ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ENLIG ELLER SAMLEVENDE?"

Transkript

1 ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud

2 HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD? Som modtager af sociale ydelser er det vigtigt, at du er opmærksom på både dine rettigheder og dine pligter. I denne vejledning kan du læse om, hvilke særlige regler der gælder, når man modtager børnetilskud og/eller økonomisk fripladstilskud som enlig. Der er ikke faste grænser for, hvornår en person er enlig eller samlevende. Vi lever på forskellig vis, og myndighederne skal altid lave en konkret vurdering af den enkelte borgers forhold. Efter loven betragtes en person som samlevende, når personen har fælles husførelse med en anden person, som det er muligt at indgå ægteskab med. Langt de fleste mennesker er ikke i tvivl, om de er samlevende eller enlige. Som udgangspunkt er to personer, der lever sammen på fælles bopæl samlevende, mens to personer, der lever hver for sig, er enlige. I særlige tilfælde, kan to personer, der har samme bopæl, betragtes som enlige, mens to personer, der lever hver for sig, kan betragtes som samlevende. Det er særligt de sidste tilfælde, der giver anledning til tvivl. Fælles husførelse og muligt at indgå ægteskab efter dansk ret Man har fælles husførelse, når man samlet set har de samme økonomiske og praktiske fordele, som gifte og samlevende har ved at være to om at betale faste og løbende udgifter og ved at være to om at udføre det praktiske arbejde i hjemmet. Om du er enlig eller samlevende afhænger altså af, hvor mange økonomiske og praktiske fordele du har ved at have et forhold til en anden person. Udover, at have fælles husførelse, skal man også - efter dansk ret - kunne indgå ægteskab med personen for at blive betragtet som samlevende. Det er nok, at det er muligt, at man kan indgå ægteskab med hinanden. Det gælder også, selvom det er to personer af samme køn. Det betyder, at man godt kan blive betragtet som samlevende med en person, uden at man er kæreste med personen, eller har til hensigt at indgå ægteskab med personen. Det betyder samtidig, at man ikke - i lovens forstand - kan være samlevende med sine børn, sin søster eller bror eller med sine forældre eller bedsteforældre. Det er fordi, ægteskab ikke må indgås mellem slægtninge i ret op- og nedstigende linje eller mellem søskende. Hvad må du, når du modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud som enlig? At modtage ydelser som enlig forhindrer dig ikke i at have et godt socialt liv med venner eller sammen med en kæreste. Du kan sagtens have en kæreste eller en ven/veninde, som du eksempelvis overnatter eller spiser med en gang i mellem, som du går i biografen med, spiser ude sammen med, deltager i familiefester sammen med, fejrer højtider sammen med og evt. tager på ferier sammen med. Men modtager du ydelser som enlig, er det et krav, at I lever hver for sig og har adskilte økonomier. Du må f.eks. også gerne modtage hjælp med praktiske gøremål, i en periode, hvor du er syg. Du må gerne have et godt samarbejde om dine børn med børnenes anden forælder. Det betragtes som børnenes samvær med den anden forælder, når han/hun henter, bringer og er sammen med børnene. Du må gerne modtage bidrag til dine børn fra den anden forælder. Det er en god idé, hvis det fremgår af kontooverførsler mellem forældre, at der er tale om børnebidrag. ANNE ER ENLIG Anne og Kevin har to drenge sammen på 4 og 6 år. De har ikke boet sammen i snart et år, og Kevin bor i en lille lejlighed, hvor der ikke er plads til, at børnene kan have deres eget værelse. Kevin har ikke fast arbejde lige for tiden, men han modtager kontanthjælp. Han vil ikke lede efter en større bolig, før han har en højere fast indtægt. Anne og Kevin har stadig et fælles forbrugslån sammen, som de begge afdrager på. Anne kender Kevins økonomiske situation, og de har derfor ikke en fast aftale om børnebidrag. Kevin køber i stedet nogle ting og noget tøj til børnene nogle gange. Han har også givet Anne en vaskemaskine engang. Kevin og Anne har en fast aftale om, at Kevin laver mad og lægger børnene i seng hver onsdag. Anne plejer at lave aftaler eller træne på hendes friaften. Udover hver onsdag ser han drengene, når han har tid og lyst. De plejer at tage hjem til Anne, hvor de har deres legetøj. Kevin spiser kun meget sjældent med. Kevin har ikke nøgle til lejligheden længere, men den store dreng har altid en ekstranøgle i sin taske. 2 ENLIG ELLER SAMLEVENDE? VEJLEDNING TIL ENLIGE, DER MODTAGER BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD

3 Du må gerne eje en bil, en båd eller et sommerhus sammen med en anden person, så længe i herudover lever hver for sig, har adskilt økonomi og dermed ikke deler en række andre faste udgifter. Du må gerne dele bolig med en anden person, men det er en betingelse, at I lever meget adskilt både økonomisk og i forhold til det praktiske arbejde i hjemmet. Du må gerne have fælles husførelse med dine børn, din søster eller bror eller med dine forældre eller bedsteforældre, og samtidig have status som enlig. Hvad må du ikke, når du modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud som enlig? Du må ikke have fælles husførelse med en anden person. Det vil sige, at du ikke må have indrettet dig sådan, at du har de samme økonomiske og praktiske fordele som gifte og samlevende personer. Selv om du ikke deler bolig med en anden person, kan du blive betragtet som samlevende med ham/hende, hvis du har fælles husførelse med personen. Det vil sige, at der er grænser for, hvor mange faste og løbende udgifter du må deles om at betale med en anden person. Og der er grænser for, hvor meget praktisk arbejde i hjemmet personen må hjælpe dig med. Faste udgifter er bl.a. udgifter til bolig, el, gas, vand, varme, forsikring, licens, telefon, internet og bil. Udgifter til dagligt forbrug er bl.a. udgifter til mad og andre daglig- eller husholdningsvarer, transport og benzin. Praktisk arbejde i hjemmet er bl.a. at handle ind, lave mad, vaske tøj, gøre rent, ordne have mv. Hvis din ven/veninde eller nye kæreste hjælper med at hente, bringe og passe børn, vil der også være tale om praktisk hjælp. Hvis du er i tvivl, om du har for sammenblandet økonomi eller får for meget praktisk hjælp, skal du kontakte Udbetaling Danmark eller din kommune. Læs mere nedenfor om din pligt til at oplyse om dine forhold og om ændringer i dine forhold. Hvem gør hvad? - Udbetaling Danmark eller kommunen? Udbetaling Danmark udbetaler børnetilskud, og din kommune udbetaler økonomisk fripladstilskud. Det er de samme MARIA ER IKKE ENLIG Maria har en datter fra et tidligere forhold og har nu fundet en ny kæreste. Hun har været kæreste med Allan i snart 9 måneder. Allan har en andelslejlighed, som han prøver at få solgt. Allan betaler af på lånet, og han betaler husleje hver måned. Han modtager også stadig sin post på adressen. Efter Maria og Allan havde set hinanden i 5-6 måneder, begyndte Allan at sove hjemme hos Maria stort set hver nat og spise med både morgen og aften. Allan betaler ikke husleje eller andre faste udgifter til Maria, men han betaler til gengæld, når de handler ind sammen, og når de spiser ude. Allan hjælper også til med Marias datter. De dage, hvor Maria møder tidligt, følger Allan datteren i børnehave, og han passer hende de aftener, hvor Maria skal arbejde til sent eller er ude med veninder. myndigheder, som træffer afgørelse om stop af ydelser og om eventuel tilbagebetaling. Det er også disse myndigheder, som skal sørge for at indhente alle relevante oplysninger i din sag for derefter at træffe afgørelse, om du er berettiget til ydelser eller ej. Kommunen og Udbetaling Danmark kan samarbejde om at indhente oplysninger i sager om børnetilskud, selv om det er Udbetaling Danmark, der træffer afgørelser i denne type af sager. Hvis Udbetaling Danmark eller kommunen er i tvivl, om du har status af enlig eller samlevende, kan kommunen indkalde dig til en samtale. De kan også bede om et møde med den person, som de tror, at du muligvis lever sammen med. DINE RETTIGHEDER Udbetaling Danmark og kommunen har pligt til at fortælle dig, hvilke konkrete oplysninger du kan komme med for at dokumentere, at du er enlig. Udbetaling Danmark eller kommunen kan ikke pålægge dig at fremskaffe oplysninger, som det ikke er muligt for dig at skaffe, og du kan som udgangspunkt heller ikke forpligtes til at skulle betale for at skaffe oplysninger (eksempelvis bankudskrifter). 3 ENLIG ELLER SAMLEVENDE? VEJLEDNING TIL ENLIGE, DER MODTAGER BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD

4 Samtaler med kommunen Hvis kommunen eller Udbetaling Danmark er i tvivl, om du skal betragtes som enlig eller samlevende, kan kommunen indkalde dig til et møde. Du kan vælge at have en anden person med til mødet hos kommunen. Det kan fx være, hvis du mener, at det kan være en støtte for dig. Normalt vil kommunen udarbejde et skriftligt referat af den samtale, som du har deltaget i. Du vil efter mødet normalt have ret til at få et skriftligt referat af samtalen. På den måde kan du få rettet eventuelle fejl, hvis kommunen f.eks. har misforstået det, du har sagt på mødet. Husk, at det er vigtigt at få rettet op på fejl og misforståelser så tidligt som muligt, så Udbetaling Danmark eller kommunen har et korrekt grundlag at træffe afgørelse ud fra. Det er helt afgørende, at myndighederne træffer afgørelse på et korrekt og fyldestgørende grundlag. Derfor er det vigtigt, at alle oplysninger i din sag er korrekte. Du skal f.eks. ikke skrive under på, at du ikke er enlig, hvis du er uenig i myndighedernes vurdering. Du har krav på at en skriftlig afgørelse Hvis Udbetaling Danmark eller kommunen ændrer eller stopper din ydelse, fordi du ikke er enlig længere eller ikke har været det i en periode, vil det være en afgørelse. Afgørelsen fra kommunen eller Udbetaling Danmark skal være skriftlig og indeholde en begrundelse for myndighedens afgørelse om, at du anses for samlevende med en anden person. I afgørelsen skal der efter omstændighederne tages stilling til dine argumenter i sagen. Udbetaling Danmark eller kommunen skal altså have undersøgt alle relevante forhold i sagen, som du har gjort opmærksom på. Kommunen eller Udbetaling Danmark skal partshøre dig, inden de træffer en afgørelse, om du er enlig eller samlevende. Det betyder, at du får en rimelig frist til at komme med bemærkninger om oplysninger, som er indhentet. Afgørelsen skal indeholde en vejledning om, hvem du kan klage til og om fremgangsmåden. Hvis du klager over afgørelsen, og kommunen eller Udbetaling Danmark fastholder deres afgørelse, skal de sende klagen videre til den relevante ankemyndighed. ANONYME ANMELDELSER Somme tider sker det, at myndigheder modtager anonyme anmeldelser, hvor der stilles spørgsmålstegn ved, om en borger har ret til sociale ydelser. Det sker, at Udbetaling Danmark eller kommunen bruger anonyme anmeldelser som anledning til at undersøge en sag nærmere, men en anonym anmeldelse kan ikke i sig selv udgøre et tilstrækkeligt grundlag for at træffe en afgørelse. Udbetaling Danmark eller kommunen oplyser dig om det, hvis der modtages en anonym anmeldelse. UANMELDTE BESØG Kommunen må ikke komme på uanmeldt besøg, medmindre det er umuligt at tilvejebringe de nødvendige oplysninger på anden måde. Hvis kommunen undtagelsesvist besøger dig uanmeldt, skal kommunen oplyse dig om, at kommunen ikke har ret til at foretage kontrolbesøg i din bolig. Kommunen må gerne besøge dig i dit hjem, hvis du har givet kommunen lov til det, og hvis I har lavet en klar aftale om, hvilket tidspunkt besøget skal foregå, og hvad besøget skal gå ud på. OVERVÅGNING Kommunen må ikke overvåge borgere systematisk. Kommunen må altså ikke jævnligt tage forbi din bopæl eller opholde sig ude foran din bopæl for at se, hvor ofte du har besøg. Det sker, at Udbetaling Danmark eller kommunen noterer tilfældige relevante observationer på din sag, og observationerne kan bruges som anledning til at undersøge en sag nærmere. Kommunens sagsbehandler kan for eksempel notere, hvis han/hun ser dig handle ind sammen med en anden person eller ser en bil foran din lejlighed, som tilhører den person, han/hun tror, bor på din adresse. FACEBOOK OG ANDRE SOCIALE MEDIER Udbetaling Danmark eller kommunen må ikke indhente oplysninger fra lukkede profiler på Facebook eller andre sociale medier. Relevante oplysninger fra lukkede profiler må dog efter omstændighederne gerne bruges, hvis myndigheden uopfordret har modtaget kopi af oplysningerne fra en borger. Udbetaling Danmark eller kommunen må gerne selv indhente relevante oplysninger fra Facebook eller andre sociale medier, når profilerne er offentligt tilgængelige. 4 ENLIG ELLER SAMLEVENDE? VEJLEDNING TIL ENLIGE, DER MODTAGER BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD

5 Hvis du skal betale ydelser tilbage Hvis Udbetaling Danmark eller kommunen har truffet afgørelse om, at du skal betale ydelser tilbage, vil følgende informationer fremgå af afgørelsen: Fra hvilket tidspunkt du skal tilbagebetale ydelser fra, og hvorfor dette tidspunkt er afgørende. Hvorfor du ikke var berettiget til ydelser i hele perioden. Hvilke forhold du burde have oplyst om til Udbetaling Danmark eller kommunen og hvornår du burde have oplyst om forholdene. Hvorfor du burde have vidst, at du skulle oplyse om forholdene. Det er ikke tilstrækkeligt at henvise til, at du årligt har underskrevet erklæringer om, at du er enlig, og at du derfor burde have vidst, at du ikke var enlig. DIN OPLYSNINGSPLIGT Undgå krav om tilbagebetaling Udbetaling Danmark og kommunen har pligt til skriftligt at oplyse dig om, hvilke typer af ændringer der kan have betydning for, om du er berettiget til at modtage ydelser som enlig. Hvis du overholder din oplysningspligt, kan kommunen eller Udbetaling Danmark som udgangspunkt ikke kræve ydelser tilbagebetalt. Du skal oplyse om ændringer i dine forhold Da du søgte om at modtage ydelser som enlig, skulle du oplyse om dine forhold til Udbetaling Danmark eller kommunen. Hvis du er i tvivl, om du fik oplyst om alle relevante forhold i forbindelse med din ansøgning, skal du kontakte Udbetaling Danmark eller kommunen og beskrive dine forhold nærmere. Hvis dine forhold ændrer sig, og ændringerne kan have betydning for, om du er enlig eller ej, skal du kontakte Udbetaling Danmark eller kommunen og oplyse om ændringerne i dine forhold. Når du oplyser Udbetaling Danmark eller kommunen om dine forhold eller ændringer i dine forhold, skal myndighederne sørge for, at de relevante oplysninger kommer til at ligge på din sag. Du har mulighed for at få aktindsigt i din sag. På den måde kan du se. hvilke oplysninger myndighederne har om dig, og om der er dokumentation for, at du har opfyldt din oplysningspligt. MISTANKE OM SOCIALT BEDRAGERI Myndighederne oplever desværre, at borgere bevidst snyder for at få en social ydelse eller en højere ydelse. Det kan efter omstændighederne være socialt bedrageri, som er strafbart. Udbetaling Danmark eller kommunen kan melde en borger til politiet, når der er mistanke om, at borgeren har begået eller forsøgt at begå socialt bedrageri. Din ret til ikke at udtale dig Hvis der er konkret mistanke om, at du har forsøgt at begå eller begået socialt bedrageri, har du som udgangspunkt ikke pligt til at give Udbetaling Danmark eller kommunen oplysninger om det konkrete forhold. Udbetaling Danmark eller kommunen skal vejlede dig om, at du ikke har pligt til at udtale dig om forholdet Selvom du ikke har pligt til det, kan du godt vælge at give oplysninger om forholdet, hvis du selv vil. Hvis du alligevel vælger at afgive oplysninger, vil de kunne inddrages i en eventuel straffesag om socialt bedrageri. Det kan for eksempel være oplysninger om dine økonomiske forhold. MERE INFORMATION Ønsker du mere information om sociale ydelser for enlige for sørgere, kan du læse mere på Har du spørgsmål, kan du sende digital post til myndighederne via Du har også mulighed for at ringe til din kommune eller Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark, Familieydelser: tlf.: ENLIG ELLER SAMLEVENDE? VEJLEDNING TIL ENLIGE, DER MODTAGER BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD

6 UDGIVET AF SOCIAL- OG INTEGRATIONSMINISTERIET 2013 Denne publikation er en vejledning til, hvordan reglerne på området skal forstås. Publikationen er ikke et udtryk for en fuldstændig gennemgang af regler og praksis på området, men kan alene bruges som et led i at få en større forståelse af rettigheder og pligter inden for den sociale lovgivning. Man skal være opmærksom på, at det i konkrete sager er de til enhver tid gældende love og praksis, der er det gældende grundlag for sagsbehandlingen og afgørelser på området. Denne publikation findes kun i en elektronisk udgave. Layout: Michael Lund Grafisk Design Foto: Colourbox Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal København K Tlf.:

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt Det har du ret til til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt 2 Til forældre Dit barn er anbragt eller skal anbringes Det er dit barn, det handler om Serviceloven beskriver reglerne for anbringelser

Læs mere

Kontrol med udbetaling af sociale ydelser

Kontrol med udbetaling af sociale ydelser Kontrol med udbetaling af sociale ydelser Helhedsorienteret sagsbehandling Revideret september 2008 1. Indholdsfortegnelse Indledning 1. Hvilke problemstillinger beskrives i pjecen 1. 1 Hvad er problemet

Læs mere

Med barnet i centrum. Med barnet i centrum

Med barnet i centrum. Med barnet i centrum Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed,

Læs mere

Med barnet i centrum. Når vi skal skilles

Med barnet i centrum. Når vi skal skilles Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når vi skal skilles Pjece om skilsmisse og separation

Læs mere

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Socialstyrelsen Edisonsvej 18 5000 Odense C Tlf.: +45 72 42 37 00 Fax: +45 72 42 37

Læs mere

BARN MED FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP

BARN MED FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP BØRN OG UNGE MED HANDICAP GUIDE TIL HJÆLP OG STØTTE FORÆLDRE TIL ET BARN MED FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP INDHOLD Forord... 3 HVEM KAN HJÆLPE JER? Kommunen... 5 Familievejlederordningen... 5 Kommunens

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 JO ÆLDRE DU ER, JO FLERE RETTTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE, PÆDAGOGER OG ANDRE VOKSNE 14

Læs mere

Informationspakke om Danskprøve A1 og Danskprøve A2

Informationspakke om Danskprøve A1 og Danskprøve A2 Informationspakke om Danskprøve A1 og Danskprøve A2 Til ægtefællesammenførte i Danmark Hvad indeholder informationspakken? Informationspakken om Danskprøve A1 og Danskprøve A2 er udarbejdet til ægtefællesammenførte

Læs mere

Barsel Når studerende bliver forældre

Barsel Når studerende bliver forældre Barsel Når studerende bliver forældre Regler og rettigheder når studerende bliver forældre Studenterrådgivningen Indhold Indledning... 2 SU ekstra klip i forbindelse med barsel (fødselsklip)... 3 Supplerende

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? September 2005 Socialministeriet J.nr. 32-15 Layout og sats: paprika Fotograf:

Læs mere

Særlige ansættelser F O A F A G O G A R B E J D E. Hold fast i jobbet

Særlige ansættelser F O A F A G O G A R B E J D E. Hold fast i jobbet Særlige ansættelser F O A F A G O G A R B E J D E Hold fast i jobbet Hold fast i jobbet er udgivet af FOA Fag og Arbejde. Pjecen er en opslagsguide til medlemmer, valgte og ansatte i afdelingerne og tillidsrepræsentanter.

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i Børn- og Ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og efter behandlingen, hvilke

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 info@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Skilsmisse -hvad så med økonomien?

Skilsmisse -hvad så med økonomien? Skilsmisse -hvad så med overblik bodeling budget økonomi ægtefællebidrag børnetilskud børnebidrag ansvar -økonomisk e-guide til dig der skal skilles Forfatter: Heidi Hamann, økonomisk rådgiver Skilsmisse

Læs mere

Ansøgning om familiesammenføring for et barn (søger ikke samtidig med forælder)

Ansøgning om familiesammenføring for et barn (søger ikke samtidig med forælder) Ansøgningspakke FA7_da_020315 Ansøgning om familiesammenføring for et barn (søger ikke samtidig med forælder) Hvad bruges denne ansøgningspakke til? Denne ansøgningspakke bruges til at søge om opholdstilladelse

Læs mere

God behandling i det offentlige

God behandling i det offentlige Indledning Større kvalitet i den offentlige forvaltning God behandling i det offentlige - om god forvaltningsskik i stat og kommune I disse år er de offentlige ydelser og den offentlige sagsbehandling

Læs mere

Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse. oktober 2013

Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse. oktober 2013 1 Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse oktober 2013 Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse Kapitel

Læs mere

Byggefagenes A-kasse ************ Værd at vide Praktiske oplysninger om A-kasseregler i forbindelse med ledighed. 2015

Byggefagenes A-kasse ************ Værd at vide Praktiske oplysninger om A-kasseregler i forbindelse med ledighed. 2015 Byggefagenes A-kasse ************ Værd at vide Praktiske oplysninger om A-kasseregler i forbindelse med ledighed. 2015 ~ 1 ~ Indhold Indhold... 2 A-kassens vejledningspligt... 3 www.bf-a.dk.... 3 G-dage

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER Reglerne om tavshedspligt og videregivelse af fortrolige oplysninger har stor praktisk betydning, da vi som medarbejdere i kommunen behandler mange personfølsomme

Læs mere

Bibeskæftigelse som selvstændig og dagpenge

Bibeskæftigelse som selvstændig og dagpenge Juli 2011 Bibeskæftigelse som selvstændig og dagpenge Her kan du læse om mulighederne for at have en bibeskæftigelse som selvstændig, mens du er på dagpenge Få en samtale med ASE Det kan være svært at

Læs mere

RAPPORT OM ETISK HÅNDTERING AF BEBOERMIDLER. - og udvikling af beboernes handlekompetence i forhold til økonomi

RAPPORT OM ETISK HÅNDTERING AF BEBOERMIDLER. - og udvikling af beboernes handlekompetence i forhold til økonomi RAPPORT OM ETISK HÅNDTERING AF BEBOERMIDLER - og udvikling af beboernes handlekompetence i forhold til økonomi KOLOFON Af en arbejdsgruppe nedsat af social- og integrationsministeren Med bidrag fra: KL,

Læs mere

Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler

Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Etnisk ung 1 Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Fortællinger om familiekonflikter fra unge med minoritetsbaggrund 2 Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Etnisk Ung Etnisk Ung

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger Ankestyrelsens praksisundersøgelser om Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resume og anbefalinger 3 1.1 Ankestyrelsens

Læs mere

til ulovlig praksis! Brug din ytringsfrihed

til ulovlig praksis! Brug din ytringsfrihed Sig nej 1 Brug din ytringsfrihed Kommunernes økonomi er under lup som aldrig før, og vi har set spareplaner, som ifølge juridiske eksperter er på kant med loven, fordi der formuleres så konkrete mål for

Læs mere