Ordrup Næs Sejl- og Motorbådsklub fmd. Lars Andersen Ordrupvej 57 Ordrup 4540 Fårevejle Dato: 18-02-2014 Dokumentnr. 11/01647-171 Sagsbehandler: Hans Erik Cutoi-Toft Direkte tlf.nr.: 25 41 97 61 Deres reference: Afgørelse vedr. fortøjningsanlæg ud for bådebro ved Ordrup Næs Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til bevarelse af op til 100 fortøjningsanlæg, på den placering og de vilkår som fremgår nedenfor. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Lovgrundlag Etablering af anlæg på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16 a, stk. 1, nr. 2i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 267 af 11/03/2009). Kystdirektoratet skal vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 874 af 02/09/2008). Tilladelsen gives på følgende vilkår: 1. Udformningen af anlægget skal være i overensstemmelse med det i projektbeskrivelsen beskrevne. Enhver fremtidig ændring kræver fornyet ansøgning. 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne. 3. Der må ikke isættes fartøjer til jagtformål eller hurtiggående motorbåde og vandscootere i fra bådebroen eller klubbens øvrige faciliteter. Klubben skal ved opslag på stedet skilte med dette forbud. 4. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand. 5. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre. 6. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt: 1/14
Anlægget formodes at påvirke udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området eller arterne på udpegningsgrundlagets bevaringsstatus. anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, eller vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes. Kystdirektoratet (kdi@kyst.dk), Søfartsstyrelsen (sfs@dma.dk) og Geodatastyrelsen (gst@gst.dk) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet (kdi@kyst.dk), Søfartsstyrelsen (sfs@dma.dk) og Geodatastyrelsen (gst@gst.dk) dokumentation for reetableringen. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet. Begrundelse for tilladelsen Administration af bade- og bådebroer sker efter bekendtgørelse nr. 232 af 12. marts 2007. For åbne pælekonstruktioner med fri vandgennemstrømning administreres disse af de lokale kommunalbestyrelse. Broen ved Ordrup Næs er af en type, som Odsherred Kommune som udgangspunkt er myndighed for. Odsherred Kommune har påpeget, at broen er beliggende i et internationalt naturbeskyttelsesområde Natura 2000 og har udtrykt bekymring for, at man ikke har de lovgivningsmæssige kompetencer til at kunne behandle broens evt. påvirkninger på dette internationale naturbeskyttelsesområde. Desuden skal broen ses i sammenhæng med de omkringliggende fortøjningsanlæg, og Kystdirektoratet har på den baggrund vurderet, at anlægget skal ses som et samlet anlæg i henhold til kystbeskyttelseslovens 16 a, stk. 1 nr. 2. Det skal tilføjes, at en tilsvarende bro uden omkringliggende fortøjningsanlæg utvivlsomt vil høre under kommunalbestyrelsens administration. Det har flere gange i sagen været omstridt, i hvilken udstrækning selve broen er lovlig. Kystdirektoratet skal hertil bemærke, at broen som udgangspunkt må betragtes som lovlig på baggrund af Kystdirektoratets tilladelse af 22. februar 2000 2/14
med de ændringer, der følger af supplerende tilladelse af 24. februar 2004. Sidstnævnte afgørelse er ikke fuldstændig klar med hensyn til broens nøjagtige udformning. Kystdirektoratet vurderer dog, at broens grundlæggende dimensioner må siges at være i overensstemmelse med tilladelsen. I stedet for 2 vinkelrette sidebroer har Ordup Næs Sejl- og motorbådsklub (herefter: klubben) valgt at etablere en sidebro parallelt med hovedbroen på broens venstre side. Denne konstruktion vurderes ikke at være mere dominerende end en 2 vinkelrette sidebroer, hvorfor Kystdirektoratet ikke finder, at der er forhold, der taler imod at tillade denne ændring af projektet. Tilladelsen af 24. februar 2004 indeholder lovliggørelse af konstruktionen af en pælebro i dimensioner svarende til den nuværende. Endelig henstår spørgsmålet, om bropælene, som er højere end brodækket. Disse er visuelt mere markante end det oprindeligt tilladte, men tjener ifølge klubben som en sikkerhedsmæssig foranstaltning, da disse giver mulighed for støtte, hvor for eksempel to brugere skal passere hinanden. Kystdirektoratet vurderer ikke, at pælene over brodækket har nogen betydning for den samlede brokonstruktions stabilitet, men anerkender der kan være sikkerhedsmæssige argumenter for en bevarelse. Dette formål skal sættes i forhold til den visuelle påvirkning, der følger af den valgte konstruktion. Det er Kystdirektoratets vurdering, at sikkerhed generelt må prioriteres over det visuelle, om end det samtidig skal bemærkes, at der er tale om en ganske usædvanlig konstruktion, og at samme formål kunne opnås f.eks. ved etablering af gelænder eller rækværk langs den ene af hovedbroens sider. Dette vurderes dog ikke at give en mindre visuel påvirkning end den valgte konstruktion, hvorfor Kystdirektoratet vurderer, at pælene over brodækket kan tillades. Der har desuden i sagsforløbet været rejst spørgsmål om opsatte kameraer. Disse er efter det oplyste attraper, og på den baggrund ser Kystdirektoratet ingen forhold imod at tillade disse, da de kan have en præventiv effekt i forbindelse med tyveri af udstyr fra de fortøjede både. Det skal bemærkes, at såfremt der er tale om egentlig kameraovervågning, skal denne have tilladelse fra Politiet. Hverken de nævnte mindre ændringer af broen eller tilstedeværelse af kameraattrapper kan have nogen selvstændig negativ påvirkning på Natura 2000 området. Med hensyn til fortøjningsanlæggene har klubben ved afgørelse af 29. maj 2002 fået godkendt et ordensreglement for broen med tilhørende sø- og landområde. Denne godkendelse er indhentet med henblik på muligheden for at regulere fortøjning inden for området. Kystdirektoratet finder ikke grund til at antage andet end, at klubben har tolket godkendelse af det ordensreglement som en tilladelse til etablering af de nævnte fortøjningsanlæg. Imidlertid er der aldrig udstedt en egentlig anlægstilladelse til fortøjningsanlæggene, hvilket er en forudsætning for deres lovlighed. Dokumentation i sagen viser, at disse anlæg har ligget i området fra i hvert fald 1978. Kystdirektoratet finder på baggrund af dels den lange tid, hvor anlæggene har været etableret, og dels på baggrund af det godkendte ordensreglement fra 2002, at der hos klubben kan bestå en vis berettiget forventning om, at de omhandlede anlæg er lovlige. På baggrund heraf vurderer Kystdirektoratet således, at der skal meget stærke argumenter imod at udstede en lovliggørende tilladelse til anlæggene. 3/14
Et sådant argument kunne være, at anlæggene ikke er forenelige med områdets status som Natura 2000 område. Anlægget er beliggende i EFfuglebeskyttelsesområde nr. 94 EF-habitatområde nr. 123 Sejrø Bugt. I kraft af sit medlemskab af EU er Danmark forpligtet til at opretholde en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som Natura 2000 områderne er udpeget for (udpegningsgrundlaget). Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal således vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Anlæg med en væsentlig negativ påvirkning af et Natura 2000 område kan ikke opnå tilladelse. Odsherred Kommune har i sagsforløbet påpeget, at særligt for så vidt angår fuglelivet, kan de aktiviteter der udføres fra klubbens faciliteter udgøre et problem, ligesom det er blevet påpeget at områdets bevaringsstatus for henholdsvis bjergand og fløjlsand næppe kan betragtes som gunstige. Også Danmarks Naturfredningsforening har peget på, at visse aktiviteter fra området er bekymrende i forhold til områdets udpegningsgrundlag. Kystdirektoratet deler kommunens og Danmarks Naturfredningsforenings synspunkter. Således er de aktiviteter der særligt peges på, såsom jagt fra både i vinterhalvåret og sejlads med vandscootere i sommerhalvåret, næppe forenelige med kravet om gunstig bevaringsstatus for flere fuglearter på udpegningsgrundlaget for området. Kystdirektoratet har til belysning af forholdene bedt klubben udarbejde en screening for fortøjningsanlæggenes og disses afledte aktiviteter på områdets udpegningsgrundlag. Kystdirektoratet modtog screeningen den 30. maj 2013. Screeningen har desuden været til kommentering hos Odsherred Kommune og Danmarks Naturfredningsforening. Begge har udtalt sig kritiske om screeningen, som, man ikke finder, er af en kvalitet, der kan danne grundlag for at vurdere på behovet for en egentlig konsekvensvurdering. Kystdirektoratet deler som udgangspunkt denne opfattelse. Screeningen forholder sig ikke detaljeret til de aktiviteter, som anlægget danner base for. Imidlertid konkluderer screeningen, at sejlads tæt på ynglende og rastende fugle udgør et problem og må anses som uacceptabelt. Screeningen beskriver videre, at dette ikke har nogen sammenhæng med fortøjning af fartøjer ved broen og de tilhørende fortøjningsanlæg. Den mulige påvirkning afhænger ikke alene af antallet af både, men også af typen af både. Hurtiggående motorbåde og vandscootere samt fartøjer anvendt til jagt udgør den største trussel mod fuglelivet i området. Kystdirektoratet finder som nævnt, at screeningen i sig selv ikke er tilstrækkelig detaljeret til alene at kunne afvise behovet for udarbejdelsen af en konsekvensvurdering. Imidlertid finder Kystdirektoratet, at det uafviselige faktum, at der i hvert fald siden 1978 har været en aktivitet svarende til den nuværende ved broen og de dertilhørende fortøjningsanlæg, taler imod at kunne stille et sådant krav. Aktiviteterne på stedet har således foregået siden før vedtagelse af EU s habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver. Dette skal endvidere ses i forhold til, at både bro og slæbested på området må anses som lovlige. En konsekvensvurdering i henhold til be- 4/14
kendtgørelse 874 af 2. september 2009 om administration af internationalenaturbeskyttelsesområder m.v. kan således jf bekendtgørelsens 2, stk. 1, nr. 2 alene forholde sig til etableringen af de anlæg, der konkret sagsbehandles på, og altså ikke broens tilstedeværelse og generel sejlads i området. Det kan således ikke pålægges klubben at dokumentere effekten af sejlads generelt i området, da langt fra al sejlads kan henføres til klubbens medlemmer. Der er en række andre faciliteter i nærheden, som kan danne udgangspunkt for sejlads i Sejrø Bugt. For at sikre at klubben ikke bidrager til skadelige aktiviteter i området, er vilkår nummer 3 indsat i tilladelsen. Kystdirektoratet tillægger det desuden vægt, at klubben har gjort, hvad der er muligt for at forhindre isætning af vandscootere m.v. fra området i form af opsætning af forbudsskilte. Klubben har desuden i sagsforløbet tilbudt at opsætte en bom ved slæbestedet, så dette kun kan benyttes af klubbens medlemmer, der så vidt vides ikke driver jagt. Kystdirektoratet er ikke myndighed for at tillade et sådant initiativ, idet det vil skulle udføres på land. Imidlertid finder vi, at tiltaget kunne reducere muligheden for andre end klubben medlemmer i at drive jagt fra klubbens faciliteter. Derved vil det ikke være lettere at bruge anlægget til at isætte jagtpramme m.v. fra klubbens faciliteter end fra ethvert andet strandareal i området, og således vil klubbens faciliteter ikke på dette punkt medvirke til negativ påvirkning på Natura 2000 området. Kystdirektoratet kan derfor kunne støtte tiltaget, men det er betinget af at de relevante myndigheder Odsherred Kommune og Naturstyrelsen - giver deres tilladelse hertil Endelig tillægger Kystdirektoratet det vægt, at det ansøgte antal fortøjningsanlæg er reduceret fra 150 til 100. Anlægget vurderes dermed på baggrund af den tilsendte dokumentation i sagen (DVD med film fra 1978) ikke at overstige, hvad der har været i tilknytning til broen i de seneste over 35 år. Det fremgår desuden af materialet, at da daværende Dragsholm Kommune har ydet støtte til broen af flere omgange. Sejladsen i området kan generelt have en indvirkning på fuglelivet, særligt sejlads med hurtiggående motorbåde eller fartøjer, fra hvilke der drives jagt. Sejladsen i tilknytning til fortøjningsanlæggene vurderes særskilt at være relativt begrænset, og de aktiviteter der følger af klubbens anlæg, vurderes ikke at have en væsentlig negativ indvirkning på områdets udpegningsgrundlag. På baggrund heraf finder Kystdirektoratet, at der ikke er et tilstrækkeligt grundlag for at kræve udarbejdelse af en konsekvensvurdering. Kystdirektoratet skal dog meget klart indskærpe over for klubben, jf. også bemærkningerne fra Danmarks Naturfredningsforening i sagen, at anlægget hverken bro eller antallet af fortøjningsanlæg kan udvides uden forudgående tilladelse. Det skal endvidere bemærkes, at en sådan tilladelse til udvidelser ikke kan påregnes henset til områdets status som fuglebeskyttelsesområde. Der skal derfor lægges særligt mærke til vilkår nr. 1 om, at en enhver fremtidig ændring af anlægget kræver forudgående tilladelse. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til det ansøgte fortøjningsanlæg. 5/14
Projektbeskrivelse Tilladelsen omfatter lovliggørelse af 100 fortøjningsanlæg i tilknytning til bådebroen ud for matr. nr. 4æa, Ordrup By, Fårevejle i Odsherred Kommune. De 100 fortøjningsanlæg er et samlet maksimalt antal for separate fortøjningsanlæg i klubbens søområde og for mulige fortøjningspladser ved bådebroen. De separate fortøjningsanlæg etableres som almindelige fast forankrede bøjer, hvor til minder joller og motorbåde kan fortøjes. De to første pæle på broen skæres ned i niveau, så de svarer til broens resterede pæle. Efter det i sagen oplyste er disse pæle på nuværende tidspunkt skåret ned i niveau i forhold til på tidspunktet for besigtigelsen. Eksisterende sidebro på broens venstre side lovliggøres til erstatning for to vinkelrette sidebroer.. Der må således ikke fremadrettet etableres to vinkelrette sidebroer som omfattet af tidligere tilladelse. Der må ikke etableres belysning i forbindelse med broen, og skulle en sådan være etableret skal den straks nedtages. Der må ikke være nogen former for møblering af broen, og denne tilladelse omfatter således ikke placering af borde- og bænkesæt på brohovedet, da sådanne indretninger er hjemmehørende på land. Sagsgennemgang Sagen har været igennem et meget langt sagsforløb, hvor der både har været afholdt besigtigelse ved klubbens anlæg sammen med klubben, Odsherred Kommune og Danmarks Naturfredningsforening, ligesom der har været udvekslet et stort antal skrivelser mellem ansøger og myndigheder. Det falder uden for rammerne af denne afgørelse at redegøre for forløbet i sin helhed, idet klubben som ansøger er bekendt hermed. Ligeledes har der været tæt dialog sagen igennem med Odsherred Kommune. Dog skal enkelte centrale forhold for afgørelsen meget kort ridses op herunder. Denne sag er rejst på baggrund af henvendelse fra Danmarks Naturfredningsforening. Henvendelsen fører til, at Kystdirektoratet vælger at foretage en besigtigelse af broen og de tilhørende anlæg med henblik på at vurdere, hvor vidt disse er i overensstemmelse med de givne tilladelser. Besigtigelsen blev afholdt 7. oktober 2011, og konklusionen på besigtigelsen var, at sidebroen på broens venstre side samt pælene over brodækkets niveau ikke er omfattet af Kystdirektoratets tilladelser til broen, ligesom der i forbindelse med godkendelse af klubbens ordensreglement ikke er givet anlægstilladelse til fortøjningsanlæggene inden for klubbens søområde. Som resultat heraf indsendte klubben 21. marts. 2012 ansøgning om lovliggørelse af forholdene. I perioden herefter har Odsherred Kommune og Kystdirektoratet drøftet spørgsmålet om, broen er omfattet af bekendtgørelse nr. 232 af 12. marts 2007 og skal behandles særskilt fra fortøjningsanlæggene. Udfaldet på disse drøftelser blev, at Kystdirektoratet har besluttet at se anlægget som et samlet anlæg, som dermed i sin helhed behandles efter kystbeskyttelseslovens 16 a, stk. 1 nr. 2. Det skal tilføjes, at broens udstrækning og karakter som udgangspunkt ikke afviger fra, hvad kommunalbestyrelsen kan behandles efter ovennævnte bekendtgørelse., men 6/14
at sammenhængen med de omkringliggende fortøjningsanlæg gør, at sagen bør ses i en helhed. Både Odsherred Kommune og Danmarks Naturfredningsforening har løbende afgivet bemærkninger i sagen. Her skal kun gengives enkelte bemærkninger. Som opfølgning på besigtigelsen og det modtagne notat skriver Danmarks Naturfredningsforening 4. november 2011 følgende: Det er grundlæggende DNs opfattelse, at såvel placering, størrelse samt brugsmønsteret for den anlagte bådebro er stærkt betænkeligt i forhold til områdets udpegningsgrundlag som natura 2000 område. Vi er i DN af den opfattelse, at en efterprøvning af broens lovlighed i relation til de internationale bestemmelser for området meget vel kunne medføre krav om reduktion af anlægget til en størrelse der ligger tættere på broens omfang i 1970 erne. Vi er imidlertid opmærksomme på den rekreative værdi en bro på det pågældende sted har, og derfor lægger vi i vores bemærkninger vægt på at pege på behovet for en afvejning af de naturbeskyttelsesmæssige hensyn over for de rekreative. I denne forbindelse gør vi i øvrigt opmærksom på, at den nuværende brug af broen er til stor og varig gene for en del af naboerne til broen, som således ikke er enige i bådelaugets opfattelse af broens rekreative værdi. Broanlægget DN er af den opfattelse, at en brokonstruktion efter den oprindelige tilladelse til en bro på betonpiller ville være mindre skæmmende i kystlandskabet end den faktisk opførte bro. Dersom Kystdirektoratet vælger at godkende den valgte konstruktion, bør det efter DNs opfattelse opfølges af en indskærpelse af, at givne tilladelser ikke kan ændres uden fornyet ansøgning. Det er ikke tilstrækkeligt, at tegningsmateriale har været inde over Kystdirektoratet. I det konkrete tilfælde vil vi stærkt opfordre til at alle pæle over brodækkets højde kræves fjernet for at reducere den markante visuelle effekt. Det samme gælder opførelsen af sidebroen på højre side af broen. DN kan ikke acceptere, at denne sidebro godkendes, da den bidrager til et samlet indtryk af et bredere anlæg end det tilladte. I spørgsmålet om tværbroerne er det DNs holdning, at tilladelsen skal trækkes tilbage, med den begrundelse at de vil bidrage markant til et marina-agtigt præg, som er i modstrid med områdets karakter af Natura 2000 område. Det fremgik at besigtigelsen, at der ikke er givet tilladelse til etablering af pæle til videoovervågning. Dette nævnes ikke i notatet, men DN forventer at bådelauget pålægges at fjerne disse. Hvad angår borde og bænke på broen er det DNs klare indstilling, at disse skal fjernes. Af hensyn til dyreliv skal længere ophold ikke fremmes ved placering af møbler der indbyder til socialt samvær over længere tid. Vi gør i denne forbindelse opmærksom på, at en placering på stranden ved broens forankring kræver Naturstyrelsens dispensation. Strandområdet 7/14
DN opfordrer Kystdirektoratet til at kontakte Naturstyrelsen med henblik på en besigtigelse og vurdering af brugen af området inden for strandbeskyttelseslinjen ved broen, da bådelauget helt åbenlyst ikke har været klar over, at forskellige aktiviteter i forbindelse med underlag til slæbning af både, oplagring af sand, gravning på stranden, opstilling af borde og bænke, skilte mm., kræver dispensationer fra Naturstyrelsen. Naturstyrelsen bør også tages med på råd med hensyn til, hvordan man forhindrer parkering på stranden. I forbindelse med besigtigelsen parkerede bådelaugets formand sin bil på stranden i to timer, samtidig med at han forklarede, at man kun lige måtte køre ned og læsse af, for derefter at skulle køre tilbage til parkeringsområdet. Det er en tilbagevendende klage, at biler er parkeret ved strandkanten sommeren igennem. Det gælder også parkering af bådelaugets gravemaskine. Ulovlig brug af broområdet til søsætning af vandscootere, jetski mm Bådelauget har oplyst at der skiltes med forbud mod brug af vandscootere og jetski. Da der er tale om en voldsom gene for mange beboere i hele sommersæsonen, og da der er tale om et beskyttet område, skal der gøres noget mere effektivt for at standse den ulovlige aktivitet. Vi foreslår fra DNs side, at skiltningen forbedres med skærpede formuleringer, incl. opfordring til at tage kontakt med politiet ved overtrædelse. Vi opfordrer kommunen til at anmode politiet om en øget overvågning i den kommende sæson i 2012, for at bryde den uheldige praksis. Afsluttende bemærkning Det fremgår af bådelaugets bemærkninger såvel som dets generalforsamlingsreferater, at man ønsker og arbejder på en udvikling af anlægget og aktiviteterne omkring broen. DN henstiller at myndighederne stiller krav om tilbageføring af anlægget til det tilladte, jvf punkterne ovenfor, samt klart melder ud til bådelauget, at der på grund af broens placering i natura 2000 område ikke kan forventes tilladelser til udvidelser af nogen art fremover. Kun på denne måde kan naturen i området beskyttes tilstrækkeligt, og man kan undgå en optrapning af konflikter mellem forskellige grupper af grundejere med forskellige behov groft sagt behovet for ro/stilhed overfor behovet for vandsjov. Klubben skriver som opfølgning på besigtigelsen 11. november 2011 bl.a. følgende: 1. Pæle som er højere end brodæk: Efter besigtigelsen har bestyrelsen brugt en hel del tid på at orientere klubbens medlemmer og andre brugere om besigtigelsen. I efterårsferien var vi i kontakt med rigtig mange som udtrykte bekymring hvis pælene skæres ned i plan med øverste brodæk, og enkelte ønskede endda et gelænder. Hvis pælene ikke er der, vil det hele flyde sammen, og det vil være lidt som at køre på en vej uden hvide striber. Der vil altså være en større risiko for at folk træder udenfor, med personskade til følge. Endvidere er pælene også et sted man støtter sig til når man skal passere hinanden, eksempelvis når man møder en barnevogn eller en kørestol, som fylder ret 8/14
meget. Vi ønsker derfor at bevare pælehøjden som den er nu. De to pæle først på broen som i dag er meget højere end de øvrige, skærer vi selvfølgelig ned til samme højde. 2. Borde-bænkesæt på brohovedet. Da broen jo er temmelig lang, er bænkene er kærkomment hvilkested for de lidt ældre og for andre lettere gangbesværede inden turen tilbage. Vi beklager at have opsat dem uden at søge om det og ønsker af ovennævnte årsag at bevare dem. Hvis det kræver en specifik ansøgning udarbejder vi naturligvis en sådan. Efterfølgende rundsender Kystdirektoratet i brev af 16. februar 2012 sin overordnede vurdering af det videre sagsforløb. Kystdirektoratet vurderer heri, at broen med enkelte undtagelser som udgangspunkt må betragtes som lovlig, men at der ikke er udstedt anlægstilladelse til de omkringliggende fortøjningsanlæg. Samtidig vurderes det i brevet, at broen er omfattet af bekendtgørelse nr. 232 af 12. marts 2007 om bade- og bådebroer og skal behandles af Odsherred Kommune, mens fortøjningsanlæggene skal behandles af Kystdirektoratet efter kystbeskyttelseslovens 16 a, stk. 1 nr. 2. Odsherred Kommune deler ikke denne opfattelse og skriver derfor i brev 3. juli 2012, at kommunen ikke har kompetence til at behandle spørgsmålet om Natura 2000 og krav om konsekvensvurdering, uanset om der imod kommunens opfattelse måtte være tale om en bådebro. Desuden anføres det, at hvis kommunen alligevel skulle behandle spørgsmålet vil der foreligge såkaldt inkompetence, hvilket som en retlig mangel ville medføre afgørelsens ugyldighed. Afslutningsvist opsumerer kommunen sin vurdering således: Det er Odsherred kommunes opfattelse, i modsætning til hvad Kystdirektoratet anfører i sin skrivelse af 16. februar 2012, at broen ved Ordrup Strand ikke falder ind under Bek. om bade- og bådebroer. For det første har broen med sidebroer og bådpladser vokset sig til en dimension, der langt overskrider, hvad der almindeligvis kan opfattes som en ordinær bade- og bådebro. Desuden beslaglægges 6-8 ha søterritorium omkring broen til fortøjning af både. Broen, udlejningspladser og søterritoriet omkring broen drives af Ordrup Næs Sejlog Motorbådsklub. Det er Odsherred Kommunes vurdering, at broen i sin nuværende udformning med omliggende søterritorium skal betragtes som ét anlæg og derfor skal vurderes som et sådant. Da anlægget aldrig har været vurderet i forhold til Habitatdirektivet, bør Kystdirektoratet ikke kun behandle en ansøgning om fortøjningsanlæggene, men også broen som et centralt element i hele anlægget. Kystdirektoratet skal hertil bemærke, at der ikke er noget i broens udformning, der bevirker, at den ikke falder under kommunens administration. Der nævnes intet i bekendtgørelsen om længde på broen eller sidebroer m.v., og dette kan derfor ikke være et argument for, at broen ikke skal behandles af kommunalbestyrelsen.. Imidlertid har klubben fået tildelt et søområde, hvorfor bro og fortøjningsanlæg må ses som et sammenhængende fortøjningsanlæg med plads til 100 både. Kystdirektora- 9/14
tet når derfor i e-mail af 31. oktober 2012 frem til, at anlægget må ses som et samlet anlæg, da der dels kan være Natura2000-mæssige problemer og dels forvaltningsmæssige (klageadgang m.v.) uhensigtsmæssigheder i en opdeling. Der er tale om en konkret vurdering, som skyldes de helt særlige forhold på området, bl.a. det at klubben har et godkendt ordensreglement m.v. Kystdirektoratet understreger dog, at en stor del af sagsbehandlingen skal ske i tæt samarbejde til Odsherred Kommune, hvorfor jeg regner med vi vil holde tæt kontakt fremadrettet. Kystdirektoratet anmoder derfor klubben om udarbejdelse af en screening for konsekvensvurdering. En endelig version af denne screening modtages 30. maj 2013. Screeningen konkluderer for så vidt angår de mulige påvirkninger på udpegningsgrundlaget for henholdsvis habitatområdet og fuglebeskyttelsesområdet følgende: Forstyrrelsen på de udpegede fuglearter som bjergand, edderfugl, fløjlsand og sortand er udelukkende knyttet til sejlads med bådene og ikke deres placering ved matr. Nr. 4æa, Ordrup by, Fårevejle. For fugle der yngler på stranden vil der under alle omstændigheder være for megen uro uanset om bådene ligger på et afgrænset område af stranden eller er fortøjet ved bådebroen. Sejllads til sårbare yngle- og rasteområder ved Nekselø og i den nordlige del af Sejerøbugten udgør en væsentlig trussel. Forstyrrelser på potentielle yngleområder vil få ønskede arter som splitterne til at fravælge ellers mulige lokaliteter. Ligeledes vil hurtig sejllads med motorbåde, jetski, vindsurfing og anden forstyrrende adfærd i områder med rastende og fældende fugle svækker områdets status som fuglebeskyttelsesområder. Kun information om jagtforbud, hensigtsmæssig færdsel der når ud til bådejere, surfere og jægere kan afhjælpe disse problemer. Det er i den forbindelse vigtigt at påpege at tilstedeværelsen af en aktiv bådeklub / bådelaug med kontrolleret isætning af både giver mulighed for information og medvirke til at minimere brugen af jetski, andre ulovlige fartøjer samt uhensigtsmæssig adfærd i fuglebeskyttelsesområdet. Odsherred Kommune kommenterer screening i e-mail af 20. august 2013, og skriver bl.a.: Der sættes ofte vandscootere m.v. i vandet fra slæbestedet ved siden af broen. Kommunen har med billeddokumentation meldt flere til politiet. Det kan således ikke med rette påstås, at isætning af ulovlige fartøjer reguleres af bådeklubben. Kommunen modtager adskillige klager om isætning af vandscootere o. lign. Det er korrekt, at forstyrrelse af de udpegede arter er knyttet til sejladsen i bugten. Her tænkes på de trækkende arter Ederfugl, Sortand og Fløjsand, der er med i udpegnings-grundlaget for EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 94. De raster og fouragerer i vinterperioden i Sejerø Bugt. Det er netop tilstedeværelsen af broen og slæbestedet, der i den forbindelse kan udgøre et problem. 2/2 bemærkninger til miljøvurdering af 20/3/13. De giver gode muligheder for at sætte både m.v. i vandet året rundt. Dette inkluderer også både til havjagt. Odsherred kommune vurderer, at faciliteterne tilknyttet broen og de muligheder, det giver for sejlads store dele af året kan være en betydende faktor i forstyrrelsen af de trækkende ederfugl, sortand og fløjlsad i de perioder, hvor de raster og fouragerer i Sejerø Bugt. Odsherred Kommune vurderer, at der på det foreliggende grundlag ikke kan afvises, at broen og den aktivitet, der foregår der fra kan have en forstyrrende effekt på Ederfugl, Sortand og Fløj-sand. 10/14
Derfor er kommunen af den opfattelse, at der er behov for en egentlig konsekvensvurdering af lystsejlads i Sejerø Bugt baseret på data indhentet fra DCE og DOF. Kystdirektoratet partshører klubben om kommunens bemærkninger, og klubben svarer herpå i e-mail af 26. september 2013 samt telefonisk 16. januar 2014. Generelt stiller klubben sig uforstående over for hvad kravet om screening for Natura 2000 bindes op på. Både bro og bådrampe har tilladelser, og klubben forstår ikke, at kommunen fortsat knytter betingelser op herpå. Det beskrives, at der fra mange andre steder i området kan sættes både ud til jagt m.v, og at der er tale om et generelt problem, som ikke har nogen sammenhæng med klubbens anlæg, da der uanset hvad vil være sejlads i bugten. Klubben oplyste, at man er villig til at opsætte en bom for at forhindre vandscootere og jagtpramme i at blive sat i vandet fra klubbens faciliteter, hvis kommunen måtte ønske dette. Det tilføjes, at klubben er indstillet på at nedsætte ansøgningen til 100 fortøjningsanlæg. Det medfører ikke, at der vil ligge 100 både af gangen, da fortøjningsanlægge bruges på forskelle tidspunkter af forskellige personer. De fleste brugere tager bådene med hjem, når de ikke anvendes. Jeg oplyste, at antallet kan have betydning for vurderingen. Der har i forløbet været flere skrivelser udvekslet mellem klubben, Kystdirektoratet og Odsherred Kommune, men det falder uden for rammerne af denne afgørelse at nærmere redegøre for dette her, idet de grundlæggende synspunkter, der gengives i skrivelserne er som nævnt ovenfor. Det skal desuden tilføjes, at Danmarks Naturfredningsforening også har været hørt i forløbet. I e-mail af 16. september skriver foreningen følgende: DN deler grundlæggende Odsherred Kommunes syn på den såkaldte screening for konsekvensvurdering DN står fortsat ret uforstående overfor det juridiske ophæng til en sådan screening, idet den på den ene side forudsættes at afdække potentielt selvinkriminerende forhold og samtidig er et partsindlæg for anlægget i sin nuværende udformning (forslag om marginale justeringer i højden af pælene) DN afventer derfor en mere fyldestgørende screening/konsekvensvurdering, der gerne må tage afsæt i DCE s anbefalinger for Natura 2000 området Sejerø Bugt i rapport nr. 52 fra 2013, og baserer sig på dokumenteret uvildighed DN forventer at sagen opprioriteres af KDI, da den allerede har været trukket i urimeligt langdrag jf. DN bemærkninger nedenfor DN ønsker at benytte muligheden for i øvrigt at bede om fristforlængelse for eventuelle yderligere bemærkninger til eksempelvis næstkommende mandag De øvrige høringsparter i sagen har afgivet nedenstående høringssvar: 11/14
Vikingeskibsmuseet i Roskilde svarer 24. januar 2014, at der ikke er bemærkninger til det ansøgte. Ansøger bør være opmærksom på Museumslovens 29h stk.1, ifølge hvilken fund af spor af fortidsminder eller vrag gjort under anlægsarbejde straks skal anmeldes til Kulturstyrelsen og arbejdet standes. Naturstyrelsen svarer 28. januar 2013 følgende: Natura 2000 Projektet er beliggende inden i Natura 2000-område nr. 154, Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bakke, som omfatter habitatområde H135 og H244 samt fuglebeskyttelsesområde F94 og F99. Det skal dermed vurderes, om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Det gælder såvel anlægs- som driftsfasen. Hertil kræves som minimum en foreløbig vurdering af projektet. Der kan ikke meddeles tilladelse til projektet, medmindre skade på udpegningsgrundlaget kan afvises. Projektet må heller ikke kunne hindre, at bevaringsmålsætningen for området nås. I forbindelse med vurderingen af om projektet kan lovliggøres skal det indgå om projektet kan påvirke naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget samt bilag IV arter. Herunder hvordan øget sejlads kan påvirke disse. Naturbeskyttelseslovens 15 Naturstyrelsen finder, at broen er markant i kystlandskabet og derfor uanset placeringen i en bugt - påvirker anlægget væsentligt oplevelsen af kyststrækningen. På baggrund af broen/fortøjningsanlæggets markante størrelse påvirkes endvidere anvendelsen af det rekreative område med en øget aktivitet på stranden. Naturstyrelsen er i gang med at behandle flere forhold på stranden efter naturbeskyttelseslovens 15, bl.a. antallet af bådepladser, tømmerflåde, flag, antallet af borde/bænke. Der er meddelt varsel om påbud med henblik på lovliggørelse (reducering af antal) til Odsherred Kommune som værende ejer af arealet. Styrelsen forventer at træffe endelig afgørelse i sagen ultimo februar 2014. Styrelsen er samtidig af den opfattelse at broen, der i 1999 og 2002 max var 50 m, og nu er ca. 140 m er meget lang og derved bliver broen skæmmende og dominerende i landskabet. Hertil kommer sidebroen og som også angivet i miljøvurderingen de meget høje fortøjningspæle, hvorved anlægget er blevet bredt og fremstår som et iøjnefaldende havnelignende anlæg i forhold til den betydeligt mindre badebro uden fortøjninger og sidebro, der var tilbage i 1999/2002 I forhold til det anførte om, at der med mindre skæmmende effekt kan etableres bænke ude på sidebroen, vurderer styrelsen, at der derved skabes en slags terrasse 140 m fra kysten, hvilket efter styrelsens opfattelse ikke er i overensstemmelse med hensynet til de landskabelige værdier, herunder beskyttelsen af kystlandskabet mod yderligere bebyggelse. 12/14
Kystdirektoratet skal hertil bemærke, at en forudsætning for udnyttelsen af denne tilladelse er, at lovgivning administreret af Naturstyrelsen, herunder særligt reglerne i naturbeskyttelseslovens 15 om strandbeskyttelseslinjen, overholdes. Med hensyn til Natura 2000 henvises til begrundelsen ovenfor, og at der som følge af anlægget ikke kan forventes øget aktivitet i området. Grundejerforeningen for Kårup skov og Ordrup Næs svarer i e-mail af 28. januar 2013 følgende: Grundejerforeningen for Kårup Skov og Ordrup Næs har modtaget underretning om høring i anledning af ovennævnte ansøgning. Sagen har været drøfteti bestyrelsen Grundejerforeningens bestyrelse er af den opfattelse, at eksistensen af en bådebro i området udgør et fint supplement til områdets rekreative muligheder. Det er dog konstateret som en bieffekt heraf at bådebroen også bruges til søsætning af jetski og vandscootere, der benyttes ulovligt i området desværre i stigende omfang. Vi vil finde det hensigtsmæssigt, at Sejl- og Motorbådsklubben gøres opmærksom på problemet og opfordres til at søge at mindske det, blandt andet ved ikke at give adgang for brugere af den karakter. Vi finder det af betydning, at karakteren af bådebro bevares sådan at områdets indretning ikke bevæger sig i retning af lystbådehavn. Under de forudsætninger at (i) antallet af bådpladser er begrænset til 100, (ii) broen ikke møbleres med havemøbler m.v., og (iii) stolperne som nævnt skæres ned til lav højde af cirka en halv meter over broens dæk, har vi ikke indvendinger imod, at forholdene vedrørende bådebroen i øvrigt lovliggøres. Der henvises til projektbeskrivelsen og afgørelsens begrundelse. NaturErhvervstyrelsen skrev den 30. januar 2014, at man ikke har bemærkninger til projektet. Søfartsstyrelsen skrev den 31. januar 2013 følgende: Af fremsendte kopi af skrivelse fra Farvandsvæsenet fremgår, at der er etableret et afmærket ankringsområde omkring broen. Området er meddelt i Efterretninger for Søfarende 20/516 2002. Området er tillige udsat i danske søkort se vedhæftede søkortskitse. Såfremt alle 150 fortøjningsanlæg befinder sig indenfor det afmærkede område, som er udsat i søkortet, ser Søfartsstyrelsen intet sejladssikkerhedsmæssigt til hinder for det ansøgte. Klagevejledning Dette dokument indeholder 2afgørelser. Afgørelse om at give tilladelse til projektet og afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes konsekvensvurdering. Begge afgørelser kan påklages til miljøministeriet. 13/14
For begge afgørelser gælder følgende: Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt. Klage indgives til Kystdirektoratet, som videresender klagen til miljøministeriet sammen med sagens akter. Med venlig hilsen Hans Erik Cutoi-Toft 14/14