Forsikringsbetingelser for rejseforsikring for Handelsbankens MasterCard Gælder for rejser bestilt og betalt fra den 1. april 2005 Hvem dækker forsikringen? Forsikringen dækker indehaveren af Handelsbankens MasterCard ( i det følgende kaldet Kortet) Forsikringen dækker endvidere kortindehavers ægtefælle/samlever og børn under 23 år. Det er en forudsætning, at disse personer har samme folkeregisteradresse som kortindehaver. Ved delt forældremyndighed gælder kravet om samme folkeregister - og bopælsadresse ikke Forsikringen dækker også ægtefælles/ samlevers og børns rejser på egen hånd. Hvornår dækker forsikringen? Forsikringen dækker ved rejser, der forud er betalt med kortet. Minimum 50% af den totale rejsepris skal være betalt med Kortet. Med rejse menes en af rejsebureau eller transportselskab solgt billet eller pakkerejse, hvor både rejse og logi er inkluderet (f.eks. charterrejser). Hus eller lejlighed, der er lejet i højst 45 døgn, sidestilles med et rejsearrangement. Betalingen skal foretages direkte til rejseselskabet og kan ske enten med Kortet eller ved overførsel fra MasterCard konto. Betalingen skal kunne dokumenteres med bank- eller postkvittering. Forsikringen dækker ikke: rejse, der er købt af/hos privatperson rejser mellem bopæl og arbejdsplads. Rejser i tjenesten Hvor dækker forsikringen? Forsikringen dækker ved rejser udenfor folkeregister adresse ved en radius på over 100 km Forsikringstiden er de første 60 døgn regnet fra det tidspunkt, den forsikrede forlader Danmark. Forsikringen dækker endvidere rejser foretaget fra opholdsstedet inden for en radius af 500 km. Med opholdssted menes billettens destination. Rejser, der strækker sig over de 500 km fra opholdsstedet, dækkes kun af forsikringen, såfremt den pågældende rejse er betalt med kortet. Hvad dækker forsikringen? Forsikringen dækker: Rejseassistance Sygdomsomkostninger og hjemtransport Invaliditet og dødsfald ved ulykkestilfælde Forsinkelse af offentlig transport Forsinkelse af indtjekket bagage Selvrisiko på privat indboforsikring Selvrisiko på bilforsikring Selvrisiko på udenlandsk udlejningsbilsforsikring Erstatning for uudnyttede tjenester (liftkort, skieller golfudstyr eller greenfee) hole-in-one ved golfspil Afbestillingsgebyr (se separate vilkår). Rejseassistance Rejseassistancen hjælper dig så langt det er praktisk muligt, når der opstår problemer på selve rejsen. Du har adgang til Rejseassistancen på tlf + 46 8 579 33 220, uanset hvor i verden du opholder dig. Vi hjælper dig, også selv om din forsikring ikke dækker selve skaden. I så fald må du selv dække udgifterne efter hjemkomst. Sygdomsomkostninger og hjemtransport Dette afsnit gælder kun forsikrede med bopæl i Norden. Forsikringen dækker under rejsen udgifter til behandling af læge, medicin og hjælpemidler, som lægen ordinerer, samt sygehusophold, såfremt udgifterne er en følge af et ulykkestilfælde eller en akut sygdom, der indtræffer på selve rejsen. Derudover betales: nødvendige rejser til og fra læge ved behandling på rejsestedet lægeerklæringer og andet, der kan have betydning for erstatningsbedømmelsen merudgifter til logi i stedet for sygehusophold, mens der ventes på hjemtransport pårørendes rejse for højst to personer fra Danmark i det tilfælde, hvor sygdommen er livstruende eller så alvorlig, at hjemtransport ikke kan finde sted omgående på grund af patientens kritiske tilstand. merudgifter til hjemtransport, hvis den er foreskrevet af den læge, der behandler på rejsemålet og er godkendt af Zurich rejseudgifter til rejsemålet efter afsluttet behandling, såfremt det ikke bliver aktuelt med hjemtransport nødvendige og rimelige udgifter ved behandling af akutte tandsmerter enten hjemtransport til Danmark ved dødsfald eller begravelse på stedet. 1
Forsikringen dækker ikke: pleje-, behandlings-, rejse- eller andre udgifter opstået ved sygdom eller ulykkestilfælde, der gav symptomer inden afrejse behandling af kroniske sygdomme eller allerede eksisterende medicinske tilstande. Såfremt egen læge inden afrejse har godkendt rejsen og hvis helbredet forværres under rejsen, betales den merudgift, som den akutte helbredsforværring forårsager abort eller behandling i forbindelse med graviditet (inkl. fødsel) efter den 28. graviditetsuge behandling af AIDS beskadiget eller løsnet gebis, briller, kontaktlinser eller høreapparater tygge- eller bideskader privatpleje i Danmark tabt arbejdsfortjeneste omkostninger som kan erstattes gennem anden lov, konvention eller anden forsikring. Forsikringen dækker ikke udgifter, der er dækket i henhold til den til enhver tid gældende offentlige rejsesygeforsikring, jfr. bekendtgørelse nr. 995 af 15. december 1997, med senere ændringer. Højeste erstatningsbeløb Ved en og samme skade gælder følgende: Plejeudgifter erstattes uden beløbsgrænse, dog ikke mere end 60 dage fra første lægebesøg. Tandlægeudgifter dækkes med max. DKK 5.000 per forsikrede. Begravelse på stedet dækkes med max. DKK 30.000 per forsikrede. Ekstra logiudgifter dækkes med max. DKK 500 per person og per døgn. Invaliditets- og dødsfaldserstatning ved ulykkestilfælde Forsikringen giver ret til invaliditets- eller dødsfaldserstatning ved ulykkestilfælde. Som ulykkestilfælde betragtes: En tilfældig af forsikredes vilje uafhængig pludselig udefra kommende indvirkning på legemet som har en påviselig beskadigelse af dette til følge. Invaliditetserstatning Invaliditetserstatningen udbetales, hvis den forsikrede som følge af ulykkestilfælde får en varig nedsættelse af legemsfunktionen (medicinsk invaliditet) med mindst 50%. Invaliditetserstatningen udgør en til invaliditetsgraden svarende procentdel af forsikringssummen. Invaliditetsgraden beregnes ud fra en mentabel, som er udarbejdet af Arbejdsskadestyrelsen og uden hensyn til forsikredes specielle erhverv. Forsikringsbeløbet ved fuldstændig invaliditet (100%) er 1.000.000 DKK. Retten til erstatning er betinget af, at ulykkestilfældet inden 3 år fra ulykkestidspunktet har medført en varig invaliditet på mindst 50%, og der er forløbet mindst 12 måneder fra ulykkestidspunktet. Voldgift Såfremt der er uenighed om, hvorvidt et anmeldt ulykkestilfælde har medført invaliditet, eller om størrelsen af invaliditeten, kan begge parter forlange, at spørgsmålet forelægges for Arbejdsskadestyrelsen med bindende virkning for begge parter. Såfremt Arbejdsskadestyrelsen forlanger lægeundersøgelser eller lægeerklæringer, skal begge parter være enige om valget af læge. Arbejdsskadestyrelsens gebyr for kendelsen samt udgifter til lægeundersøgelser og lægeerklæring, som forlanges af Arbejdsskadestyrelsen, betales af Zurich. Invaliditetserstatningen udbetales, så snart retten til erstatning foreligger, og den endelige invaliditetsgrad kan fastsættes. Kan den endelige invaliditetsgrad ikke fastsættes, når retten til erstatning foreligger, udbetales på anmodning et forskud. Ved endelig udbetaling modregnes forskudsudbetalingen. Afgår den forsikrede ved døden inden endelig udbetaling er sket, fastsættes invaliditetsgraden til det ulykkestilfældet sandsynligvis ville have givet grundlag for. Endelig udbetaling sker i dette tilfælde til den forsikredes dødsbo, under forudsætning af at invaliditetsgraden udgør mindst 50%. Hvis ulykkestilfældet medfører, at den forsikredes helbredstilstand forringes betydeligt efter sagens afslutning, har den forsikrede ret til at få genoptaget sagen. Genoptagelse sker dog ikke, såfremt sagen er mere end 10 år gammel. 2
Dødsfaldserstatningen Dødsfaldserstatningen DKK 50.000 udbetales, hvis den forsikrede afgår ved døden som følge af et ulykkestilfælde indenfor 3 år fra ulykkestilfældets indtræden. Beløbet udbetales til den forsikredes dødsbo. Hvis der er blevet udbetalt erstatning for medicinsk invaliditet, er der ingen ret til erstatning ved dødsfald, der har sammenhæng med det ulykkestilfælde, for hvilket der er udbetalt invaliditetserstatning. Ved kørsel med motorkøretøj: Forsikringen dækker kun, såfremt skaden sker med offentligt transportmiddel eller udlejningsbil med kørsel fra opholdsstedet. Sygdom: Forsikringen dækker ikke: ulykkestilfælde, der skyldes sygdom sygdom eller udløsning af latente sygdomsanlæg eller latente sygelige forandringer af legemet, selv om sygdommen er opstået, udløst eller forværret ved ulykkestilfældet forværring af følgerne af et ulykkestilfælde, der skyldes en tilstedeværende eller tilfældigt tilstødende sygdom følger af lægelig behandling, som ikke er nødvendiggjort af et af forsikringen dækket ulykkestilfælde smitte af bakterie eller virus Selvforskyldt beruselse: Forsikringen dækker ikke ulykkestilfælde, der uanset forsikredes sindstilstand er fremkaldt af forsikrede med forsæt, grov uagtsomhed eller selvforskyldt beruselse eller under påvirkning af medicin, narkotika eller andre lignende giftstoffer. Risikofyldt sport eller anden aktivitet: Forsikringen dækker ikke for skader opstået i forbindelse med deltagelse i bjergbestigning, faldskærmsudspring, flyvning (andet end som passager), bungy-jump samt konkurrencer inden for ridning og motorsport. Helbredstilstand: Hvis helbredstilstanden forværres på grund af en legemsskade, der enten allerede fandtes inden ulykkestilfældet eller som opstår senere uden sammenhæng med ulykkestilfældet, udbetales kun erstatning for den invaliditet, som ulykkestilfældet medfører. Med legemsskade menes sygdom, ændring i sygdom eller mén. Krig: Forsikringen dækker ikke under krig eller krigslignende politiske uroligheder, såfremt ulykkestilfældet må antages at være en følge af dette. Forsinkelse Forsinkelse af offentlig transport Forsikringen gælder i tilfælde af at almene trafikmidler ved ordinære afgange til og fra Norden er forsinket mere end 4 timer eller hvis den forsikrede nægtes en reserveret afgang og den forsikrede ikke tilbydes tilsvarende transport med afgang indenfor 4 timer. Erstatning ydes således: Forsinkelse med mere end 4 timer 500 DKK Forsinkelse med mere end 6 timer 750 DKK Forsinkelse med mere end 8 timer 1.000 DKK Forsinkelse af indcheket bagage Hvis den forsikredes indcheckede bagage ikke udleveres inden 6 timer efter trafikmidlets ankomst til rejsemålet, ydes erstatning til indkøb af tøj, toiletartikler og andre nødvendige personlige fornødenheder som savnes pga. forsinkelsen af bagagen og som er nødvendige til rejsens formål. Erstatning ydes med maximalt 2.000 DKK per forsikret Indkøbene skal foretages inden en uge efter ankomsten og inden bagagen udleveres. Hvis den forsikrede ikke har fået bagagen udleveret inden for 24 timer efter trafikmidlets ankomst til rejsemålet, ydes erstatning med yderligere højst 5.000 DKK per forsikret til indkøb af tøj toiletartikler og andre nødvendige personlige fornødenheder som savnes pga. forsinkelsen af bagagen og som er nødvendige til rejsens formål. Indkøbene skal foretages inden en uge efter ankomsten og inden bagagen udleveres. Forsikringen dækker ikke ved forsinkelse af bagage ved hjemrejse på grund af strejke, lockout, andre faglige konflikter eller myndighedernes indgriben, krig eller krigslignende politiske uroligheder. Selvrisikoforsikring Hus- og indboforsikring Sker der en erstatningsberettiget skade i den forsikredes bopæl permanent bopæl i Norden, mens denne er på rejse, og skadens omfang overstiger selvrisikoen, udbetales erstatning med et beløb, der 3
svarer til selvrisikoen, dog højst 10.000 DKK. Erstatning udbetales kun, hvis bopælen under den forsikredes rejse har været ubeboet. Inden erstatning udbetales fra denne forsikring, skal skaden være betalt af den forsikredes hus-/indboforsikring. Privat Bilforsikring Sker der en erstatningsberettiget skade på den forsikredes private personbil når forsikrede er på rejse, og skadens omfang overstiger selvrisikoen, udbetales erstatning med et beløb, der svarer til selvrisikoen, dog højst DKK 10.000. Erstatning udbetales kun på den betingelse, at bilen har været parkeret og ikke brugt på forsikredes bopæl eller på betalt parkeringsplads i Danmark. Selvrisikoen dækkes ikke ved: skade, der er opstået, såfremt bilen benyttes under rejsen skader, der er omfattet af bilens ansvars- eller kaskoforsikring tab af bonus afsavnserstatning eller udgifter til udlejningsbil. Inden erstatning udbetales fra denne forsikring, skal skaden være betalt af den forsikredes bilforsikring. Udenlandsk udlejningsbilforsikring. Sker der under rejsen en erstatningsberettiget forsikringsskade på den udlejningsbil eller knallert / scooter højst 100 cc) som den forsikrede har lejet ved betaling med Kortet, på det udenlandske rejsemål af en autoriseret udlejer, ydes erstatning med et beløb der udgør selvrisikoen, dog højest 5.000 SEK. Inden erstatningen udbetales fra denne forsikring skal skaden være betalt af den som har det lejede køretøj forsikret. Uudnyttede tjenester. Rammes den forsikrede af et ulykkestilfælde eller akut sygdom på rejsen og kan forsikrede og medfølgende forsikrede pga. dette ikke udnytte liftkort, lejet skiudstyr, greenfee eller lejet golfudstyr som er betalt med Kortet, ydes erstatning for den ikke udnyttede del af en sådan købt ydelse. Erstatning ydes med højest 1.500 SEK per forsikret og sammenlagt med højest 6.000 SEK per kalenderår for hele den forsikrede kreds (ægtefælle / sambo og hjemmeboende børn under 23 år). De begrænsninger og undtagelser som beskrevet ovenstående gælder også ved ulykkestilfælde. Hole-in-one Lykkes det for den forsikrede amatørspiller under rejse at slå en hole-in-one i forbindelse med golf spil, ydes der erstatning med højest 2.000 SEK for den forsikredes udgift til champagne eller tilsvarende til medspillere og tilskuere. Erstatning ydes kun hvis baneafgiften er blevet betalt med Kortet og scorekort er underskrevet af den forsikrede og markør. Forholdsregler ved skader Under rejsen og ved behov for sygdomsomkostninger og hjemtransport kontakt Rejseassistancen på telefon +46 8 579 33 220. Øvrige skader skal snarest muligt anmeldes til Zurich, Box 5069, SE-102 42 Stockholm, telefon +46 8 579 33 221. Blanketter kan rekvireres eller udskrives fra www.zurich.se. Ved ulykkestilfælde skal der vedlægges: original kvittering/rejsebevis, hvoraf fremgår original lægeerklæring eller andet, der kan have betydning for bedømmelsen. Ved forsinkelse skal der vedlægges: original kvitteringer/rejsebevis, hvoraf fremgår forsinkelsesbevis, der viser den ordinære afgang og den rigtige afgang samt årsag hertil (kan rekvireres af transportselskab eller rejsebureau) originale kvitteringer, der viser indkøb ved bagageforsinkelsen. Ved selvrisiko skal der vedlægges: original kvittering/rejsebevis, hvoraf fremgår dokumentation, der bekræfter selvrisikoens størrelse, og at erstatning er udbetalt. Hvis den forsikrede ikke har kunnet udnytte tjenster skal skadeanmeldelsen vedlægges: kvittering eller tilsvarende på at rejsen er betalt med Kortet, udskrift af konto i Handelsbanken via internettet, privatgiro eller Handelsbankens 4
kontor eller kvittering på brug af Kortet i kontantautomat hos Svensk Kassaservice. Rejsebillet / rejsebevis eller anden dokumentation, som angiver rejsens totale pris, afgangen og de rejsende. Kvittering eller anden dokumentation som understøtter at tjensten er betalt med Kortet Lægeerklæringer (original) og anden dokumentation som kan være af betydning for vurderingen. Hvis den forsikrede har slået hole-in-one, skal skadeanmeldelsen vedlægges: kvittering eller tilsvarende på at rejsen er betalt med Kortet, udskrift af konto i Handelsbanken via internettet, privatgiro eller Handelsbankens kontor eller kvittering på brug af kortet i kontantautomat hos Svensk Kassaservice. Kvittering med hensyn til greenfee, indkøb af champagne eller tilsvarende. Scorekort underskrevet af den forsikrede og markør som bevis for bedriften. Tlf. 33 15 89 00 mellem kl. 10.00-13.00. Klageskema og girokort kan rekvireres hos Zurich og hos Ankenævnet. Force majeure Forsikringsgiver er ikke ud over betaling af morarente ansvarlig for tab opstået på grund af forlængelse af sagsbehandlingstiden som følge af krig, politiske uroligheder, lovgivning, myndighedsforanstaltninger eller arbejdskonflikter. Forsikringsgiver Zurich Insurance Ireland Limited, Filial Sverige, Stockholm. Udbetaling og morarenter Retten til erstatning indtræder så snart den der gør krav på erstatning har opfyldt sine pligter. Udbetaling sker derefter indenfor 14 dage. Sker udbetaling senere, betales morarente, jf. Forsikringsaftalelovens 24. Regres For den del Zurich har betalt skadeserstatning eller omkostninger for forsikringen, overtager Zurich den forsikredes ret til erstatning fra den eller de erstatningsansvarlige for skaden eller udgiften. Dobbeltforsikring Er en interesse som er omfattet af denne forsikring også forsikret gennem anden forsikring hvor der er taget forbehold for dobbeltforsikring, gælder samme forbehold også for denne forsikring. Ansvaret fordeles så mellem forsikringsselskaberne i henhold til forsikringsaftaleloven. Ankenævn Opstår der uoverensstemmelse mellem sikrede og selskabet om forsikringen, og fører en fornyet henvendelse til selskabet ikke til tilfredsstillende resultat, kan sikrede klage til: Ankenævnet for Forsikring Anker Heegaards Gade 2 Postboks 360 1572 København V 5