11 miljøgodkendelse minkfarm

Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96 28 28 28 teknik@herning.dk www.herning.dk 11 miljøgodkendelse minkfarm Poul Erik Riis Rotvigvej 5 7490 Aulum Afgørelsesdato 3. december 2013 Sags nr.: 09.17.00-P19-53-13

Registreringsblad Titel: Overordnet lovgrundlag 11 miljøgodkendelse af minkfarm Dato for godkendelse: 3. december, 2013 CVR-nr 28688458 CHR nr 86646 Ejendomsnummer 901891 Matr. nr. (ejerlav) Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 2o Varhede By Avlum Adresse Rotvigvej 5 7490 Aulum Ansøgers navn og kontaktoplysninger Konsulent Tilsynsmyndighed Miljøsagsbehandler Kvalitetssikring Poul Erik Riis tjagvad-riis@post.tele.dk 29 61 10 53 Elna Mortensen Kopenhagen Rådgivning Agro Food Park 15 8200 Århus N Tlf. 72 13 28 06 Mobil 41 86 13 06 E-mail emo@kopenhagenfur.com Herning Kommune Rådhuset Torvet 7400 Herning Peter Refsgaard Niels O. Jensen Copyright Kortmateriale er gengivet af Herning Kommune med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen. Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen 651-600/2000 Luftfotos Danmarks Digitale Ortofoto - er gengivet af Herning Kommune med tilladelse fra Cowi. DDO, Copyright COWI. Miljø og Klima, Landbrugsteam 2

Indholdsfortegnelse REGISTRERINGSBLAD...2 KLAGEVEJLEDNING OG OFFENTLIGGØRELSE...5 INTERESSENTLISTE FOR HØRINGSPERIODE OG OFFENTLIGGØRELSE...6 VILKÅR FOR MINKFARMEN PÅ ROTVIGVEJ 5...8 DRIFT OG INDRETNING...8 ÅRSPRODUKTION...8 AMMONIAKREDUCERENDE TILTAG I MINKHALLER...8 AMMONIAKREDUCERENDE TILTAG OMKRING FODER...9 AMMONIAKREDUCERENDE TILTAG VED GØDNINGSOPBEVARING...9 GYLLEHÅNDTERING...9 VASKEPLADS OG AFLEDNING AF VASKEVAND...10 UHELD OG DRIFTSFORSTYRRELSER...10 TANKNING AF DIESEL- OG FYRINGSOLIE...10 SKADEDYR...10 LUGT...10 STØJ...11 UDARBEJDELSE AF HANDLEPLANER VED UFORUDSETE GENER...11 UDBRINGNINGSAREALER...11 EGENKONTROLVILKÅR...12 HERNING KOMMUNES SAMLEDE VURDERING...14 KOMMENTARER VED HØRING TIL UDVIDELSEN...14 UDTALELSE FRA ANDRE MYNDIGHEDER...17 AFTALEAREALER...17 VURDERINGSGRUNDLAG...17 NABOFORHOLD...20 OPBEVARING AF FODER...23 RESSOURCEFORBRUG...24 AFFALD...24 FARLIGT AFFALD, SPILDOLIE OG KEMIKALIER...24 PÅVIRKNING AF JORD...26 PÅVIRKNING AF GRUNDVAND...27 PÅVIRKNING AF OVERFLADEVAND...28 PÅVIRKNING AF NATURA 2000-VANDOMRÅDER...29 NITRATPÅVIRKNING AF NISSUM FJORD...30 FOSFORPÅVIRKNINGEN AF NISSUM FJORD...36 PÅVIRKNING AF NATUR...38 PÅVIRKNING AF BILAG IV-ARTER, RØDLISTEARTER, ANSVARSARTER MV....39 PÅVIRKNING AF KULTURMILJØ...40 BAT MANAGEMENT...42 BAT AMMONIAKEMISSION VED FODRINGSSTRATEGIER OG STALDSYSTEMER...44 BAT FORBRUG AF VAND OG ENERGI...46 BAT OPBEVARING AF HUSDYRGØDNING...48 BAT UDBRINGNING AF HUSDYRGØDNING...48 BAT SAMLET VURDERING...49 Miljø og Klima, Landbrugsteam 3

Indledning Der ansøges om en udvidelse af dyreholdet fra 2.595 tæver (76,3 DE) til 4.000 tæver (117,6 DE). Herudover ønsker ansøger at opføre 15 stk. 2-rækkede minkhaller nordøst for de eksisterende haller, flytning af fodersilo samt opføresel af ny gyllebeholder i det åbne land, 2,3 km. nordøst for ejendommen. Gyllen sendes til afgasning ved biogasanlæg og returneret til ejendommen. Det ansøgte byggeri placeres i forlængelse af de eksisterende stalde og bliver derved en integreret del heraf. Udbringning af husdyrgødningen vil ske på egne arealer. Alle arealer er beliggende i Herning Kommune. Miljøgodkendelsen er udarbejdet af Herning Kommune. Meddelelse om miljøgodkendelse På grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger, meddeler Herning Kommune 11 miljøgodkendelse til minkfarmen, beliggende på Rotvigvej 5, 7490 Aulum. Det er Herning Kommunes vurdering, at udvidelsen, ikke vil medføre en væsentlig påvirkning på miljøet. Derfor er offentligheden ikke informeret tidligt i beslutningsprocessen ved offentlig annoncering. Ligeledes har naboer og andre berørte ikke 6 ugers høring jf. 55 stk. 4, men 3 ugers høring jf. 56. Miljøgodkendelsen gælder kun for det ansøgte. Der må ikke ske udvidelse eller ændring i dyreholdet, herunder minkhaller, vaskepladser, fodersiloer, gødningsopbevaringsanlæg, udbringningsarealer og lignende, før ændringen er anmeldt og godkendt af Herning Kommune. Minkfarmen skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også selvom disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne godkendelse. Der gøres endvidere opmærksom på, at en 11 miljøgodkendelse efter reglerne i Husdyrloven ikke fritager fra krav om tilladelse, godkendelse, dispensation m.v. efter anden lovgivning. Herunder kan det nævnes, at en eventuel byggetilladelse, nedrivningstilladelse, afledning af tagvand m.v. skal søges separat hos Herning Kommune. Godkendelsen skal, jf. 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug regelmæssigt og mindst hvert 10. år, tages op til revurdering. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages senest, når der er forløbet otte år. Det er planlagt at foretage den første revurdering i 2021. Sagens grundlag Følgende oplysninger er indgået i behandling af sagen: Ansøgning nr. 49.587, 29. april 2013 Opstartsmøde med ansøger, med besigtigelse af minkfarmen, gennemgang af ansøgningen Udtalelse fra Naturteam, Herning Kommune Supplerende oplysninger frem til november 2013 Lovgrundlag Ansøgningen er behandlet i henhold til reglerne i Husdyrloven 1 med tilhørende Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 2, Husdyrgødningsbekendtgørelsen 3, Pelsdyrbekendtgørelsen 4 med tilhørende Vejledning om Pelsdyrfarme 5 samt Miljøstyrelsens digitale husdyrvejledning 6. 1 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug nr. 1486 af 04/12 2009 med efterfølgende ændringer 2 Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug nr. 294 af 31/03/2009 med efterfølgende ændringer 3 Bekendtgørelse om husdyrbrug og erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. nr. 764 af 28/06 2012 4 Bekendtgørelse om pelsdyrfarme m.v. nr. 1428 af 13/12 2006 5 Vejledning om pelsdyrfarme. Den 25. marts 2004 6 http://www2.mst.dk/wiki/husdyrvejledning.default.aspx Miljø og Klima, Landbrugsteam 4

Ejendommen er omfattet af 11, da ejendommen udvides til mere end 75 DE, men under IPPC grænsen. Miljøgodkendelsen har været i høring fra 28.10 2013 til 18-11 2013. Klagevejledning og offentliggørelse Herning Kommune har givet miljøgodkendelse til udvidelse af minkfarmen på Rotvigvej 5, 7490 Aulum. Miljøgodkendelsen er givet i medfør af 11 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug nr. 1486 af 04/12 2009. Miljøgodkendelsen bliver offentliggjort på Herning Kommunes hjemmeside www.herning.dk 3. december 2013. Det er muligt at klage over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageberettigede er ansøger og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagen. Man kan klage inden fire uger efter afgørelsens annoncering, det vil sige senest den 2. januar 2014. Klagen skal rettes til Natur- og Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Dog skal klagen sendes skriftligt til Herning Kommune, Miljø og Klima, Rådhuset, Torvet, 7400 Herning eller på e-mail: landbrugsgruppen@herning.dk. Herefter videresendes klagen med tilhørende bilag til Natur- og Miljøklagenævnet. Herning Kommune skal have klagen senest den 2. januar 2014 indenfor rådhusets åbningstid. For at få behandlet en klage, koster det et gebyr på 500 kr., som skal betales til Natur- og Miljøklagenævnet. Se vejledning om klagegebyr og procedurer omkring dette på: http://www.nmkn.dk/vejledninger/klagegebyr/ En eventuel klage har opsættende virkning, medmindre Miljøklagenævnet bestemmer andet. Derfor kan miljøgodkendelsen ikke udnyttes før klagefristen er udløbet i henhold til Husdyrlovens 81, stk. 1. Det er fordi miljøgodkendelsen indeholder vilkår efter 27, stk. 1, nr. 3, og stk. 2 (vilkår vedrørende etablering af gyllebeholder udenfor bygningsfeltet), hvilket er i henhold til Husdyrlovens 81, stk. 3. Denne afgørelse kan også indbringes for domstolene, jf. Husdyrlovens 90. Det skal ske indenfor seks måneder efter offentliggørelsen. Med venlig hilsen Peter Refsgaard (Cand. Scient) Miljømedarbejder, Herning Kommune Miljø og Klima, Landbrugsteam Miljø og Klima, Landbrugsteam 5

Interessentliste for høringsperiode og offentliggørelse Nedenstående er orienteret om udkast til miljøgodkendelsen: Ansøger Poul Erik Riis Rotvigvej 5 7490 Aulum Kopenhagen Rådgivning, Agro Food Park 15, 8200 Århus N Elna Mortensen, 72 13 28 06, E-mail emo@kopenhagenfur.com Naboer og andre, som får udkastet til miljøgodkendelsen i høring Jens Kristian Knudsen Rotvigvej 4 7490 Aulum Michael Nørgaard Jeppesen Rotvigvej 6 7490 Aulum Bjarne Andersen Rotvigvej 2 7490 Aulum Finn Peder Østergaard Varhedevej 7 7490 Aulum Birgith og Bjarne Thomsen Rotvigvej 7 7490 Aulum Erik Kristensen Varhedevej 9 7490 Aulum Torben Søgaard Nielsen Tvisvej 1 7490 Aulum Lars Nielsen Varhedevej 2 7490 Aulum Gudrun Troelsen Varhedevej 1 7490 Aulum Bent Vagner Thomsen Vinkelvej 11 7490 Aulum Henning Gindeskov Nielson Varhedevej 5 7490 Aulum Jens Peder Elkjær Pedersen Lundgårdsparken 18 7490 Aulum Jørgen Thisgaard Olesen Rotvigvej 1 7490 Aulum Grethe Skov Christensen Varhedevej 8 7490 Aulum Heine Gylling Jensen Varhedevej 10 7490 Aulum Nedenstående er orienteret om meddelelse af miljøgodkendelsen: Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 84: Ansøger Poul Erik Riis Rotvigvej 5 7490 Aulum Naboer og andre, som får udkastet til miljøgodkendelsen i høring Bodil og Finn Østergaard Varhedevej 7 7490 Aulum Erik og Anne Mette Kristensen Varhedevej 9 7490 Aulum Lars og Annette Nielsen Varhedevej 2 7490 Aulum Henning Gindeskov Nielson Varhedevej 5 7490 Aulum Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Midtjylland, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg. E-mail: senord@sst.dk Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 85: Danmarks Fiskeriforening, H.C. Andersens Boulevard 37, 1553 Købehavn V. E-mail: mail@fiskeriforening.dk. Danmarks fiskeriforening, Nordensvej 3, Taulov, 7000 Fredericia. E-mail: mail@dkfisk.dk Ferskvandsfiskeriforeningen, Vormstrupvej 2, 7540 Haderup. E-mail: nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, 3, Postboks 2188, 1017 København K. E-mail: fbr@fbr.dk Miljø og Klima, Landbrugsteam 6

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14, 1, 1651 København V. E-mail: ae@aeraadet.dk Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 86 lokale foreninger: Danmarks Naturfredningsforening, Lokalafdeling Herning, E-mail: herning@dn.dk Dansk Ornitologisk Forening, Lokalafdeling Herning. E-mail: herning@dof.dk Danmarks Sportsfiskerforbund. Lokalafd. E-mail: lp@sportsfiskerforbundet.dk Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 87 landsdækkende foreninger: Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V. E-mail: natur@dof.dk Friluftsrådet, Scandiagade 12, 2450 København SV, Att.: Karsten Johansen. E-mail: lundthing@mail.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. E-mail: dn@dn.dk Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4 B, 2200 København N. E-mail: husdyr@ecocouncil.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, 7182 Bredsten. E-mail: lbt@sportsfiskerforbundet.dk og post@sportsfiskerforbundet.dk Aktive Fritidsfiskere i Danmark, Att.: Leif Søndergård, Søvejen 6, 7860 Spøttrup. Andre: Kopenhagen Rådgivning, Agro Food Park 15, 8200 Århus N, Elna Mortensen, 72 13 28 06, E-mail emo@kopenhagenfur.com Herning Museum, Museumsgade 32, 7400 Herning. E-mail: herningmuseum@herningmuseum.dk Miljø og Klima, Landbrugsteam 7

Vilkår for minkfarmen Rotvigvej 5 I vilkårsdelen fremgår de betingelser, hvorunder minkfarmen skal drives. Grundlaget for miljøgodkendelsen fremgår af ansøgningen og minkfarmen skal drives i overensstemmelse hermed. Der gøres opmærksom på, at eventuelle lovkrav fra andre love skal overholdes, selvom disse ikke er medtaget. Drift og indretning 1. Vilkårene i denne miljøgodkendelse skal, hvis andet ikke er anført, være opfyldt fra den dato, hvor godkendelsen træder i kraft. Den del af godkendelsen, som ikke er udnyttet inden to år efter at godkendelsen er meddelt, bortfalder. 2. Der skal til enhver tid være et eksemplar af miljøgodkendelsen på husdyrbruget. Den ansvarlige for driften og de øvrige ansatte skal være bekendt med relevante vilkår. 3. Ved ophør med husdyrproduktion, skal der udføres begrænsende foranstaltninger mod forurening: Alle anlæg skal tømmes og rengøres for husdyrgødning. Husdyrgødningen bortskaffes efter gældende regler. Restkemikalier, olieaffald, medicinaffald m.v. skal bortskaffes i henhold til affaldsregulativerne. Gyllebeholder i det åbne land skal fjernes, hvis den tages varigt ud af brug. 4. Der skal etableres beplantning omkring den nye gyllebeholder på matrikel 15l, Hovedlandet, Nr. Omme. Beplantningen skal i løbet af 4-5 år giver en vedvarende, effektiv afskærmning. Beplantningsbæltet skal bestå af min. 3 rækker, hjemmehørende træer/buske, og være anlagt senest et år efter opførelse. Som følge af vilkår 1 bortfalder den del af miljøgodkendelsen, som ikke er blevet udnyttet inden for 2 år. Med udnyttet menes, at det ansøgte bygge- og anlægsarbejde er iværksat. Det er en forudsætning for overholdelse af fristen, at den udnyttelse, der er påbegyndt inden fristens udløb, fortsættes og færdiggøres i et rimeligt tempo og normalt er afsluttet inden for et år efter fristens udløb. Et påbegyndt byggeri kan således ikke afbrydes i en længere periode og derefter genoptages. I så fald vil miljøgodkendelsen blive anset for bortfaldet. Hvis den meddelte miljøgodkendelse ikke har været udnyttet, helt eller delvist, i tre på hinanden følgende år (efter de 2 år er gået) betragtes det som kontinuitetsbrud. Så bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet de seneste tre år. Den ansvarlige for overholdelse af vilkårene er ejer af minkfarmen. Årsproduktion 5. Tilladt årsproduktion: 4000 minktæver (årsdyr), svarende til 117,65 DE Antallet af mink angiver den tilladelige produktionsstørrelse. De angivne dyreenheder er opgivet i henhold til den ved godkendelsestidspunktet gældende Husdyrgødningsbekendtgørelse 7. Farmen må ikke ændres til sommerfarm eller en farm med flere minktæver, hvor hvalpene er på sommerfarm uden godkendelse ved kommunen. Ammoniakreducerende tiltag i minkhaller 6. Alle eksisterende minkhaller skal være etableret med en gødningsrendebredde på 35 cm. 7 Bekendtgørelse om husdyrbrug og erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. nr. 764 af 28/06 2012 Miljø og Klima, Landbrugsteam 8

7. Alle nye minkhaller skal etableres med en gødningsrendebredde på 36 cm. 8. I alle minkhaller skal der, til opsamling af næringsstoffer i den urin, der afsættes uden for gødningsrenderne, altid være rigeligt, tilgængeligt halm ovenpå redekasserne (halm ad libitum). Der må ikke være foranstaltninger, ud over rådnettet, der hindrer dyrenes adgang til halmen. 9. I alle minkhaller skal gødningsrenderne tømmes mindst to gange om ugen. a. Der må højst forløbe 4 døgn mellem to tømninger. b. Der skal føres logbog med angivelse af datoer og tidspunkter for tømningerne. c. I perioder med længerevarende hård frost kan tømning undlades. Rendernes bredde opmåles som afstanden mellem toppunkterne på rendernes kant. Afstanden måles fra skillelinjen for, hvor gødningen falder ind eller ud af burene. Renderne placeres med cirka 5 cm udenfor burene. Der skal altid være rigeligt tilgængeligt halm ovenpå minkenes redekasser, således at de altid har mulighed for at opfylde deres behov for at trække halm ned i redekassen og buret. Der må ikke være halmbegrænsende foranstaltninger, der hindrer adgangen til halmen andet end trådnettet. Derved sikres, at der løbende falder tilstrækkeligt halm ned på grus/sandbunden. Det halm, som falder ned på sandbunden er tilstrækkelig til at opsamle næringsstoffer i den urin, der eventuelt afsættes udenfor gødningsrenderne. Fra hvalpefødsel kræves strøelsen dog ikke udlagt på redekassen, dels fordi hvalpene kræver hyppigt eftersyn, og dels fordi der i slutningen af perioden fodres på redekasselåget, så hvalpene kan nå foderet. I denne periode skal strøelse i stedet tilføres i samme mængde direkte i buret, under buret eller i redekassen. I takt med at avleren typisk i løbet af juli afslutter fodringen på redekasselåget, skal tilførsel af strøelse på redekassen genoptages. Ammoniakreducerende tiltag omkring foder 10. Proteinindholdet i minkfoderet må maksimalt være 31 % af OE i uge 30-47. En reduktion af mængden af protein i foderet vil formindske udskillelsen af næringsstoffer. Ammoniakfordampningen er derfor afhængig af, hvilket foder der anvendes i perioden fra uge 30 til uge 47 begge uger inklusiv. Ammoniakreducerende tiltag ved gødningsopbevaring 11. Foderrester, foderaffald og halm med gødningsrester skal opbevares tæt overdækket på en godkendt møddingsplads eller i gyllebeholderen. 12. Den nye gyllebeholder skal forsynes med fast overdækning i form af teltoverdækning med indvendigt skørt efter Teknologiblad Fast overdækning af gyllebeholder af 11.11.2010. Gyllebeholderen må ikke benyttes, før overdækningen er etableret. a. Åbning af teltdugen må kun ske i forbindelse med omrøring, tømning og udbringning af gylle. b. Skader på teltoverdækningen skal repareres inden for en uge efter skadens opståen. c. Såfremt en skade ikke kan repareres inden for en uge, skal der indgås aftale om reparation inden to hverdage efter skadens opståen. Herning Kommune straks underrettes herom. Gyllehåndtering 13. Håndtering af gylle skal foregå under opsyn. 14. Påfyldning af gyllevogne o.l. skal enten foregå på en plads med afløb til opsamlingsbeholder for flydende husdyrgødning eller med gyllevogne, som har påmonteret sugepumpe og tilbageløb, således at spild af husdyrgødning undgås. Miljø og Klima, Landbrugsteam 9

Det skal sikres, at der ved utilsigtet start ikke pumpes gylle udenfor tanken. Overpumpningen af gylle skal derfor foregå under opsyn. Vaskeplads og afledning af vaskevand 15. Al vask af maskiner og redskaber, herunder fodermaskiner, fodersiloer og hvalpenet, skal foregå på en støbt plads med fast bund, hvor bortledning af spildevandet sker til en opsamlings- eller gyllebeholder. Udbringning skal ske jf. Husdyrgødningsbekendtgørelsens regler for udbringning. Hvis der ikke forefindes vaskeplads med afløb til gyllebeholder på ejendommen skal vilkår om vask og afledning af vaskevand ske som foreskrevet under vilkår for bortledning af spildevand for vask af maskiner og redskaber. Rengøring af sprøjteudstyr samt påfyldning af sprøjtemiddel til marksprøjte skal foregå på en fast plads med tæt bund og afløb til opsamlingsbeholder/gyllebeholder eller på godkendt udbringningsareal. Uheld og driftsforstyrrelser 16. Beredskabsplanen skal være let tilgængelig og synlig for de ansatte og øvrige, der færdes på ejendommen. Den skal findes i et sprog, der forstås af de ansatte. Beredskabsplanens indhold skal udleveres til evt. indsatsleder/miljømyndighed i forbindelse med uheld, forureninger, brand, ol. Tankning af diesel- og fyringsolie 17. Tankning af dieselsolie skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund. Tankningen skal ske under opsyn. Herning Kommune har stillet vilkår om, at tankningsområdet for brændstof skal være udformet sådan, at der ikke kan ske afløb til og forurening af jord, kloak, overfladevand eller grundvand. Vilkåret er stillet, da der er stor risiko for spild på jorden, der hvor traktorer og andre motoriserede landbrugsmaskiner påfyldes med brændstof. Skadedyr 18. Minkfarmens drift må ikke give anledning til flue- og / eller skadedyrsgener, som af tilsynsmyndigheden vurderes at være væsentlige for området. I forbindelse med dyreholdet kan der forekomme gener fra skadedyr (rotter, mosegrise m.v.), som straks skal afhjælpes. Der gøres opmærksom på, at opbevaring af foder skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter mv.) Foderet skal opbevares i en lukket silo eller beholder. Fluebekæmpelse på pelsdyrfarme skal, i henhold til Pelsdyrbekendtgørelsen, følge de fastsatte retningslinjer fra Statens Skadedyrslaboratorium. Lugt 19. Der skal til stadighed tilstræbes en god staldhygiejne, herunder sikres, at minkhallerne, udenomsarealer og fodringsanlæg holdes rene. Miljø og Klima, Landbrugsteam 10

Støj 20. Minkfarmens samlede bidrag til støjbelastningen i omgivelserne må ikke overstige følgende værdier, målt ved nabobeboelser eller deres opholdsarealer, angivet som det ækvivalente, konstante, korrigerede støjniveau målt i db(a). Tallene i parentes angiver midlingstiden 8 inden for den pågældende periode: Dag Kl. 07-18 55 db(a) (8 timer) Aften Kl. 18-22 45 db(a) (1 time) Nat Kl. 22-07 40 db(a) (1/2 time) Lørdag Kl. 07-14 55 db(a) (7 timer) Lørdag Kl. 14-22 45 db(a) (4 timer) Søn- og helligdag Kl. 07-22 45 db(a) (8 timer) Udarbejdelse af handleplaner ved uforudsete gener 21. Hvis Herning Kommune vurderer, at evt. klager om støj-, lugt-, støv- og/eller lys-gener er velbegrundede, skal ejer (Poul Erik Riis, Rotvigvej 5, 7490 Aulum) udarbejde en handlingsplan og eftervise at de stillede krav er overholdt. Handlingsplanen skal godkendes af Herning Kommune. 22. Udgiften til målingerne afholdes af ansøger og udføres i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledninger. Udbringningsarealer 23. Udbringningsarealet må tilføres husdyrgødning svarende til 1,39 DE/ha, svarende til 27.205 kg N og 5581 kg P. 24. Tilført afgasset gylle a. Der må maksimum tilføres 133 DE fra Biogasanlæg. Overholdelse af beskyttelsesniveauerne er under den forudsætning, at de standardsædskifter og gødningstiltag, som ansøger oplyser, ligger til grund for beregningen af fosfor- og kvælstofbelastningen fra minkfarmen, overholdes. For at sikre at dette er overholdt er der sat krav til dokumentation af sædskifte og gødningsplaner på alle ejede og forpagtede udbringningsarealer. Såfremt der sker ændringer med hensyn til udbringningsarealernes omfang og placering i forhold til det, der indgår i miljøgodkendelsen jf. bilag og kortbilag - skal dette anmeldes til Herning Kommune efter bestemmelserne i 15-16 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Kommunen skal derefter vurdere om udbringning af gødning på de anmeldte arealer kan påvirke miljøet væsentligt jf. 16 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Ændring af udbringningsarealer: Nye arealer kan erstatte arealer i den allerede meddelte miljøgodkendelse, hvis disse som minimum dækker samme areal, og at disse ikke er mere sårbare. Der skal i den forbindelse skelnes mellem ejendommens arealer (ejede og forpagtede arealer) og arealer, hvor der indgås aftale om overførsel af gødning, idet nye arealer kun kan erstatte arealer inden for tilsvarende kategori. Kommunens vurdering af sårbarheden af de anmeldte arealer foretages som udgangspunkt ud fra de generelle beskyttelsesniveauer i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, som er gældende på anmeldelsestidspunktet. Anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer skal senest fremsendes til kommunen før planårets begyndelse den 1. august via IT-ansøgningssystemet på www.husdyrgodkendelse.dk eller tilsvarende system. Kommunen skal inden 1. oktober tilkendegive, om de anmeldte arealer kan betragtes som mere sårbare end de udbringningsarealer, der ønskes udskiftet. Hvis arealerne bedømmes 8 Midlingstiden er gennemsnitlig stør over tid kombineret med middelværdien over tid. Miljø og Klima, Landbrugsteam 11

mere sårbare, kan anmeldelsen trækkes tilbage, og der kan anmeldes nye arealer senest den 15. oktober. Hvis Kommunen har indsigelser imod de anmeldte arealer, skal dette meddeles anmelder senest den 31. december. Udskiftning til arealer, som er mere sårbare end allerede godkendte arealer, kan kun ske efter forudgående godkendelse efter 11, 12 eller 16 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Egenkontrolvilkår 25. Herning Kommune skal straks orienteres om følgende forhold: Ejerskifte af virksomhed Indstilling af drift for en længere periode 26. Til dokumentation for, at fodring og frekvensen for udmugning er inden for miljøgodkendelsens rammer, skal følgende dokumenter opbevares imellem 2 miljøtilsyn og forevises ved tilsyn: Logbog til dokumentation af to gange ugentlig udmugning med angivelse af dato Foder med proteinindhold på gennemsnitligt højst 31 % af OE i uge 30-47 27. Ammoniakreducerende tiltag ved gødningsopbevaring a. Der skal føres en logbog for gyllebeholdere med fast overdækning, hvori eventuelle skader på teltoverdækningen noteres med angivelse af dato for skaden samt dato for reparation. Logbogen skal opbevares på minkfarmen i perioden mellem 2 samlede miljøtilsyn og forevises på Herning Kommunes forlangende. Affald Ejendommen skal overholde Herning Kommunes erhvervsregulativ og bortskaffelse skal ske i overensstemmelse med dette. Endvidere er ejendommen omfattet af reglerne i Affaldsbekendtgørelsen 9. Farligt affald skal i henhold til Herning Kommunes erhvervsregulativ 10 bortskaffes til godkendte modtageanlæg og transporten af farligt affald skal ske af godkendte transportører. Godkendte transportører og modtageanlæg kan findes på www.herning.dk under erhverv/ erhvervsaffald. I henhold til Affaldsbekendtgørelsen 11, kan op til 200 kg farligt affald pr. år afleveres på genbrugspladsen, men større mængder skal afhentes via en godkendt transportør. Dog må der ikke bortskaffes mere en 25 kg eller 25 l farligt affald af gangen. Kvitteringer på korrekt bortskaffelse for affaldstyper under kategorien farligt affald skal gemmes i mindst 5 år og skal kunne forevises, når kommunen beder om det. Virksomheder kan aflevere samme fraktioner som borgere, dvs. at virksomheder nu kan aflevere op til 10 asbestplader om året, men virksomheder kan fortsat ikke aflevere landbrugsplast og medicin fra landbrug og andre fraktioner, som almindelige borgere ikke har. På genbrugspladserne i Herning, Aulum, Vildbjerg, Kibæk og Sdr. Felding udleveres der kvittering ved aflevering af farligt affald, som fx spildolie (i max 25 l emballage), oliefiltre, akkumulatorer, spraydåser, malingsrester, tomme oliedunke og kemikalierester (pesticidaffald). Der må dog maksimalt bortskaffes 200 kg farligt affald pr. år på genbrugspladserne. Følgende må ikke afleveres på genbrugspladsen: Affaldstype Afleveringssted a. Medicinrester Leveres til godkendt modtager af farligt affald 9 Affaldsbekendtgørelse nr. 224 af 07/03/2011 10 Bilag 1-1 i Regulativ for erhvervsaffald udstedt 1. juli 2010 11 39 stk. 5 i Affaldsbekendtgørelse nr. 224 af 07/03 2011 Miljø og Klima, Landbrugsteam 12

b. Kanyler Leveres til godkendt modtager af farligt affald c. Landbrugsplast Leveres til godkendt modtager, fx Østdeponi d. Udtjente maskiner og udstyr Skrothandler Afhentning af farligt affald, der ikke modtages på genbrugspladsen skal ske af godkendte transportører, Der kan findes link til Miljøstyrelsens liste på www.herning.dk/virksomheder. Registrering af affaldsproduktionen betragtes som BAT. Ejeren får derved mulighed for at skaffe sig et overblik over eventuelle indsatsområder, hvor man kan minimere affaldsproduktionen. Miljø og Klima, Landbrugsteam 13

Herning Kommunes samlede vurdering På baggrund af ansøgningsmaterialet, opstartsmøde, supplerende oplysninger, udtalelse fra Herning Kommunes Naturteam samt Herning Kommunes registreringer af områdets grundvands-, vandløbs- og naturforhold, har kommunen vurderet, at miljøgodkendelsen, med de stillede vilkår for lokalisering, indretning og drift af minkfarmen, ikke vil medføre en væsentlig virkning på miljøet. Det er derfor Herning Kommunes opfattelse: At udvidelsen kan ske under hensyntagen til de landskabelige værdier At driften kan ske uden væsentlige gener for naboer (lugt-, støj-, støv-, flue- og lysgener, affaldsproduktion m.v.) At minkfarmen drives under anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) At der er sikret en tilfredsstillende beskyttelse af jord, grundvand, overfladevand og natur med dens bestande af vilde planter og dyr og deres levesteder, herunder områder, der er beskyttet mod tilstandsændringer, fredet, udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde eller udpeget som særlig sårbart over for næringsstofpåvirkning På grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger overholder udvidelsen af minkfarmen afskæringskriterierne, hvorfor Herning Kommune meddeler miljøgodkendelse til minkfarmen på en række vilkår. I det følgende uddybes den samlede vurdering af det ansøgte. Kommentarer ved høring til udvidelsen Udkast til miljøgodkendelsen har været i høring i 3 uger fra 28.10 2013 til 18.11 2013. Der er indkommet bemærkninger i høringsfasen. Bemærkning omkring udvidelse af minkfarmen på Rotvigvej 5, 7490 Aulum Herning kommune har givet miljøgodkendelse til at Poul Erik Riis Rotvigvej 5, 7490 Aulum, kan udvide sin mink farm fra 2595 tæver til 4000 tæver. Vi er imod denne udvidelse og finder den ganske uacceptabelt pga. alle de gener vi allerede har i dag. Vi er i dag meget generet af de lugtgener vi har fra hans minkfarm. Lugtgener medfører på retningsbestemte og vindstille dage er det umulige at være uden for pga. lugten, denne lugtgene har vi flere gange i ugen. Bliver den daglige udmugning overholdt i dag? Udvidelsen godkender en ugentlig udmugning, som er fuldstændigt uacceptabelt, mindstekravet må da være daglig tømning, tidligt morgen, som mindsker lugtgenerne. Skadedyr som vi er generet af, fluer og rotter som har været et stigende problem gennem tiden. Skyldes det igen manglende udmugning? Rotvigvej 5 brug af fugle skræmmer der hyler hele døgnet, for at holde rovfuglene væk. Vi bliver stavnsbundet, vores huse/gårde bliver usælgelige. Der er under 250 meter til de nærmeste beboelses ejendomme. Udvidelsen vil være med til at vores gårde/huse taber værdi. Vi bliver stavnsbundet. Vi er ikke i tvivl og at de gener som vi har i dag bliver endnu mere intense. Lugtgenerne og skadedyr vil vi få mere af. Der foreslås at placere minkfarmen ved Gl. skolevej, eller ved Stoubæk krat hvor den nye gylletank skal opføres. Der er en væsentlige større afstand til beboelse ejendomme. At der løbende bliver udbetalt et symbolsk beløb til de naboer der gang på gang oplever at får bidt høns, ænder osv. ihjel af løssluppen mink. Navne og adresser fremgår af brev. Det skal påpeges, at der er tale om en kommentar til udkastet, som har været sendt i høring. Hvis klagen ønskes opretholdt, skal dette ske, når det miljøgodkendelsen meddeles. Ansøger og konsulents kommentarer til indsigelserne Der bliver i miljøgodkendelsen stillet krav om 2 x ugentlig tømning. Miljø og Klima, Landbrugsteam 14

Før har farmen haft krav om 1 x ugentlig tømning. Der er ikke nogen forsøg der viser, at daglig tømning mindsker lugtgener. Se nedenstående. VERA testen har desuden dokumenteret effekten af 2 gange ugentlig udmugning og daglig udmugning. Effekten er betydelig større end tidligere antaget. Der er fundet en reduktionseffekt på 30,6 % ved 2 gange ugentlig udmugning og 25,9 % ved daglig udmugning. Den faglige forklaring på at effekten er større ved 2 ugentlige udmugninger er dels, at hyppig udmugning giver større tab fra siderne, og dels at omdannelsen af urea til ammonium (og dermed også ammoniak) via urease i praksis tager længere tid end antaget. Et supplerende studie viser, at kun en lille del af urea blev omdannet og medførte ammoniakemission de første 3 dage efter udskillelse. Der er endnu ikke truffet beslutning om den præcise effektangivelse af hyppig udmugning, f.eks. om effekten af 2 gange ugentlig udmugning og daglig udmugning skal vurderes ens. Som en midlertidig løsning, sættes effekten af hyppig udmugning til 27 % på miljøstyrelsens teknologiliste for både daglig og 2 gange ugentlig udmugning. Udmugning Vi foreslår, at ejer udmuger fortrinsvis i de timer, naboerne er på arbejde, dvs. i dagtimerne mellem 06.00 og 18.00, for at genere mindst muligt. Der vil ikke blive udmuget i weekenderne, med mindre der sker nogle ting, som gør det umuligt at udmuge på de anførte tidspunkter (frost, pumpesvigt mm) Fluer og rotter Ejer oplyser mig om, at han ikke har problemer med rotter, desuden er farmen pæn og ryddelig. Han har rottekasser stående omkring farmen, og eventuelle rotter bekæmpes ved aftale med Herning Kommune. Ejer bekæmper fluerne efter reglerne i Pelsdyrbekendtgørelsen. Rensning under burene sker en gang pr måned. Desuden strøs der hydratkalk med jævne mellemrum. Ejer har indvilget i at opsætte fluesnore, enten med gift eller lim, for at imødegå naboernes bekymringer. Fugle Den omtalte fugleskræmmer har ikke været brugt i to år. Da den førhen blev brugt, var det ikke døgnet rundt, den var f.eks. aldrig tændt om natten. Usælgelige huse. En værdiforringelse af de omkringliggende ejendomme er efter Natur og Miljøklagenævnets opfattelse ikke et hensyn, der indgår i vurderingen af en ansøgning efter husdyrbrugloven. Med venlig hilsen Elna Mortensen Miljørådgiver KOPENHAGEN FUR, Kopenhagen Rådgivning AGRO FOOD PARK 15, DK-8200 ÅRHUS N Tel +45 7213 2806 emo@kopenhagenfur.com Kommentar fra Herning Kommune Jeg vil nedenfor forsøge at svare på de spørgsmål, der er fremsat ifm. kommentar til udkastet til udvidelse af minkfarmen på Rotvigvej 5, 7490 Aulum Miljø og Klima, Landbrugsteam 15

Jeg kan i arkivsystemet se, at sidst, der blev givet tilladelse til at udvide dyreholdet, var i maj 2005. 1) Vi er i dag meget generet af de lugtgener vi har fra hans minkfarm. Lugtgener medfører på retningsbestemte og vindstille dage er det umulige at være uden for pga. lugten, denne lugtgene har vi flere gange i ugen. Bliver den daglige udmugning overholdt i dag? Udvidelsen godkender en ugentlig udmugning, som er fuldstændigt uacceptabelt, mindstekravet må da være daglig tømning, tidligt morgen, som mindsker lugtgenerne. Afstandskrav Som der er nu, er det pelsdyrbekendtgørelsen, der angiver afstandskravet. Stk. 2. Ved ændring, der medfører forøgede gener for omgivelserne samt ved etablering og udvidelse af pelsdyrhaller til andre pelsdyr end ræve skal følgende mindste afstandskrav overholdes: 2) Farme med under 10.000 tæver: a) il nabobeboelse 100 m b) Til de i 2 nævnte områder 200 m Rotvigvej 5 ønsker at udvide til 4000 årstæver, hvorved dette medfører et krav om minimum 100 m til nabobeboelse. Som det fremgår af udkastet, ligger nærmeste beboelse 245 m fra udvidelsen, hvormed afstandskravet er overholdt. Udmugning Ifølge sidste tilsyn tømmes gyllerenderne en gang ugentligt, om sommeren typisk hver 5 dag. Da der på Rotvigvej 5, under de nuværende betingelser, ikke er vilkår til udmugningshyppigheden, er det kravene fra pelsdyrsbekendtgørelsen, der er gældende, Her er kravet minimum en gang ugentligt. Ifølge vilkår 9 i udkastet til godkendeisen, er der krav om, at gødningsrenderne minimum skal tømmes mindst to gange om ugen. Der må højst forløbe 4 døgn mellem to tømninger. Der skal føres logbog med angivelse af datoer og tidspunkter for tømningerne. Herudover ligger der halm under burene, som typisk fjernes en gang om måneden i sommerperioden, og hver anden måned i vinterperioden. Miljø og Klima, Landbrugsteam 16

Miljøstyrelsen har for nyligt foretaget undersøgelser omkring effekten af hyppigheden af daglig udmugning ift. udmugning 2 x ugentligt, og det har her vist sig, at den miljømæssige effekt af dette er den samme. Jeg vil i stedet opfordre Jer til at kontakte Herning Kommune, næste gang I oplever kraftig lugt / gener fra minkfarmen, da det er nemmere at foretage en konkret vurdering (Kommunen er tilsynsmyndighed på området). 2) Skadedyr som vi er generet af, fluer og rotter som har været et stigende problem gennem tiden. Skyldes det igen manglende udmugning? Igen vil jeg vil opfordre Jer til at kontakte Herning Kommune, næste gang I oplever gener fra minkfarmen, da det er nemmere at foretage noget ud fra en konkret vurdering. I kan evt. kontakte Herning Kommunes Borgerservice, som vil kunne hjælpe jer videre. Kontakt via nedenstående link:http://www.herning.dk/borger/giv-os-et-praj/rotter. 3) Rotvigvej 5 brug af fugleskræmmer der hyler hele døgnet, for at holde rovfuglene væk. Ifølge vilkår 20 i det udkast, I har til gennemlæsning, vil der blive støjkrav. Hvis det viser sig, at disse ikke er overholdt, kan kommunen altså kræve, at der bliver udført målinger af et akkrediteret firma. Igen vil jeg opfordre til at I kontakter os. Det kunne være fint, hvis I på forhånd har skrevet ned hvor mange gange i løbet af et døgn, fugleskræmmeren er i gang. 4) Vi bliver stavnsbundet, vores huse/gårde bliver usælgelige. Der er under 250 meter til de nærmeste beboelse. Udvidelsen vil være med til at vores gårde/huse taber værdi. Vi bliver stavnsbundet. Vi er ikke i tvivl og at de gener som vi har i dag bliver endnu mere intense. Lugtgenerne og skadedyr vil vi få mere af. Værditab ligger dette udenfor husdyrbrugslovens beføjelser. Dette er blevet påpeget flere gange af Natur- og Miljøklagenævnet. Der foreslås at placere minkfarmen ved Gl. skolevej, eller ved Stoubæk krat hvor den nye gylletank skal opføres. Der er en væsentlige større afstand til beboelse ejendomme. At der løbende bliver udbetalt et symbolsk beløb til de naboer der gang på gang oplever at får bidt høns, ænder osv. ihjel af løssluppen mink. Desværre kan vi ikke forholde os til dette, da vurderingen er sket ud fra en konkret placering, som er angivet i ansøgningen. Peter Refsgaard, Herning Kommune. Udtalelse fra andre myndigheder Minkfarmen og udbringningsarealerne er udelukkende beliggende i Herning Kommune og udenfor områder, hvor kommunen vurderer det relevant at inddrage andre myndigheder. Det har derfor ikke været relevant, at indhente udtalelse fra nabokommuner eller andre myndigheder. Aftalearealer Ansøger ejer alle udbringningsarealer, hvorfor der ikke er aftalearealer i det ansøgte projekt. Vurderingsgrundlag Miljøgodkendelsen og vurderingerne bygger på: Oplysninger fra ansøger og miljøkonsulent Miljø og Klima, Landbrugsteam 17

Besigtigelse af minkfarmen samt opstarts- og afslutningsmøde Herning Kommunes oplysninger om områdets natur- og miljøforhold Områdets sårbarhed over for påvirkninger fra minkfarmen Målsætninger og retningslinjer fra Herning Kommuneplan 2013-2024 Oplysninger om ejendommens placering Minkfarmens beliggenhed Jf. 20 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, skal kommunen sikre sig, at risikoen for forurening, eller væsentlige gener for omgivelserne, begrænses, hvis et anlæg ligger mindre end 300 meter fra: en beboelsesbygning på en ejendom uden landbrugspligt, der ligger i en samlet bebyggelse i landzone, og som har en anden ejer end driftsherren et eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone- eller sommerhusområde et område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign. Ejendommen er, ifølge Kommuneplanen for Herning kommune 2013 2024, beliggende i primært landbrugsområde, og ligger dermed uden for særlige naturinteresser og beskyttelseslinjer. Minkfarmen ligger omkring 1,9 km NØ for Aulum, der er nærmeste byzone. Minkfarmens indretning De eksisterende driftbygninger består af 28 2-rækkede haller. Tilbygningen består af yderligere 15 2-rækkede haller. Udvidelsen sker i retning væk fra Aulum by. På nuværende tidspunkt er der etableret læhegn omkring minkfarmen. Planen er at der etableres et 3-rækket læhegn omkring udvidelsen af minkfarmen. Derfor falder de nye haller visuelt sammen med den samlede minkfarm. For placering se bilag 1. Driftbygningerne er åbne 2-rækkede haller. Halmen, der gives på redekasserne, falder under burene, efterhånden som minkene bruger det. Denne halm opsamler en stor del af urinen og reducerer ammoniaktabet. Hallerne er monteret med gødningsrender med en bredde på 36 cm. (4 cm bredere end kravet). Der foretages minimum 2 gange ugentligt udmugning i ansøgt drift både i eksisterende minkfarm og i de nye haller. På farme uden sygdomme benyttes hovedsaligt rent vand til rengøring. Til desinfektion benyttes staldrens og hydratkalk. Pelsdyrhallerne rengøres 1 gang årligt. Først rengøres fuldstændig under bure og redekasser sådan at eventuelt overskydende halmrester osv. rives sammen og køres på møddingsplads. Dernæst foregår rengøringen ved en højtryksrensning af både bure og redekasser. Fodersilo samt fodervogn rengøres dagligt. Hvalpenet og øvrige rekvisitter rengøres ligeledes 1 gang årligt på vaskeplads. Herning Kommune vurderer, at afstandskravet, jævnfør Pelsdyrbekendtgørelsens 3, stk. 4, er overholdt. Landskabsvurdering / varetagelse af de landskabelige værdier Minkfarmen ligger i det åbne land, nord for Aulum. De nye minkhaller bygges umiddelbart i forlængelse af eksisterende haller, i nordlig retning, væk fra Aulum. Bygningerne holdes i neutrale farver, som det eksisterende byggeri. Taghøjden på de nye en haller vil være omkring 2,6 meter. Der etableres et 3-rækket læhegn omkring hele farmen. Herning Kommune anbefaler, at der er en artsdiversitet på minimum 5 arter i læhegnene. De nye minkhaller ligger uden for udpegede landskabsområder, kulturhistoriske områder, landskabelige interesseområder, kystnærhedszonen, uden for beskyttelses- og byggelinjer eller diger. Miljø og Klima, Landbrugsteam 18

Placering af gyllebeholder i det åbne land I forbindelse med ansøgning ønsker ansøger at placerer en ny gyllebeholdere i marken nordvest for ejendommen, i det åbne land, omkring 1,6 km sydvest fra Hodsager. Dette sker af hensyn til markdriften, da der herved kan udbringes gylle direkte på arealerne. Gyllebeholderen opføres i grå beton elementer. Elementernes højde bliver cirka 4 m. Det forventes, at gyllebeholderen i diameter vil blive omkring 26 m. Gyllebeholderen placeres ved et eksisterende læhegn mod øst. Herudover tilplantes der rundt om gyllebeholderen et 3-rækket læhegn, bestående af hjemmehørende arter. Herning Kommune anbefaler, at der er en artsdiversitet på minimum 5 arter i læhegnene. Gyllebeholderen ligger uden for udpegede landskabsområder, kulturhistoriske områder, landskabelige interesseområder, kystnærhedszonen, uden for beskyttelses- og byggelinjer eller diger. Selv om gyllebeholderen placeres uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, vurderes det, at beliggenheden ikke visuelt ændrer på området, da der stilles vilkår om etablering af en skærmende bevoksning omkring gyllebeholderen med henblik på at sikre, at gyllebeholderen er så lidt synlig i landskabet som muligt. Herning Kommune vurderer, at byggeriet ikke vil forringe de landskabelige eller kulturhistoriske værdier, der ligger til grund for områdets status. Endvidere vurderes der at være tilstrækkelig afskærmende beplantning i området, når der etableres minimum et 3- rækket læhegn omkring udvidelsen af minkfarmen og gyllebeholderen. Herved vurderes det, at minkhallerne og den nye gyllebeholder indpasses i landskabet og landskabet stadig fremstår som et landbrugsområde, og derfor ikke vil give anledning til en væsentligt ændret oplevelse af landskabet. Det vurderes derfor også, at der ikke er behov for at foretage kompenserende indretninger, for at nedtone den visuelle fremtoning af det planlagte byggeri af hensyn til oplevelsen af landskabet. Miljø og Klima, Landbrugsteam 19

Naboforhold Lugt Lugtgener fra minkfarm I henhold til pelsdyrbekendtgørelsen skal minkfarme overholde nogle generelle af standskrav. Der findes ikke tilstrækkeligt dokumenterede lugtmålinger, som kan belyse lugtemissionen fra minkfarme. Derfor vurderes det, om minkfarmen overholder de generelle afstandskrav i pelsdyrbekendtgørelsen, som netop er opstillet af hensyn til beskyttelse mod lugtgener for omboende. Afstand fra nabo, lokalplan, byzone, samlet bebyggelse: Lokalisering Afstandskrav (m) Faktisk afstand til udvidelsen af minkfarmen (m) Byzone 200 m. 1,9 km. Lokalplan 200 m. 1,9 km. Nærmeste samlede bebyggelse 200 m. 4 km. Nærmeste nabobeboelse 100 220 m. Miljø og Klima, Landbrugsteam 20

Nærmeste samlede bebyggelse (Skærbækmølle), ligger cirka 4 kilometer SØ for minkfarmen. Da afstanden fra udvidelsen af farmen til nærmeste bebyggelse er mere ned 300 meter, er 20 i husdyrloven derved opfyldt. Nærmeste nabo uden landbrugspligt (Varhedevej 5), ligger cirka 220 meter syd for de nærmeste eksisterende minkhaller, og omkring 345 meter fra nærmeste punkt fra de nye minkhaller. Nærmeste nabo med landbrugspligt (Varhedevej 7), ligger cirka 245 meter nord for de nye minkhaller. Begge ejendomme ligger mere end 100 meter fra de nye haller, hvorved Pelsdyrbekendtgørelsens afstandskrav er overholdt. Desuden er der søgt om tilladelse til at opføre gylleholder i det åbne land. Afstandsforhold fra nybyggeri 12 Anlægstype Afstandskrav Målt afstand fra de nye minkhaller 1) Enkelt vandindvindingsanlæg 25 meter 300 m. 2) Fælles vandindvindingsanlæg 50 meter 3 km. 3) Vandløb (herunder dræn) og søer 15 meter 650 m. 4) Offentlig vej og privat fællesvej 15 meter 43 m. 5) Levnedsmiddelvirksomhed 25 meter Mere end 25 m. 6) Beboelse samme ejendom 15 meter 120 m. 7) Naboskel 5 meter 85 m. 8) Nærmeste nabo 100 meter 245 m. 12 1428 af 13/12 2006 Bekendtgørelse om pelsdyrfarme m.v. 3 stk. 4. Miljø og Klima, Landbrugsteam 21

Placering af ny gyllebeholder i det åbne land Da den nye gyllebeholder ønskes placeret væk fra driftbyningerne, i et åbne land, omkring 180 meter fra nærmeste nabo, forsynes den med fast overdækning i form af teltdug. Ansøger sender alt gylle til afgasning ved biogasselvskab, hvorved sammensætningen ændres. Yderligere skal gyllebeholderen overdækkes, hvilket må forventes at reducere ammoniakemissionen og lugtpåvirkningen. Dog må det påregnes lugtgener, når der sker påfyldning eller omrøring af gyllebeholderen i forbindelse med udbringning. Herning Kommune vurderer, at udvidelsen af minkfarmen ikke medfører væsentlige lugtgener for naboejendommen, da Pelsdyrbekendtgørelsens afstandskrav er overholdt. Det vurderes derfor, at minkfarmens lokaliseringsforhold, herunder placeringen af den nye gyllebeholder, er tilfredsstillende. Støjkilder Typiske støjkilder på en minkfarm vil være transport og brug af maskiner (fodermaskine, halmudlægger, minitraktor), samt i pelsningssæsonen i november/december og sidst i marts. Ændringerne i støjkilderne efter udvidelsen er begrænset til de få ekstra transporter og lidt længere daglig kørsel med fodermaskinen på minkfarmen. Ligeledes forlænges pelsningsperioden med nogle få dage. Typisk vil der være få støjkilder på minkfarmen, som vil kunne registreres umiddelbart udenfor farmområdet. Nærmeste Natura2000 fuglebeskyttelses- og Ramsarområde er beliggende mere end 10 km. fra minkfarmen. Herning Kommune vurderer, at afstandskrav i forhold til Pelsdyrs- og husdyrbekendtgørelsen er overholdt, hvorved det ikke vil medføre gener for de omkringboende. Endvidere vurderer Herning Kommune, at udvidelsen af minkfarmen og de medførende aktiviteter ikke vil påvirke nærmeste fuglebeskyttelses- og Ramsarområde. Støv En udvidelse af minkfarmen vil oftest medføre flere transporter til og fra minkfarmen. Det forventes ikke at transporter til og fra minkfarmen vil give væsentlige støvproblemer, da afstanden til nærmeste nabo er omkring 250 meter, da udkørselsforhold fra ejendommen ligger væk fra naboer, samt at der er etableret læhegn rundt om hele farmen. Endvidere er minkfoder vådfoder, og derved er der ingen risiko for støvgener. Den primære årsag til støv på minkfarmen er det hår, som udvikles under minkenes pelsskifte samt halmrester, som vil øges i takt med en udvidelse af dyreholdet.. Med ved etablering af læhegn og ved årlig rengøring af farmen, vil støv fra minkfarmen kunne reduceres. Herning Kommune vurderer, at udvidelse af minkfarmen ikke vil medføre væsentlige støvgener for naboerne. Skulle der mod forventning opstå støvproblemer, skal ansøger udarbejde en handleplan til afhjælpning af disse. Skadedyr Fluer De forebyggende foranstaltninger ved fluebekæmpelse består hovedsaligt i at forhindre, at fluerne klækkes i gødning og sand under burene. Fluer bekæmpes efter reglerne i Pelsdyrbekendtgørelsen, hvor det fremgår at rensning under burene sker en gang pr måned. Desuden strøs der hydratkalk med jævne mellemrum. Rotter Rotter bekæmpes ved en aftale med Herning Kommune. Der gøres opmærksom på, at hvis der konstateres rotter eller andre skadedyr på minkfarmen, skal Herning Kommunes Borgerservice straks kontaktes. Herning Kommune vurderer, at minkfarmens forebyggelse og bekæmpelse af flue- og skadedyr er tilstrækkelig. Der stilles dog krav om, at ansøger som minimum skal følge Statens Skadedyrlaboratoriums vejledning om flue- og rottebekæmpelse. Miljø og Klima, Landbrugsteam 22

Husdyrgødning Oversigt over samlet mængde gødning i ansøgt drift Gødningstype Kg N Kg P DE svin og andre dyr Tilført minkgylle 11.872 3390 113 Tilført afgasset biogasmasse 15.332,95 2.190,61 133,33 I alt 27.204,95 5.580,61 246,33 Det samlede gødningsregnskab kan ses i ansøgningen. Opbevaring af halm fra minkburer Halm gives ad libitum under burene og i redekassen. Efter udvidelse forventes det at stige til omkring 60 tons. Hamlen fjernes 1 gang om måneden. Halmen lagres på eksisterende møddingsplads (overdækket) med afløb til fortank på omkring 110 m 3. Møddingspladsen er omkranset af mur på 2 sider. Gylle Oversigt over opbevaringskapacitet Beholder Opført Sidst kontrolleret Størrelse m 3 Lagerandel % Eksisterende gyllebeholder 2003 Skal kontrolleres i 2013 1240 50 Ny gyllebeholder Endnu ikke opført - 2000 50 I alt 3240 100 Håndtering af gylle Vakuumanlæg er opbygget med en pumpe, der på en gang suger gyllen ud fra farmen via et jordrør på typisk 160 mm i diameter, og pumper gyllen videre til lagertanken. Gyllen sendes til afgasning ved biogasanlæg, transporteres med lastbil. Ansøger har en aftale med maskinstationen om at bringe alt gylle ud på udbringningsarealerne. Maskinstationen bruger gyllevogn med sugepumpe og returløb. Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, hvorved det sikres at mængden af gødning tilpasses afgrødens forventede behov. I planen tages der bl.a. hensyn til jordbundstype, sædskifte, vanding og planternes udbytte. Den faste del (Halm) udbringes med gødningsspreder på sort jord, og nedbringes senest 6 timer efter. Både gyllekørsel og møgspredning foretages af maskinstation. Opbevaring af foder Foderet leveres fra Bording Minkfodercentral. Planer og analyser fra Bording Minkfodercentral i 2012 viser, at proteinindholdet i perioden uge 30 47 er under 31 pct. af energien, hvilket er kravet i Flexmodellen. Dokumentation for proteinindholdet findes på www.danskpelsdyrfoder.dk under Foderkontrol / Bording Minkfodercentral. Fodermængden varierer gennem året, med det højeste forbrug fra august til november. Inden udvidelse er leverancen maksimal 3.400 kg/dag og opbevares i godkendt fodertank. Efter udvidelsen vil leverancen forventes maksimal at være 5.200 kg/dag. Miljø og Klima, Landbrugsteam 23

Ressourceforbrug Energi Oversigt over energiforbrug på minkfarmen Årligt forbrug Nudrift Ansøgt Diesel olie 9.500 liter 15.500 liter Elforbrug 35.000 Kwh 39.000 kwh Lysforhold Mink tåler ikke påvirkning af kunstigt lys, hvilket betyder, at der ikke etableres væsentlige lyskilder på farmen. Herning Kommune vurderer, at der på bedriften kun er meget lidt belysning, hvorfor det ikke forventes at give væsentlige problemer. Dog fastsættes der vilkår om, at såfremt der skulle opstå gener for de omkringboende, eller såfremt kommunen finder det nødvendigt, skal bedriften lade foretage undersøgelse af forskellige lyskilder, således at lyset uden for ejendommen formindskes. Vand Vandforsyning til minkfarmen og stuehus er fra kommunalt vandværk. Der bruges vand til vanding af minkene og rengøring af fodersilo og farm. Ansøger har i det daglige fokus på at minimere forbruget af vand. Årligt forbrug Nudrift m 3 Ansøgt m 3 Vandforbrug beboelse 170 170 Drikkevand for mink 840 1.260 Vask af haller 200 300 Vask af fodersilo 10 12 Rengøring af maskiner 10 10 Sprøjtning 70 70 Markvanding - - Sum 1.300 m 3 1.822 m 3 Døde dyr Selvdøde dyr opbevares i fryser til senere pelsning eller i lukket container til senere afhentning af destruktionen. Fryseren findes i maskinhuset ved minkhallerne (se situationsplan) Der føres lister over dødsfald. Listerne opbevares på kontoret. Herning Kommune vurderer, at de døde mink opbevares forsvarligt. Affald Alt affald på minkfarmen håndteres, sorteres og opbevares efter regulativ for erhvervsaffald i Herning Kommune. Pap, papir, plastaffald jern og skrot opbevares i separate container/beholdere, der afhentes / tømmes efter behov. Farligt affald, spildolie og kemikalier Ansøger benytter diesel til markdrift, fodermaskiner mm. Opbevares af diesel foregår i godkendte beholdere. Dieselolietankene er placeret i maskinhuset på fast gulv uden afløb. Stuehuset opvarmes med til fastbrændselsfyr. Miljø og Klima, Landbrugsteam 24

Påfyldning af sprøjtemidler sker typisk i marken. Alternativt foregår det på en plads med fast bund med opsamling af spild. Der opbevares en begrænset mængde kemikalier på farmen, da der kun indkøbes til forventet forbrug. Pesticider og restprodukter oplagres i frostsikret rum. Tom emballage samt evt. rester afleveres på genbrugsplads. Kemiaffald afleveres til godkendt transportør. Ved service af rullende materiel tager servicefirmaerne oftest spildolie med retur. Evt. spildolie opbevares i tønder og afhentes/leveres til godkendte firmaer. Herning Kommune vurderer, at der på ejendommen er taget de nødvendige forholdsregler til opbevaring af olie og kemikalier. Tagvand Der er ingen tagrender på minkhallerne. Sanitært spildevand Der er intet sanitært spildevand fra minkfarmen. Transport Ejendommen er delt i to, hvor beboelse, maskinhus, pelseri og møddingsplads ligger på den vestlige side af Rotvigvej, mens minkhallerne, maskinhus, fodersilo og gyllebeholder ligger øst for Rotvigvej, se bilag 1. Der er tilkørselsvej fra begge områder direkte til Rotvigvej uden kontakt med naboer. I den fremtidige produktion øges antallet af transporter fra omkring 336 til 350 transporter årligt. Levering af kroppe og fedt til godkendt virksomhed er koncentreret til pelsningsperioden i november december og ultimo marts. Planlæggelse af transport af kroppe og fedt sker i samarbejde med virksomheden. Halm til farmen transporteres i forbindelse med høstperioden. Antallet af transporter vil stige i takt med udvidelse af dyrehold, da halmforbruget er ca. 10-15 kg/tæve. I dag bruges der 39 ton halm. Efter udvidelse vil dette stige til 60 ton halm. Gylletanken ligger forholdsvist centralt i forhold til farmen. Der transporteres gylle med lastbil. Transporter Før udvidelse antal/år Efter udvidelse antal/år Foder 288 288 Fyringsolie/brændstof 8 9 Afhentning af skind 9 9 Afhentning af døde mink 3 4 Diverse sækkevarer mv. 3 3 Gyllekørsel 25 37 Dagrenovation Kommunalordning Kommunalordning Maksimalt i alt 336 350 Fodertransporter, Antal transporter periode 1/3 18/4 2010 produceres der 4 dage; mandag, onsdag, fredag, lørdag = 7 uger x 4 28 19/4 9/5 2010 produceres der; 6 dage, ej søndage. = 3 uger x 6 18 10/5 7/11 2010 produceres der; 7 dage. 26 uger x 7 182 8/11 5/12 2010 produceres der 6 dage, ej søndage 4 uger x 6 24 6/12 ultimo feb. 2011 produceres 3 dg. mandag, onsdag, fredag. 12 uger x 3 36 Total = 288 Miljø og Klima, Landbrugsteam 25

Det er primært antallet af gylletransporter, som øges. Alle gylletransporter sker med lastbil via offentlig vej. Gylle afhentes af biogasanlæg og leveres til hhv. gyllebeholder ved minkhallerne samt gyllebeholder, placeret i det åbne land. Der henstilles til, at al transport skal foregå indenfor almindelig arbejdstid, for at mindske gener. Sæsonbetonet arbejde kan forekomme udenfor disse tidspunkter, men skal søges begrænset. Herning Kommune vurderer, at der, pga. den beskedne stigning i antallet af transporter, ikke vil give væsentlige gener for naboer. Påvirkning af jord Gylle Gyllen fjernes manuelt, dvs. gyllen skrabes hen til faldstammen, hvorefter det bliver suget til fortank (vakuumanlæg). Vakuumanlæg er opbygget med en pumpe, der på en gang suger gyllen ud fra farmen via et jordrør, og pumper gyllen videre til lagertanken. Jordrørene på farmen er forbundet med gødningsrenderne under burene via faldstammer. For at opretholde et tilstrækkeligt vakuum i jordrøret er der en prop i alle faldstammer. I forbindelse med tømning af renderne løftes 1 til 2 propper af og pumpen startes med en fjernbetjening, når man går i gang med at tømme den rende, hvor proppen er taget af. Pumpen til vakuumanlægget er på 11 KW. I forbindelse med etablering af automatik på et vakuumanlæg, er der placeret en eldreven skydeventil på faldstammen, der åbner samtidigt med at de automatiske skrabere går i gang. Skydeventilen erstatter således den manuelle prop på faldstammen. Ligeledes startes vakuumpumpen. Flytning af gylle fra tank til gyllevogn Gyllen afhentes fra fortanken til afgasningen. Den returrede afgassede gylle afleveres til en af de to overdækkede gyllebeholdere. Maskinstationen står for udbringning af både gylle og dybstrøelse. Maskinstation benytter sig af gyllevogn med pumpe og returløb. Herning Kommune vurderer, at gyllevogn med påmonteret pumpe og returløb vil medføre tilstrækkelig sikkerhed for, at der ikke sker spild af husdyrgødning. For at forhindre spild og forurening af jord og grundvand stilles der vilkår om, at al håndtering af gylle skal foregå under opsyn. Samtidig skal håndteringen af gyllen foregå på en sådan måde, at eventuelle gener begrænses. Gyllebeholder Ansøger oplyser, at der for begge gyllebeholdere er tale om: Fast overdækning Stabile gyllebeholdere, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger At gyllebeholdernes bunde og vægge er tætte og beskyttede mod tæring At der ikke er monteret spjæld på gyllebeholderne At alt overpumpes via neddykket rør At gyllen kun omrøres umiddelbart før tømning At gyllebeholderne kontrolleres ved 10-års beholderkontrollen Den eksisterende gyllebeholder ligger cirka 140 meter fra nærmeste sø og 540 meter nærmeste vandløb, mens den nye gyllebeholder ligger cirka 175 meter fra nærmeste grøft, 440 meter fra nærmeste sø og 830 meter fra nærmeste vandløb og dermed udenfor risikoområdet. Derfor er der intet krav om gyllevold / alarmsystem på gyllebeholderne. Herning Kommune vurderer, at placeringen af gyllebeholderen overholder gældende afstandskrav. Opbevaringskapaciteten Opbevaringskapaciteten af gylle mm. på minkfarmen er efter udvidelsen er på mere end 12 måneder. Hermed er Husdyrbekendtgørelsens krav om minimum 9 måneders opbevaringskapacitet opfyldt. Miljø og Klima, Landbrugsteam 26

Møddingsplads Der er etableret møddingsplads med afløb til fortank / opsamlingsbeholder. Møddingspladsen bruges til opbevaring af halm fra burene. Herudover benyttes møddingspladsen til vask af maskiner, fodervogn, netbunde og redeindsatser samt øvrige rekvisitter, påfyldning og rengøring af sprøjte, hvorved eventuelt sprøjtevæske og pesticidrester opsamlet og ledes til opsamlingsbeholder. Pelsdyrhallerne rengøres 1 gang årligt. Først rengøres fuldstændig under bure og redekasser, så eventuelt overskydende halmrester osv. rives sammen og køres på møddingsplads. Dernæst foregår rengøringen ved højtryksrensning af både bure og redekasser. Fodersilo samt fodervogn rengøres dagligt. Hvalpenet og øvrige rekvisitter rengøres ligeledes 1 gang årligt på den dertil indrettede vaskeplads. Der er ikke monteres tagrender på de enkelte minkhaller. Ved fodersiloen er der et befæstet areal med afløb til gyllebeholder. Herning Kommune vurderer, at afledning af vaskevand og spildevand fra minkfarmen sker efter gældende regler. Gyllebeholderen ligger mere end 100 meter fra nærmeste vandløb, hvorfor det vurderes ikke at have en øget risiko for forurening af overfladevand fra denne. Brændstof Når traktorer og andre motoriserede landbrugsmaskiner påfyldes brændstof m.m., er der stor risiko for spild på jorden. Derfor har Herning Kommune stillet vilkår om, at påfyldningspladser skal være udformet, så der ikke kan ske afløb til og forurening af jord, kloak, overfladevand eller grundvand. Ifølge ansøger foregår tankning af brændstof på befæstet areal uden afløb. Herning Kommune vurderer, at husdyrbruget med de stillede vilkår vil være tilstrækkelige til at forhindre spild og sikre jord og grundvand mod forurening. Påvirkning af grundvand Grundvand I henhold til de generelle beskyttelsesniveauer, der er nævnt i bilag 3 i Bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, kan der, i forbindelse med udvidelse af husdyrproduktion, ikke tillades nogen merbelastning inden for nitratfølsomme indvindingsområder, såfremt udvaskningen fra rodzonen overstiger 50 mg nitrat pr. liter ved den ansøgte drift. En miljøgodkendelse skal endvidere leve op til udarbejdede indsatsplaner med hensyn til drikkevandsbeskyttelse. I Herning Kommune vurderes der konkret på udvaskningsberegninger på arealer, der ligger i nitratfølsomt indsatsplanområde, nitratfølsomt indvindingsopland (NFI) samt nitratfølsomt område med særlige drikkevandsinteresser. Derudover foretages der også en konkret vurdering af nitratudvaskningen hvis udbringningsarealerne ligger inden for en afstand af 300 meter fra fælles vandindvindingsboringer samt i indsatsplanområder. NFI, udpegninger Alle udbringningsarealerne ligger udenfor nitratfølsomt indvindingsopland, nitratfølsomt indsatsplanområde og nitratfølsomme områder med særlige drikkevandsinteresser. For arealer i områder med almindelige drikkevandsinteresser, vurderes de generelle landbrugsregler at være tilstrækkelige til at sikre grundvandet i disse områder. Herning Kommune vurderer, at grundvandet er tilstrækkeligt beskyttet mod nitratudvaskning ved de generelle landbrugsregler og med vilkår. Miljø og Klima, Landbrugsteam 27

Påvirkning af overfladevand Overfladevand Plantevæksten i fjorde, indre farvande og søer er i vid udstrækning bestemt af tilførslerne af kvælstof og fosfor fra oplandene til de pågældende fjorde m.v. For store tilførsler medfører typisk en forringet miljøtilstand i disse vandområder. I fjorde og indre farvande kan både kvælstof og fosfor i varierende grad virke begrænsende for plantevæksten, mens plantevæksten i søer typisk er begrænset af fosfortilførslen. I vandløb har diffus næringsstoftilførsel typisk mindre betydning for miljøtilstanden, da andre faktorer har større betydning herfor. Erosion og overfladisk afstrømning, som direkte fører organisk materiale herunder husdyrgødning til vandløb, vil kunne forringe miljøtilstanden i de pågældende vandløb, mens de næringsstoffer, som et vandløb derved fører med sig, vil kunne forringe miljøtilstanden i nedstrømsliggende søer, fjorde og indre farvande. Indhold af næringsstoffer i husdyrgødning Indholdet af næringsstoffer i husdyrgødning har stor betydning for tab af ammoniak, nitrat og fosfor til omgivelserne. I ansøgningen er indholdet af kvælstof og fosfor i den producerede minkgødning beregnet på grundlag af normtal for næringsstof i minkgødning. Minkfarmens påvirkning af overfladevand Jævnfør husdyrloven og husdyrgødningsbekendtgørelsen, skal kommunen vurdere, om ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening fra minkfarmen til miljøet. Derfor skal der vurderes på spildevand, vaskepladser, udledning af tagvand og vand fra befæstede arealer, samt sanitært spildevand, for at forebygge forurening. Referencesædskiftet Referencesædskiftet er det sædskifte, som i forbindelse med vurdering af beskyttelsesniveauet for nitrat og fosfor anvendes som udgangspunkt. IT-systemet fastlægger et referencesædskifte for alle arealer, bortset fra arealer, der angives at have vedvarende græs pr. 1. januar 2007. For hver mark skal desuden aktivt vælges et sædskifte. Da der for alle marker er valgt samme sædskifte, et S4-sædskifte, som referencesædskiftet. Søer Ingen af udbringningsarealerne er beliggende i oplandet til Svanholm Sø, Knudmose Sø, Fuglsang Sø, Søby Sø, Kraftsværkssøen, Gødstrup Sø, Sidetagssø M, Sunds Sø eller Søbylejet. Herning Kommune vurderer, at udvidelsen af husdyrholdet på ejendommen og landbrugsdriften af udbringningsarealerne ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af relevante søer, da der ikke er risiko for overfladisk afstrømning af husdyrgødning ned mod søen/søerne og idet de er beskyttet af de 2 meters sprøjte-, gødsknings- og dyrkningsfri bræmmer. Vandløb Ingen af markerne er beliggende tæt på vandløb. Dog er der grøftning omkring mark 7-, 13-0, 14-0, 16-0, 18-0 og 19-0. Jævnfør Herning Kommuneplan 2013-2024 må vandløb ikke anvendes til formål, der hindrer fastholdelse eller opnåelse af de fastsatte målsætninger. Indtil vandplanerne i Herning Kommune træder i kraft gælder dog gældende bekendtgørelser samt retningslinjerne for vandløb mm. i Regionsplan 2005 for Ringkøbing Amt. Herning Kommune vurderer, at udvidelsen af husdyrbedriften og i den forbindelse landbrugsdriften af udbringningsarealerne ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af vandløb, da der ikke er risiko for overfladisk afstrømning af husdyrgødning ned mod vandløbet. Miljø og Klima, Landbrugsteam 28

Nitrat Kvælstofudvaskning Ud fra arealers forskellige evne til at reducere nitrat på det udvaskede kvælstofs vej fra marker til sårbare Natura 2000- vandområder, har Staten fået foretaget en udpegning af områder, hvor der ikke vurderes at ske mere end en 75 %-reduktion. Disse områder er afhængigt af reduktionsevne kategoriseret i de såkaldte nitratklasser 1, 2 og 3. For udbringningsarealer beliggende i områder med nitratklasse 1-3 skal der, i henhold til Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, være et lavere husdyrtryk end de generelle harmoniregler giver mulighed for eller anvendes bestemte virkemidler, som mindsker kvælstoftabet. Udbringningsarealer Alle udbringningsarealer ejes af ansøger. Harmonikravet er opgivet til 1,4 DE pr. ha. Der udbringes i alt 246,33 DE husdyrgødning / afgasset gylle på udbringningsarealerne, svarende til 1,39 DE pr. ha. Der modtages ikke slam eller andet affald til udbringning på udbringningsarealet. Alle arealer har tidligere været anvendt som udbringningsareal til husdyrgødning. Beregning af nitratudvaskning Beskyttelsesniveauet for nitrat er defineret som en skærpelse af det generelle harmonikrav ud fra nitratklasse 1-3. Afhængig af udbringningsarealernes placering, vil der på ejendomsniveau blive beregnet et samlet krav til hele husdyrbruget. Reduktionspotentialet, som ligger bag nitratklassen, er et udtryk for hvor stor en del af kvælstoffet, der bliver tilbageholdt i jorden og derved ikke kommer ud i de danske farvande. Alle udbringningsarealerne ligger udenfor nitratklasse 1-3, derfor er arealerne robuste. Robustheden af arealerne vurderes ud fra, at arealerne ligger i et opland til et Natura 2000-område, der er meget sårbart overfor kvælstofudvaskning. Da arealerne ligger udenfor nitratklasserne, tilbageholdes mellem 76-100 % af kvælstoffet jf. sårbarhedskortet og reduktionskortet. Beregning af det maksimale dyretryk DEmax og det reelle dyretryk DEreel for ansøgt drift: DEmax: 1,4 DE/ha. DEreel: 1,39 DE/ha. Da DEreel er mindre end DEmax, er beskyttelsesniveauet for nitrat-overfladevand overholdt. Beregning af udvaskning af N via FarmN: KgN/ha DEmax: 88,4 kg N/ha. KgN/ha DEreel: 88,3 kg N/ha. Da kg DEreel er mindre end DEmax, er beskyttelsesniveauet for nitrat-overfladevand overholdt. Herning Kommune vurderer, at de generelle harmoniregler og de brugte virkemidler er tilstrækkelige i forhold til kravene for overfladevand. Påvirkning af Natura 2000-vandområder Natura 2000-områder EU har udpeget naturområder til vands, som set i et europæisk perspektiv er særligt værdifulde. Disse områder kaldes Natura 2000-områder og er en fælles betegnelse for habitat-, Ramsar- og fuglebeskyttelsesområderne. Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte levesteder og rasteområder for fugle og for at beskytte naturtyper og plante- og dyrearter, der er truede, sårbare eller sjældne i EU. Den enkelte kommune skal blandt andet vurdere, hvor stor N-udledningen fra Miljø og Klima, Landbrugsteam 29

det ansøgte projekts udbringningsarealer er i forhold til hvilket opland udbringningsarealerne er beliggende i. I Herning Kommune er der 3 vandoplande til henholdsvis Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord og Limfjorden. Stigende dyretryk i kystoplandet Stigende dyretryk i kystoplandet I Miljøstyrelsens afskæringskriterium for, om et husdyrprojekt vil medføre skadesvirkning på overfladevande, indgår der blandt andet en vurdering af udviklingen i dyretrykket i området, hvor projektet ønskes gennemført. I det tilfælde, hvor dyretrykket er stigende, må nitratudvaskning ikke være større end hvad der svarer til udvaskningen fra et planteavlsbrug. Et planteavlsbrug er defineret ved et planteavlssædskifte (S1 på lerjord og S3 på sandjord), hvor der udelukkende benyttes handelsgødning (altså ingen husdyrgødning). Beregning af nitratudvaskning Dyretrykket i oplandet til Nissum Fjord har siden 2007 været faldende. Vurdering af potentiel nitratudvaskning til Natura 2000-vandområder Natura 2000-områder er en fællesbetegnelse for EU s naturdirektiver: EF-fuglebeskyttelsesdirektiv, EF-habitatdirektiv samt Ramsarkonventionen, der tilsammen beskytter Natura 2000-områderne gennem de i direktiverne opstillede beskyttelseskrav. EF-fuglebeskyttelsesområderne er områder, der har til formål at beskytte og forbedre levevilkårene for de vilde fuglearter i EU. Ramsarområder er vådområder med rigt fugleliv og så mange vandfugle, at de har international betydning. Områderne er indeholdt i EF-fuglebeskyttelsesområderne. EF-habitatområder er områder, der er udpeget på baggrund af naturtyper og arter, som er af betydning for EU. Før Herning Kommune træffer afgørelser i sager iht. husdyrloven 10, 11, 12 eller 16, om etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug, skal der, i henhold til 8, stk. 6, nr. 2-3 i habitatbekendtgørelsen 13, af kommunen foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, vil medføre forringelser af internationale naturbeskyttelsesområder eller medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, områderne er udpeget for, eller for arter beskyttet af direktivets bilag IV. Denne vurdering skal foretages ud fra forsigtighedsprincippet jf. EF-domstolen 14. Dette medfører, at hvis det ikke, på baggrund af objektive kriterier, kan udelukkes, at projektet i sig selv eller i sammenhæng med andre, påvirker udpegningsgrundlaget væsentligt eller medfører negativ påvirkning af bevaringsmålsætningen, skal der udarbejdes af en konsekvensvurdering. Derudover er der krav om konsekvensvurderinger, hvis et Natura 2000-område efter kommunens vurdering, ikke beskyttes tilstrækkeligt. I praksis betyder det, at der skal udarbejdes en foreløbig vurdering af, hvorvidt der skal stilles skærpede krav ud over det almindelige beskyttelsesniveau opstillet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 15 bilag 3. Vurderer Herning Kommune, at det er nødvendigt at stille skærpede vilkår, for at der ikke vil ske skade på et Natura 2000-område, er kommunen forpligtet til dette. Vurderes de skærpede vilkår ikke at være tilstrækkelige til at imødegå en skade på et internationalt naturbeskyttelsesområde, skal kommunen afslå at godkende ansøgningen. Nitratpåvirkning af Nissum Fjord I forbindelse med miljøgodkendelse af husdyrbrug skal kommunen vurdere, om forudsætningerne for de givne vandoplande, hvori husdyrbrugets udbringningsarealer er lokaliseret, er opfyldt. 13 Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 14 Hjertemuslingedommen fra 2004 danner præcedens for anvendelse af forsigtighedsprincippet. 15 Bek. nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Miljø og Klima, Landbrugsteam 30

På baggrund af analyser, som DMU har foretaget ifm. vandplanerne, har Miljøstyrelsen 16 opstillet følgende afskæringskriterier for, hvornår et projekt ikke medfører en skadevirkning på overfladevande som følge af nitratudvaskningen, herunder Natura 2000- områder og på levesteder og yngle- og rastepladser for beskyttede arter: Pkt. 1A: Dyretrykket i det aktuelle opland må ikke have været stigende siden 1. januar 2007, Pkt. 1B: Eventuelle andre kilder til nitratudvaskning end husdyrproduktionen, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar 2007, skal inddrages i vurderingen på en sådan måde, at en eventuel øget nitratudvaskning fra andre kilder end husdyrproduktionen skal medføre et krav om reduktion af det samlede dyretryk i det aktuelle opland med tilsvarende effekt på nitratudvaskningen, Pkt. 1C: Gennemførte initiativer 17, som reducerer nitratudvaskningen fra det aktuelle opland, må ikke anvendes til at tillade et øget dyretryk i det aktuelle opland. Hvis pkt. 1A - 1C er opfyldt, skal der efterfølgende vurderes om det enkelte brug kan overholde pkt. 2A / 2B Pkt. 2A: Pkt. 2B: Nitratudvaskningen fra det samlede husdyrbrug, der ansøges om, må ikke udgøre 5 % eller mere af den samlede nitratudvaskning til det aktuelle område, dog Må nitratudvaskningen fra det samlede husdyrbrug, der ansøges om, ikke udgøre 1 % eller mere af den samlede nitratudvaskning, hvis udvaskningen sker til et vandområde, der er karakteriseret som et lukket bassin og/eller er meget lidt eutrofieret. Ad pkt. 1A, vurdering af udviklingen i kystoplandet til Nissum Fjord Miljøstyrelsen har udgivet en samlet opgørelse over dyretrykket 18. Antallet af dyr er trukket fra CHR-registret for 2007 og frem. Der er foretaget en omregning fra antal dyr på stald til antal dyreenheder for hver af de relevante dyregrupper. I oversigten er der taget højde for, at normtallene for beregning af dyreenheder er ændret. Nissum Fjord Alle ansøgers ejede og forpagtede udbringningsarealer er beliggende i kystopland til Nissum Fjord. Alle udbringningsarealer i Herning Kommune, afvander til Felsted Kog. Felsted Kog, den inderste del af Nissum Fjord, er afsnøret fra resten af Nissum Fjord. Den inderste del af Nissum Fjord, dvs. området Felsted Kog, er stærkt belastet med næringsstoffer, hvilket betyder at målsætningen for området ikke er opfyldt. Nærmeste internationale naturbeskyttelsesområder er nr. 58, Nissum Fjord. Felsted Kog er udpeget som kystlagune (1150) i forhold til habitatområdet. Det er vurderet, at udviklingen i dyretrykket for Felsted ikke kan beregnes vha. lineær regression, da korrelationskoefficient 19 R 2 = 0,16 og dermed ikke opfylder betingelserne. I stedet benyttes en direkte sammenligning af husdyrholdets størrelse i det seneste opgørelsesår og niveauet pr. 1. januar 2007, hvilket viser at dyretrykket er faldet med 0,9 %. Herning Kommune vurderer, at antallet af DE i oplandet til Feldsted Kog i perioden fra 2007 til 2012 har været faldende, hvorved forudsætning 1A er opfyldt. 16 Wiki, digital vejledning, nitrat overfladevand 17 Fx etablering af vådområder med henblik på at gennemføre vandplanlægningen efter miljømålsloven 18 Data kan ses på http://www.jordbrugsanalyser.dk/webgis/kort.htm 19 Værdien R er den såkaldte korrelationskoefficient. R 2 angiver graden af sammenhæng mellem de to parametre. Den resterende del af variationen i den afhængige parameter skyldes tilfældig variation. Hvis R 2 = 1 er der en perfekt lineær sammenhæng, og hvis R 2 = 0 er der overhovedet ingen sammenhæng. Miljø og Klima, Landbrugsteam 31

Udvikling i dyretrykket i oplandet til Felsted Kog (DE) 2007 79.977 2008 79.657 2009 80.771 2010 79.775 2011 79.961 2012 79.221 Ad pkt. 1B I perioden 1989-2005 er kvælstofafstrømningen reduceret med omkring 31 %, hvilket skyldes en forbedret spildevandsrensning, reduceret udledning fra dambrug samt et fald i udledningen fra landbrugsarealer som følge af vandmiljøindsatsen. I perioden 2001 2005 udgjorde landbrugets bidrag af den samlede landbaserede tilførsel af kvælstof til Nissum Fjord 63 %, mens det naturlige baggrundsbidrag var på 26 %. Resten af tilledningen kommer fra punktkilder, hvor hovedparten kommer fra renseanlæg og dambrug. I de 12 % kommer hovedparten fra renseanlæg og dambrug. Se tabellen nedenfor. Kvælstoftilførsel til Nissum Fjord 20 2005-2009 (Tons N) % 2015 (Tons N) % Åbent land Naturlig baggrundsbelastning 593 26 593 27 Landbrug 1.444 63 1.400 63 Punktkilder Renseanlæg 96 4 96 4 Regnbetingede udledninger 29 1 29 1 Dambrug 92 4 87 4 Industri 0 0 0 0 Spredt bebyggelse 24 1 22 1 Bruttotilførsel 2.276 100 2.227 100 Retention 191 8 187 8 Nettotilførsel, stofafstrømning til hav 2.086 92 2.040 92 Frem til 2015 forventes der at ske en yderligere reduktion i belastningen af vandområderne med næringsstoffer som resultat af allerede iværksatte eller planlagte tiltag inden for Hovedvandopland til Nissum Fjord. Således forventes VMPIII, ændring fra afgræsning til slæt, allerede vedtagne større naturgenopretningsprojekter samt kommunernes igangværende indsats på spildevandsområdet, at bidrage til yderligere reduktion i kvælstofafstrømningen på cirka 3 %. 20 Vandplan 2010-2015. Nissum Fjord. Miljøstyrelsen 2011 Miljø og Klima, Landbrugsteam 32

Punktkilder og spredt bebyggelse I henhold til vandplanen for Nissum Fjord er den samlede udledning af kvælstof fra punktkilder for 2010 opgjort til 241 ton N / år. Renseanlæg er den største punktkildeudleder af kvælstof til Nissum Fjord. På de eksisterende rensningsanlæg anvendes der allerede i dag den bedst tilgængelige rensning i relation til fjernelse af kvælstof og fosfor, hvorfor der kun kan forventes en marginal baselineeffekt fra disse kilder. Udledningen fra ferskvandsdambrugene i Hovedvandopland Nissum Fjord er siden midten af 1990 erne forblevet stort set uændret. Fra 2005 og frem til 2015 nedlægges og ombygges en del dambrug, med store reduktioner af den organiske udledning, mindre reduktion i fosforudledningen, men stort set ingen reduktion i udledningen af kvælstof. Årsagen til dette er, at der i forbindelse med moderniseringer og etablering af forbedret rensning på dambrugene, ofte gives tilladelse til et større foderforbrug, og at fodermængden ofte sælges til andre dambrug, når dambrug nedlægges. I forhold til de regnvandsbetingede udløb forventes udledningerne at stige som følge af, at fælleskloakerede områder ændres til separatkloakerede områder. Disse ændringer forventes imidlertid at være af mindre betydning i forhold til udledningerne fra f.eks. renseanlæg. I forhold til den spredte bebyggelse foregår der en løbende ændring fra direkte udledninger af spildvand til godkendte nedsivningsanlæg, hvilket forventes at reducere udledningen til recipienten. Herudover kloakeres der løbende nye områder i det åbne land, hvorved spildevandsrensningen til stadighed forbedres. Samlet vurdering pkt. 1B Samlet vurderer Herning Kommune, at der ikke har fundet en øget nitratudledning sted for andre kilder i oplandet til Nissum Fjord, herunder særskilt til Felsted Kog i perioden 2007 til 2010, hvorved forudsætningen for pkt. 1B er opfyldt. Ad. pkt. 1C Herning Kommune har ikke inddraget initiativer, der er gennemført med henblik på at opfylde vandplanlægningen efter miljømålsloven til at tillade et øget dyretryk i det aktuelle opland, hvorved forudsætningen for pkt. 1C er opfyldt. Samlet vurdering pkt. 1A 1C Der er Herning Kommunes vurdering, at forudsætningerne for husdyrlovens beskyttelsesniveau er opfyldt, jvf. pkt. 1A-C. Herning Kommune vurderer derfor, at det ansøgte, i kumulation med andre planer og projekter ikke vil have en skadevirkning fra nitratudvaskningen til Natura 2000 Habitatområde N65 / H58, Nissum Fjord, herunder Felsted Kog, ift. Pkt. 1A 1C. Pkt. 2A 2B Ifølge Miljøstyrelsens digitale husdyrvejledning er det beskrevet, hvordan kommunen kan foretage vurderingen af nitratudvaskningen til overfladevande 21. Formålet med vurderingen er at undersøge, om nitratudvaskningen kan have en skadesvirkning på vandbaserede naturtyper på udpegningsgrundlaget i Natura 2000-områder (akvatiske naturtyper inkl. fjorde, bugter og vige). Vejledning lægger et objektivt kriterium til grund for vurderingen af, om det kan udelukkes, at et husdyrprojekt, når det overholder det fastlagte beskyttelsesniveau for nitratudvaskningen til overfladevande, kan have en skadesvirkning på et Natura 2000-vandområde. Husdyrgodkendelseslovens fastlagte beskyttelsesniveau for nitratudvaskningen til overfladevande (nitratklasser) er således uændret, og ligger således fortsat til grund og er indarbejdet i de foreliggende vandplaner. 21 Efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, jf. bekendtgørelsens 11 stk. 2 6 og habitatbekendtgørelsen Miljø og Klima, Landbrugsteam 33

AD pkt. 2 Nissum Fjord er opdelt i mere eller mindre adskilte bassiner. I sådanne fjorde vil det, jf. DMU s rapport nr. 787, have en negativ effekt på miljøet, hvis næringsstoftilførslerne flyttes indad i fjorden. Vandområderne Felsted Kog er en del af den indre del af Nissum Fjord, og Herning Kommune vurderer, bl.a. på baggrund af ovenstående, at de skal betragtes som et forholdsvist lukket bassin. Ifølge Miljøstyrelsens fastlagte afskæringskriterium for påvirkning fra projektet i sig selv, må nitrat- og fosforudvaskningen fra det samlede husdyrbrug ikke overstige 5 % af den samlede udvaskning af hhv. nitrat og fosfor fra det aktuelle opland, hvor projektet ønskes gennemført. Hvis udvaskningen sker til et vandområdet, der er karakteriseret som et lukket bassin, må udvaskningen fra det samlede husdyrbrug ikke overstige 1 % af den samlede udvaskning af hhv. nitrat og fosfor fra det aktuelle opland, hvor projektet ønskes gennemført. Herning Kommune vurderer, at Felsted Kog, pga. den ringe vandudskillelse med resten af fjorden, skal betragtes som et særligt følsomt område / lukket bassin, hvorfor dette skal vurderes selvstændigt, da en øget belastning af dette område vil påvirke området væsentligt negativt. Nitratudvaskningen fra det ansøgte husdyrbrug, ikke må udgøre 1 % eller mere af den samlede nitratudvaskning, jvf. pkt. 2B. Natura 2000-område N65 - Nissum Fjord Delområde kystopland Hele fjorden Felsted Kog Opland til Natura 2000-området 167.200 ha 120.243 ha. Opland til Nissum Fjord /Felsted Kog 100.249 ha 68.678 ha. Nuværende kvælstofbelastning 22 2.130 ton N /år 1.704 23 ton N /år Ejede og forpagtede arealer Nitratklasse 0 246,33 ha. 246,33 ha. Nitratklasse I 0 ha. 0 ha. Nitratklasse II 0 ha. 0 ha. Nitratklasse III 0 ha. 0 ha. Areal til udbringning i alt 246,33 ha. 246,33 ha. Reduktionspotentiale (jf. nitratklassekortlægningen) 76-100 (middel 88 %) 76-100 (middel 88 %) Udvaskning fra rodzonen kg N/ha (Planteavlsniveau) 80,4 Kg N/ha/år 80,4 Kg N/ha/år Udvaskning fra rodzonen kg N/ha (Ansøgt drift, DEreel)) 88,3 kg N/ha/år 88,3 kg N/ha/år Husdyrgødningsbetinget udvaskning fra rodzonen (kg N/ha/år) 7,9 Kg N/ha/år 7,9 Kg N/ha/år (Ansøgt drift planteavlsniveau) Samlede husdyrgødningsbetinget påvirkning til Natura 2000-område (ton N / år) 243,3 kg N/år 243,3 kg N/år (0,125 x antal ha x udvaskning fra rodzonen = 0,125 x 246,33 ha x 7,9 kg N/ha/år) Ansøgt kvælstofbidrag af samlede kvælstofbidrag til Natura 2000-område (pct./ promille) (243,3 kg N/år / 2.130.000 kg N/år (eller 1.704.000 kg N/år) x 1.000) 0,11 0,14 Det ansøgte har beregningsmæssigt en husdyrgødningsbetinget belastning svarende til 0,14 af udvaskningen til Felsted Kog. Samlet set udleder det ansøgte 0,14 til hele Nissum Fjord. I henhold til afskæringskriteriet vil det ansøgte således ikke i sig selv have en skadevirkning på Natura 2000-områder, der ligger i Nissum Fjord. 22 Fra tabel 2.4.8., nuværende og fremskreven kvælstofbelastning, Kilde: Vandplan, 1.4 Nissum Fjord, Miljøstyrelsen, dec. 2011 23 Omkring 80 % af den samlede næringsstoftilførsel til Nissum Fjord løber ind i Felsted Kog. Kilde: forslag til Vandplan, 1.4 Nissum Fjord Miljø og Klima, Landbrugsteam 34

Da den samlede kvælstofudledning fra husdyrbruget til Felsted Kog og Nissum Fjord således udgør mindre end 1 %, finder Herning Kommune, at der, i den konkrete sag, ikke er særlige forhold, som kan begrunde en fravigelse af det generelle beskyttelsesniveau i forhold til udledningen af kvælstof til Nissum Fjord. Derfor forventes næringsstofudvaskningen fra udbringningsarealerne ikke at resultere i målbare ændringer af næringsstofkoncentrationen i Nissum Fjord. Herning Kommune vurderer på den baggrund, at den maksimale merbelastning pr. år ikke har væsentlig betydning for fjordens målsætning og integritet, da stigningen i udvaskningen udgør en lille del af den samlede udledning til Nissum Fjord og næppe målbar. Dermed vurderer Herning Kommune, at det ikke er nødvendigt at foretage en miljøkonsekvensvurdering. Samlet vurderer af kvælstofudvaskningen Herning Kommune vurderer ud fra det ovenstående, at det ansøgte projekt, i kumulation med andre planer og projekter, ikke vil have en skadevirkning fra nitratudvaskningen til Natura 2000-områder i Nissum Fjord. Fosfor Fosforoverskud I henhold til Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 24, har Staten fået foretaget en udpegning af områder, hvor der vurderes at være størst risiko for tab af fosfor til Natura 2000-vandområder, der er overbelastet med fosfor. For arealer på drænede lerjord med et fosfortal under Pt 4,0 stilles der ingen krav. Fosforoverskuddet må dog ikke være større end harmonireglerne giver mulighed for på det pågældende husdyrbrug (Fosforklasse 0). For arealer på drænede lerjord, hvor fosfortallet er mellem Pt 4,0-6,0, stilles krav om, at fosforoverskuddet maksimalt må øges med 4 kg P/ha/år. Fosforoverskuddet må dog ikke være større end harmonireglerne giver mulighed for på det pågældende husdyrbrug, og kravet til fosforoverskuddet vil altid være opfyldt hvis fosforoverskuddet ikke overstiger 4 kg P/ha/år i efter-situationen (Fosforklasse 1). På lavbundsarealer stilles krav om et maksimalt fosforoverskud på 2 kg P/ha/år. Med lavbundsarealer menes lave arealer i forhold til recipient med permanent højtstående grundvand, som er detailafvandet ved dræning eller grøftning. Arealerne er dog ikke omfattet af kravet, hvis ansøger kan dokumentere ved jordbundsanalyser, at jern-fosforforholdet er over 20. Jordbundsanalyserne vedrørende Fe/P-forholdet skal udtages af en uvildig instans. (Fosforklasse 2). For arealer på drænede lerjord, hvor fosfortallet er over Pt 6,0 stilles krav om fosforbalance (Fosforklasse 3). Tilførslen af fosfor fra marker til overfladevand sker hovedsagelig ved udvaskning via dræn, overfladisk afstrømning, direkte grundvandsafstrømning og sand/jordfygning. Udbringningsarealer i opland til Nissum Fjord Alle udbringningsarealerne ligger i opland til Nissum Fjord. Nissum Fjord er udpeget som et Natura 2000-område overbelastet med fosfor 25. En del af udbringningsarealerne, svarende til 66,6 ha, ligger i fosforklasse II. Fosforklasse II er lavbundsarealer. Med lavbundsarealer menes lave arealer i forhold til recipient med permanent højtstående grundvand, som er detailafvandet ved dræning eller grøftning 26. For disse udbringningsarealer er der krav om et maksimalt fosforoverskud på 2 kg P/ha/år. For disse udbringningsarealer er der generelt krav om, at fosforoverskuddet ikke må øges. Ud fra oplysningerne om den anvendte mængde husdyrgødning ved nudrift og ansøgt drift samt oplysninger om det ansøgte udbringningsareal, kan det beregnes, om beskyttelsesniveauet for fosfor er overholdt. 24 Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug nr. 294 af 31. marts 2009 med efterfølgende ændringer 25 For udpegning se http://kort.arealinfo.dk/, vælg landbrug, fosforklasser. 26 Bekendtgørelse 2011-04-06 nr 291 om ændring af bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Miljø og Klima, Landbrugsteam 35

Fosforoverskuddet er beregnet ud fra det aktuelle standardsædskifte og den deraf beregnede normoptagelse af fosfor og tilførslen af fosfor fra husdyrgødning og anden organisk gødning. Det fosforoverskud, som kan tillades fra husdyrbrugets arealdrift, skal regnes på bedriftsniveau og eventuelle vilkår vedrørende fosforoverskud skal knyttes til bedriftsniveau. Der udbringes i ansøgt drift 31,6 kg P/ha pr. år, mens der fraføres 16,4 kg P/ha pr. år. Det giver et gennemsnitligt fosforoverskud på alle udbringningsarealer på 15,1 kg P/ha pr. år. Det maksimalt tilladte fosforoverskud pr. ha er beregnet til 20,3 kg P/ha/år, hvorved beskyttelsesniveauet for fosfor overholdt og der skal ikke ske en yderligere reduktion. Fosforpåvirkningen af Nissum Fjord Nissum Fjord er udpeget som et Natura 2000-område overbelastet med fosfor 27. Ifølge Miljøstyrelsens WIKI vejledning 28 findes der p. t. ikke beregningsmetoder, der konkret kan vise sammenhængen mellem tilført fosfor til udbringningsarealerne og tab af fosfor til vandmiljøet. Tilføres der mere fosfor til udbringningsarealerne, end der fraføres med afgrøderne, vil det ikke nødvendigvis medføre tab af fosfor til vandmiljøet. Risikoen for og omfanget af tab af fosfor til vandmiljøet vil være afhængig af fosforpuljen i jorden og jordtypen 29. Derfor er beskyttelsesniveauet 30 for fosforoverskud i oplande, der afvander til Natura 2000-vandområder, som er overbelastet med fosfor, fastsat ud fra faktorer, som giver risiko for tab af fosfor på længere sigt. Beskyttelsesniveau Beskyttelsesniveauet for fosforoverskud er på den baggrund fastlagt ud fra udbringningsarealernes fosfortal 31, jordtype og dræningsforhold samt på grundlag af fremskrivninger af strukturudviklingen i husdyrbrugene. Heri er det forudsat, at husdyrtrykket i et givet opland ikke øges, men enten er konstant eller faldende. Dyretrykket i oplandet til Nissum Fjord er faldende. Herning Kommune vurderer derfor, at fosforoverskuddet kan beregnes som foreskrives i Miljøstyrelsens WIKI-vejledning. Beregning af fosforoverskud Det kan ikke kvantificeres hvor stor en del af fosforoverskuddet, der reelt vil tilføres recipienten. Derfor skal fosforoverskuddet vurderes ud fra en worst case situation, jævnfør WIKI-vejledningen. Miljøstyrelsen foreslår at kommunerne bruger følgende grundlag og parametre ved den endelige vurdering: I landbrugsjord ophobes der i gennemsnit 2.000 kg P/ha i de øverste 25 cm jordlag. Der tabes i gennemsnitligt 0,2 kg P/ha. Fra landbrugsarealer tabes der maksimalt 1 kg P/ha, mens der på udyrkede arealer tabes ca. 0,08 kg P/ha. Vurdering af fosforpåvirkningen af Nissum Fjord Nedenstående beregninger af fosforbelastningen til Nissum Fjord er baseret på et eksempel fra Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen vurderer, at påvirkning af fosfor under 1 % af den samlede påvirkning ikke vil kunne måles. 27 For udpegning se http://kort.arealinfo.dk/, vælg landbrug, fosforklasser. 28 Miljøstyrelsens digitale vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug, løbende opdatering. 29 Herunder transportveje for fosfor i form af dræn og lign. 30 jf. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 og 4. 31 Jordens fosfortal er en indikator for fosforpuljens størrelse. Miljø og Klima, Landbrugsteam 36

Belastning af vandplansområde Hele Nissum Fjord Oplandsberegning Felsted Kog Samlet areal i oplandet 167.876 ha 120.251 ha Opdyrket areal i oplandet (68 % af samlet areal) 167.876 ha x 0,68 = 114.156 ha 120.251 ha x 0,68 = 81.771 ha Fosforbelastning fra dyrket areal i oplandet (0,2 kg P/ha) Fosforbelastning fra udyrket areal i oplandet (0,08 kg P/ha) Fosforbelastning fra øvrige kilder (bebyggelse) 114.156 ha x 0,2 kg P/ha = 22.831 kg P 73.353 ha x 0,2 kg P/ha = 16.354 kg P 53.720 ha x 0,08 kg P/ha = 4.298 kg P 46.898 ha x 0,08 kg P/ha = 6.542 kg P 32 17.100 kg P 17.100 kg P x (120.251/167.876) = 12.255 kg P Fosforbelastning i alt fra oplandet 44.229 kg P 35.151 kg P Ejede arealer Ansøgt udbringningsareal Fosforoverskud pr. ha, jf. ansøgning Procentvis forøgelse i godkendelsesperioden Worst case udvaskning Worst case påvirkning fra Husdyrbruget Ansøgt drift 246, 33 ha 15,1 kg P/ha 15,1 kg P x 8 år = 120,8 kg P 120,8 kg P/ (2.000 kg P/100) = 6,0 % 1 kg P/ha 246,33 ha x 1 kg P/ha x 6,0 % = 14,8 kg Husdyrbrugets andel af fosforbelastningen Samlet resultat (procent) Samlet påvirkning fra udbringningsarealer 14,7 kg P Husdyrbrugets andel i Felsted Kog 14,7 kg P x 100 / 35.151 kg P = 0,04 % Husdyrbrugets andel i Hele Nissum Fjord 14,7 kg P x 100 / 44.229 kg P = 0,03 % Det ansøgte har beregningsmæssigt en forforudvaskning svarende til henholdsvis 0,04 % af den udvaskning til Felsted Kog og 0,03 % af den udvaskning til hele Nissum Fjord. På baggrund af dette vurderer Herning Kommune, at udvidelsen ikke i sig selv, eller i sammenhæng med andre projekter, vil kunne medføre væsentlig fosforpåvirkning af Nissum Fjord / Felsted Kog. Samlet vurdering af fosforudvaskningen Herning Kommune vurderer, at det ansøgte projekt ikke kunne påvirke Natura 2000-området Nissum Fjord væsentligt negativt, da husdyrbrugets påvirkning i godkendelsesperioden på 8 år er under 1 %. 32 Tabel 2.2.2, Vandplan Hovedvandopland Nissum Fjord (2010), Miljøministeriet Miljø og Klima, Landbrugsteam 37

Påvirkning af natur Det generelle ammoniakreduktionskrav I miljøgodkendelsesordningen er der taget det nødvendige hensyn til naturområder, i kraft af blandt andet den generelle reduktion af ammoniak emissionen. Da udvidelsen er ansøgt efter 1. april 2011, skal projektet overholde et krav om 30 % reduktion af den del af ammoniakfordampning fra minkfarmen, der stammer fra den del af dyreholdet, der udvides. Overholdelse af reduktionskrav Projektet medfører en stigning i kvælstofemissionen på 257 kg N/år i forhold til nudrift. Den samlede emission fra minkfarmen efter udvidelsen bliver på 4493 kg N/år. Herved er det generelle krav om reduktion af ammoniaktab fra minkfarm og lager for den del af dyreholdet, der udvides, opfyldt. Endvidere reduceres der med 1395 kg N/år ud over det, der er nødvendig for at opfylde kravet. Herning Kommune vurderer, at minkfarmen overholder det generelle reduktionskrav. Spredningskorridorer Ingen af udbringningsarealerne er beliggende i områder, der i Herning Kommuneplan 2013-2024 er udpeget som spredningskorridor. Nærmeste spredningskorridor ligger omkring 4 km øst for nærmeste udbringningsareal. Herning Kommune vurderer, at landbrugsdrift ikke vil påvirke spredningskorridoren. Beskyttede naturtyper ift. kvælstofdeposition Naturudtalelse på beskyttede arealer omkring Rotvigvej 5, Aulum Udvidelse af minkproduktion fra 76,47 til 117,65 DE vil medføre en meremission på 257 kg N/år til en samlet emission fra anlægget på 4493 kg N/år. Baggrundsbelastningen i området er fastsat til 16,1 kg N/ha (2011-værdier). Nærmeste Natura 2000 område er H249 Ovstrup Hede med Røjen Bæk. Området ligger knap 7 km. SØ for anlægget. Følgende naturområder ligger indenfor 1000 meter fra anlægget: Område Natur Kategori 1 C-målsat eng-moseområde langs Varhede Å cirka 400 meter SV-V-NV for anlægget 3 Der er foretaget depositionsberegning på nærmeste naturområde via det elektroniske ansøgningssystem. Der er anvendt skema nr. 49587, version 1. Område nr. Naturtype Målsætning Afstand til stald/lager Merbelastning (kg/ha) Samlet N-deposition fra Rotvigvej 5 1 mose C 425 m 0,1 0,3 Vurdering Anlæg Herning Kommune vurderer, at udvidelsen af produktionen på Rotvigvej 5, 7490 Aulum fra 76,47 til 117,65 DE ikke vil N-belaste den omkringliggende natur mere, end det kan tåle. Kategori 3- natur Nærmeste kategori-3 natur er et moseområde beliggende cirka 425 m meter sydvest for anlægget. Mosen er en del af et C-målsat mose-eng område langs Varhede Å. En merdeposition på 0,1 kg N/ha/år ligger inden for det fastsatte beskyttelseskriterie på 1 kg N/ha/år, og vurderes ikke at medføre mere N-belastning, end mosen kan tåle. Miljø og Klima, Landbrugsteam 38

Udbringningsarealer Ved udbringning af gylle kan der konstateres påvirkning af nærliggende arealer som følge af afdrift. Nogle af udbringningsarealerne ligger op til beskyttet natur. Det anbefales derfor, at udbringning af gylle ikke sker i vejr med risiko for afdrift. Der er ikke konstateret bilag 4 arter omkring udbringningsarealerne, men det kan ikke udelukkes, at de lever i de omkringliggende naturområder (hede). Hvis Herning Kommune konstaterer påvirkning af bilag 4 arter som følge af markdriften kan kommunen efterfølgende stille krav om bræmmer, hvis det vurderes nødvendigt for at beskytte dem. J. Kith Skovgaard (naturteamet) 03-07-2013 Påvirkning af Bilag IV-arter, rødlistearter, ansvarsarter mv. Plante- og dyrearter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV-arter) Af EF-habitatdirektivets 33 bilag IV fremgår en række dyre- og plantearter, som er strengt beskyttede, uanset om de forekommer inden eller udenfor et af de udpegede Natura 2000-områder/habitat-områder. På den baggrund må der eksempelvis ikke gives tilladelse til aktiviteter, der kan beskadige eller ødelægge de pågældende dyrearters yngle- og rasteområder. For plantearterne er der blandt andet forbud i mod forsætlig plukning, indsamling, afskæring, oprivning med rod eller ødelæggelse af disse vildtvoksende planter i naturen. Bilag IV-arter, observeret i Herning Kommune eller på lokaliteter i Midtjylland gennemgås i det følgende. Flere af disse arter er ligeledes omfattet af artsfredninger eller er optaget på rødlisten. Damflagermus, vandflagermus og sydflagermus er observeret ved Gødstrup Sø. Desuden forekommer flere arter af flagermus i Midtjylland og kan derfor forekomme på lokaliteter i Herning Kommune. Flagermus raster, overvintrer og kan yngle i huller, sprækker eller under løstsiddende bark på gamle træer, i bygninger og lignende eller i huler. Damflagermus og vandflagermus jager over åbent vand ved søer og langs vandløb. Sydflagermus kan tillige jage over åbne hedestrækninger. Læhegn, bryn, bræmmer og diger fungerer som ledelinier fra rasteområdet til fourageringsområdet, og skal helst forblive intakte uden afbrydelser, for at fungere optimalt. Ud fra flagermusens levevis vurderes det, at den ikke vil blive negativt påvirket af udvidelsen. Birkemus er kendt fra Sønderjylland og Limfjordsområdet. Artens udbredelse i Limfjordsområdet er nordvest for Herning Kommune. Den eneste registrering i Herning Kommune er i 2001, hvor den blev fundet nær Gødstrup sø ved Tjørring. Om sommeren yngler og raster birkemusen i digeskel, lysåben, ældre skov med tæt urtevegetation, kratbevoksede moser, fugtige enge, udyrkede marker eller ekstensivt dyrkede marker. Birkemusen går i dvale fra oktober til maj i diger, på overdrevsskrænter, og på højtliggende hede- og plantageområder. Andre områder kan også fungere som vinteropholdssted, men pløjning og gravearbejde kan ødelægge reden, der befinder sig i 20 40 cm s dybde. Det vurderes, at den ansøgte udvidelse ikke indebærer opdyrkning af ekstensivt dyrkede udbringningsarealer og dermed vil udvidelsen ikke have en negativ påvirkning på birkemusens levevis. Odderen forekommer i store dele af Jylland og også i Herning Kommune. Odderen har gunstig bevaringsstatus i landsdelen. Odderen yngler, raster og fouragerer langs vandløb med gode fiskemuligheder og har huler i brinken. Ud fra artens levevis i øvrigt vurderes det, at den ikke vil blive negativt påvirket af udvidelsen. Markfirben er udbredt over det meste af Danmark, men sjælden blandt andet i den vestlige del af Midtjylland. Egnede yngle- og rasteområder er eksempelvis heder, overdrev, klitter, solvendte skrænter langs veje, jernbaner og i grusgrave. I forbindelse med land- 33 EF-habitatdirektivet fra 1992 (Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (med senere ændringer). Miljø og Klima, Landbrugsteam 39

brug er stendiger, levende hegn og særligt stendynger med indsamlede marksten gode rasteområder. Det vurderes, at arten ikke vil blive negativt påvirket af udvidelsen. Grøn mosaikguldsmed lever primært i Nordsjælland, men strejfere er registreret rundt om i landet. I Herning Kommune er arten observeret syd for Harreskov mellem Kibæk og Arnborg. I sin cyklus er arten afhængig af planten Krebseklo (Stratiotes aloides), hvor den lægger sine æg, og larverne lever. Voksne individer kan strejfe langt omkring, og kan ses langt fra vandløb med krebseklo. Næringsstofbelastning kan medføre tilgroning af vandhuller og søer, hvorved krebseklo vil forsvinde og dermed livsgrundlaget for grøn mosaikguldsmed. Grøn kølleguldsmed findes kun i de store jyske å-systemer så som Storå, Skjern Å, Karup Å og Gudenå. Arten er Herning Kommunes ansvarsart. Den yngler i rene, iltrige og kølige vandløb. Den voksne guldsmed foretrækker lysåbne arealer, men kan også findes i skovlysninger. Hunnen lægger sine æg direkte i vandløbet. Larverne ligger nedgravet i bunden på en stenet, sandet strækning med minimal undervandsvegetation og kommer til tider op til overfladen og skjuler sig mellem sten og rødder fra udhængende brinker. Den færdige guldsmed udvikles på sten, tørlagte bredder og planter i vandkanten. Der er en teoretisk mulighed for, at der ved uheld i forbindelse med håndtering af husdyrgødning kan ske en tilførsel af forurenende stoffer til Grøn Kølleguldsmeds levesteder i Storå. Det vurderes, at kun tilførsel af større mængder husdyrgødning (som følge af uheld med gylletanke/gylletransport) vil kunne have en negativ effekt på grøn kølleguldsmed. Padder Løgfrø findes spredt ud over det meste af Danmark, og kan således forekomme på lokaliteter i Herning Kommune. Arten yngler i vandhuller med rent vand. Udyrkede bræmmer omkring vandhullerne kan være med til at sikre, at vandet forbliver rent. Strandtudsens naturlige udbredelse omfatter hele Danmark, men den forekommer især i store antal i Vestjylland. Indlands forekommer arten primært i grusgrave. Arten yngler oftest i lavvandede vandhuller, der tørrer ud hen på sommeren. Arten yngler tillige i næringsfattige søer. Stor vandsalamander kan forekomme i det meste af landet, og dermed også i Herning Kommune. Arten yngler i klarvandede, lavvandede vandhuller med bundvegetation, de kan skjule sig i. Kvasbunker og stendynger med indsamlede marksten giver gode overvintringsmuligheder. Spidssnudet frø findes i næsten hele Danmark. De største bestande forekommer blandt andet i Vestjylland, og arten findes sandsynligvis indenfor kommunegrænsen. Den kan være svær at skelne fra butsnudet frø, og derfor kan observationer af butsnudet frø indeholde forekomster af spidssnudet frø. Herning Kommune har ingen aktuelle registreringer af habitatdirektivets Bilag IV arter i umiddelbar nærhed af minkfarmen eller dens udbringningsarealer. Påvirkning af kulturmiljø Kulturhistoriske spor Landskabet i Herning Kommune er præget af menneskets virke igennem årtusinder. Overalt finder vi historiske spor, der fortæller om samfundsudviklingen og om, hvordan mennesket har påvirket omgivelserne. Mange af de historiske spor er kulturhistoriske værdier, der har så stor værdi for formidlingen af og betydningen for vores kulturforståelse, at de er værd at bevare og derfor fortjener en særlig beskyttelse. De kulturhistoriske værdier kan både omfatte enkeltstående elementer og hele kulturmiljøer, som f.eks. kirker, kirkegårde og deres omgivelser, fortidsminder som gravhøje og arkæologiske fund, fredede og bevaringsværdige bygninger og anlæg, sten- og jorddiger, alléer og levende hegn samt kulturmiljøer, der afspejler en bestemt tidsepoke eller en landsbytype. Kommuneplanens udpegning fremhæver de særligt værdifulde kulturhistoriske træk i kommunen. Der er i Herning Kommune udpeget særlig værdifulde kul- Miljø og Klima, Landbrugsteam 40

turmiljøer, kulturmiljøer mm. I nedenstående afsnit vil minkfarmens og udbringningsarealernes beliggenhed blive gennemgået i forhold til de udpegninger af kulturmiljø, fredninger mm., der er registeret i området. Minkfarmen Minkfarmen er ikke beliggende indenfor eller i nærheden af: Fredede fortidsminder Sø og å beskyttelseslinjer Skovbyggelinjer (300 meter) Kirkebyggelinjer / kirkezoner indenfor 300 meter fra anlægsdelen Beskyttede diger Fredede områder / Fredninger kulturmiljø / særlig værdifulde kulturmiljøer Større uforstyrrede landskaber Landskabsområder Landskabelige interesseområder Geologiske interesseområder Fortidsminder eller Skovrejsning Udbringningsarealer Udbringningsarealerne er ikke beliggende indenfor eller i nærheden af: Fredede fortidsminder Beskyttede diger Fredede områder / Fredninger Fredede områder Fortidsminder eller Skovrejsning Herning Kommune vurderer, hverken bygninger eller arealer er beliggende indenfor udpegninger. Miljø og Klima, Landbrugsteam 41

Gennemgang af BAT for Rotvigvej 5 En minkfarm bør til stadighed søge at begrænse forureningen ved at indføre og gøre brug af den bedste tilgængelige teknik (BAT) til at nedbringe eventuelle miljøpåvirkninger og gener fra minkhaller, gødningsopbevaringsanlæg m.m. Teknologier til begrænsning af ammoniakfordampning m.v. samt til bedre udnyttelse af næringsstofferne i minkgødningen er i stadig udvikling. For de virksomhedstyper, der er omfattet af den europæiske godkendelsesordning om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (IPPC-direktivet), udsender EU-kommissionen såkaldte BREF-dokumenter ( BAT reference documents ), som fastlægger, hvad der må betragtes som den bedste tilgængelige teknik inden for de industrielle brancher, som IPPC-direktivet omfatter. Oplysningskravet vedrørende BAT i forbindelse med ansøgninger om miljøgodkendelse af husdyrbrug/minkfarme er forskelligt afhængigt af brugsstørrelse. For minkfarme, der som i den aktuelle sag er omfattet af 11 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, skal redegørelsen som minimum indeholde punkterne management og anvendelse af BAT inden for områderne foder, indretning af minkfarmen/husdyrbruget, vand- og energiforbrug, opbevaring og behandling af husdyrgødning og udbringning. Redegørelsen skal for svine- og fjerkræbrug omhandle de teknologier, der er beskrevet i EU kommissionens BREF-dokument om intensivt hold af svin og fjerkræ. Selvom der ikke er lavet et specifikt BAT-notat inden for minkfarme, er det Herning Kommunes opfattelse, at mange af elementerne i BAT-notatet for svine- og fjerkræbrug er universelle indenfor landbrugsområdet og derfor kan overføres til minkfarme. Miljøstyrelsen har på godkendelsestidspunktet ikke udarbejdet vejledende BAT-standardvilkår inklusiv emissionsgrænseværdier for minkproduktion. Ligeledes findes der ikke Teknologiblade for type af minkhaller og gødningshåndtering på minkfarme. Derfor skal Kommunen i hver enkelt sag foretage en konkret vurdering af hvorvidt den ansøgte konstruktion af minkhaller, gyllerendebredde og udmugningshyppighed vurderes til at være BAT. I det følgende vil BAT blive vurderet i forhold til Herning Kommunes niveau for BAT. Vurdering af BAT i forhold til 11 og 12 miljøgodkendelser skal ske i forhold til følgende områder: 1. Management 2. Fodringsstrategier og staldsystemer 3. Forbrug af vand og energi 4. Opbevaring af husdyrgødning 5. Udbringning af husdyrgødning Ved Herning Kommunes vurdering i relation til BAT indgår kravene i EU-kommissionens referencedokument om BAT for intensive hold af svin og fjerkræ (BREF-dokument), samt Branchenormen for Pelsdyrfarme for BAT. Nedenfor vil de enkelte emner blive gennemgået. BAT Management Management for minkfarme er for mange punkter beskrevet i bekendtgørelse nr. 1428 om pelsdyrfarme med tilhørende vejledning, og bekendtgørelse nr. 1734 om beskyttelse af pelsdyr. De to bekendtgørelser giver retningslinjerne for driften af minkfarme med hensyn til miljøforhold og indhusning af dyr. Herudover vurderer Herning Kommune, hvad der er BAT. Ifølge Herning Kommune er følgende tiltag BAT indenfor management: Herning Kommune vurderer, at anvendelse BAT indenfor management som minimum skal leve op til følgende punkter: Beredskabsplan Miljø og Klima, Landbrugsteam 42

Der skal udarbejdes en beredskabsplan, hvori telefonnumrene til kontaktpersoner og offentlige kontaktinstanser i forbindelse med eventuelle uheld er nedskrevet. Beredskabsplanen indeholder forholdsregler i forbindelse med uheld med kemikalier, driftsmateriel, gylle, brand m.v., og skal være tilgængelig for alle på arbejdspladsen. Ansøger har udarbejdet en beredskabsplan for minkfarmen. Udover at være BAT, så er det Herning Kommunes opfattelse, at en beredskabsplan vil være til stor hjælp for minkfarmeren, såfremt der skulle ske et uheld. Samtidig giver beredskabsplanen minkfarmeren en mulighed for at gennemgå sin ejendom og foretage en risikovurdering af, hvorvidt der skal ændres på indretning og drift, således at risikoen for forurening i forbindelse med uheld minimeres. Uddannelse af personale At medarbejderne deltager i fagligt relevante aktiviteter At personalet, der varetager sprøjtemidler og udstyr har sprøjtebevis Ansøger holder sig fagligt ajour ved læsning af relevant faglitteratur og sparring med rådgivere og andre minkfarmene mm. Personale og hjælpere er uddannet og/eller trænet til at arbejde med mink og deltager desuden i lovpligtlige kurser mm. Maskinstationen står for udbringning af husdyrgødning samt sprøjtning af afgrøder. Der forefindes dog kemikalier og påfyldning af sprøjtemaskiner foregår på ejendommen på ejendommen. Ressourceforbrug At der føres regnskab med vand- og energiforbrug, og at der føres journal over forbruget (gennem min 5 år) Ansøger er tilsluttet vandværk, og har i det daglige fokus på at minimere vandforbruget i forbindelse med vask og rengøring. Vandforbruget aflæses en gang i kvartalen. Der er monteret nye vandventiler der sikre, at vandspildet er reduceret til et minimum. Vandsystemet er af cirkulationstypen, hvor der holdes et konstant tryk på ventilerne. Egenkontrol / dagligt tilsyn Der føres jævnligt tilsyn med mekanisk udstyr, såsom fodermaskiner og vandingssystem Ansøger udfører jævnligt kontrol af vandrør og installationer. Endvidere foretages der daglige tjek og løbende service. Der holdes rent omkring minkfarmen for at undgå lugt og uhygiejniske forhold. Blandt andet fjernes spild ved og omkring fodersilo med det samme. Fluer bekæmpes i henhold til Statens Skadedyrslaboratoriums retningslinjer. Uheld og driftsforstyrrelser At overpumpning af gylle overvåges Vask af maskiner sker på møddingsplads med opsamling til beholder Gyllebeholderne har ikke påmonteret pumper, hvilket bevirker at utilsigtet start og deraf følgende gylleudslip undgås Ansøger har en møddingsplads, som benyttes til vask af maskiner, fodervogn, minkbure, påfyldning og rengøring af sprøjte mm. Derved sikres det, at eventuelt spildt opsamles og ledes til gyllebeholder. Endvidere benyttes møddingspladsen til vask at mm. Herudover varetager maskinstationen påfyldning og udbringning af uddannet mandskab med moderne og velholdt udstyr. Mark og gødningsplaner At der årligt bliver udarbejdet mark- og gødningsplaner, der sikrer, at mængden af tilført gødning tilpasses afgrødernes aktuelle behov At der bliver ført journal over eventuelle afvigelser fra mark- og gødningsplanen Miljø og Klima, Landbrugsteam 43

Hvert år udarbejder ansøger i samarbejde med planteavlskonsulenter en mark- og gødningsplan for minkfarmens jorder, som sikrer, at mængden af gødning tilpasses afgrødens forventede behov. I mark- og gødningsplanen tages blandt andet hensyn til jordbundstype, sædskifte, vanding, planternes udbytte og kvælstofudnyttelsen. Affaldssortering Herning Kommune vurderer, at registrering af affald og mængder er BAT. Derudover vil registreringen give ansøger det nødvendige overblik over eventuelle indsatsområder, hvor det er muligt at minimere produktionen af affald. Herning Kommune har ingen indsamlingsordning men en anvisningsordning. I praksis betyder det, at minkfarmeren selv skal lave en aftale med en transportør om at få hentet det sorterede affald og bragt affaldet til et behandlingsanlæg. Transportøren skal være registreret i kommunen, og kommunen skal have en anvisningsaftale med modtageanlægget. Det er fra ansøger oplyst, at alt affald på minkfarmen håndteres, sorteres og opbevares efter kommunens affaldsregulativ. Det er vurderet, at minkfarmen lever op til Herning Kommunes krav om BAT på affaldsområdet Herning Kommune vurderer, at minkfarmen lever op til Herning Kommunes krav om BAT omkring management. BAT Ammoniakemission ved fodringsstrategier og staldsystemer Minkfarmens indretning De nye minkhaller bygges i forlængelse af de eksisterende haller. Alle minkhaller er etableret som åbne 2-rækkede minkhaller. Efter udvidelsen vil der være: Miljø og Klima, Landbrugsteam 44

BAT Herning Kommune har valgt at lægge sig op ad BAT-niveauet for både nye og eksisterende minkhaller i Miljøklagenævnets afgørelse NMK- NMK-131-00140 afgørelse af 12. september 2013. Ifølge nævnets afgørelse anses følgende emissionsgrænseværdier på nuværende tidspunkt for opnåelige ved anvendelse af BAT for nye og eksisterende minkhaller 34 : 1,00 kg N per årstæve i nye minkhaller, svarende til følgende kombination af virkemidler: 1) 36 cm brede gødningsrender, 2) tømning af render to gange om ugen, 3) halm ad libitum, 4) foder med proteinindhold på gennemsnitligt højst 31 % af OE i uge 30-47. For årstæver i eksisterende minkhaller beregnes en konkret emissionsgrænseværdi ud fra 1) gødningsrendernes faktiske bredde (dog højst 36 cm) og følgende kombination af virkemidler: 2) tømning af render to gange om ugen, 3) halm ad libitum, 4) foder med proteinindhold på gennemsnitligt højst 31 % af OE i uge 30-47. Eksisterende minkhaller rendebredde 35 cm., daglig udmugning, halm ad libitum, foder 31 % OE, svarende til en reduktion på: Rendebredde: 0,075 Kg N Daglig tømning Fra ugentlig til daglig: 0,3 kg N Halm 0,05 kg N I alt 0,425 kg N 1,65 0,425 = 1,225 kg. N /årstæve i eksisterende minkhaller. Beregning af BAT-niveau: BAT-niveau pr. dyr (kg N) Antal mink BAT-niveau stald og lager (kg N) Faktisk ammoniaktab i ansøgt drift stald og lager (kg N) Eksisterende åbne 2-rækkede haller 1,225 1297 1588,8 1468,6 Eksisterende åbne 2-rækkede haller 1,225 1295 1586,4 1466,4 Ny åbne 2-rækkede haller 1,0 1408 1408 1558,3 I alt 4583,2 4493,3 34 Beregningen i husdyrgodkendelse.dk skal foretages med udgangspunkt i opsamlingsløsningen Mi07. Miljø og Klima, Landbrugsteam 45