EFTERNYT NYHEDSBREV FRA VINDE HELSINGE EFTERSKOLE - 8. FEBRUAR 2012 Så kommer der endnu et lille nyhedsbrev om tiden fremover. Vær specielt opmærksom på, at vi har indlagt endnu en gymnastikopvisning og træningsfredag den 16. og 17. marts. S I D E N S I D S T OSO-fremlæggelse og fagdag Fredag den 9. december havde alle 10. klasserne fremlæggelse af den obligatoriske OSOopgave. Alle de elever, der havde valgt at inddrage en fremlæggelse var på denne dag. Andre elever havde valgt at fremlægge i en ren skriftlig opgave de var sammen med de øvrige publikum til fremlæggelserne i tre OSO-grupper. Fin dag med masser af gode opgaver. Eleverne har modtaget karakter og udtalelse til opgaverne den bliver en del af afgangsbeviset til sommer. 9. klasserne havde denne dag fagdag den ene klasse havde geografi-dag og den anden havde samfundsfagsdag. På en senere fagdag bytter klasserne. Ubby-cup Tirsdag den 13. december var en større flok til Ubby-cup i Kalundborg. Ubby-cup er en stor indendørs fodboldturnering med 13 skoler, som afholdes i Kalundborghallerne. Eleverne gjorde det godt og havde en god dag. Juletræsfest Fredag den 16. december var der juletræsfest i friskolen. En stor flok fra efterskolen havde valgt at blive i denne weekend, og de havde også mulighed for at være med til juletræsfest med alt hvad dertil hører julemand, dans om juletræ og hele udtrækket. Juleafslutning Vi fik en flot afslutning på 2011 med julemiddag og caféaften. Eleverne var selv med til at planlægge aftenen. Alle havde lagt sig i selen for at skabe den perfekte ramme. Mandag den 19. december om eftermiddagen var der forberedelse borddækning, pyntning og klargøring af aftenens indslag til caféaften. Og det blev en flot aften - god middag med flæskesteg og ris ala mande (med mandelgaver!), god stemning og til sidst en god caféaften med sang og en masse fis og ballade. Tirsdag gjorde vi rent i hjørnerne og gik i samlet trop til Kirke Helsinge, hvor vi holdt en lille julegudstjeneste i kirken hvis alle sidder tæt og alle bænke tages i brug, så kan hele skolen lige præcis være i kirken! Prøve-prøver De første 3 dage efter juleferien var der prøve-prøver (eller terminsprøver) for alle. Hele setup et var præcis som til den egentlige skriftlige prøve. Alle fik hermed mulighed for at teste sig selv og holde en slags generalprøve på de egentlige skriftlige prøver i starten af maj. Job-info Torsdag den 5. januar havde vi job-info-aften, hvor eleverne hørte om andres oplevelser af uddannelse og job. Aftenen er en del af den pakke, der skal bringe dem frem til et sikkert uddannelsesvalg. 1
Efterskolernes Aften Som noget helt nyt har efterskolerne startet en ny tradition en aften, hvor man kan besøge landets efterskoler, og se, hvad der sker. Aftenen skal ses som et supplement til den eksisterende Efterskolernes Dag i september. Vi havde sammen med eleverne lavet en lille café med linjefagsområder, hvor eleverne viste og fortalte, hvad linjefagene gik ud på. Sjov blanding af fodbold, dansepiger, telte og springmadrasser! Udenfor var der pandekagebagning og vildmarksbad i mørket. Eleverne viste rundt på skolen og gav de besøgende et flot indtryk af deres skole. Løbende har vi informationsaftener for kommende elever, og her viser de søde elever også rundt. De høster altid mange roser for engagement og ærlighed og giver et godt indtryk af skolen og dens hverdag. Indefodbold-turnering Lørdag den 14. januar var drenge- og pigehold til DM-kvalifikation i indefodbold for efterskoler. Der var gang i den hele dagen, og eleverne gjorde det rigtig godt. Vi konstaterer, at det vigtigste er at deltage ikke at vinde Alle havde en god dag. Ski god tur! Vi skal ikke her skrive meget om skilejrskolen i Sverige - bare konstatere, at vi havde en fantastisk tur til Lofsdalen. Eleverne har lavet elektronisk evaluering, og der var mange positive ord! Hvis turen har medført, at de søde nu plager hjemme for at komme på skitur med familien, så beklager vi. Skiløb er stærkt vanedannende! Skulle du ikke have set dagbogssiderne endnu, kan de ses på hjemmesiden www.vhfe.dk T I D E N F R E M O V E R Vinterferie i uge 7 Ingen er vel i tvivl om, at det er vinterferie i næste uge. Eleverne tager hjem fredag efter normal fredagsplan, og der er indmøde søndag den 19. februar skolen er åben fra kl. 19.00, og man skal være fremme senest 21.30. Der er normal busordning. Fastelavn 20. februar Der er lagt op til masser af flotte udklædninger og sjov og spas, når der mandag den 20. februar bliver afholdt fastelavnsfest i efterskolen det er lige efter vinterferien. Forældredag 24. februar Så er det blevet tid til den anden forældredag med samtaler. Den ligger som bekendt fredag den 24. februar. Der vil ligesom sidst være samtale fra om eftermiddagen frem til kl. 19.00. Løbende vil der være en let anretning i spisesalen. Kl. 19.30 er der så PREMIERE på årets gymnastikopvisning vi glæder os! Ligesom sidst lægges elevplanerne på forældreintra, så man inden samtalerne kan orientere sig i faglærernes udtalelser. De offentliggøres torsdag den 23. februar om morgenen. Eleverne får en tid til samtale, som de selv kommunikerer videre til forældrene. Det er vist unødvendigt at gøre opmærksom på, at der er mødepligt for forældre denne dag. 2
Gymnastikopvisninger og -træning Ligesom i sidste nyhedsbrev kommer her en plan over gymnastikopvisningerne med en tilføjelse: Gymnastiktræningsdage: Der er gymnastiktræningsdage onsdag den 22. februar, fredag den 24. februar og torsdag den 1. marts. På gymnastiktræningsdage er det almindelige skema erstattet af koncentreret træning frem mod opvisningerne. Opvisninger: Fredag den 2. marts: Elever bliver på skolen til lørdag efterskolerne i Gørlev, Sorø og Ubby kommer på besøg, og vi ser hinandens opvisninger. Lørdag den 3. marts: Opvisning i Kalundborg. Herefter tager vi sammen tilbage til skolen, hvor der er frokost og efterfølgende venneopvisning der udleveres invitationer separat. Arrangementet slutter kl. 16.00, hvorefter man kan tage hjem på weekend, hvis man har lyst. Der er INGEN busordning. Fredag den 9. marts: Alle bliver på skolen til lørdag træning til lørdagens opvisning og muligvis et lille besøg. Lørdag den 10. marts: Opvisning i Gørlev elever kan tage hjem på weekend herefter der vil være busordning til Slagelse station og tilbage til skolen. EKSTRA EKSTRA EKSTRA! Fredag den 16. marts: Alle bliver på skolen til lørdag træning til lørdagens opvisninger. Lørdag den 17. marts i Marievanghallen og i Vestermose IF. Eleverne kan tage hjem på weekend herefter. Der vil være bustransport til Slagelse station og tilbage til skolen. De præcise tider for de enkelte opvisninger kommer senere. Fridage 27. februar og 23. marts På grund af weekenddagene der bruges til opvisning, er der indlagt 2 fridage: Mandag den 27. februar og fredag den 23. marts. Mandag den 27. februar møder man ind mellem kl. 19.00 og 21.30. Der er busordning som på en almindelig søndag. Til fredag den 23. marts er der hjemrejse torsdag den 22. marts efter sædvanlig fredagsplan. Der er også busordning her. Skemaperiode 3 fra uge 10 Fra uge 10 skifter vi skema igen skemaperiode 3 starter. Der skiftes lidt ud i linjefag, og der kommer nye valgfag. Efter vinterferien er der præsentation af alle fag på valg. De obligatoriske fag og de boglige valgfag fortsætter som tidligere. Fagdage uge 14 Mandag den 2. til onsdag den 4. april er der fagdage. Vi går i dybden med de enkelte fag og får lidt bedre tid til fordybelse, end i de almindelige moduler. Påskeferie uge 14 Det er værd at bemærke, at vores påskeferie ikke er ligeså lang, som mange andre skoleelevers. Der er afrejse onsdag den 4. april om eftermiddagen og tilbagerejse mandag den 9. april efter sædvanlig søndagsplan. Der er busordning begge veje. Mandag til onsdag bruger vi til fagdage i hovedfagene her kan vi komme lidt til bunds i tingene og få et længere forløb. Efterskolernes Gymnastikdag 11. april Onsdag den 11. april tager vi til Efterskolernes Gymnastikdag, hvor en lang række sjællandske efterskoler mødes og ser hinandens opvisninger og hygger sig sammen. Vi er af sted hele dagen. 3
Skriftlige prøver 2. 16. maj Der er skriftlige prøver i perioden 2. til 16. maj 2012. Her kommer en oversigt over prøverne: Onsdag den 2. maj kl. 9.00-10.00 Matematiske færdigheder, FSA kl. 10.00-13.00 Matematisk problemløsning, FSA Torsdag den 3. maj kl. 9.00-10.00 Dansk retskrivning, FSA kl. 10.00-10.30 Dansk læsning, FSA kl. 12.00-16.00 Dansk skriftlig fremstilling, FS10 Mandag den 7. maj kl. 9.00-12.30 Dansk skriftlig fremstilling, FSA kl. 13.30-16.30 Engelsk, FS10 Tirsdag den 8. maj kl. 9.00-12.00 Engelsk udtræksfag FSA kl. 12.30-16.30 Matematik, FS10 Onsdag den 9. maj kl. 9.00-12.00 Tysk udtræksfag, FSA kl. 13.00-16.00 Tysk, FS10 Tirsdag den 15. maj Geografi udtræksfag, FSA. Onsdag den 16. maj Biologi udtræksfag, FSA Maraton og motion 5. maj Tirsdag den 5. maj Grundlovsdag - holder vi vores eget motionsløb Vinde Helsinge Maraton og Motion her på skolen. Motionsløbet er en del af skoleåret, så alle eleverne skal ud og løbe. Løbet er åbent for alle, så vi håber at også en del forældre og andre familiemedlemmer vil være med denne dag. Der er løberuter fra 800 meter til maraton, så der skulle være noget for enhver. Alle efterskoleeleverne har i løbetimerne sat sig personlige mål og løber 5 km eller mere. Senere får I en lille seddel med hjem, hvor familiemedlemmer kan tilmelde sig, og senere kommer der mere information på løbets hjemmeside www.motionen.dk Gallafest 15. maj Vi har lagt an til stor gallafest tirsdag den 15. maj. Når vi nærmer os, vil der være et større forberedelsesarbejde, så vi virkelig er klar og i hopla. Det bliver stort! Forårsture 21.-23. maj Der er jo længe til, men for en ordens skyld: Vi tager på forårsture 21. til 23. maj 2012. Turene er i støbeskeen, så vi røber ingen detaljer andet end at de foregår forskellige steder i Danmark. 4
Ø V R I G T Tilmelding til uddannelser i det kommende skoleår 2012/13 Uddannelsesvejlederne Grethe (10. klasse) og Charlotte (9. klasse) arbejder lige nu på højtryk for at få alt klar, så eleverne kan blive tilmeldt uddannelser til næste år. Eleverne er orienteret om hele proceduren, og nu skal de så udfylde planen og ansøgningen derefter skal forældrene skrive den under og så kan vi sende den til uddannelsesinstitutionerne. Forældrene bedes hjælpe med og skubbe på, så vi får klaret udfyldelsen. ALT SKAL VÆRE UDFYLDT OG UNDERSKREVET OG KLAR TIL AFSENDELSE SENEST 24/2 det er på forældredagen. Herefter er der kun at vente på meddelelser fra ungdomsuddannelserne. Det er vigtigt, at de unge giver besked til uddannelsesvejlederne, når de har fået besked herfra så ved vi, at de er på rette spor! Det var ordene for denne gang. På gensyn den 24. februar! Stor hilsen fra alle os på Vinde Helsinge Efterskole 5