Rottehandlingsplan 2016-2018 for Bornholm Teknik & Miljø - Marst 2017
Indholdsfortegnelse Plan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter i Bornholms Regionskommune... 3 Rottehandlingsplan 2016-2018... 3 Indledning... 3 Organisering af rottebekæmpelse... 3 Status for rottebekæmpelsen... 4 Borgernes muligheder for at anmelde rotter... 4 Rottespærrer ved kommunale ejendomme... 5 Kampagnebesøg i landzone og landbrugsejendomme i byzone... 5 Bekæmpelse af rotter på foderpladser... 5 Udgifter til bekæmpelse af rotter... 6 Opfølgning på handlingsplan 2013-2015... 6 Udbedring af defekte kloakker:... 6 Hovedkloakkerne:... 6 De private stikledninger:... 6 Information til borger og virksomheder... 6 Deltagelse i erfa grupper... 7 Årsrapport... 7 Vildtfodring... 7 Målsætning for forebyggelse og bekæmpelse af rotter... 8 Indsatsområder... 8 1. Målrettet kloakbekæmpelse... 9 2. Monitering af rotteaktivitet og bekæmpelse i åbent land... 10 3. Gennemgang af kommunale institutioner... 11 4. Fokus på ubeboede huse og grunde... 12 5. Fokus på hønsehold, fodring af fugle samt anden tilgængelig føde i haven... 13 6. Vejledning og information om forebyggelse af rotters forekomst... 14 1
Kolofon: Bornholms Regionskommune; Marts 2017 Udarbejdet af: Teknik og Miljø Layout og tryk: Teknik og Miljø Journalnummer: 09.13.01P15-0001 Sagsbehandler: Hanne-Jytte Vejdiksen Kortbilag: Geodatastyrelsen 2
Plan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter i Bornholms Regionskommune Rottehandlingsplan 2016-2018 Indledning Det fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, at kommunerne skal udarbejde en handlingsplan for rottebekæmpelse. Handlingsplanen skal være offentligt tilgængelig og den skal revideres hvert tredje år. Handlingsplanen skal indeholde: Overordnede mål for rottebekæmpelsen, Oversigt over tildelte ressourcer, Målbare succéskriterier og Konkrete tiltag til opnåelse af de beskrevne mål. Bornholms Regionskommune har udarbejdet handlingsplanen for 2016-2018 og den afløser den hidtidige handlingsplan for årene 2013-2015. I handlingsplanen skal kommunalbestyrelsen, hvor det er relevant, beskrive særlige indsatsområder vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af rotter på følgende steder: ejendomme i landzone ejendomme i byzone, sommerhusområder og kolonihaveområder fødevarevirksomheder kloakker og stikledninger (herunder anvendelsen af kloakblokke(fedtblokke med korn) og rottespærrer) havnearealer kommunale genbrugsstationer lossepladser og deponier vildtfodringspladser Bornholms Regionskommune har en samlet størrelse på 587 kvadratkilometer og består af ca. 21 byområder, 380 virksomheder og 211 registrerede landbrug spredt på øen. Der er ca. 39.800 indbyggere i kommunen. Øen har en kyststrækning på 158 kilometer og er landets mest skovrige, med Danmarks tredjestørste skov, Almindingen, midt på øen. Organisering af rottebekæmpelse Den administrative del af rottebekæmpelsen varetages af Center for Teknik og Miljø. Den administritive del rummer en række forskellige opgaver, bl.a. det lovpligtige tilsyn med at bekæmpelsen sker i overensstemmelse med lovgivningen og den indgåede bekæmpelsesaftale. Derudover følges op på en række enkeltsager i relation til forekomst af rotter, defekte kloakker og uhygiejniske forhold. Der er afsat 0,33 administrativt årsværk, som er finansieret via brugerbetaling til bla. at realisere handlingsplanen, sagsbehandling samt den daglige kontakt med rottefængerne. 3
Det er en styrke for Bornholms Regionskommune, at det er de kommunale rottefængere, der foretager de daglige tilsyn, da koordinering med den administrative medarbejder styrkes og al tilgængelig viden kan opsamles og anvendes. Der bliver ophængt giftblokke i kloaknettet til bekæmpelse af kloakrotter i samarbejde med, Bornholms Energi og Forsyningsselskab. Teknik og Miljø bistår med røgprøver til lokalisering af kloakdefekter, typisk ved private ejendomme, hvor der er rotter. Status for rottebekæmpelsen Siden kommunesammenlægningen i 2003 har Bornholms Regionskommune målrettet søgt en velfungerende og ensrettet bekæmpelse på hele øen. Det har bevirket et fald i anmeldelserne indtil kommunen i 2010 overgik til digital anmeldelse, hvor antallet af anmeldelser blev fordoblet. I 2015 steg rotteanmeldelserne til over 4.000 anmeldelser pr. år. 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Tab. 1. Udvikling i antallet af ejendomme, som har anmeldt rotter i byen(blå søjler) og antallet af anmeldte rotter i landzone(røde søjler), gennemført de enkelte år. By land Stigningen i rotteanmeldelser ses dog ifølge Naturstyrelsen i hele landet. De væsentligste årsager til rotteanmeldelser er gamle kloakledninger på både den private og offentlige del, hvor brud og sammenfald giver rotterne adgang til kloaksystemet og boliger, gode leve- og yngle steder i det åbne land samt i private haver, hvor fuglefodring og hønsehold, ofte betyder lettere adgang til føde. Borgernes muligheder for at anmelde rotter Der kan foretages rotteanmeldelse døgnet rundt via kommunens hjemmeside, samt ved telefontid to gange om ugen. Borgere, der anmelder rotter, får besøg af rottefængeren inden for 8 dagen efter anmeldelse. Ved anmeldelse om rotter i beboelse eller på institutioner, fødevarevirksomheder og lignende, rykker kommunen ud inden for 24 timer. Med denne service sikrer vi, at der hurtigt bliver taget hånd om rotteproblemet. Bornholms Regionskommunes registrering af ejendomme med rotteanmeldelser og gennemførte tilsynsbesøg viser en generel stigning gennem de seneste år. 4
6000 5000 4000 3000 2000 Ingen rotter Rottetilhold Strejfer 1000 0 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Tab. 2. Antallet af anmeldelser, hvor det aktuelt er rotter/ ikke rotter kommunen køre efter. En væsentlig faktor for den stigende udvikling i antallet af tilsynsbesøg skal især findes i reglerne om at kommunen skal anvende svageste gift. (BORFOBAR 5). Når der anvendes en svag gift, kræver bekæmpelsen derfor oftere tilsyn for at tilse og fylde giftdepoterne op. Samtidigt skal der løbende efterses for døde rotter for at reducere den risiko, som forgiftede rotter kan udgøre for miljøet, hvor f.eks. rovfugle og rovpattedyr kan være udsat for en sekundær forgiftningseffekt. Rottespærrer ved kommunale ejendomme Bornholms Regionskommune nærmer sig afslutningen af projektet med montering af rottespærrer i kloakbrønde ved kommunale ejendomme. Der er indbygget rottespærrer på ca. 32 adresser, mens 13 mangler og 7 adresser skal undersøges nærmere. En rottespærre er en slags mekanisk lukkeventil, som monteres i skelbrønde og hindrer rotter i at vandre ud i sidegrenene i den enkelte kloakbrønd. Kampagnebesøg i landzone og landbrugsejendomme i byzone Tidligere skulle alle ejendomme i landzone have besøg to gange årligt. Det er med den seneste bekendtgørelse ændret til hvert andet år. I modsætning til tidligere bliver der nu primært fokuseret på de ejendomme, hvor der anmeldes rotter (model rød/grøn). Her bliver der fulgt op på bekæmpelsen med bl.a. ekstra tilsyn for at sikre, at disse ejendomme fortsat er fri for rotter. Så frem for at besøge alle ejendomme to gange årligt, er fokus nu rettet på de ejendomme i landzone, som lejlighedsvis har rotteforekomst. Bekæmpelse af rotter på foderpladser Rotter på foderpladser, er en stor udfordring for bekæmpelsen, fordi rotterne her har god mulighed for at bo skjult og har fri adgang til det korn der er lagt ud til vildtet. Bornholms Regionskommune har tidligere haft fokus på at bekæmpe rotter disse steder. Men de nye krav til brug af gift ved bekæmpelse af rotter bevirker imidlertid, at der langt de fleste steder ikke er de samme muligheder for at udføre denne form for bekæmpelse. 5
Udgifter til bekæmpelse af rotter Bornholms Regionskommune, Center for Teknik og Miljø har i perioden 2013 til 2015 haft et stigende forbrug fra 3.2 mio. til ca. 3,8 mio. kr. på rottebekæmpelsen. Derudover kommer Center for Ejendomme og drifts udgifter til indbygning af rottespærrer i kloakbrønde ved kommunale ejendomme på ca. 900.000 kr. Med de vurderinger Bornholms Regionskommune, Teknik og Miljø har foretaget i relation til betydningen af reglerne om anvendelse af de mildeste gifttyper, vil antallet af det gennemsnitlige besøg pr. anmeldelse fordobles. Holder denne vurdering, vil det aflede et yderligere øget udgiftsniveau for rottebekæmpelsen. Der gøres en stor indsats for at drive rottebekæmpelsen meget effektivt. Samtidig er indsatsen samlet set tilrettelagt med henblik på netop at opfylde minimumskravene i retningslinjerne for den kommunale rottebekæmpelse, der er fastsat af Svana(Naturstyrelsen/Miljøstyrelsen). Herved holdes omkostningerne på et så lavt niveau som muligt. Opfølgning på handlingsplan 2013-2015 Udbedring af defekte kloakker: Bornholms Regionskommune og Bornholms Energi og Forsyning har afholdt møder minimum 2 gange om året vedr. udbedring af defekte kloakker. Der er lavet aftaler om inden for, hvilke områder der skal iværksættes bekæmpelse og reparationer på kloaknettet. Hovedkloakkerne: Der er mange strækninger på den offentlige hovedkloak der er gamle og udslidt, hvilket eksempelvis har betydet brud på kloakken. Bornholms Energi og Forsyning foretager ca. 25-50 reparationer på stikog hoveledninger hvert år. Samtidig med, at der bliver renoveret og saneret 2-4 km hoved- og stikledning. Bornholms Regionskommune og Bornholms Energi og Forsyning(BEOF) arbejder sammen om at indtænke rottesikring, reperation og senering af kloakkerne. De private stikledninger: De private stikledninger er nok et af de steder hvor der har været størst udfordringer, da der er mange fejl, mangler og skader på disse stikledninger. Dette faktum sammenholdt med at borgerne ikke ved hvad der skal gøres har betydet at den kommunale rottefænger bruger rigtig meget tid på vejledning om sikring af private stikledninger og hvordan borgerne skal få lavet TV-inspektion, samt håndtering af selve kontakten til borgerens egen forsikring. Information til borger og virksomheder I henhold til 9 i bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, annoncerer Bornholms Regionskommune 2 gange årligt i dagblade samt på kommunens hjemmeside for, at give kommunens borgere og virksomheder fornøden orientering om at konstaterede forekomster af rotter skal anmeldes til kommunen. 6
Deltagelse i erfa grupper Målet for Bornholms Regionskommune, Teknik og Miljø i den seneste rottehandlingsplan var at deltage i erfagrupper med henblik på at sikre indblik i den viden og de erfaringer om rottebekæmpelse der findes. Bornholms Regionskommune har været med til at etablere erfa-netværk i hele Danmark i tæt samarbejde med Svana og Miljøstyrelsen. Årsrapport I 2014/2015 indførte Naturstyrelsen databasen Rottehullet, der er sat op til at trække afsluttede anmeldelse i de kommunale databaser. Det betyder at kommunen fremover har færre oplysninger der skal indberettes fx økonomi, antal rottespærre samt både kommunens og sikringsfirmaernes giftforbrug. Vildtfodring Kommunen har ikke et fuldt overblik over hvor og hvor mange foderpladser der er på Bornholm. Men i forbindelse med anmeldelser er der blevet registreret en del. Udfordringen med bekæmpelse af rotter ved vildtfoderpladser er ganske store, da man fra Miljøstyrelsen har indført en 10meter regel. Det vil sige at der ikke må bekæmpes med gift mere end 10 meter fra ejendommen. Vildtfoderpladserne ligger ofte i tilknytning til natur og landbrugsarealer, og dermed oftest længere væk end 10 m fra en ejendoms bygninger. Bornholms Regionskommune er derfor gået sammen med 5 sjællandske kommuner for at se på giftfri bekæmpelse i åbent land. Eksempel på vildtfodrings plads. 7
Målsætning for forebyggelse og bekæmpelse af rotter Den overordnede målsætning for Bornholms Regionskommune er at levere en effektiv rottebekæmpelse. En effektiv rottebekæmpelse består dels af selve bekæmpelsen, hvor de rotter, der har givet anledning til en anmeldelse, bliver fjernet, og dels af fejlfinding, information og rådgivning, der medvirker til, at problemet ikke opstår. For at understøtte det overordnede mål for den kommunale rottebekæmpelse har Bornholms Regionskommune(BRK) opstillet følgende delmål: 1. At kloakkerne er i god stand, så rotterne ikke forlader kloakkerne og søger op på overfladen. 2. At der ikke skabes tilhold for rotter uden for kloakkerne. 3. At borgerne oplever tryghed i forhold til bekæmpelse, idet borgerne ved, hvad de skal gøre, hvis de observerer rotter samt at borgerne oplever at problemerne bliver løst. 4. At BRK har et overblik over rottebelastningen, som gør det muligt at iværksætte særlige tiltag efter behov. 5. At BRK reducerer rottebestanden i kloakkerne med de mest effektive bekæmpelsesmetoder. 6. At bidrage med information og vejledning, der forebygger rotters forekomst De første fem delmål er videreført fra handlingsplanen for 2013-2015, mens delmålet om øget fokus på information og vejledning ses som et nødvendigt supplement til de øvrige for at yde en effektiv rottebekæmpelse. Indsatsområder Til at understøtte de ovenstående målsætninger er der udvalgt følgende indsatsområder: 1. Målrettet kloakrottebekæmpelse. 2. Overvågning af rotteaktivitet og bekæmpelse af rotter i åbent land 3. Gennemgang af kommunale institutioner i forhold til rottesikring af bygninger. 4. Fokus på tomme grunde og huse i forhold til rotters levemuligheder. 5. Vejledning omkring hønsehold, fodring af fugle samt anden tilgængelig føde i haven. 6. Vejledning og information om forebyggelse af rotters forekomst 8
1. Målrettet kloakbekæmpelse For at forebygge kloakrotters adgang til overfladen fra defekte kloakledninger, foretages målrettet kloakrottebekæmpelse i områder med mange rotteanmeldelser. Kloakrottebekæmpelse er ikke en varig løsning, men kloakrottebekæmpelse er et nyttigt redskab forud for udbedring af kloakbrud og sikring af det private og offentlige ledningsnet. Ved større renoveringsarbejde i kloakken kan der opstår gener, når rotterne presses ud i de private ledningsdele på grund af ledningsrenovering. Disse gener kan forebygges ved forudgående bekæmpelse af rotter i kloakken. Bornholms Regionskommune og Bornholms Energi og Forsyning råder over 21 Wise Traps samt 8 elektroniske Good Natur fælder. Med disse fælder foretages en målrettet kloakrottebekæmpelse i mindre områder uden brug af eller med minimalt brug af gift. Bornholms Regionskommune og Bornholms Energi og Forsyning udfører i samarbejde kloakrottebekæmpelse: I områder plaget af kloakrotter. Her vil kloakrottebekæmpelsen blive fulgt op med krav om ledningsrenovering på den private og/eller offentlige ledningsdel, hvis der konstateres brud på kloakken På kommunale institutioner hvor der er opsat rottespærrer, ryddes kloaknettet bag rottespærren for rotter ved hjælp af Wisetraps forud for planlagt ledningsrenovering på den offentlige ledningsdel Aktiviteter/handlinger Bornholms Regionskommune vil i samarbejde med Bornholms Energi og Forsyning foretage systematisk kloakrottebekæmpelse forud for større ledningsrenoveringer i den offentlige del af kloakken. Bornholms Energi og Forsyningen informerer i den forbindelse Bornholms Regionskommune inden planlagte strømpeforinger af kloakledninger. På baggrund af de registrerede rotteproblemer vurderes, om der lokalt er behov for kloakrottebekæmpelse. Hvis der er mange anmeldelser koncentreret i et område, hvor kilden ikke umiddelbart kan forklares eller der er uforholdsmæssigt mange anmeldelser af rotter indendørs i et område, kan dette indikere, at der er defekter på kloaksystemet. Bornholms Regionskommune vil i samarbejde med Bornholms Energi og Forsyning fortsat udføre områdebekæmpelse i kloakken, hvor grundejere eller boligselskaber ønsker at sikre deres kloaksystem med rotte-spærrer. Understøttede målsætninger At nedbringe antallet af rotteanmeldelser i Bornholms Regionskommune. At mindske muligheden for at rotter i kloakken har mulighed for at skabe problemer over jorden. Forventede resultater Færre anmeldelser relaterede til defekte kloakker, i de områder hvor bekæmpelsen foretages. Succeskriterier Nedgang i antal rotteanmeldelser i områder, hvor der foretages kloakrottebekæmpelse. 9
2. Monitering af rotteaktivitet og bekæmpelse i åbent land Bornholms Regionskommune har store udfordringer med bekæmpelse af rotter i det åbne land, da øen bla. har mange skove, vandløb, ca. 1100 km kommunelandevej samt mange majsmarker. Uden brug af gift der hvor rotterne er, vil rotteaktiviteten blive større og dermed også vanskeligere at bekæmpe. Anvendelse af godkendte antikoagulanter udover 10 meter fra bygninger mv. kan dog komme på tale i særlige tilfælde, hvor problemerne med rotter i og ved bygninger, i transportmidler eller kloakker skyldes forekomster af rotter i andre områder længere væk, som fungerer som kildeområder. Det kan fx være i gadekær i landsbyer eller på lokaliteter i havneområder eller ved lossepladser, gylletanke mv., hvor kildeområderne ligger mere end 10 meter fra bygninger. På baggrund af overnævnte kan Bornholms Regionskommune se nogle udfordringer med rottebekæmpelsen da antallet af anmeldelser og besøg er stigende. Aktiviteter/handlinger Bornholms Regionskommune vil gennemføre en kortlægning af rotteaktiviteten og herefter vurdere rotteaktivitetens betydning for nærområderne. Der vil blive igangsat bekæmpelse og forebyggende tiltag, i det omfang det findes nødvendig på baggrund af undersøgelsen. Understøttede målsætninger At nedbringe antallet af rotteanmeldelser i Bornholms Regionskommune ved: Udarbejde information om fx slåning af brakmarker og u dyrkede arealer. Udarbejde information vedr. majsmarker/ pløjning af majsmarker/ høst af majs til modenhed. Udarbejde information vedr. oprydning omkring kvægbrug. Udarbejde information vedr. vildtfodring. Forventede resultater At begrænse rotterne levemuligheder i det åbne land. Succeskriterier At der kommer færre anmeldelser og besøg i åbent land. 10
3. Gennemgang af kommunale institutioner Som et led i forebyggelse af rotter har Bornholms Regionskommune, Center for Ejendom og Drift opsat rottespærrer på kommunale institutioner. I forlængelse heraf vil kommunen gennemgå institutionerne for at kortlægge, om institutionerne i øvrigt er sikret mod rotter. Det er vanskeligt at sikre bygninger fuldstændigt mod rotter. En gennemgang kan imidlertid være med til at identificere adgangsveje, som defekte sokkeludluftninger eller lignende, som let kan udbedres. Gennemgangen skal munde ud i en oversigt for hver institution, der beskriver tiltag, der kan gøres for at sikre institutionen yderligere mod rotter. Aktiviteter/handlinger Bornholms Regionskommune, Center for Teknik og Miljø vil i samarbejde med Center for Ejendomme og Drift foretage en gennemgang af kommunalt ejede institutioner, skoler og plejehjem med henblik på at identificere adgangsveje for rotter. Understøttede målsætninger At bidrage med information og vejledning, der forebygger rotters forekomst. Forventede resultater At rotters mulighed for at få adgang til kommunale institutioner indendørs forebygges bedst muligt. Succeskriterier Gennemgangen identificerer adgangsveje og resulterer i en oversigt over mulig rottesikring. 11
4. Fokus på ubeboede huse og grunde Ubeboede huse og grunde betyder, at kloakkerne er tørre og dermed indbyder rotter til ophold. Der vil være større risiko for, at de gnaver sig ud af kloakken disse steder, fordi stikledningerne er tørre. Samtidig betyder den manglende aktivitet i bygningerne, at toiletter og vandlåse står tørre og dermed bliver mulige at forcere for rotterne. Problemet kan forebygges ved information til grundejere, der så kan sikre deres kloakinstallationer. Ubeboede huse og grunde udgør også et problem, da vegetationen ofte ikke holdes nede. Dermed bliver de attraktive for rotter både som fødekilde og opholdssted. Vegetationen gør det samtidig vanskeligt at bekæmpe med traditionelle giftdepoter, der er mest effektive når rotterne kan bruge dem som et midlertidigt skjulested, mens de bevæger sig omkring. Aktiviteter/handlinger Bornholms Regionskommune vil føre tilsyn med ubeboede huse og grunde, hvor disse udgør et problem i forhold til forekomst af rotter og rottebekæmpelse. Formålet med at føre tilsyn er at vejlede grundejere og dermed forebygge forekomst af rotter. Understøttede målsætninger At nedbringe antallet af rotteanmeldelser i Bornholms Regionskommune. At nedbringe giftforbruget i Bornholms Regionskommune. At bidrage med information og vejledning, der forebygger rotters forekomst. Forventede resultater Et fald i antallet af rotteanmeldelser fra naboer omkring ubeboede huse og grunde. Succeskriterier Et fald i antallet af rotteanmeldelser fra naboer omkring ubeboede huse og grunde. 12
5. Fokus på hønsehold, fodring af fugle samt anden tilgængelig føde i haven Fjerkræ- og kaninhold i haven tiltrækker rotter. Rotterne kan lugte dyrefoder, og hvis ikke burene er sikret, udgør foderet en glimrende fødekilde for rotterne. Samtidig kan særligt hønsegård og hønsehus give mulighed for, at rotter kan finde et sted at bygge rede. Rotter kan passere et hul på størrelse med en to-krone, så hønsenet i sig selv er ikke nogen barriere for en voksen rotte, der simpelthen kan gå direkte gennem maskerne. Det er også vigtigt, at der ikke er sprækker eller huller, der giver adgang for rotter. Bornholms Regionskommune vil vejlede omkring sikring af bure og hønsegårde, dels i forbindelse med rottebekæmpelsen og dels ved at gøre opmærksom på de informationer, der ligger på kommunens hjemmeside. Aktiviteter/handlinger Vores rottefænger vil vejlede omkring sikring af fjerkræ- og kaninhold i forbindelse med den almindelige bekæmpelse. Bliver vejledningen ikke fulgt op, orienterer rottefængeren Bornholms Regionskommune, så der kan føres tilsyn med, at fjerkræ- og kaninholdet bliver sikret, for at forebygge forekomst af rotter. Understøttede målsætninger At nedbringe antallet af rotteanmeldelser i Bornholms Regionskommune At nedbringe giftforbruget i Bornholms Regionskommune At bidrage med information og vejledning, der forebygger rotters forekomst At bidrage med information om fordring af fugle At bidrage med information om kompost/ kompostbeholder. Forventede resultater Et fald i antallet af rotteanmeldelser fra naboer omkring fjerkræ- og kaninhold Succeskriterier Et fald i antallet af rotteanmeldelser fra naboer omkring fjerkræ- og kaninhold 13
6. Vejledning og information om forebyggelse af rotters forekomst Bornholms Regionskommune skal informere borgere og virksomheder om forekomst af rotter skal anmeldelse til kommunen. Det er derfor vigtigt at budskabet udbredes så forståeligt som muligt og så bredt som muligt. De kommunale rottefængere, giver en god og let forståelig vejledning samt information til borgerne/ virksomhederne for at bidrage til positive løsninger af rotteproblemer. Bornholms Regionskommune, Center for Teknik og Miljø vil i kommende handlingsplan periode arbejde med et årshjul for en bred kommunikationsindsats om borgeres og virksomhedes pligt til at sikre og renholde deres ejendom; f.eks ved opmærksomhed på kloaksystemets tilstand samt at sørge for, at der ikke skabes tilhold for rotter pga. adgang til madvarer eller madaffald ( fx kompost, nedfaldsfrugt og fuglefoder). 14