Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om skæv storetå (hallux valgus)
Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om tilstanden, om den operative behandling og om efterbehandling og kontrol. Formål med undersøgelsen/operationen Skævhed af storetåen og medfølgende ømhed af en knyst over storetåens grundled ses hyppigt. Problemet kan skyldes medfødte forandringer, brug af forkert fodtøj og kan også ses efter en skade på storetåen. Ligeledes kan det være en del af generelle gigtproblemer, eksempelvis ved leddegigt. Problemet skyldes dog hyppigst, at der med alderen opstår en træthed i de ledbånd og muskler, som skal opretholde de rigtige relationer mellem forfodens og tæernes knogler. Sammen med storetåknysten ses ofte andre forandringer som eksempelvis forfodsnedfald og hammertæer. Derfor kan det være nødvendigt med flere operationer samtidigt eller med mellemrum. Der er flere komponenter ved den skæve storetå: Kosmetisk skæmmende skæv tå Ømhed/smerter af knysten Smerter i storetåens grundled Stivhed af tåen Som følge af dette, må behandlingen/operationen tilpasses disse problemstillinger. Da problemet skyldes ændringer i hele forfoden, kan der opstå andre belastningsproblemer. Hvis det kun drejer sig om trykømhed på knysten kan man komme langt ved at vælge sko med blødt overlæder og god bredde; evt. kan skoen udblokkes. Dette vil altid blive tilrådet, hvis man har dårlig blodforsyning til benet. Hvis man har betydende forfodsnedfald vil der ofte være behov for et indlæg (forfodspelotte). Det vil ofte være en god idé at få dette lavet specielt hos bandagist. Ligeledes kan det efter operationen være indiceret at få lavet et indlæg. Patientinformation 2
Risici og komplikationer Der vil være en lille risiko for betændelse ved operationen. Dette kan trække forløbet lidt ud, men giver yderst sjældent anledning til alvorlige komplikationer. En lille hudnerve, som går henover storetåen kan beskadiges, og give nedsat følelse på storetåens overside. Der kan komme nogen stivhed af storetåen, og man kan risikere, at fejlstillingen gendannes. Hvis der er begyndende slid på ledfladerne, kan dette også betyde, at man begynder at få smerter i tåen ved gang. Forberedelse til operationen Ved enhver operation gælder det, at en krop i god fysisk form er bedre til at komme sig end en krop i mindre god form. Samtidig bør du undgå rygning mindst fire uger før og efter operationen, da rygning nedsætter opheling af sår og knogler. På hospitalet Før operationen Du vil få en samtale med den kirurg, der skal operere dig, og kirurgen vil opmarkere operationsstedet. Du får dit eget aflåste skab til tøj. Efterlad venligst værdigenstande og smykker hjemme. Selve operationen Opretning af tåen Her fjernes knysten, og ledhovedet forskydes samtidig med, at tåen rettes op. Det kaldes ofte en Chevronosteotomi ; se nedenfor. Der findes også andre operationstyper, som bruges ved specielle fejlstillinger. Endelig skal du træne musklerne så meget, dine smerter tillader det, ved at gå ture, cykle, svømme eller lignende. Spis desuden sundt specielt er det vigtigt at få proteinrig kost, f.eks. kød, fisk, mælk og ost. På operationsdagen Hvilken medicin må jeg tage hjemmefra? Du skal tage din vanlige medicin på operationsdagen med en lille mundfuld vand. Dog kan der være medicin som du ikke må tage på operationsdagen, men dette vil du blive informeret om ugen før operationen. Ved operationen må du ikke have sår, bumser eller lignende i operationsområdet. Hvis du er i tvivl om et sår, bedes du kontakte os senest dagen før operation. Det er vigtigt, at du tager et bad inden du tager hjemmefra, og du må ikke anvende nogen form for creme/bodylotion på operationsområdet. Stivgørende operation af tåen Hvis man udover skævhed og knystømhed har smerter i grundleddet, fordi brusken er ødelagt, vil man ofte anbefale en stivgørende operation. Faste Operationen foregår i lokal bedøvelse og du skal derfor ikke møde fastende, dvs. du må spise og drikke før operation. Se også den pjece, som du har fået udleveret om lokal bedøvelse. Patientinformation 3
En dingle-tå I stedet for stivgørelse kan man vælge at lave en dingle-tå kaldet en Keller. Indgrebet er mindre omfattende, og vælges ofte til de ældre aldersgrupper med lille gangfunktion. Chevron-operation Operationen laves i lokal bedøvelse som lægges omkring anklen og tåen, men kan laves i fuld bedøvelse. Man laver en oversavning af mellemfodsknoglen, forskyder det lidt og sætter det sammen igen. Der er altså et brud, som skal have tid til at vokse sammen igen. Ved operationen indsættes oftest enten en metalstift eller en skrue. Disse skal evt. fjernes ved en lille operation i lokal bedøvelse cirka seks uger senere. Efter operationen Inden hjemsendelsen vil du blive orienteret af kirurgen om selve operationen og den efterfølgende plan. Samtidig får du en kopi af journalen udleveret eller den vil blive sendt til dig efterfølgende. Når jeg kommer hjem De første dage efter operationen De første dage skal man have foden meget opad for at undgå hævelse og blødning. Der vil være tendens til hævelse omkring foden de første dage, og moderat ømhed/smerter skal forventes i de første uger. Du får smertestillende medicin med hjem fra hospitalet til de første dage. Ugerne efter operationen Den første bandage skal gerne ligge indtil stingene fjernes efter 12-14 dage. Hvis bandagen skiftes forinden, er det vigtigt, at den genanlægges således, at storetåen holdes i den rigtige stilling. Det er ofte en god idé med et lille indlæg mellem storetåen og 2. tå for at holde tåen i optimal stilling. Med den medgivne hælsko må man støtte på hælen, men krykkestokke kan være nødvendige ved udendørs gang 1-2 uger. Man skal bruge hælskoen 24 timer i døgnet de første fem uger. I den 6. uge må man tage skoen af om natten og når man sidder ned. Efter seks uger fjernes hælskoen, og man kan begynde at bruge mere almindeligt fodtøj, som for eksempel løbesko. I starten vil det give nogen ømhed, og der kommer ofte ekstra hævelse. Tåen vil også ofte være noget stiv. I løbet af de næste seks uger vil disse symptomer almindeligvis mindskes, således at tåen er ved at være normal efter i alt 4-6 måneder. Hvornår man kan tage på arbejde igen, afhænger meget af jobbets karakter. Hvis man skal gå og stå meget, må man regne med cirka 10 uger. Har man kontorjob, måske kun 1-2 uger. Patientinformation 4
Se meget mere på viborgprivathospital.dk Spørgsmål Opstår der inden operationen spørgsmål, som du har behov for at få afklaret, er du velkommen til at tage kontakt til Viborg Privathospital. Dette gælder også, hvis der opstår problemer eller hvis du er i tvivl om noget efter operationen. Du er altid velkommen til at kontakte Viborg Privathospital. Patientrettigheder Vi beder dig kontakte klinikchef Søren Kjeldsen på telefon 87 25 08 99, hvis du som patient eller pårørende har modtaget en behandling, som du ikke er tilfreds med. Øvrige klagemuligheder Hvis du er kommet til skade som følge af en behandling eller efter brugen af et lægemiddel, kan du henvende dig til Viborg Privathospital. Patienterstatningen Nytorv 5, 3. sal 1450 København K Telefon 33 12 43 43 www.patienterstatningen.dk Hvis du vil klage over den behandling, du har modtaget eller f.eks. over brud på dine rettigheder som patient, kan du henvende dig til Patientombuddet eller patientkontoret i regionen. Patientombuddet Frederiksborggade 15, 2. sal 1360 København K Telefon 72 28 66 00 www.patientombuddet.dk Indberetning af utilsigtet hændelse Du kan som patient eller pårørende indberette en utilsigtet hændelse på følgende adresse: http://www.dpsd.dk/rapportering.aspx Viborg Privathospital Viborg Stadion, indgang 0 Stadion Allé 7, 2. 8800 Viborg Telefon: 87 25 08 99 Telefontid: Man. fred. kl. 08.00-15.30 Fax: 87 25 08 98 post@viborgprivathospital.dk www.viborgprivathospital.dk Udarbejdet 26.06.14 af Charlotte Holmer Revideres juni 2017 gældende version Udarbejdet 20.08.11 af Tina Hansen Revideres august 2014