Notat Dato: 17.09.2015 Sagsbeh: RFJ/BR/CH Økonomiafdelingen/HRafdelingen Lønudviklingen i Frederiksberg Kommune Formålet med dette notat er at skabe overblik over den faktiske lønudvikling, således at udviklingen kan indgå i de årlige drøftelser af lønpolitikken. Grundlaget for Frederiksberg Kommunes overordnede lønpolitik er at sikre åbenhed og dialog omkring kriterierne for lønfastsættelsen. Der blev i 2013 aftalt overenskomster for en 2-årig periode, og der er i 2015 indgået ny 3- årig overenskomst med virkning pr. 1. april 2015. Notatet indeholder lønstatistikker, som dokumenterer den faktiske lønudvikling for de enkelte overenskomster- og faggrupper i kommunen fra februar 2014 februar 2015 og vedrører således alene overenskomstperioden 2013-15. Tallene i notatet er hentet fra Kommuners og Regioners Løndatakontor (KRL). Der indgår udelukkende kommunalt ansat personale i statistikkerne, da det kun er muligt at få data for enkelte af de selvejende institutioner. Udtrækkene er afgrænset til månedslønnet personale 1 eksklusive fleksjob og ekstraordinært ansatte. Der anvendes som udgangspunkt medarbejdernes bruttoløn 2 eksklusive overarbejdsbetaling. Notatet følger denne disposition: 1. Lønudviklingen aftalt ved OK 2013 2. Personalet i Frederiksberg Kommune 2.1 Lønudvikling fordelt på overenskomstområder 2.2 Lønudvikling fordelt på overenskomstområder ansatte begge år i samme stilling 2.3 Personaleomsætning 2.4 Lønudvikling fordelt på køn 2.5 Timelønsansatte fordelt på overenskomstområder 2.6 Alder og anciennitet, overenskomstområder 2.7 Fordeling af løn på grundløn og centralt /decentralt aftalte midler 3. Sammenligning med andre kommuner 1 Timelønnede er dog særskilt opgjort under punkt 2.5. 2 Bruttoløn er den samlede løn (grundløn, tillæg, genetillæg og pension/fiktiv pension for tjenestemænd).
Sammenfatning Lønudviklingen i Frederiksberg Kommune ligger på 1,4 %, hvilket er 0,2 %-point højere end lønudviklingen i Hovedstadsområdet. Heraf er 0,63 % aftalt ved de centrale overenskomstforhandlinger for 2013-15. Den gennemsnitlige bruttoløn i Frederiksberg Kommune er på niveau med resten af Hovedstadsområdet. Lokalt aftalte tillæg udgør 8,3% af lønnen mod 9,2 % sidste år. Andelen af mænd i den samlede medarbejdergruppe i Frederiksberg Kommune er 32 %, mod 27 % i Hovedstadsområdet og 23 % på landsplan. Ligelønsgabet mellem mænd og kvinder var ved den seneste opgørelse af lønudviklingen indsnævret fra 2.571 kr. til 1.531 kr. Ved denne opgørelse er forskellen på 1.966 kr. Dette er på niveau med andre kommuner i regionen og betydeligt mindre end tallet på landsplan, som er 2.883 kr. Lønudviklingen for mænd og kvinder i Frederiksberg Kommune har været på identisk niveau, 1,4 %. Personaleomsætningen i Frederiksberg Kommune er på 15,4 % hvilket er en stigning på 2 %-point i forhold til sidste år. Omsætningen ligger på niveau med resten af Hovedstadsområdet. På landsplan er personaleomsætningen 13,7 %. Gennemsnitsalderen i Frederiksberg Kommune er 43 år mod 44 år i resten af Hovedstadsområdet, og 45 år på landsplan. 1. Lønudviklingen aftalt ved OK 2013 Ved overenskomsten i 2013 blev aftalt en samlet lønudvikling på 2,16% for perioden 1. april 2013 til 31. marts 2015. Stigningen fordeler sig med 1,97% aftalt til generelle lønstigninger samt en forventet reguleringsordning i perioden på -0,06% og 0,25% til organisationsforhandlinger. De generelle lønstigninger og reguleringsordningen 3 udgør sammen de forventede satsstigninger samlet for perioden 1,91%. Midlerne vedrørende organisationsforhandlingerne er hovedsageligt anvendt til forhøjelser af ATP-bidrag og pensionsformål. Der var ikke aftalt nye/yderligere midler til lokal løndannelse. Det er ved overenskomsten forudsat, at de midler der gennem tiden er afsat til lokal løndannelse, gennem forlods finansiering, fortsat anvendes lokalt til løn. Dvs. at den lokale løndannelses andel af den samlede lønsum i kommunerne ikke falder. Falder andelen af lokal løndannelse i kommunerne, vil det alt andet lige resultere i en merudmøntning fra reguleringsordningen i forhold til det skønnede. Der er i juni 2014 på baggrund af Danmarks Statistiks seneste opgørelser af lønudviklingen på det private arbejdsmarked foretaget nedjustering af reguleringsordningen pr. 1. oktober 2014 med 0,08%. En tilsvarende nedskrivning af reguleringsordningen med 0,08% blev 3 Aftale om at de kommunale lønninger reguleres ift lønudviklingen på det private arbejdsmarked. 2
foretaget i juni 2013. Den samlede lønstigning i overenskomstperioden forventes dermed at udgøre 2,00% som illustreret i tabel 1. Tabel 1 Lønstigninger 1/4 2013-31/3 2015 Pct. 1.4.2013 1.10.2013 1.1.2014 1.10.2014 I alt Aftalte generelle lønstigninger 0,5 0,6 0,5 0,37 1,97 Reguleringsordningen 4-0,48 0,26-0,22 Organisationsforhandlinger 0,25 0,25 I alt 0,5 0,12 0,75 0,63 2,00 Kilde: KL Hertil kommer lønglidningen også kaldet reststigning 5 - som overordnet set er vurderet til ikke at have nogen betydning i perioden, men for de enkelte kommuner/overenskomster kan den være såvel positiv som negativ. For eksempel, hvis personaleomsætningen er høj og stillingen besættes med mere erfarent/specialiseret personale vil det blive dyrere. Erstattes de derimod med helt nyudannede personale, vil det blive billigere. Ved en lav personaleomsætning på områder med en stor andel af de ansatte på overenskomster med anciennitetsstigninger, vil disse stigninger tynge lønbudgettet. På den enkelte kommune/arbejdsplads opleves en umiddelbar merudgift vedrørende pensionen, mens det på længere sigt giver kommunen store besparelser og eliminerer usikkerheden ved at skulle udbetale en livsvarig tjenestemandspension, da pensionen for de overenskomstansatte håndteres af pensionskasserne. Ser man på den aftalte lønudvikling i perioden februar 2014 til februar 2015 er den, inklusive den nedjusterede reguleringsordning, aftalt til at udgøre 0,63%. Dette bør dog kun anvendes som en gennemsnitlig rettesnor pga. lønglidningen og engangsudbetalinger 6. Engangsudgifter kan være alt fra udbetaling af ferie, til engangstillæg, typisk i forbindelse med en ekstraordinær indsats. 2. Personalet i Frederiksberg Kommune Der var i Frederiksberg Kommune ansat 4.784 årsværk/fuldtidsstillinger i februar 2015 7 svarende til 5.233 ansatte personer på månedsløn (eksklusive selvejende institutioner). Personalet er fordelt på 46 overenskomster og aftaler, hvoraf der på 16 var under 10 årsværk ansat. Der er 11 overenskomster med mere end 100 ansatte, og de udgør 85% af personalet. 4 Reguleringsordningen for 1. oktober 2014 blev i juni 2014 nedskrevet fra skønnet 0,34% til 0,26%. 5 Lønstigninger på baggrund af anciennitetsløn, garantiløn, og personaleomsætning. 6 Se appendix: engangsudbetalinger er med i de måneder de udbetales. KRL s data bygger på enkeltmåneder. 7 Hertil kommer 204,4 årsværk vedr. timelønnede og 87,7 årsværk vedr. ekstraordinært ansatte. 3
Blandt disse er der indbygget en forskellig grad af anciennitetsstigninger i 10 af overenskomsterne. Det vil sige, at der på de store overenskomstområder i kommunen kan være stigninger, som kommer automatisk, uden at lederen forhandler dem. Anciennitetsændringer vil også kunne medføre et fald i gennemsnitslønnen som følge af personaleskift, hvor fx personale med høj anciennitet erstattes med nyuddannede. De ansatte havde i februar 2015 en gennemsnitlig løn på 35.370 kr./md., hvoraf lokalt aftalte tillæg udgjorde 8,3%. Fordeling af ansatte på overenskomster Øvrige, 15% Teknisk Service, 2% Specialarbejdere mv., 2% Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv., 14% Pæd. pers., daginst./klub/skolefr., 15% Kontor- og It-personale, 11% Akademikere, 7% Socialrådg./socialformidlere, 4% Syge- og sundhedspersonale - basis, 6% Social- og sundhedspersonale, 14% Pædagogmedhj. og pædagogiske assistenter, 7% Hjemmevejledere og pæd.pers., døgninst., 4% Kilde KRL Lokale løndata februar 2015, Øvrige: ansatte på overenskomster med < 100 ansatte Tjenestemandsansatte udgør 5,5% af personalet - andelen af tjenestemænd er således faldet med 1%-point, hvilket er i tråd med kommunens beslutning om ikke at anvende denne ansættelsesform for nye medarbejdere, med mindre det er et krav i det fagretslige aftalegrundlag. 33% af det månedslønnede personale er deltidsansatte svarende til 1.750 personer. Denne andel er svagt stigende fra 32 % sidste år. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for alle ansatte er faldet fra 34,7 timer til 33,8 timer, og for deltidsansatte er timetallet faldet fra 4
29,7 timer til 28,1 timer ugentligt. Næsten halvdelen af de deltidsansatte er ansat på 32 timer eller derover, hvilket også er svagt faldende. Disse fald skyldes formentlig, at reglerne for deltidsansættelse er ændret således, at flere skal ansættes på månedsløn, selvom de er ansat på et lavt timetal. Gennemsnitsalderen for månedslønnede er næsten uændret i februar 2015 på 43 år. Andelen af ansatte, der har været ansat 5 år eller derunder, er faldet fra 40 % til 38 %. Kønsfordelingen er fortsat 68% kvinder og 32% mænd. Når man ser på disse data i flerårsperspektiv, er der for Frederiksberg kun mindre ændringer. Men sammenligner man tallene med kommunerne i dels Hovedstadsregionen og dels på landsplan, afviger Frederiksberg i forhold til begge ved at have en større procentandel ansatte mænd Frederiksberg (32%), Hovedstadsregionen (27%) og på landsplan (23%). Vedrørende de ansattes anciennitet afviger Frederiksberg også ved generelt at have en større andel af personale med lav anciennitet. Dette er ikke fastsat som en målsætning, og tallet har i perioden nærmet sig Hovedstadsregionen, der traditionelt har en højere personaleomsætning end det øvrige land. Andelen af ansatte, der har været ansat 5 år eller derunder, er i Frederiksberg faldet fra 40% til 38% mod fortsat 36% i Hovedstadsregionen og 34% på landsplan. 2.1 Lønudvikling og antal ansatte fordelt på overenskomstområder Lønudvikling - Frederiksberg - feb 2014 til feb 2015 Overenskomstområde feb-2015 feb-2015 feb-2014 feb-2014 stigning stigning i alt 4.783,8 35.370 4.716,0 34.887 1,4% 1,4% Akademikere 341,3 47.113 329,1 46.358 3,7% 1,6% Arbejds-, vej- og gartnerformænd 13,6 51.118 14,6 51.790-6,9% -1,3% Brand- og ambulancepersonale Kbh, Frb 87,6 36.358 88,0 34.903-0,4% 4,2% Chefer 39,9 81.347 40,9 81.408-2,4% -0,1% Dagplejere 22,0 28.909 28,0 28.034-21,4% 3,1% Ejendomsfunktionærer m.fl. 12,8 29.374 11,7 29.751 9,7% -1,3% Hjemmevejledere og pæd.pers., døgninst. 178,3 36.693 160,5 36.428 11,1% 0,7% Håndværkere m.fl. 98,0 34.294 83,0 33.980 18,1% 0,9% Ikke faglærte lønarb. ved rengøring m.v. 68,2 26.674 65,7 26.509 3,8% 0,6% Kontor- og It-personale, FKF 450,3 36.456 456,7 36.172-1,4% 0,8% Kontor- og It-personale, HK 44,7 29.814 49,5 29.156-9,7% 2,3% Kontor- og It-personale, Tandklinikass. 22,6 31.651 19,9 31.529 13,8% 0,4% Ledere m.fl., undervisningsområdet 40,0 54.249 35,0 55.032 14,3% -1,4% Ledere/mellemledere v. ældreomsorg 15,0 37.885 16,0 38.139-6,3% -0,7% Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv. 664,1 40.479 664,4 39.808-0,1% 1,7% Oms.- og pæd.medhj. samt pæd. ass. 17,9 29.498 12,3 27.144 45,6% 8,7% Pau-elever 52,1 11.185 74,3 11.693-29,9% -4,3% Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. 695,7 33.448 692,1 33.086 0,5% 1,1% Pædagogisk uddannede ledere 58,0 49.005 61,0 48.499-4,9% 1,0% 5
Pædagogmedhj. og pædagogiske ass. 318,6 25.713 313,2 25.797 1,7% -0,3% Pædagogstuderende 17,1 10.892 32,9 10.709-48,1% 1,7% Social- og sundhedspersonale 671,4 26.703 656,7 27.063 2,2% -1,3% Socialrådg./socialformidlere 181,2 38.195 174,2 37.952 4,0% 0,6% Specialarbejdere mv. 118,1 37.567 126,5 36.388-6,7% 3,2% Syge- og sundhedspers., ledere 43,9 48.323 46,7 47.191-6,0% 2,4% Syge- og sundhedspersonale basis 296,6 35.750 261,6 35.448 13,4% 0,9% Tandlæger 10,6 56.454 10,1 57.794 5,2% -2,3% Teknisk Service 105,0 29.898 100,8 29.735 4,2% 0,5% Kilde: Kommuners og Regioners Løndatakontor Kommunens antal ansatte udgjorde i februar 2014 4.716 årsværk og i februar 2015 4.784 årsværk. Der har dermed været en stigning på 68 årsværk/fuldtidsstillinger. Stigningen ses især på de demografiafhængige områder Syge- og sundhedspersonale, Social- og sundhedspersonale samt hjemmevejledere og pædagogisk personale ved døgninstitutioner. Samtidig har der været et større fald vedrørende PAU elever og Pædagogstuderende. Det skal bemærkes, at tabellen tager udgangspunkt i enkeltmåneder, hvorfor stigningen skal tages med et vist forbehold, da bl.a. vakancer og udbetaling af ekstratimer i de udvalgte måneder vil have indflydelse. Lønudviklingen i tabel 2.1 viser bruttolønsudviklingen mellem faggrupper fra februar 2015 til februar 2015. Den samlede gennemsnitlige lønudvikling fra 2014 til 2015 i Frederiksberg Kommune var på 1,4% og ligger dermed over den aftalte generelle stigning (satsstigning) på 0,63% for perioden. Forskellen mellem den generelle stigning og den opgjorte må forventes især at kunne tilskrives anciennitetsstigninger. For eksempel er Frederiksberg Kommunes andel af henholdsvis Pædagogisk personale (daginst./klub/skolefr.) 3,4%, Akademikere 2,5% og Kontor og IT personale 2,1% større end landsgennemsnittet. Ansatte på disse overenskomstområder har automatiske anciennitetsstigninger, som vil bidrage til en højere samlet lønudvikling i kommunen. Af tabel 2.1 ses endvidere, at den højeste lønudvikling er sket for Omsorgs- og pædagogmedhjælpere samt pædagogiske assistenter, Brand- og ambulancepersonale, Specialarbejdere og Dagplejere, som har haft lønstigninger på mellem 8,7% og 3,1%. Det skal bemærkes, at gruppen af Omsorgs- og pædagogmedhjælpere samt pædagogiske assistenter er meget lille, men er udvidet relativt meget i antal ansatte, hvorfor procentstigningen påvirkes relativt hurtigt. Stigningen er i øvrigt primært sket i stigning i genetillæg. 6
En del af lønudviklingen for Brand- og ambulancepersonale skyldes aftale om midlertidige tillæg for at fastholde medarbejdere i en udbudssituation (ambulancepersonale) samt afklaring af fremtidig organisering af det kommunale beredskab. 2.2 Lønudvikling på overenskomstområder for ansatte begge år i samme stilling Indledningsvis kan det konstateres, at det gennemsnitligt er 77% af personalet, der har været ansat i samme stilling begge år. Lønudviklingen for ansatte i samme stilling begge år er 1,8% og er dermed 0,4% point højere end den samlede gennemsnitlige lønudvikling. Den højere lønudvikling kan skyldes dels lønglidning 8 og dels ledelsesmæssige prioriteringer. Lønudvikling - Frederiksberg - begge år samme stilling - feb 2014 til feb 2015 Overenskomstområde feb-2015 feb-2015 feb-2014 feb-2014 stigning stigning Ialt 3.631,1 37.104 3.637,5 36.454-0,2% 1,8% Akademikere 265,2 47.365 266,3 46.320-0,4% 2,3% Arbejds-, vej- og gartnerformænd 13,6 51.118 13,6 52.135 0,0% -2,0% Brand- og ambulancepersonale Kbh, Frb 79,3 36.651 79,0 35.009 0,3% 4,7% Chefer 37,9 82.000 37,9 82.549 0,0% -0,7% Dagplejere 22,0 28.909 22,0 28.157 0,0% 2,7% Ejendomsfunktionærer m.fl. 10,3 30.524 10,3 30.387 0,0% 0,4% Hjemmevejledere og pæd.pers., døgninst. 108,7 37.926 108,7 37.258 0,0% 1,8% Håndværkere m.fl. 74,7 34.979 74,2 34.614 0,7% 1,1% Ikke faglærte lønarb. ved rengøring m.v. 56,1 27.263 56,9 26.695-1,3% 2,1% Kontor- og It-personale, FKF 349,6 37.248 349,4 36.755 0,1% 1,3% Kontor- og It-personale, HK 35,2 30.511 36,1 29.831-2,4% 2,3% Kontor- og It-personale, Tandklinikass. 19,9 31.915 19,9 31.529 0,0% 1,2% Ledere m.fl., undervisningsområdet 28,0 56.383 28,0 55.720 0,0% 1,2% Ledere/mellemledere v. ældreomsorg 11,0 38.505 11,0 38.266 0,0% 0,6% Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv. 552,5 40.984 557,6 39.965-0,9% 2,6% Pau-elever 35,5 11.542 30,9 10.765 14,9% 7,2% Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. 567,2 33.756 566,4 33.188 0,1% 1,7% Pædagogisk uddannede ledere 52,0 49.336 52,0 49.096 0,0% 0,5% Pædagogmedhj. og pædagogiske ass. 197,2 27.443 197,9 26.910-0,4% 2,0% Social- og sundhedspersonale 428,4 30.994 431,2 30.694-0,6% 1,0% Socialrådg./socialformidlere 135,4 38.778 135,7 38.238-0,2% 1,4% Specialarbejdere mv. 118,1 37.567 118,4 36.747-0,3% 2,2% Syge- og sundhedspers., ledere 37,9 48.391 37,7 47.763 0,5% 1,3% Syge- og sundhedspersonale - basis 222,9 36.211 223,3 35.792-0,2% 1,2% Teknisk Service 84,7 30.107 84,8 29.747-0,1% 1,2% Kilde: Kommuners og Regioners Løndatakontor Imellem de enkelte overenskomstområder er der store forskelle med en enten højere eller lavere lønudvikling, som varierer fra negativ lønudvikling Arbejds-, vej- og gartnerformænd - 2,0% og Chefer -0,7% til en lønudvikling på 4,7% for Brand- og ambulancepersonale og 7,2% for Pau-elever. 8 Lønudvikling på baggrund af anciennitetsløn, garantiløn, og personaleomsætning. 7
Ved at sammenholde oplysningerne i de to tabeller (2.1 og 2.2) kan der gives et fingerpeg om, hvorvidt lønkronerne anvendes i forbindelse med rekruttering, eller om midlerne i højere grad anvendes til lønforbedringer for de allerede ansatte. Forklaringen på en bedre lønudvikling for ansatte begge år i samme stilling kan dels være de indbyggede aftaler om anciennitetsbaserede stigninger eller garantiløn i flere overenskomster. Men forskellen i lønudviklingen for ansatte begge år i forhold til en generel lønudvikling kan også skyldes, at frigjorte lønmidler ikke alene er gået til rekruttering, men også anvendt til det allerede ansatte personale. Derudover kan prioritering af uddannelse have en afsmittende effekt i form af overenskomstaftalt trinstigning efter endt uddannelse for beredskabspersonalet, enkelte af FKF s stillinger, socialrådgiverne og HK. For 11 af 25 overenskomstgrupper i tabel 2.2 har lønudvikling for ansatte i samme stilling begge år været højere end den overordnede lønudvikling. De overenskomstområder, der udviser den højeste lønudvikling for ansatte i samme stilling begge år, har også en høj generel lønudvikling 9. Brand- og ambulancepersonale, Specialarbejdere og Dagplejere har alle en høj lønudvikling både generelt og for ansatte i samme stilling begge år. Den høje lønudvikling for grupperne synes derfor til dels at være trukket af lønudvikling for allerede ansatte/ansatte i samme stilling samme år. For Akademikerne har der været en lønudvikling der er 0,7 procentpoint højere for ansatte begge år i samme stilling, hvilket dels må tilskrives det automatiske trinforløb og dels sammenhængen til lederstillinger på AC-området, hvor der indenfor gruppen kan have været forfremmelser. For lærerne kan ses, at den generelle lønudvikling i kommunen er 1,7%, mens den for ansatte begge år i samme stilling er 2,6%. Begge dele højere end kommunens generelle stigning for perioden på 1,4%. En del af forklaringen forventes at være overenskomstaftalens indbyggede lønstigninger på grund af anciennitet. 2.3 Personaleomsætning Personaleomsætningen beregnes som antallet af personer, der forlader kommunen i pct. af det samlede antal ansatte. Det kaldes også ekstern afgang. Dertil kommer interne flytninger til anden afdeling i kommunen, som også er vist i tabel 2.3. Når antal personer er forskelligt fra antallet i de øvrige tabeller, er det fordi personaleomsætning nødvendigvis må opgøres på personniveau og ikke i fuldtidsstillinger/årsværk samt at elever er udeladt her, da kommunen ikke garanterer ansættelse efter endt uddannelse. 9 Omsorgs og pædagogmedhjælpere samt pædagogiske assistenter har haft mindre end 10 ansatte i samme stilling begge år og indgår dermed ikke i tabel 2.2. 8
Tabel 2.3 Personaleomsætning - Frederiksberg - feb 2015 Antal personer feb 2014 Antal personer feb 2015 Ekstern Intern Netto Overenskomstområde afgang afgang stigning I alt 4.708 15,4% 1,1% 4.920 212,0 Akademikere 348 14,1% 0,3% 365 17,0 Arbejds-, vej- og gartnerformænd 15 6,7% 0,0% 14-1,0 Brand- og ambulancepersonale Kbh, Frb 87 9,2% 0,0% 88 1,0 Chefer 41 7,3% 0,0% 40-1,0 Dagplejere 28 21,4% 0,0% 22-6,0 Ejendomsfunktionærer m.fl. 15 20,0% 0,0% 16 1,0 Hjemmevejledere og pæd.pers., døgninst. 170 11,2% 0,6% 188 18,0 Håndværkere m.fl. 71 7,0% 0,0% 84 13,0 Ikke faglærte lønarb. ved rengøring m.v. 80 13,8% 2,5% 87 7,0 Kontor- og It-personale 535 14,8% 0,0% 533-2,0 Ledere m.fl., undervisningsområdet 35 17,1% 0,0% 40 5,0 Ledere/mellemledere v. ældreomsorg 16 12,5% 6,3% 15-1,0 Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv. 685 14,5% 0,6% 698 13,0 Oms.- og pæd.medhj. samt pæd. ass. 16 18,8% 0,0% 28 12,0 Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. 737 16,1% 0,3% 739 2,0 Pæd. pers., forebyg. og dagbehandl. omr. 10 0,0% 0,0% 12 2,0 Pædagogisk uddannede ledere 61 13,1% 0,0% 58-3,0 Pædagogiske konsulenter 10 10,0% 0,0% 10 0,0 Pædagogmedhj. og pædagogiske ass. 358 29,9% 7,3% 375 17,0 Social- og sundhedspersonale 567 15,0% 2,3% 591 24,0 Socialrådg./socialformidlere 179 19,0% 0,0% 186 7,0 Specialarbejdere mv. 129 7,0% 0,0% 120-9,0 Syge- og sundhedspers., ledere 47 14,9% 0,0% 44-3,0 Syge- og sundhedspersonale - basis 284 12,7% 0,7% 325 41,0 Tandlæger 15 6,7% 0,0% 16 1,0 Tandplejere 13 7,7% 0,0% 14 1,0 Teknisk Service 106 14,2% 0,0% 126 20,0 Kilde: Kommuners og Regioners Løndatakontor Personaleomsætningen fra februar 2014 til februar 2015 på 15,4%, hvilket er højere end den gennemsnitlige kommunale personaleomsætning på landsplan som var 13,7% i den samme periode 10. Der forventes normalt en højere personaleomsætning i hovedstadsområdet på grund af en øget mobilitet, som hænger sammen med såvel infrastruktur som udbuddet af stillinger generelt. Denne sammenhæng understøttes også af personaleomsætningen i kommunerne i Region Hovedstaden, som har været 15,1% og dermed ligger højere end landsplan og på samme niveau som Frederiksberg. Personaleomsætningen har generelt været faldende i tidligere år hvilket forventes at være en følge af den økonomiske krise. For perioden fra 2012 til 2013 var den årlige personaleomsætninger dog på samme niveau som foregående år, mens den for denne seneste periode har været stigende både for Frederiksberg og på landsplan. 10 Kilde: KRL Løndatakontor, tallet er eksl. ekstraordinært ansatte, fleksjob, elever og timelønnede. 9
Pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter har en forholdsvis høj personaleomsætning. Dette skyldes bl.a., at stillingerne traditionelt bestrides af medarbejdere, der ønsker at videreuddanne sig inden for en kortere årrække. Således har 56% af medarbejderne aktuelt en anciennitet på 3 år eller mindre. Af kolonnen intern afgang kan ses, at det især er Pædagogmedhjælpere og Social- og sundhedspersonale, der har skiftet arbejdsplads mellem kommunens institutioner. 2.4 Lønudvikling fordelt på køn Ved sammenligning af løn og lønudvikling fra februar 2014 til februar 2015 fremgår det at den gennemsnitlige lønforskel mellem mænd og kvinder er 1.966 kr./md. på kommuneniveau. Mændene har overordnet set de højeste gennemsnitslønninger, mens den procentvise lønstigning i perioden har været ens for kvinder og mænd. Det er i tabellen valgt kun at vise personalegrupper, hvor der er ansat mindst 10 af hvert køn. Det fremgår, at der på flere af de store personaleområder som lærer og pædagoger og pædagogmedhjælpere er ligeløn. Tabel 2.4 Lønudvikling - Frederiksberg - feb 2014 til feb 2015 Kvinder Mænd Overenskomstområde feb-2015 feb-2015 stigning feb-2015 feb-2015 stigning I alt 3.275,6 34.751 1,4% 1.508,2 36.717 1,4% Akademikere 224,5 46.780 1,9% 116,8 47.751 1,2% Chefer 15,9 74.518-3,2% 24,0 85.861 2,3% Hjemmevejledere og pæd.pers., døgninst. 120,0 37.007 0,5% 58,3 36.048 1,0% Håndværkere m.fl. 19,8 33.865 2,2% 78,1 34.403 0,3% Kontor- og It-personale 396,4 35.083 1,1% 121,2 37.602 0,9% Ledere m.fl., undervisningsområdet 19,0 53.555-0,8% 21,0 54.877-1,7% Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv. 450,9 40.515 1,7% 213,1 40.405 1,6% Pau-elever 34,9 11.261-2,8% 17,3 11.032-7,8% Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. 507,3 33.369 0,8% 188,4 33.662 1,8% Pædagogisk uddannede ledere 39,0 48.863 0,7% 19,0 49.297 1,8% Pædagogmedhj. og pædagogiske ass. 210,2 25.948-0,5% 108,4 25.258 0,2% Social- og sundhedspersonale 563,8 26.570-2,1% 107,6 27.402 2,8% Socialrådg./socialformidlere 156,2 38.051 0,6% 25,0 39.096 1,1% Syge- og sundhedspersonale - basis 270,1 35.765 0,9% 26,5 35.597 0,0% Teknisk Service 20,1 30.048 1,4% 85,0 29.863 0,4% Kilde: Kommuners og Regioners Løndatakontor. Ligelønsgabet mellem mænd og kvinder var ved den seneste opgørelse af lønudviklingen indsnævret fra 2.571 kr. til 1.531 kr. Ved denne opgørelse er forskellen på 1.966 kr. Dette er på niveau med andre kommuner i regionen og betydeligt mindre end tallet på landsplan, som er 2.883 kr. Lønudviklingen for mænd og kvinder i Frederiksberg Kommune har været på identisk niveau, 1,4 %. 10
Blandt chefer, ledere på undervisningsområdet, pædagogisk uddannede ledere og kontorpersonale er der dog gennemsnitligt en større lønforskel, hvor mændene har højere gennemsnitslønninger. På chefområdet forventes forklaringen at ligge i kønsfordelingen på de forskellige niveauer samt at der er tale om forholdsvis få stillinger. For områder, hvor kvinderne får den højeste løn, er det Hjemmevejledere og pædagogisk personale ved døgninstitutioner der udviser den største lønforskel, med 959 kr./md. mere end mændene. HR-afdelingen har sat fokus på løngabet mellem mænd og kvinder i forbindelse med lønforhandlinger. Den lovbestemte ligestillingsredegørelse udarbejdes hvert andet år. Redegørelsen for 2015 forelægges Kommunalbestyrelsen i efteråret 2015, og den næste ligestillingsredegørelse udarbejdes i 2017. 2.5 Timelønsansatte fordelt på overenskomstområder Det kan af tabel 2.5 ses, at det især er skoler, daginstitutioner og social- og sundhedsområdet, der benytter timelønsansatte. Anvendelse af vikarer og timelønnet personale samlet set kan ikke vurderes alene ud fra tallene i tabel 2.5, men bør ses i sammenhæng med anvendelsen af vikarbureauer. Tabel 2.5 Lønniveau timelønnede - Frederiksberg - feb 2015 Overenskomstområde Grundløn Genetillæg Ferie godtg. Pensions bidrag I alt 204,4 22.757 1.877 496 838 25.967 Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv. 36,0 32.943 0 708 372 34.023 Pædagogmedhj. og pædagogiske ass. 81,3 20.357 34 398 636 21.424 Social- og sundhedspersonale, KL 61,7 20.708 4.899 499 1.189 27.296 Kilde: Kommuners og Regioners Løndatakontor, ovk.områder med mere end 10 fuldtidsstillinger 2.6 Alder og anciennitet fordelt på overenskomstområder Den gennemsnitlige alder for ansatte i Frederiksberg Kommune var 43 år i februar 2015. Gennemsnitsalderen var dermed lidt lavere end for kommunerne i Region Hovedstaden som var 44 år og gennemsnittet på landsplan som var 45 år. Tabel 2.6 Antal ansatte - Frederiksberg - feb 2015 Genn emsnitsa lder Fuldt. under 20 Fuldt. Fuldt. Fuldt. Fuldt. Fuldt. Overenskomstområde 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 I alt 4.783,8 43 61 616 1.279 1.285 1.127 405 11 Akademikere 341,3 41 0 25 140 115 42 20 0 Arbejds-, vej- og gartnerformænd 13,6 51 0 0 2 4 3 5 0 Brand- og ambulancepersonale Kbh, Frb 87,6 41 0 7 39 18 24 0 0 Fuld t. over 70 11
Bygningskonstruktører 11,0 49 0 0 4 1 3 3 0 Chefer 39,9 53 0 0 1 14 15 10 0 Dagplejere 22,0 51 0 0 3 5 9 5 0 Ejendomsfunktionærer m.fl. 12,8 50 0 1 2 3 4 3 0 Hjemmevejl. og pæd.pers., døgninst. 178,3 45 0 12 46 52 57 11 0 Håndværkere m.fl. 98,0 42 2 18 18 31 23 5 0 Ikke faglærte lønarb. ved rengøring m.v. 68,2 47 1 5 13 17 18 14 0 Kontor- og It-personale 517,6 47 0 43 71 154 194 54 2 Ledere m.fl., undervisningsområdet 40,0 52 0 0 4 10 19 7 0 Ledere/mellemledere v. ældreomsorg 15,0 53 0 1 0 4 6 4 0 Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv. 664,1 42 0 53 263 197 102 49 1 Oms.- og pæd.medhj. samt pæd. ass. 17,9 38 0 5 7 3 2 1 0 Pau-elever 52,1 22 19 29 2 1 1 0 0 Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. 695,7 40 0 96 283 186 102 28 1 Pæd. pers., forebyg. og dagbeh. omr. 11,3 45 0 0 4 4 3 1 0 Pædagogisk uddannede ledere 58,0 52 0 0 6 12 34 6 0 Pædagogmedhj. og pædagogiske ass. 318,6 35 7 134 73 50 43 11 0 Pædagogstuderende 17,1 26 0 16 1 0 0 0 0 Social- og sundhedspersonale 671,4 43 27 97 131 180 176 60 1 Socialrådg./socialformidlere 181,2 44 0 21 47 56 40 17 1 Specialarbejdere mv. 118,1 50 0 6 10 33 51 17 1 Syge- og sundhedspers., ledere 43,9 52 0 0 3 10 23 8 0 Syge- og sundhedspersonale - basis 296,6 45 0 26 77 81 78 34 0 Tandlæger 10,6 46 0 2 2 2 3 2 0 Tandplejere 10,1 46 0 1 3 1 5 0 0 Teknisk Service 105,0 49 0 5 18 31 30 20 1 Øvrige 14,5 30 0 11 1 0 0 2 0 Kilde: Kommuners og Regioners Løndatakontor Blandt de store personalegrupper ligger gennemsnitsalderen tæt på det kommunale gennemsnit på 43 år. Dog er pædagogmedhjælpere og pædagogisk assistenter 8 år yngre, hvilket primært skyldes pædagogmedhjælperne, der udgør den største del af gruppen, og som separat har en gennemsnitsalder på 35 år. De laveste gennemsnitsaldre findes som forventet vedrørende elever, studerende og pædagogmedhjælperne. De resterende grupper ligger generelt tæt på gennemsnittet eller over. Ledergrupperne har generelt en højere gennemsnitsalder. Det samme gælder for dagplejere, ejendomsfunktionærer og specialarbejdere. Disse grupper har alle en gennemsnitsalder på 50 år eller derover. Der er 416 ansatte, som er 60 år eller derover, svarende til 9% af de ansatte. I Frederiksberg Kommune har 47% af det månedslønnede personale været ansat 7 år eller mindre. De tilsvarende tal er 45% for kommunerne i hovedstadsregionen og 43% på landsplan, Tallene viser dermed, at Frederiksberg har forholdsvis flere ansatte med lav anciennitet. 2.7 Fordeling af løn på grundløn og centralt /decentralt aftalte midler 12
Af tallene i tabel 2.7 kan ses, at grundløn inklusive pensionsbidrag og feriegodtgørelse overordnet set udgør i alt 86,3% af den samlede bruttoløn. Andelen varierer mellem overenskomstområderne fra 70,4% for Arbejds-, vej og gartnerformænd til 92,7% for Ledere/mellemledere v. ældreomsorg. Tillægger man de centrale tillæg for at opgøre det anvendte lokale/decentrale spillerum, udgør lønandelen samlet 90,3% og variationen på overenskomstområderne udgør 71,1% for Arbejds-, vej og gartnerformænd og 95,2 for Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv. Tabel 2.7 Fordeling af løn, i % af samlet løn, feb 2015 Overenskomstområde Grundløn inkl. pension og feriegodtg. Centrale tillæg Lokale tillæg Genetillæg Ialt 4.486,7 86,3% 4,0% 8,3% 1,4% 36.853 Akademikere 341,3 85,4% 3,3% 11,3% 0,0% 47.113 Arbejds-, vej- og gartnerformænd 13,6 70,4% 0,7% 28,8% 0,1% 51.118 Brand- og ambulancepersonale Kbh, Frb 87,6 79,1% 5,0% 15,8% 0,0% 36.358 Bygningskonstruktører 11,0 80,7% 0,2% 18,5% 0,6% 44.729 Chefer 39,9 77,3% 9,0% 13,6% 0,1% 81.347 Dagplejere 22,0 90,9% 4,0% 5,0% 0,1% 28.909 Ejendomsfunktionærer m.fl. 12,8 87,8% 0,4% 11,8% 0,0% 29.374 Hjemmevejl. og pæd.pers., døgninst. 178,3 86,3% 4,1% 7,1% 2,5% 36.693 Håndværkere m.fl. 82,0 83,3% 1,1% 14,9% 0,6% 37.143 Ikke faglærte lønarb. ved rengøring m.v. 68,2 90,7% 6,1% 2,7% 0,6% 26.674 Kontor- og It-personale, FKF 431,1 92,3% 1,2% 6,5% 0,0% 37.232 Kontor- og It-personale, HK 44,7 85,0% 3,4% 10,6% 1,1% 29.814 Kontor- og It-personale, Tandklinikass. 22,6 89,9% 5,5% 4,5% 0,1% 31.651 Ledere m.fl., undervisningsområdet 40,0 85,3% 1,2% 12,4% 1,1% 54.249 Ledere/mellemledere v. ældreomsorg 15,0 92,7% 1,4% 5,9% 0,0% 37.885 Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv. 664,1 83,1% 12,1% 4,0% 0,9% 40.479 Oms.- og pæd.medhj. samt pæd. ass. 17,9 84,8% 4,1% 2,9% 8,2% 29.498 Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. 695,7 88,4% 0,9% 10,6% 0,2% 33.448 Pæd. pers., forebyg. og dagbeh. omr. 11,3 81,7% 3,7% 14,6% 0,0% 39.291 Pædagogisk uddannede ledere 58,0 84,8% 1,0% 14,1% 0,1% 49.005 Pædagogmedhj. og pædagogiske ass. 318,6 90,7% 4,2% 5,0% 0,1% 25.713 Social- og sundhedspersonale 489,8 82,9% 5,0% 3,4% 8,6% 31.901 Socialrådg./socialformidlere 181,2 91,7% 0,5% 7,5% 0,3% 38.195 Specialarbejdere mv. 118,1 76,2% 0,9% 22,6% 0,3% 37.567 Syge- og sundhedspers., ledere 43,9 87,3% 0,2% 12,4% 0,1% 48.323 Syge- og sundhedspersonale - basis 294,6 91,4% 0,5% 5,9% 2,2% 35.884 Tandlæger 10,6 79,8% 2,6% 17,6% 0,0% 56.454 Tandplejere 10,1 85,6% 0,2% 14,2% 0,1% 34.988 Teknisk Service 105,0 87,7% 1,2% 8,1% 3,0% 29.898 Øvrige 14,5 78,5% 0,0% 21,5% 0,0% 22.339 Kilde: Kommuners og Regioners Løndatakontor 13
Centralt aftalte tillæg forhandlet på organisationsniveau udgør gennemsnitligt 4,0%, hvor chefer, lærere og Kontor- og It-personale, HK har over 9% af løntillæggene forhandlet via centrale aftaler. Lokale/decentrale tillæg udgør gennemsnitligt 8,3%, (hvilket er et fald fra 9,2 ved seneste lønredegørelse) af lønnen i kommunen og dækker tillæg forhandlet enten via forhåndsaftaler eller helt lokalt ude på den enkelte institution eller afdeling. Der er mellem overenskomstområderne stor forskel på andelen af lokale tillæg, med 28,8% for Arbejds-, vej og gartnerformænd og kun 2,7% for Ikke faglærte lønarb. ved rengøring m.v. Genetillæg udgør gennemsnitligt 1,4% af lønnen og er arbejdstidsrelaterede tillæg som tillæg for forskudt arbejdstid, kolonitillæg m.v. For flere overenskomster er der indgået aftale om, at genetillæg konverteres til et fast funktionslønstillæg. Af tabel 2.7.2 kan ses fordelingen af tillæg på kvalifikationsløn og funktionsløn i % af bruttolønnen. Overordnet set er 5,0% af lønnen givet som funktionsløn og 5,7% som kvalifikationsløn, med store variationer på de enkelte overenskomstområder. Hovedparten af tillæggene er forhandlet decentralt enten via forhåndsaftaler eller helt lokalt. Tabel 2.7.2 Fordeling af tillæg på kvalifikationsløn og Funktionsløn, feb 2015 Kvalifikations tillæg i % af bruttoløn Funktions tillæg i % af bruttoløn Kvalifikations tillæg gns. Kr. Funktions tillæg gns. Kr. Overenskomstområde Bruttoløn Ialt 4.486,7 36.853 5,7% 5,0% 2.088 1.857 Akademikere 341,3 47.113 8,7% 2,7% 4.099 1.259 Arbejds-, vej- og gartnerformænd 13,6 51.118 8,5% 20,2% 4.358 10.347 Brand- og ambulancepersonale Kbh, Frb 87,6 36.358 4,7% 15,1% 1.724 5.498 Bygningskonstruktører 11,0 44.729 13,4% 5,3% 5.976 2.385 Chefer 39,9 81.347 5,5% 8,0% 4.488 6.542 Dagplejere 22,0 28.909 4,5% 3,7% 1.301 1.075 Ejendomsfunktionærer m.fl. 12,8 29.374 5,3% 6,7% 1.548 1.961 Hjemmevejl. og pæd.pers., døgninst. 178,3 36.693 6,8% 3,9% 2.490 1.444 Håndværkere m.fl. 82,0 37.143 8,4% 6,9% 3.106 2.547 Ikke faglærte lønarb. ved rengøring m.v. 68,2 26.674 7,2% 1,5% 1.912 408 Kontor- og It-personale, FKF 431,1 37.232 4,6% 2,0% 1.711 750 Kontor- og It-personale, HK 44,7 29.814 8,2% 4,7% 2.445 1.415 Kontor- og It-personale, Tandklinikass. 22,6 31.651 7,2% 2,6% 2.268 813 Ledere m.fl., undervisningsområdet 40,0 54.249 4,1% 8,3% 2.230 4.511 Ledere/mellemledere v. ældreomsorg 15,0 37.885 1,7% 4,1% 662 1.565 Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv. 664,1 40.479 5,7% 8,3% 2.310 3.359 Oms.- og pæd.medhj. samt pæd. ass. 17,9 29.498 4,8% 1,6% 1.426 484 Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. 695,7 33.448 5,9% 4,8% 1.958 1.591 Pæd. pers., forebyg. og dagbeh. omr. 11,3 39.291 6,2% 12,1% 2.420 4.755 Pædagogisk uddannede ledere 58,0 49.005 4,3% 10,3% 2.094 5.042 Pædagogmedhj. og pædagogiske ass. 318,6 25.713 6,0% 2,4% 1.551 627 Social- og sundhedspersonale 489,8 31.901 5,6% 1,9% 1.801 616 14
Socialrådg./socialformidlere 181,2 38.195 4,2% 3,3% 1.591 1.265 Specialarbejdere mv. 118,1 37.567 3,0% 19,6% 1.141 7.346 Syge- og sundhedspers., ledere 43,9 48.323 5,3% 2,0% 2.570 966 Syge- og sundhedspersonale - basis 294,6 35.884 2,0% 2,1% 714 752 Tandlæger 10,6 56.454 11,5% 6,1% 6.490 3.453 Tandplejere 10,1 34.988 4,1% 0,4% 1.432 125 Teknisk Service 105,0 29.898 4,8% 3,6% 1.440 1.087 Kilde: Kommuners og Regioners Løndatakontor Det er Arbejds-, vej- og gartnerformænd med 20,28% og Specialarbejdere med 19,6% der har de største andele af bruttolønnen fra funktionstillæg, mens andelen for Tandplejere kun udgør 0,4%. For kvalifikationstillæg får Bygningskonstruktører med 13,4%, Tandlæger med 11,5% og Akademikere med 8,7% de største andele af bruttolønnen som tillæg, mens Ledere/mellemledere ved ældreomsorg får 1,7% af deres løn som kvalifikationstillæg. 3. Sammenligning med andre kommuner Ved sammenligning med andre kommuner er det valgt at se på gennemsnitslønnen for personale ansat ved øvrige kommuner i Hovedstadsregionen. Det fremgår af tabellen, at gennemsnitslønnen i Frederiksberg på 35.370 kr. samlet set er på samme niveau som regionens kommuner. For de enkelte overenskomstområder er der dog forskelle, der svinger fra 12,8% højere til 10,1% lavere end regionens gennemsnit. I alt 7 overenskomstområder afviger med mere end +/- 5% i forhold til gennemsnittet for kommunerne i regionen. Ser man på de store overenskomstområder med mere end 100 ansatte, er det især Social- og sundhedspersonale og Specialarbejdere mv. der afviger. Social- og sundhedspersonale med et lønniveau, som er 8,7% lavere og Specialarbejdere med et lønniveau, som er 12,5% højere. Netop disse to grupper er gode eksempler på arbejdspladser med henholdsvis flest kvinder og mænd. Når man sammenligner gennemsnitstal for lønniveau mellem kommuner, kan mange ikke aftalemæssige faktorer begrunde forskelle mellem kommunerne. For eksempel kan den enkelte kommunes politiske prioriteringer på de forskellige områder have betydning for lønniveauet. På samme måde kan alderssammensætning, overenskomstmæssige forhold i øvrigt samt demografi og udliciteringsgrad have indflydelse på gennemsnitslønningerne. Tabel 3 Lønniveau - Frederiksberg sammeligning med regionen - feb 2015 Frederiksberg Kommune Alle kommuner i regionen Overenskomstområde I alt 4.783,8 35.370 114.313,5 35.116 15
Akademikere 341,3 47.113 6.993,2 45.831 Arbejds-, vej- og gartnerformænd 13,6 51.118 139,0 45.335 Brand- og ambulancepersonale Kbh, Frb 87,6 36.358 549,3 35.837 Bygningskonstruktører 11,0 44.729 183,1 42.526 Chefer 39,9 81.347 1.010,3 77.662 Dagplejere 22,0 28.909 1.225,8 28.873 Ejendomsfunktionærer m.fl. 12,8 29.374 58,2 31.617 Hjemmevejledere og pæd.pers., døgninst. 178,3 36.693 5.012,9 35.940 Håndværkere m.fl. 98,0 34.294 876,2 34.422 Ikke faglærte lønarb. ved rengøring m.v. 68,2 26.674 3.527,9 26.696 Kontor- og It-personale 517,6 35.673 10.552,4 35.712 Ledere m.fl., undervisningsområdet 40,0 54.249 1.112,7 54.331 Ledere/mellemledere v. ældreomsorg 15,0 37.885 252,2 39.156 Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv. 664,1 40.479 15.859,6 41.248 Oms.- og pæd.medhj. samt pæd. ass. 17,9 29.498 1.625,8 29.572 Pau-elever 52,1 11.185 993,4 12.442 Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. 695,7 33.448 14.437,1 33.568 Pæd. pers., forebyg. og dagbehandl. omr. 11,3 39.291 392,0 37.669 Pædagogisk uddannede ledere 58,0 49.005 1.930,3 45.497 Pædagogmedhj. og pædagogiske ass. 318,6 25.713 7.604,6 26.121 Pædagogstuderende 17,1 10.892 472,8 10.903 Social- og sundhedspersonale 671,4 26.703 19.373,2 29.260 Socialrådg./socialformidlere 181,2 38.195 2.804,3 37.258 Specialarbejdere mv. 118,1 37.567 2.358,5 33.402 Syge- og sundhedspers., ledere 43,9 48.323 1.011,8 47.799 Syge- og sundhedspersonale - basis 296,6 35.750 6.643,5 35.261 Tandlæger 10,6 56.454 315,0 55.317 Tandplejere 10,1 34.988 131,1 33.707 Teknisk Service 105,0 29.898 2.551,7 30.965 Øvrige 14,5 22.339 228,4 27.345 Kilde: Kommuners og Regioners Løndatakontor Den gennemsnitlige lønudvikling fra februar 2014 til februar 2015 har i Frederiksberg Kommune været 1,4% og i kommunerne i hovedstadsregionen 1,2%. Overordnet set har Frederiksberg dermed i perioden haft nogenlunde samme lønniveau og lønudvikling som hovedstadsregionens kommuner under et. 16
Appendix: Datagrundlag Kommuners og Regioners Løndatakontor (KRL) offentliggør på internettet forskellige lønstatistikker for kommuner og regioner. Derudover kan den enkelte kommune abonnere på en mere dybdegående statistik på lokalt niveau KRL Lokale Løndata. Frederiksberg Kommune abonnerer på samtlige måneder, som bliver udgivet elektronisk 3-4 måneder efter den enkelte lønbogføring. Opgørelsesperioderne er enkeltmåneder, og der kan derfor være specielle forhold ved lønudbetalingen, der påvirker lønniveauet. KRL renser så vidt muligt oplysningerne for efterbetalinger, men der kan ikke tages højde for: Udbetaling af éngangsbeløb Tilllæg der udbetales i klumper - f.eks. en gang årligt Fejlposteringer Lønmidler anvendt til uddannelse jf. aftalerne i KTO-forlig Udtrækkene i denne redegørelse er baseret på lønoplysninger for månedslønnede ansatte eksklusiv ekstraordinært ansatte og fleksjob. Det anvendte lønbegreb er bruttoløn eksklusive overarbejdsbetaling. Bruttoløn er den samlede løn (grundløn, tillæg, genetillæg og pension/fiktiv pension for tjenestemænd). I statistikkerne er det alene valgt at se på udviklingen mellem 2 udvalgte måneder i de enkelte år, på hovedoverenskomstområder/stillingskategorier med mindst 10 ansatte. Kontoroverenskomsten er i lønudviklingstabellerne underopdelt med visning på FKF og HK. 17