DANMARKS GAMLE OLIEKEDLER SKAL FORNYS Vejledning til vvs-installatører, servicemontører og andre, der ønsker at gøre en indsats for at forny Danmarks bestand af oliekedler
Vær med til at udskifte Danmarks forældede oliekedler Der står ca. 150.000 oliekedler i danske hjem, som er 20-25 år eller ældre. De har en lav virkningsgrad på 60-70 procent og dermed en dårlig varmeøkonomi. Ejere af huse med disse gamle oliekedler har dermed mulighed for at opnå et markant lavere olieforbrug ved at skifte til en ny oliekedel til gavn for både økonomi og pengepung. Organisationerne i oliefyringsbranchen i Danmark har i samarbejde udviklet denne vejledning til installatører for at fremme udskiftningen af de gamle oliekedler. eventuelle medarbejdere blive endnu bedre kvalificerede til at rådgive nuværende og nye oliefyringskunder. Teknologisk Institut har i samarbejde med oliefyringsbranchens parter udviklet en række værktøjer til brug for vvs-installatører, servicemontører hos olieselskaberne og andre, som ønsker at medvirke til at fremskynde udskiftningen af de gamle oliekedler. Disse værktøjer bliver introduceret samlet i denne pjece Danmarks gamle oliekedler skal fornys. Udskiftningen skal ikke kun finde sted ved havari, men også på andre tidspunkter. Husejerens motivation er økonomiske besparelser, og som regel kan husejeren spare mellem 3.000-5.000 kroner om året ved at udskifte oliekedlen. Hertil kommer en række andre fordele, når der installeres en ny, moderne oliekedel. Vi håber, at du vil medvirke til dette arbejde, som kan give dig gode forretningsmuligheder. Samtidig kan du og dine Der er også udarbejdet en forbrugerfolder Forny din gamle oliekedel, som du kan forsyne med dit eget firmastempel og udlevere til husejere, som har en af de gamle oliekedler stående. Folderen fortæller om fordelene ved at udskifte oliekedlen, før den bryder sammen. God fornøjelse med arbejdet! FABRIKANTERNE ENERGIFABRIKANTERNE I DANMARK HÅNDVÆRK & INDUSTRI 2
Find de gamle kedler på statuslisten Teknologisk Institut har udarbejdet en statusliste over oliekedler, som bør udskiftes på grund af dårlig virkningsgrad. De er alle fra 1960 erne og 1970 erne, og det er især dem, du skal holde udkig efter. Normalt er røggastabet tilpas lavt takket være den årlige service af brænder og kedel. Derimod er varmetabet fra kedel, beholder og rør ofte større, end man tror. Varmetab både sommer og vinter Varmetabet fra en gammel støbejernskedel kan ofte udgøre 800-1.000 liter olie om året. En del af varmen udnyttes til opvarmning af fyrrummet, men langt den største del går tabt. Det gælder især i sommerperioden, hvor kedlen udelukkende skal lave varmt vand, men selv på en kold vinterdag er varmetabet ofte væsentligt større end nødvendigt. Ingen isoleringskrav før 1980 Indtil slutningen af 1970 erne var der ingen myndighedskrav til kedlers varmetab. Derfor er kedlerne fra tiden før 1980 typisk ikke isoleret eller har meget begrænset isolering, f.eks. på indersiden af kabinettet. Det gælder ikke blot de gamle støbejernskedler, men også de enheder med varmtvandsbeholder og kedel i samme kabinet, der vandt frem i 1970 erne. Syv grupper På statuslisten finder du syv forskellige grupper af kedler, som du skal være særligt opmærksom på. Listen beskriver de enkelte gruppers kendetegn: f.eks. årgang, kedelmateriale, grad af isolering mv. Desuden er der oplysninger om de mest almindelige fabrikater og modeller i gruppen og deres typiske tab. Endelig indeholder listen et foto af en typisk kedel fra gruppen, f.eks. en DFJ Salamander støbejernskedel. Ved at se på beskrivelsen og fotoet på statuslisten, kan du hurtigt finde frem til, om du står over for en kedel, der med fordel kan udskiftes. Du kan finde den samlede statusliste på www.sparolie.dk De syv grupper Gruppe Type Årgang Isoleringsgrad Eksempel på kedel i gruppen 1 Solo Før 1970 Ikke isoleret Götaverken 2 Solo Før 1970 Delvist isoleret DFJ Serie J 3 Solo Før 1970 Ikke isoleret DFJ Salamander 4 Solo Før 1970 Delvist isoleret DFJ Salamander 5 Solo 1970-1980 Delvist isoleret Amanda 6 Unit 1970-1980 Delvist isoleret Parca 100 M 7 Unit 1970-1980 Delvist isoleret Tasso Top 3
Positivlisten viser vejen frem Positivlisten rummer energieffektive kedler i Danmark opdelt i grupper fra A til F, hvor A-gruppen er bedst. Teknologisk Institut opdaterer jævnligt listen, og dermed har du hele tiden mulighed for at udpege de mest energieffektive kedler til gavn for husejernes økonomi og miljøet. Positivlisten indeholder oplysninger om kedlernes fabrikat, model, ydelse, årsvirkningsgrad og energimærke (A-F). På internettet kan du søge og sortere i listen efter alle disse faktorer. Desuden kan du finde en mere detaljeret beskrivelse af den enkelte kedel og en henvisning til fabrikanten eller importøren. To slags tab For at opnå en energieffektiv kedel er der to typer tab, der kan skrues på: røggastabet og tomgangstabet. Et lavt røggastab opnås ved en kombination af en god brænder og en effektiv varmeveksler i kedlen, mens forudsætningen for at sikre et lille tomgangstab er en grundig isolering af kedlen. A- og B-kedler Kedlerne i A- og B-grupperne har et lavt tomgangstab og samtidig et meget lavt røggastab. Det lave røggastab opnås i praksis ved en væsentlig lavere røggastemperatur end normalt. Der er desuden gjort en ekstra indsats for at isolere kedlerne og mindske tomgangstabet. Kondenserende kedler hører typisk til i A- gruppen. Du skal være særligt opmærksom på, at den lave røggastemperatur ved A- og B-kedler stiller særlige krav til aftræksforholdene, hvis kondensskader skal undgås. C- og D-kedler På grund af de høje krav har kun en lille del af kedlerne på positivlisten fået energimærke A eller B, mens langt den største del af kedlerne tilhører C- og D-gruppen. En kedel i C- og D-grupperne har et lidt højere tomgangstab og røggastabet er lidt større i kraft af en højere røggastemperatur. Kedlerne er typisk godt isoleret. E- og F-kedler E- og F-gruppekedlerne har omtrent det samme røggastab som C- og D- kedlerne, men tomgangstabet er noget højere. En mere omhyggelig isolering af en sådan kedel kan dog bringe den op i C- eller D-gruppen. Beregningsgrundlag Inddelingen af kedlerne i grupper er baseret på årsvirkningsgraden, der oplyser, hvor effektive kedlerne er set som et gennemsnit over et år. Årsvirkningsgraden er beregnet for en kedel/beholder kombination ved et varmebehov på 20.000 kwh og et behov for varmt brugsvand på 2.500 kwh. Det indgår i beregningen, at en del af kedlens tab nyttiggøres til rumopvarmning. Der kan være flere hundrede liter olie at spare årligt ved at vælge en ny kedel fra positivlisten. Du kan finde positivlisten på www.sparolie.dk Positivlistens opbygning Fabrikat Model Ydelse Årsvirkningsgrad Energimærke Kedel 1 X 22 93,5 Kedel 2 Y 22 90,5 Kedel 3 Z 22 87,5 Kedel 4 Q 22 84,5 B C D E 4
I:\Varme\13003 Målgrupperettede værktøjer\skema\skema system ver.1.7.doc Beregn dig til besparelsen Besparelsen ved udskiftning af en gammel oliekedel kan beregnes ved at sammenligne det eksisterende kedelanlæg med det nye anlæg. Teknologisk Institut har udarbejdet et skema, hvor du hurtigt og nemt kan beregne den forventede besparelse. Hvis ikke du har modtaget skemaet med denne vejledning, kan du rekvirere det hos Energioplysningen (se bagsiden) eller hente det på www.sparolie.dk Hvornår bruges beregningen? Beregningsarket tager udgangspunkt i en typisk situation: En husejer overvejer at udskifte et eksisterende kedelanlæg, som står opført på statuslisten, til et nyt kedelanlæg opført på positivlisten. Kedlen skal stadig levere den samme mængde varme til rumopvarmning og varmt brugsvand, men tabene er væsentligt mindre ved en ny kedel. Dermed skal han ikke bruge lige så meget olie for at få den samme varme. Han sparer med andre ord hvert år en mængde olie, der svarer til forskellen mellem tabene for det eksisterende og det nye anlæg. Den beregnede besparelse kan være med til at overbevise husejeren om, at det er en god idé at udskifte kedlen. Ønskes en mere detaljeret beregning, kan et computerprogram benyttes (se side 6). Beregningsskema Beregningsskemaet skal bruges sammen med statuslisten og positivlisten, da en række af de oplysninger, du har behov for findes på de to lister. Skemaet er delt op i fem punkter (1-5): 1 Tomgangstab (eksisterende anlæg) Tomgangstabet er varmetabet fra kedlens overflade og tab gennem aftrækket mellem brænderstarterne. Tomgangstabet skal bruges i beregningen af det samlede tab. På statuslisten finder du den kedelgruppe, der svarer til det eksisterende anlæg. 2 Røggastab (eksisterende anlæg) Røggastabet i liter olie er i beregningsskemaet baseret på en tabsprocent på 11. Hvis et andet røggastab er målt, kan du korrigere for dette ved at bruge formlen i skemaet. 3 Det samlede tab (eksisterende anlæg) Det eksisterende anlægs samlede tab fås ved at lægge punkt 1 og 2 sammen. 4 Det samlede tab (nyt anlæg) Den nye kedel findes på positivlisten, hvor der vælges en kedel i en af grupperne A-F. Selv de mest effektive kedler vil have et tab. Af beregningsskemaet fremgår typiske tab for B-, C-, D- og E-kedlerne. FORVENTET ÅRLIG BESPARELSE VED UDSKIFTNING AF DIT OLIEFYREDE ANLÆG MED ET NYT Navn: Postnr. og by: Dit eksisterende anlæg 1. Tomgangstab (eksisterende anlæg) Find kedel på statuslisten Gruppe 1 på statuslisten 740 Liter pr. år Gruppe 2-3 på statuslisten 600 Liter pr. år Gruppe 4-7 på statuslisten 420 Liter pr. år 2. Røggastab (eksisterende anlæg) Typisk røggastab 350 Liter pr. år Mulig korrektion af røggastab Dit røggastab i Liter pr. år % x Røggastab i liter pr. år 11% 3. Det samlede tab (eksisterende anlæg) De forskellige tab lagt sammen Punkt 1 + Punkt 2 Liter pr. år Dit nye anlæg 4. Det samlede tab (nyt anlæg) Vælg anlæg fra positivlisten Typisk B-mærke kedel 160 Liter pr. år Typisk C-mærke kedel 240 Liter pr. år Typisk D-mærke kedel 320 Liter pr. år Typisk E-mærke kedel 410 Liter pr. år Forventet besparelse 5. Besparelse ved udskiftning af eksisterende anlæg Liter olie sparet Punkt 3 Punkt 4 Liter pr. år Kroner sparet (Punkt 3 Punkt 4) x oliepris Kr. pr. år Forklaring af tab: Tomgangstabet er varme fra anlæggets overflade, som ikke udnyttes til rumopvarmning. Røggastabet er den varme, der forsvinder ud gennnem skorstenen med røgen. De to tab udgør det samlede tab. Forudsætninger: Skemaet henvender sig til private hustande, hvor oliefyring er den primære varmekilde (typisk årligt olieforbrug 1500 til 4000 liter). Beregningen er baseret på et fast årligt nettobehov til rumopvarmning (20.000 kwh) og et fast nettoforbrug til varmt brugsvand (2.500 kwh). Der er regnet med, at en del af tomgangstabet udnyttes til rumopvarmning. Røggastabet er sat til 11% for kedlerne på statuslisten. Det er muligt at korrigere røggastabet med det, du finder på OR-fyrtestmærkaten. Benyt korrektionsformlen under punkt 2. Skemaet er udarbejdet af Teknologisk Institut med støtte af Energistyrelsen Adresse: Telefonnummer: Firmastempel: Eksempel 5 Forventet besparelse ved udskiftning af eksisterende anlæg Den årlige besparelse ved at skifte til et nyt anlæg beregnes ved at trække det samlede tab for det nye anlæg fra det samlede tab for det eksisterende anlæg. Ved at tilføje en oliepris pr. liter kan den årlige økonomiske besparelse desuden beregnes. Giv det til kunderne Du kan aflevere beregningsskemaet til dine kunder med den færdige beregning og kundens navn, adresse, telefonnummer mv. Du kan også tilføje dit navn og firmastempel. 1. 2. 3. 4. 5. 600 350 950 240 710 v. 5,5 kr/l 3905 Beregning 1. 2. 3. 4. 5. Få beregningsskemaet i fuld størrelse på www.sparolie.dk eller hos Energioplysningen. 5
Du kan også regne med et nyt computerværktøj Hvis du har lyst til at gå mere i detaljer med beregningerne, findes der et nyt computerprogram til formålet. Programmet, som er udviklet af Teknologisk Institut for Energistyrelsen, beregner besparelsen ved udskiftning af det eksisterende oliefyrede anlæg med et nyt. Let at bruge Computerværktøjet er enkelt at bruge. Ved hjælp af nogle få klik og indtastninger guides du gennem beregningen. Der er mulighed for at vælge kedler fra statuslisten, du kan indtaste oplysninger om røggastab fra OR-mærkaten, og du kan vælge den nye kedel fra et bibliotek. Til slut kan du foretage beregning af besparelse og tilbagebetalingstid for det nye anlæg. Endelig er der mulighed for at udskrive resultatet. Kontakt Beregningsprogrammet er tilgængeligt fra november 2001. Hvis beregningsprogrammet har din interesse, kan du kontakte Teknologisk Institut, Energi, tlf. 72 20 24 20. 6
Er skorstenen i orden? Det skal altid vurderes, om skorstenens tilstand er i orden, og om den egner sig til den nye installation. Ellers er der risiko for kondens, som giver fugtskader i skorstenspiben og kan føre til omfattende bygningsskader. Især er ældre, murede villaskorstene typisk for store i dimension og har for ringe isoleringsevne - selv hvis de senere er blevet forsynet med isolerende kerner. Det er imidlertid muligt at gøre en ældre skorsten egnet til moderne miljø- og energibesparende oliefyring. Montering af trækstabilisator Den mest simple metode er at montere en trækstabilisator i skorstenen. Der findes i dag trækstabilisatorer, der kan monteres direkte, hvor den eksisterende renselem sidder. Herved opnår du udtørring ved ventilation af skorstenen i brænderens stilstandsperioder. Som regel er det nødvendigt at anvende både trækstabilisator og isolerende kerne. Kondenserende kedler Ved kondenserende kedler eller lignende driftsforhold er det nødvendigt med en rustfri stålforing, med mindre der anvendes andet specielt aftrækssystem, som er godkendt til formålet. Balancerede aftræk Flere nye kedeltyper på markedet tilbyder balancerede aftræk, som er tilpasset den enkelte kedelmodel. Disse aftræk kan f.eks. være udført i relativt tyndvæggede 80 mm rustfrie stålrør som inderrør og 125 mm lakeret galvaniseret stål som yderkappe. Tag skorstensfejeren med på råd Som installatør eller servicemontør har du et ansvar for, at skorstensforholdene fungerer optimalt sammen med oliefyringsanlæget. Det kan derfor være en god idé at tage skorstensfejeren med på råd tidligt i forløbet for at undgå problemer, efter den nye kedel er blevet installeret. Passer brænderen til kedlen? I dag er det vanskeligt at bruge en eksisterende brænder på en ny kedel. Det skyldes bl.a., at de fleste moderne kedler på positivlisten har en højere røggasmodstand, som den eksisterende brænder ikke altid kan klare. På trods af at nogle kedelfabrikanter beskriver muligheden for at fjerne retardere i kedlen, er det ikke hensigtsmæssigt. For det første forringer det kedlens virkningsgrad, fordi røggastemperaturen herved stiger. For det andet vil kedlens ydelse blive mindre, end mærkepladen på kedlen angiver. Røggasmodstand varierer For at opnå en optimal løsning skal du sikre dig, at brænderen har effekt svarende til den nødvendige kedelydelse og kan klare røggasmodstanden ved den aktuelle indfyrede effekt. Kedler i området 20-40 kw kan have røggasmodstande på mellem 0,10 0,35 mbar. Er tallene opgivet ved et lavt luftoverskud, skal du være opmærksom på, at et større luftoverskud øger røggasmodstanden. Kombineres f.eks. en kedel på 32 kw kedelydelse og 0,30 mbar i røggasmodstand med en brænder med en maksimalydelse på 38 kw opgivet ved 0 mbar røggasmodstand, kan brænderen i praksis ikke yde mere end 26 kw på den pågældende kedel. Installatøren har ansvaret Det er installatørens ansvar, at kedel og brænder passer sammen i forhold til varmebehovet og giver en problemfri fyring. Det er derfor en god idé at basere sit valg på oplysninger fra kedel- og brænderleverandørerne, der ofte har anbefalinger til hensigtsmæssige kombinationer samt tekniske data for røggasmodstand og blæserkarakteristik. 7
Bestil materialer og få mere at vide Du kan få mere at vide ved at kontakte OR-sekretariatet, tlf. 72 20 25 90 eller SAO, tlf. 77 41 15 35. Kend husejerens behov! Du kan finde både positiv- og statuslisten samt beregningsskemaet på internetadressen www.sparolie.dk. Du kan også bestille kopier af både lister, beregningskema og forbrugerpjecen hos EnergiOplysningen, tlf. 70 21 80 10. Information på internettet Der er både for fagfolk og forbrugere mange brugbare informationer at hente på internettet. Hjemmesiden www.sparenergi.dk er Energistyrelsens hjemmeside om energibesparelser i boligen og om energimærkning. Her kan forbrugere finde yderligere oplysninger om varmeanlægget og linke til positivog statuslisterne under "Spar på varmen". Det er desuden muligt at finde oplysninger om energibesparelser på www.energioplysningen.dk. For fagfolk er værktøjerne som er beskrevet i denne folder at finde på www.sparolie.dk. Vil du have mere grundig information om arbejdet med at udskifte de nye oliekedler, kan du også besøge www.oliefyring.com. For at yde husejeren professionel rådgivning er det nødvendigt som installatør at forberede sig godt og bl.a. kende til de værktøjer, der er beskrevet i denne vejledning. Det gør dig i stand til at sikre kunderne en moderne, optimal og økonomisk energiinstallation. Husejeren er kun sjældent selv opmærksom på, at der er store energibesparelser forbundet med at udskifte en gammel kedel. Derfor er det en opgave for fagfolk at øge kendskabet til fordelene ved en udskiftning før havari. Når du støder på en oliekedel, der er 20-25 år gammel eller mere, er det en god idé bl.a. at drøfte følgende med husets beboere: - Hvor stort er energiforbruget i dag? - Hvor stor er en typisk årlig besparelse ved at udskifte oliekedlen? - Hvor hurtigt tjener besparelsen sig hjem igen? - Ønsker beboerne mere plads og en bedre indretning i fyrrummet? - Har beboerne behov for en bedre varmekomfort? - Har beboerne ønsker om ændret varmtvandskapacitet? - Har beboerne planer om solvarme? - Har beboerne tanker om andre energisparetiltag? Du kan bruge beregningsarket og/eller computerværktøjet, som er beskrevet på side 5 og 6 til at foretage de nødvendige udregninger. KommunikationsKompagniet Udgivet af: Oliefyringsbranchen i Danmark med støtte af: