Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden, og hun løb i forfjamskelse udenfor med panden, og ilden fængede i tagskægget. Den nyopbyggede gård kom til at hedde Bakkely. Stuehuset ligger der endnu - lige syd for Bakkelyparken. "Bowsestedet" Bushøjvej, matr. nr. 27a, Home by og sogn. "Gartnerhuset", bagbygninger 1965. Gartner Antons bagbygninger på Bushøjvej. Det blev kladt "Bowsestedet", og manden, Anton Sørensen, blev kaldt "Bowse Anton". Det var hans forgænger, som også hed Anton, der oprindeligt havde fået øgenavnet. Denne Anton arbejdede som daglejer hos bønderne, og havde altid bundet snore om sine bukseben. Han havde huller - (måske selvlavede) - i sine bukselommer, og man sagde, at han havde
for vane at stoppe nogle håndfulde korn i dem, når han skulle hjem. På den måde fik han føden til sine børn. Enghuset Enghuset blev revet ned i 1996. Det var oprindelig stuehuset til den udflyttede Holmegård. Den nye Holmegård kom til at ligge på Stationsvej nr. 18-32. Enghuset har haft flere ejere. De sidste var Agnes og Villy Rasmussen. De købte huset i 1937 og boede der til 1995. Der har været indtil 3 lejligheder i huset, men i de sidste mange år boede ejerne der alene. "Holme Hus" Samtidig med "Smedjen" blev der i 1896 på nabogrunden ud mod Sletvej (Axel Gruhnsvej) bygget et forsamlingshus. Huset er forlængst revet ned for at give plads til den stadig stigende trafik til og fra Holme.
Huset var forsamlingshus frem til 1926-27, hvor byen fik mulighed for større forhold ved at overtage de gamle skolebygninger og indrette dem til Holme Kro. Det gamle forsamlingshus levede videre som kommunekontor - foruden at være beboelse for husvilde igennem 1930'erne. Huset endte sine dage med at huse byens herrefrisør, hvor man - bag stores - kunne blive klippet og barberet, men også deltage i den nidkære opgave, det var at vogte på byens sociale liv. Holme Bysmedje Bysmedjen lå oprindelig inde i selve bykernen, der dengang var området mellem P. Langsvej og Engvej / Vigevej. I dag er de to sidste veje blevet til Holme Byvej 25-27. I 1894-95 blev "Bylavet" enige om at flytte smedjen uden for byen på den vej, der blandt andet førte ud til Kalkjærgården. I 1896 kunne en nyansat smed - Frandsen med familie - flytte ind i den nye smedje. Ejerforholdet var baseret på andele mellem bymændene; men da man nåede frem til 1900, var der kun 2 gårdmænd, der stod som ejere. Først i 1920'erne var smedjen blevet overflødig, og den overgik til andet formål. Igennem en længere årrække var den indrettet til Holme bys postkontor og telefoncentral.
Kirken, kroen og købmanden. Købmandsforretningen blev til alles tilfredshed i mange år drevet af Svend Christensen. Der har ligget kirke på samme sted fra 11-1200tallet. Den nuværende er fra 1882. Rundt om i landet er det almindeligt, at kirke og kro ligger side om side. Kroen i Holme har sin egen historie. Den er egentlig bygget som skole. Da den i 1926 flyttede til Hjulbjergvej, blev huset til forsamlingshus. Senere blev der kro, der dog er lukket for nogle år siden. Efter den tid har der været Bodega - nu er der Pizzaria i bygningen Holme Forbrugsforening - i midten uddeler Emil Petersen Billedet viser fornem orden af kolonivarer og isenkram. I 20'erne var det dog almindeligt, at man fyldte gryn, sukker osv. fra skufferne i poser, som så blev vejet af. Hvem husker ikke, når julen nærmede sig, og de fine nisseposer kom frem? Kaffen var altid friskmalet, men til gengæld købte man også altid tilsætningsstoffer i form af Richs eller Cikorie til at komme i.
Børnene kunne købe for 2 øre brystsukker (bolsjer), som kom i et hjemmelavet kræmmerhus. Tunge dunke med petroleum blev slæbt hjem til primusen. Brugsen fik benzintank, og i udhuset var der alle mulige ting, som bønder og andet godtfolk kunne købe. Den sidste rest af udflyttergårdene i Holme Bindingsværkslængen her er fra 1727 og er den sidste rest af udflyttergårdene i Holme. Før i tiden var adressen Kalkærvej 10 - i dag er den Nygårdsvej 37. Gården blev som de fleste andre gårde flyttet ud på marken, og den nye gård kom til at hedde Holme Nygård. Siden har bygningen haft flere ejere og lejere. I de sidste mange år har antikvitetshandler Erling Andersen og hans kone ejet stedet. De har lagt et stort arbejde i at holde det pænt og i at bevare det i den gamle stil. Holme Søndergård
Holme Søndergård blev bygget i midten af 1800tallet. I 1960 købte Århus Kommune gården, og bygningerne stod ubenyttede hen til 1980. Så blev der ungdomsskole der, og eleverne istandsatte stuehuset. I dag bliver 24 børn fra 8. 9. 10 klasse undervist her. Uno Friluftscenter benytter udbygningerne til depot. Holme Vestergård Gården ligger på hjørnet af Højbovej og Axel Gruhnsvej og er en udflyttergård. Udflytningen drejer sig kun om nogle få hundrede meter væk fra den plads, hvor der var problemer, når vårflommen fra "bjergene" med store oversvømmelser satte ind om foråret. Holme Vestergård var oprindelig en fæstegård under Marselisborg Gods, men blev ved jordreformen overtaget til selveje. Gården var gennem generationer ejet af den samme slægt. Efter udstykningen til industrigrunde stod bygningerne og forfaldt. En overgang forsøgte en gruppe af Holmes borgere at skabe liv i bygningerne igennem et projekt, der blev kaldt "Stengården" - vel på grund af en kampestensat ladebygning, men forsøget mislykkedes. Århus Kommune gik ind i billedet med en totalrenovering, og gården er i dag forbeholdt ungdomsarbejde.
Holme Østergård - i dag Fritidsgården I 1874 blev Holme Østergård flyttet ud på marken. Der blev bygget et nyt stuehus og lade, mens to bindingsværkslænger fulgte med fra Holme. I den bygning, der er på billeder, boede "Gammelmor" længst mod syd. Derefter kom hestestald og følgulv (folerum) - så huggehuset og til sidst vognporten. I 1970 åbnede Fritidsgården på stedet. Den gamle længe var da nedrevet.