MADS NØRREGAARD Strandvejen 17 4671 Strøby 17. SEPTEMBER 2015 JOURNALNUMMER 15/2092 KS:STEROE OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY Stevns Kommune, Natur og Miljø har modtaget ansøgning om oprensning af eksisterende sø omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, samt oplægning af det opgravede materiale vest for søen på adressen Strandvejen 17, 4671 Strøby matr. 19b. Se vedlagte kortbilag (bilag 1). Afgørelse Der gives hermed dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3, samt landzonetilladelse til det ansøgte. Dispensationen er givet efter naturbeskyttelseslovens 65 stk. 3, idet der dispenseres fra lovens 3. Landzonetilladelsen er givet efter planlovens 35 stk. 1. Dispensationen fra Naturbeskyttelseslovens 3 og landzonetilladelsen bortfalder automatisk, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år. Det er muligt at klage over afgørelsen indtil den 16.oktober 2015. Dispensationen må ikke udnyttes, før klagefristen er slut. Se vedlagte klagevejledning (bilag 3). Vilkår - Oprensningen må ikke foretages i perioden 1. marts til 1. august. - Det opgravede materiale må lægges i en højde af max 1 meter. - Der må ikke fodres for vildt i søen. - Der må ikke udsættes andefugle eller fisk i søen. - Arbejdet skal afsluttes senest 3 måneder efter, at det er påbegyndt. - Du underretter kommunen, senest en måned efter du har afsluttet arbejdet. Sagsfremstilling og begrundelse for afgørelsen I din ansøgning samt ved efterfølgende besigtigelse har du oplyst, at du ønsker at genetablere et mere permanent åbent vandspejl, ved at oprense slam og plantemateriale, samt uddybe og lave mindre justeringer på brinkprofilet, så brinkhældningen reduceres. Du ønsker derudover at fjerne store dele af bevoksningen rundt om søen og blot bibeholde enkelte landskabstræer. TEKMIL@ S. 1/6
Det oprensede materiale ønsker du placeret vest for søen i en forhøjning på op til 1 meter som skal medvirke til at danne læ for søen. Undertegnede besigtigede sammen med lodsejer søen d. 28. august 2015. Ved besigtigelsen fremstod den ca. 150 m2 store sø meget tilgroet og uden åbent vandspejl (jf. Også billede i bilag 2). Søen er omkranset af store træer, - pil, rød-el, eg og hestekastanje som ikke lader meget lys komme til søen, samt bidrager med meget løvnedfald i søen. Træerne er derved medvirkende årsag til den ringe tilstand for søen. Der er et eksisterende dræn til- og -afløb til søen. Ved en oprensning vil der ikke blive ændret på drænforholdene. Kommunens vurdering Stevns kommune/natur & Miljø vurderer at oprensningen vil forbedre levevilkårene for dyr og planter og den generelle naturtilstand i søen. Formålet med naturbeskyttelseslovens 3 er at beskytte og bevare naturen i vandløb, søer, moser, enge, overdrev og heder. Det aktuelle projekt er efter kommunens vurdering ikke i strid med dette formål. Natur og Miljø vurderer desuden at placeringen af det opgravede materiale på marken vest for søen i en op til 1 meter høj forhøjning kan bidrage til at skabe nye levesteder for flora og fauna i området samt skabe læ for søens vestside. Naboorientering Der er ikke foretaget naboorientering jf. planlovens 35 stk. 4, da kommunen skønner at det ansøgte har underordnet betydning for naboerne jf. planlovens 35 stk. 5. Offentliggørelse I medfør af planlovens 35, stk. 8 skal tilladelsen offentliggøres. Det sker ved annoncering på kommunens hjemmeside, Stevns.dk. Forholdet til museumsloven Hvis der findes spor af fortidslevn ved evt. jordarbejde, skal arbejdet standses. Fundet skal straks anmeldes til Museum Sydøstdanmark, Algade 97 4760 Vordingborg, tlf.: 70 70 12 36, e-mail: museerne@museerne.dk (jf. museumslovens 27, stk. 2). Venlig hilsen Rune Byrnak-Storm natur og miljømedarbejder 56 57 51 65 RuneByrn@stevns.dk Natur og Miljø TEKMIL@ S. 2/6
Kopi af afgørelsen er sendt til: Naturstyrelsen, nst@nst.dk Kulturstyrelsen, post@kulturstyrelsen.dk Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk Danmarks Naturfredningsforening, Stevns, dnstevns-sager@dn.dk Dansk Botanisk Forening, nbu_sj@botaniskforening.dk Dansk Ornitologisk Forening, natur@dof.dk Dansk Ornitologisk Forening, Stevns, stevns@dof.dk Friluftsrådet Østsjælland, Erik Troigaard, erik@troigaard.dk Bilag 1 Illustrationsplan Blå farve indikerer søens areal, gul viser hvor det opgravede materiale fra søen ønskes placeret Bilag 2 Billede af søen TEKMIL@ S. 3/6
Bilag 3 Klagevejledning Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. En evt. klage af Stevns Kommunes afgørelse skal stilles til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af nmkn.dk. Klageportalen ligger på borger.dk og virk.dk. Du logger på borger.dk eller virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klagen skal være modtaget hos afgørelsesmyndigheden senest d. 16. oktober 2015. Det kan være belagt med gebyr at klage. Reglerne fremgår af www.nmkn.dk Hvis der kommer en klage Hvis der kommer en klage fra en anden, vil du blive orienteret. En rettidig klage gør, at dispensationen ikke må udnyttes, med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer noget andet. Bilag 4 Uddrag fra Naturbeskyttelsesloven: TEKMIL@ S. 4/6
3. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m2, eller af vandløb eller dele af vandløb, der af miljøministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen er udpeget som beskyttede. Dette gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb. Uddrag fra Planloven: 35. I landzoner må der ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer, jf. dog 36-38. Ved kommunalbestyrelsens tilladelse efter 1. pkt. kan der lægges særlig vægt på udviklingen i et vanskeligt stillet landdistrikt. Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 til udstykning, bebyggelse eller ændret anvendelse, som er omfattet af reglen om VVM-pligt i 11 g, stk. 1, eller reglen om lokalplanpligt i 13, stk. 2, kan først meddeles, når de fornødne bestemmelser i kommuneplanen er endeligt vedtaget og den fornødne lokalplan er offentligt bekendtgjort. Stk. 3. For arealer i kystnærhedszonen, jf. 5 a, må tilladelse efter stk. 1 kun meddeles, hvis det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. 1. Stk. 4. Tilladelser efter stk. 1 kan først meddeles, når der er forløbet 2 uger efter, at kommunalbestyrelsen har givet skriftlig orientering om ansøgningen til naboerne til den omhandlede ejendom. Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 4 gælder ikke, hvis det ansøgte efter kommunalbestyrelsens skøn er af underordnet betydning for naboerne. Stk. 6. Ansøgeren skal have skriftlig meddelelse om afgørelser efter stk. 1. Stk. 7. En afgørelse efter stk. 1 skal indeholde oplysning om bestemmelserne i 59 og 60. Stk. 8. Tilladelser efter stk. 1 skal offentliggøres. Offentliggørelse kan ske udelukkende digitalt. Offentliggørelse kan dog undlades, hvis tilladelsen er i overensstemmelse med en offentligt bekendtgjort lokalplan. Stk. 9. Offentliggørelsen af en tilladelse efter stk. 1 skal indeholde oplysning om bestemmelserne i 59 og 60. 59. Klageberettiget efter 58 er miljøministeren og i øvrigt enhver med retlig interesse i sagens udfald, herunder en nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker. Stk. 2. Klageberettiget efter 58, stk. 1, nr. 1, 3, 4 og 5, er endvidere landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, på betingelse af, 1) at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og 2) at foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer. 60. Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørel- TEKMIL@ S. 5/6
sen. I tilfælde, hvor en afgørelse træffes indirekte og således ikke meddeles eller offentliggøres, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor klageren har fået kendskab til afgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Stk. 2. Klage til Natur- og Miljøklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb videresende klagen til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med myndighedens bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. Stk. 3. Når myndigheden videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet, sender den samtidig en kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til Natur- og Miljøklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen. Stk. 4. Myndigheden skal straks underrette Natur- og Miljøklagenævnet, hvis den, efter at klagen er videresendt til nævnet, inddrages i forhandlinger med adressaten for afgørelsen og klageren om tilpasninger af det ansøgte projekt, der er af betydning for klagen. Natur- og Miljøklagenævnet kan sætte behandlingen af sagen i bero, indtil forhandlingerne er afsluttet. Myndigheden underretter nævnet om resultatet af forhandlingerne, når de er afsluttet. Stk. 5. Ved rettidig klage efter 58, stk. 1, nr. 3, 4 og 5, kan Natur- og Miljøklagenævnet bestemme, at en af kommunalbestyrelsen eller miljøministeren meddelt tilladelse eller godkendelse ikke må udnyttes, og at et påbud ikke skal efterkommes. Er et bygge- eller anlægsarbejde iværksat, kan nævnet påbyde dette standset. Stk. 6. En tilladelse efter 35, stk. 1, må ikke udnyttes før klagefristens udløb. Rettidig klage efter 58, stk. 1, nr. 1 og 2, har opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Stk. 7. Natur- og Miljøklagenævnet påser, at den, som har modtaget en tilladelse, underrettes om klagen. Når klage indgives til kommunalbestyrelsen, underretter kommunalbestyrelsen straks den, der har modtaget en tilladelse, om klagen. TEKMIL@ S. 6/6