Lægeerklæring til brug ved Justitsministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret Erklæringen udfyldes af lægen og skal udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes - f.eks. ved diagnoser. Lægen skal udfylde alle punkter fra A til G. Lægen må ikke udtale sig om, hvorvidt der bør meddeles dansk indfødsret. Patientoplysninger (navn, adresse, CPR-nr.). A: Sygehistorie Lægens eventuelle forudgående kendskab til patienten oplyses. Der redegøres for hvornår og hvorledes patientens symptomer er opstået og hvorledes symptomerne siden har udviklet sig. Der redegøres for, hvilken behandling der hidtil har været anvendt. Der medtages navnlig oplysninger, som vedrører den/de diagnose(r) og langvarige funktionsnedsættelse(r), som beskrives under punkt C og D.
CPR-nr. B: Objektiv undersøgelse Patientens aktuelle fysiske og psykiske helbredstilstand, funktionsniveau og eventuel igangværende behandling beskrives. Der medtages navnlig oplysninger, som vedrører den/de diagnose(r) og langvarige funktionsnedsættelse(r), som beskrives under punkt C og D. C: Diagnose ICD-10/ICPC-2-kode: Beskrivelse med latinsk og dansk betegnelse:
CPR-nr. D: Langvarig funktionsnedsættelse Har patienten som følge af den eller de diagnoser, der er anført under punkt C, en langvarig nedsættelse af funktionsevnen? Ja Nej Hvis ja beskrives på hvilken måde, de anførte diagnoser påvirker patientens funktionsevne: E: Sammenhæng med sprogindlæringsevner Der redegøres for hvorledes patientens helbredstilstand antages at påvirke sprogindlæringsevnerne. Der gives en vurdering af, om patienten må antages at kunne tilegne sig dansk på det krævede niveau. Dette indebærer, at patienten skal kunne læse enkle informerende og fortællende tekster om kendte hverdagsemner (f.eks. enkle artikler i gratisaviser), skrive enkle formelle og uformelle henvendelser og kunne føre samtaler i et enkelt sprog om personligt erfarede hverdagsemner.
CPR-nr. F: Prognose Det skal fremgå, om der er yderligere behandlingsmuligheder, og om sprogindlæringsevnen vil kunne bedres efter behandling. G: Patientens mulighed for at deltage i undervisning, prøver mv. Det angives, om den langvarige funktionsnedsættelse (langvarigt nedsatte funktionsevne) er af en sådan karakter, at patienten ikke har mulighed for at forsøge at deltage i danskundervisning eller forsøge at tage prøver i dansk og statsborgerskabsprøven. Lægens stilling, navn, adresse og CVR/SE-nummer Sted, dato og underskrift ID-nr. 03.20.11.02.
Vejledning til udfyldelse af erklæring vedrørende helbredsoplysninger til brug ved Justitsministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret (naturalisation) For at blive dansk statsborger skal man efter de gældende retningslinjer for naturalisation dokumentere danskkundskaber ved bevis for at have bestået danskuddannelsernes Prøve i Dansk 2 eller en af de prøver, der er angivet i bilag 3, som supplerer bestemmelsen i 24, stk. 1, jf. cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013 om naturalisation. Ansøgeren skal endvidere dokumentere at have bestået en statsborgerskabsprøve, der vægter aspekter af det hverdagsliv og det aktive politiske liv, som møder borgerne i et moderne samfund, jf. cirkulæreskrivelsens 24, stk. 2. Hvor ganske særlige forhold taler herfor, forelægges det Folketingets Indfødsretsudvalg, om der kan dispenseres fra betingelserne i 24, stk. 1 og 2. Forelæggelse vil ske, hvis ansøgeren lægeligt diagnosticeres med en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse og som følge heraf ikke er i stand til eller har rimelig udsigt til at kunne opfylde betingelserne i stk. 1 og 2. Det er herudover en forudsætning for forelæggelse, at ansøgeren afgiver oplysning på tro og love om deltagelse i Danskuddannelse 2 samt forsøg på at tage Prøve i Dansk 2 og statsborgerskabsprøven. Hvis ansøgeren ikke har deltaget i Danskuddannelse 2 og ikke har forsøgt at tage Prøve i Dansk 2 og statsborgerskabsprøven, vil forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg dog ske, hvis ansøgeren kan fremlægge dokumentation for, at en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse er årsagen til såvel den manglende deltagelse i danskundervisning som de manglende forsøg på at tage en prøve i dansk og statsborgerskabsprøven, jf. cirkulæreskrivelsens 24, stk. 3. De forhold, der er omtalt i stk. 3, 2. pkt., skal efter 24, stk. 4, være dokumenteret ved en erklæring fra en person med lægefaglig baggrund. Det skal fremgå af erklæringen, om behandlingsmulighederne er udtømte, om den pågældende er ude af stand til at bestå en prøve, som anført i stk. 1 og 2, og om den pågældende fremover vil blive i stand til at tilegne sig dansk på det krævede niveau. Herudover skal de forhold, der er omtalt i stk. 3, 4. pkt., være dokumenteret ved en udtalelse fra en person med lægefaglig baggrund. Bestemmelsen medfører, at en erklæring fra en psykolog ikke kan danne grundlag for en forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg. Bestemmelsen indebærer endvidere, at der stilles krav om dokumentation for den eller de diagnose(r) og langvarige funktionsnedsættelse(r), som den pågældende ansøger lider af. Der vil derfor altid skulle være foretaget en lægelig undersøgelse af ansøgeren, ligesom en egentlig diagnose skal fremgå af erklæringen. Note 4 til cirkulæreskrivelsens 24, stk. 3, har følgende ordlyd: FN s konvention om rettigheder for personer med handicap (Handicapkonventionen) indeholder i artikel 1 en definition af, hvilke personer der er omfattet af konventionens anvendelsesområde. Personer med handicap omfatter herefter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Note 5 til cirkulæreskrivelsens 24, stk. 3, har følgende ordlyd: Som eksempler på langvarige funktionsnedsættelser af fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel karakter kan nævnes mobilitetsproblemer, f.eks. problemer med ryg, arme og ben, kroniske eller fremadskridende sygdomme, f.eks. sklerose og hjerte-kar-sygdomme, psykiske lidelser, f.eks. depression, skizofreni, psykoser og kronisk PTSD, problemer med sanser og kommunikation, f.eks. afasi, samt udviklingshæmmede og hjerneskadede. Note 6 til cirkulæreskrivelsens 24, stk. 4, har følgende ordlyd: Som ved meddelelse af humanitær opholdstilladelse kan der ses bort fra en erklæring, hvis den pågældende person med lægefaglig baggrund på eget initiativ anmoder om, at der meddeles indfødsret, og har engageret sig personligt i sagen på en sådan måde, at der kan rejses tvivl om, hvorvidt erklæringen er udtryk for en uvildig bedømmelse af ansøgerens helbredstilstand. Den pågældende ansøger om indfødsret henvises i sådanne tilfælde til at fremkomme med en erklæring fra en anden person med lægefaglig baggrund.
Ved udarbejdelse af erklæringen skal den erklærende læge således alene udtale sig om lægefaglige spørgsmål og ikke, om den pågældende bør meddeles dansk statsborgerskab. De retlige konsekvenser af en konstateret helbredstilstand beror på Justitsministeriets og Folketingets Indfødsretsudvalgs vurdering. Udtalelser om ikke-lægefaglige forhold kan skabe tvivl om objektiviteten af erklæringens indhold, dvs. om erklæringen er udtryk for en uvildig bedømmelse af ansøgerens helbredstilstand. Note 7 til cirkulæreskrivelsens 24, stk. 4, har følgende ordlyd: Erklæringen kan med fordel udfærdiges på blanketten Lægeerklæring til brug ved Justitsministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret. Blanketten samt en vejledning til udfyldelse heraf kan af læger findes på Lægeforeningens hjemmeside, www.læger.dk, under attestnøglen.