Hareskovby, 3. juli 2016 Til: Furesø Kommune Center for By og Miljø Sags-ID: 190-2016-6418 Partshøring Høringssvar vedrørende udkast til VVM-anmeldelse af 15.06.2016 (190-2016-614) Etablering af kunstgrænsbane på Månedalsstien, Hareskovby, 3500 Værløse Nedenfor følger punktvise kommentarer til VVM-anmeldelsen af 21-06-2016 og dertilhørende notat/bilag. Bemærk venligst, at der dels er anført kommentarer, som underskrivere mener er relevante for anmeldelsen, og som bør adresseres inden VVM-anmeldelsen indsendes. Dels er der en række konkrete spørgsmål ved flere punkter, som underskrivere mener bør besvares. Slutteligt er der, efter vores opfattelse, en del faktuelle fejl og selvmodsigelser, som bør rettes, inden anmeldelsen kan anses for værende behørig. Der refereres til underskrivere i dette høringssvar. Underskrivere af dette høringssvar er beboerne i følgende husstande, alle bosiddende i Hareskovby: Skandrups Allé 10 Skandrups Allé 10, 2. sal Skandrups Allé 16 Skandrups Allé 18 Skandrups Allé 20 Månedalstien 4, 1 Månedalstien 4, 2 Månedalstien 16 Månedalstien 20 Månedalstien 22 Skovbovænget 32 Skovbovænget 38 Skovbovænget 44 1
Skovbovænget 46 Skovbovænget 48 Skovbovænget 50 Birkevang 1 Birkevang 3 Birkevang 20B Gammel Hareskovvej 347 Gammel Hareskovvej 349 Gammel Hareskovvej 351 Gammel Hareskovvej 355A På underskriveres vegne Martin Højgaard, Skovbovænget 38, 3500 Værløse 2
Bilag: Notat til Frederiksberg Kommune 2013 ang. belysning Frederiksberg Idrætspark, Rambøll Træningstider HIF forår 2016 Påbud vedr. støjgener, Viborg Kommune 2009 Påbud vedr. støjgener, Aarhus Kommune 2013 Kløvermarken. Miljøundersøgelser Støj, Belysning og kunstgræsbaner, Københavns Kommune 2007 SAVE-kortlægning af Hareskovby, Furesø Kommune 2013 Microplastics Occurrence, effects and sources of releases to the environment in Denmark Environmental project No. 1793, 2015, Ministry of Environment and Food in Denmark Brev fra beboergruppe omkring Månedalen til Furesø Kommune af 6. april 2016 Refererede lovtekster, lokalplaner, kommunalplaner og nævnsafgørelser er offentligt tilgængelige og er refereret i teksten, men ikke vedlagt som bilag. 3
Ad notat Supplement til VVM-anmeldelse 15.06.2016 (190-2016- 6418) Der mangler information om, hvem der står som ansvarlig for dette notat. Er det forvaltningen, og i givet fald hvilken del af forvaltningen, eller er det bygherres rådgiver (Dines Jørgensen)? Ad VVM-anmeldelse af 15.06.2016 ad punkt 1 i VVM-anmeldelsen. Placering Det anføres, at den lokale fodboldklub (det må formodes at være Hareskov IF, men dette er ikke konkreteriseret) og den lokale skole (der må formodes at være Hareskov Skole, men dette er ikke konkretiseret) fortsat vil være de primære brugere. Spørgsmål: Påtænkes der sekundære brugere, og i givent fald hvilke? ad punkt 3 i VVM-anmeldelsen. Projektets areal og volumenmæssige udformning: Der forekommer forskellige oplysninger om lysanlæggets karakteristika. Der er til punkt 3 beskrevet 6 stk. lysmaster med højde på 18 meter Under punktet Projektbeskrivelse - Lysanlæg i Bilag 5 omtales at lysberegningen er foretaget ud fra en opsætning af 4 stk. 16m højde (sic) koniske rørmaster Er der tale om manglende omhyggelighed i udfyldelsen af anmeldelsen? Spørgsmål: Hvilken type lysanlæg er der projekteret? ad punkt 4 i VVM-anmeldelsen. Projektets behov for råstoffer i perioden Der er faktuelle fejl i oplysninger vedrørende anlægsperioden, som angives medio maj 2016 primo august 2016 Aktuelt er datoen 3. juli 2016 og projektet er endnu ikke iværksat. Er der tale om manglende omhyggelighed i udfyldelsen af anmeldelsen? Spørgsmål: Hvornår påtænkes projektet iværksat og afsluttet? 2. Støjforhold: Ad punkt 14 i VVM-anmeldelsen: Der er i oplysningerne faktuelle fejl, idet det af bygherre anføres, at banen aktuelt anvendes i perioden 01. april til 01. november, anslået 30 uger. Dette er ikke korrekt, da banen er lukket i sommerperioden. Jf. Hareskov IFs (HIF) kalender for 2015 var der delvis pause for træning på Månedalen i perioden 6. juli 2015 til 9. august, dvs. 6 ugers sommerpause. I denne periode benyttes græsbanerne (Ravnehus, Birkevang, Månedalen) kun i mindre omfang for at tillade restitution af græsset. I samme periode benyttedes kunstgræsbanen i Værløse af flere af HIF s hold. 4
Der er i talmaterialet således tale om underestimering af det eksisterende brugsmønster på op til 20% målt i antal anvendte uger. Med udgangspunkt i træningsoversigten for Hareskov IF forår/sommer 2016, er der således beregnet i alt 39 timers træning pr. uge for Hareskov IF fordelt på de 3 baner. Hertil skal lægges hjemmekampe, dette varierer, men baseret på kampprogrammet for uge 23-24-25, 2016, er der tale om 13 kampe på 3 uger, dvs. 4,3 kampe pr. uge (heri indregnet 3 oversiddende hold, dvs. der er planlagt med 16 kampe, men kun 13 gennemførte). Spilletiderne varierer afhængigt af alderen, jf. DBU s regler. I den her anvendte beregning er der anvendt et konservativt estimat på 2*35 minutter, hvilket formentlig underestimerer spilletiden og ikke medregner pause samt aktiviteter før og efter kampen. Gennemsnitligt spilles der (underestimeret) 5 timers kamp/uge på de 3 baner, igen estimeret 1,67 times kamp på Månedalsbanen. Totalt set er den estimerede anvendelsestid til organiseret fodboldtræning i den nuværende brugsperiode på Månedalen ca. 252 timers træning fordelt på 24 uger samt estimeret 40 timers kampe, i alt ca. 292 timers brug, eller ved 30 ugers brug ca. 365 timers brug inkl. kampe, med forbehold for, at antallet af kampe formentlig er statisk og ikke nødvendigvis følger banernes behov for restitution. Såfremt en kunstgræsbane etableres med de foreslåede træningstider (16.30 til 21.00) året rundt, vil belastningen stige dramatisk. Det må forventes, at brugen af den påtænkte bane også intensiveres i perioden 1. april til 1. november, selv om der er 2 andre baner til rådighed. Det skyldes dels, at en kunstgræsbane kan benyttes i sommertiden, mens de 2 andre baner restituerer. Dels vil en kunstgræsbane med lysanlæg med stor sandsynlighed blive benyttet i de sene aftentimer efter solnedgang, hvor belysningen ikke vil være tilstrækkelig på de 2 baner uden lysanlæg. I perioden 1. april til 30. april går solen ned hhv. kl. 19:58 og 20:57, dvs. træning og afvikling af kampe vil i dette tidsrum kun kunne foregå på Månedalen. Ligeledes vil træning og kamp kun kunne foregå på bane med lysanlæg i perioden efter 13. august, hvor solen går ned kl. 20:59. Fra den 6. september går solen ned kl. 19:58 og 29. september går solen ned kl. 18:57. Fra 22. oktober går solen ned kl. 17:58. Således må en del af trænings- og kampaktiviteten forventes flyttet fra Ravnehus og Birkevang til Månedalen, også i forårs- og efterårsperioden. Slitagen på den nuværende græsbane betyder, at den ofte lukkes i en periode over sommeren hvor banen aflåses så alle, såvel organiserede som uorganiserede, aktiviteter på banen ophører. Etableringen af kunstgræsbanen med fri adgang til banen over hele sommeren, vil medføre en støj der IKKE eksisterer i dag, med den nuværende græsbane. Slitagen på den eksisterede græsbane, betyder at brugen af banen skal planlægges så den ikke slides uforholdsmæssigt og bliver for dårlig. Dette betyder at aktiviteterne skal tilpasses banen. Dette betyder blandt andet, at i perioder med dårlig og regnfuldt vejr bliver banen lukket. En planlægning og begrænsning af slitagen på banen vil ikke være nødvendig med en kunstgræsbane. Tværtimod kan man nu henlægge flere aktiviteter til kunstgræsbanen og hermed spare på græsbanerne, der med fordel kan skånes. Dette kan og vil betyde et øget aktivitetsniveau. Det må derfor forventes, at en eventuel kunstgræsbane anvendes fuldt ud til aktiviteter for HIF samt naboklubber i tidsrummet 16:30-21:00 mandag til torsdag, 16:30-18:00 fredage, samt 8-16 i weekender. Dette giver totalt set en ugentlig timebelastning på 35,5 time (ekskl. kampe) svarende til 5
en årlig timebelastning på 1846 timer, inkl. kampe, såfremt der kun spilles til og med kl. 2100. Estimeres mere konservativt mht. belastningsgraden i weekenden, f.eks. 4 timer lørdag og 4 timer søndag, bliver der tale om 1430 timer/år. Heri er ikke indregnet brug i tidsrummet 8-16 på hverdage. Dette svarer til en øgning af brugen med en faktor 7,3 eller 632%, såfremt der kalkuleres med 6 ugers sommerpause/græsrestitueringsperioder på den eksisterende græsbane ved Månedalen, kampe ikke medtaget. Såfremt der ikke kalkuleres med sommerpause/ græsrestitueringsperioder ved Månedalen, stiger den nuværende brugsgrad på Månedalen til 30 uger/år, (=315 timer), dvs. faktor 5,9 eller 486%. Kalkuleres mest konservativt, uden hensyntagen til kampe (og træningskampe i vintersæsonen) og kun 4 timers brug henholdsvis lørdag og søndag, stiger belastningen på kunstgræsbanen til 1430 timer/år, dvs. faktor 4.5 eller 354%. Såfremt man medregner de nuværende kampe og træningskampe på Månedalen i den eksisterende aktivitet stiger den årlige timebelastning med faktor 3,9 eller 291%. Sidstnævnte beregning forudsætter begrænset brug af kunstgræsbanen (1430 timer årligt) samt en betydelig overestimering af den nuværende kampaktivitet på Månedalen (der er regnet med 1,67 times kamp pr. uge i alle 30 uger i sæsonen). Mere realistisk må forventes, at alle træningskampe og kampe henlægges til den påtænkte kunstgræsbane i følgende perioder: Vintersæson Græsrestitutionsperioder Aftentimer forår perioden 1. april til 30. april (pga. lysforhold) Aftentimer efterår 6. september til 1. november (pga. lysforhold) Birkevang Ravnehus Månedalen Kunstgræs Man 3 3 4,5 Tirs 3 3 1,5 4,5 Ons 3 3 4,5 Tors 3 3 3 4,5 Fre 1,5 1,5 3 1,5 Lør 4 Søn 1,5* 4 pr. uge 12 13,5 10,5 27,5 v. 24 uger 288 324 252 v. 30 uger 360 405 315 v. 52 uger 1430 Tabel 1: Timebelastning på de 3 eksisterende baner i HIF opgjort på træningstimer jf. HIF s træningsoversigt forår 2016. Timebelastningen på kunstgræsbanen beregnet ud fra forventede træningstider efter 1630 på hverdage som angivet i VVM-anmeldelse 21062016 pkt. 14) Kampe og træningskampe er ikke medtaget. *) Birkevang søndag optræder ikke på HIF Træningstider Forår, men der er i kalenderen på www.hareskovif.dk anført 1.5 times træningstid søndag på banen. 6
Støjmåling beregninger: I november 2007 gennemførte Rambøll en undersøgelse for Københavns kommune der bl.a. behandlede støj fra boldbaner. Ser man på de beregninger der udføres i Rambøll s materiale, udarbejdet for Københavns kommune Kløvermarken Miljøundersøgelser Støj belysning og kunstgræsbaner kan man finde følgende informationer: Støjniveau* 1 boldbane 60 db(a) Umiddelbart ved sidelinje 55 db(a) 10 m 50 db(a) 40 m 45 db(a) 75 m 40 db(a) 150 m 35 db(a) 260 m Tabel 2: Målt støj og afstand til sidelinie Kløvermarksrapporten 2007 *) Ved flad græsplæne. Det er vigtigt at anføre at disse støjmålinger er udført UDEN den meste støjende gruppe, nemlig tilskuere. Figur 1: I Kløvermarkrapporten bilag 1 finder man en grafisk gengivelse af de støjberegninger der blev gennemført ved brug af en boldbane. 7
Grænseværdier for støj Miljøstyrelsen udsendte i 1984 en vejledning om ekstern støj fra virksomheder ("Støjvejledningen"). Støjvejledningen omfatter også støj fra støjende fritidsaktiviteter. Vejledningen indeholder vejledende støjgrænser for den støj, som virksomheder må påføre boligområder for åben og lav boligbebyggelse, idet støjgrænserne principielt skal overholdes på ethvert sted i boligområdet Sammensættes de støjberegninger udført på kløvermarken med de vejledende støjgrænser finder man følgende (tabel 3) Støjniveau* 1 boldbane Grænseværdier, der tillader støj i perioderne 60 db(a) Umiddelbart ved sidelinje 55 db(a) 10 m 50 db(a) 40 m 45 db(a) 75 m 7-18 hverdage samt 7-14 lørdag. 40 db(a) 150 m 18-22 hverdage 14-22 lørdage Søn- og helligdage 7-22 35 db(a) 260 m Om natten Tabel 3: Målte støjværdier v. fodboldtræning og dertilhørende støjgrænseværdier. *) Ved flad græsplæne. Ønsker man at benytte banen i de i VVM anmeldelsen anførte tidspunkter (tabel 4), må støjbelastningen ikke overstige 40dB(A) på nogen af de omkringliggende beboelsesområder (i beregningerne fra Kløvermarken svarer det til 150 m afstand fra sidelinje). Dage Starttidspunkt Sluttidspunkt Mandag - Torsdag 08.00 21.00 Fredag 08.00 18.00 Weekender 08.00 16.00 Tabel 4: Anførte udnyttelsestider af kunstgræsanlæg ved Månedalen, VVM-anmeldelse 21062016. 8
Figur 2: Som en illustration er her indtegnet grænsen hvor lydniveauet vil være på 45 db ved etablering af kunstgræsbane i Månedalen. Konklusion omkring støj. Vi mener at: aktivitetsniveauet på boldbanen ved Månedalstien VIL stige betragteligt. støjmålinger og beregninger udført for Københavns kommune påviser et forventet støjniveau på over 55 db hos naboerne til banen. At placeringen af banen og de heraf afledte støjgener klart overskrider de vejledende grænseværdier for støjende fritidsaktiviteter der er fastsat og benyttes af Natur- og Miljøklagenævnet i deres behandling af klagesager. Vi mener, med baggrund i ovenstående, at kommunen ikke kan gennemføre godkendelsesprocessen med en VVM Screening, men at der bør gennemføres VVM redegørelse, hvor bygherre sandsynliggør, at støjgenerne ikke overskrider de vejledende grænseværdier, med gene for beboerne omkring banen til følge. 9
Ad punkt 16 i VVM anmeldelsen: Det er markeret, at anlægget ikke vil kunne overholde gældende grænseværdier for støj og vibrationer. Det anføres endvidere, at der ikke er udført en støjmåling. Mængden af brugere pr. tidsenhed vil formentlig være den samme, men som anført ovenfor vil den samlede brug af anlægget stige med mere 291%-632% og støjgenernes totale omfang vil forventeligt stige ligeså. Kommentarer til Supplement til VVM-anmeldelse 15.06.2016 (190-2016-6418), punkt 2, Støjforhold Det anføres, at andelen af støjklager fra kommunens øvrige kunstgræsbaner er mindre om vinteren end om sommeren., Dette er for så vidt uden relevans for de støjkrav, som et idrætsanlæg skal overholde. Enten overholdes kravene, som anført i Miljøstyrelsen Støjvejledning af 1984 og Miljøloven 42 stk. 3, eller også overholdes de ikke! Der er erfaringsmæssigt store problemer med støj, når eksisterende græsbaner i beboelsesområder omlægges til kunstgræsbaner, og der er adskillige afgørelser i Natur- og Miljøklagenævnet, som har medført påbud om støjdæmpende foranstaltninger eller betydelige indskrænkninger i brugen af kunstgræsbanerne. Der henvises til følgende afgørelser i Natur- og Miljøklagenævnet: NMK 10-00816 Frederiksberg NMK 10-00849 Hillerød NMK 10-00324 Gentofte I andre og lignende sager, har de kommunale myndigheder af egen drift udstedt påbud om støjreducerende foranstaltninger og indskrænkning af brugen af kunstgræsbaner. De støjreducerende foranstaltninger i form af etablering af støjvolde, har dels været ganske bekostelige (fra dkk 800.000 og opefter) og har skullet etableres indenfor de i forvejen afstukne fysiske rammer af anlæggene i behørig afstand af skel til naboerne. Der henvises til følgende kommunale sagsbehandlinger: Viborg Kommune 2009 (sagsnr. 2009/10558) Aarhus Kommune 2013 (http://stiften.dk/aarhus/kunstgraesbaner-driver-naboer-til-vanvid http://stiften.dk/aarhus/byraad-boejer-sig-for-naboer-til-kunstgraesbane Aarhus Kommune 2013 (sagsnr. NM/11/01121-529) Underskriverne af høringssvaret opretholder deres standpunkter i brev til Furesø Kommune af 6. april 2016, herunder at det forventes, at Furesø Kommune sikrer at grænseværdier for støj overholdes. Dette med udgangspunkt i Planloven 15 a. Spørgsmål: Agter bygherre/furesø Kommune at udføre støjmåling ved akkrediteret udbyder inden opførslen af den projekterede kunstgræsbane? Agter bygherre/furesø Kommune, i fald at grænseværdier for støj ikke kan overholdes, at opføre støjdæmpende foranstaltninger i form af f.eks. støjvolde? 10
Selvorganiseret aktivitet Jf. udkast til VVM-screening er træningstiderne for den organiserede aktivitet fastsat til at slutte kl. 21 mandag-torsdag, kl. 18 fredag og kl. 18 i weekender. Man har i VVM-screeningsudkastet i forhold til støjgener dog ingen steder forholdt sig til den selvorganiserede aktivitet. Vanligvis er der i aftentimerne, specielt i weekender i sommerperioden, en del selvorganiseret aktivitet på boldbanerne, som erfaringsmæssigt snildt kan fortsætte til kl. 23. Det har hidtil kunne foregå i pagt med naboerne, da banerne om sommeren er blevet afspærret og målene pakket væk. Specielt i sommerhalvåret vil den påtænkte etablering af en multibane i den østlige del og den manglende aflåsning af Månedalsbanen samt mulighed for boldspil forventeligt afstedkomme en kraftig øgning af den selvorganiserede aktivitet sent om aftenen. Spørgsmål: Hvorledes har kommunen tænkt sig at regulere dette? Påtænkes der aflåsning og nedlukning ved vagt om aftenen? Vandmiljø Ad punkt 6 i VVM-anmeldelsen: Håndtering af regnvand/drænvand: Underskriver fastholder til fulde deres standpunkter, som anført i skrivelse af 6. april 2016 punkt 2, herunder det kritisable i udledning af drænvand til de to fredede søer. Underskriver referer fortsat til de 2 principielle afgørelse i Natur- og Miljøklagenævnet, NMK 10-00814 og NMK 10-00815). Den foreslåede løsning med tilkobling af dræn til samlebrønd og udledning til sø vest for banen og prøvetagning herfra er behæftet med følgende fundamentale problemer og mangler: a) man har ikke redegjort for, hvorledes prøvetagningen skal foregå, der mangler angivelse af, hvilke stoffer, der testes for, hvor ofte og under hvilke omstændigheder (punktmåling, flowmåling). b) Man har angivet, at grænseværdierne for miljøfremmede stoffer fastsættes af kommunen. Der er ikke anført, hvilke stoffer, og hvilke grænseværdier, der påtænkes. Dette skal naturligvis defineres prospektivt. c) Miljøstyrelsen anbefaler, at spildevand fra kunstgræsbaner IKKE afledes til overfladevand, førend målinger har vist, at dette er sikkert. Indtil da, anbefales afledning til renseanlæg. (http://mst.dk/groenne-tips/fritiden/kunstgraes-fodboldbaner/) Bygherre anfører efterfølgende, at udledningen vil blive lukket, i fald der konstateres overskridelse, af de i øvrigt ikke nærmere definerede stoffer, og at drænvandet vil blive ført til nedsivning. Drænering af banen blev i sin tid etableret, da man havde problemer med, at specielt den vestlige del af banen stod under vand. En aflukning af dræneringen vil således formentlig medføre perioder, hvor banen i så fald ikke kan anvendes. 11
Ved aflukning af drænet, vil en del af det ikke drænerede vand, specielt i våde perioder, alligevel drænere til de 2 nærtliggende søer, da kunstgræsbanen vil være beliggende i terræn højere end de 2 søer. Spørgsmål: Hvordan vil bygherre forhindre nedsivning/udledning af spildevand fra kunstgræsbanen til de to nærliggende søer? Forventes der etableret en membranløsning under banen eller langs kanten af banen? Hvorledes forholder bygherre sig til, at man ikke anlægger et forsigtighedsprincip mht. at aflede vand direkte til overfladevand, inden man kender indholdet af miljøfremmede stoffer i det afledte vand? ad punkt 33 i VVM anmeldelsen 3 området indeholder beskyttede arter (spidssnudede frøer) og rettelig skal markeringen være i Ja og ikke i Nej ad punkt 36 i VVM-anmeldelsen: Underskrivere af dette notat bestrider, at den projekterede kunstgræsbane vil kunne overholde kvalitetskravene for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, jf. bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010. Underskriver fastholder til fulde deres standpunkter, som anført i skrivelse af 6. april 2016 punkt 2, herunder det kritisable i udledning af drænvand til de to fredede søer. Underskriver referer fortsat til de 2 principielle afgørelse i Natur- og Miljøklagenævnet, NMK 10-00814 og NMK 10-00815. Bygherre anfører, at der er en teoretisk sandsynlighed for anlæggelse af nærværende kunstgræsbane vil forbedre forholdende (sic) i de nærliggende 3-beskyttede søer, da overfladevandet herfra (med tilhørende indhold af miljøfremmede stoffer fra den atmosfæriske deposition) vil blive ledt væk fra søen og ned igennem de rensende jordlag, da drænforholdende forbedres og der anlægges den ovenfor nævnte betonbarriere ud mod søen. Argumentet må anses for værende teoretisk og så længe, det ikke kan underbygges af data, bør det ikke anføres i anmeldelsen. Såfremt man tager argumentet om en vandrensende effekt af kunstgræsbaner for pålydende, burde kunstgræsbaner for fremtiden altid opføres i umiddelbar nærhed af fredede vådområder. Man ignorerer med argumentet om en teoretisk vandrensende effekt af kunstgræsbaner faktuel viden om, at kunstgræsbaner med SBR-infill udleder miljøfremmede stoffer, specielt DHEP, zink, bly og nikkel, jf. rapporten Miljø- og sundhedsskadelige stoffer i drænvand fra kunstgræsbaner udfærdiget af DHI i 2013. En rapport, som bygherre tilmed har inkluderet i den vedlagte miljø- og risikovurdering, men åbenbart ikke har læst i detaljer. 12
Lokalplan Ad punkt 24 i VVM-anmeldelsen Det angives, ved afkrydsning, at projektet kan rummes indenfor den eksisterende lokalplan. Dette må anses for værende faktuelt forkert. Lokalplanen for Hareskovby beskriver intetsteds, at området skal være genstand for store, befæstede anlæg. Tværtimod skal lokalplanen (lokalplan 116 for Hareskovby): fastlægge bestemmelser, der fastholder Hareskovbys særpræg og understøtter områdets bebyggelsesstruktur og karakter af åben, grønt villakvarter med relativt store grunde afgrænset af levende hegn, begrønnede veje og mange små søer, Projektet strider direkte mod følgende bestemmelser i lokalplanen: 7.1.3 Der må ikke opføres nogen form for bebyggelse nærmere end 10 m fra søer udpeget på kort 4 øst og vest, jf. 10.9. Lysmaster og det befæstede anlæg (kunstgræsbanen) vil komme til at ligge tættere end ti meter på de to søer. Område 12D4: Maksimale bygningshøjde - 10.5 meter over terræn. Lysanlægget vil overskride denne højde. 10.7 Støjvolde inden for hele lokalplansområdet, må der ikke etableres støjhegn og støjvolde. Dette konflikter således med de støjdæmpende foranstaltninger, som må påregnes jf. kommentarerne til punkt 16. 10.9 Eksisterende søer vist på kort 4 øst og vest må ikke ændres ved regulering, opfyldning og lignende. Der må ikke etableres nogen form for bebyggelse, oplag, træterrasser, drivhuse eller lignende, samt foretages terrænreguleringer inden for en afstand af 10 m fra eksisterende sø- er vist på kort 4 øst og vest. Der må ikke etableres bådebroer eller lignende. Bevaring af lokalområdets bevaringsværdige særpræg, specifikt området på Skandrups Alle, der i SAVE-redegørelsen indeholder adskillige fredede huse, der betegnes som en betydningsfuld del af helheden i den ældste del af byen. Opførelse af et befæstet anlæg med dertilhørende lysmaster vil skæmme indtrykket af det bevaringsværdige område. Endvidere er hele Furesø Kommune udpeget som et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og Hareskovby er et vandindvindingsområde, hvorfor etablering af kunstgræsanlæg baseret på SBR-infill (granulat fra bildæk) med risiko for nedsivning af miljøfremmede stoffer ikke harmonerer med visionerne i Kommunalplanen for Furesø Kommune af 2013. Spildevandsplanen for kommunen tilstræber endvidere, at overfladevand nedsives, hvilket igen harmonerer dårligt med at udlede spildevand fra et befæstet anlæg direkte til overfladevand i beskyttede søer. (Furesø Kommunalplan 2013, p.141-143). På baggrund af de multiple dispensationer, som projektet vil kræve, er det underskriveres opfattelse, at den projekterede kunstgræsbane strider mod principperne i lokalplanen, og dispensation er på den baggrund ikke mulig, men vil kræve vedtagelse af en ny lokalplan for området jf. Planlovens 19. 13
Bygherre bedes redegøre for, på baggrund af ovenstående oplysninger, hvorfor man har angivet, at projektet kan rummes indenfor den eksisterende lokalplan, da en gennemførelse af projektet vil være betinget af adskillige dispensationer. Underskriver fastholder til fulde deres standpunkter, som anført i skrivelse af 6. april 2016 punkt 6, ad Lokalplan. Kommentarer til Supplement til VVM-anmeldelse 15.06.2016 (190-2016-6418), punkt 4 Lugtgener fra gummigranulat Bygherre anfører, at vi derfor besøgt de nyetablerede baner i AB (Gladsaxe) og Sundby idrætspark på varme solskinsdage. Selv på nye baner kunne der her, ikke konstateres umiddelbare lugtgener. Den anvendte metode må kritiseres for ikke at være anerkendt standard, ej heller velbeskrevet eller reproducerbar. Tolkningen må endvidere betegnes som særdeles subjektiv, og kan næppe anvendes som dokumentation for fravær af lugtgener. Det siger sig selv, at bygherre naturligvis ikke selv kan være facitliste for en subjektiv vurdering. Bygherre må angive og anvende en anerkendt metode til vurdering af lugtgener, såfremt man fastholder argumentet om, at kunstgræsbaner ikke medfører lugtgener. Det kan fra underskriveres side, som en service, oplyses, at den anerkendte metode til vurdering af lugtgener består af en olfaktorisk måling på et akkrediteret lugtlaboratorium efter standarden CEN standard 2006. Air quality - Determination of odour concentration by dynamic olfactometry. European community for standardization. CEN/TC 264 Air quality. Teknologisk Institut, Gregersensvej 1, 2630 Tåstrup kan være behjælpelige. Underskriver fastholder til fulde deres standpunkter, som anført i skrivelse af 6. april 2016 punkt 5, ad Lugtgener Kommentarer til Supplement til VVM-anmeldelse 15.06.2016 (190-2016-6418), punkt 6 Trafik Bygherre anfører Det vurderes derfor at den trafikbelastning der pt. findes i sommerhalvåret ikke vil blive forværret, og at det er stort set samme brugsmønster der vil være gældende i vinterhalvåret. Dette er faktuelt forkert og i øvrigt selvmodsigende. For det første er det i underskriveres redegørelse angående belastningen af anlægget sandsynliggjort, at den organiserede aktivitet øges med op til 632% målt på antal træningstimer. Dette vil, uværgeligt, føre til en væsentligt øget trafikal belastning af nærområdet, som formentlig vil være proportionelt højere end den øgede træningsbelastning, da en stor del af den øgede 14
belastning vil ligge i perioden november-april måned, hvor brugerne må forventes at være mere tilbøjelige til at bruge biltransport. Desuden må det forventes, at andre klubber end HIF kommer til at benytte anlægget. Bygherreansvarlig, Peter Rosgaard, Furesø Kommune, udtalte ved informationsmøde d. 31. maj 2016, at man kan ikke udelukke, at drenge fra Jonstrup kommer til at træne på anlægget. Man må formode at drenge fra Jonstrup og andre udenbys brugere i overvejende grad vil blive kørt til og fra træningen i bil. Såfremt brugerne af banen vælger at køre til Birkevang, vil det på ingen måde løse problemet, blot flytte problemet til et område med nøjagtig samme trafikale udfordringer; blind vej og få parkeringspladser. Bygherre mangler således fortsat at redegøre for, hvorledes de vil håndtere den kraftigt øgede trafik på BÅDE Birkevang og Månedalsstien. Bygherre må enten redegøre for, hvorledes den kraftigt øgede aktivitet på anlægget ikke giver øget trafik, alternativt må bygherres kommentar i punkt 6 tilbagetrækkes. Såfremt bygherre fastholder, at trafikken kun kommer til at berøre Birkevang, må man formode, at kommunen også inddrager beboerne på Birkevang og tilstødende tilkørselsveje i projektets høringsfase, da de i så fald vil blive berørt af projektet. Underskriver fastholder til fulde deres standpunkter, som anført i skrivelse af 6. april 2016 punkt 3, ad påvirkning af trafik. Lysforhold. Vi anerkender at det nye forslag med 4 master på 16m er et bedre løsningsforslag end det tidligere. Det ændrer dog ikke ved at dimensionerne i projektet er et uhørt brud med de områdets karakter af skovby. Det var vel netop for at fastholde dette præg at lokalplanen satte en begrænsning på bygningshøjden (til 10,5 m). Vi er derfor helt uenige i at der i VVM-anmeldelsesskemaet, pkt. 24 anføres at projektet kan rummes indenfor lokalplanens generelle formål. Når der er brug for dispensation vedr. bygningshøjde og i øvrigt også terrænregulering kan det da ikke være tilfældet. Vi stiller os desuden tvivlende overfor om en grænse på 10 lux for lysspildet kan holde på alle nabogrunde da masterne i nogle tilfælde tænkes opstillet meget tæt på skel. Modelberegningerne er tydeligt indrettet på at vurdere lysforholdene i en vandret plan her en fodboldbane og ikke på en vertikal måling, som må være den relevante for en stående person. Ud over dette er der ikke er foretaget vurderinger af blændgenerne. Andre steder hvor kunstgræsbaner er opført i boligområder vurderes dette at være meget belastende, f.eks. har Rambøll været inddraget med prøveopstillinger i forbindelse med et kunstgræsbaneprojekt på Frederiksberg Stadion. I deres notat (af 13-09-2013) desangående konkluderes at synligt lysspild og blændingsgener til nærliggende områder ikke kan undgås. Den opstillede prøvebelysning var markant synlig og dominerende ved de nærliggende boligområder. Kommunen må derfor være indstillet på der vil komme beboerklager uanset hvilken løsning (lysniveau) der vælges. Ud over dette må vi forlange vurderinger af såvel lysintensiteten i retning mod naboområder (skal være under 10.000 cd) samt lysspildet opad målt i forhold til den horisontale plan (må højst være på 15%). Kravene er anført i DS 12193 Lys og belysning Sportsbelysning og en tabel fra samme er er gengivet i bilag 1 i ovennævnte notat fra Rambøll. 15
NB: I VVM-anmeldelsen fra 15.6.2016 (bilag 5, side 2) er omtalt et bilag med lysniveauets udbredelse omkring anlægget. Dette er ikke vedhæftet. Bortskaffelse af kunstgræsbane og efterfyldning af granulat Underskriver fastholder til fulde deres standpunkter, som anført i skrivelse af 6. april 2016 punkt 7, ad bortskaffelse ved renovering eller nedlæggelse af banen. Emnet mikroplastik har endvidere været genstand for politisk debat på Folkemødet på Bornholm, herunder har Dansk Boldspil Union nyligt anerkendt problemet med mikroplastik i forbindelse kunstgræsbaner. Mikroplastik kommer bl.a. fra fremstilling af kunstgræsbaner, daglig brug og ved bortskaffelse af disse og er genstand for stigende bekymring fra offentlige myndigheders side. (Microplastics Occurrence, effects and sources of releases to the environment in Denmark Environmental project No. 1793, 2015, p. 91). Det er i den henseende særligt bekymrende at placere et kunstgræsanlæg i umiddelbar nærhed af to 3 beskyttede vådområder, der dræneres direkte videre til Tibberub Å. Mikroplastik fra anlægget må formodes at finde vej til disse søer og udvaskes direkte videre i cirkulationen. Spørgsmål: Hvilke foranstaltninger har bygherre tænkt sig at implementere for at hindre udledning af mikroplastik til følsomme vådområder? Konklusion: Overordnet set fremstår kunstgræsbaneprojektet som særdeles problematisk i forhold til vandmiljø, lokalplan, støjgener, lysgener, lugtgener, trafikgener, nærmiljøforhold og områdets nuværende, bevaringsværdige helhedsindtryk. Gruppen af underskrivere kan derfor ikke støtte at projektet udføres i sin nuværende projekterede form. Såfremt man fra bygherres side dette til trods vælger at gå videre med projektet, forventer vi naturligvis, at de mange og uddybende kommentarer til VVM-screeningsudkastet adresseres af bygherre inden screeningsudkastet gøres behørigt. Endvidere forventer underskrivere, at bygherre, kommune og godkendende myndigheder forholder sig til de i partshøringen fremførte argumenter, spørgsmål og indsigelser i det fortsatte arbejde med behandlingen af VVM-pligtigheden, evt. byggetilladelser, lokalplansdispensationer og nedsivnings- /udledningstilladelser. 16