Din nabo tjener penge - hvad med dig?



Relaterede dokumenter
Evaluering af varmepumper

Nu bliver varmen dyrere

Morsø Kommune. Niels Pedersen Klima og energikoordinator Morsø Kommune

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr

inspiration Jeg bruger stort set ingen energi Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Få mere for din bolig

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

VIND EN SECURIDAN ALARM TIL DIT FRITIDSHUS.

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

COAT HOUSE

Varmepumpe og solceller

BedreBolig. Energirigtig renovering af private boliger. BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_ indd 1

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Udskiftning af oliefyr. Hvornår er det en god idé?

ER DET TID TIL AT SKIFTE OLIEFYRET? - Vi hjælper dig med en billigere varmeregning

BedreBolig i Høje-Taastrup Kommune muligheder for økonomisk og anden støtte

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø

Bedre Billigere klimabolig - Sådan!

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Komforten i energirenoverede boliger en spørge-undersøgelse v. Peter Svendsen, Iben Østergaard, og Mikael Grimmig

Energi i Hjarbæk. Rapport

Eksempel. ENERGIRENOVERING Nyere muret byggeri ( ) Bindeledet, Bagsværd - mindre andelsejendom med 2 opgange. Renoveringen

Træk din el-installatør fra i skat. og gør din bolig mere værd. Preview BRUG HÅNDVÆRKER- FRADRAGET NU! blueinstall.dk

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

95% Undgå skimmelsvamp og energispild og lad dit hjem ånde. varme.danfoss.dk. Ventilation med varmegenvinding. af varmen bliver genanvendt.


Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger

Spar mange penge på din varmeregning med en LUFT-TIL-VAND VARMEPUMPE EN KOMPLET VARMELØSNING

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Energivejleder-forløb

Fjernvarmen er tæt på dig

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

Ingen penge op af lommen Nu kan du få billig og klimavenlig fjernvarme baseret på overskudsvarme fra CPKelco

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

Tjen penge på energirenovering

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Transkript:

10 cases om energirenovering i Morsø Kommune: Din nabo tjener penge - hvad med dig? MORSØ KOMMUNE

Se hvordan din nabo har fået bedre økonomi I denne folder finder du 10 cases om energirenovering af boliger. Folderen har til formål at vække interesse og skabe fokus på det enorme energispare-potentiale, som mange boligejere ikke har udnyttet endnu. Gør som din nabo og energirenover din bolig På de følgende sider er der 10 gode eksempler på, hvad din nabo har fået ud af at få igangsat en proces omkring energirenovering af sin bolig. Det er vigtigt at komme hurtigt ud af starthullerne, hvis du vil have glæde af håndværkerfradraget, da det formodentlig forsvinder den 1. januar 2015. - Jeg har selv energirenoveret min bolig og fået jordvarme i stedet for oliefyr. De sparede penge betaler i dag for et sommerhus, fortæller Niels Pedersen, der er klima- og energikoordinator i Morsø Kommune. Det er penge lige ned i lommen at energirenovere, da der generelt gives forrentninger af den investerede kapital fra 5 procent og op. På Mors er der gennemført en kampage med gratis energitjek til ejere af boliger, der var opvarmet med olie. Resultatet af kampagnen viste, at boligejerne i gennemsnit i 600 boliger kan spare 12.500 kr. årligt ved at energirenovere boligen. Det er dog ikke kun økonomien, der bør få boligejere til at få energirenoveret deres bolig. En energirenovering giver også en væsentlig øget komfort i boligen uden træk mm. En god måde at tage fat på energirenovering er at besøge Energimessen i Nykøbing Hallen den 13. september 2014, hvor du kan få inspiration til at komme i gang og i sidste ende få en bedre privatøkonomi. Fordele ved energirenovering Boligejerne får flere penge til forbrug og en øget komfort i boligen. Boligerne bliver nemmere at sælge. Der skabes arbejdspladser for lokale håndværkere, leverandører og banker. Det er en ren win-win situation for alle, at boliger bliver energirenoveret. Vi kan fra Morsø Kommune varmt anbefale, at I læser mere i denne folder og besøger årets store Energimesse den 13. september. Her kan I få yderligere vejledning, tilbud og hjælp til at starte med energirenovering af jeres bolig. Jeg vil gerne sige tak til de boligejere, der har medvirket i denne folder og delt deres erfaringer med os. Med venlig hilsen Hans Ejner Bertelsen Borgmester, Morsø Kommune Energi 3

INDHOLD Side 3 Side 4 Side 5 Side 6-7 Side 8-9 Side 10-11 Side 12-13 Side 14-15 Side 16-17 Side 18-19 Side 20-21 Side 22-23 Side 24-25 Side 26 Forord ved borgmester Hans Ejner Bertelsen Indhold og kolofon Forord ved klima- og energikoordinator Niels Pedersen Case 1: Fyr luner hjem og pengepung Case 2: Fyret skal passe sig selv Case 3: Flere penge til de gode ting i livet Case 4: Der er så dejligt ude på landet Case 5: Yngre fyr er billigere i drift Case 6: Slut med at fyre for fuglene Case 7: Miljøet betyder noget Case 8: Ny energi giver mindre støj Case 9: Romantisk bondestil holder bedre på varmen Case 10: Godt indeklima og godt helbred følges ad Konklusion ved klima- og energikoordinator Niels Pedersen Denne folder er udgivet af Morsø Kommune. Midlerne til folderen er kommet fra projekt Smartcity. Folderen er desuden støttet af Vækstforum Nordjylland og Regionalfonden gennem Projektprogram 2 Energirigtigt byggeri. Folderen er udarbejdet i et samarbejde mellem Morsø Kommune og Mediehuset Mors/Morsø Folkeblad. Den er trykt hos Greentech Rotaprint og husstandsomdeles i hele Morsø Kommune. Morsø Kommune ønsker at takke de borgere, som velvilligt har ladet sig interviewe til de 10 cases i denne folder. Bidragyderne til denne folder: Tekst: Mette Underbjerg Wang. Fotos: Ole Geerthsen. Redaktion: Lars Bang Bertelsen. Layout: Inger Franck. DEN EUROPÆISKE UNION MORSØ KOMMUNE Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Vi investerer i din fremtid 4 Energi

Få en bedre økonomi med energirenovering Boligerne har stor betydning for vores hverdag og er vigtige for økonomien i den enkelte familie. 600 energitjek har gjort en forskel: 83 boliger har skiftet oliefyret ud med enten træpillefyr, naturgasfyr, fjernvarme eller en varmepumpe. Der er isoleret ca. 4000 m² Der er hulmursisoleret ca. 1800 m² Der er skiftet ca. 400 m² vinduer. Der er isoleret ca. 400 m rør og meget mere. Hvordan får du begyndt på energirenovering af din bolig? Hvordan opnås det bedste resultat ved energirenovering i netop din bolig? Er det en varmepumpe eller udskiftning af boligens termostater, der er vejen frem? Eller er det mere isolering på loftet? Der er et stort potentiale for at nedbringe energiforbruget i eksisterende boliger ved energirenovering. Hvad er en energirenovering? Det er at forbedre husets isoleringsevne og forbedre de tekniske installationer, således at der bliver et mindre varmeforbrug og en billigere opvarmning af boligen. Det kan være udskiftning af vinduerne, efterisolering og sikring af, at huset er tæt, udskiftning af varmekilden mm. Det kan virke teknisk og besværligt, men det er det ikke, når man får professionel hjælp. I projektet Landsbyenergirenovering med 600 energitjek af boliger opvarmet med oliefyr har vi udvalgt 10 ud af mange cases. Boligejerne er kommet til forskellige stadier af energirenovering og har valgt forskellige løsninger, men alle har opnået væsentlige besparelser og øget komfort. Morsø Kommune håber, at det vil inspirere jer til også at starte op med en energirenovering af boligen og få en bedre økonomi. Ved at starte med et energitjek eller en BedreBolig plan for din bolig, så får du overblikket over, hvad der er bedst at starte med at gøre. Hvad det vil koste og hvor store besparelser der vil være på din nuværende varmeregning. På den måde kan du også gå til din bank eller dit realkreditinstitut og fortælle, at besparelserne på varmeregningen vil kunne finansiere din energirenovering af din bolig. Ved en energirenovering er det vigtigt at få startet rigtig. Få først udført det, der reducerer dit energiforbrug. Herefter kan opvarmningskilden udskiftes til en mere økonomisk og energivenlig opvarmningsmetode eller form. Herved får du ikke installeret en for stor fyringsenhed, da den skal passe til dit opvarmningsbehov for at være mest mulig effektiv. Med venlig hilsen Niels Pedersen Klima- og energikoordinator, Morsø Kommune Energi 5

Pillefyret er let at håndtere og passer stort set sig selv. Fyr luner hjem og pengepung Varmeudgifterne faldt betydeligt, da oliefyret blev udskiftet med et pillefyr Beboerne i en arkitekttegnet villa i Nykøbing har indtil maj måned forrige år brugt godt og vel 48.000 kroner på fyringsolie om året. Efter et besøg af en energikonsulent er udgifterne nu faldet med knap 30.000 kroner på årsbasis. - Det er en helt eventyrlig oplevelse, konstaterer Svend Erik Nielsen, som har udskiftet oliefyret til fordel for et pillefyr. Desuden har husets loft fået lagt 300 millimeter isolering. Begge dele investeringer, som nærmest øjeblikkeligt har lunet i økonomien. - Det har aldrig været et koldt hus. Men det er klart, at med de udgifter, så har vi skullet spare lidt på varmen hver vinter. Det behøver vi da ikke nu, konstaterer han. Pillefyret er blevet installeret, hvor Svend Erik Nielsen opbevarede sit værktøj, der nu må ligge tæt sammen i et hjørne af rummet - den eneste umiddelbare ulempe. - Ja, og så skal jeg fylde piller på fyret engang imellem. Cirka en gang i ugen, konstaterer Svend Erik Nielsen og demonstrerer processen med en sæk træpiller i hænderne. - Fyret skal renses engang i mellem. Men det er ikke mere besværligt end at rense en brændeovn i stuen, supplerer han. Pillefyret er ikke kun en god nyhed for økonomien, men også for miljøet. - Vi skulle have gjort det for længe siden, konstaterer Svend Erik Nielsen med et smil. ENERGIOPTIMERING Navn: Svend Erik Nielsen Sted: Nykøbing Om huset: Arkitekttegnet villa fra 1973 på 320 kvadratmeter. Oliefyret er udskiftet med et pillefyr og loftet er blevet udstyret med 300 millimeter isolering. Det har sænket varmeudgifterne fra 48.000 til 20.000 kroner om året. 6 Energi

Vi skulle have gjort det for længe siden SVEND ERIK NIELSEN Udgifterne til varme er faldet med knap 30.000 kroner om året. Energi 7

Erik Heide er godt tilfreds med et fyr, der passer sig selv. Jeg rejser tit og er måske væk en uge af gangen, så det duer ikke med et pillefyr, der skal have nye piller hver anden dag ERIK HEIDE 8 Energi

Fyret skal passe sig selv Erik Heides værksted har fået nyt inventar, men det generer ikke Erik Heide har boet i sit hus i Flade i 56 år. For godt halvandet år siden blev husets oliefyr udskiftet med en yngre model af samme slags. - Vi vil ikke til at investere flere 100.000 i et stort hus, som alligevel ikke kan sælges når vi dør. Jeg er 80 år. Så vil vi hellere leve for de penge, fortæller Erik Heide og viser indenfor i værkstedet, hvor husets nye fyr er placeret. Han bekymrer sig ikke synderligt om olieprisen eller om varmeudgifterne, men sætter pris på, at oliefyret passer sig selv og ikke er for grimt at se på. - Jeg rejser tit og er måske væk en uge af gangen, så det duer ikke med et pillefyr, der skal have nye piller hver anden dag. Og så kunne jeg altså ikke holde ud at se på sådan et, tilføjer han med et forsigtigt smil. Oliefyret står undseeligt i hjørnet uden at gøre meget væsen af sig. - Men det her er nyt. Og det er virkelig godt. Jeg rører aldrig ved den, siger Erik Heide og kaster et blik på fyret, der sørger for varmen i huset, med et anslået 20 procent mindre forbrug end det tidligere. Før oliefyret kom til i 1960 erne blev værkstedet opvarmet med kakkelovn. Oliefyret opvarmer altså både beboelsen og værkstedet. Det nye fyr bruger omkring 4500 liter olie om året mod tidligere ca. 6000 liter. - Og så er vi er nok nogle sjuskehoveder, der ikke lukker døren og tager karbade hver dag. Til gengæld rejser vi ikke udenlands og vi tager heller ingen medicin, fortæller Erik Heide. For halvandet år siden blev Erik Heides oliefyr udskiftet med en nyere model. ENERGIOPTIMERING Navn: Erik Heide Sted: Flade Om huset: To etagers hus med et tilbygget værksted. Opvarmes af oliefyr - efter udskiftningen til en yngre model er varmeudgifterne reduceret med godt 20 procent. Energi 9

Huset på 269 kvadratmeter opvarmes ikke længere af et oliefyr. Flere penge til de gode ting i livet Stærkt reducerede varmeudgifter giver bedre økonomisk plads til fornøjelser Fritiden bliver måske sjovere for Jørgen Andreasen de næste par år. Konsekvensen af en energioptimering af boligen for et par år siden har givet en månedlig besparelse på omkring 2000 kroner - penge som nu kan bruges på noget andet. - Golfture og ferier med min kone. De gode ting i livet, konstaterer den tilfredse boligejer med et smil. - Jeg har måske smidt en halv million ud af vinduet. Hvis vi havde gjort det her noget før, kunne vi have sparet de penge, og vi havde da også snakket om det. Det var bare ikke blevet til noget, uddyber Jørgen Andreasen. Først efter besøg fra en energirådgiver som gik huset og varmeudgifterne efter i sømmene, gik det op for beboerne, hvad der var at spare ved at udskifte et udtjent oliefyr med et træpillefyr. - Jeg troede, det var løgn. Men den er god nok, fortæller Jørgen Andreasen. Pillefyret skal fyldes op engang imellem, men er ellers ikke besværligt i drift. - Det kører bare. Jeg bruger måske fem minutter hver anden dag på at fylde piller på, og så skal asken tages ud engang imellem - men det er sandelig en god timeløn, smiler Jørgen Andreasen. Huset på 269 kvadratmeter har fået nedsat varmeudgifterne med 20-25.000 kroner om året. Pillefyret suppleres af 200 millimeters forstærkning af husets loftsisolering - begge dele kom hurtigt i stand efter energirådgiverens besøg. - Investeringen er tjent hjem på under to år, konstaterer Jørgen Andreasen. ENERGIOPTIMERING Navn: Jørgen Andreasen Sted: Ljørslev Om huset: Ejendom på 269 kvadratmeter har fået udskiftet oliefyret med et træpillefyr, og forstærket husets loftsisolering. Det giver en årlig besparelse på 20-25.000 kroner. 10 Energi

Den smule arbejde, der er ved fyret, er godt givet ud, når man tager økonomien i betragtning, mener Jørgen Andreasen. Jeg har måske smidt en halv million ud af vinduet JØRGEN ANDREASEN Energi 11

Et nyt tag og en hulmursisolering har halveret olieforbruget. Der er så dejligt ude på landet Landarbejderejendom i Ejerslev Lyng er blevet istandsat og har sænket olieforbruget Ægteparret Rodsten er fra Århus-egnen og ville tilbage til Århus efter flere årtier på Mors. Men efter et par år i hjembyen flyttede parret alligevel permanent ind i sommerhuset i Ejerslev Lyng. - Vi savnede det simpelthen, konstaterer Nick Rodsten og ser sig omkring i den hyggelige stue. Førhen et hus med et køligt soveværelse, som takket være en hulmursisolering og et nyt tag i dag holder temperaturen i samme omfang som resten af huset. - Tilbygningen, hvor vi sover, kom til i 1960 erne. Den var ikke isoleret og derfor ret kold. Men nu kan vi varme hele huset op ved hjælp af brændeovnen, fortæller han. Det er imidlertid ikke nødvendigt - huset har stadig et oliefyr. Til gengæld er forbruget af olie halveret, siden isoleringen og det nye tag kom til. Og brændeovnen er i brug dagligt. - Jeg står først op og tænder op. Når der så er blevet lidt lunt, så står min kone også op, fortæller Nick Rodsten med et smil. Nyt tag med velux-vinduer og hulmursisolering til husets udbygning har kostet omkring 300.000 kroner. - Men man er nødt til at gøre noget for at holde sådan et hus ved lige. Og taget skulle skiftes alligevel, konstaterer Nick Rodsten, som er godt tilfreds med resultatet og med naturen omkring huset i Ejerslev Lyng. ENERGIOPTIMERING Navn: Nick Rodsten Sted: Ejerslev Lyng Om huset: Landarbejderejendom fra 1929, med tilbygning fra 1960 erne. Har fået nyt tag, vinduer og hulmursisolering og herefter halveret olieforbruget. 12 Energi

Nick Rodsten nyder det hyggelige hus i Ejerslev Lyng. Nu kan vi varme hele huset op ved hjælp af brændeovnen NICK RODSTEN Energi 13

Husets forbrug af træpiller er faldet med en tredjedel siden et nyt fyr blev installeret. En dag, da det stormede godt fra øst, lå temperaturen helt oppe ved taget, langs væggen, på omkring fem grader JØRGEN LARSEN 14 Energi

Jørgen Larsen kan godt lide at makke lidt med fyret men indtil videre har der ikke været noget særligt at ordne på det nye. Yngre fyr er billigere i drift Tidstypisk parcelhus har fået varmen overalt Jørgen Larsen kan godt lide at få tingene til at fungere - derfor var husets tidligere pillefyr også delvist selvbygget. - Det var ikke så økonomisk. Men jeg gik selv og makkede med det - og så havde jeg en smed til at hjælpe mig, fortæller Jørgen Larsen over en kop kaffe i køkkenet. Huset er bygget sidst i 1970 erne i tidstypisk stil og holder dermed ikke varmen helt optimalt. - En dag, da det stormede godt fra øst, lå temperaturen helt oppe ved taget, langs væggen, på omkring fem grader. Det viste sig, at der ikke var sat vindbrædder op, så vinden blæste lige op under isoleringen, konstaterer Jørgen Larsen. Det er der nu. - Der skal være vindbrædder på et hus - det skulle der også i 1970 erne, da det blev bygget. Men dengang var olien ikke så dyr, tilføjer han. Det står endnu på listen over kommende gøremål at få forstærket loftsisoleringen. - Det gør jeg selv. Men det er et træls arbejde, siger Jørgen Larsen med et smil. Til trods for det, har der alligevel været træpiller at spare, siden det tidligere fyr blev udskiftet med en yngre model. - Det kører, som det skal. Det er et dyrere fyr, men vi sparer lidt mere. Før brugte vi vel 9,5 ton piller om året mod seks nu - og så har jeg endda været hård, tilføjer Jørgen Larsen. ENERGIOPTIMERING Navn: Jørgen Larsen Sted: Erslev Om huset: Parcelhus fra 1976, 150 kvadratmeter. Ældre pillefyr er erstattet af et yngre pillefyr, hvilket sparer knap 4 ton træpiller på et år. Energi 15

Slut med at fyre for fuglene Fjernvarme betaler sig for Niels Otto Degn i Nykøbing Niels Otto Degn er godt tilfreds med skiftet fra oliefyr til fjernvarme. Et treetagers byhus i centrum af Nykøbing blev for et års tid siden koblet på fjernvarmenetværket. Det er der gode grunde til. - Vi havde et oliefyr i kælderen her og brugte årligt 55.000 kroner på at opvarme huset, fortæller Niels Otto Degn. Han er glad - siden tilslutningen til fjernvarme, er regningen nemlig faldet med 28.000 kroner i samme periode. - Vi undersøgte mulighederne for at få fjernvarme i 2004, men dengang kunne priserne slet ikke hamle op med det, vi havde. Så steg oliepriserne til det dobbelte eller tredobbelte. Bindegalt, tilføjer han. Oven over ham ses rørskålene, som er ansvarlig for yderligere en del af besparelsen, ligesom et udskiftet kældervindue. Alt i alt en investering på 35.000 kroner, som er tjent hjem på under to år. - Jeg er rent ud sagt vildt glad for det. Og det er ikke engang noget jeg får penge for at sige, konstaterer Niels Otto Degn med et stort smil. Stuerne i bygningen holder en behagelig temperatur på 20-21 grader og de reducerede varmeudgifter kan, så snart investeringen er tjent hjem, bruges på at forsøde hverdagen. - Og så går jeg ned i indtægt om et par år, så det kommer nok til at passe udmærket, lyder det fra Niels Otto Degn. Byens duer må se sig om efter et andet vinterpalads - det er slut med at fyre for fuglene. ENERGIOPTIMERING Navn: Niels Otto Degn Sted: Nykøbing Om huset: Byhuset i tre etager i Nykøbing har sagt farvel til oliefyret og er kommet på fjernvarmenettet. Husets rør har fået skåle og et kældervindue er skiftet. Ialt er der investeret omkring 35.000 kroner i projektet, og investeringen er tjent ind allerede efter to år. 16 Energi

Rør beklædt med skåle reducerer spildvarmen. Jeg er rent ud sagt vildt glad for det NIELS OTTO DEGN Energi 17

Ole Vester inviterer indenfor i huset, som for nylig har fået ny varmekilde. Vi tænker meget på CO2, og det er jo helt klart bedre for miljøet med et fyr, som det vi har nu, end det tidligere oliefyr OLE VESTER 18 Energi

Miljøet betyder noget Villa i Vils er blevet lidt grønnere Omlægningen fra olie til naturgas har gjort villaen i Vils lidt grønnere. - Vi er ikke så nærige med varmen nu. Ordene stammer fra Ole Vester, Vils, som i kølvandet på et besøg fra en energirådgiver valgte at skifte oliefyret ud til et naturgasfyr. Umiddelbart efter steg temperaturen i stuen en grad eller to, og varmeregningen faldt fra 32.000 kroner på et år ned til cirka 22.000. - Da vi fik gennemgået boligen, fandt vi faktisk ud af, at vi har et mindre energiforbrug end huse af den type normalt har. Men alligevel er der noget at spare - alene det, at rørene er blevet beklædt med rørskåle giver en besparelse på 2000 kroner om året, fortæller Ole Vester med et smil. Alt i alt har husets beboere investeret 60.000 kroner i projektet - de penge er tjent ind i løbet af de næste femseks år. Men Ole Vester glæder sig Ikke kun over de kontante fordele. - Vi tænker meget på CO2, og det er jo helt klart bedre for miljøet med et fyr, som det vi har nu, end det tidligere oliefyr, siger Ole Vester, der er tilfreds med, at de grønne idealer er blevet omsat til handling. Der har været tale om at sælge boligen i en ikke alt for fjern fremtid. - Men der er mange huse til salg - og for sådan en villa her, trækker varmeudgifter for 32.000 kroner om året bestemt ikke op, påpeger Ole Vester, som nu står lidt bedre klædt på til et eventuelt hussalg. Imidlertid har energiomlægningen også her haft en effekt. - Vi har nok fået lyst til at blive boende lidt længere, end vi ellers ville have gjort, konstaterer han. ENERGIOPTIMERING Navn: Ole Vester Sted: Vils Om huset: Villa i tre etager, bygget i 1952. Har udskiftet oliefyret til naturgas, beklædt rørene med skåle og forstærket loftsisoleringen med yderlige 150 millimeter. Det har givet en årlig besparelse på omkring 10.000 kroner. Energi 19

Per og Birgit Skøt glæder sig over at oliefyret ikke længere larmer i køkkenet. Ny energi giver mindre støj Udtjent oliefyr overlod pladsen til en luft-til-vand varmepumpe - og dermed mindre støj i køkkenet Oliefyret skulle udskiftes alligevel, så det var oplagt for Per og Birgit Skøt at se sig om efter en mere miljøvenlig energikilde. Valget faldt på en luft-til-vand varmepumpe. - Luft-til-luft er langt billigere. Men vi har varme i gulvet, så det duer ikke her - vi skal have luft-til-vand, forklarer Per Skøt. Elementet, der lader bare fødder have det rart på flise- ENERGIOPTIMERING Navn: Per og Birgit Skøt Sted: Karby Om huset: Bygget i 1871. De 141 kvadratmeter bliver nu opvarmet af en luft-til-vand varmepumpe i stedet for oliefyr. Udgifterne til anlægget og en energirigtig yderdør beløber sig til 134.000 kroner. Ægteparret Skøt forventer, at pengene er tjent hjem i løbet af 10 år. 20 Energi

Huset på Agerøvej har fået installeret en luft-til-vand varmepumpe. oliefyret skulle udskiftes alligevel, så vi har ikke fortrudt PER SKØT gulvet, står og ligner et køleskab i køkkenet. Udendørs er pumpen monteret, så den ikke larmer i stuen. - Vi har brugt 134.000 kroner på energiomlægningen, og vi sparer knap 1000 kroner om måneden, så det er ikke en guldgrube. Men oliefyret skulle udskiftes alligevel, så vi har ikke fortrudt. Især ikke, hvis olien ikke falder i pris, konstaterer Per Skøt. Han og hustruen Birgit Skøt flyttede for 10 år siden ind i huset i Karby, der tidligere fungerede som fritidshus. Endnu før var huset bolig for fisker-familer med mange børn fordelt på de 141 kvadratmeter. I dag suppleres varmepumpen af solceller og energivinduer, og Per Skøt konstaterer ved et blik på regnskabet, at udgifterne til vand, varme og strøm har ligget på 18.082 kroner i løbet af året. Normalt ligger strømforbruget på omkring 10.000 kroner på et år. - Så vi kan sige, at de 8082 er brugt på varme, konstaterer han. - Men jeg tror nu ikke vi ville have brugt 20.000 kroner på olie i år. Det har været en mild vinter, supplerer Birgit Skøt. Investeringen forventes at være tjent ind i løbet af ti år. I den tid kan Per og Birgit Skøt glæde sig over, at oliefyret ikke længere larmer i køkkenet. Energi 21

Det gule hus i Ljørslev har fået en makeover. Romantisk bondestil holder bedre på varmen Nye vinduer har forbedret husets indeklima, udseende og økonomi Det gule hus i Ljørslev har fået en makeover. 15 nye vinduer forskønner facaden - og luner i stuen. - Jeg har haft dem siden august sidste år, og det har virkelig gjort en forskel for indeklimaet. De tidligere vinduer var nok 20-25 år gamle og parate til at blive udskiftet, fortæller Dagmar Nygaard. Udskiftningen kom i stand i kølvandet på ordningen om gratis energitjek. Udover en forskønnede virkning og en bedre stuetemperatur lydisolerer de nye vinduer en del mere end de gamle. - Der er blevet mere tyst herinde, det er helt sikkert, siger hun. Dertil kommer visse kontante fordele. - Jeg sparer vel omkring 5-6000 kroner om året, anslår Dagmar Nygaard og ser sig omkring i stuen. Besparelsen er med til at betale de samlede udgifter ved vinduerne, som beløber sig til rundt regnet 120.000 kroner. - Men så fik jeg også malet huset udvendigt, tilføjer hun. Vinduerne er sprossede og passer til stilen i den tidligere købmandsforretning fra 1917. Dagmar Nygaard er godt tilfreds med et bedre indeklima og et mere romantisk look i stuen - de nye vinduer har fået følgeskab af mønstrede gardiner. - Det havde jeg ikke før. Men jeg synes, at det passer til nu, siger hun med et smil. ENERGIOPTIMERING Navn: Dagmar Nygaard Sted: Ljørslev Om huset: Bygget i 1917, fyrer med oliefyr. Huset har fået udskiftet alle vinduer, hvilket giver en årlig besparelse på omkring 6000 kroner. 22 Energi

Jeg har haft dem siden august sidste år, og det har virkelig gjort en forskel for indeklimaet DAGMAR NYGAARD Dagmar Nygaard er godt tilfreds med et bedre indeklima og et mere romantisk look i stuen. Energi 23

Steen og Birgit Sønderskov har en behagelig temperatur i stuen. Godt indeklima og godt helbred følges ad En varmepumpe og en hulmursisolering betyder bedre stuetemperatur, helbred og økonomi Steen og Birgit Sønderskov glæder sig over en vinter uden lungebetændelse og et betydeligt bedre indeklima i huset i Sillerslev. Begge dele tilskriver de en energioptimering af huset, som fandt sted for halvandet siden. - Det var hamrende koldt her, konstaterer Per Sønderskov og hentyder til forrige vinter - vinteren inden en luft-til-luft varmepumpe blev installeret for at supplere oliefyret. I samme omgang blev huset hulmursisoleret, og selvom ENERGIOPTIMERING Navn: Steen og Birgit Sønderskov Sted: Sillerslev Om huset: Bygget i 1934 og har 169 indvendige kvadratmeter. Opvarmet med oliefyr, som for halvandet år siden blev suppleret af en hulmursisolering og en luft-til-luft varmepumpe. Det giver en årlig besparelse på omkring 16.000 kroner. 24 Energi

Olieforbruget er faldet betragteligt hos Sten Sønderskov, siden installationen af en luft-til-luft varmepumpe. Det var hamrende koldt her PER SKØT det betød en ekstra udskrivning for ægteparret Sønderskov, så er de ikke et sekund i tvivl om, at de har fået fuld valuta for pengene. - Alt i alt brugte vi omkring 45.000 kroner på projektet. Til gengæld har vi sparet en hel masse olie - omkring 16.000 kroner på et år. Og så har vi et anlæg, der er kraftigt nok til at varme både stue og første sal op, konstaterer Steen Sønderskov. - Det var en atypisk mild vinter sidste år, og det betyder givetvis også noget. Men selv på en kold vinter ville vi have sparet på olieforbruget - og så har vi det jo noget varmere her inde nu, supplerer hustruen Birgit Sønderskov. Varmepumpen, som nu supplerer oliefyret og sørger for en behagelig stuetemperatur, befinder sig dels som en diskret hvid boks på væggen i stuen, og dels udenpå huset. Steen Sønderskov betjener apparatet via en fjernbetjening. - Det kan bestemt godt betale sig, konstaterer han. Besparelsen går i første omgang til at betale for investeringen, men om et par år kan den bruges til at forsøde hverdagen - eller til ekstra afdrag på huset. Energi 25

Mød op på Energimessen og spar penge som din nabo Energirenovering af din bolig kan i langt de fleste tilfælde finansieres af besparelserne på energiforbruget. Og efter en kort årrække er der flere penge til forbrug. Energirenoveringen giver yderligere fordele: Mindre energiregning - Et mindre energiforbrug giver dig både en mindre regning og gør, at du bliver mindre påvirket af stigende energipriser. Øget markedsværdi - Et bedre energimærke gør boligen mere attraktiv, når den skal sælges og dermed mere værd. Sundere komfort og indeklima - Når træk og kuldenedfald mindskes, får du ikke bare bedre komfort, men også et bedre indeklima. Bedre udnyttelse - Du kan udnytte boligens areal bedre, fordi der bliver lunt og behageligt i rum, der før var kolde og havde træk. Har du spørgsmål til, hvordan du får begyndt på en energirenovering af din bolig og får sparet penge som din nabo, så mød op på Energimessen i Nykøbing Hallen den 13. september 2014 kl. 10.00-16.00. Eller du kan kontakte din lokale håndværker eller en lokal Bedre bolig rådgiver, som du kan finde på nedenstående link. Du kan også kontakte Morsø Kommunes klima- og energikoordinator Niels Pedersen på tlf. 9970 7075. Med venlig hilsen Niels Pedersen Klima- og energikoordinator, Morsø Kommune Se også: http://sparenergi.dk/forbruger/vaerktoejer/bedrebolig http://boligejer.dk/den-gode-proces-energi 26 Energi

Besøg Nordjyllands største EnErgi messe i nykøbing hallen lørdag 13. september 2014 kl. 10-16 Spar på energien og få luft i økonomien motiverede boligejere kan spare 12.500 kr. om året Få en total energiløsning med hjem show, underholdning og energirigtig transport energimessen er arrangeret af Morsø Kommune www.energimesse.dk