Referat af møde i Teknisk Råd Dato og tid: 16. december 2014 9:00-16:00 Sted: Referent: Mødedeltagere: Afbud: Vandcenter Djurs, Teknologivej 2, 8500 Grenaa Stine Bærentzen Region Øst: Niels Rasmussen, Guldborgsund Forsyning (fmd.) og Henrik Petersen, Haarlev Vandværk Region Syd: Dennis Schrøder, Hjerting El- og Vandforsyning Region Midt: Henrik H. Jordalen, Vandcenter Djurs Region Nord: Morten Hansen, Ulsted-Ålebæk Vandværk Region Midt: Allan Jensen, Hasselager-Kolt Vandværk Region Nord: Per Haubro, Aars Vand Region Fyn: Ole Hansen, Båring-Asperup Vandværk Region Syd: Bent Jacobsen, Strandhuse-Nr. Bjert Vandværk (nst.fmd.) Dagsorden Referat Aktion Dagsorden 1. Per deltager på FORCE flowdag Tilbagemelding på kommende møde 2. Notat fra mødet den 21. oktober 2014 (hjemmeside) 3. Status Teknisk Råd på FVD s hjemmeside 4. Spørgsmål til Teknisk Råd 5. Tilbagemelding fra Dennis kaffefiltre m. strøm. 6. Tilbagemelding fra Bent / DANVA s seminar om itsikkerhed 7. Fokus på ledningsnettet - Vandspild & sektioneringer / muligheder - Tinglysning & deklaration / vandværker presses 8. Hygiejne på vandværket og ledningsnettet - Bl.a. forholdsregler ved lukkede/åbne filtre - Hygiejnevideo Guldborgsund Forsyning - Den gode prøvehane & skyllekassen til ledningsskylning 9. Terrorsikring / risikoområder og afhjælpning 1
Deltagelse på FORCE flowdag Notat fra seneste møde Status på Teknisk Råds tilstedeværelse på FVD s hjemmeside Per Haubro giver en tilbagemelding på det kommende møde. Ingen kommentarer godkendt. Placering på fvd.dk Medlemmerne drøftede placeringen af Teknisk Råds sider på fvd.dk. Medlemmerne ønsker, at linket til Teknisk Råd rykker længere til venstre i den sorte bjælke. Ønsket bringes videre. Kontaktformular På mødet den 21. oktober 2014 besluttede medlemmerne at udvide formularen til at stille spørgsmål, så den suppleres med flere felter. Felterne skal blandt andet give vandværkerne mulighed for uploade billeder og indsende flere oplysninger. Rådet noterede sig, at formularen i dag er blevet udvidet med de efterspurgte felter. Se formularen her: http://fvd.dk/drift-og-administration/teknisk-raad/kontakt.aspx Trafik på Teknisk Råds sider Indtil videre er det ikke muligt at give et nøjagtigt billede af, hvor mange brugere der besøger Teknisk Råds sider på FVD s hjemmeside (http://fvd.dk/drift-og-administration/tekniskraad.aspx). Datagrundlaget er stadigvæk for småt. Derfor holder de to kommunikationsmedarbejdere i FVD øje med aktiviteterne på siderne, og giver en tilbagemelding om noget tid. De første data fortæller alligevel lidt: - Der har været 888 visninger af Teknisk Råds hovedside fra den 21. oktober til 9. december 2014. Til sammenligning har vi 71.500 visninger på hele fvd.dk site i den samme periode. Det svarer til, at godt 1 procent af de besøgende på FVD s hjemmeside går til siderne om Teknisk Råd. - Den mest populære side på Teknisk Råd er Spørgsmål og svar. 326 af 888 brugere klikker sig ind på Spørgsmål og svar i perioden frem til den 9. november. - Den næstmest populære side er referater. Her har 233 brugere været i perioden. - FVD s nyhedsbreve genererer trafik på hjemmesiden. Nyhedsbrevet i uge 46 gav 87 klik på linket, der ledte frem til spørgsmål og svar. Nyhedsbrevet i uge 47 havde et link til det seneste referat, som 61 brugere klikkede på. Rådet ønsker yderligere informationer om, hvor brugerne kommer fra, når de klikker sig ind på Teknisk Råds sider, dvs. om 2
brugerne kommer fra fvd.dk, Google eller nyhedsbreve. Foreningen af Vandværker i Danmark Spørgsmål fra medlemmerne Gram Vandværk har en bemærkning til indlægget om blødgøring af vand på side 45 i Vandposten nr. 196. Vedkommende, der kontakter Teknisk Råd, driver landbrug ved Gram og er med i bestyrelsen i Gram Vandværk. Han har afprøvet en kalkknuser til montering i vandrør, og efter 4 måneders brug var hans private vandrør afkalket. Teknisk Råd takker for tilbagemeldingen og er glade for at høre et eksempel på, at en kalkknuser løser et problem med kalk. Rådet har dog også hørt andre eksempler på at kalkknuseren ikke virker efter hensigten. Vandværker, der overvejer at installere en kalkknuser, bør således have in mente, at der både er gode og dårlige erfaringer med kalkknusere. Derudover anbefaler rådet, at vandværket tager højde for vandets hårdhed, inden det træffer beslutning om at installere en kalkknuser. Vandets hårdhed har betydning for, hvor nødvendig en kalkknuser er, samt på hvorledes kunderne opfatter effekten. Dalby-Rode Vandværk spørger om stophaner med sommerhusventil fra 1971 er ulovlige og om vandværket derfor er forpligtet til at udskifte disse. Svaret er under udarbejdelse. Kattinge Vandværk spørger om Teknisk Råd har erfaringer med rensning af vand for nitrat, for eksempel ved ionbytning. Rådet har ikke erfaringer med rensning for nitrat, men kontakter Kattinge Vandværk for at stille supplerende spørgsmål, da det blandt andet er relevant at høre, om vandværket står over for et aktuelt eller kommende problem. Hvis det er et aktuelt problem, opfordrer rådet til at se på kilden til problemet, for eksempel ved at tjekke, om der er en nedsivning ved boringen. Mårslet Vandværk spørger, om der er en god måde at filtrere luften i et vandværk. 3
Teknisk Råd anbefaler, at der ikke kommer luft ind ad døre og sprækker. Anbefalingen er at montere et centralt luftindtag til vandværket, der giver nok luft til kompressorer, tankventilation og evt. mekanisk beluftning. På denne måde sikres et kontrollerbart luftindtag, som skal kunne dække hele luftforbruget på vandværket. I den forbindelse er det vigtigt at der vælges et filter, som er godkendt til fødevareproduktion. Vandrådet i Vejen Kommune spørger om Teknisk Råd har et godt forslag til, hvordan vandrådet etablerer et godt samarbejde om tilbageløbssikringer (som er det samme som tilbagestrømningssikringer). Samarbejdet er mellem alle vandværker, der er medlemmer af Vandrådet i Vejen Kommune. Teknisk Råd anbefaler, at vandrådet går i dialog med de lokale vvs-firmaer. Konkret er anbefalingen, at vandrådet inviterer alle relevante vvs ere til et møde om tilbagestrømningssikringer generelt. Inviter gerne en specialist udefra, der kan svare på spørgsmål og fortælle om vigtigheden af den type sikringer. Den slags møder kan med stor fordel erstatte kontakt til vvs-firmaer enkeltvist eller udsendelse af breve til kunderne. I sidste ende er det jo VVS firmaerne, som arbejder ude hos vores kunder, og dermed principielt dem, der skal tage snakken direkte med de enkelte kunder. Rådet henviser desuden til kravene i Rørcenteranvisning 015. Tilbagemelding fra ph.d-afhandling kaffefiltre med strøm Dennis Schrøder overværede en ph.d-afhandling den 07. november 2014. Ph.d.-afhandlingen omhandlede muligheden for at anvende spildvandet fra et Osmose (filter) anlæg. Projektet peger på, at man til en overkommelig pris kan fjerne pesticidrester fra drikkevand ved hjælp af filtre og strøm. Dennis Schrøder vurderer, at ph.d-afhandlingens metode til at fjerne pesticidrester ikke adskiller sig fra metoder, som allerede anvendes. Metoden med at belyse vand med UV-lys er ligeså god til at uskadeliggøre evt. bakterier. Tilbagemelding fra DANVAS seminar om it-sikkerhed i forsynings-selskaber Bent Jacobsen deltog i DANVA s seminar om it-sikkerhed i forsyningsselskaber som repræsentant for Teknisk Råd. Da Bent var fraværende ved dagens møde giver han en tilbagemelding på det næste møde d. 3. februar 2015. 4
Fokus på ledningsnet Vandspild & sektioneringer / muligheder Fordelene ved at sektionere: Når vandværker deler forsyningsområdet op i flere sektioner, giver det et godt datagrundlag til at: finde frem til vandspild på en mere sikker måde, der er baseret på data isolere en forurening, hvis den opstår, og dermed forhindre en spredning til det resterende ledningsnet. Flere medlemmer af Teknisk Råd har erfaringer på området. Heriblandt disse to modeller: - Vandcenter Djurs (som er et større vand-forsyningsselskab) deler sit vandforsyningsområde op i otte sektioner. En af sektionerne forsyner f.eks. Grenå midtby med vand. Konkret kan Vandcenter Djurs benytte sektioneringen til at indkredse det område i Grenå helt ned til vejniveau - hvor der ligger en vandforsyningsledning, der lækker vand. Vandværket finder frem til området med lækagen ved at flytte rundt på veje eller dele af de enkelte sektioner. Hvis vandspildet flytter med en af vejene, har man fundet frem til området med vandspild. Vandcenter Djurs benytter sektioneringen hver dag, fordi det er muligt at måle tryk, temperatur, ledningsevne og flow i de enkelte sektioner. - Hjerting El- og Vandforsyning benytter sig af en løsning i den billigere ende, og sektionerer kun efter behov. Her overvåger man vandspildet over SRO en, og hvis der ses en stigning i vandforbruget, begynder vanforsyningen at sektionere. For at få et fingerpeg om, hvor lækagen er, kigger de på oversigten over anlægget. Oversigten viser, hvor gamle de enkelte dele af anlægget er og hvornår de enkelte dele af anlægget er vedligeholdt. Dernæst benytter de sig af de målerbrønde, der er opstillet i hele byen. Ledningsnettet ved brøndene er lagt på en måde, så vandet enten ledes forbi eller igennem målerbrønden. Normalt ledes vandet forbi målerbrønden, men når vandværket begynder at sektionere, lukker de for ledningen, der kører uden om, og åbner for ledningen, der kører gennem brønden, og dermed måleren. Hvad skal man være opmærksom på, hvis man skal beslutte sig for at sektionere? - Om vandværket har behov for sektionering for at løse problemer med vandspild eller forurening. - Medlemmerne drøftede om det kræver et vist antal målere ude i forsyningsområdet, inden det giver mening at sektionere, 5
dvs. ved små/mindre vandværker med små og overskuelige ledningsnet vil omkostningen formodentligt ikke stå mål med gevinsten ved sektionering. Sektionering i kombination med fjernaflæsningsmålere giver den optimale løsning, idet man så direkte kan sammenholde m3 vand ind i sektionen med antal solgte m3. Ved vandværker uden fjernaflæsningsmålere er metoden, at man holder øje med leverede antal m3 ind i sektionen hvis tallet stiger er der sandsynligvis tale om et brud. Henrik Petersen fra Haarlev Vandværk og Morten Hansen fra Ulsted-Ålebæk Vandværk udarbejder en beskrivelse af, hvor mange målere de to vandværker har i sektionerne og hvor mange sektioner forsyningsområdet er delt op i. - Rådet har ikke mulighed for at skønne, hvor stort et vandværk skal være, før det giver mening at sektionere. Men det anbefaler mindre vandværker at tænke sig godt om i forhold til ressourcer, inden de sektionerer. Det koster penge at sektionere, fordi det blandt andet kræver opsætning af målerbrønde. Hvis det mindre vandværk for eksempel overveje at sektionere for at mindske vandspildet, skal de overveje, om det bedst kan betale sig at sektionere eller lægge nye vandforsyningsledninger, der ikke lækker. Det er også vigtigt, at vandværkerne har mandskab til at varetage den daglige opgave med sektionering. Har du spørgsmål om sektioneringer? Så kontakt Teknisk Råds medlem Henrik Petersen fra Haarlev Vandværk eller Morten Hansen fra Ulsted-Ålebæk Vandværk. Henrik Petersen og Morten Hansen Henrik Petersen kontaktes på: Tlf.: 5628 8410 E-mail: henrik@haarlev-vand.dk Morten Hansen kan kontaktes på: Tlf: 61 54 01 12 E-mail: uaav.drift@mail.dk Tinglysning & deklaration / vandværker presses Teknisk råd drøfter de ting, der er vigtige at tage højde for, når vandværker tinglyser en deklaration for vandforsyningsledninger. - I en situation hvor en ejendom er overtaget på baggrund af en konkurs: Teknisk Råd gør opmærksom på, at bankerne generelt er vanskelige at få til at give en deklaration for vandforsyningsledninger, fordi det forringer værdien af deres 6
ejendom. Det gælder også for private ejendomme, der er belånte. Derfor er det banken (og ikke privatpersonen, der bor på en belånt ejendom), der skal give tilladelse til at lægge en vandforsyningsledning på den pågældende grund. - En deklaration med ret til tilstedeværelse er ikke nok, hvis man vil undgå at betale for flytning af ledninger i forbindelse med ændret vejareal. Ejeren af vandledninger skal dokumentere, at der eksisterer en aftale om at betale erstatning til ejeren af vejarealet. Også i de tilfælde, hvor der er tinglyst en deklaration med ret til tilstedeværelse. Ellers skal ledningsejeren betale for ledningsarbejdet. Det anbefales, at der i fremtidige deklarationer søges at få medtaget en ordlyd, hvoraf det eksplicit fremgår, at gæsteprincippet fraviges. En sådan ordlyd er medtaget i den opdaterede tekst til standarddeklaration, som findes på fvd.dk. Ordlyden svarer til den ordlyd som anvendes for naturgasledninger. - Nogle af medlemmerne i rådet benytter en advokat, når de tinglyser deklarationer. - Det er vigtigt at sætte sig ind i det nye udkast til lov om offentlige veje. Hygiejne på vandværk og ledningsnet Forholdsregler ved lukkede / åbne filtre - Mærkes som rød zone med de krav der gælder for røde zoner, medmindre de står afskærmet f.eks. med vinduer. - Et af medlemmerne af rådet har omdøbt hele filtersalen til rød zone og sat adgangskontrol på, så man kun kan komme derind, hvis man har et hygiejnebevis. - Et andet medlem har filter og udpumpning stående ud i et, og har afspærret et grønt område lige inden for døren. Resten af vandværksbygningen er gul zone, og i det øjeblik man tager hul på en luft- eller vandbane, er zonen rød. I rød zone er det kun tilladt at benytte vandværkets værktøj. - Nogle bruger salto elektronisk adgangskontrol i stedet for almindelige nøgler til vandværket. Dette giver mulighed for at kode en nøglebrik til eksterne håndværkere, således at den f.eks. kun virker i en dag. Hygiejnevideo Guldborgsund Forsyning har produceret to korte videoer om hygiejne på vandværker og ved arbejde på ledningsnettet. Videoerne er målrettet vandværker og ansatte hos entreprenører, og kan ses på Guldborgsund Forsynings hjemmeside: http://www.guldborgsundforsyning.dk/vand/hygiejneforskrifter- 7
til-vandvaerker-og-ledningsnet Den gode prøvehane og skyllekasse til ledningsskylning Teknisk Råd har en række anbefalinger til, hvordan hanen til udtagelse af vandprøver fra drikkevandssystemer bør være: - Den skal have en ordentlig teflonpakning, en rustfri kuglehane og en spids ende for at undgå dråber. Den skal også kunne brændes, så den kan desinficeres ordentligt. - Den skal afmærkes med numre ved hjælp af strips, så prøvetager kan finde de rigtige prøvehaner. - Prøvehanens placering har stor betydning. Vandprøver anbefales taget så tæt som muligt på det sted i ejendommen, hvor vandstikket kommer ind. Et medlem af Teknisk Råd har på prøvestederne i de udvalgte ejendomme monteret prøvehaner som prøvetager så anvender til vandprøven. At tage en prøve fra en almindelig vandhane på ejendommen medfører altid risiko for at de interne installationer kan påvirke prøvens resultat. Ved prøvetagning ifbm. ledningsarbejder har Guldborgsund Forsyning udviklet en såkaldt skyllekasse hvor der i alu-kassen er monteret kontraventil, vandmåler og prøvehane. Skyllekassen er i princippet et transportabelt tilbagestrømningssikring - anlæg, som bl.a. entreprenører låner ved byggeprojekter m.v. I forbindelse med prøvetagningen er det vigtigt at: - lade vandet løbe tilpas længe inden prøvetagning - vandet ikke må løbe på gulvet, når man lader vandet løbe inden prøvetagningen. Et af medlemmerne har monteret en slange ved prøvehanen, hvis der nu ikke er et afløb ved hanen. Derfor er der ingen undskyldning for ikke at skylle grundigt, inden vandprøven bliver taget. - En god prøvehane tager vandet fra midten af vandledningen, fordi vandet løber hurtigst i midten af ledningen 8
Den gode prøvehane Terrorsikring / risikoområder og afhjælpning Erfaringer med at beskytte sig mod terror: - alarm: Flere medlemmer har alarmer siddende på vandværket. For eksempel på vandværket, boringer og udendørs rentvandstanke, og det giver mulighed for at stoppe vandværket hjemmefra ved hjælp af en helt almindelig PC eller tablet i det øjeblik, at alarmen lyder. - låse: Monter gode, godkendte låse på blandt andet boringer og udendørs rentvandstanke - dobbeltlåg på rentvandstanke - skilte: Nogle medlemmer bryder sig ikke om at have skilte med vandværkets navn hængende, fordi de ikke ønsker den opmærksomhed, som skiltene giver. Nogle har dog sat skilte med kontaktoplysninger ved kildepladser, så de er til at komme i kontakt med. - hegn: Nogle medlemmer af Teknisk Råd har valgt at indhegne, hvorimod andre har valgt ikke at indhegne ud fra filosofien om ikke at friste ubudne gæster til at trænge ind på vandværkets område - videoovervågning - hvert enkelt vandværk må i ledelsen/bestyrelsen tage en drøftelse af lokale forhold, som kunne tale for eller imod indhegning Indbrud på vandværk: Flere medlemmer har haft indbrud på vandværker, og har i den forbindelse mistet traktorer og værktøj. Der har dog aldrig været 9
indtrængning på selve vandværksdelen / vandbanen. Foreningen af Vandværker i Danmark Teknisk Råd på hjemmesiden, Vandposten og eventuelt Niels Rasmussen orienterede om, at han holder oplæg på FVD s udstilling i Roskilde den 30. januar 2015. Her fortæller han om tilbagestrømningssikringer. Teknisk Råd vil være repræsenteret på FVD s udstilling i Roskilde den 30. januar 2015, Aars den 20. marts 2014 og Fredericia den 2. oktober 2015. Rådet vil stå ved et lille bord i FVD s stand, hvor de kan tale med dem, der deltager i udstillingen. Niels Rasmussen Næste møde Hjerting El- og Vandforsyning har udarbejdet en evaluering om renovering af forfiltret på Hjerting Vandværk. Evalueringen kommer med på næste møde i Teknisk Råd. Næste møde i Teknisk Råd afholdes den 3. februar 2015 i Hasselager i Hasselager-Kolt Vandværks lokaler. Kl. 9 På programmet er foreløbig: - Per deltager på FORCE flowdag Tilbagemelding på kommende møde - Tilbagemelding fra Bent / DANVA s seminar om itsikkerhed - Brandhaner - Forskellige typer af iltningsanlæg - Når man fjerner methan, påvirker det CO2-regnskabet - Rensning af råvandsledninger - Hygiejnecertificering, iso2000 - Dennis Schrøder præsenterer Hjerting El- og Vandforsynings evaluering af renovering af forfiltret på Hjerting Vandværk. Referatet sendt til Teknisk Råd, FVD s repræsentantskab, FVD s sekretariat samt gøres tilgængeligt på www.fvd.dk. 10