EN LUKKET FEST Af Lene Ravn
De nye medicinstuderede blev budt velkommen som noget ganske særligt til studiestarten på Aarhus Universitet. Det traditionsrige studie præsenterede sig selv som verdens bedste og tog imod de nye studerende med gejst og kram. Kun 21 procent af ansøgerne kom ind i år, så det er også værd at fejre. Vi har alle elleve komma nul! runger sangen imellem de gamle universitetsmure. Der bliver tydeligvis danset, hoppet og banket på den lukkede dør fra kantinen. 11,0 referer til gennemsnittet, som medicinstudiet på Aarhus Universitet kræver af de studerende for at blive optaget på kvote 1. Tallet er de studerendes adgangsbillet til festen. Foran den lukkede dør ude på gangen står tiden stille. Her venter de nye studerende. Om lidt vil døren åbnes til starten på et langt studieliv. De fåmælte stemmer på den store gang står i skarp kontrast til sangen og råbene på den anden side. De dansende ældre studerende, tutorne, er klar til at modtage 241 nye studerende, der har første dag på det seksårlige medicinstudie på Aarhus Universitet. Dansen er blot en del af den stolte modtagelse af russerne, som de nye studerende populært bliver kaldt. Hæse stemmer og svedige håndflader På gangen er der mindre smalltalk end i et halvtomt DSB-tog mandag morgen. Der ligger en tung stemning af nervøsitet og frygt for at gøre det forkerte, alligevel forsøger en lyshåret pige sig med en smalltalk: Skal du så også starte på medicin? De fleste står placeret op mod væggen med øjnene på uret eller mobilen. Hvis min kone var fra jura, fik hun tæsk! synges der bag den lukkede dør. Dem, som ikke hopper, de er jurister, fortsætter den flerstemmige og højlydte sang om ærkefjenden jura. Dem, som ikke hopper, de er jurister Hoppende og råbende og iført lægekitler modtager de ældre medicinstuderende de nye i flokken.
Feststemningen vil ingen ende tage denne hverdagsmorgen klokken otte, hvor russerne modtages. Det er traditionen.
Endelig springer døren op. Iført blå lægekitler og hvide masker hopper og jubler de ældre studerende, da den første pige træder ind af døren. Hun trækker hovedet til sig, mens hun smiler overrasket og lidt betuttet. Straks lægger en ældre studerende armen om hende og fører hende igennem flokken ned til hendes plads. Sådan modtages hver eneste person, der træder ind af døren. Hver og én. Den store jubelseance får et smil frem på de fleste ansigter. En halv times sang, råb og dansen ebber ud, da den sidste russer er placeret ved morgenbordet. En duft af nybagte bagerrundstykker, varm kaffe og svedige håndflader breder sig omkring langbordene. Mon ikke, at nogen af de brugte stemmer trænger til en hvilepause. Afslag til de fleste Mange unge drømmer om en lægeuddannelse, men kun få af dem får ønsket opfyldt. I år fik 1791 personer afslag på deres ansøgning til enten sommer- eller vinterstart på medicinstudiet i Aarhus. Jeg tror ikke, at jeg har ro nok i røven til et kontorjob. Da jeg kom i praktik i 8. klasse i folkeskolen vidste jeg med sikkerhed, at det var det her studium, jeg ville. Atmosfæren på hospitalet og det at bruge sine hænder var så fedt., fortæller den 22-årige russer, Cille N. D. Pedersen. Verdens bedste studie I auditoriet træder en yngre mand i sort læderjakke foran russerne og deres højlydte tutorer, der har skiftet kitlerne ud med karakteristiske blå trøjer. Velkommen til verdens bedste uddannelse, erklærer dekan Allan Flyvbjerg. Det afstedkommer banken i bordene og en høj klapsalve. Igen. Frasen om verdens bedste studie bliver gentaget gang på gang. For nogle er de store ord lidt for meget og utroværdige. Lige da der blev sagt verdens bedste studie, tænkte jeg, at det er fedt at være en del af det, men da det blev ved og blev sagt for femtende gang, tænkte jeg, at det var for overdrevet!, siger Cille. Udfordringer skræmmer ikke Dekanen afbryder den festlige stemning med et par alvorsord. Det er pebernødder det, I har lavet indtil nu. Jeg kan huske første gang jeg selv skulle tilse en patient. Det var grænseoverskridende! Man kan ikke lige slå op i tekstbogen på side 2008, hvor svaret står. Folk kommer ind med akutte sygdomme. Man skal kunne tale med folk og have empati, konstaterer Allan Flyvbjerg. Tilsyneladende ser ingen af russerne skræmte ud. Nogle af dem får faktisk et mere intenst udtryk i øjnene. De lytter. Da det blev fortalt, at det er et hårdt studie, blev jeg egentlig bare mere sikker på, at det er det rigtige studie for mig. Jeg er ret sikker på, at jeg har valgt det rigtige, og min mavefornemmelsen er god, siger 20-årige russer, Tim D. Nielsen. Tim er helt klar på udfordringerne på studiet, til trods for at det først var i går, at det gik op for ham, at studiestarten var i dag. Jeg vil gerne være kirurg, fordi det er et håndværk. Det er højteoretisk, men kan også tages i hænderne, og det er en fed tanke at kunne tage et menneske, der har det skidt og forbedre det, siger Tim. I otte år har 22-årige Cille N. D. Pedersen drømt om medicinstudiet. Hun er en af de heldige, hvis drøm går i opfyldelse.
En krammekæde er sat i gang af tutorne. Hver russer indkasserer derfor minimum et knus af en fremmed studerende i samme båd.