Studieordning for Professionsbacheloruddannelsen i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi

Studieordning for Professionsbacheloruddannelsen i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi 2017 Godkendt den 8/8-2017 Underskrift Uddannelseschef Underskrift Rektor

Indholdsfortegnelse 1. Studieordningens rammer 3 1.1 Uddannelsens formål 3 1.2 Titulatur, varighed og bevis 5 1.3 Ikrafttrædelsesdato 5 1.4 Overgangsbestemmelser 5 1.5 Studieordningens lovmæssige rammer 6 2. Optagelse på uddannelsen 6 2.1. Adgangskrav 6 2.2 Optagelsesbetingelser 6 3. Uddannelsens indhold 7 3.1 Uddannelsens opbygning 7 3.2 Kerneområder 8 3.3 Obligatoriske uddannelseselementer 10 3.4 Valgfri uddannelseselementer 24 3.5 Praktik 26 3.5.1. Regler for praktikkens gennemførelse 26 3.6 Krav til det afsluttende projekt 27 3.6.1 Hvad betyder formulerings- og staveevner for bedømmelsen 28 3.7 Undervisnings- og arbejdsformer 28 3.8 Differentieret undervisning 28 3.9 Studiesprog 28 4. Internationalisering 29 4.1 Obligatorisk studietur 29 4.2 Uddannelse i udlandet 29 4.3 Aftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner om parallelforløb 29 5. Prøver og eksamen på uddannelsen 29 5.1 Generelle regler for eksamen 29 5.2 Beskrivelse af udprøvning af uddannelseselementer 29 5.3 Øvrige krav om gennemførsel af aktiviteter 31 5.3.1 Obligatoriske læringsaktiviteter (bundne forudsætninger): Deltagelsespligt og aflevering 31 5.3.2 Studiestartprøven 31 5.3.3 Studieaktivitetskrav: Førsteårsprøven 31 5.4 Anvendelse af hjælpemidler 32 5.5 Det anvendte sprog ved prøverne 32 6. Andre regler for uddannelsen 32 6.1 Merit og studieskift 32 6.2 Meritaftaler 32 6.3 Meritaftaler ved overflytning 32 6.4 Dispensationsregler 33 6.5 Orlov 33 2

1. Studieordningens rammer Denne studieordning er gældende for uddannelsen til professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi, herefter benævnt PBaLFP og er udarbejdet iht. Bekendtgørelse nr. 1178 af 7/2009 om uddannelsen til professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi, som er godkendt til udbud af denne uddannelse. Dele af studieordningen er fastlagt af institutionerne i fællesskab, og andre dele er fastlagt af Erhvervsakademiet Lillebælt alene. Da Erhvervsakademiet Lillebælt ikke udbyder specialet procesteknologi, er dette speciale ikke beskrevet i herværende studieordning. Fællesdel og institutionsdel Studieordningen består af en fællesdel, der er vedtaget i Erhvervsakademiernes uddannelsesnetværk for uddannelsen, samt en institutionsdel, der fastsættes af den enkelte uddannelsesinstitution. Fællesdelen er indarbejdet i dette dokument og udgøres af pkt. 3.2, 3.3, 3.5, 3.6 og 6.2. Resten af studieordningen udgør institutionsdelen. Den fælles del er udarbejdet i fællesskab af nedenstående institutioner, som i et tæt samarbejde har forpligtet sig på at sikre national kompetence og ensartet dispensationspraksis. Denne studieordnings fællesdel er fastlagt af følgende institutioner: Erhvervsakademiet Lillebælt Professionsskolen Metropol Erhvervsakademi Århus Fællesdelen er godkendt af Erhvervsakademiernes uddannelsesnetværk september 2010. Studieordningen i sin helhed er godkendt af Erhvervsakademiet Lillebælt i henhold til institutionens interne godkendelsesprocedurer 20/8-2017 1.1 Uddannelsens formål Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne planlægge, kontrollere og udføre arbejdsopgaver af teknisk faglig karakter inden for laboratorie-, fødevare- og procesområdet. Uddannelsen skal endvidere i overensstemmelse med den teknologiske, videnskabelige og samfundsmæssige udvikling kvalificere den uddannede til selvstændigt at indgå i faglige og tværfaglige samarbejdsrelationer inden for det laboratorie-, fødevare- og procestekniske område, såvel nationalt som internationalt. Mål for læringsudbytte Den uddannede har viden om fysiske og kemiske begreber, principper og deres anvendelse matematiske og statistiske begreber og teorier metoder og praksis inden for kommunikation produktions- og kvalitetsstyringssystemer anvendte statistiske modeller ved analyse- og forsøgsarbejde centrale videnskabsteoretiske begreber 3

Den uddannede inden for studieretningen laboratorieteknologi har tillige viden om: udvalgte kemiske reaktioner og industriel fremstilling af kemiske produkter kvalitative og kvantitative analytiske kemiske metoder membraner, organeller og funktioner i den pro- og eukaryote celle fermenteringsmetoder, produktionsorganismer og produkttyper den teoretiske baggrund for metoder til analyse af biomolekyler Den uddannede inden for studieretningen fødevareteknologi har tillige viden om: fødevarers kvalitet og analysemetoder til bestemmelse heraf fødevarefremstilling og fødevareteknologisk udstyr fødevarebårne sygdomme, fordærvelsesorganismer, mikrobiologiske indikatorer og prøveudtagning hygiejnisk design og krav til rengøring af produktionsudstyr markeds- og forbrugerundersøgelser og patentering Den uddannede kan: anvende matematisk, fysisk og kemisk viden til løsning af praktiske problemstillinger indsamle nødvendig viden til opstilling af forsøgsplaner og statistisk databehandling anvende grundlæggende værktøjer til kvalitets- og produktionsstyring formidle faglig viden mundtlig og skriftligt Den uddannede inden for studieretningen laboratorieteknologi kan tillige: identificere og redegøre for kemiske reaktionstyper vurdere og begrunde valg af analysemetode samt pålidelighed af data opstille hypoteser og drage konklusioner ud fra eksperimentelle data vurdere og udarbejde løsningsforslag til problemstillinger inden for biologisk og kemisk laboratoriearbejde. Den uddannede inden for studieretningen fødevareteknologi kan tillige: vurdere problemstillinger inden for fødevarekvalitet og fødevaresikkerhed, planlægge og anvende praktiske analysemetoder til vurderingen anvende fødevareteknologiske enhedsoperationer samt vurdere de ændringer fødevarekomponenterne undergår ved forarbejdningen anvende udvalgte tilsætningsstoffer, herunder vurdere disses egenskaber begrunde udviklingen i en fermentering opstille og anvende kvalitetsstyringssystemer samt relevant lovgivning til sikring af fødevaresikkerhed og fødevarekvalitet anvende innovative teknikker og metoder i et procesorienteret forløb fra idé til produkt Den uddannede kan: selvstændigt kommunikere forsøg, resultater og vurderinger anvende, vurdere og dokumentere udvalgte styringskoncepter selvstændigt stå for praktisk planlægning af forsøg og forsøgsrækker indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde identificere eget læringsbehov og udvikle egen viden 4

Den uddannede inden for studieretningen laboratorieteknologi kan tillige: relatere teoretisk viden om kemiske reaktioner og analysetekniske metoder til praktisk udførelse reflektere over etiske problemstillinger i relation til laboratoriearbejde Den uddannede inden for studieretningen fødevareteknologi kan tillige: vurdere problemstillinger fra videnskabelige artikler inden for fødevareområdet håndtere analyseresultater og metoder i forhold til indvirkning af produktions- og forarbejdningsprocesser på fødevarers kvalitet håndtere problemstillinger vedrørende valg af procesudstyr og tilsætningsstoffer håndtere og formidle problemstillinger vedrørende fødevarers sikkerhed og holdbarhed 1.2 Titulatur, varighed og bevis Titel Den der har gennemført uddannelsen, har ret til at betegne sig professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi. På engelsk anvendes titlen Bachelor of Chemical and Biotechnical Technology, Food Technology and Process Technology. Professionsbachelorgraden er i henhold til Kvalifikationsrammen for livslang læring indplaceret på niveau 6. Varighed og maksimal studietid Uddannelsen er normeret til 90 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til ét års fuldtidsstudier, jf. 9 i BEK nr. 1047 af 30/6/2016: Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-bekendtgørelsen). Uddannelser, der har en normeret varighed på op til 120 ECTS-point, skal senest være afsluttet inden for et antal år, der svarer til det dobbelte af den normerede uddannelsestid. Øvrige uddannelser skal senest være afsluttet inden for et antal år, der svarer til normeret uddannelsestid plus 2 år. Institutionen kan dispensere fra seneste afslutningstidspunkt, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Bevis Erhvervsakademiet Lillebælt udsteder eksamensbevis for PBaLFP uddannelsen, når uddannelsen er bestået. 1.3 Ikrafttrædelsesdato Denne studieordning træder i kraft den 20. august 2017 og har virkning for studerende, som optages på uddannelsen med studiestart fra og med efteråret 2017. 1.4 Overgangsbestemmelser Studerende, der er indskrevet på tidligere studieordninger, har ret til at færdiggøre uddannelsen efter den oprindelige studieordning, men kan følge uddannelseselementer udbudt efter den nye studieordning. Der afholdes eksamen sidste gang efter studieordningen fra 2016 i 2018. Studerende, der er optaget på tidligere studieordninger, kan ansøge om at færdiggøre uddannelsen efter denne studieordning, såfremt dette kan lade sig gøre indenfor uddannelsens maksimale ECTS-point. Ved fremtidig udstedelse af en ny studieordning, eller ved væsentlige ændringer i denne studieordning, fastsættes overgangsordninger i den nye studieordning. 5

1.5 Studieordningens lovmæssige rammer For uddannelsen gælder seneste version af følgende love og bekendtgørelser: LBK nr 935 af 25/08/2014: Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser LBK nr 1147 af 23/10/2014: Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-loven). BEK nr 1047 af 30/06/2016: Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-bekendtgørelsen). BEK nr 1500 af 02/12/2016: Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser BEK nr 107 af 27/01/2017: Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 114 af 03/02/2015: Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse BEK nr. 1178 af 7/2009 om uddannelsen til professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi Gældende love og bekendtgørelser offentliggøres på www.retsinfo.dk 2. Optagelse på uddannelsen 2.1. Adgangskrav Adgang til uddannelsen forudsætter opfyldelse af adgangskravene som angivet i bilag i Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser 2.2 Optagelsesbetingelser Opfyldelse af adgangskravene i stk. 2.1 er nødvendige, men ikke i sig selv tilstrækkelige for optagelse. Erhvervsakademiet Lillebælt fastsætter og offentliggør nærmere regler for, efter hvilke kriterier ansøgere til professionsbacheloruddannelsen optages, hvis der er flere kvalificerede ansøgere, jf. stk. 2.1. end der er studiepladser til rådighed. Erhvervsakademiet Lillebælt offentliggør sådanne kriterier for udvælgelsen på erhvervsakademiets hjemmeside under hensyntagen til frister krævet af Uddannelses- og Forskningsministeriet. 6

3. Uddannelsens indhold 3.1 Uddannelsens opbygning Uddannelsen kræver beståede uddannelseselementer svarende til en arbejdsbelastning på 90 ECTS. Et fuldtidsstudium i et semester består af uddannelseselementer, herunder praktikophold, svarende til 15 ECTS. Uddannelsen består af obligatoriske uddannelseselementer svarende til 55 ECTS obligatoriske uddannelseselementer, 5 ECTS valgfri uddannelseselementer, 15 ECTS praktik og et afsluttende bachelorprojekt på 15 ECTS. Uddannelseselementer 1. sem 2. sem 3. sem Kerneområder - Fælles Naturvidenskabelige basisfag. 5 ECTS Kerneområder for studieretningen laboratorieteknologi Kerneområder for studieretningen fødevareteknologi Valgfri uddannelseselementer Praktik Forsøgsplanlægning Produktions- og kvalitetsstyring. Virksomhedsforhold Kommunikation Organisk og uorganisk synteseteknik og reaktionsmekanismer Kvalitative og kvantitative analyser Udvikling og optimering af kemiske analysemetoder Cellebiologi, struktur og funktion Produktion og analyse af biomolekyler Fødevarekvalitet Fødevareteknologi. Fødevaremikrobiologi Fødevaresikkerhed Fødevareinnovation 10 ECTS 5 ECTS 5 ECTS 5 ECTS 25 ECTS 25 ECTS 5 ECTS 15 ECTS Afsluttende 15 ECTS eksamensprojekt I alt ECTS (XX ECTS) 30 ECTS 30 ECTS 30 ECTS Den studerende må ikke gennemføre studieaktiviteter af et omfang på mere end de normerede 90 ECTSpoint. Alle uddannelseselementer, inklusiv bachelorprojekt, evalueres og bedømmes. Når bedømmelsen er bestået eller som minimum karakteren 02 er opnået, anses uddannelseselementet for bestået. 7

3.2 Kerneområder Uddannelsens kerneområder udgøres af uddannelseselementer svarende til 55 ECTS, og udgøres af nedenstående studieaktiviteter. Fælles kerneområder Tidsmæssig placering: 1. semester Omfang: 30 ECTS 1) Naturvidenskabelige basisfag. 2) Forsøgsplanlægning. 3) Produktions- og kvalitetsstyring. 4) Kommunikation. 5) Virksomhedsforhold fysiske og kemiske begreber, principper og deres anvendelse, matematiske og statistiske begreber og teorier, metoder og praksis inden for kommunikation, produktions- og kvalitetsstyringssystemer, anvendte statistiske modeller ved analyse- og forsøgsarbejde og centrale videnskabsteoretiske begreber. anvende matematisk, fysisk og kemisk viden til løsning af praktiske problemstillinger, indsamle nødvendig viden til opstilling af forsøgsplaner og statistisk databehandling, anvende grundlæggende værktøjer til kvalitets- og produktionsstyring og formidle faglig viden mundtlig og skriftligt. selvstændigt kommunikere forsøg, resultater og vurderinger anvende, vurdere og dokumentere udvalgte styringskoncepter, selvstændigt stå for praktisk planlægning af forsøg og forsøgsrækker, indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og identificere eget læringsbehov og udvikle egen viden. Studieretning indenfor laboratorieteknologi Tidsmæssig placering: 2. semester Omfang: 25 ECTS Organisk og uorganisk synteseteknik og reaktionsmekanismer. Kvalitative og kvantitative analyser. Udvikling og optimering af kemiske analysemetoder. 8

Cellebiologi, struktur og funktion. Produktion og analyse af biomolekyler. udvalgte kemiske reaktioner og industriel fremstilling af kemiske produkter, kvalitative og kvantitative analytiske kemiske metoder, membraner, organeller og funktioner i den pro- og eukarote celle, fermenteringsmetoder, produktionsorganismer og produkttyper og den teoretiske baggrund for metoder til analyse af biomolekyler. Identificere og redegøre for kemiske reaktioner, vurdere og begrunde valg af analysemetode samt pålidelighed af data, opstille hypoteser og drage konklusioner ud fra eksperimentelle data og vurdere og udarbejde løsningsforslag til problemstillinger inden for biologisk og kemisk laboratoriearbejde. relatere teoretisk viden om kemiske reaktioner og analysetekniske metoder til praktisk udførelse reflektere over etiske problemstillinger i relation til laboratoriearbejde. Studieretning indenfor Fødevareteknologi Tidsmæssig placering: 2. semester Omfang: 25 ECTS Fødevarekvalitet. Fødevareteknologi. Fødevaremikrobiologi. Fødevaresikkerhed. Fødevareinnovation. fødevarers kvalitet og analysemetoder til bestemmelse heraf, fødevarefremstilling og fødevareteknologisk udstyr, fødevarebårne sygdomme, fordærvelsesorganismer, mikrobiologiske indikatorer og prøveudtagning, hygiejnisk design og krav til rengøring af produktionsudstyr og markeds- og forbrugerundersøgelser og patentering. 9

vurdere problemstillinger inden for fødevarekvalitet og fødevaresikkerhed, planlægge og anvende praktiske analysemetoder til vurderingen, anvende fødevareteknologiske enhedsoperationer samt vurdere de ændringer fødevarekomponenterne undergår ved forarbejdningen, anvende udvalgte tilsætningsstoffer, herunder vurdere disses egenskaber, begrunde udviklingen i en fermentering, opstille og anvende kvalitetsstyringssystemer samt relevant lovgivning til sikring af fødevaresikkerhed og fødevarekvalitet og anvende innovative teknikker og metoder i et procesorienteret forløb fra idé til produkt. vurdere problemstillinger fra videnskabelige artikler inden for fødevareområdet, håndtere analyseresultater og metoder i forhold til indvirkning af produktions- og forarbejdningsprocesser på fødevarers kvalitet, håndtere problemstillinger vedrørende valg af procesudstyr og tilsætningsstoffer og håndtere og formidle problemstillinger vedrørende fødevarers sikkerhed og holdbarhed. 3.3 Obligatoriske uddannelseselementer Uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer består af studieaktiviteter svarende til 55 ECTS, og udgøres af nedenstående elementer. Specialefaglig matematik og fysisk kemi Kerneområde: Naturvidenskabelige basisfag. Tidsmæssig placering: 1. semester Omfang: 5 ECTS Matematik: Løsning og bearbejdning af relevante faglige ligninger og andre matematiske udtryk, differential- og integralregning, anvendelse af regneark. Fysisk kemi: Aktivitet som begreb, elektrokemi, reaktionskinetik, termodynamiske ligevægte forståelse for grundlæggende matematiske begreber og teorier forståelse for grundlæggende begreber inden for databehandling regnearks opbygning og muligheder og forståelse for fysisk-kemiske begreber, principper og anvendelse beskrive og vurdere simple problemstillinger inden for naturvidenskab vha. matematik opskrive, bearbejde og anvende simple matematiske modeller anvende regneark til løsning af matematiske problemstillinger anvende fysisk-kemisk håndbogslitteratur 10

anvende den fysik-kemiske forståelse i forbindelse med læsning af original litteratur og metodeforskrifter anvende relevante teoretiske modeller til forudsigelse og forklaring af eksperimentelle data formidle fysisk-kemiske problemstillinger til andre i organisationen Udprøves: 1. semester: Fysisk kemi eksamen Virksomhedsforhold organisation, ledelse og samarbejde Kerneområde: Virksomhedsforhold Tidsmæssig placering: 1. semester Omfang: 5 ECTS Organisationsstruktur - Klassiske og moderne organisationsformer. Organisationens samspil med omverdenen, herunder arbejdsmarkedsforhold, arbejdsmiljøforhold og lovpligtige krav til kvalitetssikring. Grupper og uformel struktur, organisationskultur, beslutningsprocesser, forandringsprocesser, Individet i organisationen, kommunikation i organisationer, Konfliktløsning og samarbejde, herunder roller, værdier, holdninger, motivation. Ledelsesopgaver teorier og metoder indenfor klassiske og moderne organisationsformer samspillet mellem organisationen og det omgivende samfund og forståelse for behov, rammer for samt indhold i de forskellige former for kommunikation i virksomheden ledelsesopgaver formidle problemstillinger og løsningsmodeller i organisationen, herunder konfliktløsning og samarbejde, samt vurdere principper for en organisations strukturelle opbygning samt beslutnings- og forandringsprocesser håndtere teoretiske og praktiske problemstillinger i forbindelse med beslutnings- og forandringsprocesser håndtere de faktorer, der har indflydelse på medarbejdertrivsel og samarbejde mellem individer i en organisation Udprøves: 1. semester: Prøve i Virksomhedsforhold organisation -ledelse og samarbejde samt Produktions- og Kvalitets-styring 11

Produktions- og kvalitetsstyring Kerneområde: Produktions- og kvalitetsstyring. Tidsmæssig placering: 1. semester Omfang: 5 ECTS Produktionsstrategi og produktionsformer. Planlægning og styring i produktion, eksempler på koncepter og værktøjer herunder LEAN. Kvalitet som begreb og kvalitetsstyring generelt, herunder kvalitetsværktøjer. Kvalitetsstyringssystemer anvendt i produktion og laboratorier. Kvalitetssikringsprocedurer, herunder certificering, akkreditering og audits. Validering delelementer i processen ved implementering af kvalitetsstyringssystemer og forståelse for styringssystemer i produktionen og laboratorier anvende grundlæggende elementer i kvalitetsstyring og de mest anvendte kvalitetsstyringssystemer i produktion og laboratorier i praksis anvende validering som redskab i kvalitetssikring anvende, vurdere og dokumentere udvalgte styringskoncepter og de tilhørende værktøjer i en praksisnær sammenhæng selvstændigt indgå i opbygning og vedligeholdelse af kvalitetsstyringssystemer Udprøves: 1.semester: Prøve i Virksomhedsforhold organisation -ledelse og samarbejde samt Produktions- og kvalitets-styring Kommunikation, formidling og videnskabsteori Kerneområde: Kommunikation. Tidsmæssig placering: 1. semester Omfang: 5 ECTS Grundlæggende teori inden for: Kommunikationsteori og kommunikationsmodeller Formidlingsteknikker, mundtlig og skriftlig, formidling af faglig viden i forskellige sammenhænge. skabsteori, herunder introduktion til videnskabsteoretiske hovedretninger og paradigmer samt etik. Forskningsmetoder, herunder kvantitative og kvalitative forskningsmetoder samt IMRAD. og informationssøgning, indsamling og bearbejdning af viden, herunder litteratursøgning. Kildekritik 12

centrale videnskabsteoretiske begreber grundlæggende elementer i forskningsmetodik og etik teori, metoder og praksis indenfor kommunikation formidle faglig viden forståeligt og klart anvende kommunikation hensigtsmæssigt i forhold til forskellige målgrupper foretage informationssøgning og kritisk anvendelse af kildemateriale opponere/give konstruktiv feed-back til andres arbejde anvende etisk analysemodel identificere eget læringsbehov og udvikle egen viden. kommunikere faglige problemstillinger selvstændigt og i samarbejde med andre Udprøves: 1. semester ved prøven i Kommunikation, formidling og videnskabsteori Grundlæggende forsøgsplanlægning Kerneområde: Forsøgsplanlægning. Tidsmæssig placering: 1. semester Omfang: 5 ECTS Grundlæggende statistik på normalfordelte variable, Statistiske analyser med hovedvægt på opstilling af hypoteser og resultat-vurdering. Forstyrrende parametre, randomisering af forsøg, usikkerhedsberegning, Begrebsafklaring. Opstilling af usikkerhedsbudget efter GUM-metoden, Forsøgsplanlægning. Forberedelse: Opgaveanalyse, reagenser/agenser, kvalitetssikring, sikkerhed, forsøgets faktorer og forstyrrende parametre, matematisk model. Forsøgsplaner: Hvilke målinger med hvilket måleudstyr, usikkerhed, forsøgsmatrice, oprydning efter forsøg, estimering af tidsforbrug, klargøring af dokumentation. Præsentation af resultater, projektstyring, Gantt-kort, opfølgning. normalfordelte variable og statistiske testtyper på normalfordelte variable delelementer i usikkerhedsberegning og forståelse for god forsøgsplanlægning anvende hypoteser og drage konklusioner på statistiske tests på normal fordelte variable anvende usikkerhedsbudget for måleresultater 13

opstille forsøgsplaner i forbindelse med analyse- og forsøgsarbejde herunder indsamle nødvendig viden selvstændigt stå for praktisk planlægning af forsøg og forsøgsrækker selvstændigt opstille budgetter og planer for anvendelse af ressourcer i forbindelse med analyse- og forsøgsarbejde Udprøves: 1. semester ved prøven, Grundlæggende forsøgsplanlægning og statistisk forsøgsplanlægning Statistisk forsøgsplanlægning Kerneområde: Forsøgsplanlægning. Tidsmæssig placering: 1. semester Omfang: 5 ECTS Anvendt statistik indenfor specialerne: Statistisk Proces Control (SPC), Én-, to- og flersidet variansanalyse, blokforsøg, reducerede forsøgsplaner (screeningsforsøg), Lineær regressionsanalyse, tests i binomialfordeling (sensorisk analyse), tests i Poissonfordeling (mikrobiologiske kimtal), ikke parametriske test. Kemometri. Statistisk forsøgsplanlægning - som i grundlæggende forsøgsplanlægning suppleret med: opstilling af hypotese, valg af forsøgsstruktur, dimensionering, metode til resultatbearbejdning. anvendte statistiske modeller og tilhørende analyse- og forsøgsarbejde indenfor et bredt udsnit af studieretningsområderne kemometri som værktøj til dataanalyse og forståelse for anvendte statistiske modeller ved analyse-og forsøgsarbejde indenfor eget studieretningsområde og forståelse for statistisk forsøgsplanlægning opstilling af hypoteser, dimensionering af forsøg og tolkning af resultater medvirke ved valg af og anvendelse af tilgængeligt software til statistiske beregninger indgå i vurdering af forsøgsresultater ud fra en statistisk synsvinkel selvstændigt opstille statistiske hypoteser og tilhørende dimensionerede forsøgsplaner indenfor et eller flere af studieretningerne ud fra given problemformulering selvstændigt stå for praktisk planlægning af statistiske forsøg og forsøgsrækker 14

selvstændigt præsentere forsøg, resultater og vurderinger Udprøves: 1. semester, ved prøven, Grundlæggende forsøgsplanlægning og statistisk forsøgsplanlægning Studieretning indenfor laboratorieteknologi: Organisk kemi Kerneområde: Organisk og uorganisk synteseteknik og reaktionsmekanismer. Tidsmæssig placering: 2. semester Omfang: 5 ECTS Udvalgte funktionelle grupper i organisk kemi, samt deres reaktioner. Fremstilling af udvalgte organiske forbindelser, foreslå synteseveje og reagenser for synteser i flere trin, begreberne carbocationer og carbanioner. Reaktionstyperne addition, elimination, substitution og omlejring samt reaktionsmekanismerne SN1, SN2, E1 og E2. Enhedsoperationer i et synteselaboratorium. Karakterisering af udvalgte synteseprodukter. Udvalgte kemiske reaktioner, reaktionshastighed og ligevægte udvalgte kemiske reaktioner industriel fremstilling af organiske produkter identificere og redegøre for forskellige reaktionstyper selvstændigt analysere eksperimentel syntesekemi herunder de anvendte enhedsoperationer og karakterisering vurdere forløbet af udvalgte kemiske reaktioner forstå, beskrive og vurdere synteseveje og reagenser for organiske synteser i flere trin håndtere komplekse organiske synteser på baggrund af en teoretisk viden om organiske reaktioner og reaktionsmekanismer Udprøves: 2 semester ved eksamen i Kemiteknologisk projekt Studieretning indenfor laboratorieteknologi: Kemisk analyseteknik Kerneområde: Kvalitative og kvantitative analyser. Udvikling og optimering af kemiske analysemetoder. Tidsmæssig placering: 1. semester Omfang: 5 ECTS 15

Separationsmetoder: væskechromatografi, gaschromatografi, kapillar. Detektionsmetoder: UV-VIS spektrofotometri, fluorometri, massespektrometri (MS) atomabsorptionsspektrofotometri, inductively coupled plasma (ICP), infrarød spektrofotometri (IR), nuclear magnetic resonance spectroscopy (NMR). Kvalitativ og kvantitativ analyse: Kalibreringsmetoder, parametre, begreber og termer til beskrivelse af analysemetoders egnethed. Metodeudvikling og optimering: Procedurer til systematisk metodeudvikling Optimering af chromatografiske separationer og forståelse for principper, apparaturopbygning, anvendelsesområder og fejlkilder ved et bredt udsnit af analytisk kemiske metoder. Og forstået den almindelige terminologi inden for udvalgte metoder med henblik på rapportskrivning og læsning af litteratur mundtligt og skriftligt formidle analyseresultater på en klar og terminologisk korrekt måde analysere og vurdere kvalitativ og/eller kvantitativ analyse i forbindelse med udvalgte metoder. vurdere og begrunde pålideligheden af data vurdere og begrunde valg af metode relatere viden om udvalgte metoder til andre analysetekniske metoder både inden for det kemiske og biokemiske område tolke eksperimentelle analytiske data og drage relevante konklusioner identificere eget læringsbehov og udvikle egen viden inden for kemisk analyseteknik Udprøves: 2 semester ved eksamen i Kemiteknologisk projekt Studieretning indenfor laboratorieteknologi: Cellebiologi Kerneområde: Cellebiologi, struktur og funktion. Tidsmæssig placering: 2. semester Omfang: 5 ECTS Cellens organeller, membranstruktur og transport over membraner Mitokondriestruktur og funktioner, intracellulær proteinsortering og vesikeltransport Kromosomstruktur og organisering, cellekommunikation og signaltransduktion Eksempler på eksperimentelt arbejde udført på celleniveau organisering og forståelse for funktion af membraner og organeller i den pro- og eukaryote celle 16

cellecyklus og principper for cellecyklusregulering regulering af membranfunktioner og intracellulære processer vurdere problemstillinger ved praktiske eksperimenter på cellulært niveau vurdere eksperimentelt opnåede resultater i forhold til cellulære og cellemolekylære funktioner og mekanismer indgå fagligt og tværfagligt i problemstillinger vedrørende forskning på cellulært niveau Udprøves: 2 semester ved eksamen i Bioteknologisk projekt Studieretning indenfor laboratorieteknologi: Bioproduktion Kerneområde: Produktion og analyse af biomolekyler. Tidsmæssig placering: 2. semester Omfang: 5 ECTS Fermenteringsmetoder samt styring og regulering af produktionsprocessen. Organismetyper herunder genmodificerede organismer, produkttyper og deres anvendelse. Upstreamprocesser, herunder selektion og opbevaring af produktionsorganismen. Downstreamprocesser, herunder oprensning og karakterisering af produkt. Miljømæssige aspekter ved brug af GMO til bioproduktion. fermenteringsmetoder, produktionsorganismer og produkttyper. up- og downstreamprocesser ved bioproduktion. og forståelse for de mulige miljømæssige risici ved anvendelse af GMO. analysere og vurdere praksisnære problemstillinger indenfor produktion af biomolekyler ved hjælp af mikroorganismer og cellekulturer, samt opstille og begrunde forslag til disse problemstillingers løsning indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde om løsning af problemstillinger indenfor produktion af biomolekyler Udprøves: 2 semester ved eksamen i Bioteknologisk projekt 17

Studieretning indenfor laboratorieteknologi: Analyse af biomolekyler Kerneområder: Kvalitative og kvantitative analyser. Produktion og analyse af biomolekyler. Tidsmæssig placering: 2. semester Omfang: 5 ECTS Fremstilling af rekombinant protein, teknikker til oprensning af DNA, RNA og protein, teknikker til karakterisering af DNA og RNA som fx PCR, probning/hybridisering og sekventering, teknikker til karakterisering af protein som fx elektroforese og proteinsekventering, enzymbaserede assays til detektion af biomolekyler. Detektion på basis af antigen-antistof reaktioner, DNA-chip teknologien og dens anvendelsesmuligheder. Anvendelse af molekylærbiologiske metoder til fx screening af sygdomme og indenfor retsgenetikken muligheder og etiske problemstillinger og forståelse for den teoretiske baggrund for metoder til analyse af biomolekyler analysemetoder på DNA-, RNA- og proteinniveau og til at reflektere over anvendelsen af celle- og molekylærbiologiske analysemetoder og til at reflektere over muligheder og etiske problemstillinger i relation til anvendelse af genteknologisk baserede analysemetoder vurdere analyseresultater vurdere problemstillinger vedrørende celle- og molekylærbiologiske teknikker og deres anvendelse indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde vedrørende celle- og molekylærbiologiske teknikker og deres anvendelse Udprøves: 2 semester ved eksamen i Bioteknologisk projekt Studieretning indenfor fødevareteknologi: Fødevarekvalitet og kvalitetsmåling Kerneområde: Fødevarekvalitet. Tidsmæssig placering: 2. semester Omfang: 5 ECTS Kvalitet som begreb og typer af kvalitet, herunder fysiske og kemiske kvalitet. ernæringsmæssigkvalitet, sensorisk kvalitet, hygiejnisk og holdbarhedsmæssig kvalitet. Forskellige fødevaregruppers typer af kvalitet, faktorer der påvirker fødevarekvalitet. 18

Metoder til vurdering af fødevarekvalitet, herunder sensoriske bedømmelser, kemiske analysemetoder, fysiske analysemetoder. ernæringsmæssig og sensorisk kvalitet fødevarers kvalitetsændringer i relation til fysiske forhold fødevarers kvalitetsændringer i relation til kemiske ændringer praktiske analysemetoder til bestemmelse af fødevarers kvalitet fødevarers hygiejniske holdbarhedsmæssige kvalitet planlægge og anvende praktiske analysemetoder til bestemmelse af fødevarekvalitet vurdere problemstillinger vedr. den ernæringsmæssige og den sensoriske kvalitet, og herudfra vælge relevante løsningsmodeller kommunikere problemstillinger indenfor fødevarekvalitet til andre i organisationen vurdere problemstillinger fra videnskabelige artikler samt vælge og begrunde relevant løsningsmode anvende viden om fødevarers kvalitet i relation til analyseresultater og metoder drage relevante konklusioner i forhold til distribueringen til slutforbrugeren håndtere tilrettelæggelse og gennemførelse af kvalitetsmålinger af råvarer, færdige produkter eller t en proceslinje Udprøves: 2. semester ved eksamen i Fødevare kvalitet og sikkerhed Studieretning indenfor fødevareteknologi: Fødevareteknologi 1 Kerneområder: Fødevareteknologi. Fødevareinnovation Tidsmæssig placering: 2. semester Omfang: 5 ECTS Varmebehandling, tørring, køling/frysning, bestråling, separationsprocesser, mixing, Forarbejdningernes indflydelse på næringsindhold, emballering og pakningsgasser. Fødevaregruppers fremstillingsteknologi relateret til funktionel kvalitet udstyr til hhv. varmebehandling, tørring, køling/frysning, bestråling, separationsprocesser, mixing teorien bag de udvalgte fødevareteknologiske processer emballering og pakningsgasser 19

teorien bag forskellige fødevaregruppers fremstillingsteknologi anvende fødevareteknologiske enhedsoperationer vurdere de ændringer fødevarekomponenterne undergår ved forarbejdningen kommunikere med andre i organisationen om problemstillinger indenfor emballering vurdere mulige processers indflydelse på fødevarers egenskaber håndtere problemstillinger ved valg af procesudstyr til fremstilling af forskellige fødevarer Udprøves: 2 semester ved eksamen i Fødevare teknologi og innovation Studieretning indenfor fødevareteknologi: Fødevareteknologi 2 Kerneområder: Fødevareteknologi. Fødevareinnovation Tidsmæssig placering: 2. semester Omfang: 5 ECTS Tilsætningsstoffer (herunder stabilisatorer, emulgatorer, konserveringsstoffer, farve- og aromastoffer, enzymer). Fermentering/Positiv Mikrobiologi og overblik over mulighederne for brug af tilsætningsstoffer. teorien bag fermenteringer. moderne teknologier til fremstilling af fødevarer. vurdere egenskaberne for emulgatorer, stabilisatorer, konserveringsstoffer, farvestoffer, smags- og aromastoffer samt enzymer. begrunde udviklingen i en fermentering samt de forhold som kan påvirke fermenteringen. anvende udvalgte tilsætningsstoffer i praksis. håndtere problemstillinger ved valg af tilsætningsstoffer vurdere virkningen af ændringer i fysisk/kemiske forhold i en fermentering. vurdere problemstillinger udfra videnskabelige artikler og herudfra vælge og begrunde relevant løsningsmodel Udprøves: 20

2 semester ved eksamen i Fødevare teknologi og innovation Studieretning indenfor fødevareteknologi: Fødevaremikrobiologi Kerneområde: Fødevaremikrobiologi. Tidsmæssig placering: 2. semester Omfang: 5 ECTS Mikrobiel forekomst i fødevarer (bakterier, gær, skimmelsvampe, virus og parasitter) Fødevarebårne patogener: sygdomsbillede, resistens, hyppighed, spredning, epidemiologi, udbrudsopklaring, typebestemmelse m.m. Mikrobiologiske analysemetoder (traditionelle, PCR, rt-pcr, immunologiske metoder m.fl.). Validering af nye metoder (fx NordVal, Afnor) Anvendelse og krav til indikatororganismer (konventionelle og alternative). Mikrobiologiske kriterier (herunder Mikrobiologiforordningen). Vurdering af kimtal fødevarebårne sygdomme og epidemiologiske aspekter validering af nye analysemetoder herunder analyseparametre som sensitivitet og specificitet betydningen af anvendelsen af indikatorer for forekomst af patogene mikroorganismer og forståelse for anvendelse af indikatorer for forekomst af patogene mikroorganismer vurdere fødevarer ud fra mikrobiologiske kriterier vurdere hvordan vækst af uønskede mikroorganismer kan styres vurdere mikrobiologiske analysemetoder mht. bl.a. omkostninger, tidsforbrug og svartid anvende mikrobiologiske metoder til vurdering af fødevarekvalitet tilegne sig viden om nye metoder til mikrobiologisk vurdering af fødevarer og deltage i indkøring af d et laboratorium Udprøves: 2. semester ved eksamen i Fødevare kvalitet og sikkerhed Studieretning indenfor fødevareteknologi: Fødevaresikkerhed og lovgivning Kerneområde: Fødevaresikkerhed. Tidsmæssig placering: 2. semester Omfang: 5 ECTS Parametre: fremmedlegemer, medicinrester, pesticidrester, toxiner og uønskede bakterier (kort opsummering), hygiejne i fødevareproduktion, GMP og RPR, sporbarhed. Krav til procesudstyr, relevante standarder, hygiejnisk design, materialer, overflader og 21

samlinger/svejsninger. Rengøring og desinfektion, metoder og krav til rengørings- og desinfektionsmidler. Styring af fødevaresikkerhed, egenkontrol, HACCP efter ISO 22000, BRC og IFS. Risikovurdering, risikofaktoranalyse, udpegning af kritiske kontrolpunkter (CCP), overvågning af CCP, dokumentation, audit, lovgivning, danske love og bekendtgørelser, EU-forordninger krav til sporbarhed ved produktion de krav, der stilles til udstyr i forbindelse med hygiejnisk produktion af fødevarer de krav, der er til rengøring af produktionslokaler og udstyr indgå i faglige diskussioner og formidling af problemstillinger vedrørende fødevaresikkerhed opstille et egenkontrolprogram udarbejde og anvende et HACCP-system i forbindelse med en konkret produktion anvende eksisterende love (nationale og EU) for en given fødevare og produktion heraf gennemføre en risikofaktoranalyse for fysiske, kemiske og biologiske risici ved produktionen gennemføre en intern audit Udprøves: 2. semester ved eksamen i Fødevare kvalitet og sikkerhed Semesterinddelt oversigt over ECTS-fordeling på uddannelsen Uddannelseselementer fordelt på semestre 1. sem 2. sem 3. sem 4. sem 5. sem 6. sem 7. sem Kerneområder og obligatoriske elementer Kerneområde - Naturvidenskabelige basisfag. 5 Specialefaglig matematik og fysisk kemi X 5 Kerneområde - Forsøgsplanlægning. 10 Grundlæggende forsøgsplanlægning X 5 Statistisk forsøgsplanlægning X 5 Kerneområde - Produktions- og kvalitetsstyring. 5 E C T S 22

Produktions- og kvalitetsstyring X 5 Kerneområde - Kommunikation. 5 Kommunikation, formidling og videnskabsteori X 5 Kerneområde - Virksomhedsforhold 5 Virksomhedsfor hold organisation, ledelse og samarbejde X 5 Studieretning indenfor laboratorieteknologi: Kerneområde - Organisk og uorganisk synteseteknik og reaktionsmekanismer. 5 Organisk kemi 5 5 Kerneområde - Kvalitative og kvantitative analyser Kerneområde - Udvikling og optimering af kemiske 10 analysemetoder. Kerneområde - Produktion og analyse af biomolekyler. Kemisk analyseteknik X 5 Analyse af biomolekyler X 5 Kerneområde - Cellebiologi, struktur og funktion. 5 Cellebiologi X 5 Kerneområde - Produktion og analyse af biomolekyler. 5 Bioproduktion X 5 Studieretning indenfor fødevareteknologi Kerneområde - Fødevarekvalitet. 5 Fødevarekvalitet og X 5 kvalitetsmåling Kerneområde Fødevareteknologi. 10 Fødevareinnovation Fødevareteknologi 1 Fødevare teknologi 2 X 5 X 5 23

Kerneområde - Fødevaremikrobiologi. 5 Fødevaremikrobiologi X 5 Kerneområde Fødevaresikkerhed. 5 Fødevaresikkerhed og lovgivning X 5 Valgfrie uddannelseselementer 5 Valgfag X 5 Praktik og afsluttende eksamensprojekt X Praktikforløb og X projekt 15 Afsluttende X eksamensprojekt 15 I alt 30 30 30 90 3.4 Valgfri uddannelseselementer Uddannelsens valgfri uddannelseselementer består af studieaktiviteter svarende til 5 ECTS, Der er udbudt nedenstående valgfri uddannelseselement. Valgfrit uddannelseselement for studieretningen laboratorieteknologi: Kemisk analyseteknik 5 ECTS Faget indeholder et eller flere af følgende elementer: En validering/verificering af en analyseforskrift, udarbejdelse af en analysemetode. Organisk eller uorganisk syntese, kvantificering/kvalificering ved hjælp af teknikker fra faget analyseteknik, teoretisk projekt relateret til laboratoriearbejde. og forståelse Den studerende har: viden og forståelse for forsøgsplanlægning i praksis viden og forståelse for dimensionering af forsøg i praksis indsamle nødvendig viden til opstilling af en forsøgsplan opstille hypoteser og drage konklusioner ud fra opnåede resultater i praksis forstå og vurdere forsøgsresultater opnået i praksis tolke forsøgsresultater og drage relevante konklusioner selvstændigt, eller i samarbejde med andre, stå for den praktiske planlægning af og udførelse af laboratoriearbejdet relatere viden fra opnåede forsøgsresultater til lignende forsøg 24

Tidsmæssig placering: 2 semester. Prøver: 2 semester ved eksamen i Kemiteknologisk projekt Valgfrit uddannelseselement for studieretningen fødevareteknologi Projektledelse og produktudvikling 5 ECTS Produktudviklingsprocesser og dens faser i fødevareindustrien Herunder: indsamling. Lovgivning, herunder mærkning. Idéskabelse, idéudvikling og idévurdering. Konceptudvikling. Projektstyring og projektledelse. Økonomi. Produktets livscyklus. Patentering. og forståelse Den studerende har: viden om principper, der muliggør inddragelse af resultater fra markeds- samt forbrugeranalyser i innovationsprocessen viden om introduktionsniveau til patentering anvende teknikker/metoder, der er tilknyttet processerne idéskabelse og idéudvikling, konceptudvikling samt produktudvikling formidle sin faglige viden på tværs i organisationen anvende teoretisk viden i et procesorienteret forløb fra idé til produkt foretage relevant informationssøgning vedr. lovgivning og mærkning håndtere problemstillinger, der er relateret til idéskabelse og idéudvikling, konceptudvikling samt produktudvikling på tværs af faggrænser Tidsmæssig placering: 2. semester Prøver: 2 semester ved eksamen i Fødevare teknologi og innovation 25

3.5 Praktik PBaLFP er et selvstændigt afrundet forløb, der omfatter både teori og praktik. Praktikken skal i samspil med uddannelsens teoretiske dele styrke den studerendes læring og bidrage til opfyldelsen af uddannelsens mål for læringsudbytte. I praktikken arbejder den studerende med fagligt relevante problemstillinger og opnår kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Den studerende søger selv aktivt praktikplads hos en eller flere private eller offentlige virksomheder, og Erhvervsakademiet Lillebælt sikrer rammerne om praktikforløbet. Praktikopholdet er ulønnet. Praktik Tidsmæssig placering: 3. semester Omfang: 15 ECTS Formålet med praktikken er, at den studerende opnår praktiske erfaringer med professionen som supplement til den teoretiske undervisning på uddannelsen professionens og fagområdets praksis og anvendte teori og metode og kan reflektere over denne viden og dens anvendelse anvende fagområdets metoder og redskaber vurdere teoretiske og praksisnære problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller vurdere og håndtere komplekse arbejdssammenhænge, herunder vælge og begrunde relevante løsningsmodeller identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden Udprøvning og bedømmelse: Udprøves via skriftlig rapport som bedømmes efter 7 trins skalaen. 3.5.1. Regler for praktikkens gennemførelse Krav til de involverede parter Praktikvirksomheden stiller en kontaktperson til rådighed for den studerende i praktikperioden. Kontaktpersonen udformer i samarbejde med den studerende en praktikaftale, hvoraf det fremgår, hvilke opgaver, den studerende skal arbejde med i praktikperioden. Opgaverne skal tilgodese læringsmålene for praktikken. Ved tilrettelæggelsen af praktikken skal der tages hensyn til den studerendes forudsætninger og forkundskaber. Praktikaftalen fremsendes til uddannelsesinstitutionen til godkendelse. Erhvervsakademiet Lillebælt har for PBaLFP uddannelsen udpeget et antal praktikvejledere, hvoraf en fungerer som sparringspartner for den studerende under hele praktikforløbet, og som endvidere også fungerer som eksaminator for praktikrapporten. 26

Efter praktikopholdet er afsluttet afvikler Erhvervsakademiet Lillebælt en elektronisk evaluering af praktikforløbet, som både studerende og virksomhed deltager i. Skematisk fremstilling af krav til de involverede parter Studerende Virksomhed Erhvervsakademiet Lillebælt Ansøger om praktikplads Stiller kontaktperson til rådighed for praktikant Sikrer rammer Udpeger praktikvejleder Studerende og virksomhed udarbejder en praktikaftale, der tager højde for læringsmålene Drøfter aftalen med den studerende Godkender indsendte praktikaftaler, der opfylder krav Studerende og virksomhed samarbejder på praktikopholdet Kontaktperson og praktikvejleder bistår den studerende undervejs i praktikopholdet (Udarbejder praktikrapport) Deltager i evaluering af praktikopholdet Deltager i evaluering af praktikanten og praktikopholdet (Deltager i eksamen) (Afvikler eksamen) 3.6 Krav til det afsluttende projekt Det afsluttende projekt på PBaLFP uddannelsen skal dokumentere den studerendes forståelse af praksis og centralt anvendt teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling, der tager udgangspunkt i en konkret opgave inden for uddannelsens område. Problemstillingen, der således skal være central for uddannelsen og erhvervet, formuleres af den studerende eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Erhvervsakademiet Lillebælt godkender problemstillingen. Eksamen i det afsluttende projekt afvikles som en ekstern prøve, som sammen med prøven efter praktikken og uddannelsens øvrige prøver skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Prøven består i et skriftligt projekt og en mundtlig del, hvor der gives én samlet karakter. Prøven kan først finde sted efter, at den afsluttende prøve i praktikken og uddannelsens øvrige prøver er bestået. 27

For yderligere information om det afsluttende eksamensprojekt henvises til studieordningens afsnit om: Beskrivelse af udprøvning af uddannelseselementer Afsluttende eksamensprojekt/bachelorprojekt Omfang: 15 ECTS Tidsmæssig placering: 3. semester Formål: skal dokumentere den studerendes forståelse af og evne til at reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling. Læringsmålene er de samme som for uddannelsen Bedømmelse: Ekstern prøven med én samlet karakter for det afsluttende eksamensprojekts skriftlige og mundtlige del. Om eksamen: Den mundtlige eksamination er på 45 min. 3.6.1 Hvad betyder formulerings- og staveevner for bedømmelsen Ved bedømmelse af [det afsluttende projekt/bachelorprojektet] indgår den studerendes stave- og formuleringsevne i bedømmelsesgrundlaget, uanset hvilket sprog projektet er skrevet på, idet det faglige indhold dog vægter tungest, jf. eksamensbekendtgørelsen 35, stk. 4 3.7 Undervisnings- og arbejdsformer Der er flere forskellige undervisnings- og arbejdsformer på Erhvervsakademiet Lillebælt. Eksempelvis forelæsninger, casearbejde, virksomhedsprojekter, mindre opgaver, praktiske og teoretiske øvelser, laboratoriearbejde, mundtlige oplæg, hjemmearbejde, ekskursioner og lignende. Undervisningen kan endvidere være temaorienteret, såvel som opdelt i forskellige fag. Formålet med arbejdsformerne er, at de studerende, gennem den af uddannelsen valgte fremgangsmåde, tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer indenfor uddannelsens kerneområder, og at den studerende endvidere anvender disse i overensstemmelse med læringsmålene for uddannelsen. Den nærmere beskrivelse af læringsforløb, dvs. mål, indhold, struktur, arbejdsformer osv. er at finde i Lektionsplaner, der foreligger på Fronter. 3.8 Differentieret undervisning Differentieret undervisning finder anvendelse i det omfang det er relevant. 3.9 Studiesprog PBALFP uddannelsen er en dansksproget uddannelse, hvorfor hovedparten af undervisningen udbydes på dansk. Nogle uddannelsesmoduler eller dele heraf kan dog blive gennemført på engelsk, og der stilles krav om, at de studerende skal kunne gennemføre disse. Det vil sige, at de studerende skal kunne læse tekster på engelsk, deltage aktivt i engelsksproget undervisning, samt skrive og fremlægge opgaver og projekter på engelsk. Uddannelseselementer der udbydes på engelsk, eksamineres på engelsk 28

4. Internationalisering 4.1 Obligatorisk studietur Der indgår ikke obligatorisk studietur på uddannelsen. 4.2 Uddannelse i udlandet Alle fuldtidsuddannelser på Erhvervsakademiet Lillebælt skal være tilrettelagt, så den studerende inden for den normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet. På PBaLFP kan følgende uddannelseselementer gennemføres i udlandet: Praktikophold Uddannelseselementer taget som del af et udlandsophold kan meriteres til uddannelsen, såfremt de opfylder de indholdsmæssige og niveaumæssige krav beskrevet i denne studieordning. Erhvervsakademiet Lillebælt skal modtage og nå at godkende ansøgningen om meritering, inden udlandsopholdet påbegyndes. Afgørelsen træffes på baggrund af en faglig vurdering. Den studerende forpligter sig ved forhåndsgodkendelsen af et studieophold til at kunne dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte uddannelseselementer efter endt studieophold. Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelsen give samtykke til, at institutionen efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger. Et meriteret uddannelseselement anses for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne for den pågældende uddannelse. 4.3 Aftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner om parallelforløb Der foreligger ikke nogen aftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner om parallelforløb. 5. Prøver og eksamen på uddannelsen 5.1 Generelle regler for eksamen For prøver og eksamen på Erhvervsakademiet Lillebælt gælder reglerne i BEK nr 1500 af 02/12/2016: Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser og BEK nr. 114 af 03/02/2015: Bekendtgørelsen om karakterskala og anden bedømmelse. Derudover gælder den senest offentliggjorte version af Erhvervsakademiet Lillebælt Regler for afholdelse af prøver for fuldtidsuddannelserne ved Erhvervsakademiet Lillebælt Denne findes på eal.dk Begyndelse på et uddannelseselement, semester mv. er samtidig tilmelding til de tilhørende prøver. Afmelding kan ikke finde sted. 5.2 Beskrivelse af udprøvning af uddannelseselementer I det følgende gives et overblik over prøver og eksaminer på PBaLFP uddannelsen. Krav til og detaljer om de enkelte prøver, herunder eksamensperiode, formalia og anvendelse af hjælpemidler, offentliggøres i Eksamenskataloget på Fronter. Den studerende kan udprøves i flere uddannelseselementer ved samme prøve, og hver enkelt prøve vil fremgå med en samlet karakter på eksamensbeviset. Se eventuelt også nedenstående skema for prøvernes tidsmæssige placering. 29