Udvalget vedrørende fagbevægelsens ungdomsarbejde, Rapport til LLO s hovedbestyrelse. LLO s arkiv, kasse 77

Relaterede dokumenter
Forum for International Cooperation

Vedtægter DUF Dansk Ungdoms Fællesråd

Strukturen i en ny hovedorganisation

Vedtægter DUF Dansk Ungdoms Fællesråd

6. A: Forslag til. vedtægtsændringer. til ændringer. Hovedbestyrelsens forslag. til ændringer. 1 Navn Organisationens navn er: Faglige Seniorer.

Vedtægter for Fællesrepræsentation i Akademikerne (AC) De5

Vedtægter. - vedtaget på Faglige Seniorers kongres den oktober 2016

1. Udvalgets navn er Faglig Fælles Ungdom, i daglig tale 3F Ungdom, forkortet 3FU.

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag

Love for Lejernes Landsorganisation

Idégrundlag og vedtægter

Vedtægter af 17. december 2018 for Forhandlingsfællesskabet

ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER

Registrant Faglig Ungdom Århus

Vedtægter for Skole og Forældre

Vedtægter for hk grafisk kommunikation Revideret 26. april ordinære delegeretmøde

Unionshåndbog. Organisation. 205 Vedtægter for Dansk Motorflyver Union

Forretningsudvalgets rapport fra Lærlingenes og Ungarbejdernes Landsorganisations 2. Kongres, maj LLO s arkiv, kasse 2

Referat fra møde i Folkeoplysningsudvalget onsdag den 22. august 2007

Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Uddannelsesforbundet sammenlægningsudvalget 6. marts 2008 Bilag pkt. 3.4: Rammevedtægter foreninger

Vedtægter for HK Politiet

Forretningsorden for bestyrelsen i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Bestyrelserne

Vedtaget på ordinær generalforsamling den

Vedtægter for Revideret efter ekstraordinær generalforsamling den

ADVOKATFIRMA RED BARNET UNGDOM VEDTÆGTER

Unionshåndbog ORGANISATION

VEDTÆGTER FOR NYKREDS

Dagsorden Kredsbestyrelsesmøde den 22. januar 2018

Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds

Standardvedtægt for Epilepsiforeningens kredse

tat meddelelse

tat meddelelse J. nr

LO Silkeborg - Favrskov. 1.1 Foreningens navn er LO Silkeborg - Favrskov (i det følgende kaldet foreningen).

VEDTÆGTER FOR FHB&U. Frelsens Hærs Børne- og Ungdomsarbejde i Danmark. Vedtaget på LandsUngdomsTinget (LUT) september 2015

af Cyklistforbundet. Lyngby-Taarbæk/Rudersdal lokalafdeling Vedtægter for lokalafdelingen Forslag pr. 23. februar 2017

Vedtægt for IDA Miljø

Hovedbestyrelsens retningslinjer for politisk arbejde i netværk, udvalg og fora

VEDTÆGTER DANSKE KREDS

Vedtægterne blev senest ændret under den ordinære generalforsamling den. 1. november 2014.

Uddannelsesforbundets vedtægter

ADVOKATFIRMA RED BARNET UNGDOM VEDTÆGTER

OMEGNENS FRITIDSHAVEFORENING


2. Formål: 3. Medlemskab:

Vedtægter for Spejderne i Ringsted. 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet.

Vedtægter Landsforeningen HK Seniorer Danmark

Blad 2/ INDSTIK - VEDTAEGTER 24 - INDSTIK - Vedtagter_endelig

Hovedbestyrelsens forretningsorden

Forretningsudvalgsmøde afholdt den 5. juli 2012 kl. 10:00 på Forbundskontoret.

Hovedbestyrelsens forretningsorden

Vedtægter for Landsforeningen Natur & Ungdom

Vedtægter for AOF Danmark

7. Valg af supplerende regionsbestyrelsesmedlemmer, jf Valg blandt regionsbestyrelsens medlemmer af suppleant(er) til hovedbestyrelsen, jf.

Hovedbestyrelsens forretningsorden

Vedtægter for Scleroseforeningen

Vedtægter for Personalekredsen i Nykredit (NYKREDS)

Vedtægter for LO-Sektion LO Hovedstaden

Vedtægter for elev og udvalgsarbejde på Nærum Gymnasium

Vedtægt for IDA Global Development

Organisatoriske Forhold

Vedtægter for Forening for Boghaandværk

2.1 DSA har til formål at varetage danske studerendes interesser før, under og efter

Normalt kredses der mest om forholdene

Vedtægt for IDA Arbejdsmiljø

STANDARDVEDTÆGTER for Det Konservative Folkepartis. Vælgerforeninger

Bestyrelsen skal, for at leve op til teksten i 2, arbejde efter følgende program:

Referat Kredsbestyrelsesmøde den 5. marts 2018

Vedtægt for IDA Grøn Teknologi

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør

Love for Ledernes Hovedorganisation

Vedtægter for BUPL Fyn

Vedtægter for DMU. Nuværende vedtægter Ændrings forslag Begrundelse 1, Navn. Forslag til tilføjelse:

Vedtægter for foreningen. ORA (Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere)

Forretningsorden for hovedbestyrelsen og forretningsudvalget i Dansk Magisterforening (DM) 2019

7.1. Forslag 2 (blad 7.4) FTF s arbejde med at udligne lønforskellen mellem mænd og kvinder i Danmark

Høringssvar vedr. valg til skolebestyrelserne 2014

Vedtægt for IDA E. 1. Medlemmer og juniormedlemmer af IDA, der har udtrykt ønske herom.

ÆNDRINGS- FORSLAG FRA AFDELINGERNE TIL LOVENE

SIND. Landsforeningen for psykisk sundhed. Vedtægter for. SIND- Hovedstadens Regionskreds

Vedtægt for IDA Tele

01: NAVN OG HJEMSTED Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed DANSK AMATØR TEATER SAMVIRKE (DATS), 6230 Rødekro.

Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds

November Rammevedtægter for Uddannelsesforbundets lærersektioner

9.1. Ifølge FTF s vedtægter 39 stk. 1 fastsætter den ordinære kongres endeligt kontingent på baggrund af et rammebudget.

Øvrige Udvikling af den offentlige sektor Lederforum Forhandlingsudvalg nedsættes hoc i forbindelse med overenskomstforhandlinger

Behandling af forslag til vedtægtsændringer

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart

BERETNINGSFORSLAG Afdelingernes ændringsforslag Bemærkninger

Vedtægter for Landsorganisationen Dansk Skoleidræt

Vedtægter for Hasle Fællesråd. Navn og hjemsted:

Vedtægter for Landsforeningen Sind, Regionskreds Sjælland

Dagsordenens pkt. 10. Forslag til LO s love

Vedtægter for LO-Sektion LO Hovedstaden

UDDRAG AF BUPLS LOVE VEDRØRENDE DE LOKALE FAGFORENINGERS FORHOLD:

Fløng-Hedehusene Idræts Vedtægter

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter

Dansk Cøliaki Forening

Unionshåndbog. Organisation. 205 Vedtægter for Dansk Motorflyver Union

Transkript:

Udvalget vedrørende fagbevægelsens ungdomsarbejde, Rapport til LLO s hovedbestyrelse. LLO s arkiv, kasse 77 Til hovedbestyrelsens medlemmer og afdelingerne Rapport fra det hidtidige arbejde i "Udvalget vedr. fagbevægelsens ungdomsarbejde". Indhold: I Forretningsudvalgets vurdering II Arbejdsudvalgets rapport III Vedtægtsforslag Lærlingenes og ungarbejdernes Landsorganisation. Oktober 1971. I. LLO's forretningsudvalgs vurdering. I tilknytning til den vedlagte rapport fra arbejdsudvalget nedsat under LO's udvalg vedr. fagbevægelsens ungdomsarbejde, har forretningsudvalget, fundet det rigtigt at give en vurdering af a) LLO's formål med at indgå i forhandlingerne,- b) arbejdsgruppens vedtægtsforslag contra LLO's love, - c) de videre arbejdsbetingelser. Det forventes at afdelingerne og de enkelte hovedbestyrelsesmedlemmer grundigt gennemgår det foreliggende materiale. I denne forbindelse er forretningsudvalget indstillet på, i den udstrækning det er praktisk muligt, at deltage i afdelings- og bestyrelsesmøder hvor rapporten behandles. Hovedbestyrelsen vil på sit næste møde den 11.- 12. december træffe endelig beslutning om vores holdning til forhandlingsresultatet. Mandag den 25. oktober 1971. Forretningsudvalget/Bo Rosschou A. LLO's formål med at indgå i forhandlingerne: "Fra vores 2. kongres i maj d.å. fastlagdes de politiske retningslinier vedr. alt vores samarbejde: princippet»m enhedsarbejde. Dette indebærer ikke kun at vi i samarbejdet med de øvrige uddannelsessøgende og de politiske strømninger indenfor arbejderbevægelsen skal tilstræbe enig optræden, men også, at vi generelt på længere sigt arbejder hen imod en samling af alle fagbevægelsens unge i een organisation. Situationen umiddelbart efter LLO's 2. kongres tydede ikke på at vi hverken fra LO's, HK eller DSMF's side kunne forvente nogen særlig forhandlingsvillighed. Imidlertid har den konsekvente enige optræden på vores sidste kongres og kendsgerningen, at LLO under alle omstændigheder er en levedygtig organisation givet os en forhandlingsposition hvis resultater der i det følgende skal gøres rede for." B. Arbejdsgruppens vedtægtsforslag contra LLO' s love: "Bemærkninger til de enkelte paragraffer* (bemærkninger til redaktionelle ændringer er udeladt.) 1.: ingen ændringer

2.: en lokal lærlinge- eller ungarbejderafdeling uden landsorganisation, der er tilmeldt en tværfaglig sammenslutning, kan ikke betragtes som direkte medlemsorganisation i LLO. Lokal lærlingeorg. i byer uden tværfaglig sammenslutning repræsenteres som tværfaglig sammenslutning i LLO. 3.: Der er her foretaget ændringer vedr. valg af delegerede til kongressen. Landsorganisationerne får væsentligt mindre delegerede i forhold til LLO's nuværende struktur,- alle tværfaglige sammenslutninger sikres mindst 2 delegerede. 4.: Landsorganisationernes max. grænse for hovedbestyrelsesmedlemmer udvidet fra 4 til 5. Tværfaglige org. med under 5oo medlemmer sikret bredere repræsentation i HB (vælger sammen l HB medlem pr. 5oo medlemmer). 5: ingen ændringer 6: ingen ændringer 7: ingen ændringer 8: ingen ændringer 9: ingen ændringer 10: ingen ændringer Det fremgår således at LO, DSMF og HK's repræsentanter er gået med på følgende principper; a) LLO's navn og formålsparagraf b) bibeholdelse af landsorganisationerne og FUafdelingerne som ligeværdige grupper c) fagskolerne indplaceres som oprindeligt skitseret d) minoritetsgrupper er sikret repræsentation i hovedbestyrelsen. Imidlertid er det klart at forudsætningen for at enkelte lærlingeforeninger uden tilknytning til en landsorganisation indenfor sin faggruppe kan afvises som direkte medlem af LLO er, at der skabes sikkerhed for at fx DSMF's lærlinge kollektivt indmeldes i LLO." C. De videre arbejdsbetingelser: "Som det fremgår af arbejdsudvalgets rapport er LO's møderække i provinsen bremset. I stedet gennemføres en række konferencer i løbet af vinteren om det lokale tværfaglige samarbejde og om landsarbejdet indenfor de enkelte forbund. Disse aktiviteter styres af hovedudvalget,- dvs LLO, LO og de enkelte forbund i samarbejde. Vedtages arbejdsudvalgets indstilling af LO's hovedudvalg er det forretningsudvalgets opfattelse at den videre styring af opbygningen af det lokale tværfaglige og landsdækkende ungdomsarbejde totalt må overgå til LLO i samarbejde med DSMF, HK og DSMP. Den egentlige samling må foregå på LLO's allerede etablerede organisationsapparat." ------------------------------------------------------------------------------- II. Arbejdsudvalgets rapport. Arbejdsudvalget har afholdt 3 møder: 1. september, 3o. september og 2o.- 21. oktober. Arbejdsudvalget har taget sit udgangspunkt i følgende 3 principper for en organisationsdannelse, som man nåede frem til på det første møde: 1. Det bør tilstræbes, at alle unge (lærlinge som ungarbejdere) bør have fuldt medlemsskab af deres respektive forbund. 2. En landsomfattende ungdomsorganisation inden for fagbevægelsen må ikke have forhandlingsret eller gøre krav herpå. 3. Organisationen skal være så åben, at alle unge med tilknytning til fagbevægelsen kan være med.

Arbejdsudvalget har herefter drøfter den lokale såvel som den landsdækkende struktur. For den landsdækkendes strukturs vedkommende henvises til medfølgende forslag til vedtægter for en fagbevægelsens ungdomsorganisation. Vedrørende de lokale tværfaglige organisatuoners arbejde og struktur skal arbejdsudvalget gøre følgende bemærkninger: Arbejdsopgaver De tværfaglige organisationer (fx PU- organisationerne) skal i lokalområdet beskæftige sig med koordinering af det faglige ungdomsarbejde og herigennem være initiativtagende til fælles oplysningsvirksomhed samt kontinuerligt samarbejde i alle spørgsmål med Arbejdernes Fællesprganisation og AOF. De tværfaglige organisationer skal tillige i det lokale og landsdækkende fagpolitiske arbejde. Af konkrete arbejdsopgaver kan nævnes blot som eksempel: Bolig-og kollegiespørgsmål, samarbejde med andre uddannelsessøgende, kommunale ungdomsspørgsmål, fritidsvirksomhed, ledertræning, samarbejde med politiske ungdomsorganisationer, kontakt til lokale fagskoler, kontakt til folkeskolens elever. Dette arbejde må koordineres gennem landsorganisationens forskellige sekretariater. Organisationsform. Der kan tænkes flere former for tværfaglige sammenslutninger på det lokale plan. Principielt bor det tilstræbes, at den enkelte unge placeres så tæt på beslutningsprocessen som muligt. Dette vil bl.a. betyde, at hvor det er praktisk muligt, bør den tværfaglige organisations øverste myndighed være en medlemsgeneralforsamling, og kun hvor medlemstallet nødvendiggør det, bør der opereres med repræsentantsskab Det vil herefter i det væsentlige kun "blive tale om 2 organisationsformers: 1) Tværfaglig sammenslutning som den kendes fra de eksisterende FU organisationer, hvor der or tale om en sammenslutning af de stedlige lærlingeforeninger og ungdomsgrupper, suppleret med en tværfaglig afdeling for medlemmor uden forening. Den øverste myndighed formet som et repræsentantsskab, hvortil afdelinger vælger delegerede efter medlemstal. 2) Tværfaglig sammenslutning, hvor områdets lærlingeforeninger og ungdomsgrupper kollektivt indmelder sig med deres medlemmer, og hvor der desuden åbnes mulighed individuelt medlemsskab får personer uden forening i området, samt for at fagforeninger kan indmelde unge medlemmer kollektivt. Den øverste myndighed er her en medlemsgeneralforsamling, hvortil alle tilsluttede medlemmer - såvel kollektivt som individuelt - har adgang og stemmeret. Form nr. l vil formentlig finde anvendelse i byer hvor det samlede medlemstal er over l000, nr, 2 i mindre byer. Til begge organisationsformer bør de stedlige elevråd på fagskoler kunne tilsluttes således, at elevrådsformænd til enhver tid er sikret sæde i ledelsen. Medlemskredse De medlemsgrupper som kan tænkes omfattet af en tværfaglig organisation som beskrevet overfor er; 1) lærlingeforening som er tilsluttet en lærlingelandsorganisation (fx DSMF),- 2) ungdomsgruppe under fagforening og som er tilsluttet en landsorganisation (fx HK),- 3) lærlingeforening som ikke er tilsluttet en lærlingelandsorganisation (fx malerne),- ungdomsgruppe

under fagforening og som ikke er tilsluttet en landsorganisation (fx tandtek.),- 5) medlemmer af en lokal fagforening som ikke har lærlingeforening eller ungdomsgruppe (fx DASP- tilsluttes under organisationsform l den tværfaglige afdeling og under form 2 direkte som individuelt medlem. I begge tilfælde kan disse medlemmer kollektivt indmeldes af fagforeningen., - 6) unge som ikke har lærlingeforening eller ungdomsgruppe for deres fag i området, og som heller ikke har mulighed for at blive indmeldt i den lokale fagforening (tilsluttes under org. form l den tværfagloge afdeling og under form 2 direkte som individuelt medlem.) 7) elever på fagskoler som rekrutterer elever fra området (fx Københavns Handelsskole), forudsættes indmeldt i den tværfaglige sanmenslutning via pkt. 1-6. Elevrådet på skolen repræsenteres dog i ledelsen,- 8) Elever på fagskoler som rekrutterer elever fra hele landet eller en del af landet (fx Slagteriskolen i Roskilde) forudsættes indmeldt i den tværfaglige organisation hvor de normalt er bosat såfremt en sådan eksisterer der. Disse elever må betragtes som deltagere i den eventuelle aktivitet som foregår i byen hvor skolen er placeret. Det vil dog næppe være muligt at regne med en kollektiv indmeldelse. Elevrådet bør også her repræsenteres i ledelsen,- 9) elever under "basisåret" på fagskoler hvor de nye forsøgsuddannelser etableres (fx skolen i Sønderborg), kan ikke indmeldes i organisationen på traditionel vis da ingen ved hvilket fag de vælger. Der må her blive tale om indmeldelse i den tværfaglige organisation kollektivt som gruppe eller, hvis dette ikke er muligt, optages som enkeltmedlemmer som beskrevet under pkt. 5 og 6. Landsorganisationen Landsorganisationen opbygges på 3 medlemsgrupper: 1) Lærlingelandsorganisationer med lokalafdelinger uanset disses antal,- 2) Tværfaglige organisationer som beskrevet tidligere,- 3) Elevrådene ved fagskolerne og de nye forsøgsuddannelser. Det skal dog bemærkes at en lokal lærlingeforening kan tilsluttes landsorganisationen som lærlingeforening, såfremt den hverken har mulighed for medlemsskab via en lærlingelandsorganisation eller via en tværfaglig organisation. Det vil med andre ord sige i fag hvor der ikke eksisterer lærlingelandsorganisation og samtidig i en by hvor tværfaglig sammenslutning ikke er etableret. Forekommer denne situation indenfor samme fag i flere byer, bør forhandling om etablering af landsorganisation for pågældende fag optages med forbundet. Arbejdsudvalget har været opmærksom på at det næppe vil være realistisk at regne med at alle forbund under LO umiddelbart vil etablere landsungdomsorganisation for faget. For at fremme denne udvikling af det faglige ungdomsarbejde foreslår arbejdsudvalget at der i nær fremtid indkaldes repræsentanter for forbund med unge medlemmer -lærlinge som ungarbejdere- til en konference om de praktiske problemer hermed, bl.a. med det formål at skabe forståelse for det hensigtsmæssige i at ungdomsarbejde på landsplan også etableres indenfor de enkelte fagforbund. Arbejdsudvalget skal endvidere anbefale at der i første halvdel af december 1971 afholdes en konference om det lokale tværfaglige arbejdes vilkår og arbejdsopgaver. Til konferencen bør indbyde repræsentanter fra tværfaglige organisationer og en bred repræsentation for de i hovedudvalget implicerede organisationer. De af hovedudvalget påtænkte møder i en række byer om etablering af lokal tværfaglig ungdomsaktivitet bør afvente, at man i udvalget har

godkendt den strukturelle løsning på landsplanet. Når møderne afholdes skal der medtages de grupper der p.t. er aktive i byerne,- herunder bl.a. LLO's lokale kontakter. Det anbefales at LO starter med at "præparere" fællesorganisationerne til at forberede sig på at medvirke til etablering af ungdomsarbejde,- bl.a. ved at overveje organisatoriske og økonomiske muligheder. Økonomi i forbindelse med kongresdeltagelse og hovedbestyrelsesmøder. Det må forudsættes, at de tilsluttede organisationer selv afholder udgifter såsom diæt, rejse og event. arbejdstab til deres egne kongresdelegerede og hovedbestyrelsesmedlemmer. Denne ordning kan formentlig også få virkning for de store tværfaglige sammenslutninger. For de små tværfaglige sammenslutningers vedkommende, elevråd m.fl. må der tages højde for at der organisationen muligvis må dække deres udgifter. Hele problematikken må i høj gråd ses i sammenhæng med den økonomi den nye landsungdomsorganisation vil få, og kan derfor ikke klarlægges på forhånd idet meget vil afhænge af medlemstal og tilskudsmuligheder. Kongresforberedelse Da de i arbejdsudvalget implicerede organisationer nu er enige om det vedtægtsmæssige grundlag for en landsungdomsorganisation har arbejdsudvalget fundet det rimeligt at der også blev foranlediget drøftelser af det fagpolitiske og organisationspolitiske grundlag for organisationens nærmeste år. LLO har i arbejdsudvalget tilkendegivet at man er indstillet på at invitere repræsentanter fra HK, DSMF, og DASF til en drøftelse af de arbejdspapirer som hidtil har været gældende for LLO efter den 2. kongres i LLO i 1971. Arbejdsudvalget skal herefter eenstemmigt anbefale medfølgende vedtægter samt ovenstående kommentarer til godkendelse i det af LO' e kongres nedsatte udvalg vedr. fagbevægelsens ungdomsarbejde. Esbjerg Højskole 21. oktober 1971. Flemming Andersen, HK Keld Andersen, LO Kurt Kristensen, De grafiske Fag Arne Dahl Olsen, DASF Lars Olesen, DSMF Bo Rosschou, LLO