. Censor kan foranledige spørgsmål stillet og kan forlange at blive gjort bekendt med spørgsmål til udvælgelse ved lodtræning så betids, at disse kan drøftes med eksaminator med henblik på ændringer. Skriftlig prøve, der genemføres som individuel besvarelse af skriftligt formulerede opgaver. Opgaveløsningen skal ske uden vejledning inden for et afgrænset tidsrum. Ved opgaveløsningen kan der anvendes computer efter nærmere fastsatte regler herom. Projekt er en afgrænset del af undervisningsforløbet, som af akademiet er særligt tilrettelagt inden for et eller flere emneområder, samlet i et studieområde, og som af akademiet på forhånd er særligt udpeget for den studerende som bedømmelsesgrundlag ved eksamen. Projekter afleveres som skriftlige rapporter med eventuelle tilhørende resultater af praktiske opgaver i forbindelse med projektet. Projekter tilrettelægges af akademiet og kan gennemføres uden for akademiet i samarbejde med en virksomhed. Akademiet eller virksomheden stiller vejleder til rådighed for de studerende. Hvis et projekt udføres som gruppearbejde, skal den enkelte studerendes præstationer kunne bedømmes individuelt. Mundtlig projekteksamen Definition En mundtlig projekteksamen er en individuel mundtlig prøve, hvor eksaminationsgrundlaget er et projekt dokumenteret i en projektrapport. Projektarbejdet kan udføres individuelt eller som gruppe, og projektrapporten kan enten afleveres som et individuelt udarbejdet projekt eller et gruppeprojekt. Individuelt projekt Det individuelt udarbejdede projekt er den studerende personlig ansvarlig for, og det kan indgå direkte i bedømmelsesgrundlaget. Gruppeprojekt Et gruppeprojekt kan både afleveres som en rapport sammensat af hver enkelt deltagers indivi- Studieordning 26

27 duelle bidrag, eller som en rapport hvor alle har bidraget ligeværdigt til alle dele af rapporten. Et gruppeprojekt er karakteriseret ved, at det er gruppen, der er ansvarlig for projektrapportens indhold, og hele indholdet er eksaminationsgrundlaget for alle studerende i gruppen. Hvis den enkelte studerende i et gruppeprojekt ønsker, at de dele af rapporten vedkommende har udarbejdet skal indgå direkte i bedømmelsen, skal det klart fremgå, hvilke dele af rapporten den studerende er ansvarlig for. Et gruppeprojekt, hvor alle i gruppen har bidraget ligeværdigt til alle dele af projektrapporten, kan ikke inddrages direkte i bedømmelsesgrundlaget men indirekte, da hele rapporten udgør eksaminationsgrundlaget. Projektarbejde proces, metode og produkt Hvis den viden, de færdigheder og de kompetencer den studerende demonstrerer ved udførelsen af projektarbejdet og udarbejdelsen af projektrapporten, skal indgå i bedømmelsesgrundlaget, skal der eksamineres i projektets tilblivelse hvor håndtering af proces, anvendelse af metoder og dokumentation af resultat evalueres. Hvis gruppearbejdet er en væsentlig del af proces, metode og dokumentation af resultat skal der eksamineres i den anvendte arbejdsform, for at kunne give den studerende en bedømmelse. Bedømmelsesgrundlag Det skal imidlertid fremgå klart af studieordning, semesterplan, fagplaner og bedømmelsesgrundlaget for prøven, hvad den studerende skal kunne, samt hvad der eksamineres i og lægges vægt på ved hver enkelt prøve. Mundtlig projekteksamen ( en sammenfatning ) Prøven er en individuel mundtlig eksamen, hvor projektet er eksaminationsgrundlaget. Projektet er enten et individuelt eller et gruppeprojekt. En mundtlig projekteksamen kan derfor omfatte en indledende gruppepræsentation, en individuel fremlæggelse og en eksamination. Ved den endelige bedømmelse evalueres den studerendes mundtlige præstation ved fremlæggelse og efterfølgende eksamination. Den studerendes eget projektarbejde kan indgå direkte i bedømmelsesgrundlaget, hvis den studerende ønsker det og dokumenterer det udførte arbejde. Det skal klart fremgå af bedømmelsesgrundlaget for prøven, hvilke projektrelaterede kompetencer der vægtes og eksamineres i, samt om det er de individuelle eller gruppeorienterede kompetencer, der prioriteres i det pågældende projekt. 1. Det individuelt udarbejdede projekt. Studieordning 27

28 Indholdet i projektrapporten er eksaminationsgrundlaget for den mundtlige eksamen og kan indgå direkte i bedømmelsesgrundlaget. Ved den endelige bedømmelse evalueres både rapporten og den mundtlige præstation ved fremlæggelse og efterfølgende eksamination. 2. Gruppeprojekt sammensat af individuelle bidrag eller gruppeprojekt hvor en eller flere studerende ønsker, at deres del af rapporten indgår direkte i bedømmelsesgrundlaget. Hele projektet er eksaminationsgrundlaget ved den mundtlige eksamen for alle gruppens studerende. Hvis det klart fremgår af rapporten, hvilke dele den enkelte er ansvarlig for, kan de indgå direkte i vedkommendes bedømmelsesgrundlag. Ved den endelige bedømmelse evalueres både den studerendes eget produkt og den mundtlige præstation ved fremlæggelse og efterfølgende eksamination. 3. Gruppeprojekt hvor alle i gruppen har bidraget ligeværdigt til alle dele af projektrapporten, og hvor det ikke fremgår, hvem der har udarbejdet de enkelte afsnit. Hele projektet er eksaminationsgrundlaget ved den mundtlige eksamen for alle gruppens studerende. Projektrapporten indgår ikke direkte i bedømmelsesgrundlaget men indirekte, da der først skal eksamineres i projektet. Projektets kvalitet har dog stor betydning for den individuelle fremlæggelse og eksaminationens niveau og indhold. Ved den endelige bedømmelse evalueres den studerendes mundtlige præstation ved fremlæggelse og efterfølgende eksamination. Studieordning 28

29 Formål og varighed 3.1. Studieordning for installatør VVS Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at projektere, installere samt varetage driften af systemer inden for gas og VVS. Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er nomeret til 2 år. Uddannelsen skal være afsluttet senest 4 år efter studiestart. Skolen kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere herfra. Læringsudbytte: Viden: Den uddannede har viden om projektering og dimensionering af gas- og vvs-tekniske anlæg på et højt fagligt niveau og på basis af gældende love og regler for området. De gas- og vvs-tekniske anlæg udformes på et realistisk og brugbart niveau med udgangspunkt i branchens standarder. Den fædiguddannede har en bred viden om ledelses- og projektledelsesmæssige teorier, metoder og værktøjer. Færdigheder: De valg som den færdiguddannede er i stand til at træffe, skal være baseret på økonomiske og miljøbevidste overvejelser, som dokumenterer et overblik over et projekts komplekse karakter, og samtidig dokumenterer tilstrækkelig stor indsigt i de autorisationsmæssige forhold for branchen. Projektet beskrives og tegnes på et niveau, der giver basis for en fyldestgørende kalkulation, og som formidler dets omfang, kvalitet og kompleksitet på en overbevisende måde. Kompetencer: Den fædiguddannede er i stand til at udføre en priskalkulation på basis af et udbuds- /hovedprojekt, og samtidig kunne gennemføre de kontraktmæssige forhandlinger. Den færdiguddannede udviser evne til at tilegne sig ny viden og reflektere over anvendelsen af denne i andre og nye sammenhænge, herunder evne til at generere nye ideer og udvikle branchens standarder. Den færdiguddannede har et godt kendskab til ledelse af mindre virksomheder og projektledelse i større organisationer, og formår at kommunikere og samarbejde med andre med anden faglig, kulturel eller sproglig baggrund. Studieordning 29

30 - ECTS pointsystem Hvad er ECTS? ECTS (European Credit Transfer System) er oprettet med det formål at få anerkendt studieperioder for studieophold i udlandet. Det vil sige at det er et europæisk meritoverførelsessystem. ECTS-systemet består af flere elementer, men vi skal her kun ser på den kvantitative del. Den kvantitative del, ECTS-point, er den værdi, der tillægges de undervisningsenheder du møder på uddannelsen, og med det formål, at beskrive din arbejdsindsats for at gennemføre uddannelsen. De afspejler den forventede arbejdsmængde for hvert undervisningsforløb i forhold til den samlede arbejdsmængde for et helt studieår. I ECTS repræsenterer 60 point arbejdsindsatsen for et helt studieår. 30 point gives for et semester. ECTS-point tildeles de studerende, der fuldfører uddannelsens elementer tilfredsstillende ved at bestå eksaminer eller anden former for bedømmelse. Udover at ECTS anvendes i det internationale uddannelsessamarbejde, anvendes det i stigende omfang på de nationale uddannelser. Se afsnittet om merit. - Studieforløb Fordelingen af uddannelsens emner fremgår af nedenstående figur for den samlede uddannelse. 1. år 2. år 1. semester 2.semester 3. semester 4.semester Alment 30 ECTS Virksomheden 10 ECTS Virksomheden 10 ECTS Teknologi (bundne valgemner) 20 ECTS Teknologi (bundne valgemner) 20ECTS Valgdelen: Specialeførløb 20 ECTS Afsluttende Eksamensprojekt 10 ECTS Obligatorisk del 30 ECTS Obligatorisk del 30 ECTS Obligatorisk del 30 ECTS Valgdelen 30 ECTS Obligatorisk del Studieordning 30

31 Emneområdet alment, der skal kvalificere den studerende til på et teoretisk og praktisk grundlag at kunne løse og dokumentere tekniske opgaver inden for vvs-installationer samt udvikle sproglig, kulturel og personlig kompetence til brug for virksomhedens opgaveløsninger. I området alment indgår nedenstående emner, og deres fordeling af ECTS point. Installatør Obligatorisk del ECTS 1. sem 2. sem 3. sem 4. sem Emner Alment 30 Sproglig kommunikation Teknisk dokumentation Teknisk matematik og fysik Informationsteknik Laboratorie- og måleteknik 1) kan forstå og anvende relevant teknisk litteratur, tidsskrifter og manualer samt kan meddele og forklare forhold af praktisk, faglig og teoretisk art på dansk og mindst et fremmedsprog. 1) kan udarbejde tidssvarende dokumentation for projekter, tekniske systemer og anlæg under hensyn til gældende regler og normer. 1) kan analysere og dimensionere tekniske systemer ved anvendelse af relevante og tidssvarende matematiske og fysiske discipliner og værktøjer. 1) kan analysere og dimensionere tekniske systemer ved anvendelse af relevante og tidssvarende informationsteknologiske værktøjer og metoder. 1) kan vælge og anvende instrumenter samt udføre relevante målinger inden for fag- /emneområdet Studieordning 31

32 Emneområdet virksomheden skal kvalificere den studerende til at kunne projektere og gennemføre installationsprojekter efter gældende lovgivning og kvalitetskrav under hensyn til virksomhedens organisation, drift, økonomi samt miljø. I området virksomheden indgår nedenstående emner, og deres fordeling af ECTS point. Emner Installatør obligatorisk del ECTS 1. sem 2. sem 3. sem 4. sem Virksomheden 20 Erhvervsmæssigt køb og salg 1) kan vurdere skriftlige aftaler, manualer og andre forskrifter samt har kendskab til erhvervsjura inden for køb og salg. 2 2 Økonomi Organisationi Projektledelse 1) kan anvende de grundlæggende økonomiske begreber som overslag, kalkulation, budgettering og kontrol i forbindelse med gennemførelse af projekter, under hensyn til såvel virksomhedens interne situation som markedssituationen, samt redegøre for metoder til vurdering og rangordning af investeringer 2) kan forstå bogføring og regnskabsopbygning, herunder økonomistyringssystemer. 1) kan redegøre for de økonomiske konsekvenser af forskellige selskabsformer 2) har kendskab til almindelige ledelsesteorier og formelle organisationsformer samt til principperne for mødedeltagelse og mødeledelse. 1) kan anvende almindelige begreber og terminologier inden for projektledelse og - organisering 2) kan anvende almene metoder og værktøjer til planlægning, styring og gennemførelse af projekter 3) kan vurdere og anvende eksterne leverandører i forbindelse med projektet Studieordning 32

33 Jura Miljø og sikkerhed Kvalitet Virksomhedsteknik 1) kan anvende relevante love, bekendtgørelser og cirkulærer vedrørende udbud, kontrahering og arbejdets udførelse samt har kendskab til gældende arbejdsretslige regler. 1) kan vurdere problemstillinger i relation til miljø- og arbejdsmiljøloven og medvirke ved dokumentation af miljø og arbejdsmiljøbelastningen i forbindelse med projekterings- og konstruktionsarbejde 2) har kendskab til gældende sikkerhedsbestemmelser. 1) kan udarbejde dokumentation og foretage registreringer vedrørende kvalitet 2) har kendskab til gældende standarder og kan arbejde med kvalitetssikring 3) har kendskab til grundstrukturen i alment kendte systemer til kvalitetssikring, -kontrol og -styring. 1) kan udforme licitations- og tilbudsmaterialer med henblik på projektering og installation efter gældende regler og lovgivning 2) kan anvende tidssvarende kalkulationsmetoder for tilbudsberegning Studieordning 33

34 Bundne valgemner inden for teknologi VVS skal kvalificere den studerende til at kunne vurdere, rådgive, lede og tilrettelægge udførelsen af arbejder på sanitets- varme- gastekniske- og indeklimainstallationer samt automatik og styring. I området indgår nedenstående emner, og deres fordeling af ECTS point. Emner Installatør Obligatorisk del ECTS 1. sem 2. sem 3. sem 4. sem Teknologi Bundne valgemner: VVS 40 Sanitetsteknik 1) kan projektere og dimensionere alment forekommende sanitetstekniske forsyningsanlæg ,5 1,5 Varmeteknik Gasteknik Indeklima Automatik og styring 1) kan projektere og dimensionere varmeanlæg samt varmefordelende og varmeproducerende anlæg ud fra et beregnet energibehov. 1) kan projektere og dimensionere gastekniske anlæg og installationer og kan vurdere sikkerhedstekniske komponenters funktion, placering og montering. 1) kan projektere og dimensionere indeklimaanlæg, herunder foretage beregninger af de dimensionsgivende luftmængder, projektere kanalsystemer og beregne aggregater. 2) Kan implementere og varetage drift og vedligeholdelse af vvs-anlæg med tilhørende automatik ,5 6,5 Studieordning 34

35 Studieområde: Mindre boligkompleks og/eller erhvervbyggeri. Årsprøve 1a - 1. studieår Læringsudbytte: - Kvalifikationsmål: Viden Den studerende har viden om vvs-installationer og vvs-arbejder i forbindelse med bolig- og erhvervsbyggeri. Den studerende har viden om dimensionering af sanitetstekniske forsyningsanlæg, varmefordelende, og mindre ventilationsanlæg, samt etablere og varetage drifts- og vedligeholdelse af vvsanlæg med tilhørende automatik. Den studerende har viden om planlægning og projektledelse, kvalitetssikring og branchekrav, økonomistyring, sproglig kommunikation og teknisk dokumentation, samt projektarbejdsformens metoder. Færdigheder Den studerende kan ud fra en givne bygningstegninger og beskrivelser projektere og dokumentere, samt planlægge og gennemføre installationsprojekter i bolig- og erhvervsbyggeri. Den studerende kan organisere, planlægge, styre og sikre projektets økonomi og kvalitet. Den studerende kan dimensionere sanitetstekniske forsyningsanlæg, varmefordelende anlæg og mindre ventilationsanlæg, samt etablere og varetage drifts- og vedligeholdelse af vvs-anlæg med tilhørende automatik, samt vurdere installationsformer og vælge relevante og tidssvarende løsninger. Den studerende kan arbejde projektorganiseret og herunder indgå i samarbejdsmæssig sammenhæng med andre og tilegne sig ny viden. Kompetencer Den studerende er kvalificeret til at projektere og tilrettelægge udførelsen af arbejder på vvsinstallationer, mindre ventilationsanlæg, samt etablering af mindre automatik anlæg. Den studerende er kvalificeret til at kunne vurdere, rådgive og træffe beslutninger i overensstemmelse med gældende love, regler og normer vedrørende vvs-installationer, mindre ventilationsanlæg og mindre automatik anlæg. Studieordning 35

36 Studieområde: Erhvervs- institutions- eller administrationsbyggeri Årsprøver 2a og 2b - 2.studieår - Kvalifikationsmål: Viden Den studerende har viden om vvs-installationer og installationsarbejder på forsynings- og produktionsanlæg. Den studerende har viden om udførelsen af vvs-tekniske projekter og entrepriser i forbindelse med forsynings- og produktionsanlæg, herunder dokumentation vedrørende sanitetstekniske-, varmeproducerende- og varmefordelende-, gastekniske- og ventilationsanlæg, samt etablering og varetagelse af drifts- og vedligeholdelse af vvs-anlæg med tilhørende automatik. Den studerende har viden om innovation og innovative arbejdsprocesser, indeklima, miljø og arbejdsmiljø, erhvervs-, arbejds- og entrepriser, samt kalkulationsmetoder og tilbudsberegning. Færdigheder Den studerende kan projektere og dokumentere samt planlægge og gennemføre vvs-tekniske projekter og entrepriser i forbindelse med forsynings- og produktionsanlæg. Den studerende kan ud fra tegninger og beskrivelser dimensionere og dokumentere sanitetstekniske forsyningsanlæg, varmeproducerende- og varmefordelende-, gastekniske- og ventilationsanlæg, samt etablere og varetage drifts- og vedligeholdelse af vvs-anlæg med tilhørende automatik. Den studerende kan i forbindelse med vvs-tekniske projekter og entrepriser udarbejde udbudsog tilbudsmateriale, beregne priser og vurdere anlægsformer samt vælge relevante, tidssvarende og økonomisk fordelagtige løsninger. Den studerende kan arbejde selvstændigt med tekniske problemløsning, opbygge et relevant informations- og vidensniveau, etablere et tilstrækkeligt beslutnings-, vurderings- og dokumentationsgrundlag. samt organisere vidensdeling, netværk og optimale samarbejdsformer. Kompetencer Den studerende er kvalificeret til at projektere, tilrettelægge og styre udførelsen af vvsinstallationer på forsynings-, produktions- og automatik anlæg. Den studerende er kvalificeret til, under hensyn til økonomi, indeklima, miljø og arbejdsmiljø, at vurdere, rådgive og træffe beslutninger i forbindelse med projektering og udførelse af vvstekniske installationsprojekter og entrepriser efter gældende lovgivning, regler og kvalitetskrav. Studieordning 36

37 Valgdelen Valgdelen, der bygger på den obligatoriske del, består af: - Specialeforløb, der skal kvalificere den studerende til at opnå dybere kunnen og viden om specifikke emner i relation til uddannelsens formål. - Afsluttende eksamensprojekt, hvor den studerende skal kunne dokumentere evne til, på et analytisk og metodisk grundlag, at kunne bearbejde en kompleks og praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave indenfor vvs-teknologi. Autorisation Institutionen kan efter godkendelse af autorisationsmyndighederne afholde autorisationsprøver inden for angivne bundne valgemner (sanitet, gas). Godkendelsen sker på grundlag af en af institutionen udarbejdet studieordning, der skal foreligge godkendt af autorisationsmyndigheden senest 4 uger før ansøgningsfristen til uddannelsen. De autorisationsgivende myndigheder kan bestemme, at undervisning, der er relevant for autorisation, skal tilrettelægges efter samme retningslinier ved de institutioner, der afholder autorisationsprøven (erne), og at prøven(erne) afholdes under medvirken af censor(er) udpeget af den autorisationsgivende myndighed. Autorisationsprøven(erne) bedømmes med Bestået/Ikke bestået Eksamen og bedømmelse Eksamen består af prøver og bedømmelse. Formålet med eksamen er at bedømme om dine kvalifikationer modsvarer de mål, der er opstillet i uddannelsesbekendtgørelsen. Eksamen giver grundlag for udstedelse af eksamensbevis. Dette forudsætter, at samtlige prøver er gennemført/bestået. Prøver kan være projekter og skriftlige arbejder der gennemføres som led i undervisningsforløbet. Projekterne bedømmes normalt ved udgangen af en projektperiode. Den mundtlige eksamen tilrettelægges ved afslutningen af det første studieår med 1 prøve (1a), og ved afslutningen af den obligatoriske undervisning på 2. Studieår med 2 prøver (2a og 2b). Studieordning 37

38 Det afsluttende eksamensprojekt bedømmes ved et mundligt forsvar af eksamenprojektet. Prøveformer ved eksamen På uddannelsen kan der indgå følgende prøveformer: Mundtlig prøve, der gennemføres som dialog mellem den studerende og eksaminator og kan omfatte selvstændig fremlæggelse og besvarelse af spørgsmål. Prøven kan tage udgangspunkt i spørgsmål udvalgt ved lodtrækning og/eller i et eller flere projekter. Censor kan foranledige spørgsmål stillet og kan forlange at blive gjort bekendt med spørgsmål til udvælgelse ved lodtræning så betids, at disse kan drøftes med eksaminator med henblik på ændringer. Skriftlig prøve, der genemføres som individuel besvarelse af skriftligt formulerede opgaver. Opgaveløsningen skal ske uden vejledning inden for et afgrænset tidsrum. Ved opgaveløsningen kan der anvendes computer efter nærmere fastsatte regler herom. Projekt er en afgrænset del af undervisningsforløbet, som af skolen er særligt tilrettelagt inden for et eller flere emneområder, samlet i et studieområde, og som af skolen på forhånd er særligt udpeget for den studerende som bedømmelsesgrundlag ved eksamen. Projekter afleveres som skriftlige rapporte med eventuelle tilhørende resultater af praktiske opgaver i forbindelse med projektet. Projekter tilrettelægges af skolen og kan gennemføres uden for skole i samarbejde med en virksomhed. Skolen eller virksomheden stiller vejleder til rådighed for de studerende. Hvis et projekt udføres som gruppearbejde, skal den enkelte studerendes præstationer kunne bedømmes individuelt. Studieordning 38

39 Bilag: Vejledende karakterbeskrivelse Prøve 1a: Mindre boligkompleks og/eller erhvervsbyggeri - 1. studieår Karakter Beskrivelse Præstation - målopfyldelse Mangler - eksempler 12 Den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler Viden: Den studerende viser klart i projektmaterialet og eksaminationen udtømmende viden indenfor temaet bolig - og erhvervsbyggeri, herunder dimensionering, dokumentation, projektstyring, økonomistyring og kvalitetssikring samt sproglig kommunikation. Færdigheder: Den studerende demonstrerer ved fremlæggelse og under eksamination en bred og dyb forståelse med henblik på projektering, tilrettelæggelse og udførelse af VVS-installationer samt mindre automatikanlæg i forbindelse med bolig - og erhvervsbyggeri. Kompetence: Den studerende anvender på en sikker måde gældende love og regler, principper for projektering herunder den nyeste teknologi samt projektarbejdsformens metoder, redskaber samt organisation. Uvæsentlige mangler, der stadig giver karakteren 12. Beregninger indeholder fejl, som ikke påvirker helheden. Mindre fejl i dokumentation. Giver kun få uklare svar på uddybende spørgsmål. Meget lidt usikker i forhold til gældende love og regler. Enkelte valg er ikke tidssvarende 7 Den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål med en del mangler Viden: Den studerende viser i projektmateriale og under eksamination at semesterets mål er opfyldt. Færdigheder: Den studerende demonstrerer ved fremlæggelse og under eksaminationen nogenlunde forståelse for den anvendte teori og kan med nogen hjælp redegøre for projektering, tilrettelæggelse og udførelse af VVSinstallationer samt mindre automatik anlæg. Kompetencer: Den studerende anvender nogenlunde og med rimelig sikkerhed gældende love og regler, den nyeste teknologi samt projektarbejdsformens metoder, redskaber samt organisation. Mangler, der stadig giver karakteren 7. Kan ikke redegøre for alle valgte løsninger Fremlæggelse tøvende og noget usikker Innovation mangelfuldt demonstreret Svarer tøvende på uddybende spørgsmål Dokumentation mangelfuld - nogle fejl Usikkerhed i forhold til love og reglers betydning Utilstrækkeligt kendskab til helheden i projektet Studieordning 39

40 2 Den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af målopfyldelse. Viden: Den studerende viser i projektmateriale og under eksamination usikker men acceptabel viden indenfor temaet bolig - og erhvervsbyggeri, herunder dimensionering, dokumentation, projektstyring, økonomistyring og kvalitetssikring samt sproglig kommunikation. Færdigheder: Den studerende fremlægger, noget tøvende og med en del hjælp, projektet. Under fremlæggelsen og eksaminationen kan den studerende kun i begrænset omfang vurdere teknologier og vælge relevante løsninger. Kompetencer: Den studerende er usikker i sin anvendelse af gældende love og regler samt projektarbejdsformens metoder, redskaber samt organisation. Anvender ikke eller i begrænset omfang ny teknologi. Mangler, der stadig giver karakteren 2. Kan ikke gøre rede for udførte beregninger Betydende fejl i projektmaterialet Usikkert kendskab til gældende love og regler Dokumentation utilstrækkelig Usikker og uhensigtsmæssig fremlæggelse Svarer utilstrækkeligt på uddybende spørgsmål Innovation ikke demonstreret Studieordning 40

41 Bilag: Vejledende karakterbeskrivelse Prøve 2a og 2b: Erhvervs- institutions- eller administrationsbyggeri - 2.studieår Karakter Beskrivelse Præstation - målopfyldelse Mangler - eksempler 12 Den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler Viden: Den studerende viser klart i projektmaterialet under eksamination udtømmende læringsudbytte indenfor gas- og VVS-anlæg, herunder dimensionering, dokumentation, innovation, arbejdsmiljø, miljø og priskalkulation. Færdigheder: Den studerende demonstrerer under eksaminationen stor sikkerhed med henblik på projektering, tilrettelæggelse og udførelse af gas- og VVS-installationer og installationernes automatik. Kompetence: Den studerende anvender på en sikker måde gældende love og regler, principper for projektering herunder den nyeste teknologi, innovativ kompetence samt relevante virksomhedstekniske emner Uvæsentlige mangler, der stadig giver karakteren 12. Beregninger indeholder fejl, som ikke påvirker helheden. Mindre fejl i dokumentation. Giver kun få uklare svar på uddybende spørgsmål. Meget lidt usikker i forhold til gældende love og regler. Enkelte valg er ikke tidssvarende 7 Den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål med en del mangler Viden: Den studerende viser i såvel fremlæggelse som under eksamination at semesterets mål er opfyldt. Færdigheder: Den studerende demonstrerer under eksaminationen forståelse for projektering, tilrettelæggelse og udførelse af gas- og VVS-installationer samt automatikanlæg. Kompetencer: Den studerende anvender med rimelig sikkerhed gældende love og regler, den nyeste teknologi, relevante virksomhedstekniske emner samt har mindre innovativ kompetence. Mangler, der stadig giver karakteren 7. Kan ikke redegøre for alle valgte løsninger Fremlæggelse tøvende og noget usikker Innovation mangelfuldt demonstreret Svarer tøvende på uddybende spørgsmål Dokumentation mangelfuld - nogle fejl Usikkerhed i forhold til love og reglers betydning Utilstrækkeligt kendskab til helheden i projektet Studieordning 41

42 Erhvervsakademiuddannelse(AK) indenfor energiinstallation 2 Den tilstrækkelige præstation, der Viden: Den studerende gør i projektmaterialet og under eksaminationen usikkert rede for underliggende teorier og uddyber ikke valgte metoder. Mangler, der stadig giver karakteren 2. demonstrerer den minimalt acceptable grad af målopfyldelse. Færdigheder: Den studerende fremlægger, noget tøvende og med en del hjælp, projektet. Under fremlæggelsen og eksaminationen kan den studerende kun i begrænset omfang vurdere teknologier, vælge relevante løsninger samt virksomhedstekniske emner. Kompetencer: Den studerende er usikker i sin anvendelse af gældende love og regler, vurdering af økonomi, arbejdsmiljø og miljø samt kvalitetskravs indflydelse på de valgte løsninger. Anvender ikke eller i begrænset omfang ny teknologi. og innovative kompetencer ikke demonstreret Kan ikke gøre rede for udførte beregninger Betydende fejl i projektmaterialet Usikkert kendskab til gældende love og regler Dokumentation utilstrækkelig Usikker og uhensigtsmæssig fremlæggelse Svarer utilstrækkeligt på uddybende spørgsmål Innovation ikke demonstreret Studieordning 42

43 Klage over eksamen Den studerende kan indgive klage til Erhvervsakademiet over forhold ved prøver inden 2 uger efter, at karakteren er meddelt på sædvanlig måde. Klagen skal være skriftlig og begrundet og kan vedrøre: - Eksamensforløbet - Prøvegrundlaget, de stillede spørgsmål eller opgaver i forhold til fagets mål - Bedømmelsen Der henvises til Bekendtgørelse 356 af 19 maj 2005 ( Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser) Ophavsret Eksaminanden har ophavsretten til produkter, der fremkommer som et resultat af en prøve, i henhold til reglerne i lov om ophavsret. Eksaminanden har tillige ejendomsretten til disse produkter mod betaling af eventuelle udgifter til materialer, som er anvendt ved prøven. Hvis eksaminanden ikke gør ejendomsretten gældende inden for 2 måneder, efter at resultatet af bedømmelsen er meddelt, overgår ejendomsretten til Erhvervsakademiet. Hvis prøveforløbet inddrager parter uden for Erhvervsakademiet, for eksempel virksomheder og institutioner, aftales det forudgående indbyrdes mellem parterne, hvem der er berettiget til at anvende resultaterne, og hvad der eventuelt kan offentliggøres. Studieordning 43

44 3.2. Studieaktivitet Det er en forudsætning for at kunne gennemføre uddannelsen, at du er studieaktiv. Du har pligt til at deltage i undervisningen, og aflevere de stillede skriftlige arbejder, der er planlagt på uddannelsen. Forudsætningerne for at løse de stillede opgaver, og kunne bestå de eksterne prøver der er på uddannelsen, er at du følger de planlagte undervisnings- og projektforløb. Med skriftlige opgaver menes: Projekter, rapporter, skriftlige opgaver m. m.. Opgaverne afleveres i den af lærerne forlangte standard, og omfang, og til de fastsatte tidspunkter. Du har selv ansvaret for opbevaringen af dine opgaver på skolen og hjemme, bortset fra de perioder, hvor de er afleveret til bedømmelse. Skriftlige arbejder skal afleveres senest på det aftalte tidspunkt. Opgaver, der afleveres for sent, vil uden forudgående aftale ikke blive rettet/bedømt. Manglende studieaktivitet Hvis lærerne vurderer, at du ikke er studieaktiv, sender skolen en meddelelse til dig om den konstaterede manglende studieaktivitet. Ved forsat manglende studieaktivitet, og efter at skolen har udfoldet rimelige bestræbelser på at gøre opmærksom på dette forhold, kan skolen betragte dig som udmeldt. Skolen giver 2 skriftlige meddelelser om manglende studieaktivitet. Studerende, der efter skolens skøn ikke følger undervisningen i tilstrækkeligt omfang, og ikke har afleveret i tilstrækkeligt omfang, kan ikke indstille sig til eksamen. Studieordning 44

45 3.3 Regler for afvikling af eksamen Regler for afvikling af eksamen Eksamenslokalet åbnes 10 minutter før prøvens begyndelse. Ingen eksaminand må komme ind i lokalet før tilsynshavende er til stede. Møder en eksaminand ikke til det fastsatte tidspunkt, kan ledelsen i Erhvervsakademiet dog give adgang til at deltage i prøven, når det efter de foreliggende omstændigheder må anses for sikkert eller overvejende sandsynligt, at pågældende ikke har haft lejlighed til at gøre sig bekendt med opgavens indhold. En eksaminand, der kommer for sent til en mundtlig prøve, kan få tilbud om at blive eksamineret på et senere tidspunkt, hvis forsinkelsen er rimeligt begrundet. Eksaminanderne får af Erhvervsakademiet udleveret eksamenspapir og papir til kladdeskrivning, men skal selv medbringe skrivematerialer og tilladte hjælpemidler herunder PCér. Eksaminanden må under prøven ikke modtage anden hjælp eller benytte andre hjælpemidler end de til den aktuelle prøve fastsatte. Udstyr, der kan kommunikere med personer inden for eller uden for lokalet må ikke anvendes. Intet eksemplar af opgaven og intet af det udleverede papir må bringes ud af lokalet, så længe prøven varer. Eksaminanderne må ikke bruge eget papir. Under prøven må eksaminanden kun henvende sig til tilsynshavende. En eksaminand må normalt ikke forlade lokalet, før han har afleveret sin besvarelse. Skulle det være nødvendigt for pågældende, skal eksaminanden ledsages af tilsynsførende. Af hensyn til øvrige eksaminander må lokalet ikke forlades de sidste 30 minutter af prøven. Prøvens varighed må ikke for nogen eksaminands vedkommende strækkes ud over det for prøven gældende afslutningstidspunkt. For studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, kan der gives særlige prøvevilkår efter en konkret vurdering. Enhver eksaminand skal straks skrive navn og eksamensnummer på hvert stykke papir, der udleveres. Sammen med besvarelsen afleverer eksaminanden alt kladdepapir, som pågældende har fået udleveret under prøven. Overtrædelse af regler En eksaminand, der under en prøve skaffer sig eller giver en anden eksaminand uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler, skal bortvises fra prøven. Opstår der under eller efter en prøve formodning om, at en eksaminand uretmæssig har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning, indberettes dette til Erhvervsakademiet. Bliver formodningen bekræftet, bortvises eksaminanden fra prøven. Udviser en eksaminand forstyrrende adfærd, kan denne bortvises fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde gives der først en advarsel. Studieordning 45

46 En eksaminand har ret til at få udleveret en kopi af egne skriftlige opgavebesvarelser og en kopi af det ved mundlig prøve tildelte eksamensspørgsmål. De originale opgavebesvarelser ved skriftlige prøver, udleveres til eksaminander, der ønsker det, når eksamens- eller prøvebevis er udleveret, og klagefristen er udløbet (2 uger), uden der er rejst klagesag vedrørende besvarelsen. Sanktioner ved overtrædelse af regler Overtrædelse af regler for eksamen, herunder at henstillinger fra tilsynet ikke følges, bevirker bortvisning fra prøven og den studerendes præstation vil ikke blive bedømt og eksaminanden har brugt en prøveindstilling. Bortvisning foretages af den eksamensansvarlige. Studieordning 46

47 3.4 Samarbejdspartnere Nationale og internationale samarbejdspartnere er en del af målsætningen for uddannelserne på Erhvervsakademiet, hvor formålet med dette samarbejde er: -at fremme kvaliteten af uddannelserne, både gennem udviklingen af studiernes faglige indhold og gennem opbygning af internationale dimensioner i uddannelsen, hvorved de studerendes internationale kvalifikationer, sproglige færdigheder og kulturelle forståelse udbygges. -at fremme de studerendes konkurrencedygtighed og mobilitet. Rådgivende udvalg Der er etableret rådgivende udvalg til akademiuddannelserne med det formål, at sikre den fortsatte udvikling af den indholdsmæssige del af uddannelsen, således at indholdet er ajourført i forhold til de virksomheder, og offentlige virksomheder de færdige studerende forventes at søge ansættelse hos. De studerende er repræsenteret i det rådgivende udvalg. Skolesamarbejde Grundlaget for denne studieordning er udviklet i et samarbejde mellem skolerne der udbyder de nye uddannelser til installatør (AK) i Danmark. Den fortsatte udvikling af uddannelserne forsætter via de etablerede skoleudvalg og uddannelsesnetværk i tilknytning til skoleudvalget Merit Udviklingen af studieordningen er som anden sted beskrevet, udviklet i samarbejde imellem skolerne der udbyder uddannelserne til installatør (AK). Studieordningen er på den indholdsmæssige del tilrettelagt således, at en studerende efter 1. år vil kunne skifte skole og opnå fuld merit ved dette skoleskift. Erhvervsakademiet er behjælpelig med merit afklaring i forhold til studerende der efter dele eller hele studiet til akademiuddannelsen (AK) måtte ønske en videre uddannelse til ingeniør. Erhvervsakademiet, Odense Tekniske skole har indgået meritaftale med Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum Åben uddannelse Åben uddannelse: Uddannelsen udbydes ikke som åben uddannelse. Studieordning 47

48 3.7. Revision og ikrafttrædelse Ikrafttrædelse Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse. Studieordningen træder i kraft ved studiestart august, og vil være tilgængelig for studerende, censorer, undervisningsministeriet, og andre interesserede. Revision Ved ajourføring af studieordningen inddrages de studerende, aftagere og samarbejdsskoler, endvidere indhentes der udtalelse fra censorformandsskabet. Ved væsentlige ændringer fastsættes overgangsregler i studieordningen. Lovgrundlag for udarbejdelse af håndbog og studieordning KVU-loven: Lov nr af 29.december 1997 om korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser) LOV om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. LOV nr. 414 af 06/06/2002 Uddannelsesbekendtgørelsen: Bekendtgørelsen om erhvervsakademiuddannelser inden for energiinstallation (installatør AK) Adgangsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 154 af 6. marts 2000 om adgang, indskrivning og orlov m. v. ved videregående uddannelser Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved videregående uddannelser. Bekendtgørelse nr. 591 af 23. juni Eksamensbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 356 af 19. maj 2005 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelse. Karakterbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 448 af 18. maj 2006 om karakterskala og anden bedømmelse Kvalitetsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 635 af 30. juni 2000 om kvalitetsudvikling og kvalitetskontrol i erhvervsakademiuddannelserne Censorbekendtgørelsen: bekendtgørelse nr. 332 af 25. maj 1993 om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet. Åben Uddannelse: Lov nr. 508 af 30. juni 1993 om åben uddannelse m.v. Elevråd : Bekendtgørelse om elevråd ved erhvervsskoler nr. 433 af 31. maj 1991 Merit og fleksibilitet : Redegørelse om merit og fleksibilitet i de videregående uddannelser. Bekendtgørelse om godkendte prøver- og praksiskrav for autorisation af elinstallatører j.nr Danmarks Gasmateriel Prøvnings retningslinier for de kompetencegivende prøver på VVS-området med bilag mål beskrivelse for uddannelsesforløbet frem imod den kompetencegivende prøve på VVS-området. Studieordning 48

49 Appendix IT-anvendelsespolitik Odense Tekniske Skole Formål Formålet med at etablere en IT-anvendelsespolitik er, at skabe en forståelse hos skolens interessenter ( medarbejdere og elever ) for hvorledes skolens IT-udstyr tænkes anvendt. Den overordnede anvendelsespolitik fastsætter kun hovedprincipperne. Der kan i enkelte uddannelser være lokale anvendelsespolitikker, som dog ikke fraviger reglerne i den overordnede anvendelsespolitik. Det er Odense Tekniske Skoles ønske at give medarbejdere og studerende gode muligheder for brug af IT-faciliteter uden brug af unødvendige restriktioner men samtidigt sikre mod misbrug af vore systemer eller misbrug udført herfra af andre systemer. Odense Tekniske Skole ønsker med sin anvendelsespolitik at præcisere: Alle computere i klasseværelser og lektiecafeer er undervisningsmidler på linie med andre undervisningsmidler. Undervisningsrelateret arbejde på sektornet/internet har altid fortrinsret frem for planløs surfen og privat chat. Computere på skolen må gerne benyttes til andet end undervisningsformål, når blot anvendelsespolitikken overholdes. Acceptabel brug af IT-miljøet IT-miljøet på Odense Tekniske Skole bruges i forbindelse med undervisnings- og aktivitetsrelevant arbejde på skolen. Herved forstås f.eks. indsamling og fremlæggelse af data i undervisningssituationer samt udveksling af projektrelaterede ideer, meninger og spørgsmål ved hjælp af , præsentationer eller lignende. Netværkets brugere skal respektere begrænsninger i brug af systemets resurser. Brugerne er ansvarlig for at slette gamle eller filer for ikke at belaste systemets lagringskapacitet. Materiale, som brugeren har gemt på systemet, betragtes ikke som privat. Netværksadministratorer må med mellemrum se systemet efter for at sikre, at det anvendes i overensstemmelse med formålet. Derfor må brugerne acceptere, at e- mail, materiale på hjemmesider og andet arbejde, som gemmes på netværket, kan gennemses. Ligeledes logges al aktivitet med nettet med det formål at sikre, at anvendelsespolitikken overholdes. Netværkets brugere har pligt til at holde deres adgangskodeord hemmeligt. Brugerrettigheder og adgangskodeord må ikke deles med andre. Studieordning 49

50 Udvis netetik. Det betyder at brugeren behandler andre mennesker på nettet, deres indlæg samt selve nettet med respekt. Sørg f.eks. for at egne indlæg altid kan "tåle" at blive set på tryk i underskrevet stand. Uden for undervisningen er det tilladt at benytte computere til privat brug, her tænkes f.eks. på til venner og bekendte, søgning på internettet efter lødigt materiale til evt. fritidsinteresser, brug af skolens øvrige programmer til udvikling af sig selv. Undgå unødig udskrivning. Tænk både økologisk og økonomisk. Arbejdsstationer skal, når de forlades, stå med skolens indgangsbillede med mulighed for indtastning af brugernavn, password samt domæne-navn. Arbejdsstationerne må ikke forlades uden at brugeren logger af netværket. Eksempler på uacceptabel brug af netværket Brugeren må ikke ændre maskinens opsætning eller udseende uden at det er aftalt med den IT-ansvarlige/lokaleansvarlige Det er ikke tilladt at downloade, kopiere, installere eller gemme software, shareware eller freeware i nogen form uden tilladelse fra netværksadministratoren eller en OTS-medarbejder. Netværket må ikke bruges til kommercielle formål. Brugerne må ikke købe eller sælge produkter eller serviceydelser via nettet uden forudgående tilladelse fra netværksadministratoren. Brug af netværket i forbindelse med markedsføring eller politisk og racistisk agitation er forbudt. Brug af netværket i forbindelse med områderne vold og pornografi er forbudt. Brugerne må ikke kontakte web-sites, nyhedsgrupper eller chat-fora, som indeholder materiale, der er obskønt, eller som opfordrer til ulovlige handlinger. Netværket må ikke bruges til nogen form for aktivitet, herunder udbredelse af materiale, der er forbudt i følge dansk lovgivning, herunder regler og love om ophavsret. Det er ikke tilladt brugere at anvende vulgært, nedsættende eller obskønt sprog på nettet. Det er forbudt at fremkomme med personlige angreb, at chikanere andre personer eller offentliggøre private oplysninger om en anden person. Brugerne må ikke logge på med en anden persons identitet eller forsøge at få adgang til andre brugeres filer. Det er forbudt at tvinge sig adgang til andre personers eller organisationers computersystemer gennem f.eks. "hacking" eller på anden måde. Brugeren må ligeledes heller ikke skjule sin identitet, bortset fra de tilfælde hvor det eksplicit er tilladt. Brugerne må ikke deltage i kædebreve eller "spamme" (sende uhensigtsmæssig mange af sted på én gang). Studieordning 50

51 Vold, hærværk og tyveri imod skolens materiel er forbudt. Gode råd Vær opmærksom på at det kan misbruges hvis efternavn, adresse eller telefonnummer oplyses på nettet. Vær ligeledes forbeholden overfor at træffe aftaler om at mødes med andre personer, som du har truffet på nettet. Underret den IT-ansvarlige/lokaleansvarlige, hvis du modtager meddelelser af upassende karakter, eller hvis du støder på materiale, som er i strid med denne Anvendelsespolitik. Efterlader du arbejdsstationerne uden af logge af, kan det give mulighed for andre at misbruge din identitet. Spred aldrig rygter. Bare fordi det står skrevet, behøver det ikke være sandt. Konsekvens ved overtrædelse af uacceptabel brug af IT-miljøet Overtrædelse af reglerne vil medføre sanktioner fra skolen side og i grovere tilfælde politianmeldelse. Sanktioner kan være såvel skriftlig eller mundtlig advarsel som bortvisning fra skolen. Studieordning 51