Transformerstation, kontrol og service

Transformerstation, kontrol og service

INDHOLDSFORTEGNELSE Transformerstation, kontrol og service... 3 Transformerstation, kontrol og service... 4 Stikordsregister... 37 2-37 Rekv. 0 Prod. 22-02-2008-15:24 Ordre 000 EVU

Forord Dette er en kort gennemgang af de bestemmelser der findes, når der skal arbejdes på spændingsløse lavspændingsanlæg. Formålet er at få et hurtigt overblik for derved lettere, at kunne forstå teksten i stærkstrømsbekendtgørelsen. En fuldstændig oversigt over alle bestemmelserne findes i Stærkstrømsbekendtgørelsen Afsnit 5, Drift af elforsyningsanlæg. 3-37 Emne FB Rev. 18-05-2005 Hft-0873 Rekv. 0 Prod. 22-02-2008-15:24 Ordre 000 EVU

1. Generelle arbejdsadfærd i transformerstationer 1.1 Personale, organisation Når det gælder drift af elforsyningsanlæg er der en klar beskrivelse af ansvarsområderne, illustration er vist i 3.2.11 Afsnit 5 Drift af elforsyningsanlæg, se figur 1.1.2 Titlerne der er beskrevet i kasserne, har kun til formål at beskrive de funktioner som personerne har. Fig. 1.1.1 Afsnit 5 Drift af elforsyningsanlæg 3.2.11, oversigt over personer. 4-37

Driftslederen, koblingslederen, koblingspersonen, arbejdslederen, holdlederen og sikkerhedspersonen kan være en og samme person. Det kan f.eks. forekomme, hvis der på en fabrik er en person med autorisation der udfører elarbejde og samtidig er driftsleder for en transformerstation på fabrikken. Hvis der i transformerstationen skal laves nogle koblinger og derefter udføres noget arbejde, er der sammenfald mellem driftslederen, koblingslederen, koblingspersonen, arbejdslederen. Afsnit 5 Drift af elforsyningsanlæg 4.2 omhandler personale, i dette afsnit indgår der tre elementer som er vigtige: - Sagkyndig person er defineret i 3.2.1 Afsnit 5 Drift af elforsyningsanlæg, som en person med relevant uddannelse og erfaring, som sætter ham eller hende i stand til at bemærke risici og at undgå farer, som elektricitet kan medføre. Det er ofte en person som har en elektroteknisk baggrund, dette er dog intet krav, det er driftslederen som har ansvaret for hvornår en person kan betragtes som sagkyndig. - Instruerede person er defineret i 3.2.2 Afsnit 5 Drift af elforsyningsanlæg, som en person, der af en sagkyndig person er tilstrækkeligt informeret eller overvåget, så han eller hun er i stand til at bemærke risici og at undgå farer, som elektricitet kan medføre. Det kan være en medarbejder uden en elektroteknisk baggrund, der i en længere periode har arbejdet sammen med personer som har erfaring i arbejde med elforsyningsanlæg. Driftslederen har ansvaret for hvornår en person kan betragtes som instrueret person. - Opgaver, hvor der er spænding i nærheden, må kun udføres af personer som er fyldt 18 år. 5-37

1.1.1 Driftsleder Definition fra Afsnit 5 Drift af elforsyningsanlæg 3.2.4 Driftsleder Sagkyndig person, som af ejeren af anlægget har fået overdraget ansvaret for drift og vedligeholdelse af anlægget. En driftsleder skal udpeges af anlægsejeren. Hvis han/hun har de fornødne kvalifikationer kan vedkommende blive godkendt hos sikkerhedsstyrelsen og kan derefter fungere som driftsleder. Fig. 1.1.1.1 skematisk oversigt over forhold omkring driftlederen 6-37

Fig.1.1.1.2 skematisk oversigt over forhold omkring driftlederens ansvar og pligt 7-37

1.1.2 Koblingsleder, koblingsperson Koblingslederen er den person som er bemyndiget til af driftslederen, at lede koblingerne på højspændingsanlægget, derudover skal vedkommende også holde styr på anlæggets koblings- og driftstilstand. Hvis der skal foretages et støre antal koblinger, laves der forinden en koblingsplan, dette gøres for at undgå fejlkoblinger. Hvis der hurtigt opstår en kritisk situation, laves der ikke en koblingsplan. Koblingspersonen er den person som er bemyndiget til af driftslederen, at udføre koblinger, vedkommende må kun udføre koblinger efter ordre fra koblingslederen. 1.1.3Arbejdsleder, Holdleder, Arbejdsholdets deltagere Arbejdslederen er den person som er bemyndiget til af driftslederen, at lede det arbejde der udføres, samtidig skal der også føres tilsyn med de forskellige arbejder der udføres. Holdlederen er den person som er bemyndiget til af driftslederen, at lede det arbejde der udføres på stedet, samtidig skal der også føres tilsyn med arbejdets udførelse på stedet. Arbejdshold bestående af en holdleder og to eller flere personer, det er dem som i fællesskab udfører arbejdet på stedet. 8-37

1.2 Førstehjælp ved ulykker I det efterfølgende er med kursiv nøjagtig gengivet de bestemmelser der er beskrevet i Stærkstrømsbekendtgørelsen Afsnit 5, drift af elforsyningsanlæg. 4.5.7 Førstehjælp ved elulykker Driftslederen skal sørge for, at alle medarbejdere, der er praktisk beskæftiget med driften af elforsyningsanlægget, i nødvendigt omfang har gennemgået et kursus i førstehjælp. Sådanne medarbejdere skal endvidere være instrueret i, hvordan de skal undsætte en person, der har været udsat for en elulykke, uden at udsætte sig selv for fare. Note: Undsætning af en tilskadekommen og efterfølgende ydelse af førstehjælp kan ske efter de i bilag 1 angivne retningslinier herfor. Uddannelsen i førstehjælp bør repeteres mindst en gang om året. Ethvert arbejdshold bør være forsynet med et hensigtsmæssigt apparat til jording og kortslutning og ved luftledningsarbejde tillige et nedfiringsapparat. Endvidere bør der hos anlægsejeren og hos ethvert arbejdshold findes en forbindskasse. Fig. 1.1.2.1 førstehjælp ved elulykker 9-37

1.3 Kommunikation 1.3.1 Meldinger og ordre I Afsnit 5 Drift af elforsyningsanlæg står der følgende 4.7 Meldinger (overførsel af information) Enhver melding (fx en ordre eller en bekræftelse på en udført ordre) mellem arbejdsleder, koblingsleder, koblingspersoner og holdledere skal indeholde navnet på den person, der afgiver meldingen. Sker meldingen mundtligt, pr. telefon eller radio, skal den gentages af modtageren, og afsenderen skal bekræfte, at meldingen er rigtigt opfattet. 10-37

Fig. 1.3.1.1 eksempel på kommunikation over telefon eller radio 11-37

1.3.2 Arbejdsinstruktion I Afsnit 5 Drift af elforsyningsanlæg står der følgende 3.2.12 Arbejdsinstruktion Skriftlig eller mundtlig instruktion om, hvad et arbejde omfatter, og hvordan det skal udføres. Formålet med arbejdsinstruktionen er at sikre at arbejdet bliver udført på en sikker og forsvarlig måde. 12-37

1.3.3 Instruks 1.4 Afstande For at sikre at alle ved hvad de må lave, og diverse arbejder udføres af personer, som er sagkyndige, skal bemyndigelse af en person foregå med en instruks. Fig. 1.3.3.1 eksempel på en arbejdsinstruktion 1.4.1 Farezone, Nærved-Zone 13-37

Området omkring spændingsførende dele inddeles i områder, disse områder er vist i Afsnit 5 Drift af elforsyningsanlæg 3.3.4 Fig. 1.4.1.1 Figur 1 i 3.3.4 fra Afsnit 5 Drift af elforsyningsanlæg, Afstande og zoner i luft Fig. 1.4.1.2 Figur 2 i 3.3.4 fra afsnit 5 Drift af elforsyningsanlæg, Afstande og zoner ved skærm 14-37

Afstanden DL giver grænsen af farezonen, grænsen for denne zone starter ved 0 mm når det er lavspænding, den stiger med spændingen. Afstanden DV giver grænsen af nærved-zonen, afstanden DV er afstanden DL + 1000 mm, hvis spændingen er under 60 kv, begge afstande findes i Afsnit 5 Drift af elforsyningsanlæg 3.7.3. Figur 1.4.1.3 Afstanden DL og DV på højspændingssiden af en 10 kv transformer. Figur 1.4.1.4 Afstanden DV på lavspændingssiden af en transformer, her er DL 0mm 1.4.2 Sikkerhedsafstand Sikkerhedsafstand skal bruges, hvis der skalarbejdes i nærheden af spændingsførende højspændingsanlæg. Denne afstand er fstanden DV + et passende tillæg, afstanden skal fastlægges så der ikke er nogen som utilsigtet kommer ind i farezonen. Tillægget afhænger af arbejdets art, varighed og sværhedsgrad. Eksempler på hvad der har indflydelse på afstanden, kan ses på figur 1.4.2.1 og 1.4.2.2 15-37

Figur 1.4.2.1 Med fødderne solidt på jorden - lille tillæg til DV, hvis der arbejdes fra en stige et større tillæg Fig. 1.4.2.2 Hvor der arbejdes med et lille værktøj lille tillæg til DV. Hvis værktøjet er større og mere uhåndterbar er tillægget større. 2 Rengøring af transformere der er spændingsløs 2.1 Proceduren for arbejde på eller nær ved spændingsløse højspændingsanlæg I det efterfølgende er der en kortfattet og sammenskrevet procedure for hvad der kan gøres i forbindelse med arbejde på eller nær ved spændingsløse højspændingsanlæg, Hele procedure er beskrevet i Stærkstrømsbekendtgørelsen Afsnit 5, drift af elforsyningsanlæg. 16-37

Ved arbejde på eller nær ved spændingsløse højspændingsanlæg forstås arbejde, der udføres i fare- eller nærved-zonen omkring spændingsførende dele, når disse dele er spændingsløse. Personale Koblingsleder Proceduren må kun udføres i samarbejde med en koblingsleder. Koblingenslederen må godt have en koblingsperson til at udføre opgaver for sig, koblingspersonen må dog aldrig udføre noget uden forudgående ordre fra koblingslederen. Koblingslederen skal også vide hvem der er holdleder på opgaven. Holdleder Proceduren skal på arbejdsstedet ledes eller udføres af en holdleder. Holdlederne skal også vide hvem der er koblingsleder. Før arbejdet Koblingslederen skal sørge for, at der træffes sikkerhedsforanstaltninger som anført i efterfølgende pkt. 1 til 8, og indtil da skal anlægget betragtes som spændingsførende. 1. Frakobling. Ud over højspændingssiden skal det også sikres, at der ikke kan ske tilbagetransformering fra lavspændingssiden. Hvis der skal foretages et større antal koblinger, skal disse udføres efter et skriftligt koblingsprogram. 17-37

EVU 2. Kontrol af gennemført frakobling. 3. Sikring mod indkobling. De til frakoblingen anvendte koblingsapparater skal på betryggende måde sikres mod utilsigtet indkobling. 4. Kontrol af spændingsløs tilstand før endepunktsjording. 5. Endepunktsjording. Endepunktsjording skal etableres i det omfang, som er krævet i Afsnit 5, drift af elforsyningsanlæg 6.4.4 Endepunktsjording kan foretages på to måder, det kan være fast installerede jordslutter eller transportable jordingsanlæg. Fig. 2.1.1 indsløjfning med fast installeret jordslutter 18-37 Emne FB Rev. 18-05-2005 Hft-0873 Rekv. 0 Prod. 22-02-2008-15:24 Ordre 000 EFU

Jordingsudstyr Fig. 2.1.2 Indsløjfningsfelt hvor der er monteret et transportabel jordingsanlæg. Ved en endepunktsjording monteres først den ene ende af jordingsudstyret til jordingsanlægget, derefter tilsluttes udstyrets anden ende de enkelte faser, der så samtidig kortsluttes. Det viste anlæg er et prøveanlæg monteret på et værksted, derfor er der ikke monteret kabler. 19-37

6. Kontrol af gennemført endepunktsjording. 7. Koblingsskema. Koblingsskemaet bringes i overensstemmelse med højspændingsnettets øjeblikkelige koblingstilstand. 8. Klarmelding. Koblingslederen skal meddele holdlederen, at de i pkt. 1 til 3 angivne foranstaltninger er truffet, og om der er etableret endepunktsjording. Holdlederen skal sørge for, at der træffes sikkerhedsforanstaltninger som anført i følgende pkt. 1 til 4. Opgaverne må ikke påbegyndes, før der foreligger klarmelding fra koblingslederen. 1. Kontrol af spændingsløs tilstand før arbejdsjording. 2. Arbejdsjording. Hvor der arbejdes på spændingsløse højspændingsanlæg, skal der foretages en arbejdsjording. Denne jording foretages for at sikre, at der under ingen omstændighed kan komme spænding på de dele som arbejdes på, uanset om der fejlagtigt bliver indkoblet eller der sker induktion i forbindelserne. Hvis der som vist på figur 2.1.1. og 2.1.2 er foretaget en endepunktsjording, der er synlig fra arbejdsstedet, må denne betragtes som arbejdsjording. Dette fremgår af Afsnit 5, drift af elforsyningsanlæg 6.4.4. 3. Kontrol af gennemført arbejdsjording. 20-37

4. Advarselsmarkering eller afspærring. Der skal i fornødent omfang opsættes advarselsmarkering eller afspærring for at hindre, at spændingsførende anlægsdele fejlagtigt kan blive opfattet som spændingsløse. Fig. 2.1.3 Figur 2.1.3 Først afspærring af gul/sort bånd. I midten afspærring af kæde hvorpå der er fastgjort en advarselsmærkning (sort trekant med gul baggrund). Sidst det samme som i midten men her med tov i stedet for kæde. Under arbejdet Holdlederen må ikke lade arbejdet påbegynde før 1. Sikkerhedsforanstaltningerne er udført, det drejer sig her om alle de punkter der er nævnt under Før arbejdet. 2. Koblingslederen er blevet oplyst om arbejdets påbegyndelse. 3. Der på arbejdsstedet er givet fornøden instruktion til alle deltagere i arbejdet om - arbejdsstedets afgrænsning, - hvilket arbejde der skal udføres, - trufne sikkerhedsforanstaltninger. 21-37

Koblingslederen skal sørge for: 1. at de til frakoblingen anvendte koblingsapparater til stadighed er sikret mod utilsigtet indkobling, 2. markering af forbud mod indkobling ikke fjernes, før arbejdet er afsluttet, 3. endepunktsjordinger til stadighed opretholdes. Holdlederen skal sørge for: 1. at arbejdsjordinger til stadighed opretholdes. 2. at arbejde på en luftledning eller en anlægsdel i forbindelse med luftledning indstilles, hvis der ses eller høres tordenvejr i arbejdsområdet. Efter arbejdet Holdlederen Ingen af de for arbejdet trufne sikkerhedsforanstaltninger må ophæves, før holdlederen har meddelt enhver, der har deltaget i arbejdet, at sikkerhedsforanstaltningerne vil blive ophævet, og at anlægsdelen, der har været spændingsløs under arbejdet, herefter skal betragtes som spændingsførende. Kan denne meddelelse ikke gives til enhver, der har deltaget i arbejdet, skal det - ved udsættelse af vagt eller på anden måde - sikres, at der ikke opstår risiko for ulykkestilfælde. Anlægsdelen må kun meldes klar til indkobling af holdlederen og først efter, at denne sikret sig, - at alle arbejdsjordinger er fjernet fra anlægsdelen, - at værktøj og udrustning samt uvedkommende materiel er fjernet fra anlægsdelen, - at alle til anlægget hørende permanente bomme, gitre, kapslingsdele, låger o.l., som har været fjernet/åbnet under arbejdet, er genetableret/lukket. 22-37

Koblingslederen Indkobling må først finde sted, når koblingslederen har modtaget klarmelding fra holdlederen. Koblingslederen skal sørge for, at koblingsskemaet bringes i overensstemmelse med højspændingsnettets øjeblikkelige koblingstilstand. 3. Service og vedligehold af højspændingskoblingsudstyr 3.1 Udskiftning af højspændingssikringer i spændingsløs tilstand I Stærkstrømsbekendtgørelsen Afsnit 5 Drift af elforsyningsanlæg 5.2.6 står den fremgangsmåde der skal bruges, her gengivet med kursiv. 5.2.6 Udtagning og isætning af højspændingssikringer i spændingsløse holdere 5.2.6.1 Før udtagningen eller isætningen af sikringer skal der træffes følgende foranstaltninger: 1. Sikringsholderne frakobles alle steder, hvorfra disse kan sættes under spænding. 2. Gennemført frakobling kontrolleres på anbringelsesstederne eller betjeningsstederne for de til frakoblingen anvendte koblingsapparater. 3. Kontrol af spændingsløs tilstand foretages på begge sider af sikringsholderne som anført i 5.7. 3.1.1 Udskiftning af højspændingssikringer i fuldisoleret indsløjfningsfelt i spændingsløs tilstand. Det efterfølgende er beskrevet ud fra en station, hvor der er et fuldisoleret indsløjfningsfelt på højspændingssiden, på lavspændingssiden er der sikringslister. Proceduren for udskiftningen af højspændingssikringen er i det efterfølgende opdelt i 7 punkter. 23-37

Figur 1 Fuldisoleret indsløjfningsfelt med typebetegnelsen Magnefix Figur 2 Sikringsafbryderliste med typebe tegnelsen SAL Punkt 1 Alle lavspændingsafgange frakobles, efter frakoblingen på lavspændingssiden optager transformeren kun sin tomgangsstrøm. Ved at frakoble alle afgange på lavspændingssiden sikres det, at der ikke er udstyr i lavspændingsinstallationen, der kan forsyne ind på lavspændingssiden 24-37

af transformeren, og derved skabe farlige spændinger på højspændingssiden. I det viste tilfælde sker frakoblingen ved at sikringerne trækkes ud. I andre situationer kunne det f.eks. være en eller flere maksimalafbrydere. Punkt 2 Der frakobles på højspændingssiden, her på skemaet -Q1, i det viste tilfælde er det en lastadskiller, dette kan ses på symbolet. Bolden betyder at afbryderen er beregnet til at koble med belastningsstrømme, stregen på tværs betyder at det er en adskiller. En adskiller er konstrueret med så stor luft og krybeafstand, at det er sikkert at arbejde efter den. Det er derfor også et krav, at der skal være en adskiller foran sikringsholderen, før den kan betragtes som spændingsløs. Punkt 3 Kontrol af frakobling skal finde sted. På lavspændingssiden er sikringerne udtaget. Kontrollen består her i at se efter om alle sikringer er fjernet, hvis det f.eks. er en fjernbetjent maksimalafbryder, skal det kontrolleres på maksimalafbryderen, at den er udkoblet. Der står ikke direkte i bestemmelserne, at der skal sikres mod indkobling, men hvis der på nogen måde kan ske indkobling under udskiftning af højspændingssikringen, skal der sikres mod indkobling, f.eks. i situationer hvor koblingsudstyret er fjernbetjent. På højspændingssiden skal det også kontrolleres at der er sket frakobling. I det viste tilfælde er forparten fjernet, når der er afbrudt, dette kan ses på figur 3. Hvis koblingsudstyret er fjernbetjent, skal der her tages de samme forholderegler som på lavspændingssiden, kontrol på koblingsudstyret og sikring mod genindkobling. 25-37

EVU Håndtag til at afbryde med Lastadskiller -Q1 er afbrudt, forparten fjernet Fig. 3 indsløjfningefelt hvor der er afbrudt foran sikringsholderen Punkt 4 Kontrol af spændingsløs tilstand, skal udføres ud fra Stærkstrømsbekendtgørelsen Afsnit 5 Drift af elforsyningsanlæg 5.7. Her er der to punkter som passer til denne situation: Med spændingsviser Ved fra kontrolstedet at kunne se en fuldstændig frakobling af anlægsdelene. 26-37 Emne FB Rev. 18-05-2005 Hft-0873 Rekv. 0 Prod. 22-02-2008-15:24 Ordre 000 EFU

Kontrol med spændingsviser kan foregå på to måder, i nogle indsløjfningsfelter er der indbygget udstyr. Hvor der med en lille brik kan kontrolleres om der er spænding på. Andre steder skal der anvendes en spændingsviser (meget stor polsøger). Punkt 5 Når punkt 4 er overstået kan højspændingssikringen udskiftes. Vær her opmærksom på fabrikantens anvisninger, så højspændingssikringen bliver placeret rigtig. Hvis en højspændingssikring har brudt, er der sandsynligvis en af de øvrige højspændingssikringer der har ført en så høj strøm, at den har været tæt ved at smelte. Derfor bør alle sikringer udskiftes. En sikring der har været tæt på at bryde kan i visse tilfælde have svært ved at bryde mindre strømme. Det kan også ske, at de ikke kan føre deres mærkestrøm længere. 27-37

Fig. 5 Indsløjfningsfelt Bag disse runde dæksler er højspændingssikringerne placeret. 28-37

Punkt 6 Hvis udskiftningen af sikringen skyldes, at den har brudt en overstrøm, bør det inden genindkobling, kontrolleres hvad årsagen er. Når der er sikkerhed for at der ikke indkobles på en fejl, indkobles -Q1. Ved at indkoble højspændingen først, belastes koblingsudstyret kun med tomgangsstrømmen til transformeren. I nogle tilfælde er koblingsudstyret på højspændingssiden kun dimensioneret til at koble på tomgangsstrømmen. I sådanne situationer kan det være meget farligt, hvis ikke den her beskrevne rækkefølge følges. Punkt 7 De afgående strømkredse på lavspændingssiden sættes igen under spænding. I det viste tilfælde sker det ved, at sikringerne isættes igen. 3.1.1 Udskiftning af højspændingsikringer i spændingsløs tilstand efter instruks. Hvor det er nødvendig at føre hånden indenfor farezonen, når der skiftes sikring, skal opgaver udføres af en sagkyndig person efter en instruks. Farezonen er ved nominel spænding på 10 kv 350 mm. Det skal sikres at den der skifter sikringen under ingen omstændigheder kommer nærmere end de afstande, der er givet i Afsnit 5 Drift af elforsyningsanlæg 5.2.6.3. Det er 220 mm når den nominelle spænding på 10 kv. 3.2 Kontrol af koblingsudstyr I Afsnit 5 Drift af elforsyningsanlæg 5.5 er inspektion beskrevet. Formålet med dette er, at kontrollere anlæggets funktion samt koblings- og driftstilstand. Hvis der under inspektion er nødvendigt at komme ind i nærved-zonen, skal det udføres af en sagkyndig person, og der skal også fastsættes en sikkerhedsafstand. Nærved-zonen er ved nominel spænding på 10 kv 1350 mm. 29-37

3.3 Måling på jordingsanlæg 3.3.1Jordingsanlæg Jordingsanlægget har to formål. Dels at sikre der ikke kommer farlige berøringsspændinger i stationen, dette kaldes beskyttelsesjording, dels systemjording, Her er formålet at lave et jordingssystem, der passer til den form for beskyttelse mod indirekte berøring, der ønskes i den efterfølgende installation. De to jordingssystemer forbindes sammen som vist her, dette er dog ikke noget krav, kun i meget sjældne tilfælde er de adskilt. De farlige berøringsspændinger i en station kan opstå, hvis der kommer en jordfejl på højspændingssiden. Der kommer så til at gå strøm ned gennem jordelektroden og derved opstår spændingsforskellen mellem jordskinnen og neutral jord, dette er vist på figur 3.1.1.1. Ved at sikre en tilstrækkelig lav overgangsmodstand for jordingsanlægget, minimeres spændingen på jordskinnen i stationen. Fig. 3.1.1.1 højspændingsjordfejl der kan give farlige berøringsspændinger. 30-37

3.3.2 Måling af jordingsanlæggets overgangsmodstand. I Afsnit 5 Drift af elforsyningsanlæg står følgende: 7.4.2 Jordingsanlægs forbindelser skal gennemgås i tilfælde, hvor der har været overslag til jordforbundne dele, og i øvrigt mindst hvert 6. år. Når overgangsmodstanden for jordingsanlægget måles, skal alle forbindelser som hører til det færdige jordingsanlæg være forbundet. Den maksimale overgangsmodstand for anlægget kan fastlægges ud fra bestemmelserne i Afsnit 2, udførelse af elforsyningsanlæg. Det er driftslederens ansvar at oplyse, hvad den maksimale overgangsmodstand må være i de forskellige situationer. Figur 3.3.2.1 Opstilling der normalt bruges ved måling af denne typer opgaver, bogstaverne på skemaet står for følgende: E Det der måles på H Hjælpeelektrode S Måleelektrode 31-37

Figur 3.3.2.1 Skema der viser en typisk opstilling ved måling af overgangsmodstand Hjælpeelektroden H skal placeres i neutral jord. Hvor langt der er ud til neutral jord afhænger af jordelektrodens udstrækning. Normalt fremgår det af instrumentets brugsanvisning hvordan den fastsættes, i de fleste tilfælde kan der regnes med en afstand på ca. 20m, Måleelektroden S placeres mellem E og H. For at være sikker på at hjælpeelektroden H er placeret i neutral jord, skal der foretages tre målinger. Måling 1 S elektroden placeres så afstand S-E er Afstand H-E 0,52 Måling 2 S elektroden placeres så afstand S-E er Afstand H-E 0,62 Måling 3 S elektroden placeres så afstand S-E er Afstand H-E 0,72 Hvis forskellen ikke er mere end 10%, kan måling 2 anses for at være korrekt. I tilfælde af at forskellen er for stor, skal hjælpeelektroden H flyttes længere væk. Hvorefter skal der foretages tre nye målinger med samme fremgangsmåde. 32-37

Fig. måling på jordingsanlæg hvor det hele er samlet. 3.3.3 Måling af jordelektrodens overgangsmodstand. Hvis der sker en afbrydelse af de forbindelser der, kommer udefra til stationer, der hjælper med til at minimere jordingsanlæggets overgangsmodstand, er det vigtigt at jordelektroden i stationen, i sig selv ikke har for høj en overgangsmodstand. Der fastsættes derfor normalt en maksimalværdi som jordelektroden ikke må overskride. Det er driftslederens ansvar at oplyse, hvad den maksimale overgangsmodstand må være for jordelektroden. 33-37

Målingen sker ved at forbindelsen ned til jordelektroden afmonteres. Målingen foretages direkte til den løsnede leder. Den afmonterede leder med forbindelsen til måleapparatet kan ses på figur 3.3.3.2 Fig. 3.3.3.2 skema visende måling af jordelektrodens overgangsmodstand. 34-37

Fig 3.3.3.2 Måling af jordelektrodens overgangsmodstand, 35-37

36-37

STIKORDSREGISTER 1. Frakobling...17 1.1.1 Driftsleder...6 1.2 Førstehjælp ved ulykker...9 1.3 Kommunikation...10 1.3.2 Arbejdsinstruktion...12 1.3.3 Instruks...13 1.4 Afstande...13 1.4.2 Sikkerhedsafstand...15 2. Arbejdsjording....20 2. Kontrol af gennemført frakobling....18 3. Sikring mod indkobling....18 4. Advarselsmarkering eller afspærring....21 4. Kontrol af spændingsløs tilstand før endepunktsjording....18 5. Endepunktsjording....18 6. Kontrol af gennemført endepunktsjording....20 7. Koblingsskema....20 8. Klarmelding....20 Arbejdshold...8, 9 Arbejdslederen...8 Efter arbejdet...22 Holdlederen... 5, 8, 20, 22, 23 Koblingslederen...5, 8, 17, 20-23 Koblingspersonen...5, 8 Personale... 4, 5, 17 Personale, organisation...4 Rengøring af transformere...16 37-37 Rekv. 0 Prod. 22-02-2008-15:24 Ordre 000 EVU