Vindblæs Musikskole Program 2013/2014
Velkommen Velkommen til Vindblæs Musikskole! Det er en gave livet igennem at kunne spille på et instrument eller være god til at synge. At spille musik træner ens koncentrationsevne, sociale kompetencer og udvikler ens hjerne. Desuden kan det give mange sjove og skønne oplevelser at lave musik med andre. Nu er det tid til, at interesserede elever kan melde sig ind i vores musikskole på Vindblæs Friskole. Vi har to nye musiklærere i musikskolen, så der er et par nye tiltag. Kig i brochuren for at læse mere om dem. Øve? Er det virkelig nødvendigt?! Er det virkelig nødvendigt at øve sig for at lære musik? Ja, der desværre ingen genvej til at lære at spille et instrument eller blive bedre til at synge. Det kræver øvning flere gange om ugen derhjemme. Derfor er det også nødvendigt, at man ejer et instrument, som man kan øve på, hvis man går til instrumentalundervisning. Vi bestræber os på, at få plads til alle elever i musikskolen. Ved for mange tilmeldinger, går vi efter først til mølle princippet. Hvis der ikke er plads til en elev, kommer han/hun på venteliste. Som noget nyt giver vi elever fra 3. klasse mulighed for dobbeltlektioner. Vi vil gerne bede om elevens mobilnummer, idet vi så har mulighed for at sende en huske-sms inden timen begynder. Vi glæder os til at komme i gang! Mange venlige hilsener fra Kåre, Mimi og Pia Vælg mellem... Musikalsk forskole Med udgangspunkt i musikalsk leg skal vi på dette hold lege med musikkens grundlæggende ingredienser. Her vil være fokus på sang, sanglege, rytmisk træning, dans og stomp. En glad start på ægte musikglæde. Blokfløjte Begyndere: Vi spiller små lette melodier og lærer efterhånden at læse noder. For at blive dygtig er det nødvendigt at øve hjemme. Øvede: Vi fortsætter den gode udvikling og lærer at spille flerstemmigt, evt. på altfløjte. Sangundervisning Når du går til sang, skal du arbejde med din egen stemme og lære at synge, så du både kan komme højt op og dybt ned. Niveauet vil blive lagt efter dine ambitioner, og der vil være mulighed for at synge både rytmiske og klassiske sange. Du vil lære at synge både til og uden klaver. Med forskellige teknikker vil vi blandt andet arbejde med at synge rent, at lave store tonespring, at synge i rand- og fuldregister og i at improvisere. Vi vil arbejde både med stemme og krop, og for at komme langt og blive rigtig dygtig til at synge, er det vigtigt at øve både teknikker og sange derhjemme mellem hver sangtime med din sanglærer. Sangensemblet MAXImus En af musikskolens nye idéer er sangensemblet MAXImus, som bliver musikskolens nye vokalgruppe. Vi kan lige så godt stå ved at hedde Glee Wannabe i det skjulte, for her er den rytmiske sangs og de dygtige sangeres plads i musikskolen. Vi forestiller os allerede, hvordan Maximus popper op i bymiljøet, når der er open by night eller kulturnat eller water festival eller bare til festlige begivenheder som sankt hans, advent, julemarked og synger så selv fuglene forstummer og fjorden står i blik bare så længe sangen varer. MAXImus-eleverne får sang-/korundervisning som gruppe, og der vil også være masser af solistopgaver, når man er MAXImussanger. Der vil være en mindre sangprøve, inden man bliver optaget i MAXImus, og viser det sig, at man ikke er helt klar til MAXImus udfordringer endnu, er der mulighed for at synge i MINImus, indtil man er klar til de mere krævende opgaver. Aldersgrænse: Sangere i MAXImus skal mindst gå i 5. klasse, da det musikalske niveau er højt og en del af sangene vil være på engelsk. 2 Vi starter med den slags sange, du bedst kan lide, og derefter arbejder vi os videre ind i musikkens univers. 3
Guitar Guitarundervisning for begyndere: Her vil være god plads til at have det sjovt med instrumentet. Vi tager udgangspunkt i grundlæggende guitarteori og spiller små enkle melodier. Spirekoret MINImus Alle kan synge i spirekoret MINImus, hvor der er sangglæde, rytmisk musik, hjertevarme og kvalificeret sangundervisning for alle korister. Vi skal både synge årstidssange, popmusik, kærlighedsballader og sange for sjov. Når man synger i MINImus, lærer man sangteknikker, som man kan tage med sig i den almindelige musikundervisning, man har mulighed for at synge solo, og så er der tid til hygge og latter, imens vi lærer vores stemmer at kende og lærer at synge helt nede fra tæerne. Klaver Til klaver arbejder vi med akkorder, som er grundlaget for at være med i et band. Akkorder kan også bruges, når man bare vil spille alene og synge til. Desuden arbejdes der med at lære noder og melodier. Hovedvægten ligger på rytmisk klaverspil, men hvis du gerne vil lære noget klassisk musik, kan det også lade sig gøre. Klaver er for alle, både nybegyndere og øvede elever. Hvis du vil gå til klaver, er det vigtigt, at du har eller anskaffer dig et klaver eller et keyboard. Musiklærerne vil gerne vejlede, hvis der er spørgsmål vedr. det rette køb af klaver eller keyboard. Guitarundervisning for øvede: Der vil være fokus på teknik, håndstilling, fingersætning. Her vil vi også gå mere i dybden med musikteori samt udforske forskellige genrer og deres virkemidler på guitaren. Bas I basundervisningen er der både tid og plads til at have det sjovt med instrumentet. Vi skal lytte til forskellige musikgenrer og høre hvad bassen laver. Der vil være grundlæggende musikteori i forbindelse med basundervisningen. Trommesæt/percussion Til trommeundervisningen skal vi udforske trommesættets mange muligheder og lære at kende forskel på de forskellige trommer. Derudover skal vi lære om forskellige slagtøjsinstrumenter (percussion) som overskrift. Det betyder ikke, at du nødvendigvis melder dig til begge dele, men hvis du er interesseret i noget undervisning i spil på congas, tambourin, bongotrommer o.s.v., så er der mulighed for det. Desuden kan der blive tale om inddragelse af percussioninstrumenter til diverse koncerter. Der vil være lidt grundlæggende musikteori forbundet med trommeundervisningen. 4 5
Sammenspil Dette sammenspilshold er for elever fra 3. klasse og opefter. Her vil vi arbejde med at spille pop/rocknumre, både gamle og nye. Du behøver ikke at kunne spille på et instrument, når du starter. Hvis vi bliver mange, putter vi nogle STOMP-instrumenter på. Vindblæs-bandet Som noget nyt, tilbyder musikskolen nu et sammenspilshold for øvede elever. Du skal have spillet/sunget et stykke tid, for at kunne være med her. Vindblæs orkesteret vil komme ud og spille til forskellige arrangementer i området. Her er brug for bas, trommer, guitar, sang og klaver. Blæserinstrumenter er også velkomne. Generel Information Kontingent En lektion på et soloinstrument er på 15 minutter, men som noget nyt er der mulighed for at fordoble sin spilletid i musikskolen mod betaling. Se yderligere information nedenfor. Prisen for et års musikskole er 1.000 kr. Pengene opkræves i to rater. Der gives 20 lektioner af varierende varighed (se beskrivelserne) i løbet af året. Man tilmelder sig for hele året. Der er mulighed for at ønske dobbelt-tid på visse instrumenter dog ikke i Vindblæs Bandet eller i MAXImus, MINImus eller musikalsk forskole mod ekstra betaling (dobbelt betaling). Man skal mindst gå i 5. klasse for at kunne få dobbelt-tid i musikskolen. Instrumenter skal der til Prisen for et års musikskole er 1.000 kr. Pengene opkræves i to rater. Der gives 20 lektioner af varierende varighed (se beskrivelserne) i løbet af året. Man tilmelder sig for hele året. For at få maksimalt udbytte af undervisningen skal de tilmeldte elever enten eje eller have adgang til et instrument som opfylder en række minimumskrav mht. kvalitet og funktioner som står under de enkelte beskrivelser. Mht. trommer kan man anskaffe (de noget billigere) øveplader i stedet for et helt trommesæt de første par år. Hvis I skal have en idé om priserne på instrumenter, kan I evt. kigge her: http://www.aage.dk http://www.eskildsen.dk http://www.ottos-musik.dk 6 7
Tilmelding Udfyld nedenstående blanket og aflever hurtigst muligt. Musikskolen starter i uge 39-40 Tilmelding til musikskole Jeg tilmelder fra klasse (navn) Mobilnummer: til (hold/instrument) men kan desværre ikke dag Hilsen (forældreunderskrift) Vindblæs Friskole Norupvej 75 8970 Havndal Tlf. 9858 3299 Fax 9858 4219 E-mail mail@vindblaes.dk