Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt sundhedsvæsen, og det skal vi i fællesskab bevare og udvikle. Regionerne og de faglige organisationer er enige om, at det kræver et tæt samspil om at imødegå sundhedsvæsenets fremtidige udfordringer og udviklingstendenser. - Vi er enige om at arbejde for et stærkt offentligt sundhedsvæsen med patienten i fokus. - Vi vil arbejde for at sikre kvaliteten (både fagligt og brugeroplevet) i alle sundhedsvæsenets ydelser. - Vi vil arbejde for attraktive arbejdspladser i sundhedsvæsenet med faglig udvikling, uddannelse og personlige udfordringer til medarbejderne. - Vi vil arbejde for, at fremtidens sundhedsvæsen er bygget på et fundament af gensidig tillid, dialog og anerkendelse på alle arbejdspladser og på alle niveauer. Sundhedsvæsenet er en af velfærdssamfundets allervigtigste grundpiller. Sundhedsvæsenets mission er at bidrage til at sikre en sund og rask befolkning. Et velfungerende sundhedsvæsen helbreder og lindrer sygdom og bidrager i det hele taget til at skabe tryghed i befolkningen. Ydelserne i sundhedsvæsenet er komplekse og mangfoldige pleje, behandling, rehabilitering, genoptræning og forebyggelse. Derudover varetager sundhedsvæsenet vigtige opgaver inden for blandt andet uddannelse og forskning. Opgaverne løses i forgrenede samarbejder på tværs af fag, institutioner, geografier og sektorer og de skal kunne løses på alle tider af døgnet. Det offentlige sundhedsvæsen vil i fremtiden komme yderligere under pres, hvorfor det bliver nødvendigt konstant at tænke i anderledes, smartere og mere effektive løsninger. Efterspørgslen efter sundhedsydelser vil konstant stige, og der vil løbende blive udviklet nye behandlingsmuligheder, som vil lægge et yderligere pres på sundhedsudgifterne og i stigende grad nødvendiggøre prioritering af ressourcerne. I fremtidens sundhedsvæsen vil der i endnu højere grad end i dag blive
stillet krav til patientfokus og -inddragelse. Samtidig skal kvaliteten i behandlingen være i top. Side 2 Den demografiske udvikling vil i de kommende år også udhule rekrutteringsgrundlaget. Kvalificerede medarbejdere og ledere vil blive en knap ressource. Samtidig med at disse udfordringer trænger sig på, vil forskellige udviklingstendenser gøre sig gældende. Helt central er udviklingen af en ny sygehus- og specialestruktur i de kommende år, hvor der gennemføres en øget centralisering og faglig specialisering af sygehusenes funktioner. Sygehusene får også en ændret rolle i det samlede sundhedsvæsen. Patienter kommer ind til specialiseret behandling og hurtigt videre til opfølgning i almen praksis og kommunerne. Sygehuse vil i højere grad blive defineret som organisatoriske og virtuelle enheder frem for som fysiske enheder. Velfærdsteknologi vil komme til at spille en større rolle. Udviklingen og udfordringerne vil kræve fælles handling på en lang række indsatsområder. Nærværende papir indeholder et fælles sæt af langsigtede pejlemærker for indsatsen. Pejlemærkerne skal skabe en fælles platform for det fremadrettede samarbejde om arbejdspladserne i det offentlige sundhedsvæsen. Der er i fællesskab udarbejdet 7 pejlemærker for det fremtidige samarbejde. Det er pejlemærker, vi er enige om at arbejde for. Pejlemærke 1: Synliggørelse af sundhedsvæsenets attraktive arbejdspladser Arbejdspladserne i det offentlige sundhedsvæsen er attraktive og meningsfulde. De bygger på en stærk faglighed og en konstateret høj medarbejdertilfredshed. Der skal igangsættes konkrete initiativer, der skal være med til at skabe et stærkt og troværdigt omdømme med henblik på at fastholde og rekruttere medarbejdere. Fokus skal være på at gøre de ansatte til stærke ambassadører for de regionale arbejdspladser. Initiativ/markør: Fælles projekt om synliggørelse af sundhedsvæsenets attraktive arbejdspladser.
Pejlemærke 2: Gode og udviklende rammer for ledelse Ledere, der aktivt går foran, skaber begejstring og viser retningen til gavn for udvikling af opgavevaretagelsen, er afgørende for sundhedsvæsenets nødvendige forandringsprocesser. Anerkendende ledelse udgør et vigtigt redskab i den sammenhæng. Side 3 Der er et fundamentalt behov for, at alle støtter op om en strategisk ledelsesindsats, der er målrettet værdierne i kvalitetsdagsordenen: Patientsikkerhed, rettidighed, omkostningseffektivitet, patientfokus, effekt og lighed. Det kræver gode og udviklende rammer for ledelse. Navnlig styrkelse af de lokale lederkompetencer og ledernes handlerum med henblik på praksisforandring bør være et fælles fokuspunkt i ledelsesudvikling. Initiativ/markør: Der er i forskellige fora igangsat en række aktiviteter, der berører rammer for ledelse, og ledelsesrum indgår som et punkt til opfølgning i Lønkommissionens redegørelse. På et senere tidspunkt vil behovet for øvrige initiativer på dette område blive drøftet. Pejlemærke 3: Effektiv administration og relevant dataindsamling Indsamling af viden og registrering af data skal understøtte patientbehandlinger på en nærværende og meningsfuld måde, der styrker det evidensbaserede sundhedsvæsen. Samtidig skal unødvendig administration undgås, så medarbejderressourcerne anvendes bedst muligt. Indsatsen i relation til effektiv administration og relevant dataindsamling må målrettes og være baseret på tillid. Initiativ/markør: Regionerne arbejder lokalt med pejlemærkets indhold, og der er derfor ikke aktuelt behov for et initiativ fra centralt hold.
Pejlemærke 4: Nyt lønsystem tilpasset fremtidens sundhedsvæsen Lønsystemet, der er bestemmende for størrelsen og sammensætningen af den enkelte regionale medarbejders løn, skal være konstrueret på en måde, så løndannelsen: Side 4 - optimalt understøtter opgavevaretagelsen - kan ske målrettet og lokalt med fokus på grupper, teams og individer - opleves som fair Dette betyder også, at lønsystemet ikke behøver være ens for alle grupper af regionalt ansatte. Initiativ/markør: Lønsystemet vil blive drøftet med udgangspunkt i ovenstående dels som led i opfølgningen på Lønkommissionens rapport og de analyser og anbefalinger, der vil fremgå heraf, dels som led i overenskomstforhandlingerne 2011. Pejlemærke 5: Det samlede arbejdsudbud skal øges For at sikre tilstedeværelsen af kvalificeret arbejdskraft og dermed kvaliteten i opgavevaretagelsen skal arbejdet tilrettelægges således, at der kommer det optimale ud af den arbejdstid, der er til rådighed. Der er et stort samfundsmæssigt velfærdstab, ved at en stor del af sundhedsvæsenets medarbejdere arbejder på deltid. Derfor er forøgelse af andelen af fuldtidsansatte et indsatsområde, der kan sikre et større arbejdsudbud og skabe mere velfærd. Erfaringerne med tidligere anvendte incitamenter, der skulle medvirke til at øge det samlede arbejdsudbud, er, at disse ikke har haft den ønskede effekt, og derfor skal der arbejdes med at finde ud af, hvad der faktisk vil virke. Initiativ/markør: - Forskningsprojekt, der kan pege på incitamenter, der kan motivere til at øge det samlede arbejdsudbud og samtidig understøtte faglighed og kvalitet. - Projekt, der undersøger mulighederne for alternativ arbejdstilrettelæggelse med henblik på at øge andelen af fuldtidsansatte.
Pejlemærke 6: Fremme den mest effektive anvendelse af medarbejdernes ressourcer I de seneste ti år er der sket en markant stigning i produktiviteten i sundhedsvæsenet. Fremover skal der fortsat være fokus på, at opgaverne i sundhedsvæsenet løses med en effektiv anvendelse af medarbejdernes ressourcer og kompetencer. Arbejdstilrettelæggelsen skal sikre, at medarbejdernes ressourcer og kompetencer anvendes i effektive arbejdsgange og i et samspil, der understøtter gode patientforløb - med respekt for det fysiske og psykiske arbejdsmiljø og balancen mellem familie- og arbejdsliv. Side 5 Der skal være et åbent syn på de enkelte medarbejdergruppers (medarbejderes) muligheder for at påtage sig nye opgaver og en fælles ambition om, at opgaveflytning er en naturlig del af hverdagen. Systematisk opgaveflytning skal bidrage til, at opgaverne løses der, hvor de løses bedst ud fra kvalitetsmæssige, ressourcemæssige og organisatoriske hensyn. Initiativ/markør: Drøftelser og initiativer i regi af Referencegruppen om opgaveflytning. Pejlemærke 7: Styring, der giver mening Sundhedsvæsenets nuværende styringsregime fokuserer på produktion og aktivitet. Der skal ske en udvikling i sundhedsvæsenets styringsfilosofier og -metoder med henblik på en optimal ressourceanvendelse. Et nyt styringsregime skal mere tydeligt knytte an til sundhedsvæsenets grundlæggende mål og værdier samt understøtte kvalitet i ydelserne. Styringen skal også være forståelig og meningsfuld for derigennem at spille op til ledernes og medarbejdernes faglige drive og engagement. Initiativ/markør: Der tages ikke pt. noget fælles initiativ.