Nyhedsbrev nr. 4 / 2013 Vejledning til bekæmpelse af lus Det er ofte børn i alderen 3-10 år, der får lus. Tilfælde med hovedlus optræder hele året, men der er flest i august til november og februar til april. Om smitte Hovedlus lever på mennesker helt nede ved hovedbunden i både rent og snavset hår. Lus kan hverken hoppe eller flyve og spredes derfor næsten udelukkende ved direkte kontakt mellem mennesker, fx hvis man sover tæt sammen, deler hue eller børste/kam. Hovedlus kan leve op til 48 timer, hvis de kommer væk fra hovedbunden. Man kan ikke blive smittet med luseæg, og hovedlus overfører ikke sygdomme mellem mennesker. Smitteperiode: Fra smittetidspunktet til der ikke er levende lus i håret længere. Om forebyggelse I hjemmet: Undersøg barnet jævnligt helst én gang om ugen og altid, når deres kammerater har fået lus Giv besked til institutionen, skole og omgangskreds ved lusefund Har et familiemedlem lus, efterses hele familien ved kæmning Ved fund af lus iværksæt da effektiv lusebehandling enten ved kæmning alene eller ved et lægemiddelgodkendt lusemiddel og kæmning. I daginstitution/skole: Informér alle forældre hver gang, der er konstateret lus hos et barn Kontrollér evt. om barnet er startet i behandling, når det møder op dagen efter, at institutionen eller skolen har konstateret lus Tag emnet op på forældremøder, så forældrene kender deres ansvar Aftal evt. faste lusekampagner i årets løb, gerne efter ferier. For yderligere vejledning se www.dpil.dk eller www.sst.dk Symptomer Inkubationstid: Når lus har bevæget sig fra et hoved til et andet, har man fået lus. Lusene lægger æg, der udvikler sig til nye lus. Æg til æg-cyklus varer ca. 3 uger. Smitte med hovedlus giver kløe i hovedbunden, men der kan gå flere uger, fra en person har fået lus, til det begynder at klø. Kløe er derfor en dårlig målestok for, om man har lus eller ej. Selv få lus kan give problemer. Mange lus eller hyppig smitte kan medføre sår eller infektioner i hovedbunden. lus 2
Lusene kan ses i håret nede ved hårbunden, hvor de suger blod. En nyudklækket nymfe er under 1 mm lang. Nymferne kan være vanskelige at finde. De voksne lus er 2-3 mm lange insekter, farven varierer fra gråhvid til meget mørk, og de kan bevæge sig hurtigt. Lusene lægger deres æg på hårene helt nede ved hårbunden. Æggene er knap 1 mm store, hvidgule og fastklæbede til håret. Æggene kan ligne skæl, men kan i modsætning til skæl ikke trækkes af hårene med fingrene. Æg, som sidder mere end 1 cm fra hårbunden, er døde eller udklækkede æg. Lus og æg findes i størst mængde i nakken og bag ørerne. Behandling Behandling består af kæmning alene eller brug af lægemiddelgodkendt luseshampoo og Efterfølgende kæmning. Kæmning er en effektiv, billig og uskadelig metode til at fjerne lus. Metoden kræver, at man er meget omhyggelig, og at kæmningen gentages hver anden dag i en periode på 14 dage. Kæmmevejledning kan findes på Skadedyrlaboratoriets hjemmeside, www.phil.dk. En film om kæmning kan ses på www.farvellus.dk. Resistens mod insektgiftene i luseshampoo er udbredt. Anvendes luseshampoo, skal brugsanvisningen følges nøje, og effekten skal kontrolleres. For at sikre, at alle levende lus er døde, foretages efterfølgende kæmning. Kun personer med lus skal behandles. Kamme, børster, huer og lignende kan enten lægges i sulfovand eller vaskes i vaskemaskine, lægges i fryseren eller isoleres i 48 timer. Forældrene har ansvar for forebyggelse og behandling af lus. Personalet i aginstitutioner og Den kommunale Sundhedstjeneste er behjælpelig med råd og vejledning. Lusemidler bør ikke benyttes af børn under 2 år uden lægens anvisning. Komme i institution Barnet må først komme i institution igen, når behandlingen er iværksat, og hvis personalet opdager lus hos et barn, kan barnet ikke sendes hjem af den årsag. Med venlig hilsen Susanne Borring bak subb@haderslev.dk Konsulent for dagtilbud i Haderslev Kommune
Har du eller dit barn lus? har du eller dit barn lus, så er der som regel tydelig kradsemærker i hovedbunden. Nogle klør sig så heftigt, at der kommer blodige rifter i hovedbunden. Så kig efter det og red med en tættekam over disse områder. Bank tættekammen fri af skæl/lus/luseæg over et stykke hvidt papir eller køkkenrulle og kig efter om der er gevinst. Lus er ikke altid lette at se i håret, de tager nemlig farve efter omgivelserne. De kan være alt fra nærmest gennemsigtig grå-hvide til mørkere og blodfyldte. Lus kan umiddelbart forveksles med skæl, men ved nærmere eftersyn fx ved brug af forstørrelsesglas, så kan man se, at de bevæger sig. Lad ungerne kigge med. De synes oftest, at det er spændende at se, hvad det er for små dyr, der klør. Hvorfor klør lus? Lusene har et spytstof, som de spytter ned i de bid, de laver i hovedbunden. Det er et smart spytstof for lusen, for det gør, at blodet ikke størkner så let og lusen bedre kan få udbytte af sit arbejde. Men for dig eller dit barn, der har lus, der giver spytstoffet kløe, og det er derfor, at vi klør og kradser os så voldsomt, når vi har lus. Hej, har du lus søster? Kan lus hoppe? Lus har ikke vinger, så de kan hverken flyve eller hoppe. Lusene kravler med deres 3 par ben. Og lus forlader ikke frivilligt en varm hovedbund. Det der typisk sker, er, at to hoveder mødes. De to mødes i tæt omfavnelse, eller de skal lige se det samme på en skærm, og så læner de sig mod hinanden. Så kan lusene kravle fra den ene hovedbund til den næste. Kan lus lide nyvasket hår? Lus er helt ligeglade med om håret er rent eller snavset. Det er hovedbunden, de er interesserede i. Og der er blod i enhver hovedbund, så bare der er lidt hår (mere end ½ cm), som lusene kan gemme sig i, så er de parate til at tage ophold i hårbunden. Lus formerer sig med lynets hast, så du må sætte ind med et angreb jo før des bedre
I daginstitution eller skole kan I fabrikere en køreplan (eller måske findes der en), så I ved hvad der skal gøres, når dit barn eller en kammerat får lus Alle børn skal være med, så frem med overtalelsesevnerne, hvis nogen synes, det er ligegyldigt Du forebygger lus ved at kæmme grundigt hver uge, så slipper du næsten altid for de store angreb Ting som lægges i dybfryseren et døgn bliver fri for lus, for kulden dræber dem TILMELD DIG GRATIS SUNDHEDSPLEJERSKEN.DK, SÅ FÅR DU OGSÅ VORES NYHEDSBREV. Sådan bliver I lusefri Kæm håret hver anden dag i en periode på 14 dage. Du starter med at vaske håret og putte balsam i. Red så håret med en tættekam af en god kvalitet helt fra hovedbund til hårspids. Start helt nede ved hovedbunden, hver gang kammen redes gennem håret. Det er godt at gå systematisk frem, og inddele håret med skilninger med ca. 1 1/2 centimeters mellemrum. Fjern lus og æg for hver gang du trækker kammen gennem håret, således at kammen er ren for lus, hver gang du sætter den i hårbunden. Du kan bruge køkkenrulle til at banke/tørre lus mv. af i. Hyg jer med lusekæmningen Har I fået lus og skal I i gang med kæmningen, så kan I lige så godt gøre det hyggeligt. Beslut jer for, om I vil kæmme de lige datoer eller de ulige datoer, - ellers kan I måske ikke huske, om det er i dag eller var det i går, der skulle kæmmes? Det kan også skrives ind i kalenderen. Placer barnet i en højde, hvor du ikke skal bukke dig, mens du kæmmer håret. Fx på puder på en spisebordsstol. Sæt evt. en lydbog på og hør historie mens i kæmmer. Eller sæt en film på eller se en børneudsendelse, så dit barn kan være optaget af noget. De fleste børn synes, det er hårdt og kedeligt, at skulle sidde stille så længe, derfor er det godt med lidt afledning. De fleste børn synes, det er sjovt at selusene i et forstørrelsesglas. Lusebekæmpelsesmidler Der er mange forskellige kemiske præparater til bekæmpelse af lus. Populært sagt kan man med de forskellige typer af midler forgifte lusene eller kvæle dem. Desværre viser erfaringerne, at lusene bliver modstandsdygtige (resistente) overfor de kemiske stoffer i de forskellige forgiftningsmidler i form af luseshampoo, sprays, m.m. Derfor er kæmningen at foretrække. Men det tager tid at kæmme håret, men det er fortsat den eneste effektive måde, I kan komme af med lusene på. Er du gravid eller midt i en ammepriode, så er det vigtigt, at du undgår sundhedsskadelige bekæmpelsesmidler - blandt andet de fleste kemiske præparater (incl. "Naturlægemidler") til et bekæmpe lus med. Det samme gælder mindre børn i vuggestuealderen. Der kommer stadig nye tekniske hjælpemidler og nye bekæmpelsesmidler - fx "Lusesnapperen", der kan sættes på støvsugereren, som har et lille opsamlingskammer til lusene. Den bruges i tørt hår. Det er klogt så spørge jer godt for, hvis I alligevel vælger at købe et kemisk præparat. Det er jo ærgerligt, hvis den eneste effekt I opnår, er, at I får hældt giftige forurenede kemikalier i jeres afløb. Fælles for alle lusebahndlinger med kemiske midler er, at man endnu ikke har videnskabelige undersøgelser, der dokumenterer de enkelte metoders effektivitet. Dog ved man, at de kemiske midler som skal forgifte lusene, ud over at være belastende for miljet, også er problematiske for sundheden på grund af deres indhold af fx pesticider eller allergifremkaldende stoffer. Behandling med Bug Buster kamme og kæmning har dokumenteret effekt, hvis behandlingen udføres korrekt, og at alle andre i omgivelserne også sørger for at behandle lusene.
Forebyggelse betaler sig. Kæmmer du ungerne grundigt hver uge, så vil du ofte kunne holde jer lusefri. En fast hyggestund, med historie, TVkiggeri eller hvad I nu kan lide. Så bliver det en fast tradition. Og det er faktisk umagen værd at være fri for de små kryb. Beskytter du dine børn, så slipper I også for at påføre andre børn lus. Der findes også skræmmemidler, som holder lusene fra håret, hvis man har "pustet" lidt skræmmemiddel på det. Det kan være en god ide som supplement til den ugentlige kæmning, hvis der er mange lus "i omløb". Kilder: www.hovedlus.dk (Hjemmeside for Store lusedag, som holdes hvert år