Hold af kælegrise Januar 2015

Hold af kælegrise Januar 2015

Kolofon Hold af kælegrise Denne vejledning er udarbejdet af Fødevarestyrelsen Dyresundhed i januar 2015 Foto: Colourbox og Skyfish Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Stationsparken 31 2600 Glostrup Tlf.: 7227 6900 Kontaktformular Fvst.dk 2

Indhold Indledning... 5 Registrering af kælegrise i CHR... 5 Anmeldepligt ved smitsomme husdyrsygdomme... 5 Tilladelse til hold af grise i byzoner... 6 Fodring... 6 Forbud mod anvendelse af køkken- og madaffald til fodring... 6 Krav til udendørs, fritgående grise... 7 Gåture - særligt for kælegrise... 8 Dyreværnsloven... 8 Andre dyrevelfærdsregler... 8 Et godkendt øremærke eller chip i grise, der flyttes... 9 Bestil erstatningsøremærker, hvis dine dyr taber øremærket... 10 Grise, der flyttes... 10 Registreringsmuligheder... 11 Besætningsregister... 11 Hvornår må dyr flyttes (7/30 dages reglen)... 11 Luk din besætning i CHR, når den ikke længere er aktiv... 12 3

Landbrugsindberetning.dk... 12 Kom af med din døde kælegris... 12 Priser og gebyr... 13 Dine rettigheder og pligter... 13 Vejledning om Persondataloven... 13 Denne info vil løbende blive ajourført, det er derfor dit ansvar at holde dig opdateret med den nyeste udgave, på Fødevarestyrelsens hjemmeside fvst.dk 4

Indledning Denne information er til dig, der har en eller flere kælegrise. Alle svinebesætninger i Danmark skal være registreret i Fødevareministeriets Centrale HusdyrbrugsRegister også kaldet CHR. Reglerne gælder for alle, også selvom du kun ejer én enkelt kælegris. I det følgende kan du læse om CHR-regler og andre relevante regler, der skal følges, når du har en gris. Registrering af kælegrise i CHR I EU-lovgivningen defineres kvæg, svin, får, geder og heste som produktionsdyr og hører ikke under kategorien kæledyr/hobbydyr, selv om de under tiden holdes som kæledyr/hobbydyr i Danmark. Ved registrering af svin i CHR, tildeles det sted, hvor dyret befinder sig, et CHR-nummer, der svarer til stedets geografiske placering. CHR-nummeret er således tilknyttet stedet og ikke dig som ejer. Herudover tildeles din besætning et besætningsnummer. Hvis der på oprettelsestidspunktet kun er en besætning med dyrearten på CHR-adressen, vil besætningsnummeret være det samme som CHR-nummeret. En besætning er en samling af dyr, men ejer du kun en enkelt gris, betragtes dette også som en besætning. Registreringen i CHR gør myndighederne i stand til at forebygge og opspore smitsomme sygdomme hos svin og andre klovdyr. Det kunne f.eks. være sygdomme som svinepest eller mund- og klovesyge. Anmeldepligt ved smitsomme husdyrsygdomme Hvis du har mistanke om, at et af dine dyr er smittet med en anmeldepligtig sygdom, er det meget vigtigt, at du straks tilkalder en dyrlæge, så sygdommen ikke spreder sig til dine andre dyr og til andre besætninger. Du skal også være opmærksom på, at nogle sygdomme er zoonoser, dvs. at mennesker kan smittes, hvis disse sygdomme forekommer hos dyrene. Læs mere om din anmeldepligt på Fødevarestyrelsens hjemmeside. 5

Tilladelse til hold af grise i byzoner Du kan ikke uden videre købe en gris til at gå rundt hjemme i haven. Det er som udgangspunkt ikke tilladt at holde kælegrise eller andre dyr, der normalt hører til på landet, i byzoner og sommerhusområder. Der kan dispenseres fra forbuddet mod grise i byzoner og sommerhusområder. Før der træffes afgørelse, skal tilsynsmyndigheden gøre naboer bekendt med sagen og give dem adgang til at udtale sig inden for en fastsat frist. Læs mere i Miljøstyrelsens miljøaktivitetsbekendtgørelse. Fodring Foderet til din gris skal overholde de generelle regler for foder. Det betyder, at foderet skal være sundt og rent, og ikke være til fare for dyrets sundhed. Foderet skal opbevares, så det ikke forurenes, og grise skal have adgang til frisk og rent vand. Når du kun har en eller to kælegrise, som ikke sendes på slagteri, skal du ikke registreres efter foderhygiejneforordningen eller fødevarehygiejneforordningen. Har du en avlsbesætning eller sender grise til slagtning, så skal du registreres i henhold til foderhygiejneforordningen og fødevarehygiejneforordningen. Du skal foretage registreringen på Landbrugsindberetning.dk under "Foder og fødevarer". Læs mere om foderhygiejneforordningen på Fødevarestyrelsens hjemmeside Forbud mod anvendelse af køkken- og madaffald til fodring Det er forbudt at anvende køkken- og madaffald som foder. Forbuddet mod anvendelse af køkken- og madaffald gælder dog ikke for selskabsdyr som f.eks. hunde og katte. Der er stor risiko for, at alvorlige smitsomme husdyrsygdomme kan overføres til dyr via køkken- og madaffald, der indeholder smitstoffer. Der er derfor totalt forbud mod at fodre med køkken- og madaffald til dyr i hele EU. I andre lande er der i de seneste år konstateret flere udbrud af f. eks. svinepest og mund- og klovesyge, hvor smittekilden er fodring med inficeret køkken- og madaffald. Udbrud af f.eks. svinepest vil have alvorlige eksportmæssige konsekvenser for Danmark, med eksporttab på totrecifrede millionbeløb til følge. 6

Foder til dine dyr skal altid overholde reglerne i foderbekendtgørelsen sådan, at foderet ikke udgør nogen fare for menneskers og dyrs sundhed eller for miljøet. Følgende foderemner kan bl.a. anvendes: Frugt og grøntsager fra supermarkeder o. lign. forretninger, blot det ikke har været i kontakt med animalske produkter, f.eks. kødpålæg, kød, kødsaft eller fjerkræskrog. Frugt og grøntsager fra egen avl og andre vegetabilske rester fra haven, f.eks. græsafklip og smågrene. Det er en forudsætning for at kunne anvende frugt og grøntsager m.v. som foder, at det ikke har været i kontakt med animalske produkter, f.eks. kødpålæg, kød, kødsaft, knogler eller fjerkræskrog. Vegetabilske bi- og restprodukter fra fødevareindustrien, når produktet markedsføres som foder. F.eks. skræller, hele stykker frugt/grønsager og blandinger heraf, kage og brødproduktion, blot det ikke har været i kontakt med animalske produkter, f.eks. kødpålæg. Læs mere om forbud mod fodring af dyr med køkken- og madaffald og om køkken- og madaffald på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Krav til udendørs, fritgående grise Hvis du holder dine grise udendørs, er der bl.a. krav til indhegningen, der skal sikre, at grisene ikke kan slippe ud og komme i kontakt med dyr på den anden side af hegnet. Indhegningen skal bestå af et af følgende: Et indre hegn og et ydre hegn, der er placeret i en indbyrdes afstand af mindst 5 meter. Et ydre hegn, hvor der direkte på hegnet er påført mindst tre strømførende tråde med alarm. Et hegn godkendt af Fødevarestyrelsen efter ansøgning, hvor sikringsniveauet svarer til det i nummer 1 eller 2. Kravene til indhegning skal du efterleve, hvis du har planer om at holde din(e) kælegris(e) i din have eller i folde omkring din ejendom. Der er ligeledes krav om skiltning om at uvedkommende ikke må færdes inden for hegnet, medmindre en række krav er opfyldt. Du skal sikre, at din(e) kælegris(e) ikke fodres af uvedkommende. Fodringen skal tilrettelægges sådan, at risikoen for, at vilde fugle kommer i kontakt med foderet, begrænses mest muligt. Dette gælder dog ikke, når der er tale om fordring med ensilage og frisk grønt. Læs mere om reglerne i bekendtgørelse om hold af svin på friland. 7

Gåture - særligt for kælegrise Det er tilladt at færdes med en kælegris uden for indhegning eller ejendom, hvis grisen holdes i snor. Læs om kravet i bekendtgørelse om hold af svin på friland. Disse "gåture" skal ikke registreres i CHR, men grisen skal være mærket med en chip eller et øremærke, hvis du tager den udenfor din matrikel. Men et ophold væk fra din bopæl, uanset om det er et besøg hos venner eller et ferieophold, der strækker sig over én overnatning eller flere, kræver det en registrering af en besætning og registrering af flytningen i CHR. Du skal oprette et CHR-nr. med en besætning det pågældende sted, hvor grisen skal befinde sig. Det er dig, som ejer af kælegrisen, der skal være ejer af besætningen på stedet. Ejere af kælegrise skal kun betale et årligt besætningsgebyr, selvom der oprettes flere besætninger under samme ejer. Dyreværnsloven Kælegrise er ligesom alle andre dyr beskyttet af reglerne i dyreværnsloven. Det fremgår bl.a. af dyreværnsloven, at dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. I følge dyreværnsloven skal enhver, der holder dyr, sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Kælegrises behov skal tilgodeses i forbindelse med indretning af de rum og arealer, hvor dyrene holdes. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen. Dette gælder dog ikke fritgående dyr på græs eller lignende. Sådanne dyr skal dog tilses jævnligt. Der må som udgangspunkt ikke sættes ringe eller andet i trynen på svin, dog må der sættes en glat ring i trynen for at hindre svinet i at rode i jorden. Andre dyrevelfærdsregler Udover reglerne i dyreværnsloven gælder reglerne i bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr og bekendtgørelse om forbud mod visse aggregater, halsbånd mv. til dyr også for kælegrise. Bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr indeholder bl.a. regler om, hvornår og hvordan pattegrise kan halekuperes og kastreres meget tidligt i livet. Det vurderes umiddelbart ikke, at disse regler får relevans for dig, der har en enkelt kælegris. 8

Bliver det nødvendigt at kastrere en kælegris senere i dens liv (efter 7. levedøgn) skal dette altid foretages af en dyrlæge, grisen skal bedøves, inden kastrationen foretages og gives længerevarende smertebehandling. Af bekendtgørelse om forbud mod visse aggregater, halsbånd mv. til dyr fremgår det bl.a. at brugen af ethvert fjernbetjent eller automatisk virkende aggregat, der hæftes på dyr, og som påfører dyret elektrisk stød eller anden væsentlig ulempe, når det aktiveres, er forbudt. Halsbånd skal være lavet af et materiale, der er velegnet til brug på den pågældende dyreart og ikke på nogen måde skader dyret. Brugen af halsbånd, der på indersiden er forsynet med skarpe eller spidse pigge, er forbudt. Et godkendt øremærke eller chip i grise, der flyttes Når du sælger kælegrise til andre, skal hvert dyr mærkes med et godkendt øremærke inden flytning fra din ejendom. De godkendte øremærker er gule og forsynet med CHR-nummer. Dog kan grise forsynes med en chip, hvis din besætning er registreret i CHR som en kælegrisebesætning. Bemærk, at chip til kælegrise må ikke indeholde landekode. Grise, der indføres til Danmark, skal senest fem dage efter indførslen mærkes med godkendte røde øremærker. Det er dit ansvar at bestille og sætte de gule øremærker i dine grise eller få din dyrlæge til at chipmærke grisene. De røde øremærker til indførte dyr skal sættes i efter aftale med Fødevarestyrelsen. Det er ikke tilladt at anvende andre gule eller røde øremærker til dine grise end de officielt godkendte. For grise, der flyttes mellem to besætninger, er det muligt at registrere en leveringserklæring i CHR. Registreringen skal ske direkte via internettet på adressen svineflyt.fvst.dk. En leveringserklæring er en skriftlig aftale mellem to forskellige CHR-numre, som indebærer, at grisene ikke behøver at være forsynet med øremærker, når de flyttes fra afsender- til modtagerbesætningen. For at opnå fordelene ved en leveringserklæring skal du være særlig opmærksom på, at følgende krav opfyldes: Hvert CHR-nr. kan højst modtage grise uden øremærker fra tre forskellige CHR-numre (sobesætninger). Ejendommene indenfor leveringserklæringer skal være registreret i CHR med mindst én aktiv svinebesætning. Flytninger mellem besætninger med leveringserklæringer, skal registreres i CHR. 9

Bestil erstatningsøremærker, hvis dine dyr taber øremærket Taber et af dine dyr øremærket, skal du straks bestille et erstatningsøremærke. Nummeret på erstatningsøremærket kan være præget med det CHR-nummer for den besætning, hvori dyret står, og øremærkenummeret er altså ikke nødvendigvis identisk med nummeret på det tabte øremærke. For svin, der er indført til Danmark, skal øremærket dog altid være identisk med det tabte mærke. Grise, der flyttes Når grise flyttes mellem ejendomme, skal flytningen altid registreres i CHR via svineflyttedatabasen, jf. afsnit om gåture - særligt for kælegrise. Du skal kun registrere de flytninger, hvor du er modtager. Modtager du udenlandske dyr, skal du ligeledes indberette dette til CHR. Det er muligt at lade transportører, handelsmænd eller andre foretage indberetninger på dine vegne. Det er dog fortsat dig, der bliver stillet til ansvar, hvis flytningen ikke bliver registreret korrekt til CHR. Følgende oplysninger skal registreres senest syv dage efter, at flytningen har fundet sted: Dato og tidspunkt for flytning. Antal flyttede grise. besætningsnummer på afsender og modtager (afsender- eller modtagerland for dyr, der indføres til eller udføres fra Danmark). Transportmidlets registreringsnummer og landekode. Referencenummeret på certifikatet, der følger dyret eller dyrene ved ind- eller udførsel fra Danmark. De registrerede flytninger kan udgøre de optegnelser om flytninger, der skal indgå i besætningsregisteret (se nedenfor). Dog skal du kontrollere, at alle flytninger er registreret i CHR, og at tidsfristen kan overholdes. Ellers skal du føre optegnelser om flytninger i en anden form. Du må ikke uden videre flytte grise til udlandet, da der blandt andet er krav om, at en embedsdyrlæge skal udstede et sundhedscertifikat for grisene. Det gælder også for midlertidige ferieophold. Da der er forskellige holdninger til hold af kælegrise i udlandet, bør man, inden kælegrisen medbringes på ferie, sikre sig at modtagerlandet og eventuelle transitlande accepterer indførslen af kælegrisen. 10

Registreringsmuligheder Registrering af flytninger kan ske (gratis) via Fødevarestyrelsens hjemmeside på chr.fvst.dk under emnefeltet Svineflyt. Første gang du logger på siden, skal du bestille et brugernavn og en adgangskode. Kontakt CHR-afdelingen på tlf. 70 15 50 15, hvis du behøver hjælp til registrering af flytninger. De vil mod betaling hjælpe dig. Besætningsregister Udover at registrere flytninger til CHR skal du som ejer af en svinebesætning løbende føre et besætningsregister. Der er ingen krav til, hvordan besætningsregistret skal se ud, så længe det indeholder følgende oplysninger: Det aktuelle antal grise. Ved flytning noteres: Antal flyttede grise. Dato for flytning. Besætningsnummer på afsender og modtager. Dato for bestilling af samt nummeret på erstatningsøremærket og på det tabte eller ødelagte øremærke, hvis disse er forskellige. Nummeret på det udenlandske øremærke, såfremt dyret er importeret. Oplysningerne skal ajourføres senest tre dage efter hændelsen. Du skal opbevare besætningsregistret i mindst tre år efter sidste hændelse. Besætningsoplysningerne må gerne være i elektronisk form. Hvornår må dyr flyttes (7/30 dages reglen) Når du køber eller sælger kælegrise skal du være opmærksom på 7/30-dages reglen. I korte træk går reglen ud på, at du ikke må flytte dyr fra din besætning de første syv dage, efter du har modtaget nye dyr. Desuden må nye dyr ikke flyttes fra besætningen igen de første 30 dage efter ankomstdagen. Flytning af dyr til slagtning, samt flytning af dyr mellem besætninger med samme ejer er dog ikke omfattet af reglen. Baggrunden for 7/30 dages reglen, også kaldet flytterestriktioner for klovbærende dyr, er et ønske om at nedsætte hastigheden hvormed dyr flyttes. Hvis dyr flyttes indenfor et kort tidsrum kan eventuelt smittede dyr nå at bringe sygdomme rundt i mange besætninger før det opdages. Derfor må kvæg, får, geder, svin og andre klovbærende dyr ikke flyttes oftere end hver 30. dag. 11

Luk din besætning i CHR, når den ikke længere er aktiv Når du ikke længere har en aktiv kælegrisebesætning, skal du huske at melde din besætning ophørt hos CHR-afdelingen på tlf. 70 15 50 15. Du skal meddele ophøret senest seks måneder efter, at sidste dyr har forladt besætningen. Hvis der er tale om ejerskifte, skal ændringen meddeles senest syv dage efter, at den nye ejer har overtaget besætningen. Landbrugsindberetning.dk Som ejer af grise skal du én gang om året opdatere eller bekræfte dine CHR-oplysninger via landbrugsindberetning.dk. Du skal bl.a. opdatere eller bekræfte antal grise i besætningen, ejeroplysninger, tilknyttet dyrlæge og virksomhedsart. Du modtager en SMS eller et brev, når det er tid til at lave den årlige opdatering eller bekræftelse. Herefter skal du selv taste oplysningerne ind på landbrugsindberetning.dk. På siden kan du året rundt opdatere dine CHRoplysninger, herunder ophøre din besætning, når den ikke længere er aktiv. Kom af med din døde kælegris Produktionsdyr, hvad enten disse holdes som produktionsdyr eller kæledyr/hobbydyr må ikke nedgraves, men skal bortskaffes efter reglerne i Biproduktforordningen. Eksempelvis må geder eller hængebugssvin ikke nedgraves. På Fødevarestyrelsens hjemmeside er der mere information om bortskaffelse af døde dyr. Information om bortskaffelse af døde dyr I Danmark er Daka et godkendt forarbejdningsanlæg til destruktion af døde dyr. Du kan kontakte Daka på deres telefonnummer 87 95 92 22. 12

Priser og gebyr En gang om året opkræves et gebyr for alle, der har været registreret i CHR det forgangne år. Gebyret kan variere fra år til år afhængigt af antallet af svinebesætninger registreret i CHR og Fødevarestyrelsens udgifter til registrering. Gebyret for at være registreret i CHR i 2014 var på 237,98 kr. pr. besætning og 3,32 kr. pr. registreret flytning. Prisen på øremærker afhænger af typen og af leverandøren. Yderligere oplysninger om øremærkerne kan fås hos CHR-afdelingen på tlf. 70 15 50 15. Læs mere om de godkendte øremærker på LandbrugsInfo. Dine rettigheder og pligter Ved kontrol af din besætning får du besked om, hvorfor din besætning skal kontrolleres og hvilke rettigheder, du har i den forbindelse. Du kan læse mere om dine rettigheder i guiden Retssikkerhed ved Fødevare- eller Veterinærkontrol. Guiden kan hentes på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Vejledning om Persondataloven Ved registreringen i CHR er der anvendt oplysninger om dig. Det drejer sig bl.a. om oplysninger om navn og adresse, jf. persondatalovens 28 og 29. Reglerne i persondataloven er nærmere beskrevet i folderen om Fødevarestyrelsen og Persondataloven. (http://www.foedevarestyrelsen.dk/publikationer/alle%20publikationer/2012285.pdf) Det skal bemærkes, at persondataloven ikke omfatter juridiske personer, f.eks. aktieselskaber, anpartsselskaber og lignende. 13

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Stationsparken 31 2600 Glostrup Tel +45 7227 6900 Kontaktformular fvst.dk