Tema: Opgave for en person omkring et dekorationsprojekt på vægstykke. Mål: Målet med projektet er at du på en væg får prøvet at udføre en række forskellige malebehandlinger fra bundbehandlinger til slutbehandlinger, samt opnår en viden omkring arbejdsmiljø og farvesætninger. Du skal igennem projektet stifte kendskab til det at bygge en bund op, behandle bunden med forskellige produkter og overflader, for så til sidst i værktøjskasse 3, udføre en decideret dekorativ farvesætning på vægstykket fagligt og sikkerhedsmæssigt korrekt. Følgende kompetencer er i fokus i projektet: Du skal igennem værktøjskasse 1 og 2 lære noget omkring de malematerialer vi som bygningsmalere benytter i vores hverdag. Du skal lære hvilke malematerialer der benyttes til hvad og lære at påføre dem på væg og træværk. Selve hovedopgaven er opdelt i en række mindre delopgaver, sammensat således at de bygger op til hinanden. Gennem løsning af opgaverne løbende, vil du få de kompetencer der er nødvendig for at kunne gå videre til Værktøjskasse 3 og det afsluttende projekt. Værktøjskasse 1 og 2: Realkompetencevurdering Materialelære via feltanalyseskema Blanding af malinger Arbejdsmiljø om malematerialer, personlige værnemidler, stiger og værktøjer. Vægstykke opgave Værktøjskasse 3: Farvelære Farveblanding, farveefterligninger og farvesætning på vægstykket. Tegning af mønster og væg i målestok. Materialelære om MBK, MBA og dokumentation Færdigbehandling af vægstykke. Bedømmelse: Du bedømmes på udførelsen af dit arbejde, og om du har opnået de kompetencer der er angivet for projektet.
Tema: Undervisningsmål for grundforløbet for bygningsmalere. Fag Opgave Lærer Arbejdsmiljø 1 Personlige værnemidler, stiger, værktøjer og ergonomi Arbejdsmiljø 2 Materialelære 1 Materialelære 2 Materialelære - arbejdsmiljø 3 Materialelære - arbejdsmiljø 3 Maleteknik 1 Maleteknik 2 Maleteknik 3 Maleteknik 4 Maleteknik 5 Maleteknik 6 Maleteknik 7 Farvelære 1 Farvelære 2 Farvelære 3 Bygge og Anlæg IT Stil, form, farve Matematik Matematik Matematik Stilladsprøve Førstehjælp Brand Kodemærkning af malematerialer sikkerhedsudstyr. Feltanalyseskema og etiketter. Malematerialernes hovedbestanddele. Valg af korrekt malemateriale og metode til given opgave. Anvendelse af og udfyldelse af behandlingsskema Klargøring af og til bæredygtig bund af vægge afrensning, slibning, afvaskning værktøj. Mellembehandlinger af vægge spartling, (filtsning), tapet, rutex, glasfilt og væv værktøj. Slutbehandlinger vægge vægmaling værktøj. Klargøring af og til bæredygtig bund af træ afvaskning, slibning, afvaskning værktøj. Mellembehandlinger af træ spartling, mellemmaling værktøj. Slutbehandlinger træ plastemalje værktøj. Indgå i en almindelig malervirksomheds produktion. Farvesyn. Blanding af farver til farvesætning. Farveefterligning. Fælles områdefag for bygge og anlæg Anvendelse af IT som værktøj til dokumentation og præsentation Dekorationer i malerfaget Deltagelse og gennemførelse af undervisningen i matematik. Tegning i målestok. Beregning af forbrug. Deltagelse og gennemførelse af stilladsundervisning Deltagelse og gennemførelse af undervisning Deltagelse og gennemførelse af undervisning Bedømmelse: Dine undervisningsmål skal være opnået før du kan komme ind på den afsluttende grundforløbsprøve. Grundforløbs prøve Godkendt gennemførelse af grundforløbsprøven 2
Delopgave 1 Feltanalyse Hvad skal materialerne bruges til? I denne opgave skal du undersøge nogle af de begreber og egenskaber der kan knytte sig til et malemateriale. De udleverede malematerialer er nogle af de mest almindelige der anvendes i bygningsmalerfaget. Nogle materialer er bedst egnet til grunding af et eller flere underlag, andre er til udfyldning af ujævnheder medens andre skal bruges til andre ting i en malebehandling. Malematerialerne stryges op på dokumentations ark, eller spartles op på en masonitplade. Ved at se på dine opstrøg efter tørring og læse på dåsen skal du finde svar på materialernes egenskaber, herunder: Underlag: Anvendelse: Egenskaber: Bindemiddel: MAL kode: Tørretid: Hvor kan materialet benyttes? Er materialet beregnet til træ inde eller ude, til vægge af puds eller beton på mineralsk underlag, jern - eller andet? Hvad skal materialet benyttes til? Er materialet beregnet til at grunde med, til at spartle med, udføre klargøring med, eller f. eks. rengøring. Hvad har materialet af egenskaber? Hvordan fortyndes det, hvilken glans er der, hvad med tørretid, hvornår kan der males oven på igen. Hvilket bindemiddel er materialet baseret på? Er det alkyd/olie, acryldispersion, plastdispersion, plastalkyd eller noget andet. Hvilken sikkerhedskode er der på materialet. Hvornår er det støvtør? Genbehandlingstid: Hvornår kan du male på fladen igen? Svarene på det ovenstående skal noteres ned i et feltanalyseskema. Du skal bruge dine notater til at vælge materialer og behandlinger til senere opgaver. Du vil senere få flere spørgsmål omkring de samme materialer. Opgaven skal vise din begyndende forståelse for følgende mål med undervisningen: Du kan under faglig vejledning finde relevante oplysninger om materialer ved læsning af etiketter, produktbeskrivelser og MBK (Malefagligt Behandlingskatalog) God fornøjelse. 3
Træ inde Mineralske inde Grunding Spartling/udfyldn ing Mellembehandlin g Færdigbehandlin g Klargøring Fortynding vand Glans 0/00 Tørremåde Kemisk Tørremåde Fysisk Plast/ Akryl Kartofler/ majs Gips Tørretid Genmaling Mal kode Grundforløbet Værktøjskasse 1, 2 og 3 Materiale til mineralske underlag Underlag Anvendelse Egenskaber Bindemiddel (type) Andet Klargøring: Tapetopbløder/ opløser Gipsfiller Sandplast Mikrodispers / plastgrunder Mellembehandling: Stivelsesklister Væv / filt klæber / lim Væv/ Filt fylder/ grunder Slut behandling: Vægmaling
Træ inde Mineralske inde Grunding Spartling/udfyldn ing Mellembehandlin g Færdigbehandlin g Klargøring Fortynding vand Glans 0/00 Tørremåde Kemisk Tørremåde Fysisk Plast/ Akryl Kartofler/ majs Gips Tørretid Genmaling Mal kode Grundforløbet Værktøjskasse 1, 2 og 3 Materiale til Træ Underlag Anvendelse Egenskaber Bindemiddel (type) Andet Klargøring: Grundrens Grundmaling Mellembehandling: Acryl spartelmasse Mellemmaling Slut behandling: Plast/acrylemalje
Arbejdsinstruktion: - til væg og træværk Skriv det malemateriale som du vil anvende på de tomme linier, - brug dit feltanalyseskema. 1. Den gamle vægbeklædning afrenses med og hvor du benytter anstryger og stålspartel/stripper 2. Afvaskning af vægge og træværk med og hvor du benytter en klud og svamp 3. Vask væg og træværk efter med rent vand 4. Slib vægstykket med sandpapir, korn til du får en glat væg 5. Slib træværket med sandpapir, korn til dit træværk er helt glat 6. Væg og træværk støves af. 7. Vægstykket pletspartles med således det bliver så jævn som muligt 8. Hjørnet fuldspartles med 9. Pletspartel træværket med 10. Sandspartelmassen filtses eller slibes til du opnår en helt jævn og glat bund 11. Det nu tørre vægstykke grundes med og anstryger 12. Der opsættes konsulentpapir på væggen med 13. Vægfladen inddeles vandret i 3 lige store felter med blyant og tommestok. 14. I et felt skal du opsætte glasfilt med 15. I et felt skal du opsætte savsmuldstapet med 16. I et felt skal du opsætte glasvæv med 17. Glasvæv og filt grundes med 18. Træværk mellemstryges med 19. Se og føl om dit træværk og dør er helt glat. Uden huller og buler. Du skal pletspartle, hvis det er nødvendigt. 20. Udfyld dit behandlingsskema ud fra de malematerialer du har benyttet. 6
21. Du skal nu tegne et mønster på vægfladen fra din undervisning omkring mønstertegning. 22. Du skal kunne fortælle/ beskrive dit mønster ud fra Det gyldne Snit. 23. Din farvesætning af vægstykket skal komme fra din undervisning i farveblanding. 24. Mal mønsteret op til fuld dækning. Du skal anvende det korrekte værktøj. 25. Mellemstryg dit træværk og dør med, efter spartling og slibning. 26. Træværket slibes let med sandpapir, korn 27. Aftør dit træværk med en fugtig klud, inden du lakerer det 28. Laker træværket med Dit vægstykke står nu færdigt: 7
Tema: Gruppering af malematerialer: Bundarbejde på vægge Type Tørretid Mal kode Bundarbejde på træ: Mellemarbejde på vægge: Mellemarbejde på træ: 8
Slut behandling på vægge: Slut behandling på træ: 9
Tema: Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø er en vigtig del af din hverdag. Du skal holde i mange år, så pas på dig selv hver dag. Du vil i dit normale arbejde som bygningsmaler, støde ind i en række forskellige malematerialer, værktøjer, stiger og stilladser hver dag, og for dem er der regler for hvad man må og hvad man skal passe på. Ligeledes er der gode råd for hvordan du skal bevæge dig når du udfører arbejdet, samt stå på stiger og stilladser. Alle disse regler og gode råd er det arbejdsmiljø handler om. Men når man skal arbejde sammen med andre i et værksted, eller på en byggeplads, så er det vigtigt også at tænke på andre end dig selv for at få det bedst mulige resultat ud af anstrengelserne - så tag hensyn til dine kolleger og hold orden og opfør dig ordentligt. Som opstart er det vigtigt lige at vide noget om de arbejdsprocesser du skal igennem de næste dage. Hvilke malematerialer og værktøjer skal der benyttes til arbejdet, hvordan skal det anvendes sikkerhedsmæssigt korrekt, og hvordan med beskyttelse. Malematerialer i flydende form eller i pulverform til blanding med vand, er en kemisk cocktail der typisk består af en række sammensatte produkter der giver malingen lige den evne som man har brug for. F.eks. er pulveret gipsfiller fremstillet således, at når det bliver blandet med vand, så fremkommer der en blød klistret masse der egner sig til at fylde huller og revner i vægge med. Denne bløde masse tørrer kemisk så efter lidt tid og arbejdet kan så fortsætte. Men gipsfiller, som alt andet, er igen blandet af en række sammensatte kemiske stoffer der gør at det kan være farligt at få på huden eller ned i lungerne via åndedrættet. Det kan være farligt at anvende malematerialer så derfor bør du altid arbejde med handsker. Gør det til en vane at benytte huden, for dine hænder er det stykke værktøj du benytter mest. En støvmaske skal også anvendes når du arbejder med noget der støver. Pas på dine lunger, de skal holde i lang tid. Ligeledes kan du også få brug for at have ansigtsværn på hvis du bliver stænket til i ansigtet, men dog kun hvis. Står du på gulvet skal du passe på at det ikke bliver glat pga. vand og lignende, så pas på din egen arbejdsplads og hold den ryddelig hele tiden. Fjern affald løbende og hold gulvet rent. Pas ligeledes på ikke at lade værktøj ligge på gulvet da du nemt kan komme til at sætte en hånd eller et knæ forkert, og på den måde komme til skade. Skal du benytte stige, så må du kun benytte den i op til 3 timer på en hel arbejdsdag, dog max 30 min af gangen. De fleste malere benytter den løbende gennem hele dagen, men typisk kun op og ned og sjældent i flere timer af gangen. Men sammenlagt må du kun benytte stiger i sammenlagt 3 timer hver dag. Du skal lære om malerfagets kodemærknings system og lære om de farvsymboler der benyttes ved brug af kemiske produkter. Du skal også lære om APV (arbejdspladsvurderinger) og (arbejdspladsbrugsanvisninger) der begge udfyldes i skemaform, men som hver i sær er med til at give dig et overblik over sikkerheden og hvad du skal gøre hvis det skulle gå galt. Endelig er der også emner som det psykosociale arbejdsmiljø, altså den måde vi omgår hinanden på. 10
I materialelære skal du lære om hvad en maling består af, altså hvad den i hovedtræk er fremstillet af. De forskellige materialer er alle fremstillet til et specielt behov, og det er sammensætningen af de forskellige kemiske produkter der afgør hvad malematerialet er bedst til. Tema: Formål: Mål: Malematerialernes hovedbestanddele: Det at kunne fungere som bygningsmaler og kunne udvælge de helt rigtige malematerialer til et givet job, kræver et kendskab til de materialer som både vore malinger er lavet af men også et kendskab til de overflader vi behandler. Typisk kan man sige at den overflade man skal behandle bestemmer den rækkefølge som man sammensætter en behandling på, og det er derfor vigtigt at have et godt kendskab til det som et malemateriale er fremstillet af. Det er målet med denne opgave, at du får et grundigt kendskab til de materialer som vore malinger og byggematerialer er fremstillet af. Anvendelsen af malematerialerne udføres efter nærmere anvisning. Proces: Gennemgå undervisningen på tavlen og tag notater på nedenstående papir. Typisk indhold af en maling er? og og og 1 2 3 4 Hvad gør indholdet i malingen? 1 = 2 = 3 = 4 = Du skal også have et kendskab til de mest benyttede byggematerialer: Typiske overflader er opbygget af: Spånplade: Cement spånplade: MDF: Puds: Vandskurret væg: Gipsplade: 11
Til dokumentation og planlægning af din arbejdsgang benyttes der et behandlingsskema. Dette skema henter oplysninger i feltanalyseskemaet hvor du sætter malematerialerne og arbejdsgange ind i den rækkefølge som du benytter dem. Tema: Behandlingsanvisning: Du skal i mange tilfælde kunne dokumentere det arbejde du lige har lavet. Hvad har du lavet, hvilke krav var der til det som du lavede, hvilke behandlinger udførte du, hvilke sikkerhedskrav var der til det udførte arbejde. Selve materialerne kan man dokumentere på et feltanalyse skema, men det udførte arbejde dokumenteres bedst på et behandlingsskema. Et behandlingsskema er et stykke papir hvor oplysningerne er opdelt for at give mest mulig overblik. Her under er der et eksempel på hvordan et behandlingsskema kan se ud og til venstre en forklaring på hvad der skal stå under de enkelte punkter. Beskriv hvad det er du arbejder på: Beskriv hvad det er lavet af: Beskriv ifølge MBK hvad det skal holde til: Beskriv den overflade det ender med at være: Beskriv hvordan det som du skulle male på så ud før du gik i gang: Beskriv den behandling du udfører: Afrensning, slibning, pletspartling osv. Emne: Byggemateriale: Funktionsklasse: Forventet udfald: Analyse art og tilstand: Behandling og materialer: Beskriv de mal koder der er på de anvendte produkter: Beskriv de foranstaltninger der ifølge Arbejdstilsynets folder omkring sikkerhed angives for de enkelte produkters kodenumre: Sikkerhedskoder: Sikkerhed og arbejdsmiljø: 12
Farvesætning: I farvesætning skal du lære hvordan du kan sætte farver sammen til en flot helhed der binder hele dit arbejde sammen. På grundforløbet skal du lære om farvecirkelen og om hvordan farverne er placeret på den. Herefter skal du lære hvordan man med hvid farve som simpelt værktøj kan ændre farverne til en meget fin og brugbar farvesætnings model. Målet er at du får en oplevelse omkring det at arbejde med farver samtidig med, at du får en viden omkring farvecirkelen og den måde den præsenteres på. 13
Farvedokumentation: Indsæt de farver du har benyttet i både farvecirkel og i farvetrekanten: Beskriv hvorfor du har valgt farverne til dit vægstykke. 14
Tema: Beregning af forbrug: Et hvilket som helst malemateriale har en rækkeevne. Malematerialets rækkeevne er selvfølgelig afhængig af hvilken overflade malematerialet påføres. Om det er en sugende, grov eller glat flade er jo ikke helt ligegyldig. Men typisk så kan man beregne forbruget af en maling ved at dividere den gennemsnitlige rækkeevne med det antal m 2 der skal males. F.eks. har en almindelig plastvægmaling en gennemsnitlig rækkeevne på 8 m 2 og hvis man har et areal på 110 m 2 så dividerer man de 8 ind i de 110 hvilket giver et forbrug på 13,75 L. Man skal altså have 13,75 liter maling til opgaven pr. gang der skal males. Beregn følgende: Hvis rækkeevnen er 7 m 2 og arealet er 127 m 2 hvad er så forbruget? = Hvis rækkeevnen er 8 m 2 og arealet er 177 m 2 hvad er så forbruget? = Hvis rækkeevnen er 7 m 2 og arealet er 7 m 2 hvad er så forbruget? = Hvis rækkeevnen er 5 m 2 og arealet er 17 m 2 hvad er så forbruget? = Hvis rækkeevnen er 6 m 2 og arealet er 227 m 2 hvad er så forbruget? = Hvis rækkeevnen er 9 m 2 og arealet er 1527 m 2 hvad er så forbruget? = Hvis rækkeevnen er 12 m 2 og arealet er 217 m 2 hvad er så forbruget? = Hvis rækkeevnen er 7 m 2 og arealet er 327 m 2 hvad er så forbruget? = Hvis rækkeevnen er 3 m 2 og arealet er 37 m 2 hvad er så forbruget? = 15
Tema: Tegning i målestok: En byggetegning udleveres typisk tegnet i målestok. Det er naturligvis ikke muligt at håndtere tegninger der er i størrelsesforholdet 1:1 hvilket jo ville betyde at tegninger er lige så stor som bygningen. For at gøre det nemmere at håndtere, så tegnes der derfor i målestok typisk 1:100. Dette betyder at en almindelig byggetegning er 100 gange så lille som den faktiske bygning. En byggetegnings faktiske mål vil derfor kunne udregnes ved at gange det antal cm på tegningen med målestoksforholdet. F.eks. hvis man måler 22,5 cm på en tegning med målestoksforholdet 1:150 ja så vil resultatet blive 3.375 cm altså (22,5 x 150 = 3.375 cm eller 33,75 m) Omvendt så kan man så også tegne i målestok hvis man har det nøjagtige mål på f.eks. en væg og på den måde tegne f.eks. en opstalt så folk kan se et eksempel på væggen i en lille størrelse. Hvis f.eks. en given væg er 2,45 m høj og 5,40 m lang så omregnes meter angivelsen først til cm ved at dividere med 100 (der går jo 100 cm til en meter så kommaet flyttes 2 trin til højre). Dette giver os en højde på 245 cm og en længde på 540 cm. Skal disse mål tegnes i et målestoksforhold der gør at de kan være på et stykke papir i f.eks. A4 størrelsen, der jo måler ca. 20 x 30 cm, så er det nødvendigt at finde et målestok der går op med papirets maksimale mål. Hvis man tager målestoksforholdet 1:10 så bliver 245 cm til 24,5 hvilket er OK, men længden på 540 bliver til 54 cm det dutter så ikke. Prøver man med 1:20 så bliver de 245 cm til 12,25 hvilket er OK og de 540 cm til 27 cm. Tegningen af væggen kan derfor tegnes i målene 12,25 x 27, og papiret var jo 20 x 30, så det ville være en fin beregning. Man finder altså frem til et målestoksforhold ved at dividere ind i det faktiske cm mål på væggen. (245 : 20 = 12,25) - (540 : 20 = 27) Opgave: Tegn en firkant med målene 535 cm x 285 i et målestoksforhold der gør, at tegningen kan være på et stykke A3 papir. Tegn en firkant med målene 635 x 255 i et målestoksforhold der gør, at tegningen kan være på et stykke A4 papir. Tegn en tegning af din kabine med dør og lister i et målestoksforhold der gør, at tegningen kan være på et stykke A4 papir. Tegningen skal du bruge til dokumentation af dit afsluttende projekt. 16