ANALYSENOTAT Kommunerne ude af trit behov for måltal for konkurrenceudsættelse AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND Stigning i konkurrenceudsættelsen, men store forskelle på tværs af landet Efter en skuffende stagnationstendens i 2015 voksede graden af konkurrenceudsættelse (IKU Indikator for Konkurrenceudsættelse ) i 2016 med 0,4 procentpoint. Det er gode nyheder, da konkurrenceudsættelse erfaringsmæssigt er forbundet med effektiviserings- eller kvalitetsgevinster. Kommunerne konkurrenceudsatte mere i 2016 end året før men udviklingen er ujævn. Men udviklingen er ujævn. 59 ud af de 98 kommuner øgede graden af konkurrenceudsættelse, 34 reducerede den, og i 5 kommuner var den uændret fra 2015 til 2016. Det understreger behovet for fælles måltal, så der sikres et fokus i hele landet på at udnytte de gevinster, som konkurrenceudsættelse kan give. Samtidig er det tydeligt i lyset af erfaringerne fra 2015, at der er et generelt behov for at fastholde en indsats og fokus på at konkurrenceudsætte, så vi ikke igen oplever at en positiv udvikling erstattes af stagnation. I 34 ud af 98 kommuner faldt graden af konkurrenceudsættelse ligefrem Figur 1 Gennemsnitlig IKU i kommunerne, hele landet. Pct. 24,9 25 25,4 26 26,4 26,5 26,9 24 24,1 22,7 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Anm.: Indikator for konkurrenceudsættelse opgjort i procentpoint. 2007-2016. IKU beregnes som andelen af konkurrenceegnede opgaver, der er konkurrenceudsat DANSK ERHVERV DANSK ERHVERVS ANALYSENOTAT # 23 / 2017
Tabel 1 Indikator for konkurrenceudsættelse, pct., 2016 Kommune IKU Kommune IKU Gribskov 50,4 Faaborg-Midtfyn 26,8 Læsø 38,2 Glostrup 26,6 Jammerbugt 35,8 Herning 26,6 Hørsholm 34,7 Aabenraa 26,5 Odsherred 33,7 Rødovre 26,4 Vesthimmerlands 33,6 Gladsaxe 26,4 Solrød 33,6 Albertslund 26,4 Greve 33,6 Billund 26,3 Holbæk 32,8 Hjørring 26,3 Allerød 32,7 Faxe 26,3 Ringsted 32,6 Ishøj 26,3 Frederikssund 31,3 Rudersdal 26,2 Hillerød 31,3 Nordfyns 26,1 Stevns 31,1 Esbjerg 25,9 Herlev 31 Struer 25,8 Køge 31 Bornholms 25,7 Vordingborg 30,6 Lejre 25,7 Brønderslev 30,2 Syddjurs 25,7 Slagelse 29,8 Horsens 25,5 Holstebro 29,8 Frederikshavn 25,4 Halsnæs 29,6 Roskilde 25,3 Egedal 29,1 Ringkøbing-Skjern 25,3 Fredensborg 29,1 Brøndby 25,2 Odder 29,1 Mariagerfjord 25 Gentofte 29,1 Hedensted 24,8 Frederiksberg 28,9 Lyngby-Taarbæk 24,7 Guldborgsund 28,8 Vallensbæk 24,6 Silkeborg 28,7 Helsingør 24,5 Aalborg 28,6 Haderslev 24,5 Vejle 28,4 Ballerup 24,5 Odense 28,3 Tønder 24,3 Fanø 28,2 Aarhus 24,3 Middelfart 28,1 København 24,1 Høje-Taastrup 27,9 Svendborg 24 Ikast-Brande 27,9 Fredericia 24 Furesø 27,8 Dragør 23,6 Kolding 27,8 Kerteminde 23,2 Varde 27,8 Randers 23,2 Sorø 27,6 Samsø 23,2 Morsø 27,6 Norddjurs 23 Skanderborg 27,5 Lemvig 22,8 Favrskov 27,5 Sønderborg 22,6 Næstved 27,4 Rebild 22,5 Thisted 27,4 Langeland 22,4 Viborg 27,4 Nyborg 22,1 Kalundborg 27,3 Skive 21,8 Lolland 27 Hvidovre 21,1 Assens 27 Tårnby 20,9 Vejen 26,8 Ærø 17,6 DANSK ERHVERV 2
Tabel 2 Ændring i IKU, procentpoint, fra 2015 til 2016 Kommune IKU-udvikling Kommune IKU-udvikling Frederikshavn 5 Haderslev 0,4 Brønderslev 4,9 Middelfart 0,3 Herlev 4,2 Ringkøbing-Skjern 0,3 Skanderborg 3,6 Ikast-Brande 0,3 Egedal 3 Ærø 0,2 Tårnby 2,8 Fanø 0,2 Mariagerfjord 2,6 Nyborg 0,1 Læsø 2,5 Vejen 0,1 Aalborg 2,4 Herning 0,1 Frederiksberg 2,3 Lejre 0,1 Høje-Taastrup 2,2 Rudersdal 0 Allerød 2 Faaborg-Midtfyn 0 Glostrup 2 Viborg 0 Halsnæs 1,8 Rebild 0 Horsens 1,7 Jammerbugt 0 Slagelse 1,6 Dragør -0,1 Stevns 1,6 Hvidovre -0,1 Billund 1,6 Aarhus -0,1 Furesø 1,5 Aabenraa -0,1 Tønder 1,5 Odder -0,2 Silkeborg 1,5 Hedensted -0,2 Kolding 1,4 Morsø -0,2 Gribskov 1,4 Brøndby -0,3 Vordingborg 1,3 Esbjerg -0,3 Vesthimmerlands 1,2 Faxe -0,4 Nordfyns 1,1 Odense -0,4 Næstved 1 Gladsaxe -0,4 Vejle 1 København -0,5 Favrskov 1 Langeland -0,5 Thisted 1 Lemvig -0,5 Fredensborg 0,9 Skive -0,5 Roskilde 0,9 Solrød -0,6 Rødovre 0,9 Randers -0,6 Svendborg 0,9 Struer -0,7 Køge 0,8 Norddjurs -0,7 Kalundborg 0,8 Gentofte -0,9 Lolland 0,8 Ishøj -0,9 Sønderborg 0,8 Vallensbæk -0,9 Odsherred 0,7 Frederikssund -0,9 Sorø 0,7 Albertslund -1 Helsingør 0,7 Greve -1 Bornholms 0,7 Varde -1,2 Ringsted 0,6 Holstebro -1,3 Assens 0,6 Samsø -1,3 Fredericia 0,6 Ballerup -1,5 Hjørring 0,6 Syddjurs -1,5 Holbæk 0,5 Hillerød -2,1 Kerteminde 0,5 Lyngby-Taarbæk -2,5 Hørsholm 0,4 Guldborgsund -2,6 DANSK ERHVERV 3
Graden af konkurrenceudsættelse er højest inden for transport- og infrastrukturområdet, og lavest på sundhedsområdet. Det afspejler givetvis en lang række forhold, men understreger under alle omstændigheder, at der fortsat er et stort potentiale for yderligere konkurrenceudsættelse inden for alle de overordnede områder og kommunale opgavetyper. Figur 2 IKU-niveau fordelt på hovedområder Transport og infrastruktur Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Undervisning og kultur Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration Sundhedsområdet 14,5 22,5 26,2 25,8 36,4 56,7 Ser man på udviklingen fra 2015 til 2016 er det tydeligt, at fremgangen især er sket inden for sociale opgaver og beskæftigelsesområdet samt på undervisnings- og kulturområdet. Derimod er der faktisk sket en betydelig nedgang inden for byudvikling- bolig og miljøområdet. Tallene skal selvsagt ses i lyset af, at områdernes omfang ikke er lige store. Det understreger igen, at udviklingen i kommunerne er temmelig ujævn, både fra kommune til kommune og fra område til område. Et større koncentreret fokus på at sikre, at vi udruller de tiltag der kan sikre større konkurrenceudsættelse, så vi får høstet de gevinster som mere konkurrenceudsættelse erfaringsmæssigt er forbundet med. Også uens udvikling på tværs af hovedområder Figur 3 Kommunal IKU-udvikling fra 2015 til 2016 fordelt på hovedområder, procentpoint Sociale opgaver og beskæftigelse Undervisning og kultur 0,9 0,8 Transport og infrastruktur 0,3 Fællesudgifter og administration -0,1 Sundhedsområdet -0,6 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger -2,5 DANSK ERHVERV 4
OM DETTE NOTAT Kommunerne ude af trit behov for måltal for konkurrenceudsættelse er Dansk Erhvervs analysenotat nummer 23 i 2017. Redaktionen er afsluttet den 26. maj. OM DANSK ERHVERVS ANALYSENOTATER Dansk Erhverv udarbejder løbende analyser, som samles i analysenotater. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs analysenotater med tydelig henvisning til Dansk Erhverv. KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til chefkonsulent Malthe Munkøe på mmm@danskerhverv.dk eller tlf. 3374 6510. NOTER DANSK ERHVERV DANSK ERHVERVS ANALYSENOTAT # 23 / 2017