ITEK og DI's kølingsvejledning til serverrum



Relaterede dokumenter
DIN PARTNER PÅ ENERGIEFFEKTIVISERING

Forskningsnetkonference

Rambøll Informatik 1

Gode råd om elbesparelser i serverrum

Energirigtig datacenter-køling. InRack serverkøling. & Det Intelligente Køleanlæg. aircold.dk

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Energirigtig datacenter-køling. InRack serverkøling. & Det Intelligente Køleanlæg. aircold.dk

Få en CUBE lavet med frit farvevalg og efter mål

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Projektleder Anders Christiansen,

Notat. Sag Slots og Ejendomsstyrelsen Projektnr Projekt ENERGISCREENING hos Kirkeministeriet Dato

Du kan trygt parkere. Din ventilationsløsning hos Novenco September 2006 LAND PRODUCTS & SYSTEMS

Energieffektive serverrum. Jacob Ilsøe Elsparefondens Kunderådgivning Tlf:

LAD NATUREN KOMME INDENFOR

MARKEDSFØRENDE ERHVERVSVENTILATION MED VARMEGENVINDING. Nilan VPM Aktiv varmegenvinding og køling (luft/luft)

lindab ventilation Vi har udvalget, der forenkler valget

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel

Hvorfor vælge strålevarme som opvarmningsform? Reduceret termisk reaktionstid Varieret drift

Energibesparelser i ventilationsanlæg Teori og praksis v/carsten Tonn-Pedersen. KlimaKlar torsdag den 12. maj 2011

Indledende besøg. Poul Ib Pedersen

ELFORSK PSO-F&U 2007

Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg?

MicroVent Home System

Indretning af stinkskabslaboratorium. August 2016

Turbovex TX 250A Turbovex A/S

Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A

Vejledning om ventilation

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos AB Jensen Maskinfabrik A/S. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Princip beskrivelse. - mere end funktionel

Ventilationsanlæg. Hvad skal jeg vide, før jeg køber?

2.0.0 Illustrationer Indhold

AFSNIT 8: VARME, VENTILATION OG INDEKLIMA

Sådan rengøres skydebaner

Kompakt system til ventilation og opvarmning til energirenoverede enfamiliehuse og lavenergibyggeri. Luftvarmesystem med varmepumpe

Varmepumpe og køleaggregat i et

Kompakt system til ventilation og opvarmning til energirenoverede enfamiliehuse og lavenergibyggeri. Luftvarmesystem med varmepumpe

LAD NATUREN KOMME INDENFOR

Ventilation. Anlægstyper. Generelt. Kommune-erfa nr. 3, 4 & 5

Energirigtig boligventilation

Formål med ventilation

Ventilation på faste arbejdssteder

Værd at vide om brandslukning i edb-rum

NYHED Røddikvej Galten - Tlf:

2 Status for integrerede lavenergiløsninger til nye bygninger

Spaltearmaturer LD-13, LD-14

lindab vi forenkler byggeriet Premum & Premax Fleksibilitet, når behovet er der...

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

ACTIVENT dysearmatur. Produktfakta. Standard dyse inddelinger: Produkt kode eksempel: Opad. Til siderne 1) Nedad. Cirkulært

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

Søren Østergaard Jensen, Nadeem Niwaz og Jan Viegand. Repræsentanter fra Forbrugerstyrelsen: Fra IT-afdelingen: Mladen Cipek og Bjarne Fischer

Håndbog til kælderen. Privat. Vælg den passende SolarVenti kælderløsning

Vejledning: ventilationsanlæg på indendørs skydebaner

Vejledning om varmeforsyning

Gør det selv ventilation

LAD NATUREN KOMME INDENFOR

SVØMMEBADSAFFUGTERE FOR KOMFORT OG WELLNESS

SVØMMEBADSAFFUGTERE FOR KOMFORT OG WELLNESS

Med 360 graders spredning kan indeklimaet rigtigt folde sig ud

Varmeanlæg 1.1 Luftcirkulation: Huset er opvarmet af varm luft, der cirkulerer gennem værelserne, som skematisk vist på fig. 1. Den varme luft blæses

HVAC i Thyholm Huset & Trends fra udlandet

Energirigtig boligventilation

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1

NORDIC INVERTER PRODUKTFAKTA LUFT/LUFT MODEL 12 FR-N

H. JESSEN JÜRGENSEN A/S

Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A

Elforbrug i serverrum

Anvendelse: Private swimming pools Terapibade Spabade Omklædningsrum EGENSKABER

Velkommen til UCN Bygningskonstruktør. Meinhardt Thorlund Haahr Adjunkt Ventilation i Etageboliger

Nilan VPL MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING. ...høj ydelse til den private bolig

Vejledning. Lexmark Optra K Indhold: Arbejdsmiljømæssig korrekt placering af Lexmark printer:

Arbejdsmiljømæssig korrekt placering af Hewlett Packard printer:

Fleksibel strålevarme til fysik og madkundskab

ventilationsanlæg hos Lindø Industripark A/S

PRODUKTDATA VARMEFLADER BY NILAN. Tilbehør. Bolig

kv AC Station. Kontrolanlæg Stationskontrol. Generelt. ETS Rev. 0. teknisk standard

Tekniske og praktiske opmærksomhedspunkter ved installation af decentrale ventilationsanlæg Ole Valentin Ingeniør Udviklingsafdelingen

25,2 o C (baag rack mellem rack og loft) rack. 23,3 o C (ca. 1,2 m højde) rumhøjde 1,95 m. 5 m

LAD NATUREN KOMME INDENFOR

IT-chef Erik Kristensen og tekniker Bent Bøgelund Hansen

Energieffektivisering af ventilations- og udsugningsanlæg. Erfaringer og best practices fra dansk erhvervsliv

Titel Beskrivelse dato. måned år

Energieffektivt datacenter i Statens It. Et samarbejde mellem Digitaliseringsstyrelsen og Statens It

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1

Transkript:

ITEK og DI's kølingsvejledning til serverrum 1

Udgivet af: ITEK og DI Redaktion: Henning Mortensen ISBN: 87-7353-7353-712-8 0.4.08 2

Forord Varme i serverrum er blevet et stigende problem i mange virksomheder og institutioner hvilket skyldes, at de kraftige servere bliver mindre og mindre og pakkes tæt i rackskabe. Det stiller i dag ekstremt store krav til at fjerne den varme luft fra serverne alene for at opretholde den daglige it-drift. Vi vil i denne vejledning forklare nogle principper der bør følges og give en række gode råd, uden at komme med specifikke produkt løsninger, men blot følge Best Practice. Vejledningen er fokuseret på større serverrum med stor varmebelastning, men principper og regler er de samme og gælder derfor også for mindre løsninger. De fleste servere er anbragt i rack skabe, og samtidig har udviklingen gjort, at serverne bliver mindre og mindre, og teknikken har også bevirket, at det er sikkert nok at køre forskellige applikationer på samme server. Men da den enkelte server skal præstere mere, skal den være mere kraftfuld og hurtigere og det giver en højere varmeafgivelse. Når man samtidig af pladshensyn i serverrummet pakker rack skabene mest muligt, giver det en voldsom høj varmebelastning i det enkelte rack. Man kan have en varmebelastning på helt op til 24 kw i et enkelt rack. Hvorfor køling af serverrum? De fleste virksomheder og institutioner er dybt afhængige af, at alle elektroniske systemer altid er i fuld drift, og det bliver ikke mindre i fremtiden. Det er derfor af den største betydning, at der skabes de bedste rammer både hvad angår temperatur og luftfugtighed for hardwaren, for at opnå optimal drift og mindst mulig risiko for nedbrud. Middellevetiden for hardware er ligeledes meget afhængig af, at temperaturen så vidt muligt holdes konstant, om temperaturen er 20 eller 22 o C er ikke så vigtigt, blot temperaturen er konstant. Det optimale område ligger mellem 18 og 25 o C, med en relativ luftfugtighed mellem 22 og 60%. Kølings principper i et serverrum. Der findes flere forskellige muligheder for køling af serverrum, som her kort skal beskrives med fordele og ulemper. Der findes to hovedprincipper for køling af serverrum. Det mest udbredte er indirekte køling, hvor man nedkøler en væske, der føres til et aggregat i serverrummet, der så her nedkøler luften til serverne. Det andet princip er direkte køling med udeluft, hvor man igennem et køleaggregat blæser udeluft direkte ind i serverrummet. Begge principper har fordele og ulemper, men for begge principper gælder, at det største problem for køleeffektiviteten i serverrummet, er at flytte den kolde luft hen, hvor der er behov for den, og ikke køle hele rummet. Direkte køling med udeluft, er den løsning der bruger mindst energi, men sikkerhedsmæssigt kan det være et problem at føre udeluft direkte ind i serverrummet, da man kan få tilført bl.a. røg ind i rummet, der kan starte slukningen. Selvfølgelig kan man filtrere luften, men ikke effektivt nok, og en kraftig filtrering kræver mere energi. Ved direkte køling er det også vanskeligere at holde en konstant luftfugtighed. Frikøling, hvor man udnytter den i perioder kolde udeluft, kan udnyttes med begge principper. Rumkøling med splitklimaanlæg Et splitklimaanlæg består af en udendørsenhed og en (eller flere) indendørsenheder, som køler luften indenfor. 3

Køling med et lofthængte splitklimaanlæg hvor kold luft blæses hen langs loftet, er en løsning man stadig ser i mindre og mellemstore serverrum. Fordelen ved rumkøling med et splitklimaanlæg er, at det er en økonomisk overkommelig løsning anlægsmæssig og ikke særlig pladskrævende. Til gengæld er der en dårlig virkningsgrad, da hele rummet skal nedkøles med følgende begrænset temperaturregulering og stor affugtning. Løsningen er da også kun egnet til varmebelastninger op til omkring 6-8 kw. Lofthængt splitklimaanlæg Køling under installationsgulv Den optimale løsning er, hvor en Downflow køleunit blæser kold luft under et hævet installationsgulv, et princip vi kommer meget mere ind på i kommende afsnit. Fordelen er at kulden føres direkte op hvor behovet er, og med en bedre regulering. Luften blæses op igennem riste foran rackskabene, hvilket giver den bedste effektivitet, og kan derfor også anvendes ved rackskabe med stor varmebelastning. Det giver samtidig et behageligere klima i rummet, det er dog mere pladskrævende og er lidt dyrere at etablere blandt andet på grund af omkostningerne til et hævet gulv, der dog også giver andre fordele i form af plads til kabling. Køling under installationsgulv Fortrængningskøling langs gulv Kan der ikke etableres installationsgulv, på grund af f.eks. lav rumhøjde, kan man opnå en næsten tilsvarende effektivitet med fortrængningskøling langs gulvet eventuelt suppleret med luftkanaler langs rack skabene. 4

Ved fortrængningskøling virker den kolde luft som et stempel. Den kolde luft indblæses langs gulvet med en temperatur der er lavere end rumtemperaturen. Indblæsningsluften vil presse den varme luft opad hvor den gradvist vil blive udsuget og nedkølet. Fortrængningskøling langs gulv AHSRAE anbefalinger AHSRAE er en stor, amerikansk faglig forskningsinstitution, der er verdens ledende indenfor forskning om køling og ventilation ikke kun til serverrum, men også i bygninger i det hele taget. AHSRAE har derfor også forsket i den mest effektive måde på hvordan man laver køling i serverrum. AHSRAE s anbefalinger til køling af serverrum er med Downflow køleunits, der blæser kold luft under et hævet installationsgulv og fører den kolde luft op foran rack skabene igennem perforerede gulvplader, med en opdeling i kolde- og varme gange. På grund af de relativt store luftmængder, der skal blæses op, kræver det relativt brede gange. Vi anbefaler derfor i stedet at blæse luften op igennem regulerbare riste, der giver en bedre mulighed for både at styre luftmængde og retning, så luften blæses op og ind mod rack skabene i stedet for blot op foran skabene. Der findes også køleanlæg til serverrum, hvor den kolde luft blæses ud i toppen. Det er selvfølgelig af indlysende grunde en dårlig løsning, da den kolde luft skal bevæges ned igennem den opvarmede luft, hvor ved der vil ske en kraftig opblanding, så køleluftens temperatur bliver for høj, inden den når ned til bunden af rack skabene og hermed opnår man en dårlig køleeffektivitet. Indretning af serverrum Det er ikke ligegyldigt hvordan rack skabene opstilles i et serverrum, hvis man vil opnå en effektiv køling af de sårbare og vitale it-systemer. Som vi allerede har været inde på i forbindelse med ASHRAE s anbefalinger, er det vigtigt, at rækkerne af rack skabe opstilles, så den kolde luft blæses op foran rackene, (de fleste servere på markedet har luftindsugning foran) og den varme- og kolde luft holdes adskilt i varme og kolde gange. Det kan i kritiske tilfælde være nødvendigt at føre den varme luft tilbage til køleanlægget over et let nedhængt loft, eller andre foranstaltninger for at undgå en opblanding af den varme- og kolde luft. Det er ligeledes vigtigt, at man ikke placerer de rack skabe med den største varmebelastning i en samlet gruppe, så de varmer hinanden op, men fordeler dem i rækkerne og desuden placerer dem så tæt på køleenheden som muligt. Det kan være en idé at stille de varme rack skabe op lidt adskilt fra 5

de øvrige skabe, men man skal så foretage en afdækning, så der ikke er direkte forbindelse mellem den varme- og kolde gang. Ligeledes skal man undgå uønskede huller i installationsgulvet, så der blæses kold luft op i den varme gang eller der suges varm luft ned under gulvet. Det kan også være huller til kabling, hvor det kan være nødvendigt at tætte omkring, for at kunne styre luften. Det kan også være nødvendigt at afdække tomme pladser i rack et, så der ikke er hul mellem den varmeog den kolde gang. Hvis der er problemer med at opnå en tilstrækkelig køling af rack ene, kan det være fristende, at forøge lufthastigheden. Men en større lufthastighed kan få den modsatte effekt. Hvis lufthastigheden bliver for stor under den første rist nærmest køleanlægget, kan der ske det, at luften ikke blæser op af risten, men giver den modsatte effekt, så der opstår en sugeeffekt og varm luft suges ned under gulvet og blandes med den kold luft. Man skal derfor være opmærksom på ikke at have en rist for tæt på køleanlægget. Det er meget vigtigt også i rackskabene at holde orden i kabler og ledninger. Man skal være påpasselig med ikke at have for store mængder af kabler og ledninger hængene bag serverne, så det hindrer en fri gennemstrømning af luft i skabene. En jævn gennemstrømning af luft igennem skabene er nødvendig for at opnå den tilstrækkelige køling af udstyret. Det er meget vigtigt, for at opnå en høj effektivitet, at det er muligt at styre og regulere luftstrømmene. Energibesparelse Det er muligt at opnå selv store energibesparelser ved at vælge den rigtige løsning når man anskaffer køleanlæg til serverrummet. Som vi tidligere har været inde på, er det muligt at køle mere eller mindre direkte med udeluft, der findes forskellige muligheder på markedet, men der er mange faktorer at tage hensyn til både af sikkerhedsmæssig art, men også energimæssigt. Det skal bero på en meget nøje risikovurdering om man anvender udeluft til køling i serverrum. Der er risiko for at få tilført røg og andre urenheder til de sårbare servere, og i værste fald få udløst slukningsanlægget, der er en forholdsvis kostbar affære. Som vi også har været inde på, er det nødvendig for både den daglige drift og for servernes livslængde, at både temperatur og luftfugtighed holdes konstant, og enhver regulering koster energi. Det der også er energikrævende for køling i serverrum, er at flytte luften, derfor skal man begrænse filtrering, samt sikre sig at eventuelle luftkanaler er så store som muligt, en køling direkte under et installationsgulv, der kan betragtes som en meget stor kanal, er derfor den bedste løsning. Ved indirekte køling hvor man anvender en køle væske, er det væsken der flyttes over de længste afstande, hvilket kræver mindre energi end at flytte luft, og her kan man også anvende frikøling når udluften er under ca. 15 o C, og samtidig holde en konstant temperatur i serverrummet. Det kan også betale sig at anvende spareventilatorer, der er specialudviklet til et begrænset energiforbrug og ikke blot anvende den billigst mulige ventilator. Konklusion Konklusionen er, at køling af serverrum er et specialområde, hvor der er meget at tage hensyn til, for at kunne opretholde en sikker drift af meget vitalt it-udstyr, og der er mange faldgrupper. Det må derfor anbefales, at det ikke overlades til en hvilken som helst kølevirksomhed, men en virksomhed der er specialist i køling af serverrum. Disse virksomheder har en meget høj specialviden på netop dette område, og er i mange tilfælde bedre funderet på dette specielle felt end mange rådgivende ingeniører, fordi de praktisk taget ikke beskæftiger sig med andet og ikke har gjort det i flere år. 6