studieordning for uddannelsen Installatør- EL (AK) Forår 2013 Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK)

studieordning for uddannelsen Installatør- EL (AK) Forår 2013 Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK)

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 En bred og fleksibel uddannelse... 4 ECTS-pointsystem... 5 FÆLLESDEL... 6 Beskrivelse af kerneområder... 6 1.1 Installationstekniske basiselementer 20 ECTS-point,... 6 1.2 Virksomhedsrelaterede elementer 20 ECTS-point,... 6 1.3 Teknologi og projektering inden for stærkstrøm 40 ECTS-point... 7 2. Obligatoriske uddannelseselementers indholdsbeskrivelse... 8 2.1 Installationstekniske basiselementer... 8 2.2 Virksomhedsrelaterede elementer... 10 2.3 Teknologi og projektering inden for stærkstrøm... 13 3. Praktik. 15 ECTS-point i 2. studieår.... 16 4. Angivelse af, hvilke prøver der er fælles for alle godkendte udbud af uddannelsen.... 16 5. Krav til det afsluttende eksamensprojekt... 17 Afsluttende eksamensprojekt 10 ECTS... 17 Prøver... 17 Digital aflevering... 17 6. Regler om merit,... 17 INSTITUTIONSDEL... 18 7. Skolens organisation... 18 8. Hvor findes studieordningen... 18 9. Studieforløb... 18 10. Elementfordeling... 19 11. Temaet/projekter... 20 11.1 Temaet i 1. semester er bygningsinstallationer og bygningsautomatik.... 20 11.2 Temaet i 2. semester er industrielle og tekniske installationer.... 21 11.3 Temaet i 3. semester er energiforsyning og installationsoptimering.... 22 11.4 Temaet i 4. semester er professionen til El-installatør.... 23 12. Beskrivelse af valgfri uddannelseselementer... 24 12.1 Valgfri uddannelseselement inden for El: 15 ECTS-point... 24 13. Regler for praktikkens gennemførelse.... 25 13.1 Løn.... 25 Virksomheden skal ikke udbetale løn til den studerende.... 25 13.2 Evaluering.... 25 13.3 Forsikring.... 25 14. Kvalitetssikring... 25 15. Uddannelsesudvalg... 26 16. Øvrige forhold... 26 16.1 Adgangskrav... 26, tilmelding, optagelse, orlov... 26 16.2 Optagelse... 26 16.3 Orlov... 26 17. Angivelse af prøver, der i øvrigt indgår i uddannelsen.... 27 17.1 Prøveformer ved eksamen... 27 17.2 Bedømmelser m.v.... 27 17.3 Afmeldning af eksamen og prøver... 30 17.4 Regler for beståelse... 30 17.5 Regler for omgængere... 31 17.6 Klage over prøver... 31 2

18. Angivelse af, hvilke dele af uddannelsen (udlandet)... 33 19. Krav til skriftlige opgaver og projekter (valgfri),... 33 20. Angivelse af anvendte undervisnings- og arbejdsformer.... 34 Arbejdsformer på studiet... 34 Erhvervskontakt... 34 Undervisningsorienteret organisation... 34 Studietur... 35 21. Retningslinjer for eventuel differentieret... 35 22. Regler om merit, (institutionsdel)... 35 23. Regler om den studerendes pligt til at deltage i uddannelsesforløbet.... 35 24. Ikrafttrædelse og overgangsordning... 37 25. Lovgrundlag for uddannelsen... 37 26. Bilag - eksempel på et valgfri uddannelseselement.... 38 3

INDLEDNING En bred og fleksibel uddannelse I et konstant omskifteligt og uforudseeligt samfund er der brug for mennesker, der ud over høje faglige kvalifikationer, kan tilegne sig ny viden og bidrage til udvikling af nye produkter, produktionsmetoder og forretningsmodeller. Derfor lægger installatøruddannelsen vægt på udvikling af de studerendes personlige kompetencer inden for tværfagligt samarbejde, innovation og entrepreneurship. Installatøruddannelsen er opbygget således, at den studerende på den første del af uddannelsen via projekter/temaer bliver introduceret til grundlæggende problemstillinger indenfor bygningsinstallationer og bygningsautomatik, se nedenstående uddannelsesmodel. 1. studieår 2. studieår Bygningsinstallationer og bygningsautomatik Industrielle - og tekniske installationer Energiforsyning og installationsoptimering Professionen til installatør Fagelementernes indbyrdes placering sikrer progression i uddannelsesforløbet og vil således give den studerende grundlæggende viden og færdigheder og forståelse for den nødvendige tværfaglighed i installationsmæssige sammenhænge. Herudover omhandler første del også tilegnelse af generelle studiekompetencer. I andet studieår vælger den enkelte studerende sin specialisering i forbindelse med de valgfri uddannelseselementer, praktikopholdet og det afsluttende eksamensprojekt, hvor den studerende udbygger sine færdigheder og tilegner sig kompetencer i praksisnære problemløsninger og metodetilgang. Der vil under uddannelsen være forskellige undervisningsformer og varierede arbejdsmetoder. Der kan både være tale om klasseundervisning og casearbejder, i perioder vil der blive arbejdet med tværfaglige projektorienterede gruppearbejder, samt mere individuelt tilrettelagte studieforløb. Projekter skal indeholde relevante emner der har været behandlet, f.eks. bygningsinstallationer, industriinstallationer og energiforsyning m.v. Grundlaget for de enkelte projekter hentes fra aktuelle projekter i el- og vvs-branchen. Disse projekter der har stigende progression i løbet af uddannelsen danner grundlag for den pædagogiske ide om problembaseret læring. Der bliver krav om en stor grad af tværfaglighed i de temaer der skal dokumenteres i de enkelte projekter. Den studerende skal på en innovativ måde, kunne kombinere eksisterende viden og løsninger i udarbejdelsen af projekter. Praktik og afgangsprojekt tænkes placeret i sidste studieår. I praktikken får den studerende udbygget sin viden om el- eller vvs-branchen og styrket sine professionelle kompetencer indenfor det område der for den enkelte studerende er relevant. Afslutningsprojektet skal dokumentere at den studerende har opnået viden, færdigheder og kompetencer svarende til uddannelses mål. 4

ECTS-pointsystem ECTS (European Credit Transfer System) er indført med det formål at få anerkendt studieperioder for studieophold i udlandet. Det vil sige at det er et europæisk meritoverførelsessystem. ECTS-pointsystemet består af flere elementer. I det følgende beskrives den kvantitative del. Den kvantitative del, ECTS-point, er den værdi, der tillægges de undervisningsenheder du møder på uddannelsen, og med det formål, at beskrive din arbejdsindsats for at gennemføre uddannelsen. De afspejler den forventede arbejdsmængde for hvert undervisningsforløb i forhold til den samlede arbejdsmængde for et helt studieår. I ECTS repræsenterer 60 point arbejdsindsatsen for et helt studieår. 30 point gives for et semester. ECTS-point tildeles de studerende, der fuldfører uddannelsens elementer tilfredsstillende ved at bestå eksaminer eller anden former for bedømmelse. Udover at ECTS anvendes i det internationale uddannelsessamarbejde, anvendes det i stigende omfang på de nationale uddannelser, og i forbindelse med meritoverførsel. 5

FÆLLESDEL Beskrivelse af kerneområder Installatøruddannelsen er en erhvervsakademiuddannelse med et omfang svarende til 120 ECTS. 1.1 Installationstekniske basiselementer 20 ECTS-point, herunder sproglig kommunikation, teknisk dokumentation, matematik og informationsteknik. Viden Den uddannede installatør har viden om 1) teori og metode i forbindelse med matematiske beregninger, 2) gældende love og regler, 3) standarder for teknisk dokumentation, 4) teori og metode i forbindelse med kommunikation og informationsteknik. Færdigheder Den uddannede installatør kan 1) formidle praksisnære problemstillinger og løsningsforslag til brugere og samarbejdspartnere på dansk og mindst et fremmedsprog, 2) anvende tidssvarende og relevante værktøjer til kommunikation og dokumentation, 3) måle og vurdere data i relation til tekniske problemstillinger. Kompetencer Den uddannede installatør er kvalificeret til at 1) tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til erhvervet. 1.2 Virksomhedsrelaterede elementer 20 ECTS-point, herunder projektledelse og entreprisestyring, økonomi og virksomhedsdrift, kvalitet, sikkerhed og miljø samt organisation og ledelse. Viden Den uddannede installatør har viden om 1) centrale begreber og metoder inden for entreprisehåndtering, 2) relevante værktøjer og praksis i forbindelse med virksomhedsdrift og ledelse, 3) gældende love og regler. Færdigheder Den uddannede installatør kan 1) udarbejde udbuds- og tilbudsmateriale samt beregne og afgive tilbud, 2) håndtere og lede installationstekniske opgaver, projekter og entrepriser, 3) deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang og i forbindelse med projektering efter gældende lovgivning, regler og kvalitetskrav, 4) udføre ledelsesopgaver og anvende tidssvarende og relevante ledelsesværktøjer samt håndtere et autorisationsmæssigt ansvar, 5) lede og drive en installatørvirksomhed. 6

Kompetencer Den uddannede installatør er kvalificeret til at 1) etablere eller overtage samt drive en installatørvirksomhed, 2) indgå i en installationsteknisk virksomheds ledelsesfunktioner og påtage sig et ledelsesansvar, 3) varetage rollen og opgaven som projektleder. 1.3 Teknologi og projektering inden for stærkstrøm 40 ECTS-point herunder teknisk beregning af elforsyningsanlæg, bygningsinstallationer samt bygningsautomatik og automatik til mindre maskiner og anlæg. Viden Den uddannede har viden om Færdigheder Den uddannede kan 1) stærkstrømsområdets teori og dens betydning for installationers og anlægs funktion og energimæssige konsekvenser på et specialiseret niveau, 2) gennemførelse af projekter i forbindelse med elektriske anlæg og mindre automatiske anlæg, 3) el-installationer og installationsarbejder på elektriske anlæg. 1) planlægge, projektere, dokumentere og gennemføre el-tekniske projekter og entrepriser vedrørende elektriske installationer, bygningsautomatik samt mindre automatiske anlæg, 2) vurdere anlægsformer samt vælge relevante, tidssvarende og økonomisk fordelagtige løsninger, 3) i forbindelse med el-tekniske projekter og entrepriser, 4) selvstændigt vurdere og gennemføre praksisnære el-tekniske problemløsninger under hensyntagen til sikkerheds-, energi- og miljøtekniske forhold. Kompetencer Den uddannede installatør er kvalificeret til at 1) projektere, tilrettelægge og styre udførelsen af el-tekniske installationer, bygningsautomatik og mindre automatiske anlæg med anvendelse af den nyeste teknologi, 2) håndtere situationer af udviklingsorienteret karakter inden for det el-tekniske fagområde. 7

2. Obligatoriske uddannelseselementers indholdsbeskrivelse 2.1 Installationstekniske basiselementer a. Sproglig kommunikation. 5 ECTS-point i 1. studieår Indhold: Forfatning af forretningsbreve på dansk og fremmedsprog. Samtale og diskussion på fremmedsprog. Læsning og forståelse af manualer og datablade på fremmedsprog. Præsentation af et emne for en forsamling. Viden Den uddannede installatør har viden om skriftlig og mundtlig kommunikation 1) inden for tekniske og virksomhedsrelaterede emner, 2) i forhold til inden- og udenlandske samarbejdspartnere, 3) med henblik på ledelsesmæssig kommunikation og præsentationsteknik. Færdigheder Den uddannede installatør kan 1) forstå, meddele og forklare tekniske instruktioner til interessenter, 2) præsenterer forslag og løsninger til interessenter, på dansk og mindst et andet sprog. Kompetencer Den uddannede installatør er kvalificeret til at 1) samarbejde med danske og udenlandske interessenter, 2) virke indenfor sit felt i danske og udenlandske kulturer, 3) sikre effektiv kommunikation i eget firma eller afdeling. b. Teknisk dokumentation, 5 ECTS-point i 1. studieår Indhold: Software til tegning og dokumentation af tekniske installationer Normer for teknisk dokumentation Ajourføring af normer Viden Den uddannede installatør har viden om 1) dokumentation af installationer, 2) udformning af projektrapporter, afhandlinger og manualer, 3) regler og normer. Færdigheder Den uddannede installatør kan 1) udarbejde tidssvarende dokumentation af arbejde, 2) strukturere og organisere viden og data. 8

Kompetencer Den uddannede installatør er kvalificeret til at 1) håndtere og sikre korrekt teknisk dokumentation. c. Matematik 5 ECTS-point i 1. studieår Indhold: Grundlæggende matematik og fysik. Håndtering af ligninger. Enheder og præfix. Trigonometri. Lommeregner og regneark. Viden Den uddannede installatør har viden om 1) grundlæggende, relevante matematiske værktøjer, 2) grundlæggende, relevante fysiske værktøjer. Færdigheder Den uddannede installatør kan 1) anvende relevante matematiske værktøjer, 2) anvende relevante fysiske værktøjer. Kompetencer Den uddannede installatør er kvalificeret til at 1) vælge relevante matematiske og naturfaglige værktøjer, og udføre tekniske beregninger indenfor kerneområderne. d. Informationsteknik 5 ECTS-point i 1. studieår Indhold: Software til beregning af installationer. Ajourføring af software og metoder. Internet. Viden Den uddannede installatør har viden om 1) relevant og tidssvarende IT software, 2) relevant og tidssvarende beregningssoftware. Færdigheder Den uddannede installatør kan 1) anvende relevant og tidssvarende IT software, 2) anvende relevant og tidssvarende beregningssoftware. 9

Kompetencer Den uddannede installatør er kvalificeret til at 1) benytte software til at beregne og dimensionere installationer, 2) analysere tekniske systemer med relevant software. 2.2 Virksomhedsrelaterede elementer a. Projektledelse og entreprisestyring. 6 ECTS-point i 1. og 2. studieår. Indhold: Planlægning og organisering samt ledelse og styring af opgaver, projekter og entrepriser. Udarbejdelse af et udbuds- og et tilbudsmateriale samt kalkulation. Tilbudsgivning og entrepriseret. Viden Den uddannede installatør har viden om 1) projekt- og entrepriselederens funktion, opgaver og rolle samt ansvar ved, udførelsen af projekter og entrepriser, 2) relevante love og regler samt ansvar, forpligtelser og rettigheder i forbindelse med entrepriser, 3) moderne kalkulationsmetoder og tidssvarende programmer til prisberegning, 4) procedurer og regler i forbindelse med tilbudsgivning og indgåelse af aftaler, 5) projektmodeller og styringsprocesser og projektarbejdsformens metoder og redskaber samt gruppedynamiske arbejdsprocesser. Færdigheder Den uddannede installatør kan 1) opbygge en projektorganisation, håndtere samarbejdsprocesser samt etablere og formidle et tværfagligt samarbejde, 2) anvende relevante værktøjer til planlægning, styring og gennemførelse samt dokumentation af projekter, 3) udarbejde udbuds- og tilbudsmaterialer, 4) beregne pris og afgive tilbud, planlægge, 5) organisere og styre daglige arbejdsopgaver og større entrepriser, Kompetencer Den uddannede installatør er kvalificeret til at 1) varetage rollen både som rådgiver og som projekt- eller entrepriseleder, 2) lede installationstekniske projekter og entrepriser samt daglige opgaver i en installatørvirksomhed. b. Økonomi og virksomhedsdrift. 6 ECTS-point i 1. studieår. Indhold: Etablering og drift af en virksomhed. Virksomhedsøkonomi og logistik. Relevante emner inden for erhvervsjura. 10

Viden: Den uddannede installatør har viden om 1) etablering, opbygning og overtagelse af en virksomhed, samt udvikling og skabelse 5) af et idé- og et forretningsgrundlag, 2) centrale metoder og praksis inden for virksomhedsdrift, 3) indkøb, lager og materialestyring, styring af arbejdsopgaver og personale samt 6) styring af ordrer levering/aflevering og afsætning, 4) regnskaber og budgetter samt økonomisk analyse, 5) økonomisk og administrativ styring af virksomhed, opgaver og projekter samt 7) entrepriser, 6) de centrale love og regler der regulerer forholdet mellem en installationsteknisk 8) virksomhed og dens interessegrupper. Færdigheder: Den uddannede installatør kan 1) etablere, overtage og opbygge en virksomhed samt planlægge, styre og organisere den daglige drift, 2) udarbejde et regnskab, opstille budgetter samt vurdere investeringsbehov og økonomi, 3) styre og administrere en virksomheds og en entreprises økonomi, 4) anvende relevante analyseværktøjer vedrørende økonomi, drift og ledelse, 5) skabe et relevant beslutningsgrundlag og omsætte grundlaget til konkrete handlingsplaner for økonomi og drift, 6) udarbejde forretningsplaner. Kompetencer: Den uddannede installatør er kvalificeret til at 1) etablere, overtage og drive en installationsteknisk virksomhed, 2) varetage ledelsesopgaver i forbindelse med styring af drift og økonomi. c. Kvalitet, sikkerhed og miljø. 4 ECTS-point i 1. og 2. studieår. Indhold: Kvalitet, kvalitetssikring og kvalitetsstyring. Miljø og miljøledelse. Arbejdsmiljø, sikkerhed og trivsel. Relevante love og regler vedrørende miljø og arbejdsmiljø. Viden: Den uddannede installatør har viden om 1) arbejdsbetingede sygdomme og brancherelevante arbejdsmiljøproblemer samt miljøforhold og miljøpolitik, 2) gældende lovgivning og branchekrav vedrørende kvalitet, sikkerhed og arbejdsmiljø samt miljø, 3) relevante styresystemer til sikring af kvalitet (SKS / KS), sikkerhed og arbejdsmiljø. Færdigheder: Den uddannede installatør kan 1) analysere og vurdere arbejdsmiljø og miljøforhold samt kvalitetsbehov i overensstemmelse med gældende lovgivning, regler og branchekrav udvikle, 11

2) opbygge, implementere, vedligeholde og anvende relevante styresystemer til sikring af kvalitet, sikkerhed og arbejdsmiljø samt miljø, 3) håndtere et autorisationsmæssigt ansvar og både kvalitetssikre og udarbejde vedligeholdelsesplan for installation, projekt og entreprise. Kompetencer: Den uddannede installatør er kvalificeret til at 1) påtage sig ledelsesopgaver, der indbefatter ansvaret for arbejdsmiljø, miljø og kvaliteten, 2) forvalte et autorisationsmæssigt betinget ledelsesansvar. d. Organisation og ledelse. 4 ECTS-point i 1.- 2. studieår. Indhold: Etablering og opbygning af organisationer samt organisationsudvikling. Ledelse af organisationer, systemer, kulturer og personale samt udviklingsprocesser. Arbejdsret og personalejura samt relevante emner fra erhvervsjura. Viden: Den uddannede installatør har viden om 1) virksomhedsformer, organisationsmodeller, innovation og organisationsudvikling, arbejdspladsens formelle og uformelle organisationer, organisering af personale samt opbygning af medarbejdergrupper, 2) strategisk ledelse og lederens funktioner, opgaver og roller, relevante ledelsesværktøjer, ledelse og samarbejde, almen arbejdspsykologi samt forandrings- og udviklingsprocesser, 3) den danske arbejdsmarkedsmodel og personalejura. Færdigheder: Den uddannede installatør kan 1) organisere virksomhed og arbejdsplads, etablere, opbygge og udvikle 2) organisationer og et personale, håndtere organisationsmodeller og kulturer samt sociale og interpersonelle relationer, 3) arbejde med strategisk ledelse og anvende relevante ledelsesværktøjer i en given situation samt håndtere forandrings-, udviklings- og implementeringsprocesser, 4) lede et personale, sikre trivsel og motivation, tiltrække og fastholde medarbejdere samt håndtere samarbejds- og personaleforhold efter gældende love og regler. Kompetencer: Den uddannede installatør er kvalificeret til 1) indgå i en installatørvirksomheds ledelsesfunktioner og påtage sig et personaleansvar, 2) deltage i udviklingsopgaver af organisation og personale samt håndtere udviklings-, forandrings- og implementeringsprocesser i forbindelse med innovation. 12

2.3 Teknologi og projektering inden for stærkstrøm a. Teknisk beregning. 5 ECTS-point i 1.studieår. Indhold: Grundlæggende beregning af elektriske kredsløb og elektriske maskiner. Viden Den uddannede installatør har viden om 1) stærkstrømsområdets teori og dens betydning for elektriske installationer og anlægs funktion, 2) stærkstrømsområdets passivkomponenter og deres anvendelse, 3) metoder og værktøjer til beregning af elektriske kredsløb, 4) virkemåden og den praktiske opbygning af elektriske maskiner på grundlæggende niveau. Færdigheder Den uddannede installatør kan 1) udføre beregning af almindeligt forekomne elektriske kredsløb opbygget af passivkomponenter, 2) vurdere og formidle praksisnære problemstillinger indenfor stærkstrømsområdets teori og opstille løsningsmuligheder i relation til denne. Kompetencer Den uddannede installatør er kvalificeret til 1) i en struktureret sammenhæng at tilegne sig færdigheder og ny viden i relation til stærkstrømsområdets grundlæggende teori. b. Elforsyningsanlæg. 5 ECTS-point i 2.studieår. Indhold: Planlægning, projektering, drift, eftersyn og vedligeholdelse af elforsyningsanlæg i mellemspændingsområdet (over 1 kv og under 30 kv) og lavspændingsdistributionsnettet. Viden Den uddannede installatør har viden om 1) elforsyningsanlæggets opbygning, komponenter og funktion, 2) gældende love og regler indenfor området, 3) begreber og metoder og kan reflektere over anvendelsen af disse i relation til området. Færdigheder Den uddannede installatør kan 1) planlægge, projektere, dokumentere, idriftsætte og deltage i servicering af elforsyningsanlæg, 2) vurdere og formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder indenfor området. 13

Kompetencer Den uddannede installatør er kvalificeret til 1) indenfor området at deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang, 2) at håndtere udviklingsorienterede situationer i relation til området. c. Bygningsinstallationer. 15 ECTS-point i 1. studieår og 5 ECTS-point i 2. studieår. Indhold: Planlægning, projektering, udførelse, drift, eftersyn og vedligeholdelse af elektriske bygningsinstallationer. Viden Den uddannede installatør har viden om 1) elektriske bygningsinstallationers opbygning, anvendte komponenter og deres funktion, 2) gældende love og regler indenfor området, 3) begreber og metoder og kan reflektere over anvendelsen af disse i relation til området. Færdigheder Den uddannede installatør kan 1) planlægge, projektere, dokumentere, idriftsætte og servicere elektriske bygningsinstallationer, 2) vurdere anlægsformer samt vælge relevante, tidssvarende og økonomisk fordelagtige løsninger inden for området, 3) selvstændigt vurdere og gennemføre praksisnære problemløsninger inden for området under hensyntagen til sikkerheds-, energi- og miljøtekniske forhold. Kompetencer Den uddannede installatør er kvalificeret til at 1) projektere, tilrettelægge og styre udførelsen af elektriske bygningsinstallationer under anvendelse af den nyeste teknologi, 2) håndtere udviklingsorienterede situationer i relation til området. d. Bygningsautomatik. 5 ECTS-point i 1. studieår. Indhold: Planlægning, projektering og udførelse af bygningsautomatik med teknologier indenfor Intelligente Bygnings Installationer (IBI) og Building Management Systems (BMS). Viden Den uddannede installatør har viden om 1) elektriske og elektroniske systemer til styring og regulering af bygningers drift og energieffektivisering, 2) komponenter, deres anvendelse og funktion, 3) begreber og metoder og kan reflektere over anvendelsen af disse i relation til området. 14

Færdigheder Den uddannede installatør kan 1) vurdere anlægsformer samt vælge relevante, tidssvarende og økonomisk fordelagtige løsninger inden for området, 2) selvstændigt vurdere og gennemføre praksisnære problemløsninger inden for området under hensyntagen til energi- og miljøtekniske forhold. Kompetencer Den uddannede installatør er kvalificeret til at 1) deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde inden for området med en professionel tilgang, 2) håndtere udviklingsorienterede situationer i relation til området. e. Automatik til mindre maskiner og anlæg. 5 ECTS-point i 1. og/eller 2. studieår. Indhold: Automatik og elektriske installationer på mindre maskiner og anlæg. Viden Den uddannede installatør har viden om 1) elektriske og elektroniske systemer til styring af mindre maskiner og anlæg, 2) komponenter, deres anvendelse og funktion, 3) gældende standarder og normer inden for området. Færdigheder Den uddannede installatør kan 1) vurdere anlægsformer samt vælge relevante, tidssvarende og økonomisk fordelagtige løsninger inden for området, 2) selvstændigt vurdere og gennemføre praksisnære problemløsninger til mindre automatiske anlæg under hensyntagen til drifts-, sikkerheds- og miljømæssige forhold. Kompetencer Den uddannede installatør er kvalificeret til at 1) deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde inden for området med en professionel tilgang, 2) håndtere installationstekniske situationer i relation til området. 15

3. Praktik. 15 ECTS-point i 2. studieår. Indhold: I praktikken arbejder den studerende med fagligt relevante problemstillinger og opnår kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Den studerende er under praktikken tilknyttet en eller flere private eller offentlige virksomheder. Praktikken skal så vidt muligt være hos en virksomhed indenfor den professionsretning (f.eks. rådgivning, installation eller energioptimering) som den studerende har valgt, for at danne grundlag for tema til afgangsprojekt. Praktikken gennemføres i henhold til professionens praksis, således at den sammen med uddannelsens øvrige elementer bidrager til, at den studerende udvikler en professionel kompetence og samtidig få kendskab til indholdet af et job i virksomheden som færdigudannet installatør. Viden Den studerende har viden om Færdigheder Den studerende kan 1) professionens arbejdsopgaver og kendskab til metoder, redskaber og værktøjer. 1) selvstændigt vurdere og gennemføre relevante praksisnære problemstillinger, der er indeholdt i uddannelsesaftalen med praktikvirksomheden. Kompetencer Den uddannede installatør er kvalificeret til at 1) håndtere relevante situationer og problemstillinger med en professionel tilgang indenfor den valgte professionsretning. 4. Angivelse af, hvilke prøver der er fælles for alle godkendte udbud af uddannelsen. Installatøruddannelsen har tre fælles prøver, 1. årsprøve der er placeret inden udgangen af 2. semester, praktikprøven der afvikles umiddelbart efter praktikopholdet samt det afsluttende eksamensprojekt 1. og 2. semester: 1. Årsprøven er en ekstern prøve, der ligger inden udgangen af 2. semester, som skal dokumentere, at den studerende har opnået de læringsmål, der er fastsat for 1. studieår. Prøven består af et projekt og en mundtlig del. Der gives en samlet karakter. 3. og 4. semester: Praktikevalueringen ligger efter den studerendes gennemførelse af praktikken og skal dokumentere, at den studerende har opnået de læringsmål, der er fastsat for praktikken. En eller flere repræsentanter for den studerendes praktikvirksomheder bør medvirke ved bedømmelsen. 16

5. Krav til det afsluttende eksamensprojekt samt eventuelle andre skriftlige opgaver og projekter, der er fælles for alle godkendte udbud af uddannelsen. Afsluttende eksamensprojekt 10 ECTS Den studerende skal i sit afsluttende eksamensprojekt dokumentere forståelse af praksis og centralt anvendt teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling, der tager udgangspunkt i et konkret opgave/projekt indenfor uddannelsens område. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og erhvervet, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen. Prøven i det afsluttende eksamensprojekt er en ekstern prøve, som sammen med prøven efter praktikken og uddannelsens øvrige prøver skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Prøven består af et projekt og en mundtlig del. Der gives en samlet karakter. Den studerende tilknyttes en institutionsvejleder og har mulighed for yderligere at blive tilknyttet en virksomhedsvejleder i forbindelse med udarbejdelsen af det afsluttende eksamensprojekt. Prøver Hver institution skal derudover evaluere de uddannelseselementer der afsluttes på 3. semester. Evalueringsformen skal fremgå af institutionsdelen for den enkelte institution. Digital aflevering Alle eksamensprojekter afleveres elektronisk i pdf-format som én fil til den eksamensafholdende skole. Den eksamensafholdende skole sørger for, at censorer får adgang til de aktuelle projekter i forbindelse med projektets aflevering. 6. Regler om merit, jf. 19, herunder angivelse af eventuelle meritaftaler, for så vidt angår uddannelseselementer, der er omfattet af studieordningens fællesdel. Der er ingen gældende meritaftaler til studieordningens fællesdel. 17

INSTITUTIONSDEL 7. Skolens organisation University College Nordjylland (UCN) er den nordjyske uddannelsesinstitution for videregående uddannelser. Teknologi & Buisness er afdelingen for såvel det tekniske som det merkantile område og er placeret på h.h.v. Sofiendalsvej 60 og Hobrovej. Installatør - El er placeret på Sofiendalsvej. 8. Hvor findes studieordningen Studieordningen vil være tilgængelig for de studerende på intranettet. Endvidere er studieordningen tilgængelig for alle interesserede på UCN s hjemmeside www.ucn.dk. Undervisningsministeriet, censorer og relevante uddannelsesinstitutioner orienteres om studieordningen og ændringer heraf. 9. Studieforløb Uddannelsen er delt i 4 semestre, som hvert har et gennemgående tema. I hvert af semestrene gennemføres tværfaglige projekter i de aktuelle emner (studieområder). Disse projekter er omtalt under afsnittet temaet/projekter. 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Bygningsinstallationer og bygningsautomatik Industrielle- og tekniske installationer Energiforsyning og installationsoptimering Professionen til El-installatør Projekt 1a: 1 bolig Projekt 1b: Etagehu s og/eller tæt lav beboelse Projekt 2a: Projekt 2b: Erhvervseller institutions -byggeri Projekt 3a: Forsyningsog produktions -anlæg Valgfag Projekt 3b: Forretning s- plan/forre tningsudvi kling Praktik Valgfag Erhvervseller institutionsbyggeri Afgangsprojekt 18

10. Elementfordeling De i fællesdelen omtalte obligatoriske uddannelseselementer fordeles over de 4 semestre i henhold til følgende oversigt: Installatør EL (AK) ECTS Elementfordeling 1. sem. 2. sem. 3. sem. 4. sem. i alt Installationstekniske 12 8 20 basiselementer Sproglig Kommunikation 3 2 5 Teknisk dokumentation 3 2 5 Matematik 3 2 5 Informationsteknik 3 2 5 Virksomhedsrelaterede elementer 6 6 8 20 Projektledelse og entreprisestyring 2 1 3 6 Økonomi og virksomhedsdrift 3 3 6 Kvalitet, sikkerhed og miljø 1 2 1 4 Organisation og ledelse 4 4 Teknologi og projektering indenfor stærkstrøm 12 16 12 40 Teknisk beregning 3 2 5 Elforsyningsanlæg 5 5 Bygningsinstallationer 7 8 5 20 Bygningsautomatik 2 3 5 Automatik til mindre maskiner og anlæg 3 2 5 Valgfri uddannelseselement 10 5 15 Valgfri uddannelseselement 3.1 2,5 2,5 Valgfri uddannelseselement 3.2 2,5 2,5 Valgfri uddannelseselement 3.3 5 5 Valgfri uddannelseselement 4 5 5 Praktik 15 15 Afsluttende eksamensprojekt 10 10 Samlet 30 30 30 30 120 19

11. Temaet/projekter 11.1 Temaet i 1. semester er bygningsinstallationer og bygningsautomatik. Målsætning Målet med projekterne i 1. semester er, at den studerende får mulighed for at arbejde med et tværfagligt, sammenhængende projekteringsforløb i byggeri med en eller flere etager i overensstemmelse med gældende normer og regler. Der skal opnås indsigt og øvelse i Planlægning, projektering, udførelse, drift, eftersyn og vedligeholdelse af elektriske bygningsinstallationer, samt planlægning, projektering og udførelse af bygningsautomatik med teknologier indenfor Intelligente Bygnings Installationer (IBI). Den studerende skal kunne vurdere installationsmulighederne og vælge relevante løsninger for de forskellige installationer under hensyn til komfort og energiforbrug. Hovedindhold Arbejdsform - Installationsprojekt, der indeholder relevant dokumentation. - Mødereferater eller anden dokumentation af samtaler/aftaler. - Beskrive de tekniske muligheder og vurdere de mest hensigtsmæssige installationer. - Analysere de forskellige typer af installationsmuligheder. - Projektplanlægning og styring. - Kvalitetssikring i forhold til myndighedskrav. Projektarbejderne udføres efter given bygningstegning. Arbejdet udføres som gruppearbejde. Der udføres et projekt 1a i første halvdel af semesteret med udgangspunkt i en enfamiliebolig. Herudover udføres et projekt 1b i anden halvdel af 1. semester med udgangspunkt i et etagehus og/eller tæt lav beboelse. Under projektarbejderne vil der være tilknyttet underviser som vejledere i de relevante fagområder. Evaluering Projekt 1a og 1b evalueres som mundtligt projektforsvar ved deltagelse af aktuelle undervisere/vejledere. Vægtning I bedømmelsen af projekterne vægtes den studerendes forståelse af Installations-tekniske basiselementer, indblik i Virksomhedsrelaterede samt håndtering af de Teknologiske elementer. 20

11.2 Temaet i 2. semester er industrielle og tekniske installationer. Målsætning Målet med projekterne i 2. semester er, at den studerende får mulighed for at arbejde med et tværfagligt, sammenhængende projekteringsforløb i erhvervsbyggeri i overensstemmelse med gældende normer og regler. Der skal opnås indsigt og øvelse i planlægning, projektering, udførelse, drift, eftersyn og vedligeholdelse af elektriske bygningsinstallationer, samt planlægning, projektering og udførelse af bygningsautomatik med teknologier indenfor Intelligente Bygnings Installationer (IBI) og Building Management Systems (BMS). Desuden skal der opnås forståelse for anvendt automatik og elektriske installationer på mindre maskiner og anlæg. Den studerende skal kunne vurdere installationsmulighederne og vælge relevante løsninger for de forskellige installationer under hensyn til komfort og energiforbrug samt økonomiske parametre. Hovedindhold Arbejdsform - Installationsprojekt, der indeholder relevant dokumentation. - Mødereferater eller anden dokumentation af samtaler/aftaler. - Beskrive de tekniske muligheder og vurdere de mest hensigtsmæssige installationer. - Projektplanlægning og styring. - Kvalitetssikring i forhold til myndighedskrav. - Udarbejde økonomisk kalkulation for udvalgte dele af projektet. - Økonomiske konsekvenser for egen virksomhed. Projektarbejderne udføres efter given bygningstegning. Arbejdet udføres som gruppearbejde. Der udføres et projekt 2a i første halvdel af semesteret med udgangspunkt i erhvervs- eller institutions-byggeri. Herudover udføres et projekt 2b i anden halvdel af 2. semester ligeledes med udgangspunkt i erhvervs- eller institutions-byggeri. Under projektarbejderne vil der være tilknyttet underviser som vejledere i de relevante fagområder. Evaluering Projekt 2a evalueres som mundtligt projektforsvar ved deltagelse af aktuelle undervisere/vejledere. Projekt 2b afvikles som 1. årsprøve ved mundtligt projektforsvar ved deltagelse af ekstern censor og interne eksaminatorer. Vægtning I bedømmelsen af projekterne vægtes den studerendes forståelse af Installations-tekniske basiselementer, indblik i Virksomhedsrelaterede samt håndtering af de Teknologiske elementer. 21

11.3 Temaet i 3. semester er energiforsyning og installationsoptimering. Målsætning Målet med projektet i forsynings- og produktionsanlæg i 3. semester er, at den studerende får mulighed for at arbejde med et tværfagligt, sammenhængende projekteringsforløb i en produktionsvirksomhed i overensstemmelse med gældende normer og regler. Der skal opnås indsigt og øvelse i planlægning, projektering, udførelse, drift, eftersyn og vedligeholdelse af elektriske bygnings- og maskininstallationer. Desuden skal der opnås forståelse for anvendt dokumentation i forbindelse med automatik og maskiner. Den studerende skal kunne vurdere mulighederne for de forskellige løsninger under hensyn til energiforbrug og økonomiske parametre. Målet med projektet forretningsplan/forretningsudviklingen i 3. semester er, at den studerende får indsigt i virksomhedsrelaterede forhold ved opstart af egen virksomhed, overtagelse af eksisterende virksomhed, ved at indgå partnerskab, udvikling af nyt forretningsområde eller andre relevante virksomhedsrelaterede forhold. Valgfag Der vælges emner som beskrevet i bilag. Hovedindhold Arbejdsform - Projekter, der indeholder relevant dokumentation. - Mødereferater eller anden dokumentation af samtaler/aftaler. - Beskrive de tekniske muligheder og vurdere de mest hensigtsmæssige løsninger. - Beskrive de forretningsmæssige muligheder og vurdere løsningerne. - Udarbejde økonomisk grundlag for forretningsplan/forretningsudvikling. Projektet er efter eget valg. Arbejdet udføres som gruppearbejde. Der udføres et projekt 3a i første halvdel af semesteret med udgangspunkt i en produktionsvirksomhed. Herudover udføres et projekt 3b i sidste halvdel af 3. semester som en forretningsplan/forretningsudvikling. Under projektarbejderne vil der være tilknyttet underviser som vejledere i de relevante fagområder. Evaluering Projekt 3a og 3b evalueres som mundtligt projektforsvar ved deltagelse af aktuelle undervisere/vejledere. Vægtning I bedømmelsen af projekterne vægtes den studerendes forståelse af Installations-tekniske basiselementer, Virksomhedsrelaterede samt håndtering af de Teknologiske elementer. 22

11.4 Temaet i 4. semester er professionen til El-installatør. Målsætning Målet med semestret er, at den studerende får mulighed for at arbejde videre med de teknologiske og virksomhedsrelaterede elementer efter eget valg. Semestret omfatter praktikforløb og et afslutningsprojekt. Valgfag Der vælges emner som beskrevet i bilag. Praktikken Praktikkens omfang og forløb fremgår af kapitel 13. Afslutningsprojekt I afslutningsprojektet skal de studerende bevise, at de kan benytte den viden, færdigheder og kompetencer, som er erhvervet i løbet af studiet. Projektet skal tage udgangspunkt i centrale problemstillinger fra uddannelsens mangeartede elementer samt den studerendes valgfri uddannelseselementer. Afslutningsprojektet udføres individuelt eller i gruppe. Evaluering Afslutningsprojektet afvikles som mundtligt projektforsvar ved deltagelse af ekstern censor og intern/ekstern eksaminator. Vægtning I bedømmelsen af projekterne vægtes den studerendes forståelse af Installations-tekniske basiselementer, Virksomhedsrelaterede samt håndtering af de Teknologiske elementer. 23

12. Beskrivelse af valgfri uddannelseselementer 12.1 Valgfri uddannelseselement inden for El: 15 ECTS-point Valg af det valgfrie uddannelseselement Autorisation stærkstrøm er en betingelse for senere at kunne søge autorisation. Eksempler på valgfrie uddannelseselementer: a) Autorisation stærkstrøm. 5 ECTS-point. b) Ventilations- og varmeanlæg. 2,5 ECTS-point. c) LON, intelligente installationssystemer. 2,5 ECTS-point. d) KNX, intelligent installationssystem. 2,5 ECTS-point. e) Alternativ energi/energibesparende foranstaltninger. 2,5 ECTS-point. f) Klima & miljø. 2,5 ECTS-point. g) Konstruktion af tavler. 2,5 ECTS-point. h) Arbejdsledelse, kalkulation og projektledelse. 2,5 ECTS-point. i) Maskinanlæg. 2,5 ECTS-point. j) Touch paneler og industrielt netværk. 2,5 ECTS-point. k) Andet PLC system. 2,5 ECTS-point. l) Styringsteknik, programmering af PLC systemer. 2,5 ECTS-point. m) Reguleringsteknik, P, PI og PID regulatorer. 2,5 ECTS-point. n) Reguleringsteknik, drift og optimering af P, PI og PID regulatorer. 2,5 ECTS-point. o) SCADA systemer. 2,5 ECTS-point. p) Bygnings- og installationstegninger i Autocad. 2,5 ECTS-point. q) Innovation. 2,5 ECTS-point. r) Organisation og ledelse. 2,5 ECTS-point. I bilag ses eksempel på et valgfri uddannelseselement. Øvrige beskrivelser af indhold i valgfrie uddannelseselementer udleveres i forbindelse med valg her af. 24

13. Regler for praktikkens gennemførelse. Der indgås en skriftelig aftale mellem virksomheden, institutionen og den studerende, der beskriver praktikkens tidsmæssige placering og fastsætter mål for den studerendes læringsudbytte af praktikperioden. Dette er efterfølgende retningsgivende for tilrettelæggelse af den studerendes arbejde i praktikperioden. Praktikken er at sidestille med et fuldtidsjob med de krav til arbejdstid, indsats, engagement og fleksibilitet, som den færdiguddannede installatør må forventes at møde i sit første job. Under praktikken er den studerende tilknyttet en praktikvejleder fra uddannelsen og en kontaktperson/vejleder fra virksomheden. Det er den studerendes eget ansvar, at finde en praktikplads. Praktikperioden skal være godkendt for at færdiggører uddannelsen som Installtør-EL (AK). Praktikenperioden udgør 15 ECTS-point og gennemføres på 10 effektive arbejdsuger. Yderligere oplysninger om praktik og praktikaftale udleveres i forbindelse med opstart af praktikperioden. 13.1 Løn. Virksomheden skal ikke udbetale løn til den studerende. 13.2 Evaluering. Den studerende skal udarbejde et skrifteligt produkt over praktikopholdet, som skal forvises til kontaktpersonen i virksomheden, og er eksaminationsgrundlaget for praktikprøven. Prøven er en intern prøve, der fortages af praktikvejlederen fra uddannelses institutionen i samråd med virksomhedens kontaktperson og der gives karakteren Bestået/ikke bestået. 13.3 Forsikring. Under praktikopholdet skal virksomheden forsikre den studerende på samme måde som virksomhedens øvrige ansatte. 14. Kvalitetssikring Kvalitetsbekendtgørelsen er gældende for UCN. Et værktøj til udvikling og sikring af uddannelsen er UCN s evalueringspraksis. Herunder skal UCN sikre, at interessenter inddrages. Studerende. Igennem De Studerendes Råd har de studerende indflydelse på uddannelsen og inddrages i evalueringspraksis på UCN. Den enkelte studerende kan have indflydelse på uddannelsen gennem spørgeskemaer, høringer mv. Aftagere. Det lokale uddannelsesudvalg som skal have indflydelse på uddannelsen og inddrages i evalueringspraksis på UCN. Det lokale uddannelsesudvalg høres ved indførelse af studieordningen. Censorer høres ved indberetninger og lignende i relation til studieordningen. 25

Vigtige kvalitetsparametre: - Efterspørgsel efter uddannelsen og de uddannede. - UCN s faciliteter. - Undervisere- og ledelseskvalifikationer. - Tilbud om studie- og erhvervsvejledning. - UCN s erfaringsnetværk med andre uddannelsesinstitutioner og uddannelser. UCN s selvevalueringsprocedure skal som minimum belyse: - Undervisningsmetoder og indhold. - Behovsudviklingen i erhvervslivet. - Ajourføring af lærernes kvalifikationer. - At indberetninger og eksterne evalueringer inddrages. UCN skal ud fra selvevalueringen udarbejde en opfølgningsplan som skal dokumentere ændringsbehov, løsningsforslag og operationelle kvalitetsmål. 15. Uddannelsesudvalg Uddannelsesudvalget vil blive sammensat af personer/brancheorganisationer med særlig interesse for uddannelsen. De studerende vil også have en repræsentant i dette udvalg. 16. Øvrige forhold 16.1 Adgangskrav, tilmelding, optagelse, orlov For at blive optaget på installatør - El uddannelsen skal man have en El-faglig baggrund. 16.2 Optagelse Alle studerende optages og indskrives på studiet i Aalborg på University College Nordjylland, Teknologi & Business. Alle studerende som opfylder adgangskravene optages på studiet. Tvivlsspørgsmål omkring optagelsesberettigelse afgøres af UCN efter reglerne i adgangsbekendtgørelsen. Studievejlederen behandler alle spørgsmål omkring optagelse og vil normalt sørge for afklaring af eventuelle spørgsmål om optagelsen, ved en samtale med ansøgeren. 16.3 Orlov Det er muligt at tage orlov fra studiet. Dog skal man være opmærksom på at forløbet til installatør - El skal være afsluttet inden for 4 år fra studiestart. 26

17. Angivelse af prøver, der i øvrigt indgår i uddannelsen. Eksamen består af prøver og bedømmelse Formålet med eksamen er at bedømme om den studerendes kvalifikationer modsvarer de mål, der er opstillet i uddannelsesbekendtgørelsen. Eksamen giver grundlag for udstedelse af eksamensbevis. Dette forudsætter, at samtlige prøver er gennemført/bestået. Ved 4 semesters afsluttende projekt uploades projektet til den fælles vidensdatabase PURE UC- Viden, udover den almindelige digitale aflevering. Øvrige prøver på uddannelsen. De obligatoriske prøver er fastsat i den generelle del af studieordningen. Øvrige evalueringer og interne prøver og dertilhørende prøveformer er fastsat i semesterplanen. 17.1 Prøveformer ved eksamen På uddannelsen indgår der følgende prøveformer: Valgdel Evaluering og prøveform findes i beskrivelsen for det pågældende valgfrie uddannelseselement. Projekt/projektforsvar Projektet er en afgrænset del af undervisningsforløbet, som af UCN er særligt tilrettelagt inden for et eller flere emneområder, og som af UCN på forhånd er særligt udpeget for den studerende som bedømmelsesgrundlag ved eksamen. Projektforløbet tilrettelægges i samarbejde med UCN og kan gennemføres uden for UCN efter aftale med en virksomhed. UCN eller virksomheden stiller vejleder til rådighed for de studerende. Projekter dokumenteres som skriftlige afleverede rapporter. Rapporter kan indeholde dokumentation af praktiske opstillinger. Praktiske opstillinger kan være en del af projektet. Individuel prøve/gruppearbejde Prøven er individuel. Krav til individualisering ved gruppearbejde: I den gruppefremstillede opgave skal hver studerendes bidrag tydeligt angives/individualiseres. Opgaven kan bestå af individuelle dele og kollektive dele. Den individuelle del skal være et eller flere af opgavens delelementer, som den enkelte studerende er ansvarlig for med angivelse af navn. Elementerne deles ligeligt mellem gruppens studerende. Individualisering kan ske via ansvarsliste. 17.2 Bedømmelser m.v. Hvis censor og eksaminator ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver hver én karakter. Karakteren for prøven er et gennemsnit af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmeste lavere karakter. Hvor der anvendes bedømmelsen Bestået/ikke bestået eller Godkendt/ikke godkendt og der er uenighed om bedømmelsen, er censors bedømmelse afgørende. 27

Hvis der medvirker flere censorer eller flere eksaminatorer ved bedømmelsen, har de under ét censor- henholdsvis eksaminatorkompetencen. Inden for hver gruppe, henholdsvis censorgruppen og eksaminatorgruppen, fastsættes bedømmelsen i tilfælde af uenighed som gennemsnittet af de enkelte bedømmelser afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmeste lavere karakter. Eksamenssnyd En eksaminand skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse med sin underskrift bekræfte, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Brug af egne og andres arbejde - plagiat Eksamenssnyd ved plagiering omfatter tilfælde, hvor en skriftlig opgave helt eller delvist fremtræder som produceret af eksaminanden eller eksaminanderne selv, selv om opgaven 1. omfatter identisk eller næsten identisk gengivelse af andres formuleringer eller værker, uden at det gengivne er markeret med anførselstegn, kursivering, indrykning eller anden tydelig markering med angivelse af kilden, jf. institutionens krav til skriftlige arbejder 2. omfatter større passager med et ordvalg, der ligger så tæt på et andet værk eller lignendes formuleringer m.v., at man ved sammenligning kan se, at passagerne ikke kunne være skrevet uden anvendelse af det andet værk 3. omfatter brug af andres ord eller idéer, uden at disse andre er krediteret på behørig vis 4. genbruger tekst og/eller centrale idéer fra egne tidligere bedømte arbejder uden iagttagelse af bestemmelserne i punkt. 1 og 3. Disciplinære foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen Under en prøve En eksaminand, der utvivlsomt under en prøve uretmæssigt skaffer sig hjælp eller giver en anden eksaminand hjælp til besvarelse af en opgave, eller benytter ikke tilladte hjælpemidler og en eksaminand, der under en prøve udviser forstyrrende adfærd kan lederen af uddannelsen, eller den, som lederen af uddannelsen bemyndiger hertil, eller bedømmerne i enighed bortvise eksaminanden fra prøven, mens den stadig pågår. I så tilfælde vurderes berettigelsen heraf i forbindelse med den efterfølgende afgørelse. I mindre alvorlige tilfælde af forstyrrende adfærd gives først en advarsel. Formodning om eksamenssnyd, herunder plagiering under og efter prøven Hvis der under eller efter en prøve opstår formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget (plagiat), eller har anvendt eget tidligere bedømt arbejde eller dele heraf uden henvisning (plagiat) indberettes det til uddannelsen. 28

Processen ved afklaring af eksamenssnyd, herunder plagiering Udsættelse af prøven Vedrører indberetningen eksamenssnyd som plagiering i en skriftlig opgave, som er bedømmelsesgrundlag ved en senere mundtlig prøve udsætter lederen af uddannelsen prøven, hvis det ikke er muligt at afklare forholdet inden den fastsatte prøvedato. Indberetningens form og indhold Indberetningen skal ske uden unødig forsinkelse. Med indberetningen skal følge en skriftlig fremstilling af sagen, der omfatter oplysninger, der kan identificere de indberettede personer, samt en kort redegørelse og den foreliggende dokumentation for forholdet. Er der tale om gentagelsestilfælde for én eller flere af de indberettede personer, skal dette oplyses. Ved indberetning af plagiering skal de plagierede dele markeres med tydelig henvisning til de kilder, der er plagieret fra. Den plagierede tekst skal ligeledes markeres i kildeteksten. Inddragelse af eksaminanden - partshøring Lederen af uddannelsen afgør, om høringen af den studerende skal ske mundtligt, skriftligt eller en kombination heraf. Ved den mundtlige partshøring indkaldes eksaminanden til en samtale til nærmere belysning af sagsforholdet med henblik på at præsentere vedkommende for dokumentationen for formodningen af eksamenssnyd og for at høre den eksaminandens opfattelse. Eksaminanden har ret til at møde med en ledsager. Ved den skriftlige partshøring fremsendes dokumentationen for formodningen af eksamenssnyd med henblik på at anmode om den studerendes skriftlige opfattelse. Sanktioner overfor eksamenssnyd og forstyrrende adfærd under prøven Hvis lederen af uddannelsen efter belysning af sagsforholdet får bekræftet formodningen om eksamenssnyd, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, bortviser lederen af uddannelsen eksaminanden fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde gives først en advarsel. Under skærpende omstændigheder kan lederen af uddannelsen bortvise i kortere eller længere perioder. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelser kan medføre varig bortvisning. En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at eksaminanden har brugt et prøveforsøg. Eksaminanden kan ikke deltage i syge-/omprøve, men kan først deltage i prøven ved uddannelsens næstkommende ordinære udbud af prøven. Lederen af uddannelsen kan hvor der er tale om skærpende omstændigheder beslutte, at eksaminanden skal bortvises fra institutionen i en kortere eller længere periode. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelser kan medføre varig bortvisning. Den studerende kan ikke deltage i undervisning eller prøver i perioden, hvor bortvisningen gælder. 29