Lidt makrobetragtninger. I forlængelse af vores snak om makro på det sidste fotofremvisningsmøde kommer her lige lidt yderligere betragtninger. Mellemringe (Extension Tubes): Hvis man ønsker ens objektiv sat regelret på disse mellemringe, er det vigtigt, at disse er af typen, der tillader elektrisk kontakt mellem objektiv og mellemringe, så se efter, at der står noget med Auto Focus / AF på dem. De er dyrere end de mellemringe, der ikke har elektrisk kontakt: Hvor de manuelle (ikke-elektriske) ofte kun koster et par hundrede kroner, koster dem med auto-fokus mellem kr. 1.000-1.400 her i DK. Kenko (som ovenfor afbildet) er de dyreste. Lidt billigere er dem af mærket Meike. Hvis man alene går efter prisen, tilrådes det at købe på Nettet (ebay.co.uk), og her vil priserne i f.eks. England ofte være kr. 300-400 lavere end i DK. Tilsendt fra Hong Kong endnu lavere pris. Købt i Europa kommer der ikke ekstra told og moms på, hvilket man risikerer ved køb uden for EU selv om risikoen nu ikke er så stor, så længe beløbet holder sig under en bagatelgrænse på omkring kr. 1.000,- Selv køber jeg ALDRIG i USA, idet der med sikkerhed kommer ekstra omkostninger på! Mellemringe indeholder ikke noget glas og forringer derfor ikke billedkvaliteten. Dog mister man noget lys (ofte 1-2 blændeværdier), så sørg for en god, kraftig belysning. Formlen for forstørrelse iforb. med brugen af mellemringe (Extension Tubes) er som en tommelfingerregel denne ved brug af Normal -objektiver (non-macro): magnification = extension / focal length Dvs. bruger man 25 mm udvidelse (extension) på et 50 mm objektiv (focal length), er resultatet = ½
Man få altså afbildet objektet i halv størrelse. Hvis man nu i stedet sætter 50 mm udvidelse sammen med et 50 mm objektiv, bliver resultatet = 1 og altså afbildning i størrelsesforholdet 1:1 (fuld størrelse). I virkeligheden er ovennævnte formel lidt af en tilsnigelse, idet man undlader at tage hensyn til både den i objektivet indbyggede forstørrelse (ofte for et 50 mm objektiv = 0,15) og forlængelsesfaktoren i objektivet (ofte 7,5 mm for et 50 mm objektiv), hvilket afstedkommer, at den virkelige forstørrelse med ovennævnte 25 mm udvidelse på et 50 mm objektiv i stedet bliver 0,65 (og ikke 0,50). Når man snakker om deciderede makroobjektiver, bruger man en lidt anden formel, idet man snakker om begrebet Total Extension, hvilket er objektivets brændvidde + udvidelsen: magnification = total extension / focal length Lad nu ovennævnte 50 mm objektiv være et makro-objektiv, så ser regnestykket således ud sammen med en mellemring på 25 mm: forstørrelse = 50 + 25 / 50 ~ 1,5 For at bringe endnu mere forvirring i begreberne, indregner nogle fotografer endvidere crop-faktoren, således at et normalt 105 mm makro-objektiv sat på et ikke-full frame kamera måske har en crop-faktor på 1,58 og dermed en forstørrelse på omkring 1,5 og ikke kun 1. Om forstørrelsen lige er det ene eller det andet, er måske ikke så væsentlig. Det er arbejdsafstanden derimod. Den kan afgøre, om man får taget det billede af den sky sommerfugl eller ej! Her er en tabel med forskellige objektiver + nogle mellemringe, idet resultatet tilstræbes at være ca. 1:1 som forstørrelse: Lens Extension Tubes (Total Distance Macro mm) 18-55mm 65mm 7 cm 1 85mm 65mm 15 cm 0.9 50mm 44mm 6 cm 1 17-40mm 31mm 2,5 cm 1 180mm macro none 25 cm 1 Dette er (selvfølgeligt) også skemalagt på internettet:
http://www.mystd.de/album/calculator/ hvor man i denne beregner kan indsætte sine aktuelle værdier. Beregneren kan gemmes på ens egen computer, idet der er tale om javascript (højreklik og vælg Gem som.. - Webside-komplet). Et par praktiske eksempler på brugen af et Nikon 70-300mm teleobjektiv påsat et Nikon D300 (cropkamera) bemærk tydeligheden af baggrunden: 20mm mellemring/70mm brændvidde 20mm mellemring/300mm brændvidde arbejdsafstand 24 cm arbejdsafstand 120 cm 68mm mellemringe/70mm brændvidde 68mm mellemringe/300mm brændvidde arbejdsafstand 6,5 cm arbejdsafstand 85 cm Telekonvertere: En telekonverter ændrer brændvidden på det påmonterede objektiv med en given faktor (1.4 eller 2.0) ved hjælp af et optisk system. Der er altså indsat et forstørrelsesglas i røret, hvilket kan påvirke billedkvaliteten. Endvidere stjæler de mellem 1 og 2 blændetrin lys. Da der samtidig er en fysisk begrænsning for, hvilke objektiver man kan bruge telekonvertere på uden at skulle lave konstruktionsmæssige ændringer (fjerne en pal), forbigås de her.
Omvendering (Reverse Ring): En anden metode til at komme billigere til makro-fotografering, er brugen af omvenderinge / Reverse Ring. En simpel metalring, der i den ene ende har et skruegevind, der passer til filtergevindet i enden af ens objektiv, og i den anden ende en flange, der passer til det aktuelle kamera. Selv om det er en simpel konstruktion, tager de danske fotohandlere rask væk kr. 200,- for sådan en ring. I Hong Kong (via ebay) kan man købe den for omregnet kr. 20,- incl. gratis porto og der påløber ikke ekstra omkostninger i form af told og moms: http://tinyurl.com/n5f7zzx grundet den lave pris! Det eneste, man skal være opmærksom på er, at diameteren i filtergevindet passer til det anvendte objektiv. En artikel fra vores database kunne være denne: Macro-Reverse_Lens_Technique- Secrets_of_Macro_Photography.pdf Teorien er, at hvor objektivet normalt samler lyset, så det står skarpt på kameraets sensor (formindsker), vender man nu objektivet om og udnytter, at det også kan agere forstørrelsesglas:
Man mister muligheden for al automatik, idet der ikke længere er elektrisk eller mekanisk kontakt fra objektiv til kamera. Af samme grund skal man sætte sit kamera til Manuel, idet man ellers vil få en fejlmeddelelse. På de objektiver, som har en blændering (gamle objektiver), sættes blænden på objektivet til måske 8 for at få et godt kompromis mellem dybdeskarphed og lysgennemgang. På moderne objektiver, hvor blænden styres elektromekanisk af kameraet, kan man være nødt til at åbne blænden fuldstændigt på objektivet (med en lille flange) og så sætte noget i klemme for at holde blænden åben (lærerens tyggegummi, tandstikker etc.). Hvis man ikke gør det, er blænden som udgangspunkt lukket, og man kan ikke se noget som helst i søgeren.
Til brug i forbindelse med denne teknik skal det anvendte objektiv ikke nødvendigvis være af samme mærke som ens kamera. Man kan altså godt finde et ukurant, gammelt objektiv i en genbrugsforretning. Man kan altså godt sætte et gammelt Vivitar objektiv fra forrige århundrede på et moderne digitalt spejlreflekskamera. Både ved brug af mellemringe og her ved brug af omvendering bruger man oftest et objektiv i ligaen 35 50 mm. Hvis man anvender et objektiv med en mindre brændvidde (f.eks. 20 mm) får man alt andet lige en større forstørrelse; men kan ende op med, at ens arbejdsafstand (afstanden fra objektiv til objekt) er umulig lille ja, nogle gange negativ, således at skarphedspunktet ligger inde i objektivet!! Af samme grund kan man ikke bruge et vidvinkel-objektiv, selv om det kunne være fristende. Forsatslinser/-filtre ( Close-up Filters ): Meget kort: De anbefales ikke! Det er ingen grund til at sætte noget dårligt glas foran noget godt glas og det gælder i øvrigt alle filtre, der ønskes påmonteret objektiverne. Så hvis man mener noget seriøst med sin fotografi, bliver man væk fra disse: og nøjes måske i stedet med at investere i det eneste ordentlige, der endnu kan få på markedet (Nikon har opgivet deres tilsvarende T-serie filtre). Man kalder dem oftest Filtre, fordi de skrues på objektivet i dettes filtergevind yderst:
Canon laver 2 forskellige dobbeltglas-forsatslinser (derfor D et i navnet), hvor der er taget hånd om farvefejl og lysets brydning gennem glasset. Der laves også et enkelt-glas filter (Canon 500 uden D et); men det forbigås her. Disse forsatslinser/-filtre bruger man foran et teleobjektiv, således at 250D ere bruges på objektiver med en brændvidde på 38-135 mm (og giver en arbejdsafstand på ca. 12,5 cm) og 500D ren bruges på objektiver på mellem 75-300 mm (og giver en arbejdsafstand på ca. 25 cm ifølge det oplyste). Endvidere er forstørrelsen ofte kun på 1:3 (1/3-del forstørrelse). Fordelen ved en sådan forsatslinse er, at den kun vejer 141 g og derfor nemmere kan transporteres som et supplement til den bestående tele, end hvis man skulle medbringe et rigtigt makroobjektiv. Også her skal man være opmærksom på, at filtergevindet passer til det anvendte objektiv (mit er således et 77 mm filter og kostede kr. 1.000,-). Et par praktiske eksempler ved hjælp af et Nikon 70-300mm zoom-objektiv. Kroppen på sommerfuglen er 2 cm, og arbejdsafstanden er her 35 cm måske fordi objektivet er sat på et crop-kamera? (et Nikon D300). Bemærk også dybdeskarpheden eller mangel på samme:
70 mm brændvidde 300 mm brændvidde Fordelen ved brug af dette Close-Up filter er, at fokuseringen bibeholdes, selv om der zoom es ind fra f.eks. 300mm til 70mm! Dette i modsætning til ved brug af mellemringe, hvor der skal justeres på fokus hver gang, der har været zoom et til en anden brændvidde. Som en sidebemærkning kan anføres, at hvis man anskaffer sig forskellige Step-up ringe dvs. overgangsstykker der forøger/formindsker filterdiameteren fra f.eks. 67 til 77 mm, kan man bruge et sådan filter på flere forskellige objektiver men det gælder i øvrigt også i forbindelse med brugen af såvel POLfilter som andre filtre. Bælg: En bælg passer ind mellem objektivet og kameraet, og arbejder på samme måde som mellemringe - ved at flytte objektivet fysisk længere væk fra brændplanet (sensoren) og reducerer derved minimum fokuseringsafstanden, og øger samtidig forstørrelsen som et resultat af dette. Men i modsætning til
mellemringe (der kommer i faste værdier), er bælge fleksible og tillader præcis kontrol over resultatet. Da de ikke indeholder nogen glaselementer, påvirker dette tilbehør ikke billedkvalitet, men de skaber et væsentligt lystab - dette vil dog automatisk blive udlignet ved TTL (Through-The-Lens) måling i kameraet. For de bedste resultater, bør bælge anvendes sammen med et stativ i en (indendørs) studieopsætning. I langt de fleste tilfælde, er en Macro Focus Rail indbygget i disse bælge, som det ses af billedet ovenfor. Som oftest er brugen af et objektiv på >100mm at foretrække, idet disse tillader den bedste arbejdsafstand til motivet, således at der kan bruges en ordentlig belysning (fast lys eller flash). Normal- og vidvinkelobjektiver bør anvendes sat omvendt på ( Reverse ). Kun nogle få (og dyre) bælge er forsynet med automatik, således at der er elektrisk kobling mellem objektiv og kamerahus. Man er derfor henvist til manuel brug, ligesom når man anvender en omvendering som ovenfor beskrevet. Bælge kan kombineres med mellemringe, og der kan opnås en gengivelse på langt over 1:1 (ofte op til 6:1). En ulempe ved bælge er, at de er støvsamlere, hvorfor de altid skal blæses igennem med en (luft-) gummibold inden monteringen på kameraet. Alternativet er skidt på sensoren! Macro Focus Rail: Når man arbejder med makrobilleder, kan den mindste forstyrrelse/rystelse ødelægge ens billeder, hvor det anbefales at montere kameraet på et stativ og så bruge fjernudløser, når man skal tage billeder. Hvis man han funktionen MUP ( Mirror Lock-Up ) på kameraet, kan man forbedre chancerne for et godt billede endnu mere. Funktionen gør, at spejlet slås op, inden billedet tages (søgeren bliver sort), således at den rystelse spejlet normalt vil afstedkomme, når det slår op, ikke længere er til stede. Dette gælder selvfølgelig kun ved brug af spejlreflekskameraer. Et andet hjælpemiddel, man kan/bør ty til, er en justerbar slæde, hvor man ved hjælp af små fingerskruer kan flytte kameraet frem og tilbage samt sidelæns i små trin. En sådan ting er også meget billigere købt i England i stedet for her i Danmark (f.eks. http://tinyurl.com/poldr9v )! Man kan bruge den initialt til at stille skarpt på objektet og siden bruge den i forbindelse med begrebet Focus Stacking, hvor man tager mange billeder med forskudt skarphedsplan.