PB i laboratorieteknologi eller fødevareteknologi

Transkript

1 PB i laboratorieteknologi eller fødevareteknologi -vi foreslår navneændring. Lise Rask Laborantuddannelsen og Professionsbachelor i Laboratorieteknologi

2 Laborantuddannelsen og Professionsbachelor i Laboratorieteknologi Fællessemesteret Fagområder: Uddannelseselementer, der er fælles for de studerende, tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 30 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1:1. 1) Naturvidenskabelig basis: fagområdet indeholder - anvendt matematik og fysisk kemi - anvendt statistik og planlægning af forsøg Side 2

3 Laborantuddannelsen og Professionsbachelor i Laboratorieteknologi Fællessemesteret 2) Kvalitetssikring og forsøgsplanlægning: Fagområdet indeholder - produktions- og kvalitetsstyring - statistisk forsøgsplanlægning. 3) Kommunikation og Virksomhedsforhold: Fagområdet indeholder - kommunikation og videnskabsteori, - Virksomhedsforhold (navnene er kortet ned i den nye nationale studieordning ) Side 3

4 Laborantuddannelsen og Professionsbachelor i Laboratorieteknologi Studieretninger, 2. semester Uddannelsen er tilrettelagt med følgende studieretninger, hvoraf den studerende vælger én. Hver studieretning omfatter 30 ECTS-point: 1) Laboratorieteknologi tilrettelægges inden for følgende fagområde(r), der er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1. Bioteknologi: Fagområdet indeholder cellebiologi, bioproduktion og analyse af biomolekyler. Kemiteknologi: Fagområdet indeholder organisk kemi og kemisk analyseteknik Side 4

5 Laborantuddannelsen og Professionsbachelor i Laboratorieteknologi Nationale uddannelseselementer, 1. og 2. semester Uddannelseselementerne tilrettelægges som: 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 40 ECTS-point, hvoraf 30 ECTSpoint er fælles for de studerende, uanset valg af studieretning. De nationale uddannelseselementer fastsættes i den nationale del af studieordningen. 1. semester ingen ændringer, alle fag bibeholdes. Samlet 30 ECTS 2. semester, 2 nationale fagelementer; cellebiologi og organisk kemi (altså basisfagene i hhv. kemiteknologi- og bioteknologifagområderne). Samlet 10 ECTS Side 5

6 Laborantuddannelsen og Professionsbachelor i Laboratorieteknologi Lokale fagelementer med et samlet omfang på 20 ECTSpoint, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. Kemisk analyseteknik (5 ECTS) Bioproduktion (5 ECTS) Analyse af biomolekyler (5 ECTS) Valgfag (5 ECTS) De 3 første fag bibeholdes i sin nuværende form Side 6

7 Valgfag Der skal udvikles et nyt valgfag, med henblik på at fastholde en rød tråd i uddannelsen; At de uddannede kan løse væsentlig mere komplekse og brede problemstillinger end laboranter kan Inspiration fra Oplæg om fremtidens laboranter for alle studerende ved Henrik fra UU Korrespondance i forbindelse med praktikplads Side 7

8 Den røde tråd i PBuddannelsen? Citat 2013; Jørn Smedsgaard, Forskningschef, Afdeling for Fødevarekemi, DTU Fødevareinstituttet. I dag har jeg brug for folk der er teoretisk velfunderet, som kan rapportere data (kan skrive ordentligt og sætte det op) og ikke mindst er meget selvstændige. Dette kræver at de skal kunne håndtere alt fra kompleks fejlfinding på instrumenter og computere til dataanalyse af screeninger der kræver en del kemisk kendskab hvor vi ikke nødvendigvis kender alle stoffer (tendenserne i vores verden går i stigende grad mod at bestemme så mange ting samtidig som muligt). I den verden kan det let være laboranterne der får det sværest på lang sigt, men det er dem der laver opgaverne i dag Side 8

9 Valgfag i analyse af og rapportering af store datamængder Det er ikke den endelige titel og faget udvikles først i foråret 2018, på basis af disse indledende tanker: - De studerende skal kende til kemometri - De studerende skal arbejde med store komplekse datasæt (som de ikke selv genererer, da vi ikke har praktiske øvelser). Datasættene kan komme fra forsknings- og udviklingsaktiviteter der pågår løbende - Valgfaget skal udvikle den studerendes evne til at overskue, analysere og vurdere store datamængder. Samt skrive en rapport hvor de præsenterer både resultater og overvejelser klart og overskueligt (kan skrive ordentligt og sætte det op) Side 9

10 Prøver Der er 8 nationale fagelementer. De 6 elementer fra 1. semester (5 ECTS) afsluttes med en prøve. Karakteren ender altså i eksamensbeviset. For et samlet overblik over alle uddannelsens prøver, henvises til institutionsdelen af studieordningen, idet de nationale fagelementer beskrevet i denne studieordning kan prøves sammen med fagelementer fastsat i institutionsdelen af studieordningen. 2 nationale fagelementer udprøves sammen med de lokale på 2. semester Tompladsstuderende skal stadig kunne gå til prøve i det enkelte uddannelseselement (5 ECTS). EAA har afprøvet en model, vi kan lade os inspirere af Fællessemesterprøven bortfalder Der er stadig prøve i praktikken og bachelorprojektet Side 10

11 Prøver, 10 stk., fordelt på semestre Prøve Prøve i Anvendt matematik og fysisk kemi Prøve i Virksomhedsforhold Prøve i Anvendt statistik og planlægning af forsøg Prøve i Produktions- og kvalitetsstyring Prøve i Kommunikation og videnskabsteori Prøve i Statistisk forsøgsplanlægning Prøve i kemi- og bioteknologi Prøve i valgfag Praktikprøven Prøve i bachelorprojekt Placering 1.semester 2. semester 3. semester Side 11

12 Prøveformer Alle uddannelseselementer i den nuværende uddannelse afsluttes med en standpunktstest. En del prøveformer herfra tænkes bibeholdt (skriftlig prøve, mundtligt forsvar af projektopgave) Her på sidste optag efter gammel studieordning eksperimenteres med Multible Choice, afviklet elektronisk. Vi håber på at det er ressourcebesparende. Der arbejdes med en begavet udgave af Multible Choice, hvor de studerende ikke bare skal have paratviden, men også kan demonstrere færdigheder Side 12

13 studieaktivitetskrav Vi forventer at de studerende vil øge deres studieintensitet, når antallet af prøver øges Prøver Side 13

14 Side 14

15 15