Tjenestemandsrettens dom af 4. oktober 2007 i sag nr. S2004.005: Offentligt Ansattes Organisationer (tidligere Statsansattes Kartel) (advokat K.L. Németh) mod Finansministeriet, Personalestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Lise Høy Falsner) Dommere: Jesper K. Hansen, Carl Erik Johansen, Marianne Levy, Lene Pagter Kristensen (retsformand), Jens Henning Ravnsmed, H. C. Thomsen og Peter Vesterheden. Sagen drejer sig om, hvorledes arbejdstiden skal beregnes for tjenestemænd ansat i Banedanmark, når de skal rejse fra bopælen til et midlertidigt tjenestested, som geografisk er placeret et andet sted end deres faste tjenestested. 1. Påstande Klager, Offentligt Ansattes Organisationer, har endeligt nedlagt følgende påstand: Indklagede, Finansministeriet, Personalestyrelsen, skal anerkende, at tjenestemænd, der gør tjeneste ved Banedanmark (tidligere Banestyrelsen) uden for normal tjenestested, i arbejdstiden indregner den tid, der går fra bopæl til midlertidigt tjenestested, medmindre det midlertidige tjenestested ligger mellem det permanente tjenestested og bopælen. I tilfælde af, at det permanente tjenestested passeres i forbindelse med rejser til det midlertidige tjenestested, medregnes alene den tid, der går fra det permanente tjenestested til ankomsten til det midlertidige tjenestested. Finansministeriet, Personalestyrelsen, har påstået frifindelse.
2 2. Sagsfremstilling I aftale af 12. april 2000 om arbejdstidsregler for statens tjenestemænd hedder det om arbejdstid bl.a.: 1. For tjenestemænd i staten i lønramme 1 23 inklusive fastsættes en højeste arbejdstid, der beregnes for en nærmere aftalt periode, der ikke bør være mindre end 4 uger. 3. Ved arbejdstid forstås tiden mellem mødetid på arbejdsstedet (det beordrede mødested) og det tidspunkt, da tjenestemanden atter kan forlade dette. 6. Ved tjeneste uden for hjemstedet medregnes rejsetiden til og fra arbejdsstedet som arbejdstid. Om opgørelse af den daglige arbejdstid og af rejsetid hedder det i Personalestyrelsens Personale Administrative Vejledning (PAV) fra februar 1986 bl.a.: Opgørelse af den daglige arbejdstid 9. Den faktisk præsterede tjeneste på den enkelte arbejdsdag beregnes, jfr. arbejdstidsaftalens 3, stk. 1, som tiden mellem mødetidspunktet på arbejdsstedet og det tidspunkt, da tjenestemanden kan forlade dette Rejsetid 11. Rejsetid, jfr. arbejdstidsaftalens 6, medregnes i forbindelse med indenlandske rejser i tjenstlig anledning fuldt ud i arbejdstiden,. Ved rejse direkte mellem bopæl og andet arbejdssted end det normale tjenestested, medregnes alene den tid, der ligger ud over tjenestemandens befordringstid mellem hjem og normalt tjenestested. Disse retningslinjer er gentaget i PAV fra 2002. I aftale af 30. juni 2000 om tjenesterejser for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte er der givet nærmere regler for godtgørelse af de merudgifter, som en ansat påføres i forbindelse med tjenesterejser, herunder bl.a. rejsegodtgørelse i form af time- og dagpenge til dækning af merudgifter til måltider og småfornødenheder mv. I forhold til denne aftales regler er en tjenesterejses længde og varighed fastsat således, jf. aftalens 5:
3 5. Tjenesterejsens længde og varighed En tjenesterejses længde og varighed beregnes normalt med tjenestestedet som start- og slutpunkt. Stk. 2. Hvis tjenesterejsen har et andet start- og/eller slutpunkt end tjenestestedet (f.eks. bopælen), og det ikke vil være rimeligt for den ansatte eller tjenestestedet, at tjenestestedet er start- og slutpunkt, kan det faktiske start- og/eller slutpunkt efter konkret vurdering anvendes ved beregningen. I et udateret tillæg til DSB s PAV hedder det under Udgiftsdækkende ydelser 23.1 bl.a.: I henhold til Finansministeriets cirkulære 25/95 om tjenesterejseaftale (PAV Bilag 23.1) gælder der i henhold til 5, stk. 2 følgende særlige regler i DSB. Definition af»tjenestestedettjenestestedet«er ved DSB altid den pågældende tjenestemands sædvanlige arbejdssted (hjemstedsstation). U T A \ \ \ B Eksempler på beregning af fravær: ved udrejse fra bopæl A til udstationering i U beregnes fraværet fra T (Tjenestestedet). Ved udrejse fra bopæl B til udstationering i U regnes fraværet fra bopælen. Afstanden beregnes fra afrejse- til udstigningsstation I foråret 2002 påpegede Told- og Skatteregion København efter et kontrolbesøg i Banestyrelsens Servicedivision, at der var blevet udbetalt tjenesterejsegodtgørelser i strid med de overordnede retningslinjer i PAV og ligningsloven. Dette førte til en større intern undersøgelse i Banestyrelsen samt til en revision af Banestyrelsens praksis. I brev af 25. juni 2002 fra Banestyrelsens Servicedivision til områdechefer, projektledere og sektionschefer i Servicedivisionen hedder det om de fremtidige retningslinjer for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse i forbindelse med tjenesterejser bl.a.:
4 Retningslinjer for hvorvidt der kan være tale om tjenesterejser (indland), hvor der kan udbetales skattefri rejsegodtgørelse. Mertransporttid Herudover skal der, for at der kan være tale om en tjenesterejse hvor der ydes skattefrie rejsegodtgørelser, være tale om, at medarbejderen med den mest hensigtsmæssige transportform, vil have transporttid mellem bopæl og midlertidigt arbejdssted, som er betydeligt længere end vedkommendes normale transporttid mellem bopæl og daglige arbejdssted. Forskellen på de nævnte transporttider benævnes mertransporttid.. Disse retningslinier er gældende fra 01.07.2002. Dansk Jernbaneforbund protesterede imod indførelsen af begrebet merrejsetid ved brev af 11. juli 2002, hvori det hedder: Dansk Jernbaneforbund har fra flere medlemmer modtaget kopier af indberetningslister på daglig tjenesterejse-udstationering/tjenesterejser med overnatning. Vi har i den forbindelse konstateret, at banestyrelsen opererer med begrebet merrejsetid. I den anledning vil vi påpege, at merrejsetid er et nyt begreb banestyrelsen egenhændigt har indført. Samt at der gennem mange år i banestyrelsen har været kutyme for, at rejsetid beregnes ubeskåret fra enten bopæl eller tjenestested. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at såfremt denne kutyme ønskes ophævet, kan dette kun ske ved opsigelse med 3 måneders varsel fra den 1 i en måned. Vi anerkender derfor ikke anvendelsen af begrebet merrejsetid. I Banestyrelsens svar til forbundet af 6. august 2002 hedder det bl.a.: I brev af 11. juli 2002 meddeler Dansk Jernbaneforbund, at man ikke anerkender anvendelse af begrebet merrejsetid. Selve ordet merrejsetid er blevet introduceret i forbindelse med den såkaldte skattesag, hvor Banestyrelsen hurtigt og sprogligt forståeligt skulle pointere, at det fremtidige grundlag for udbetaling af rejsegodtgørelser bl.a. relaterer sig til den transporttid, som
5 der kan opgøres mellem bopæl og midlertidigt tjenestested fratrukket den normale transporttid. I forlængelse heraf godkendte skattemyndighederne de udsendte retningslinjer for skattefri rejsegodtgørelse, hvori ordet merrejsetid blev anvendt. Grundlaget for anvendelsen af ordet merrejsetid findes i Finansministeriets Personaleadministrative Vejledning (PAV). Af nedenstående uddrag fra PAV fremgår det klart, at der ved arbejde uden for fast arbejdssted ved opgørelsen af arbejdstiden alene kan medregnes den rejsetid, der overstiger vedkommendes normale rejsetid altså merrejsetid: Ved rejser direkte mellem bopæl og andet arbejdssted end det normale tjenestested, medregnes alene den tid, der ligger ud over tjenestemandens befordringstid mellem hjem og normalt tjenestested. (PAV kap. 21 s. 8). Grundlaget for anvendelsen af begrebet merrejsetid har således været tilstede også før henvendelsen fra skattemyndighederne og det må derfor afvises, at Banestyrelsen egenhændigt har indført grundlaget om end vi af pædagogiske grunde har brugt ordet merrejsetid, jf. ovenfor. Som bekendt har Banestyrelsen fejlagtigt ikke lagt merrejsetid til grund for skattefri diæter og har derfor umiddelbart foranlediget af skattesagen måtte ophæve den hidtidige håndtering uden forudgående varsel. Begrebet merrejsetid er ikke kun relevant i relation til rejsegodtgørelser men tillige i relation til beregning af arbejdstiden ved arbejde udenfor tjenestestedet. Også her kan det af ovenstående citat fra PAV udledes, at alene den daglige rejsetid som ligger udover den normale rejsetid altså merrejsetiden indgår i beregningen af arbejdstiden. Denne problematik er ikke relevant i skattemæssig henseende, men i relation til beregning af den enkelte medarbejders arbejdstid, jf. retningslinjerne i PAV. I forlængelse heraf skal jeg oplyse, at Banestyrelsen vil udskyde iværksættelsen af den i PAV beskrevne fremgangsmåde til 1. december 2002 og at Banestyrelsen efter denne dato vil håndtere begrebet merrejsetid, også i relation til beregning af arbejdstiden, i overensstemmelse med formuleringerne i PAV. Banestyrelsen orienterede ved brev af 6. august 2002 en række andre forbund om korrespondancen med Dansk Jernbaneforbund. Spørgsmålet om beregning af rejsetid/arbejdstid blev endvidere taget op i et brev af 28. august 2002 fra Banestyrelsen til bl.a. Dansk Jernbaneforbund. Det hedder i brevet bl.a.:
6 Som det er organisationerne bekendt skal Banestyrelsen i rammeperioden frem til udgangen af 2004 præstere en driftsmæssig effektiviseringsforøgelse svarende til kr. 700 mio. Med baggrund heri må det sikres, at den størst mulige del af den daglige arbejdstid udnyttes til effektivt arbejde, og at der overalt administreres mest muligt økonomisk hensigtsmæssigt inden for de fastsatte/aftalte regler og retningslinjer. Dette betyder bl.a., at beregningen af daglig arbejdstid/rejsetid i forbindelse med pålagt arbejde på anden lokalitet end medarbejderens tjenestested skal være i overensstemmelse med reglerne i Finansministeriets Personaleadministrative Vejledning (PAV, kap. 21, pkt. 15). Det fremgår her, at ved rejser direkte mellem bopæl og et andet arbejdssted end det normale tjenestested medregnes alene den tid, der ligger ud over tjenestemandens befordringstid mellem hjem og normalt tjenestested. Begrebet merrejsetid, der som bekendt indgår i de nyligt udsendte retningslinjer for tjenesterejser i Banestyrelsen, er altså også centralt i forhold til beregning af arbejdstiden ved arbejde uden for tjenestestedet. Derfor varsles herved, at Banestyrelsen fra den 1. december 2002 på alle tjenestesteder vil administrere beregning af rejsetid i overensstemmelse med reglerne i PAV. For klarhedens skyld skal det pointeres, at de tidligere udmeldte retningslinjer omkring merrejsetid i relation til opnåelse af rejsegodtgørelser allerede er sat i kraft, og at det alene er retningslinjer for beregningen af arbejdstid/rejsetid der først træder i kraft den 1. december 2002. Banestyrelsens revision af sin praksis i relation til tjenesterejsereglerne gav anledning til, at personalet i Drift fik reguleret deres faste tjenestesteder. Personalet blev underrettet herom ved Banestyrelsens brev af 5. september 2002, hvori det hedder: Tjenesterejser Der er 3 former for tjenesterejser Daglige tjenesterejser Tjenesterejse med overnatning Udstationering For at der skal være tale om en tjenesterejse med overnatning skal der være en merrejsetid på 1½ time eller mere hver vej, mellem bopælen og det midlertidige arbejdssted/mødested.
7 Merrejsetid defineres som: Rejsetid mellem bopæl og midlertidig arbejdssted/mødested minus rejsetid mellem bopæl og tjenestested. Medarbejderne i Drift (Udlejning) har i dag tjenestested i Ar [Århus] og Kh [København], med bopæl over hele landet, hvilket giver en del urimelighed i beregningen af merrejsetid. For at det ikke skal være urimeligt for medarbejderne, er der fastlagt et antal beregningsmæssige mødesteder der ligger tættere på medarbejdernes bopæl. Det betyder at merrejsetiden for de fleste medarbejdere bliver mindre. De beregningsmæssige mødesteder er aftalt med [tillidsrepræsentanterne for områderne]. Dit beregningssted vil være: Såfremt du har indsigelser mod dette bedes det meddelt senest den 16.09.2002. Efterfølgende blev der indgået aftale med Dansk Jernbaneforbund om, at den enkelte medarbejder efter ansøgning kunne få lov til at få ændret sit mødested således, at det kom nærmere på den enkeltes bopæl. Statsansattes Kartel klagede ved brev af 5. marts 2003 til Personalestyrelsen over Banestyrelsens måde at opgøre rejsetiden på. Det hedder i brevet bl.a.: Banestyrelsen har efter revision af samtlige tjenesterejser og pålæg fra Told*Skat foretaget en række ændringer i deres måde at fortolke tjenesterejseaftalen på. Nogle af ændringerne har Statsansattes Kartel ikke fundet anledning til at kommentere eller komme med bemærkninger til, idet de følger intentionerne i tjenesterejseaftalen fra 2000. I sine bestræbelser på at opfylde pålægget fra Told*Skat er det dog Statsansattes Kartels opfattelse, at Banestyrelsen er gået for vidt i sin fortolkning af tjenesterejseaftalens bestemmelser om merudgifter sammenholdt med arbejdstidsaftalens bestemmelser om medregning af rejsetid i arbejdstidsopgørelsen. For at illustrere problemet anføres en række eksempler. Eksempel 1: Fast tjenestested i Taastrup og bopæl i Korsør. Rejsetid 51 minutter. Midlertidigt tjenestested Ringkøbing. Rejsetid mellem Korsør og Ringkøbing 3 timer og 28 minutter. Da den pågældende normalt har 51 minutters rejsetid (i en helt anden retning!!) fratrækkes denne i rejsetiden mellem Korsør og Ringkøbing således, at rejsetiden, der indgår i arbejdstiden udgør 2 timer og 37 minutter.
8 Det fremgår af tjenesterejseaftalens 5, at en tjenesterejses længde og varighed normalt beregnes med tjenestestedet som start- og slutpunkt. Hvis tjenesterejsen har et andet start- og/eller slutpunkt end tjenestestedet (f.eks. bopælen) og det ikke vil være rimeligt for den ansatte eller tjenestestedet, at tjenestestedet er start- og slutpunkt, kan det faktiske start- og/eller slutpunkt efter konkret vurdering anvendes ved beregningen. Af arbejdstidsaftalens 6, stk. 1 fremgår, at ved tjeneste uden for hjemstedet medregnes rejsetiden til og fra arbejdsstedet som arbejdstid. Banestyrelsen har sammenblandet disse regler således, at den normale rejsetid mellem bopæl og hjemsted i alle situationer (uanset retning!!) fratrækkes i forbindelse med tjenesterejse til midlertidigt tjenestested. Til yderligere dokumentation vedlægges bilag fra DSBs PAV-tillæg og denne udlægning er vi enige i. Vi skal derfor opfordre Personalestyrelsen til straks overfor Banestyrelsen at tilkendegive, at deres fortolkning af reglerne er forkert. Såfremt Personalestyrelsen mod forventning ikke er enig med Statsansattes Kartel, skal vi forinden videre foretages anmode om en forhandling i sagen. I Personalestyrelsens svar herpå af 27. maj 2003 hedder det bl.a.: Det er ansættelsesmyndigheden, der tilrettelægger tjenesterejsen under hensyntagen til såvel arbejdsstedets som den ansattes forhold. Ved tjeneste uden for hjemstedet medregnes rejsetiden til og fra arbejdsstedet som arbejdstid, jf. 6, stk. 1, i aftale om arbejdstidsregler for statens tjenestemænd. Det betyder, at der i tilfælde, hvor ansættelsesmyndigheden vælger at lade rejsen starte på det normale arbejdssted, skal ske indregning af hele rejsetiden. Det fremgår ikke direkte af arbejdstidsaftalen, hvordan rejsetiden opgøres i tilfælde, hvor tjenesterejsen ikke starter på det sædvanlige arbejdssted, men f.eks. på bopælen. Af Personaleadministrativ Vejledning fremgår i overensstemmelse med gældende praksis, at der ved rejse direkte mellem bopæl og andet tjenestested alene medregnes den tid, der ligger ud over tjenestemandens befordringstid mellem hjem og normalt tjenestested, jf. kap. 21, pkt. 15. Denne praksis er begrundet i, at den pågældende under normale omstændigheder skulle transportere sig til og fra arbejdsstedet, uden at denne transporttid kunne indregnes i ar-
9 bejdstiden, og at den midlertidige ændring af arbejdsstedet derfor kun medfører en ekstra transporttid svarende til forskellen mellem den normale transporttid og rejsetiden fra bopælen til det midlertidige arbejdssted. Personalestyrelsen er på denne baggrund enig i de af Banestyrelsen fastsatte retningslinjer, hvorefter der alene sker indregning af merrejsetiden. Statsansattes Kartel rettede herefter henvendelse til advokat K. L. Németh med anmodning om assistance til at anlægge en sag ved Tjenestemandsretten om Personalestyrelsens fortolkning af arbejdstidsaftalen. I denne forbindelse rettede advokat K. L. Németh henvendelse til Personalestyrelsen ved brev af 10. november 2003 med anmodning om, at styrelsen revurderede sin fortolkning. I Personalestyrelsens svar af 12. februar 2004 på henvendelsen hedder det bl.a.: Det kan oplyses, at den af Personalestyrelsen anlagte fortolkning har været omtalt i Personaleadministrativ Vejledning siden midten af 1980 erne. Med hensyn til henvisningen til afsnit 23.1 i DSB s vejledning bemærkes, at afsnittet vedrører udgiftsdækkende ydelser, og at tegningen illustrerer, i hvilket omfang der kan ydes time- og dagpenge efter tjenesterejseaftalen. Endelig kan det oplyses, at Personalestyrelsen i vedlagte brev af 28. maj 2003 efter Statsansattes Kartels ønske har redegjort for tjenesterejsens varighed i relation til tjenesterejseaftalen. Som det fremgår af brevet, kan der efter aftalens 5 ydes time- eller dagpenge fra tjenesterejsens start på tjenestestedet eller f.eks. boligen. Personalestyrelsen har således taget selvstændigt stilling til spørgsmålet i relation til arbejdstidsreglerne. Personalestyrelsen fastholder på denne baggrund den opfattelse, der er anført i svaret af 27. maj 2003 til Statsansattes Kartel. Sagen blev herefter indbragt for Tjenestemandsretten ved klageskrift af 13. september 2004. Der er under sagen uenighed mellem parterne om, hvilken praksis Banedanmark tidligere har fulgt med hensyn til arbejdstidens opgørelse i forbindelse med rejser fra bopælen til midlertidige tjenestesteder, og om Banedanmark tidligere praksis har været fast og entydig. Spørgsmålet herom er ud over gennem de afgivne vidneforklaringer søgt belyst gennem fremlæggelse af diverse bilag, herunder bl.a. følgende:
10 Lokalaftale af 17. december 1998 om rejsetid/arbejdsfrit ophold, der er underskrevet af Jernbaneforeningen og Trafikregion København, og hvori det hedder: For at fastlægge en ensartethed omkring forholdet rejsetid/arbejdsfrit ophold for udført tjeneste for medarbejdere i RFC København på tjenestestederne Lersøen, Helgoland og Godsbanegaarden, aftales følgende: For tjenesterejse mellem København H Helgoland i alt = 30 min. For tjenesterejse mellem København H Lersøen i alt = 40 min. For tjenesterejse mellem København H Godsbanegaarden i alt = 20 min. Tjenestegøringslister skal udfyldes, men rubrikken rejsetid og arbejdsfrit ophold skal kun udfyldes med ovenstående, da denne beregning erstatter den normale beregning af rejsetid og arbejdsfrit ophold. Aftalen er forsynet med en underskrevet påtegning om, at den er opsagt pr. 1. januar 2005. I notat af 29. maj 2007 om rejsetid udarbejdet af Banedanmark, Drift og Trafikstyring Fjern, Sjælland, hedder det: I Sjælland har vi i alt 20 medarbejdere der optjener (mer)rejsetid. I første kvartal 2007 er der afleveret 70 tjenestegøringslister. Det er samme antal som i 2006, 3. kvartal 2006 har 74 afleveret tjenestegøringsliste. I 2002 administrerede vi reglerne således: Begrebet merrejsetid blev ikke benyttet. Ved kørsel i egen bil, blev der ydet op til 1 minut pr. kørt kilometer. Rejsetiden var den reelle fra bopæl til midlertidig arbejdssted, medmindre det faste tjenestested lå nærmere det midlertidige tjenestested. I notat af 29. maj 2007 om administration af reglerne for rejsetid i det daværende Banestyrelsen Trafik, Produktion Jylland/Fyn i 2002, udarbejdet af Banedanmark, Drift og Trafik, Holstebro, hedder det bl.a.:
11 Der var i nord ca. 35 afløsere og i syd ca. 20 afløsere. I begge områder blev reglerne administreret ens, og efter følgende retningslinjer: Begrebet merrejsetid blev ikke benyttet. Ved kørsel i egen bil, blev der ydet op til 1 minut pr. kørt kilometer. Denne kutyme er fra engang i halvfemserne. Reglerne omkring rejsetid beskrevet i AH (Aftalehåndbogen) blev benyttet. Rejsetiden var den reelle fra bopæl til midlertidigt arbejdssted, dog med følgende undtagelse (eksempel): Medarbejder med bopæl i Brande og stationeret i Vejle, skal afløse i Fredericia. I dette tilfælde blev der kun givet rejsetid fra Vejle til Fredericia. Et andet eksempel: Medarbejderen med bopæl i Brande og stationeret i Vejle, skal afløse i Herning. Her var det den reelle rejsetid mellem Brande og Herning der blev givet. 3. Forklaringer Hugo Anthony har forklaret, at han har været ansat i DSB siden 1976. Han har siden 1997 arbejdet som trafikstyringsmedarbejder på Roskilde station, hvor han bl.a. har til opgave at styre trafikken mellem Høje Taastrup station og Odense station. Han er ansat i Trafikdivisionen med fast tjenestested på Roskilde station og har bopæl i Vipperød ved Holbæk. Han arbejder i 3 holdskift med en arbejdstid på mellem 7 og 8 ½ timer pr. dag. Normtiden er 168 timer pr. måned. Han udfører også arbejdsopgaver uden for sit faste tjenestested. Når han udfører tjeneste et andet sted end på Roskilde station, udfylder han blanketten Tjenstgøringsliste. Hans tjenstgøringsliste for december 2001, som er fremlagt under sagen, er et eksempel herpå. Han havde da udført tjeneste i Kalundborg i perioden 3. 7. december 2001. Rejsetiden er beregnet som rejsetiden fra Vipperød til Kalundborg, i alt 48 minutter, uden fradrag af rejsetiden på 26 minutter mellem Vipperød og Roskilde. I hans tjenstgøringsliste for august 2002 har han opgjort rejsetiden på samme måde. Reglerne om opgørelse af tjenestetiden blev ændret i marts 2003. Efter denne ændring kunne man ikke
12 som tidligere indregne hele sin rejsetid til et midlertidigt tjenestested i sin tjenestetid. I hans tjenstgøringsliste for september 2003 er arbejdstiden derfor opgjort anderledes, idet rejsetiden på 26 minutter fra hans bopæl til hans faste tjenestested er fratrukket i tjenestetiden. Ole T. Eriksen har forklaret, at han har været ansat i DSB siden 1984, og at han siden 1992 har arbejdet ved sporombygningen. Han er ansat i Entreprisedivisionen (tidligere Baneteknik). Han har boet i Ikast siden 1986. Hans tjenestested var fra 1992 til 2002 Århus, men det var dog ikke her, han mødte på arbejde, da han som sporarbejder udfører arbejdsopgaver overalt i landet. I 2002 ændredes sporarbejdernes ansættelsessteder, således at de fik et fiktivt ansættelsessted, som var en station i nærheden af deres bopæl. Da han bor i Ikast, har han fået fiktivt tjenestested i Herning. De fiktive tjenestesteder bliver brugt til at beregne deres merrejsetid et nyt begreb, som han ikke havde hørt om tidligere. Efter ændringen fradrages der nu 11 minutter af hans rejsetid i hans tjenestetid svarende til rejsetiden mellem Ikast og Herning. Tidligere var det sådan, at han blev udstationeret fra sit tjenestested i Århus, men hans rejsetid blev beregnet fra hans bopæl i Ikast. På hans tjenesterejseafregning for december 2000, som er fremlagt under sagen, er angivet, hvornår han er rejst ud, og hvornår han er rejst hjem. Man blev udstationeret, hvis man havde mere end 1 times rejsetid fra tjenestestedet til udstationeringsstedet, men tjenestetiden blev beregnet fra afrejsen fra bopælen og indtil, man var tilbage på bopælen igen. Timeregistreringerne og tjenesterejseafregningerne er ikke udfyldt af ham selv, men af en kontormedarbejder, hvorefter han har underskrevet afregningerne. Han fik oplyst, hvornår han skulle rejse ud, og hvornår han skulle rejse retur, og der blev registreret fuld arbejdstid, indtil han var retur på sin bopæl. Dette var også tilfældet, selv om han gjorde tjeneste f.eks. i Silkeborg, som er beliggende mellem hans bopæl i Ikast og tjenestedet i Århus. De fik normalt altid at vide, at de skulle tage fra bopælen kl. 7. Dorthe Fyllgraf Christensen har forklaret, at hun er regnskabsleder i Banedanmarks Servicedivision (nu Entreprisedivisionen). Hun fik pr. 1. januar 2002 ansvaret for tjenesterejseafregningerne, og umiddelbart herefter kom Told og Skat på kontrolbesøg. I forbindelse med den undersøgelse af Servicedivisionens
13 praksis, som dette kontrolbesøg gav anledning til, gennemgik hun en række tjenesterejseafregninger stikprøvevis for at se, hvordan der var sondret mellem produktionstid og rejsetid. Hun har ikke fundet nogen eksempler på, at det på tjenesterejseafregninger er angivet, at rejsetiden er beregnet fra bopælen. Dette gælder således heller ikke de tjenesterejseafregninger vedrørende Ole T. Eriksen, som er fremlagt under sagen. Mødestedet er på hans afregninger angivet som Århus, og det er ikke ud fra afregningerne muligt at se, at der ved start- og sluttidspunkt er taget udgangspunkt i hans bopæl. Hun er ikke bekendt med, at det skulle have været praksis at tage udgangspunkt i start- og sluttidspunktet fra bopælen. Efter Tjenesterejseaftalen skulle man tage udgangspunkt i tjenestestedet, men man kunne hvis det var det billigste tage udgangspunkt i, at tjenesterejsen udgik fra bopælen. Hun har imidlertid ikke set eksempler herpå i praksis. Undersøgelsen omfattede alene bilag fra Servicedivisionen, dvs. fra det tidligere Baneteknik og Logistik. Hun havde kun adgang til bogholderiet i Servicedivisionen, hvor hun var ansat, og hun har således ikke haft adgang til at undersøge bilag fra f.eks. Trafikdivisionen. Hun tror, at Banestyrelsens praksis for beregning af tjenestetiden har været meget forskellig. Hun har aldrig hørt om, at den praksis for administration af reglerne, der er beskrevet i de to notater af 29. maj 2007, skulle være anvendt i Entreprisedivisionen. Hun har aldrig set lokalaftalen af 17. december 1998 om rejsetid/arbejdsfri ophold. 4. Parternes argumentation Klager har gjort gældende, at den måde at opgøre arbejdstiden på, som følger af klagers påstand, har støtte i en fortolkning af 6 i aftalen om arbejdstidsregler for Statens tjenestemænd. Aftaleteksten er efter klagers opfattelse klar, og Banedanmark har da også stedse administreret reglerne om opgørelse af tjenestetid i forbindelse med tjenesterejser fra bopæl til midlertidigt tjenestested i overensstemmelse med klagers påstand. Det kan således på baggrund af de forklaringer, som er afgivet af Hugo Anthony og Ole T. Eriksen, og sagens oplysninger i øvrigt, herunder Banedanmarks notater af 29. maj 2007, lægges til grund, at det indtil sommeren 2002 var en helt fast praksis, at rejsetiden fra bopælen til et midlertidigt tjenestested blev fuldt ud indregnet i arbejdstiden.
14 Klager er enig i, at tjenesterejseaftalens definition i 5 af en tjenesterejses varighed og længde ikke uden videre kan overføres til arbejdstidsaftalen, men da det alene er i tjenesterejseaftalen, at der er taget stilling til, hvorledes der skal forholdes, hvis der i forbindelse med en tjenesterejse rejses direkte fra bopælen til det midlertidige arbejdssted, må den her valgte løsning få en afsmittende virkning på, hvordan arbejdstidsaftalen skal fortolkes. Banedanmark opfandt først begrebet Merrejsetid i forbindelse med skattesagen i 2002, og indklagede har i den forbindelse sammenblandet reglerne om arbejdstid med reglerne for udstationering og midlertidig forflyttelse af tjenestested. Det forhold, at Personale Administrativ Vejledning (PAV) anlægger en anden fortolkning af reglerne om beregning af arbejdstid, er uden betydning, dels fordi reglerne i PAV ikke er bindende for klager, dels fordi PAV ikke er blevet fulgt af Banedanmark. Dansk Jernbaneforbund klagede over indførelsen af begrebet merrejsetid ved brev af 11. juli 2002 til Banestyrelsen. Styrelsen reagerede herpå ved at varsle, at man fra 1. december 2002 ville administrere beregning af rejsetid i overensstemmelse med PAV, jf. Banestyrelsens brev af 28. august 2002. Der blev her varslet en ændret fortolkning af aftalen om arbejdstid, og det er derfor klart, at der herved blev indført et nyt begreb. Hvis der ikke var tale om en ændring af praksis, ville der ikke have været grund til at varsle dette som sket. Indklagede har imidlertid ikke ensidigt kunne gennemføre en sådan ændring af aftalen eller af praksis. Accepteres det ikke, at arbejdstidsaftalen efter sit indhold skal fortolkes som anført af klager, så foreligger der i hvert fald en udfyldende og bindende kutyme, som kun kan opsiges på samme måde og med samme varsel som arbejdstidsaftalen, jf. herved Jens Kristiansen, Den kollektive arbejdsret (2004 s. 277f). Indklagede har gjort gældende, at arbejdstidsaftalens 6 skal sammenholdes med aftalens 3, hvoraf det fremgår, at den ansattes almindelige transporttid til og fra arbejde ikke indgår i arbejdstiden. Det er derfor ved transport direkte fra bopælen til et midlertidigt arbejdssted alene den tid, der ligger ud over tjenestemandens sædvanlige befordringstid, som skal medregnes i arbejdstiden. Aftalen fortolkes inden for alle andre dele af statsadministrationen på
15 denne måde, hvilket da også er kommet klart til udtryk i Personaleadministrativ Vejledning, der har været udgivet siden midten af 1980 erne. Fortolkningen er endvidere i overensstemmelse med det gældende princip ved beregningen af hvileperioder og fridøgn i arbejdsmiljølovgivningen. Det forhold, at tjenesterejseaftalen tillader, at en tjenesterejse i forhold til denne aftales bestemmelser i visse tilfælde kan beregnes med bopælen som start- og sluttidspunkt, kan ikke tillægges nogen betydning, da tjenesterejseaftalens formål er et helt andet, nemlig at danne grundlag for godtgørelse af merudgifter i forbindelse med tjenesterejser. Det bestrides ikke, at der hos Banestyrelsen har været en vis slinger i valsen med hensyn til, hvorledes reglerne er blevet administreret. Indklagede bestrider imidlertid, at det kan lægges til grund, at der fast har været fulgt en praksis, hvorefter der ved beregningen af arbejdstiden er blevet taget udgangspunkt i bopælen som start- og sluttidspunkt ved transport mellem bopælen og et midlertidigt arbejdssted. For at en bestemt praksis kan anses for at være blevet en kutyme i arbejdsretlig forstand, er det en betingelse, at den pågældende praksis har varet i længere tid, at den har været fast, klar og entydig, at der herunder ikke har været tale om nogen anden praksis i nævneværdigt omfang, og især at denne praksis har været fulgt, fordi parterne har betragtet sig som retligt forpligtet dertil eller dog har givet modparten indtryk heraf, jf. herved Allan Rise, Overenskomstfortolkning ved faglig voldgift, redigeret senest af Mogens Hornslet (2005 afsnit 2.2), og Jens Kristiansen, Arbejdsretlig lærebog (2003 s. 147). Den, der påstår, at der eksisterer en bindende kutyme, har endvidere bevisbyrden herfor. Klager har imidlertid ikke godtgjort, at de anførte betingelser for at anerkende eksistensen af en kutyme i arbejdsretlig forstand er opfyldt. Skulle Tjenestemandsretten finde det godtgjort, at der er opstået en kutyme vedrørende arbejdstidens beregning som påstået af klager, gøres det gældende, at en sådan kutyme i så fald er blevet behørigt opsagt af Banedanmark. Der skal således noget helt særligt til, for at en kutyme kan anses for at knytte sig så nært til overenskomsten, at den alene kan opsiges som en integreret del af denne, jf. herved Jens Kristiansen, Den kollektive arbejdsret (2004 s. 335-
16 336). I det omfang, der måtte være opstået en kutyme som påstået af klager, ville en sådan være i strid med arbejdstidsaftalen og den fortolkning, som stedse har været anlagt af Finansministeriet/Personalestyrelsen, og som er fulgt generelt i staten. Der ville derfor i givet fald være tale om en fravigende kutyme, som gyldigt har kunnet opsiges til bortfald med 3 måneders varsel, hvilket er sket ved Banestyrelsens brev af 28. august 2002. 5. Tjenestemandsrettens begrundelse og resultat Efter arbejdstidsaftalens 3 regnes arbejdstiden fra mødetidspunktet på arbejdsstedet (det beordrede mødested), og indtil tjenestemanden kan forlade dette igen. Efter aftalens 6 medregnes ved tjeneste uden for hjemstedet rejsetiden til og fra arbejdsstedet i arbejdstiden. Det fremgår ikke direkte af arbejdstidsaftalen, hvordan arbejdstiden skal opgøres i tilfælde, hvor tjenesterejsen ikke starter på hjemstedet, men f. eks. på bopælen. Da den ansatte under normale omstændigheder skulle have transporteret sig fra bopælen til hjemstedet, uden at denne transporttid kunne indregnes i arbejdstiden, er det dog naturligt at forstå reglerne således, at det alene er den ekstra transporttid, som kan indregnes i arbejdstiden. At arbejdstidsaftalen skal forstås på denne måde understøttes da også af, dels at reglerne administreres i overensstemmelse hermed inden for andre dele af statsadministrationen, dels at denne fortolkning er kommet klart til udtryk i Personale Administrativ Vejledning i hvert fald siden 1986, uden at dette ses at have givet anledning til indsigelser fra de lønmodtagerorganisationer, som arbejdstidsaftalen er indgået med. Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at Banestyrelsen har administreret reglerne anderledes i hvert fald i et eller andet omfang. Der er imidlertid uanset dette ikke grundlag for at antage, at der herved skulle være opstået en kutyme, som supplerer arbejdstidsaftalen på en sådan måde, at den alene har kunnet opsiges som en integreret del af aftalen. Skulle der være opstået en kutyme, må den således antages at være af en sådan karakter, at den har kunnet opsiges med et passende varsel til et hvilket som helst tidspunkt i overenskomstperioden. En eventuelt opstået kutyme må derfor under alle omstændigheder anses for at være blevet behørigt opsagt ved Banestyrelsens brev af 28. august 2002 til bl.a. Dansk Jernbaneforbund.
17 Tjenestemandsretten tager herefter Personalestyrelsens frifindelsespåstand til følge. Thi kendes for ret: Finansministeriet, Personalestyrelsen, frifindes. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part. Lene Pagter Kristensen