PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 7. oktober faglig voldgift: HK/Privat mod Malerforbundet i Danmark

Transkript

1 PROTOKOLLAT med tilkendegivelse af 7. oktober 2008 i faglig voldgift: HK/Privat mod Malerforbundet i Danmark Sagen forhandledes den 7. oktober Den faglige voldgiftsret bestod af Gerda Christensen og Anne Jette Bonde, begge udpeget af HK/Privat, Carsten Niebuhr og John Christensen, begge udpeget af Malerforbundet, samt som opmand undertegnede højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen. Som procedør for klager mødte faglig sekretær Liselotte Højer. Som procedør for indklagede mødte advokat Peter Giersing. Klager nedlagde påstand som angivet i klageskrift af 24. april Indklagede nedlagde påstand om afvisning, subsidiært frifindelse og mere subsidiært frifindelse mod betaling af en godtgørelse svarende til maksimalt 12 ugers løn. Der blev afgivet forklaringer af A, A-kasseleder B, C, D og forbundsformand Jørn Erik Nielsen. Sagen procederedes. Da der ikke kunne opnås flertal for en afgørelse blandt de af parterne valgte medlemmer, blev afgørelsen overladt til opmanden, der udtalte: Ad sagens formalitet: Malerforbundet har til støtte for afvisningspåstanden gjort gældende, at faglig voldgift i sagen ikke er iværksat inden for den frist, som fremgår af overenskomsten, samt at den fremgangs-

2 2 måde, som er blevet anvendt ved udpegningen af voldgiftsrettens formand, ikke svarer til det, som parterne har aftalt i henhold til overenskomsten. I overenskomstens 13, pkt. 4, er aftalt bl.a. følgende regler for afskedigelse: a. Ved afskedigelse af en arbejdstager må vilkårligheder ikke finde sted, og klager over påståede urimelige afskedigelser kan derfor behandles efter nedenstående regler: b. Såfremt der foretages afskedigelse af en arbejdstager, der har været uafbrudt beskæftiget i den pågældende virksomhed i mindst 9 måneder, har den pågældende ret til at begære oplysning om grunden til afskedigelsen. c. Hvis man fra arbejdstagerside hævder, at afskedigelsen er urimelig og ikke sagligt begrundet i arbejdstagerens eller virksomhedens forhold, kan afskedigelsen kræves lokalt behandlet mellem repræsentanter for virksomhedens ledelse og dens arbejdstagere. d. Opnås der ikke herved enighed, skal der, hvis klageren begærer sagen videreført, omgående optages forhandling mellem organisationerne. e. Lykkes det ikke, ved de ovennævnte forhandlinger, at opnå enighed, har klageren, inden for en frist af 15 dage efter afslutning af organisationernes forhandling, ret til at begære sagen gjort til genstand for behandling i en faglig voldgift. f. Den faglige voldgift består af 4 medlemmer, hvoraf hver af parterne vælger 2 medlemmer samt en af voldgiftsrettens medlemmer i forening valgt opmand. Såfremt der ikke opnås enighed om valget af opmand, skal parterne i forening anmode Arbejdsretten om at udnævne denne. g. Retten afsiger en motiveret kendelse. Finder retten, at opsigelsen er urimelig, men at ansættelsesforholdet alligevel ikke skal fortsætte, eller nedlægges der påstand om godtgørelse for en urimelig afskedigelse, jf. oven for, kan retten bestemme, at virksomheden skal betale den pågældende en godtgørelse. Størrelsen af denne skal afhænge af sagens omstændigheder og ancienniteten af den uberettiget afskedigede arbejdstager. Godtgørelsen kan ikke overstige 52 ugers løn beregnet efter den afskedigede arbejdstagers gennemsnitsfortjeneste gennem det sidste år. Parterne forhandlede den 28. januar 2008 om berettigelsen af Malerforbundets opsigelse af 21. december 2007 af A. Det fremgår af protokollatet fra forhandlingen, at enighed ikke kunne opnås, og at HK forbeholdt sig retten til at videreføre sagen. HK sendte herefter den 1. februar 2008 et brev til Malerforbundet, hvori det bl.a. hedder: Vi har fået overdraget sagen om opsigelse af ovenstående medlem fra vor lokale afdeling i København.

3 3 I den forbindelse skal vi iht. overenskomstens bestemmelser herom gøre opmærksom på, at vi ønsker sagen videreført ved en faglig voldgift og skal i den forbindelse foreslå dommer og sekretariatsleder i Arbejdsretten Jørn Andersen som opmand. Såfremt I ønsker en forligsmæssig løsning i sagen, står vi naturligvis til rådighed for en forhandling. Lad os høre fra jer inden den 18. februar 2008, hvorefter vi vil gå videre med nedsættelsen af en faglig voldgift og bede Arbejdsretten om at udpege opmand i sagen. Brevet, som blev fremsendt 4 dage efter organisationernes forhandling den 28. januar 2008, indeholdt således en utvetydig tilkendegivelse om, at sagen ønskedes gjort til genstand for behandling i en faglig voldgift, medmindre Malerforbundet var indstillet på at indgå på en forligsmæssig løsning. HK overholdt dermed 15 dages fristen efter overenskomstens 13, stk. 4, litra e. Inden HK havde nået at udarbejde klageskrift i sagen, spurgte Malerforbundet ved brev af 3. marts 2008, hvad der ville være størrelsen på en eventuel forligsmæssig løsning. HK redegjorde ved brev af 18. marts 2008 for klagers krav. Malerforbundet svarede ved brev af 26. marts 2008, at man ikke var i stand til at indgå forlig i sagen på de af HK skitserede betingelser. HK meddelte herefter ved mail af 28. marts 2008, at sagen ville blive videreført i henhold til overenskomstens regler herom, og ved brev af 8. april 2008 hvoraf kopi blev sendt til Malerforbundet anmodede HK Arbejdsretten om at udpege en opmand til sagen, idet HK oplyste, at der ikke mellem parterne var enighed om at pege på en bestemt opmand. Udpegning af en dommer som opmand for en faglig voldgiftsret sker, jf. arbejdsretslovens 27, ved at parterne retter henvendelse til Arbejdsrettens formand med anmodning herom. Arbejdsrettens formand udpeger herefter en opmand fra en nærmere afgrænset liste af dommere og i almindelighed i overensstemmelse med parternes indstilling. Det fremgik af HKs brev af 1. februar 2008 til Malerforbundet, at HK bragte en bestemt opmand i forslag, og at HK ville rette henvendelse til Arbejdsretten vedrørende udpegning af en opmand. Malerforbundet reagerede ikke på HKs forslag til opmand eller på orienteringen om, at HK ville rette henvendelse til Arbejdsretten vedrørende udpegning af en opmand. Malerforbundet reagerede heller ikke på HKs mail af 28. marts 2008 eller på modtagelsen af kopien af HKs brev til Arbejdsretten, hvori HK anmodede Arbejdsretten om at udpege en opmand til sagen.

4 4 Malerforbundet findes herved stiltiende at have accepteret den af HK fulgte fremgangsmåde som i øvrigt er helt sædvanlig inden for andre overenskomstområder med tilsvarende regler for konfliktløsning. Det beror derfor på Malerforbundets egne forhold, at Arbejdsrettens formand herefter udpegede en opmand i sagen, uden der ikke blev gjort yderligere forsøg på at nå til enighed mellem parterne om forslag til en opmand, evt. ved at følge den fremgangsmåde, som fremgår af overenskomstens 13, pkt. 4, litra f, 1. pkt. Der er herefter heller intet grundlag for at antage, at der er sket fejl i forbindelse med den fulgte fremgangsmåde. Ingen af de af Malerforbundet påberåbte anbringender kan således føre til, at Malerforbundet kan få medhold i den nedlagte afvisningspåstand. Ad sagens realitet: Tvisten i sagen angår, om Malerforbundets opsigelse den 21. december 2007 af A var sagligt begrundet i hendes og forbundets forhold, eller om der har foreligget en urimelig afskedigelse, som indebærer, at hun bør tilkendes en godtgørelse efter overenskomstens 13, stk. 4, litra g. A havde på afskedigelsestidspunktet en anciennitet på 9½ år. Det er ubestridt, at hun var en dygtig og flittig medarbejder, og at afskedigelsen ikke skyldtes arbejdsmangel. Opsigelsen var ifølge opsigelsesskrivelsen begrundet i samarbejdsvanskeligheder. Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at der i adskillige år havde været et dårligt samarbejdsklima på arbejdspladsen som følge af, at der var to grupper af ansatte, som havde svært ved at samarbejde. Det må endvidere lægges til grund, at A havde et ikke uvæsentligt medansvar for, at der var en kedelig omgangstone på arbejdspladsen, men det er ikke godtgjort, at hun var eneansvarlig herfor, ligesom det ikke er godtgjort, at hun ikke kunne have ændret adfærd, såfremt hun havde fået en tydelig advarsel om, at hun i modsat fald måtte forvente at blive opsagt. Hvad angår den samtale, som hun den 5. december 2007 havde med A-kasseleder B i anledning af hendes adfærd på et fællesmøde dagen før, er det alene godtgjort, at hun blev advaret om, at hun ikke skulle forvente en ellers bebudet lønforhøjelse, medmindre hun ændrede adfærd, og hvad angår samtalen den 17. december 2007 må det lægges til grund, at hun på dette møde blev spurgt, om hun kunne give tilsagn om at ville være en positiv medspiller, hvilket hun herefter gjorde. Det forhold, at hun efter mødet over for andre ansatte beklagede sig over, at hun efter en anden medarbejders ophør havde fået tildelt halvdelen af

5 5 denne medarbejders sagsportefølje oven i sin egen, kan ikke i sig selv anses for et bevis for, at hun ikke var indstillet på at samarbejde. Under hensyn til det anførte samt til, at det ikke gennem de afgivne forklaringer eller på anden måde er bevist, at hun på noget tidspunkt har fået en advarsel om, at hun ville blive afskediget, såfremt hun ikke viste større samarbejdsevne eller vilje, findes det ikke godtgjort, at den stedfundne afskedigelse har været rimeligt begrundet i hendes eller virksomhedens forhold. A findes herefter at være berettiget til en godtgørelse, som passende kan fastsættes til 3 måneders løn dvs ,80 x 3 = ,40 kr. med procesrente fra klageskriftets indgivelse den 24. april Beløbet med renter skal betales inden 14 dage efter nedenstående dato. Parterne var enige om at tage denne tilkendegivelse til efterretning med samme virkning som en kendelse i sagen. Der var endvidere enighed om, at hver part bærer egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af udgiften til opmanden. Sagen sluttet. København, den 7. oktober Lene Pagter Kristensen