, PLAN klinker indblæsning udsugning ventilationsanlæg nedhængt loft FORSLAG TIL VENTILATION EKSISTERENDE FORHOLD 9,6 m 2 19,6 m 2 7,0 m 2 4,1 m 2 12,3 m 2 11,9 m 2 7,8 m 2 12,4 m 2 Plan mål 1:50
GÅRDHAVE-FACADER Facade med åbne glaspartier mål 1:50 Sydfacade Vestfacade Facade med lukkede glaspartier mål 1:50
INDGANGSFACADE Østfacade Facade mål 1:50 Bebyggelsen før renoveringen i 1979-1982 Indgangspartiet i dag
LODRET SNIT - INDGANGSFACADE Gadefacade i dag
LODRET SNIT - GAVL Detaljer fra facaden i dag
Perspektiver fra boligen Havefacaden i dag
Perspektiver fra boligen LODRET SNIT - GÅRDFACADE
VENTILATIONSVINDUET Beskrivelse Fordele Udvikling I de faste vinduesfelter mod haven monteres 2 stk. ventilationsventiler pr. vinduesfag. Ventilationsventiler monteres i de yderste sydog vestvendte vinduesfag mod værelser samt i det næste faste vinduesfag mod henholdsvis opholdsstue og arbejdsværelse. Huset foreslås således forsynet med 8 stk. ventilationsventiler, med et samlet friskluftindtag på ca. 260 cm2, svarende til at der kan tilføres ca. 90-100 m3 friskluft pr. time til hele boligen, idet det forudsættes at grundventilationen af denne sker via mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og fra kontrolventil i badeværelse. Det forudsættes at der i værelse med vindue mod øst monteres alm. spalteventiler i vinduet, som friskluft-indtag for dette rum. Boligens grundareal udgør ca. 85 m2 og ved en rumhøjde på ca. 2,5 m vil det samlede rumvolumen være ca. 212 m2. Hvis værelse med vindue mod øst holdes udenfor, bliver boligens resterende areal ca. 77 m2, svarende til et rumvolumen på ca. 192 m2. Et luftskiftet på 0,5 gange i timen vil således kræve en friskllufttilførsel på ca. 96 m3 pr. time, hvilket ses opfyldt ved montering af ialt 8 stk. ventilationsventiler i 2 faste vinsuesfag orienteret mod syd og 2 stk. faste vinduesfag orienteret mod vest. De vinduesfag ventilationsventilerne påtænkes placeret i har en lav radiator placeret umiddelbart indenfor vinduet. Der vil således være en forhøjet rumtemperatur umiddelbart bag radiatoren,hvilket vil medføre et forøget varmetab fra vinduet i dette område. Hvis vinduet udføres som et ventilationsvindue, vil en del af dette forøgede varmetab blive genvundet, idet friskluften der tages ind forneden i vinduet opfanger varmetabet fra den indvendige rude og derved bliver forvarmet inden den tages ind i huset foroven i vinduet. Beregninger fra DTU viser, at den årlige energigevinst ved at anvende ventilationsventiler i stedet for almindelige spalteventiler vil udgøre ca. 485 KWh pr. ventil (med en længde på 47 cm), placeret i et ca. 60 cm bredt vinduesfag med en højde på ca. 2,3 m. Den samlede årlige energibesparelse ved anvendelse af ventilationsvinduer vil således for hele boligen udgøre ca. 3.800 KWh. Den årlige energibesparelse for boliger placeret i et fjernvarmeområde med en forbrugsafhængig afgift på ca. kr. 600 pr. MWh vil således udgøre ca. kr. 2.300. I sommerperioden, når udetemperaturen er over ca. 22 gr.c, vil ventilationsvinduerne sørge for en vis køling mellem glassene, så indetemperaturen på sådanne varme sommerdag alligevel holdes så lav som muligt. Russervinduet har været kendt i de kolde øst lande i mange år. Vi har udviklet vinduet ved at kunne kontrollere luftstrømmen ved hjælp af vores patentanmeldte ventil. Derved får vi et energioverskud, modsat ville vinduet uden ventilen være et 0-energi vindue. Med en stærkt stigende efterspørgsel efter Ventilationsvinduet er vi sikre på at vi har udviklet noget, som vil få stor indfl ydelse i fremtidens renovering og nybyggeri. Vi arbejder ikke meget med varmegenvinding og avanceret teknik til styringer, men med naturlig ventilation og dermed med udnyttelse af vinduers varmetab og solens opvarmninger. Mange beregninger viser at meromkostninger til Vent vinduer har en tilbagebetalingstid på mellem 3 og 6 år. Længst tid går der naturligvis i tilfælde, hvor der anvendes billig fjernvarme, som i Jeres tilfælde. Vi vil gerne forske i mulighederne for Ventilationsvinduet og har derfor søgt EU om midler hertil. I fredags fi k vi karakter for vores ansøgning, 14 point af 15 mulige, hvilket formodes at udløse tilskud fra EU til videre udvikling og forskning omkring Ventilationsvinduet. Vi forventer at midlerne vil blive frigivet omkring sommerferie og at vores forskning vil løbe over 2-3 år. Vi forventer at udvikle styringer mellem Vent vinduet og udsugning, kontrolleret af indeklimaet. Derudover vil forskningen også omhandle faseskiftende materialer, evt i persienner, så solens energi fra dagen kan afgives om natten. På nuværende tidspunkt bliver Ventilationsvinduet kun produceret i alm nåletræ, men vi er igang med at afprøve bl.a. varmebehandlet træ, som i sig selv har en betydelig bedre Lamba værdi, hvorved vinduets energibalance vil blive forbedret. Flere danske og udenlandske vinduesproducenter har vist interesse for at producere Ventilaionsvinduer, både som traditionelle trævinduer, men også i træ-alu. På nuværende tidspunkt er det en tysk og en dansk fabrik, som har henvendt sig om træ-alu, men hvis efterspørgslen fortsat stiger vil der komme fl ere fabrikkeer på banen. Efter udviklingen, fi nansieret af EU, forventer vi at have et Ventilationsvinduet med en forbedring på over 50% i forhold til det nuværende vindue. Energitiltag: Ventillationsvinduet Solceller i ovenlysvinduer Se animation på www.hornvinduer.dk
Bryggersskitser Bryggersvæg mål 1:20 Reference på facadematerialer Byggerier af DOMUS arkitekter a/s DOMUS arkitekter a/s Gl. Lundtoftevej 1C 2800 Kgs. Lyngby www.domus.dk Spaniensgade. Facadepuds. WISSENBERG Valdemarsgade 14 1665 København V www.wissenberg.dk