SIDE 1 AF 33 Adresse: Forsøgsvej 1 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-000328-001 Energikonsulent: Anders Bojsen-Møller Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke bygninger til handel og service samt offentlige bygninger. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: Forbrug: 1.117.132 kr./år 1.048,28 MWh 775.632 kwh el Energimærke A B C D Oplyst for perioden: Fjernvarme: 01-01-2009-31-12-2009 El: 01-01-2009-31-12-2009 E F G F Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Anlæg 1 - Mekanisk ventilation - Driften reduceres og Ind og udsugning kører kun samtidigt for oprettelse af genvinding 2 Anlæg 2 - Mekanisk ventilation - (tæt 0,3) - Krydsveksler 1.830 kwh el 71,17 MWh 139 kwh el 11,44 MWh 69.200 kr. 5.000 kr. 0,1 år 10.900 kr. 5.000 kr. 0,5 år
SIDE 2 AF 33 Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 3 Anlæg 3 - Mekanisk ventilation - Genvinding bør opgraderes til rotorveksler eller krydsveksler og ventilatorer tilpasses behov og påbygges aksialt monterede motorer -1.169 kwh el 109,07 MWh 98.100 kr. 50.000 kr. 0,5 år 4 Bygn C - Automatisk modulerende - 350 W 6.543 kwh el 13.100 kr. 19.000 kr. 1,5 år 5 B.001 - Udsugning - kanalen bør isoleres 6 B.001 - Udsugning - kanalen bør isoleres 7 B.001 - Udsugning - kanalen bør isoleres -328 kwh el 3,21 MWh -328 kwh el 3,21 MWh -157 kwh el 1,54 MWh 2.300 kr. 11.000 kr. 4,8 år 2.300 kr. 11.300 kr. 4,9 år 1.200 kr. 6.800 kr. 6,1 år 8 Bygn C - Automatisk modulerende - 100 W 455 kwh el 1.000 kr. 3.000 kr. 3,3 år 9 A.027 - Udsugning - kanalen skal efterisoleres 10 A.025 - Udsugning - kanalen skal efterisoleres 11 A.027 - Udsugning - kanalen skal efterisoleres 12 A.025 - Udsugning - kanalen skal efterisoleres -105 kwh el 1,03 MWh -87 kwh el 0,85 MWh -328 kwh el 3,21 MWh -71 kwh el 0,69 MWh 800 kr. 4.000 kr. 5,4 år 700 kr. 3.500 kr. 5,8 år 2.300 kr. 13.800 kr. 6,0 år 500 kr. 3.000 kr. 6,1 år 13 A.027 - Automatisk modulerende - 3500 14 Bygn C - Automatisk modulerende - 100 W 817 kwh el 1.700 kr. 8.000 kr. 4,9 år 304 kwh el 700 kr. 3.000 kr. 4,9 år
SIDE 3 AF 33 Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 15 Isolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder med 250 mm 16 Isolering af væg mod uopvarmet rum med 200 mm. -1.717 kwh el 16,55 MWh -3.724 kwh el 35,16 MWh 11.800 kr. 149.600 kr. 12,7 år 24.900 kr. 184.000 kr. 7,4 år 19 Bygn E. Udsugning - uisoleret - kanalen bør isoleres -29 kwh el 14,74 MWh 13.600 kr. 3.600 kr. 0,3 år 20 Bygn E - Automatisk modulerende - 350 W 7.001 kwh el 14.100 kr. 9.000 kr. 0,6 år 21 Bygn E. Indblæsning - uisoleret - kanalen bør isoleres 22 Bygn E. Indblæsning - uisoleret - kanalen bør isoleres 23 Bygn E. Udsugning - uisoleret - kanalen bør isoleres 24 Bygn E. Indblæsning - uisoleret - kanalen bør isoleres 25 Bygn E. Udsugning - uisoleret - kanalen bør isoleres 26 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 250 mm. 27 Isolering af væg mod uopvarmet rum med 200 mm. -21 kwh el 4,55 MWh -15 kwh el 2,81 MWh -14 kwh el 2,71 MWh -7 kwh el 1,35 MWh -18 kwh el 3,48 MWh -46 kwh el 31,30 MWh -35 kwh el 21,04 MWh 4.200 kr. 8.000 kr. 1,9 år 2.600 kr. 6.000 kr. 2,3 år 2.500 kr. 6.000 kr. 2,4 år 1.300 kr. 3.000 kr. 2,4 år 3.200 kr. 8.000 kr. 2,5 år 28.800 kr. 82.200 kr. 2,9 år 19.300 kr. 92.900 kr. 4,8 år 28 Opsætning af bevægelsesmeldere 4.078 kwh el 8.200 kr. 20.000 kr. 2,5 år
SIDE 4 AF 33 Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 29 Montering af forsatsrude (1 lag) på vinduer med 1 lag glas 30 Isolering af væg mod uopvarmet rum med 200 mm. 31 Efterisolering af lodrette skunkvægge med 200 mm. -20 kwh el 1,02 MWh -23 kwh el 7,03 MWh -10 kwh el 1,89 MWh 900 kr. 5.400 kr. 6,0 år 6.500 kr. 45.000 kr. 7,0 år 1.800 kr. 16.500 kr. 9,6 år 32 Efterisolering af varmefordelingsrør 1,02 MWh 33 Opsætning af bevægelsesmeldere 2.776 kwh el -1,36 MWh 1.000 kr. 5.300 kr. 5,6 år 4.400 kr. 30.000 kr. 7,0 år 34 Isolering af væg mod uopvarmet rum med 200 mm. -22 kwh el 6,87 MWh 6.300 kr. 122.400 kr. 19,5 år 41 Isolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder med 250 mm -5 kwh el 2,59 MWh 2.400 kr. 22.600 kr. 9,5 år
SIDE 5 AF 33 Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme 327.262 kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning 13.726 kr./år Samlet besparelse på vand 0 kr./år Besparelser i alt 340.988 kr./år Investeringsbehov 965.491 kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: E Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og
SIDE 6 AF 33 renovering. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 17 Montering af 60 kvm solceller i taget 5.481 kwh el 11.000 kr. 18 Opsætning af bevægelsesmeldere 18.389 kwh el -0,28 MWh 36.600 kr. 35 Montering af 60 kvm solceller i taget 5.481 kwh el 11.000 kr. 36 Udførelse af nyt terrændæk -44 kwh el 29,73 MWh 37 Isolering af væg mod uopvarmet rum med 100 mm. -10 kwh el 1,90 MWh 27.300 kr. 1.800 kr. Bygning F: 38 Montering af 60 kvm solceller i taget 5.391 kwh el 10.800 kr. 39 Udførelse af nyt terrændæk -26 kwh el 11,78 MWh 40 Opsætning af bevægelsesmeldere 1.185 kwh el -0,55 MWh 10.800 kr. 1.900 kr. 42 Montering af 60 kvm solceller i taget 5.481 kwh el 11.000 kr. 43 Udførelse af nyt terrændæk -2.035 kwh el 20,09 MWh 14.500 kr.
SIDE 7 AF 33 Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 44 Opsætning af bevægelsesmeldere 825 kwh el -0,37 MWh 45 Opsætning af bevægelsesmeldere 586 kwh el -0,26 MWh 1.400 kr. 1.000 kr.
SIDE 8 AF 33 Energikonsulentens konklusion og kommentarer Forskningscenter Flakkebjerg anvendes til daglig af Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Centret blev færdigt i juli 1997 og har i dag et samlet bygningsareal på ca. 13.200 m2 i følge BBR-opgørelse. Dette energimærke dækker 6 bygninger beliggende på Forsøgsvej 1. Energimærket dækker over alle de opvarmet arealer i bygningen. Bygningerne er opført i 1997 og er generelt i god isoleringsmæssig stand. Bygningen anvendes til kontorer og forskning. Nogle konstruktioner er skjulte, og tegningsmaterialet beskriver ikke konstruktionernes isolering fuldt ud. Derfor er enkelte af de eksisterende konstruktioner anslåede. Der er ikke foretaget destruktiv undersøgelse af klimaskærmen for bestemmelse af isoleringsforhold i ydervægge. Belysningen er opgjort udefra et repræsentativt udsnit af den gennemsnitlig belysning i de udvalgt områder. Dette betyder at der kan forekomme områder hvor belysningen ikke svare til det beskrevet. Den installerede effekt til almenbelysning er fastsat ud fra tabel 5.3.1 Standard belysningsanlæg på baggrund af bilagsdelen til Håndbog for energikonsulenter og erfaring fra lignede opgaver. I resultatlisten er forslag til forbedringer opdelt i forslag som umiddelbart kan betale sig at gennemføre med "korte" tilbagegbetalingstider samt i forslag som først bør igangsættes forbindelse med andre renoveringstiltag. Tekniske anlæg: Det tekniske anlæg er generelt godt vedligeholdt. Driftspersonalet kender deres anlæg godt og er derfor gode til at køre energimæssigt forsvarligt. Som beskrevet under forsyning er der monteret en Oliekedel som boosterkedel til anlægget fordi stikket mangler effekt. Det er ifølge Jørgen Christensen varmeværket som driver og vedligeholder Oliekedlen(erne). Da der er denne "uregelmæssige" forsyning er der ikke effektueret krav til generel afkøling. Det kunne konstateres at en del vand blot shunter gennem kedlen uafkølet hvilket naturligvis går ud over den generelle afkøling. Værket bør gøres opmærksom på denne utilsigtede shunt så forholdet kan rettes. Der er CTS-anlæg på ejendommen og anlægget bruges flittigt til gavn for optimeret drift og energibesparelser.
SIDE 9 AF 33 Da ejendommen og bygningernes brug er idriftsat i flere tempi, bør varmeanlægets indregulering tjekkes. Det er sansynligt - da der er store pumper på anlæg generelt - at der pumpes mere vand rundt end der er behov for. Hvis man kan reducere cirkulerende vandmængder falder røranlæggets modstand forholdsmæssigt med 2. potens hvilket reducerer el-forbrug til pumper markant. Vi kan tilbyde at hjælpe med at udrede om indreguleringen trænger til justeringer. Da ejendommen er et forskningscenter er der mange process-anlæg, som ikke skal og derfor ikke er noteret her i energimærket. Der bruges meget el.effekt på lokale køle/frost skabe, som der er mange af, og som for tilgængelighedens skyld er placeret mange forskellige steder. Da alle disse skabe står inde i bygningen under fuld drift året rundt, påvirkes indeklimaet med en del elvarme. Da alle kondensatorer i disse køle/frost skabe står inde i opvarmede rum er kondenstortryk overalt højt, hvilket øger el-forbruget betragteligt. Der bør laves en plan for at samle køle/frostskabe i rum som kan ventileres kraftigt af ventilationsanlæg for at fø kondensatortrykket ned og udsuget effek kan nyttiggøres over genvindingen i opvarmningssæsonen. Hvis det er muligt vil det for energiforbruget være en stor fordel at montere kondensatorer udvendigt - Det er normat muligt at flytte kondensatorer op til 10 meter uden at pumper og ventiler skal ændres. Denne øvelse er ikke kompliceret men kan kun udføres på anlæg som er placeret op af ydervægge. - Ved at montere kondensatorer udvendigt kan kondensatortrykket reduceres kraftigt, hvilket giver øjeblikkelig og betragtelig el-besparelser. Når El-effekt derved fjernes inde skal anlægget dække denne mindre effekt, med merforbrug på n er prismæssigt billigere en elarme. Energimærket er udført i energimærkningsprogrammet Energy08. Dette energimærke omfatter efter ønske fra UBST bygningerne A,B,C,E,F og O - de resterende bygninger er ikke energimærket. Der føres drifts og forbrugsjournaler månedligt. Der er oplyst et totalt varme forbrug på ejendommen; 2009 på 2084 MWh Der er oplyst et totalt El- forbrug på ejendommen; 2009 på 1.537.000 kwh Der er oplyst et totalt Vand- forbrug på ejendommen; 2009 på 2460 M3 Da dette energimærke blot omhandler 6451 m2 ud af 13.200 m2 har vi forholdsberegnet forbrug i.fh.t disse m2.
SIDE 10 AF 33 Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Skråtag (parellel tag) er isoleret med 250 mm mineraluld. Forslag 26: Forslag 31: Lofter, skunke og skråvægge er isoleret med 50-150 mm isolering. Dog er det konstateret at loftafsnittet mod øst er uisoleret. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 250 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Efterisolering af lodrette skunkvægge med 200 mm. Pladsforholdene i skunkene er trange. Dele af skunkene kan måske (pga. arbejdsmiljøregler) kun efterisoleres i forbindelse med tagudskiftning eller anden indvendig større renovering i praksis. Overslagspriserne omfatter alene isoleringsarbejdet. Bygning F: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm mineraluld. Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm mineraluld.
SIDE 11 AF 33 Ydervægge Ydervægge type 1 (trappetårne) er udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er isoleret med 220 mm mineraluld. Ydervægge type 2 er udført som ca. 410 mm hulmur. Vægge består udvendigt af en halvstens teglmur og indvendigt af letbeton. Hulrummet er isoleret med 125 mm mineraluld. Kælderydervægge mod jord og sokkelkonstruktion er udført som 410 mm beton. Kældervægge med jord er ikke isoleret, mens sokkelkonstruktionen er isoleret med 125 mm isolering. Vægge mod uopvarmet rum består af 19 cm betonvæg. Ydervægge type 1 er udført som 30 cm hulmur. Vægge består udvendigt og indvendigt af en halvstens teglmur. Hulrummet er isoleret med 75 mm mineraluld. Ydervægge type 2 er udført med en bagvæg af letbeton og udvendigt er væggen beklædt med stålpladeprofiler (Sinusplader). Hulrum er isoleret med 100 mm mineraluld. Beregning af U-værdi i følge Rockwool Energy 3.4. Vægge mod uopvarmet rum består af en 12 cm massiv uisoleret teglvæg, en 24 cm massiv teglvæg isoleret med ca. 50 mm isolering, en 10 cm uisoleret letbeton og en lette vægge med ca. 50 mm isolering. Forslag 27: Forslag 30: Forslag 34: Forslag 37: Isolering af uisoleret væg mod uopvarmet rum med 200 mm mineraluld. Isolering udføres på bagside af teglvæg, evt. i træskelet og fastholdes med tråd. Isolering af uisoleret væg mod uopvarmet rum med 200 mm mineraluld. Isolering udføres på bagside af letbetonvæg og fastholdes med tråd. Eksisterende isolering fjernes og der udføres ny isolering med 200 mm mineraluld mod uopvarmet rum. Isolering udføres i skeletvæg og fastholdes med tråd. Der skal i forbindelse med isoleringsarbejdet sikres en effektiv dampspærre på den varme side af isoleringen. Eksisterende isolering fjernes og der udføres ny isolering med 100 mm mineraluld. Ny isolering udføres på bagside af teglvæg og fastholdes med tråd. Bygning F:
SIDE 12 AF 33 Ydervægge type 1 er udført med en bagvæg af letbeton og udvendigt er væggen beklædt med stålpladeprofiler (Sinusplader). Hulrum er isoleret med 125 mm mineraluld. Beregning af U-værdi i følge Rockwool Energy 3.4. Ydervæggen type 2 består af 410 mm betonvæg. Væggen er isoleret med 125 mm isolering. Beregning af U-værdi i følge Rockwool Energy 3.4. Ydervægge type 1 er udført med en bagvæg af letbeton og udvendigt er væggen beklædt med stålpladeprofilerg (Sinusplader). Hulrum er isoleret med 125 mm mineraluld. Beregning af U-værdi i følge Rockwool Energy 3.4. Ydervæggen type 2 består af 410 mm betonvæg. Væggen er isoleret med 125 mm isolering. Beregning af U-værdi i følge Rockwool Energy 3.4. Vinduer, døre og ovenlys Vinduer, døre, facadepartier og tagvinduer af alu/træ. Der er monteret 2 lags energiruder i disse enheder. Fyldningsdøre og massive døre skønnes at være isoleret. Forslag 29: Vinduer og døre af alu/træ. Der er monteret 2 lags energiruder i disse enheder. Fyldningsdøre og massive døre skønnes at være isoleret. Montering af forsatsrude af 1 lag glas i plastkant på vinduer med 1 lag glas Bygning F: Vinduer og døre af alu/træ. Der er monteret 2 lags erergiruder i disse enheder. Fyldninger i døre og porte skønnes at være isoleret. Vinduer og døre af alu/træ. Der er monteret 2 lags erergiruder i disse enheder. Fyldninger i døre og porte skønnes at være isoleret.
SIDE 13 AF 33 Gulve og terrændæk Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består af beton med slidlagsgulve. Etageadskillelsen er uisoleret. Terrændæk skønnes at være udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet skønnes at være isoleret med 200 mm letklinker eller ligende under betonen. Det foreligger ingen fundamentsplaner. Derfor er linietab på ydervægge og skillerum foretaget ud fra en skønsmæssig betragtning. Forslag 15: Montering af nedhængt loft i kælder på underside af etageadskillelse af massiv beton med 250 mm mineraluld mellem nye bjælker, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Det vil være nødvendigt at føre synlige rør med ned under nyt loft, eller udskifte til ny installation uden samlinger (Pex-rør). Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i investeringen. Denne løsning vil medføre en kold kælder og der kan i visse tilfælde opstå fugtproblemer. Terrændæk er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet skønnes at være uisoleret. Det foreligger ingen fundamentsplaner. Derfor er linietab på ydervægge og skillerum foretaget ud fra en skønsmæssig betragtning. Forslag 36: Fjernelse af eksisterende terrændæk og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Hvis gulve forsynes med gulvvarme øges isoleringen til 300 mm. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet. Bygning F: Terrændæk er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er uisoleret. Det foreligger ingen fundamentsplaner. Derfor er linietab på ydervægge og skillerum foretaget ud fra en skønsmæssig betragtning. Forslag 39: Fjernelse af eksisterende terrændæk og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Hvis gulve forsynes med gulvvarme øges isoleringen til 300 mm. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på
SIDE 14 AF 33 rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet. Terrændæk er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er uisoleret. Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består af beton med slidlagsgulve. Etageadskillelsen er uisoleret. Forslag 41: Forslag 43: Montering af nedhængt loft i kælder på underside af etageadskillelse af massiv beton med 250 mm mineraluld mellem nye bjælker, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Det vil være nødvendigt at føre synlige rør med ned under nyt loft, eller udskifte til ny installation uden samlinger (Pex-rør). Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i investeringen. Denne løsning vil medføre en kold kælder og der kan i visse tilfælde opstå fugtproblemer. Fjernelse af eksisterende terrændæk og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Hvis gulve forsynes med gulvvarme øges isoleringen til 300 mm. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet. Kælder Forslag 16: Isolering af uisoleret væg mod uopvarmet rum med 200 mm mineraluld. Isolering udføres på bagside af teglvæg, evt. i træskelet og fastholdes med tråd.
SIDE 15 AF 33 Ventilation Ventilation Anlæg 1 - Mekanisk ventilation - (tæt 0,3) - Væskekoblet genvinding Ventilerer kontorer (ca.50%) og laboratorier(ca.50%) Anlæggets udsugningsdel (kun) kører om natten på lavt trin. Det er oplyst at anlægget betjener bygn. A (2404 m2) og "lidt" af bygn B (jeg antager 46 m2) Anlæg 2 - Mekanisk ventilation - (tæt 0,3) - Krydsveksler Ventilerer glasatrium (ca.90%) og enkelte omklædningsrum (ca.50%) Anlægget oplyses at køre 07-16 Det er oplyst at anlægget betjener bygn. A glasgang (479 m2) og og enkelte omklædningsrum (jeg antager 70 m2) Der er etableret naturlig ventilation i glasatrium med automatisk oplukning af mange vinduer i tagfladen - uder besøg var de høj solskin, derfor var naturlig ventilation aktiv - vinduer var åbne - og der var samtidig mekanisk ventilation. Anlæg 3 - Mekanisk ventilation - (tæt 0,3) - Væskekoblet genvinding Ventilerer kontorer (ca.40%) og laboratorier(ca.60%) Anlægget oplyses at køre 24 h pr døgn Det er oplyst at anlægget betjener bygn. B (2404 m2) og "lidt" af bygn A Anlæg 4 - Mekanisk ventilation - (tæt 0,3) - Krydsveksler Ventilerer bygn C : kantine (ca.50%), auditorium (ca 30%) og køkken (ca.20%) Anlægget oplyses at køre maks 07-15, og det kører via CO2-føler Anlægget er nyere men har ikke aksialt monterede motorer - man bør på sigt udskifte kileremstræk A.027 - Udsugning - uisoleret - Kanal Ø 700 A.027 - Udsugning - uisoleret - Kanal Ø 1000 A.027 - Indblæsning - iisoleret - Kanal Ø 700 A.027 - Indblæsning - isoleret - Kanal 700 A.027 - Indblæsning - isoleret - Kanal 200 x 200 A.027 - Afkast - uisoleret- Kanal 200 x 200 A.025 - Udsugning - uisoleret - Kanal Ø 800 A.025 - Udsugning - uisoleret - Kanal Ø 600 A.025 - Indblæsning - isoleret - Kanal Ø800 A.025 - Indblæsning - isoleret - Kanal Ø 1000 B.001 - Indblæsning - isoleret- Kanal: 1500 x1500 B.001 - Indblæsning - isoleret - Kanal Ø 1000 B.001 - Indblæsning - isoleret - Kanal Ø 600 B.001 - Udsugning - uisoleret- Kanal: 1000 x800 B.001 - Udsugning - uisoleret, Kanal Ø 800 B.001 - Udsugning - uisoleret, Kanal Ø 1000 B.001 - Indblæsning - isoleret- Kanal: 1000 x800
SIDE 16 AF 33 Forslag 1: Forslag 2: Forslag 3: B.001 - Indblæsning - isoleret- Kanal: Ø600 B.001 - Indblæsning - isoleret- Kanal: Ø800 Anlæg 1 - Mekanisk ventilation - (tæt 0,3) - Væskekoblet genvinding. Driften søges reduceret og ind og udsugning bør kun køre samtidigt for oprettelse af genvinding. Man bør reducere driften ved at montere f.eks CO2-følere eller nedsætte drifttid via ur. Tilpasning og reducering kan ske for "små midler". Arbejde med driftstider bør ske mindst 4 gange årligt alt efter årstider og forskel i bemanding og drift. Det er også vigtigt at man ikke kun kører med udsugningen om natten alene - der skal erstatningsluft ind i lokaler for at man kan udsuge fra dem - hvis det kun er udsugning som kører vil genvindingen heller ikke fungere og man har udgifter til cirkulation af glykolvæske unødigt. Anlæg 2 - Mekanisk ventilation - (tæt 0,3) - Krydsveksler Driftstid søges reduceret når naturlig ventilation er aktiv - behov for mekanisk ventilation bør ikke være stort når naturlig ventilation er aktiv. Man bør reducere driften ved at montere f.eks CO2-følere eller nedsætte drifttid via ur. Tilpasning og reducering kan ske for "små midler". Arbejde med driftstider bør ske mindst 4 gange årligt alt efter årstider og forskelle i bemanding og drift. Anlæg 3 - Mekanisk ventilation - Genvinding bør opgraderes til rotorveksler eller krydsveksler og ventilatorer tilpasses behov (indreguleres) og påbygges aksialt monterede motorer. For anlæg som skal køre konstant bør anlægget tilpasses og energioptimeres maksimalt for at undgå unødigt forbrug. Driftstiden bør også søges at blive reduceret ved at montere f.eks CO2-følere eller nedsætte drifttid via ur. Det bør undersøges hvordan opgradering af genvinding samt indregulering kan gennemføres - der kan blive tale om et komplet nyt anlæg. Herunder er fastsat omkostninger til en nærmere undersøgelse af anlæg og mulighedder - udgifter til ændringer er ikke medregnet da omfanget ikke er kendt Forslag 5: Forslag 6: Forslag 7: B.001 - Udsugning - kanalen bør isoleres med min 50 mm mineraluld Der findes 2 kanaler i rummet uafhængigt - de er sammenlagt i dette forslag B.001 - Udsugning - kanalen bør isoleres med minimum 50 mm mineraluld Der findes 2 kanaler i rummet uafhængigt - de er sammenlagt i dette forslag B.001 - Udsugning - kanalen bør isoleres med minimum 50 mm mineraluld Forslag 9 og 11: A.027 - Udsugning - Kanalen er uisoleret - den bør efterisoleres med min. 50 mm mineraluld Forslag 10 og 12: A.025 - Udsugning - Kanalen er uisoleret - den bør efterisoleres med min. 50 mm mineraluld
SIDE 17 AF 33 Anlæg 8 - Mekanisk ventilation - (tæt 0,3) - Væskekoblet genvinding Ventilerer "grov" laboratorier og kemikalierum Anlægget kører fra 07.00 til 16.00. Det er oplyst at anlægget betjener bygn. E (883 m2opvarmet) Bygn E. Indblæsning - uisoleret kanal: Ø 500 Bygn E. Indblæsning - uisoleret kanal Ø300 Bygn E. Indblæsning - uisoleret kanal Ø400 Bygn E. Udsugning - uisoleret kanal: Ø 500 Bygn E. Udsugning - uisoleret kanal: Ø 300 Bygn E. Udsugning - uisoleret kanal: Ø 300 Generelt har alle ventilationsanlæg i bygningerne monteret VLT-for trinløs omdrejningsregulering samt trykstyring. Det er oplyst at ventilatorer generelt trækkes via kileremme. Man bør på sigt udskifte ventilatorer til nye med aksialt monterede motorer fordi store mængder energi går tabt i kileremstræk - op til 20-25% på slidte kileremme. Forslag 19, 23 og 25: Forslag 21, 22 og 24: Bygn E. Udsugning - uisoleret - kanalen bør isoleres med min. 50 mm mineraluld Bygn E. Indblæsning - uisoleret - kanalen bør isoleres med min. 50 mm mineraluld Bygning F: Bygningen er under total renovering og alle tekniske anlæg udskiftes. Der er ved at blive etableret mekanisk ventilation i bygningen - anlægget var ikke færdigt under rundgang. Ovenstående er derfor et skøn. Anlæg 4 - Mekanisk ventilation - (tæt 0,3) - Krydsveksler Ventilerer bygn O : Laboratorier (ca.90%), og kontorer (ca 10%) Anlægget oplyses at køre maks 07-15, og det kører via CO2-føler Anlægget er nyere men har ikke aksialt monterede motorer - man bør på sigt udskifte kileremstræk Der er en del mindre udsugningsanlæg så luftskiftet er relativt højt Bygn O. Udsugning - isoleret kanal Ø400 Bygn O. Udsugning - isoleret kanal 1000 x 1000 Bygn O. Udsugning - isoleret kanal Ø500 Bygn O. Indblæsning - isoleret kanal Ø500 Generelt har alle ventilationsanlæg i bygningerne monteret VLT-for trinløs omdrejningsregulering samt trykstyring. Det er oplyst at ventilatorer generelt trækkes via kileremme. Man bør på sigt udskifte ventilatorer til nye med aksialt monterede motorer
SIDE 18 AF 33 Køling fordi store mængder energi går tabt i kileremstræk - op til 20-25% på slidte kileremme. Anlæg 9 Mekanisk ventilation af vækstlamper i bygn O Anlægget betragtes som process anlæg hvorfor det ikke er registreret. Der er monteret køleflader i ventilationsanlæg som kun anvendes i sommerperioden. Driftspersonalet er fuldt ud klar over kune at køre med anlæg når der er behov - ellers er pumper og anlæg standset via CTS Der er monteret køleflader i ventilationsanlæg som kun anvendes i sommerperioden. Driftspersonalet er fuldt ud klar over kune at køre med anlæg når der er behov - ellers er pumper og anlæg standset via CTS Der er monteret køleflader i ventilationsanlæg som kun anvendes i sommerperioden. Driftspersonalet er fuldt ud klar over kune at køre med anlæg når der er behov - ellers er pumper og anlæg standset via CTS
SIDE 19 AF 33 Varme Varmeanlæg Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført med isoleret varmeveksler og indirekte centralvarmevand i fordelingsnettet. Da anlægget er placeret for enden af en forsyningsledning som dimensionsmæssigt er for lille (Hashøj Fjernvarme) er effekten på stikket ikke tilstrækkelig. Fjernvarmeværket har derfor opsat en oliekedel (der er også placeret en ældre standby kedel) som booster forsyningen når udetemperaturen falder under frysepunktet. Den primære forsyning er tilsluttet en række blandesløjfer til både radiatoranlæg og varmeflader i ventilationsanlæg. Blandesløjfer er alle prefabrikerede Contherm blande-units - alle forsynet med sekundære pumper. Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført med isoleret varmeveksler og indirekte centralvarmevand i fordelingsnettet. Vekslercentralen er placeret i "gl. fløj" i D- bygningen Bygning F: Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført med isoleret varmeveksler og indirekte centralvarmevand i fordelingsnettet. Vekslercentralen er placeret i "gl. fløj" i D- bygningen Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført med isoleret varmeveksler og indirekte centralvarmevand i fordelingsnettet. Vekslercentralen er placeret i "gl. fløj" i D- bygningen
SIDE 20 AF 33 Varmt vand Varmt brugsvand produceres i Kähler og Breum 5000 l VVB Gennemsnits forbrug for bygningen: I andre bygninger end boliger antages normalt et årligt forbrug af varmt brugsvand på 100 liter pr. m² opvarmet etageareal. A.025 -Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som DN80 stålrør. Rørene er isoleret med 50 mm isolering. A.025 -Fremløb Varmt Brugsvand fra VVB - DN80 stålrør - 50 mm Forsyning fra VC (rør i jord), Brugsvand, BV og BC - DN50 stålrør - 50 mm isolering På varmtvandsrør og cirkulationsledning er monteret en 1 trins brugsvands cirkulationspumpe Pumpen er af fabrikat Grundfoss UPC 40-60 Varmt brugsvand produceres i en fælles beholder i bygn D - for at programmet kan beregne skal der noteres en gennemstrømningsvandvarmer her i bygn O. - men den er Gennemsnits forbrug for bygningen: I andre bygninger end boliger antages normalt et årligt forbrug af varmt brugsvand på 100 liter pr. m² opvarmet etageareal. Varmt brugsvand produceres i en fælles beholder i bygn D - for at programmet kan beregne skal der noteres FIKTIV O-pumpe her i bygn E. Bygning F: Varmt brugsvand produceres i en fælles beholder i bygn D - for at programmet kan beregne skal der noteres en gennemstrømningsvandvarmer her i bygn O. - men den er FIKTIV Gennemsnits forbrug for bygningen: I andre bygninger end boliger antages normalt et årligt forbrug af varmt brugsvand på 100 liter pr. m² opvarmet etageareal. Forsyning fra VC (rør i jord), Brugsvand, BV og BC - DN50 stålrør - 50 mm isolering Varmt brugsvand produceres i en fælles beholder i bygn D - for at programmet kan beregne skal der noteres FIKTIV O-pumpe her i bygn F. Varmt brugsvand produceres i en fælles beholder i bygn D - for at programmet kan beregne skal der noteres en gennemstrømningsvandvarmer her i bygn O. - men den er FIKTIV Gennemsnits forbrug for bygningen: I andre bygninger end boliger antages normalt et årligt forbrug af varmt brugsvand på 100 liter pr. m² opvarmet etageareal. Forsyning fra VC (rør i jord), Brugsvand, BV og BC - DN50 stålrør - 50 mm isolering Varmt brugsvand produceres i en fælles beholder i bygn D - for at programmet kan beregne skal der noteres FIKTIV O-pumpe her i bygn O.
SIDE 21 AF 33 Fordelingssystem A.027 - Sekundær til varmeflader, - frem og retur - DN50 stålrør - 50 mm isolering A.025 - Sekundær til varmeflader, - frem og retur - DN40 stålrør - 50 mm isolering A.025 - Sekundær forsyning, - frem og retur - DN100 stålrør - 50 mm isolering Forsyning fra VC (rør i jord), - frem og retur - DN80 stålrør - 50 mm isolering B.001 - Sekundær forsyning, - frem og retur - DN50 stålrør - 50 mm isolering B.001 - Sekundær tilslutning varmeflader, - frem og retur - DN50 stålrør - 50 mm isolering B.001- Sekundær til varmeflader, - frem og retur - DN40 stålrør - 50 mm isolering Hovedfremløbspumper er placeret i kedelcentralen (Blok D) som ikke energimærkes efter ønske fra kunden. Der er placeret 4 ens Magna 65-120 samt en UPS 65-60 pumpe fra kedlen. Som forsyning til blok A,B og C har jeg anført 2 Magna pumper som forsyning til bygning A,B og C. A.027 - Contherm Blandesløjfe. Pumpen er af fabrikat UPC 32-60 Generelt slukker pumper i blandesløjfer når udetemperaturen passerer 20 gr.c. A.027, A.025 - Contherm Blandesløjfe. Pumpen er af fabrikat UPE 32-80 Generelt slukker pumper i blandesløjfer når udetemperaturen passerer 20 gr.c. A.027 - Contherm Blandesløjfe. Pumpen er af fabrikat UPE 32-60 Generelt slukker pumper i blandesløjfer når udetemperaturen passerer 20 gr.c. A.025 - Contherm Blandesløjfe. Pumpen er af fabrikat UPS 25-40 Generelt slukker pumper i blandesløjfer når udetemperaturen passerer 20 gr.c. Bygn.C - Contherm Blandesløjfe. Pumpen er af fabrikat UPE 25-60 Generelt slukker pumper i blandesløjfer når udetemperaturen passerer 20 gr.c. B.001- Contherm Blandesløjfe. Pumpen er af fabrikat UPS 25-40 Generelt slukker pumper i blandesløjfer når udetemperaturen passerer 20 gr.c. B.001- Contherm Blandesløjfe. Pumpen er af fabrikat UMC 32-30 Generelt slukker pumper i blandesløjfer når udetemperaturen passerer 20 gr.c. Der er ikke anført primære og sekundære rør i uopvarmet kedelcentral da denne er placeret i bygn. D (gl. fløj), som ikke efter ønske fra forskningscenterets ledelse er indeholdt i denne energimærkning. Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg.
SIDE 22 AF 33 A.027 - Sekundær forsyning, - frem og retur - DN100 stålrør - 50 mm isolering A.027 - Sekundær forsyning, - frem og retur - DN80 stålrør - 50 mm isolering A.027 - Sekundær til varmeflader, - frem og retur - DN80 stålrør - 50 mm isolering Forslag 4: Bygn C, Ældre UMC pumper bør udskiftes til en modulerende sparepumper Forslag 8 og 14: Bygn C, Ældre UPS pumper bør udskiftes til en modulerende sparepumper Forslag 13: A.027 - Den store ældre UPC 32-60 pumpe bør udskiftes til en moderne sparepumpe Forslag 20: Forslag 32: Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Varmefordelingsrør er udført som 3/4" stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. Contherm Blandesløjfe. Pumpen er af fabrikat UPE 32-80 Generelt slukker pumper i blandesløjfer når udetemperaturen passerer 20 gr.c. Bygn E. - Contherm Blandesløjfe. Pumpen er af fabrikat UMC 32-30 Generelt slukker pumper i blandesløjfer når udetemperaturen passerer 20 gr.c. Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på varmefordelingsanlæg. Det vurderes at pumpe kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt,.. Efterisolering af varmefordelingsrør med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Bygning F: Bygningen er under renovering - alle tekniske anlæg udskiftes. der har tidligere være opvarmning via kalorifære men dette bygges for øjeblikket om til et nyt radiatoranlæg Derfor har jeg noteret at den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Forsyning fra VC (rør i jord), - frem og retur - DN50 stålrør - 50 mm isolering Varmeanlægget er under ombygning til radiatoranlæg. I den forbindelse monteres der en ny cirkulationspumpe som jeg vil skønne til at være ækvivalent med en Grundfoss UPE 25-40 Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Forsyning fra VC (rør i jord), - frem og retur - DN80 stålrør - 50 mm isolering Centralvarme sekundær - frem og retur - DN50 stålrør - 50 mm isolering Contherm Blandesløjfe. Pumpen er af fabrikat UPE 32-60 Generelt slukker pumper i blandesløjfer når udetemperaturen passerer 20 gr.c.
SIDE 23 AF 33 Automatik Til regulering af varmeanlæg er monteret automatik for central styring. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Ud over andet automatik i de enkelte rum, er der monteret automatik der styres efter udetemperatur. Denne overstyrer regulering i de enkelte rum. Udenfor fyringssæsonen forudsættes det i beregninger at fordelingsanlæg til varmekilder kan afbrydes, enten automatisk via udeføler eller manuelt ved at lukke ventiler. Til regulering af varmeanlæg er monteret automatik for central styring. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Ud over andet automatik i de enkelte rum, er der monteret automatik der styres efter udetemperatur. Denne overstyrer regulering i de enkelte rum. Udenfor fyringssæsonen forudsættes det i beregninger at fordelingsanlæg til varmekilder kan afbrydes, enten automatisk via udeføler eller manuelt ved at lukke ventiler. Bygning F: Til regulering af varmeanlæg er monteret automatik for central styring. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Ud over andet automatik i de enkelte rum, er der monteret automatik der styres efter udetemperatur. Denne overstyrer regulering i de enkelte rum. Udenfor fyringssæsonen forudsættes det i beregninger at fordelingsanlæg til varmekilder kan afbrydes, enten automatisk via udeføler eller manuelt ved at lukke ventiler. Til regulering af varmeanlæg er monteret automatik for central styring. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Ud over andet automatik i de enkelte rum, er der monteret automatik der styres efter udetemperatur. Denne overstyrer regulering i de enkelte rum. Udenfor fyringssæsonen forudsættes det i beregninger at fordelingsanlæg til varmekilder kan afbrydes, enten automatisk via udeføler eller manuelt ved at lukke ventiler.
SIDE 24 AF 33 Vedvarende energi Solceller Forslag 17: Montering af solceller på sydvendt facade. Det anbefales at der monteres solceller af typen Monokrystalinsk silicium eller Polykrystalinsk silicium med et areal på 60 kvm, indbygget i tagbelægningen så cellerne fremstår mest diskret. Monokrystalinsk silisium har en noget bedre virkningsgrad, men er samtidig noget dyrere. I forslaget er regnet med typen Polykrystalinsk silicium af god kvalitet. Der kan installeres billigere solceller, men dette kan ikke anbefales. Forslag 35: Bygning F: Forslag 38: Forslag 42: Montering af solceller på tag. Det anbefales at der monteres solceller af typen Monokrystalinsk silicium eller Polykrystalinsk silicium med et areal på 60 kvm, indbygget i tagbelægningen så cellerne fremstår mest diskret. Monokrystalinsk silisium har en noget bedre virkningsgrad, men er samtidig noget dyrere. I forslaget er regnet med typen Polykrystalinsk silicium af god kvalitet. Der kan installeres billigere solceller, men dette kan ikke anbefales. Montering af solceller på taget. Det anbefales at der monteres solceller af typen Monokrystalinsk silicium eller Polykrystalinsk silicium med et areal på 60 kvm, indbygget i tagbelægningen så cellerne fremstår mest diskret. Monokrystalinsk silisium har en noget bedre virkningsgrad, men er samtidig noget dyrere. I forslaget er regnet med typen Polykrystalinsk silicium af god kvalitet. Der kan installeres billigere solceller, men dette kan ikke anbefales. Montering af solceller på tag. Det anbefales at der monteres solceller af typen Monokrystalinsk silicium eller Polykrystalinsk silicium med et areal på 60 kvm, indbygget i tagbelægningen så cellerne fremstår mest diskret. Monokrystalinsk silisium har en noget bedre virkningsgrad, men er samtidig noget dyrere. I forslaget er regnet med typen Polykrystalinsk silicium af god kvalitet. Der kan installeres billigere solceller, men dette kan ikke anbefales. El Belysning Belysningsanlæggene i kontor-/forskningslokalerne består hovedsagelig af nyere 1-rørs armaturer (28W). Der er ingen styring af belysningen. Belysningsanlæggene i gangarealerne består hovedsagelig af kompaktrør (anstået til ca. 9W). Der er ingen styring af belysningen.
SIDE 25 AF 33 Belysningsanlæggene i arkaden består af herlogenpære (500W). Der er dagslysstyring af belysningen. Belysningsanlæggene i teknikrum i kælderen består hovedsagelig af 1-rørs armaturer (36W). Der er ingen styring af belysningen. Belysningsanlæggene i kælderarealerne består hovedsagelig af 1-rørs armaturer (36W). Der er ingen styring af belysningen. Belysningen i trappeopgangen består hovedsagelig af armaturer med Kompatkrør (anstået til ca. 9W). Lyset er tændt konstant. Belysningsanlæggene i auditorium og kantine består af glødepære (150W) og kompaktrør (anstået til ca. 11W). Der er mulighed for manuel regulering af styrken på lyskilderne. Forslag 18: Der opsættes bevægelsesmeldere i gang-, kælder-, kontor- og forskningslokalerne. Forslag 28: Forslag 33: Belysningsanlæggene i kontorlokalerne/forskningsrumene består hovedsagelig af nyere 1-rørs armaturer (28W) og 1 og 2-rørs armaturer (36W). Der er ingen styring af belysningen. Belysningsanlæggene i arbejdsgange og lager består hovedsagelig af 1-rørs armaturer (58W). Der er ingen styring af belysningen. Der opsættes bevægelsesmeldere i gangarealerne. Der opsættes bevægelsesmeldere i kontorlokalerne og forskningsrumene. Bygning F: Forslag 40: Belysningsanlæggene i kontorlokalerne/forskningsrumene består hovedsagelig af 2-rørs armaturer (36W). Der er ingen styring af belysningen. Der opsættes bevægelsesmeldere i kontorlokalerne og forskningsrumene. Forslag 44: Forslag 45: Belysningsanlæggene i kontorlokalerne/forskningsrumene består hovedsagelig af nyere 1-rørs armaturer (28W) og 2-rørs armaturer (36W). Der er ingen styring af belysningen. Belysningen i gangarealer består hovedsagelig af 2-rørs armaturer (36W). Der er ingen styring af belysningen. Der opsættes bevægelsesmeldere i kontorlokalerne og forskningsrumene. Der opsættes bevægelsesmeldere i gangarealerne.
SIDE 26 AF 33 Andre elinstallationer Der er monteret et antal større glycol-pumper til køleflader - det er kun i anvendelse når der er kølebehov. Pumperne har høj effektoptag fordi glycol-væske er "tungt" at pumpe rundt. Vi kan ikke retmæssigt indtaste disse pumper i dette program - med rette driftstid. De er derfor indtastet her under "andet el-forbrug" med driftstid i brugstiden. Da pumperne kører mindre end det er muligt at taste ind her har jeg reduceret den samlede effekt med ca 30% Der er monteret en større glycol-pumpe til køleflader - den er kun i anvendelse når der er kølebehov. Pumpen har høj effektoptag fordi glycol-væske er "tungt" at pumpe rundt. Vi kan ikke retmæssigt indtaste disse pumper i dette program - med rette driftstid. De er derfor indtastet her under "andet el-forbrug" med driftstid i brugstiden. Da pumperne kører mindre end det er muligt at taste ind her har jeg reduceret den samlede effekt med ca 30% Der er monteret en større glycol-pumpe til køleflader - den er kun i anvendelse når der er kølebehov. Pumpen har høj effektoptag fordi glycol-væske er "tungt" at pumpe rundt. Vi kan ikke retmæssigt indtaste disse pumper i dette program - med rette driftstid. De er derfor indtastet her under "andet el-forbrug" med driftstid i brugstiden. Da pumperne kører mindre end det er muligt at taste ind her har jeg reduceret den samlede effekt med ca 30% Der er monteret ca 20 stk mindre udsugningsanlæg til forskellige formål. Det giver et højere luftskifte som er noteret under ventilation
SIDE 27 AF 33 Vand Toiletter Værdien er fordelt med 1/5 til toiletter og 4/5 til håndvask da der pr. toilet skyl benyttes 4,5 l vand og pr håndvask 18 l. Det samlede forbrug udgør: (5340 m² x 0,27 m³/år) = 1442 m³ pr. år. Forbrug 1/5 af det samlet forbrug på 1442 m³ pr. år. = 289 m³ pr. år. (toiletter). Værdien er fordelt med 1/5 til toiletter og 4/5 til håndvask da der pr. toilet skyl benyttes 4,5 l vand og pr håndvask 18 l. Det samlede forbrug udgør: (883 m² x 0,27 m³/år) = 238 m³ pr. år. Forbrug 1/5 af det samlet forbrug på 238 m³ pr. år. = 48 m³ pr. år. (toiletter). Bygning F: Værdien er fordelt med 1/5 til toiletter og 4/5 til håndvask da der pr. toilet skyl benyttes 4,5 l vand og pr håndvask 18 l. Det samlede forbrug udgør: (252 m² x 0,27 m³/år) = 93 m³ pr. år. Forbrug 1/5 af det samlet forbrug på 93 m³ pr. år. = 18 m³ pr. år. (toiletter).
SIDE 28 AF 33 Armaturer Vandforbruget er beregnet udfra udleveret rumskema, hvor det samlede erhvervsareal er opgjort til ca. 9000 m². Vandforbruget er oplyst til 2460 m³/år (2009) Forbruget pr m² på de opvarmet erhvervsarealer udgør på baggrund af dette: (2460 m³/år x 9000 m² = 0,27 m³ pr. år. Værdien er fordelt med 1/5 til toiletter og 4/5 til håndvask da der pr. toilet skyl benyttes 4,5 l vand og pr håndvask 18 l. Det samlede forbrug udgør: (5340 m² x 0,27 m³/år) = 1442 m³ pr. år. Forbrug 4/5 af det samlet forbrug på 1442 m³ pr. år. = 1153 m³ pr. år. (Armaturer) Vandforbruget er beregnet udfra udleveret rumskema, hvor det samlede erhvervsareal er opgjort til ca. 9000 m². Vandforbruget er oplyst til 2460 m³/år (2009) Forbruget pr m² på de opvarmet erhvervsarealer udgør på baggrund af dette: (2460 m³/år x 9000 m² = 0,27 m³ pr. år. Værdien er fordelt med 1/5 til toiletter og 4/5 til håndvask da der pr. toilet skyl benyttes 4,5 l vand og pr håndvask 18 l. Det samlede forbrug udgør: (883 m² x 0,27 m³/år) = 238 m³ pr. år. Forbrug 4/5 af det samlet forbrug på 238 m³ pr. år. = m³ pr. år. (Armaturer) Bygning F: Vandforbruget er beregnet udfra udleveret rumskema, hvor det samlede erhvervsareal er opgjort til ca. 9000 m². Vandforbruget er oplyst til 2460 m³/år (2009) Forbruget pr m² på de opvarmet erhvervsarealer udgør på baggrund af dette: (2460 m³/år x 9000 m² = 0,27 m³ pr. år. Værdien er fordelt med 1/5 til toiletter og 4/5 til håndvask da der pr. toilet skyl benyttes 4,5 l vand og pr håndvask 18 l. Det samlede forbrug udgør: (252 m² x 0,27 m³/år) = 93 m³ pr. år. Forbrug 4/5 af det samlet forbrug på 93 m³ pr. år. = 75 m³ pr. år. (Armaturer)
SIDE 29 AF 33 Vandforbruget er beregnet udfra udleveret rumskema, hvor det samlede erhvervsareal er opgjort til ca. 9000 m². Vandforbruget er oplyst til 2460 m³/år (2009) Forbruget pr m² på de opvarmet erhvervsarealer udgør på baggrund af dette: (2460 m³/år x 9000 m² = 0,27 m³ pr. år. Værdien er fordelt med 1/5 til toiletter og 4/5 til håndvask da der pr. toilet skyl benyttes 4,5 l vand og pr håndvask 18 l. Det samlede forbrug udgør: (450 m² x 0,27 m³/år) = 122 m³ pr. år. Der er ikke opsat toiletter i denne bygning.
SIDE 30 AF 33 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1998 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: 0 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 8541 m² Opvarmet areal: 6925 m² Anvendelse ifølge BBR: Undervisning Kommentar til BBR-oplysninger: BBR opgiver et samlet erhvervs areal i bygningen til 6381 m2. Der er uoverensstemmelser mellem det oplyste BBR areal, og det areal som COWI har opmålt. COWI har opmålt det opvarmet arealet til 5075 m2. Uoverensstemmelser skyldes at bygning D på 1034 m2 ikke indgår i dette mærke og at 272 m2 i kælderen er uopvarmet. BBR opgiver et samlet erhvervs areal i bygningen til 1432 m2. Der er uoverensstemmelser mellem det oplyste BBR areal, og det areal som COWI har opmålt. COWI har opmålt det opvarmet arealet til 883 m2. Uoverensstemmelser skyldes at flere områder i bygningen ikke er opvarmet men indgår i det oplyste BBR areal. Bygning F: BBR opgiver et samlet erhvervs areal i bygningen til 252 m², hvilket svare til opmålt arealet af COWI. BBR opgiver et samlet erhvervs areal i bygningen til 476 m2. Der er uoverensstemmelser mellem det oplyste BBR areal, og det areal som COWI har opmålt. COWI har opmålt det opvarmet arealet til 450 m2. Uoverensstemmelsen skyldes formodentlig at vindfanget mod vest ikke er opvarmet.
SIDE 31 AF 33 Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Koldt brugsvand: 35,00 kr. pr. m³ Fjernvarme: El: Fast afgift: 920,00 kr. pr. MWh 2,00 kr. pr. kwh 210.530,56 kr. pr. år
SIDE 32 AF 33 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Sekretariatet for Energieffektive Bygninger (SEEB, www.mærkdinbygning.dk) på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/ mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkninger og andre ydelser udført af personligt beskikkede energikonsulenter i deres egenskab af personligt beskikkede energikonsulenter behandles af Energistyrelsen. Klagen skal være modtaget i Energistyrelsen senest 1 år efter indberetningen af energimærkningsrapporten. Klagen kan indbringes af bygningens ejer, ejere af ejerlejligheder samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Klagen skal indgives på et skema, som udarbejdes af Energistyrelsen. Reglerne fremgår af 49, stk. 1 og stk. 2 i bekendtgørelse nr. 228 af 7. april 2008 om energimærkning af bygninger. Klagen over energimærkningen sendes til: Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K E-mail: ens@ens.dk Læs mere www.sparenergi.dk