Formanden har ordet. Forsiden og bagsiden



Relaterede dokumenter
Odense Fotografiske Amatørklub

Odense Fotografiske Amatørklub

SDF. Natur. Farve papir Monocrome papir. Monocrome digital Farve digital. Serier, 3-6 billeder

Odense Fotografiske Amatørklub

august - december 2014

Odense Fotografiske Amatørklub

MEDLEMSHÅNDBOG Indhold

Odense Fotografiske Amatørklub

Regler for Jyske Mesterskaber 2019 SDF godkendelse 2019/02

Hver autor må højst deltage med 4 billeder (uanset medlemskab af flere klubber) i hver kategori.


GODKENDTE FÆLLES FYNSKE REGLER GÆLDENDE FRA 2007

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Foråret Titel: Tidlig morgendis i panorama Dorte Lorenzen Johnsen

september oktober november december

Flotte fynske bronzemedaljer ved HoldDM.

25-års jubilarer i københavn Af: Arne Iversen, StilladsInformation

Odense Fotografiske Amatørklub

Titel: Forfald Foto: Finn Olesen. Program 2. halvår 2015

Odense Fotografiske Amatørklub

Odense Fotografiske Amatørklub

Tidender & Meddelelser for Aarhus Fotografiske Amatørklub

FÆLLES FYNSKE REGLER GÆLDENDE FRA 2015

Det Jydske Mesterskab Århus skydebane I Skibby 2008

VARK V a l l e n s b æ k R u l l e s k ø j t e k l u b

Forspil. Sofiero den første dag.

Beboerblad for. Ellekonebakken, Guldstjernevej og Firkløvervej. September Læs mere om det, inde i bladet på side 3

Denne dagbog tilhører Max

Written by Administrator Friday, 16 December :29 - Last Updated Thursday, 12 January :43

Program Januar - juni 2015

Marts måned og påsken står for døren og her er nyhedsbrevet hvor I kan se hvilke aktiviteter der kommer til at være de næste 2 måneder.

Dansk Drentsche Patrijshond Klub

DM i Fladfisk. Fra Onsevig Havns side er vi. Der blev fanget massere af fisk, fladfisk fanget til årets DM. Danmarks bedste Fladfiskefarvand

AFAs konkurrencebetingelser

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Nr. 6: At involvere sine børn

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

Ungdom. spot på sporten // MARTs Ligatræning - her Jacob Østergaard med U14 drengene. Hovedsponsor:

samvirke-nyt Samvirket, Viborg August FDFere fra hele landet deltog i den store landslejr på Sletten

Odense Fotografiske Amatørklub

Nye kupgraduerede i klubben

Syv veje til kærligheden

Odense Fotografiske Amatørklub

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

Råbjerg Mile: Handicapdag og rullende trapper

Gilleleje Marineforening

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

BØLGEBRYDEREN. 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 4/2014. Læs inde i bladet:

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

Hele familiens nyhedsbrev April 2015 Så er vi startet i TAK.

Resultatliste fra; Det Jydske Mesterskab på 300 meter - 201

NYHEDSARKIV Ny formand. 7 sølvårer uddelt. Æresmedlem. Godt kammeratskab. Generalforsamling. Så er vi blevet en madklub!!!!

Odense Fotografiske Amatørklub

Klubblad for Horsens Dykkerklub Side 1. Nr: 1, Årgang.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Coach dig selv til topresultater

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

dff/dansk Fotografisk Forenings Billedkonkurrence 2014

Tidender & Meddelelser for Aarhus Fotografiske Amatørklub

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

HJØRRING FOTOKLUB KLUB NYT. hjfotoklub.dk NOV. - DEC. - JAN. FEB. Knud Villadsen 41. ÅRGANG

Kampprogram. mod. mod. mod. mod. mod. mod. Kampens bold sponsor: Serie 1 Damer. Søndag d. 23. april kl på Lødderup Stadion

MAGISKE MEDDELELSER 2015/16 Information fra præsidenten nr. 2

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Titel: Siv i modlys Foto: Dorte Lorenzen Johnsen. Program 2. halvår 2012

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

På bestyrelsens vegne vil jeg gerne byde alle velkommen her i dag til standerhejsning, hvor vi også skal tage vores nye flotte udestue i brug.

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ)

Standerstrygningstale 2015

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

NR.11 DECEMBER ÅRGANG. Broarbejde

Næstved Skytteforening

Tilpasset dansk mesterskab i 11-

Trolling Master Bornholm. Richard Nielsen fra Sverige med sin vinderlaks på 19,280 kg. På andenpladsen kom Johnny Gram fra SSK med 18,890 kg.

DDBU byder velkommen til de Danske Mesterskaber i individuel keglebillard 2012/2013i Billardklubben Frem Kolding.

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Henrik Weinkouff Skoleleder

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

Spørgeskemaundersøgelse mini-rol 2014: Tilfredshed

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hattersly s hjælp til billedkritik

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

WACHTELHUNDENYT NR

OZ6HR nyt, Oktober Nr. 4, Oktober 2015 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Thomas Ernst - Skuespiller

Kampagnemagasin nr

Ressourcen: Projektstyring

OPG 1: Iscenesæt et fotografi

Billedet fortæller historier

Tidender & Meddelelser for Aarhus Fotografiske Amatørklub

PROGRAM FORÅR 2018 Senest revideret 1. januar 2018

Transkript:

Foto: Kent Bovin Formanden har ordet I april måned havde vi besøg af Peter Elmholt, som viste egne billeder. Det var en rigtig spændende aften, som på mange måder skubbede lidt til os og til vores mere eller mindre fastgroede billedopfattelse. Vi så mange spændende billeder, som lige havde det twist eller den vinkel, der gjorde hele forskellen. Nu kan jeg selvfølgelig ikke tale på andres vegne, men jeg tror, mange havde stort udbytte af den aften. Det allermest slående var, at det ikke var pæne billeder, vi fik at se, men derimod billeder med masser af sjæl og udtryk. Det var befriende at se billeder, hvor det først og fremmest var indholdet og ikke teknisk perfektion, der var målet. Ikke fordi Peters billeder var teknisk dårlige, absolut ikke, men det var bare så tydeligt, at billederne var taget pga. situationen og indholdet, og så måtte teknikken efterfølgende bære det, den kunne. Nu har Peter titel af pressefotograf og fotojournalist, og han arbejder til daglig professionelt med mediet, men meget af det, vi så, var hans private billeder - billeder taget for sjov, billeder han brændte for. Han har også været medlem af Leicaklubben, indtil den blev nedlagt for ikke så længe siden, og har dermed i denne sammenhæng den samme baggrund som vi. Det var netop denne lyst til at lege med mediet, og det udtryk, det tilførte billederne, der gjorde indtryk. Vi drukner efterhånden i teknisk gode kameraer, som kan meget mere, end vi drømte om var muligt for blot få år siden, men hvad sker der med vores billeder? Går udviklingen lige så stærkt her? Jeg synes, vi skal bruge flere klubaftener på at snakke billedindhold. Vi gjorde øvelsen sidste år, hvor det en hel aften var forbudt at snakke om teknik, mens vi gav kritik af hinandens billeder, og det bør vi nok bruge en eller flere af vinterens aftener på. Håber, at alle har haft en god sommer og ser frem til et spændende efterår med et forhåbentlig rigtigt godt landsmøde. Poul Chr. Jensen Forsiden og bagsiden Vi fejrer OFAs danmarksmesterskab i foto med at bringe dette blads forside og bagside i farver. På forsiden: Stefan Fabers billede, der fik præmie som Bedste akt på Den Nationale og 1. pladsen i klubkonkurrencens 3. runde. Model: Stine. På bagsiden: Niels Jørgen Valentins billede Røde rør 2, der fik guldmedalje ved Den Nationale som det bedste eksperimentale billede. 2

OFA - danmarksmestre i foto 2008 Af Brian Jagd Mauritzen Jeg har ledt i arkiverne - og jeg har spurgt mig for, men ingen kan huske, at det skulle være sket tidligere. Alt tyder derfor på, at det er første gang, at Odense Fotografiske Amatørklub bliver vinder af klubmesterskabet i fotografi ved Den Nationale. Og så sker det endda et år, hvor det er OFA, der står for hele arrangementet, når Den Nationale rykker til Odense den 3.-5. oktober. Man kan spørge, om der er en sammenhæng. Det er i al fald ikke første gang, at det er den arrangerende klub, der vinder mesterskabet. Sidst det skete var i 2005, hvor Næstved Fotoklub stod for herligheden. Hvis der er en sammenhæng, så kunne den måske bestå i, at flere føler sig motiverede for at aflevere billeder til Den Nationale, når det er deres egen fotoklub, der står for det hele. I år har 15 af OFAs medlemmer (dvs. ca. en fjerdedel af de 56 medlemmer) afleveret i alt 201 billeder til Den Nationale. Heraf fik 12 autorer antaget i alt 40 billeder. I 2007 deltog 11 autorer fra OFA, heraf fik 8 antaget 17 billeder, og i 2006 deltog kun 9 medlemmer, hvoraf 6 fik antaget i alt 13 billeder. Stefan Faber blev årets glædelige overraskelse ved Den Nationale. Det er bare halvandet år siden, han begyndte at interessere sig for at tage modelbilleder, og siden er det gået stærkt. Dommerne ved dette års DM fik øje på Stefans talent og tildelte nedenstående billede en guldmedalje. Det har titlen Together we are strong. Modellerne er Stine og Brian. 3

Flotte personlige resultater Det flotte resultat for klubben som helhed indbefatter naturligvis en række flotte individuelle præstationer. Niels Jørgen Valentin og Stefan Faber fik begge 75 point, og der var også en guldmedalje til hver af dem. I det samlede individuelle danmarksmesterskab blev det til en flot 4. og 5. plads til Niels Jørgen og Stefan. Henrik R. Kristensen fik 60 point og bl.a. en sølvmedalje, mens Carlo Pedersen sikrede sig 35 point. Det er rigtig dejligt, at vi har disse topscorere, men det interessante er, at det også er de mange, der har fået fra 5-15 point, der er med til at give OFA danmarksmesterskabet. Man kan næsten sige, at det var Anna Maria Meloni Rønns og Lars Møllers to gange fem point, der udgjorde hele forskellen, idet opløbet var meget tæt. OFA vandt med sine 320 point skarpt forfulgt af Dansk Nikon Klub med 315 point. Derfor skal opfordringen lyde endnu engang: Aflever dine fotografier til Den Nationale 2009 og aflever i så mange kategorier som muligt. I OFA er talentmassen stor, og den rækker Antal antagelser og præmier til OFA i DM 2008 (b. = bedste) (afl. = antal aflev.) Mono papir (afl. i alt 58) Farve papir (afl. i alt 57) Dias (afl. i alt 10) Mono digital (afl. i alt 30) N. J. Valentin 1 3 1 (dommerdiplom) Stefan Faber 5 (Guld) H. R. Kristensen 2 (Sølv + dommerdiplom) Carlo Pedersen 2 2 Nicolai Brix 1 Brian Jagd Mauritzen 2 Kent Bovin 1 1 Mette Boe 2 P. Chr. Jensen 1 1 Svend Aa. Kenlev 2 Anna M. Meloni Rønn 1 Lars Møller 1 Marianne Møller 4

langt ud over de blot 12 autorer, der var med til at sikre årets resultat. Ikke antagne billeder Af de 201 afleverede billeder, blev 161 ikke antaget direkte, men som noget nyt kunne hver dommer i år udvælge indtil 10 billeder blandt de ikke antagne, så disse alligevel bliver vist på udstillingen. Henrik R. Kristensen, Nicolai Brix og Marianne Møller fik på denne måde udvalgt i alt 4 billeder, så på udstillingen i Odense vil der være 44 billeder fra OFA, selv om kun 40 bil- leder blev antaget og tildelt point. Mette Boe på Den censurerede Ud over to antagne billeder til Den Nationale fik Mette også antaget to billeder til Den censurerede udstilling, der vises parallelt med Den Nationale. Det lykkedes desværre ikke at få adgang til Mettes billeder fra den censurerede, så dem må vi vente med at se på udstillingen. På side 6-7 er vist nogle af de OFAbilleder, der fik diplomer og medaljer på Den Nationale. Farve digital (afl. i alt 30) 2 (Guld eksperimental) 3 (b. akt) Natur papir (afl. i alt 7) Serie (afl. i alt 9) Samlet point Udstilling 1 75 8 75 8 1 (b. action) 1 60 4+1 1 (dommerdiplom) 35 5 1 1 15 3+2 10 2 10 2 10 2 10 2 10 2 5 1 5 1 1 5

Niels Jørgen Valentin: Kurver. Dommerdiplom (Digital monokrom) Carlo Pedersen: 2 drenge. Dommerdiplom (Digital farve) 6

Øverst: Henrik R. Kristensen - Kangia - tågen letter. Det fik en sølvmedalje i kategorien dias. Nederst: Henrik R. Kristensen - Træet ved broen. Det fik et dommerdiplom i kategorien dias. 7

Bedømmelsen af Den Nationale Af Poul Chr. Jensen En stor del af SDF s landsmøde er Den Nationale, hvor alle antagne billeder udstilles, og de dygtige og heldige vindere præmieres. Forud for denne udstilling ligger en hel masse aktiviteter, som OFA også har påtaget sig at arrangere i år. Den Nationale og Landsmødet er to forskellige ting, og det behøver da heller ikke at være den samme klub, som arrangerer begge dele. Fx tog Odense Fotoklub sig af Den Nationale, sidste gang OFA var vært for landsmødet i år 2000. Omlægning af regler I år er der sket en del omlægninger af reglerne for Den Nationale, og som en slags uskrevet naturlov falder den slags først på plads i allersidste øjeblik. Vi var meget tæt på begivenhederne, og som den praktiske kanin, der skulle få de nye regler omsat til praktisk handling, benyttede vi os af muligheden for at foreslå rettelser, som har gjort det lidt mere smidigt at være arrangør. En af de store ændringer er, at SDF stiller større krav til dommervalg. Dels må der ikke være lokale dommere, dels skal de fordeles nogenlunde ligeligt mellem de øvrige landsdele og dels skal dommerne godkendes af SDF. Vi greb det an på den måde, at vi lavede en dommerliste med 3 forslag til hver dommer, altså i alt 27 dommere, som blev forhåndsgodkendt. Herefter gik vi i gang med at kontakte dommerne, og til sidst faldt det hele på plads. Dog kom vi til at vælge to dommere fra samme klub, så det måtte laves om, og en dommer specielt udvalgt for sit kendskab til naturfotografering blev ramt af længerevarende sygdom, og vi måtte på den igen. Det var et stort arbejde, som dog har haft den sidegevinst, at OFA nu ligger inde med ekstremt mange gode dommerforslag, som vi kan bruge til klubkonkurrencer og lignende. Det var en stor fornøjelse at ringe rundt til dommerne. Alle var positive overfor opgaven, og det var kun problemer med at finde et passende hul i kalenderen, og det bevirkede, at nogle sagde nej. Selve modtagelsen og registreringen af billederne tog Halldór sig af. Et stort arbejde. Her var det eneste nye, at alle skulle indsende en digital entryform, hvilket hjalp lidt på arbejdspresset. Registreringen skulle jo være på plads til den første bedømmelsesdag. Bedømmelsen af digitale fotos Sidste år blev der indført to digitale kategorier, som stiller andre krav til registrering og bedømmelse. Specielt bedømmelsen heraf gav anledning til hovedbrud. Downstairs, som var den første klub, der skulle gennemføre en digital bedømmelse, løste problemet på absolut smarteste vis. De videregav opgaven til Malmö, som har erfaringer fra afholdelse af deres digitale salon. Vi kunne selvfølgelig have spurgt, hvordan de bar sig ad i Malmö, men vi tænkte lidt over sagerne og nåede efter en del overvejelser frem til at benytte nyeste udgave af Adobe Lightroom til formålet. Det 8

skulle være muligt at sortere billederne efter points og andre markeringer fra dommerne, hvilket ville være nærmest umuligt og dømt til at gå i fisk, hvis vi skulle flytte filerne til andre mapper. Med nyeste version af Lightroom (dengang som betaversion) kunne vi vise billederne for dommerne via projektor og samtidig styre registrering af points og andet via computerens skærm ganske smart. Det gik fint, om end det kræver lidt koncentration at styre tingene, og vores erfaringer står naturligvis til rådighed for næste års arrangør. Dommerne i de digitale kategorier var Carsten Machholdt, Jørgen Bresson og Lars Brorson Fich. Mod al Dommerne Morten Bo, John Erik Frejmann Olesen og Claus Thorsted er ved at bedømme en serie. forventning var der ikke indleveret så mange digitale billeder som sidste år, i alt 580 stk., og opgaven var derfor overkommelig. Bedømmelsen af papirfotos Næste weekend stod på hårdt arbejde. Alle 2.283 papirbilleder fordelt på 5 kategorier skulle bedømmes, og her var de 191 endda serier, som bestod af 3-6 billeder. Lørdag bestod dommertrioen af Morten Bo, John Erik Frejmann Olesen og Claus Thorsted, og søndag troppede Leif Rosén, Lars Erik Bräuner og Viggo Lind op. Endnu en ny ting i bedømmelsen er, at ud/ind runden er udgået, hvilket betyder at dommerne skal give points til alle billeder. I praksis øger det ikke det totale tidsforbrug ret meget. Når dommerne har givet points, fastlægges grænsen for antagelse, og herefter udtages de ca. 10 billeder, som har Foto: Carlo Pedersen 9

fået flest points til medaljekrigen. Her skal de 3 dommere blive enige om fordeling af medaljer, og det kan godt udvikle sig til en festlig forestilling. Undervejs i pointgivningen må dommerne ikke påvirke hinanden med ytringer og kommentarer, men når medaljerne skal fordeles, skal der argumenteres, og det blev der også til fulde, specielt om lørdagen. I de fleste kategorier uddeles der tillige et medaljesæt for eksperimentelle billeder, så her udspilledes to krige. Da der skal argumenteres og forhandles under medaljefordelingen, kan det naturligvis resultere i, at det ikke nødvendigvis er det billede, der har fået flest points, som ender op med at få tildelt guldmedalje. Det kan måske lyde mærkeligt i nogens ører, men jo mere jeg har beskæftiget mig med bedømmelser, jo mere rigtigt synes jeg det er. Points gives på ganske kort tid, typisk indenfor 10 sekunder, og her kan dommerne umuligt nå at vurdere alle billedets kvaliteter. Derfor vil nogle billeder gøre større indtryk, jo længere tid de får i dommerne hænder, mens andre billeder måske taber lidt, og det er vel i bund og grund ganske retfærdigt, at den slags tæller med når der skal fordeles medaljer. Pudsigt er det også, at kun 3 ud af 2863 har opnået de maksimale 15 point, så dommerne kan absolut ikke beskyldes for at have de samme favoritter. Her er dommerne Leif Rosen, Lars Erik Bräuner og Viggo Lund i gang med arbejdet. De er tilsyneladende nået til den argumenterende fase. Foto: Lars Møller 10

Efter at medaljerne er fordelt, udpeges bedste landskab, bedste essay osv. og sluttelig gives dommerdiplomer, og som endnu et nyt tiltag, kan hver dommer vælge op til 10 billeder blandt de ikke antagne, som skal med på udstillingen. Der skal en ordentlig gang forberedelse og praktisk organisering til, for at tiden ikke skal løbe fra os, og det gik da for det meste også godt. Undtagelsen var lørdagen, hvor dommerne først var færdige omkring midnat, og vi skulle fortsætte med næste bedømmelse kl. 8.30 søndag morgen. Det resulterede da også i, at René Nørager, som sammen med Tommy Jacobsen, deltog som observatør fra SDF, fik sig en velfortjent blunder søndag formiddag, da vi bedømte dias. Thomas Linow tryller i køkkenet. Tak til de praktiske hjælpere Der har hele vejen igennem været en lille skare af hjælpere, som har sørget for alt det praktiske, og ikke mindst vil vi huske Thomas Linow for den lækre mad, han tryllede frem til måltiderne. Thomas har en fortid som kok, og med den som baggrund formåede han at tilfredsstille alles forventninger samtidig med, at madbudgettet holdt. Det var nogle heftige dage, men det var også rigtig sjovt og spændende at være med til. Vi vil nok lige vente nogle år, inden vi påtager os opgaven igen, men skal nok stå til rådighed en anden gang. En stor tak til alle 9 dommere og alle hjælpere fra OFA. Foto: Lars Møller 11

Standset bevægelse Af Søren Olsen Dette var emnet for årets anden temakonkurrence, som fandt sted en solrig og stille majaften, der kunne få de fleste foreningsmedlemmer i landet til at pjække fra gymnastik, pileflet, bonsaidyrkning, finere madlavning og jeg skal komme efter dig. Men ikke i OFA, der er moralen og entusiasmen i top. Og godt for det. Da al fotografi er standset tid er det dermed også standset bevægelse. Selv de tilsyneladende ubevægelige ting vil med tiden ændre form - ved erosion eller anden form for ældning. Denne form for (lomme)filosofi syntes da også at præge visse løsninger af opgaven, hvor den standsede bevægelse i billedet skulle søges under mikroskopisk eksamination. De fleste billeder indeholdt dog dyr, mennesker og ting i fuld aktivitet, frosset i spaltelukkerens splitsekund. Speedbåden med kaskadevandet op om ørerne, karrusellens svimle beboere, mågens flugt over grønsvæ- Halldór Gudlaugssons tredjepladsbillede 12

ren, tre ænder med hovedet strudseagtigt stukket i havets busk, børn i hoppepudeland, en piges hårtørreropblæste hår, fodboldmanden og hans bold, en mimer med flagrende slips på et romersk torv, en svømmehalsscene hvor udspringersken som en anden vampyr synes at vejre blod hos en uskyldigt forbipasserende mand, klip fra en cirkusagtig scene samt en skizofren hund, der bekæmper et tov. I den mindre actionprægede afdeling sås et sovende kærestepar, tre aktører på en græsk strandbred (flanøren, baderen og surferen på vej ud), kvinden, der skrider ned ad en endog meget lang italiensk præsentationstrappe, den knuste fod, der signalerer bevægelsesindskrænkning, en bladguldbelæggers fotografisk standsede arbejde. En forulykket bil står stille, indtil kranvognen giver den bevægelsesliv. Et malet ikon for passér bevæger sig heller ikke. Og endelig, en tilsyneladende kameldriver(ske?) med tre kameler på slæb viser sig at være skrotskulpturer ved nærlæsning. Det var de 19 ud af 22 løsninger. Og så var der de tre sidste, hvor Halldòr ikke blot fik tredjepladsen, men også hints om, at han kunne ven- Erling C. Hollmanns andenpladsbillede 13

te sig besøg af børneværnet. Moderen kastede en kaskade af vand fra spanden hen over den stakkels søn, som blev foreviget af faderen. Ak, at være barn af fotonørder! Erling kom på andenpladsen med undersiden af en skater mod den dystre himmel. Og på førstepladsen, Flemming, der havde udført kunststykket at standse bevægelsen dobbelt: dels kærestens splitspring på trampolin i 2007, dels den vajende rapsmark i 2008, og derved komponere vinderbilledet af det akrobatiske spring over rapsen! Et rigtigt flot billede. Til lykke! Tillad denne referent at komme med et bare spagt sukkende pip: De sidste mange temakonkurrencer synes jeg har været lidt slapt løst af de fleste af os. For konkrete. Der har ikke været så meget luft under vingerne, ikke så megen refleksion over, hvordan man også kunne tolke emnet. Tolke det på en anderledes måde. Og hvis vi andre ikke forstår det, så sig dine tanker bag det. Det kedeligste er éntydige billeder. Flemming Østergaard Pedersens vinderbillede. Ved bedømmelsen kan et billede i temakonkurrencen max. få 10 point. 14

Temakonkurrencen efter 2. runde Autor Runde 1 Runde 2 Resultat Halldór Gudlaugsson 5,88 7,59 13,47 Niels Jørgen Valentin 6,88 5,45 12,33 Lars Møller 6,47 5,18 11,65 Steen Gauss 6,06 5,36 11,42 Jens Groth 5,53 5,77 11,30 Preben Hansen 6,00 5,27 11,27 Anna Maria Meloni Rønn 5,47 5,64 11,11 Stefan Faber 6,06 5,00 11,06 Bjarne Grubbe 5,53 5,14 10,67 Svend Aage Kenlev 5,29 4,95 10,24 Henrik Gils 5,00 4,55 9,55 Ebbe Rosendahl 7,94 7,94 Flemming Østergaard 7,77 7,77 Erling C. Hollmann 7,68 7,68 Søren Olsen 5,95 5,95 Ole Bøgelund 4,71 4,71 Gert Grønholdt 4,41 4,41 15

(B) = Aftenen egnet til at medbringe billeder, som man vil høre andres mening om. Program 14.8. Fototur til Knudshoved Efterårssæsonen startes med fototur til Knudshoved. Der er gode muligheder for at fotografere landskab og natur, og der findes stadig rester af det gamle færgeleje. Vi mødes kl. 19 ved P-pladsen på Fyrvej. Tag frakørsel 45 og kør mod Nyborg. Så snart motorvejen er passeret drejes til venstre ad Slipshavnsvej, som følger motorvejens sydlige side. Når vejen deler sig, holdes til venstre ad Fyrvej. (Erling) 21.8. Aflevering 3. runde Der afleveres billeder til klubkonkurrencens 3. runde. Dommer er fotograf Kirstine Mengel fra Odense. Se mere på www.kirstinemengel.dk. Der må afleveres 2 billeder i farvepapir og sort/hvid og 3 dias. Vi gennemgår de indleverede billeder, inden de sendes videre til Kirstine. (Halldór) 23.-24.8. Fælles Fynske fototur Tur til Mols for alle fynske fotoklubber. Yderligere information på www.fynfoto.dk. Husk bindende tilmelding før den 10. august til Halldór. 28.8. Billeder fra ture og rally Vi ser billeder fra forårets ture. Først bedømmer vi løsningerne fra minifotorallyet ved Hollufgård. Her afleveres 1 uopklæbet billede på maks. 15x20 cm for hvert af emnerne Der var engang, Vand giver liv, Former, På stien og I aktion. Herefter ser vi billeder fra Tarup Davinde, det gamle værftområde og Knudshoved. Her må medbringes op til 10 billeder enten digitalt eller på papir. (Poul Chr.) 4.9. Aflevering Fælles Fynske Der afleveres billeder til Fælles Fynske. Der må afleveres 8 papirbilleder frit fordelt på monokrom og farve, 5 dias og 3 serier af 3-6 billeder. Billederne mærkes kun med titel, resten af registreringen, herunder tildeling af billednumre, foretages ved afleveringen. Navn og klub må også gerne forefindes på bagsiden. Medbring udfyldt entryform, gerne elektronisk, og billedfiler af de indleverede billeder. Alt sammen efter anvisning på www.fynfoto.dk. OFA betaler deltagergebyret (Halldór) Efter afleveringen er der billedkritik i mindre grupper. Medbring 2-3 billeder til formålet. (Poul Chr.) 11.9. Resultat 3. runde Dommeren Kirstine Mengel giver points og kommentarer til vores billeder. Der er præmier for de bedste billeder. (Halldór) 18.9. Temakonkurrence (B) Det er tid for temakonkurrecens 3. runde. Denne gang er temaet Prikken over i et. Der må maks. afleveres 2 umonterede billeder, hvoraf det bedste tæller med i den samlede konkurrence. Bedømmelsen foretages ved pointgivning blandt de fremmødte. Næste kvartal er temaet: Hverdagsting close-up. (Erling) 16

3. kvartal 2008 25.9. Billeder fra Rom (B) Roms arkitektur i ord og billeder ved Thomas Rønn. (Erling) 2.10. Klargøring Landsmøde Der arbejdes med den sidste klargøring inden weekendens landsmøde. En del praktiske opgaver skal udføres. (Poul Chr.) 3.-5.10. SDF landsmøde OFA afholder SDF landsmøde på OTG, Munkebjergvej 130, 5230 Odense M. Der er brug for mange hjælpere. (Poul Chr.) 9.10. Dyst med Østfyns Fotoklub Vi mødes hos Østfyns Fotoklub, Tårnvej 13, 5800 Nyborg kl. 19.30 til en festlig dyst på billeder. Hver klub deltager med 32 billeder, så medbring hver 3-4 stk. sort/hvid eller farve, monteret på let støttekarton. Billederne vises op mod hinanden to og to. En dommer, valgt af Østfyns Fotoklub, vælger det bedste, som går videre til næste runde. På den måde fortsættes, indtil det vindende billede er tilbage. (Poul Chr.) 16.10. Museet for Fotokunst Vi ser udstillingen Marianne Grøndahl. Fotografier 1980 2008 i samlet flok. Vi mødes kl. 19 ved billetsalget. Der er gratis entré hver torsdag aften resten af året, så det benytter vi os af. (Poul Chr.) 17

Klubmesterskabets anden runde Af Brian Jagd Mauritzen Forventningerne er altid spændte, når en dommer kommer til klubben for at fortælle om sit syn på billeder - og især hvilke kommentarer, dette billedsyn giver anledning til på vores billeder. Torsdag den 5. juni var ingen undtagelse. Palle Bruselius fra Lejre Fotoklub havde påtaget sig det svære job at forsyne vores billeder med såvel point som kommentarer - og det gjorde han ganske godt. Palle er en erfaren herre. Han har en alsidig baggrund indenfor mediebranchen, og han er kendt både som fotograf, forfatter, journalist og grafisk designer. Det sidste mødte vi ofte, når han kommenterede vores billeder. Det grafiske i et billede blev ofte fremhævet som en positiv kvalitet. Sådan har vi alle vore kæpheste. Billedsynet varierer fra dommer til dommer, og det samme er tilfældet hos 18

autorerne. Så den ene gang bliver man skuffet, og en anden gang bliver man positivt overrasket. Det afgørende er, at man hver gang får noget med hjem, når man har hørt dommerens kommentarer - hvad enten man er enig eller uenig. Det vigtige er, at alle vurderinger er velunderbyggede, og at dette fremgår af dommerens kommentarer. Palle forstod at udnytte pointskalen som helhed, og han udnyttede vist den øverste del af skalaen mere flittigt end så mange andre dommere. Om dette nu skyldes, at aftenens billeder var præget af en særlig høj kvalitet, skal jeg lade være usagt. Men Til venstre Steen Gauss billede, der fik en 3. plads i kategorien farvepapir. det var nok en medvirkende årsag til, at der skete markante ændringer i placeringen fra klubkonkurrencens første runde. Resultaterne i de forskellige kategorier Resultaterne og billederne fra de forskellige kategorier fremgår af de følgende sider. Herunder ses to af vinderbillederne fra kategorien farvepapir. Det tredje billede er Stefan Fabers billede uden titel. Dette billede fik ikke alene i 1. plads i anden runde af klubkonkurrencen - det blev også præmieret som Bedste akt ved Den Nationale. Derfor er det kommet på forsiden. Herunder Nicolai Brix billede, der fik en 2. plads i kategorien farvepapir. 19

Kategorien farvepapir - efter 2. runde Autor 1. runde 2. runde Total Nicolai Brix 26 39 65 Stefan Faber 25 38 63 Steen Gauss 24 39 63 Johnny Bl. Iversen 29 25 54 Flemming Ø. Pedersen 23 31 54 Kåre Selvejer 28 25 53 Brian Jagd Mauritzen 27 26 53 Erling Hollmann 27 26 53 Lars Møller 23 30 53 N.J. Valentin 28 23 51 Poul Chr. Jensen 22 28 50 Marianne Møller 31 17 48 Carlo Pedersen 22 26 48 Jens Groth 15 31 46 Halldor Gudlaugsson 15 25 40 Svend Aage Kenlev 12 20 32 Henrik Gils 6 24 30 Preben H. Hansen 28 28 Anna Maria Meloni Rønn 23 23 Carsten K Poulsen 21 21 Ole H. Nielsen 18 18 Bjarne Grubbe 14 14 Ole Marseen 13 13 Thomas Lundsfryd 12 12 Om at kommentere billeder Det fremgår af vores dommervejledning (se bladet fra april-juni 2008), at en dommer skal kommentere alle billeder. Det gjorde Palle Bruselius flittigt, så det følgende er ikke en kommentar til hans bedømmelse, men mere nogle generelle overvejelser, der netop lige blev plads til her. Efter min mening ville det være ønskværdigt, at en dommer forklarer, hvilke kvaliteter, der gør, at et billede har fået en given placering. Desuden bør dommeren forklare, hvilke forbedringer der skal til, før billedet evt. ville kunne få en højere placering, fx: Ved en tydeliggørelse af billedets idé. Ændret komposition, herunder beskæring og optagelsesvinkel. Bedre brug af designelementer, fx linjer, former, teksturer, mønstre, farver. Bedre fokusplacering, herunder evt. isolering af hovedmotiv. Bedre valg af rette øjeblik i relation til lys, bevægelse eller historie. 20

Kategorien monokrom - efter 2. runde Autor 1. runde 2. runde Total Nicolai Brix 29 35 64 Stefan Faber 27 35 62 Steen Gauss 29 32 61 Erling Hollmann 22 37 59 Brian Jagd Mauritzen 31 23 54 Johnny Bl. Iversen 25 29 54 Halldor Gudlaugsson 23 31 54 Carlo Pedersen 23 30 53 Svend Aage Kenlev 23 27 50 Søren Olsen 19 31 50 Poul Chr Jensen 24 25 49 Lars Møller 18 28 46 N.J. Valentin 12 31 43 Marianne Møller 12 25 37 Henrik Gils 5 22 27 Ole Marseen 24 24 Thomas Linow 19 19 Preben H. Hansen 13 13 Anna Maria Meloni Rønn 8 8 En sammenligning af stillingerne i kategorierne farvepapir og monokrom er interessant. Det må formodes at være første gang i klubbens historie, at de samme tre autorer i samme rækkefølge placerer sig på henholdsvis 1., 2. og 3. pladsen i to kategorier. Bedre billedbearbejdning i mørkekammer eller elektronisk billedbehandler, herunder kontrast, lys, graduering og skarphed. Bedre kopiering. Dommerens vurdering er og kan kun være subjektiv, men jo bedre dommeren formulerer, hvad der - efter hans/hendes subjektive mening - er styrkerne og svaghederne ved et billede, des mere får autoren ud af vurderingen i bestræbelsen på at lave billeder, der kommunikerer bedst muligt med iagttageren. På side 22-23 ses de tre vinderbilleder fra kategorien monokrom i denne rækkefølge: Første plads: Erling Hollmanns Sande Børn. Anden plads: Halldór Gudlaugssons Hvile Tredje plads: Steen Gauss Råbjerg Mile. Det er et tværformatbillede, som redaktøren - mod sin vilje, men tvunget af omstændighederne - har beskåret til højformat. 21

Anden plads: Halldór Gudlaugssons Hvile Første plads: Erling Hollmanns Sande Børn 22

23 Tredje plads: Steen Gauss Råbjerg Mile (Udsnit).

Dias - efter 2. runde Autor 1. runde 2. runde Total Poul Chr. Jensen 29 31 60 Thomas Linow 28 32 60 Svend Aage Kenlev 28 27 55 Halldor Gudlaugsson 26 29 55 Helle K. Waagner 31 31 Øverst: Kenlevs samkopi, der fik en 1. plads. Til venstre: Helle K. Waagners billeder, der fik en 2. plads og en flot debut. 24 Til højre: Thomas Linows 3. pladsbillede.

Per Flesner - velkommen i OFA Jeg er 43 år. Oprindelig fynbo, født og uddannet her, men har boet og arbejdet i København siden 1993. Jeg er læge og speciallæge i øjensygdomme. Det er trods alt min primære beskæftigelse. Kun lejlighedsvis og ganske kort, drømmer jeg om at gøre rejsefotografi til mere end en hobby. Jeg er nybagt far, og der er af samme grund taget mange fotos af vores syv uger gamle datter og forårsblomster i vores egen have. Rejserne er begrænset til nærområdet. Jeg kan ikke hævde, jeg har en særlig stil eller et særligt favorittema. Dertil er mit fotografiske fokus for diffust. Der er intet bevidst politisk eller samfundskommenterende i mine billeder, blot fascination af de nye perspektiver på velkendte emner, som forskelligt lys kan give. Jeg har aldrig haft 25

ambitioner om at blive professionel fotograf, og jeg har ingen hede drømme om anerkendelse på udstilling. Men OFA er en mulighed for at vise nogle af mine billeder frem for kolleger, som grundlæggende må formodes at være interesserede i nogenlunde de samme emner. Og ikke mindst at se jeres billeder og blive inspireret. Mine favoritbilleder er af min egen familie og næppe interessante for andre end os. Men jeg syntes, at fx fototuren til Davinde gav gode muligheder for godt selskab og for billeder af den slags, jeg kan lide at tage. Så jeg vedlægger nogle af slagsen fra turen. Sponsorer Støt dem - de støtter os med præmier til vores konkurrencer. Grøn gade i Rosengårdcenteret FotoMagasinet findes også på Vestergade 5-5000 Odense C Tekst og fotos: Per Flesner Rosengårdcenteret - Tarupcenteret Vestergade, Odense City Albanigade 17 - Odense - 66 12 97 07 Vi siger tak til Web-Hotel Danmark for hosting af OFA s hjemmeside på www.ofa.dk 26 Vestergade 69-71 - Odense - 66 12 50 70

Redaktøren har ordet Kontakt os Formand: Poul Christian Jensen Enghavevej 30 5230 Odense M Tlf. 66 14 66 35 E-mail: formand@ofa.dk Kasserer: Erling C. Hollmann Heslevej 5 5610 Assens Tlf. 28 11 95 11 E-mail: kasserer@ofa.dk Foto: Jesper Mauritzen Næste nummer af OFA-bladet udkommer i oktober måned 2008. Stof til dette nummer skal være redaktøren Brian Jagd Mauritzen i hænde senest den 20. september. OFA-bladet er medlemmernes blad. Hvis du har lyst til at skrive en artikel - eller bare vil foreslå, at et eller andet emne bliver taget op i bladet, så kontakt mig på et klubmøde eller på telefon 62 62 55 77 - eller via e-mail: blad@ofa.dk. Sekretær: Gert Grønholdt Carlsen-Skiødtsvej 29 5220 Odense SØ Tlf. 66 15 50 03 E-mail: sekr@ofa.dk Billedsekretær: Halldór Gudlaugsson Møllegyden 54 Nymark 5471 Søndersø Tlf. 64 83 15 50 E-mail: billedsekr@ofa.dk Bestyrelsesmedlem: Thomas Müller Linow Killerupgade 3a, 5220 Odense SØ Tlf. 74 48 71 12 E-mail: best@ofa.dk Redaktør: Brian Jagd Mauritzen Døckerslundsvej 6 5000 Odense C Tlf. 62 62 55 77 E-mail: blad@ofa.dk Om Odense Fotografiske Amatørklubs blad Bladet udkommer fire gange om året med et sidetal på 28 til 32 sider og i et oplag, der varierer mellem 300 og 400 eksemplarer. Bladet uddeles naturligvis til alle klubbens p.t. 56 medlemmer, og det sendes til et udvalg af fotoklubber i Danmark. Desuden afleveres et antal blade til de lokale biblioteker, fotoforretninger og den lokale presse, så på den måde fungerer bladet også som et kontaktmedie til offentligheden. Tilsvarende giver vores hjemmeside på www.ofa.dk alle og enhver mulighed for at orientere sig om, hvad vi laver i Odense Fotografiske Amatørklub. 27

Odense Fotografiske Amatørklub www.ofa.dk Stiftet januar 1900. Tilsluttet Selskabet for Dansk Fotografi (SDF) og FIAP. Klublokaler: Asser Rigs Vej 2, kld., Odense. Indgang i gavlen. Der er klubaften hver torsdag kl. 19.30 i henhold til programmet (se side 16-17). Kontingent: 180 kr. pr. kvartal. Unge under 25 år betaler kun halvt kontingent: 90 kr. pr. kvartal. Kontingentet dækker også medlemskab af SDF og abonnement på bladet Dansk Fotografi. Tryk: Discountprint.dk 28