SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE

Særlige arbejdsbeskrivelse (SA) SA 01.09.2014 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE For udførelse af samtlige entrepriser vedrørende ENFAMILIEHUS TIL FORMANDEN FOR INATSISARTUT tnt nuuk a/s INUPLAN A/S postbox 189, 3900 Nuuk postbox 1024 3900 Nuuk

Enfamiliehus til formanden for Inatsisartut Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE I Indledning. I/ 1-1 II Tegningsfortegnelse II/1-1 III Forundersøgelser. III/1-1 1. Almindelige betingelser for alle fag 1/1-8 3. Udgravning, udsprængning og jordarbejde. 3/1-7 4. Terrænbefæstelsesarbejde. 4/1-3 6A. Kloakarbejde..... 6A/1-5 6B. Vandledningsarbejde... 6B/1-5 7. Beton- og jernbetonarbejde. 7/1-9 8. Murerarbejde.. 8/1-5 9. Tømrerarbejde 9/1-12 10. Tagdækningsarbejde 10/1-3 11. Snedkerarbejde. 11/1-9 13. Blikkenslagerarbejde. 13/1-1 14. Smedearbejde 14/1-5 15. Gulvbelægningsarbejde 15/1-2 16. Malerarbejde.. 16/1-12 18. Indvendige spildevandsledninger 18/1-5 19. Koldt- og varmtvandsinstallationer og sanitet 19/1-9 20. Varmeinstallationer 20/1-10 21. Ventilationsanlæg.. 21/1-4 23. Isolering af tekniske installationer 23/1-4 26. El-installationer 26/1-11

Enfamiliehus til Formanden for Inatsisartut side 1 af 1 Kap I, Indledning I INDLEDNING OPGAVEN Nærværende projekt omfatter opførelse at nyt repræsentationshus til formanden for Inatsisartut. Bygningen opføres på stedet hvor den tidligere bolig lå på Karl Lundsvej i Nuuk. Bygningen opføres i 2 etager med adgang til stueetage fra vej. Stueetagen rummer bygningens primære funktioner; opholdsstue, spisestue, køkken. Kontor og diverse birum. Underetagen rummer bygningens mere private rum; soveværelser og birum. Til bygningen hører to udhuse i terræn samt to terrasser; en adgangsterrasse foran bygningens hovedadgangsdør samt en terrasse mod fjorden med udsigt over fjord og mod Nordlandet. Arealer: Strueetage 133,0 m² Underetage 133,0 m² I alt: 266,0 m² Herudover: Udhuse 7,1 + 12,4 m² 19,5 m² Terrasser 40,9 + 19,6 m² 60,5 m²

Enfamiliehus til formanden for Inatsisartut side 1 af 1 Kap III, Forundersøgelser II TEGNINGSFORTEGNELSE Tegninger der supplerer denne arbejdsbeskrivelse fremgår af tegningslister for de enkelte fag. Arkitekttegninger, Ingeniørtegninger, terræn og konstruktioner Ingeniørtegninger, ventilation & VVS-installationer Ingeniørtegninger, el-installatoner tnt nuuk a/s INUPLAN A/S INUPLAN A/S INUPLAN A/S

Enfamiliehus til formanden for Inatsisartut side 1 af 1 Kap III, Forundersøgelser III FORUNDERSØGELSER III.1 III.1.1 III.1.2 III.1.3 TIDLIGERE FORUNDERSØGELSER Orienterende forundersøgelse Der er i forbindelse med opgaven anvendt digitalt kortmateriale fra Asiaq/Nukissiorfiit. Ud fra disse kort er de aktuelle ledningstracéer og terræn digitaliseret, således at det både bliver muligt at optimere sti- og ledningsforløb og indpasse det i terrænet på en fornuftig måde. Generelt forundersøgelse Der er ikke udført anlægsbestemte forundersøgelser forud for nærværende opgave. Funderingsforhold Området er i dag udgravet til fast fjeld med løsjord langs kanten af byggegruben. Bygningen funderes direkte på udsprængt fjeld. Ledningsanlæg samt olietank og brønde lægges i terræn i hhv. udgravet og udsprængte ledningsgrave.

Enfamiliehus til Formanden for Inatsisartut side 1 af 8 Kap 1, Almindelige betingelser 1. ALMINDELIGE BESTEMMELSER FOR ALLE FAG 1.1. ARBEJDETS OMFANG 1.1.1. Byggeopgaven 1.1.2. Projektet Arbejdet omfatter de på tilhørende tegninger viste og i denne beskrivelse beskrevne arbejder. Består af nærværende SA med tilhørende tegninger i henhold til tegningsfortegnelsen. SA er fagvis opdelt, og i hver beskrivelse er angivet hvilke arbejder, der normalt henregnes under det pågældende fag. Tegninger og beskrivelse supplerer hinanden, således at en anvisning har gyldighed, selv om den kun er angivet ét sted. 1.2. ARBEJDSGRUNDLAG 1.2.1. Gældende bestemmelser 1.2.2. Forskrifter Gældende forud for nævnte tegninger og beskrivelser er nedenstående, hvoraf en førnævnt har gyldighed frem for en efterfølgende: 1. De i Grønland gældende love og offentlige forskrifter. 2. Byggeledelsens ordrer. 3. Eventuelle godkendte arbejds- og materialeprøver. 4. Betingelser gældende i henhold til særlig aftale. Senere daterede tillæg til et dokument har gyldighed foran dette. Grønlands Bygningsreglement af 2006. Forskrifter for Betonkonstruktioner, Grønlands Hjemmestyre - Bygge- og anlægsstyrelsen, 1. udgave, september 1996. Arbejdstilsynets tekniske forskrifter, anvisninger og meddelelser. Nuna Tek s Anvisning i indregulering af varme og ventilationsanlæg, + 1. udg. 1988. Bygge- og Anlægsstyrelsens Forskrifter for termisk isolering af tekniske installationer, 2. udgave 1995. GTO s anvisning i udførelse af kloakanlæg i Grønland, september 1983. Vejledning i projektering af sprængningsarbejder udgivet af GTO, maj 1983. Anvisning i projektering af helårsvandledninger i Grønland, 3. udgave, december 2002. 1.2.2.1. Dansk Ingeniørforenings normer: DIF s norm for fundering, DS 415, 3. udgave 1984.

Enfamiliehus til Formanden for Inatsisartut side 2 af 8 Kap 1, Almindelige betingelser Dansk Ingeniørforenings norm for sikkerhedsbestemmelser på konstruktioner, DS 409, 1. udgave juni 1982. Dansk Ingeniørforenings norm for last på konstruktioner, DS 410, 3. udgave juni 1982. Dansk Ingeniørforenings norm for betonkonstruktioner, DS 411, 3. udgave marts 1984. DIF s norm for portlandcement og portlandflyveaskecement, DS 427, 2. udgave 1983. DIF s retningslinier for fremstilling af vibreret beton. Dansk Ingeniørforenings norm for stålkonstruktioner, DS 412, 2. udgave april 1983. Dansk Ingeniørforenings norm for trækonstruktioner, DS 413, 4. udgave november 1982. Dansk Ingeniørforenings norm for afløbsinstallationer af PEL, PEH og stift PVC i jord, DS 430, 1. udgave august 1974. DIF s norm for afløbsinstallationer, DS 432, 2. udgave, 1994. DIF s norm for vandinstallationer, DS 439, 2. udgave, maj 1989. DIF`s norm for varmeinstallationer DS 469, udgave, 1991. DIF s norm for Udførelse af ventilationsanlæg, DS 447, 1. udgave 1981. DIF s norm for Brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg, DS 428, 2. udgave 1986. 1.2.2.2. SBI-anvisninger: DIF s norm for termisk isolering af tekniske installationer, DS 452, 1.udg. maj 1984. DIF's "Almindelige betingelser for udførelse af varmeanlæg", 2. udgave, marts 1976. DIF`s norm NP-153-N, ventilation. Dansk Ingeniørforenings normtillæg af seneste udgave. SBI-anvisning 33 "Luftiblandet beton". SBI-anvisning 125 "Vinterstøbning af beton". SBI-anvisning 185, Afløbsinstallationer, 2. udgave 1997. SBI-anvisning 165, Vandinstallationer, 1990. SBI-anvisning 171 Nedrivning af bygninger og anlægskonstruktioner. 1. udgave, 1991. SBI-anvisning 200, Vådrum, 1. udgave, 2001. SBI-anvisning 228 Asbest i bygninger. 1. udgave, 2010 SBI-anvisning 205 Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst. 1. udgave 2003

Enfamiliehus til Formanden for Inatsisartut side 3 af 8 Kap 1, Almindelige betingelser 1.2.2.3. SBI-rapport: 1.2.3. Mål og vægt SBI rapport nr. 63, indregulering af ventilationsanlæg. Nærværende beskrivelse er at betragte som et supplement til ovenstående forskrifter. Vejledende tekster er at betragte som krav, og kan kun fraviges efter aftale med tilsynet. Alle betegnelser i henseende til mål og vægt er danske, når intet andet er bestemt eller fremgår af selve betegnelsen. 1.3. MATERIALER 1.3.1. Kvalitet Materialer, der ikke i arbejdsgrundlaget er specificerede på anden måde, skal være af kvalitet svarende til gode handelsvarer. Materialer, der behæftet med skader eller fejl, må ikke anvendes i byggeriet. 1.3.2. Navngivne materialer eller fabrikater, angivet som bestemte firmaprodukter eller katalognumre, skal betragtes som ufravigelige, med mindre materialerne er angivet ved "som fabrikat..." eller ved "som katalog nr..." For angivelser "som", eller dermed ligestillet gælder i alle tilfælde, at anvendelse af andet materiale kun kan ske hvis materialet som minimum opfylder de kvalitetskrav der kan opfyldes af det beskrevne og bygherrens tilsyn godkendelse opnås. 1.3.3. Standardiserede materialer Materialer, for hvilke standardisering er gennemført, skal tilfredsstille Dansk Standards forskrifter med hensyn til kvalitet, mål og vægt m.m., såfremt dette ikke strider mod de i arbejdsgrundlaget givne specifikationer. 1.4. ARBEJDETS UDFØRELSE 1.4.1. Kvalitet Arbejdet udføres efter arbejdsgrundlaget. Bortset fra særlige krav, der måtte fremgå af dette, skal alle arbejder udføres smukt, solidt og i enhver henseende som førsteklasses håndværksarbejde. Arbejdet skal udføres i overensstemmelse med de i DIF's normer, forskrifter og betingelser samt givne arbejdsanvisninger i henhold til fabrikanternes forskrifter, når sådanne foreligger for bestemte materialers vedkommende. Nødvendige forskrifter og betingelser skal rekvireres og overholdes. Hvor det er foreskrevet, samt i øvrigt hvor det må forudsættes nødvendigt, at leverandørens anvisninger for anvendelse af et materiale skal følges, må arbejdet ikke iværksættes før anvisningerne foreligger på byggepladsen og er læst og forstået af de, som er implicerede i udførelsen af arbejdet.

Enfamiliehus til Formanden for Inatsisartut side 4 af 8 Kap 1, Almindelige betingelser Hvor tegninger, beskrivelse m.m. ikke kan yde tilstrækkelig vejledning til de enkelte arbejders udførelse, eller hvis noget i det foreliggende projektmateriale måtte stå entreprenøren uklart, skal entreprenøren i tide hente nærmere instruks herom hos tilsynet. Det bemærkes specielt, at beklædninger, papbelægninger, vinduer og døre m.v. skal kunne modstå de DS 410 anførte vindpåvirkninger, såvel hvad angår materialestyrke som fastgørelse til underlaget. For Nuuk skal anvendes karakteristisk vindhastighedstryk Q = 1,6 kn/m 2. 1.4.2. Beskyttelsesforanstaltninger 1.4.3. Huller Inden for alle fag skal arbejdets gode udførelse sikres mod skadelig indvirkning af naturforholdene ved iagttagelse af de fornødne forholdsregler. F.eks. tørholdelse af gruber, beskyttelse mod regn og sne, respektive mod udtørring, varme og kulde. De udførte konstruktioner skal sikres tilsvarende, så længe skader kan indtræffe. For arbejde ved lave temperaturer skal de nødvendige foranstaltninger træffes i henhold til "Vinterforholdsregler ved Anlægs- og Byggearbejder" af juli 1973. Sikringsforanstaltninger henregnes under det fag, hvis arbejde skal sikres. Der skal ligeledes træffes foranstaltninger for, at allerede udførte konstruktioner ikke beskadiges under udførelse af efterfølgende arbejder. Disse foranstaltninger henhører under de arbejder, hvis udførelse kan forvolde skaderne. Foranstaltningerne skal opretholdes så længe, der er behov herfor, også for andre fag. Hvor intet andet er angivet i projektmaterialet skal etablering og efterfølgende lukning af huller for installationsfremføring i allerede opførte konstruktioner udføres af den entreprenør som skal anvende dem. Lukning af huller skal ske håndværksmæssigt korrekt samt under hensyntagen til eventuelle brandkrav for konstruktionen. 1.4.4. Efterreparationer Henhører under det fag, hvis arbejder afføder efterreparationer. 1.4.5. Service i afhjælpningsperioden 1.4.6. Renholdelse For alle installationsfag skal fagentreprenøren indregne 1 års service bestående af nødvendige justeringer og service i samme intervaller og omfang som anført i vedligeholdelsesvejledninger. Hvis der i samme periode er behov for justering eller udskiftning af defekte komponenter skal dette ydes, inkl. evt. udgifter til andre entreprenører, uden udgift for bygherren. Det indskærpes entreprenørerne til stadighed at holde alt i god og ryddelig stand. Emballagematerialer og andet affald skal holdes ude af bygningerne. 1.4.7. Afdækning og afskærmning Det påhviler entreprenørerne at sørge for nødvendige afdækninger og afskærmninger til beskyttelse af såvel udstyr, materialer, mennesker og omgivelser.

Enfamiliehus til Formanden for Inatsisartut side 5 af 8 Kap 1, Almindelige betingelser 1.4.8. Rengøring og oprydning 1.4.9. Stillads Hver enkelt entreprenør skal til stadighed holde henholdsvis byggeplads og bygninger i ryddelig og overskuelig orden. Overskudsmaterialer og emballage bortkøres og øvrige materialer stables. Der må ikke foretages nogen form for afbrænding. Alle entreprenører skal selv sørge for stillads i nødvendigt omfang for udførelse af egne arbejder. 1.5. SÆRLIGT OM KVALITETSSIKRING Udføres i henhold til krav i særlige betingelser og udbudskontrolplaner. Intet arbejde er afsluttet før kvalitetssikringsdokumenterne og evt. afvigerrapporter er forelagt og godkendt hos tilsynet. 1.5.1. Modtagekontrol Ved levering på byggepladsen vurderes materialerne visuelt for synlige tegn på vand og fugt. Ved tegn på kondens fjernes emballagen for nærmere kontrol af materialerne. Stikprøvevise fugtmålinger i henhold til kontrolplaner. Resultater sammenholdes med krav. 1.5.2. Under lagring Der foretages løbende målinger af oplagret materiale, jf. udbudskontrolplanen. Målinger føres til journal, som placeres i byggepladskontoret. 1.5.3. Før indbygning 1.5.4. Før lukning Resultater af målinger skal foretages og vurderes, før materialer indbygges. Typisk vil måling af træfugt med indstiksmåler være relevant, og det kan i forbindelse med målingen vurderes, om fugtniveauet overholder kravet til maksimalt fugtindhold. Målinger føres til journal, som placeres i byggepladskontoret. Resultater af målinger skal foreligge, før konstruktioner lukkes. Målinger føres til journal, som stilles i byggepladskontoret. 1.5.5. Samlet fugtforløb Som dokumentation for fugtforholdene i byggeriets udførelsesfase samles fugtmålingerne, f.eks. i form af fugtkontrolskemaer. I en samlet vurdering af fugtforholdene anføres, hvis der har været fugtrelaterede afvigelser eller problemer under udførelsen, om opretning er færdigmeldt og om der er eventuelle nødvendige/aftalte kontrolmålinger efter aflevering. Den udførende skal være speciel opmærksom på følgende fugtforhold: Ved opstart fremlægges entreprenørens plan for fugthåndtering. Denne tager udgangspunkt i projektmaterialets fugtstrategiplan, som også omfatter byggepladsforhold. Beredskab, hvis uheldet er ude, og der sker fugtskade, aftales ved opstart.

Enfamiliehus til Formanden for Inatsisartut side 6 af 8 Kap 1, Almindelige betingelser Kontrol og dokumentation af fugtindhold i materialer under hele byggeprocessen, dvs fra fabrik, under transport, ved modtagelse, under oplagring, ved indbygning og ved lukning af konstruktionen. Måleresultater noteres og arkiveres tilgængeligt på pladsen. Løbende vurdering af fugtforhold og udførelse af korrigerende handling ved overtrædelse af krav. Eventuel udførelse af udtørring. 1.5.6. Dokumentation ved afslutning af byggeriet 1.5.7. Tidspunkt Fugtmålinger tages løbende i byggeriet, så der hverken indbygges våde materialer, eller at disse under byggeriet har været opfugtet til et niveau, der har betydet, at der er sket skimmelsvampevækst. Foretages der kun målinger inden konstruktionerne lukkes, er der ingen sikkerhed for, at der ikke gemmer sig større mængder døde skimmelsvampe i konstruktionerne, hvilket kan betyde begrænsninger i byggeriets anvendelse. 1.5.8. Måling Af dokumentationen skal det tydeligt fremgå hvor, ved hvilken temperatur og hvornår samt af hvem, med hvilken type instrument og med hvilket resultat, der er foretaget fugtmålinger. Det kan være hensigtsmæssigt i forbindelse med målingerne også at notere vejrforhold, især hvis det drejer sig om nedbørsperioder i forhold til interimsafdækninger. Dårligt vejr er ingen undskyldning for en dårlig overdækning. Oplysningerne kan derimod være med til at lette tolkningen af resultaterne og dermed en eventuel årsagsafklaring. 1.5.9. Dokumentation Ved aflevering skal det kontrolleres at: Det almindelige KS-materiale afleveres herunder dokumentation af fugtforhold At fugtforholdene ikke overstiger kravene, hvis det er tilfældet, skal det betragtes som en mangel og fremgå af mangellisten 1.5.10. Som udført tegninger Hvor der efter aftale med byggeledelsen aftales ændring af projektet har entreprenøren pligt til at rette tegninger og SA således, at disse svarer til det udførte arbejde ( som udført ). Anlægget betragtes ikke som afleveret før rettede tegninger er fremsendt til byggeledelsen. Rettelserne påføres projekttegninger med håndtegning således, at det klart og entydigt fremgår hvori ændringen består. 1.6. SÆRLIGT OM ARBEJDSMILJØ Entreprenøren er forpligtiget til at gøre sig bekendt med og efterleve indholdet i Plan for sikkerhed og sundhed som er vedlagt udbudsmaterialet.

Enfamiliehus til Formanden for Inatsisartut side 7 af 8 Kap 1, Almindelige betingelser 1.6.1. Indretning af byggepladsen Byggepladsen skal være ordentligt planlagt og indrettet, så arbejdet kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det indebærer bl.a., at der skal være god plads, gode adgangsforhold samt orden og ryddelighed på pladsen. 1.6.2. Plan for indretning og adgangsveje Der skal være sikre adgangsveje og flugtveje, og der skal være orden og ryddelighed på pladsen. Materialer skal være oplagret på en god og forsvarlig måde, og affald skal fjernes med det samme. 1.6.3. Vinterforanstaltninger I vinterhalvåret - fra 1. oktober til 31. marts - er der særlige krav til byggepladsens indretning. Der skal være snerydningsmateriel på pladsen, og de ansatte skal beskyttes mod dårligt vejr, fx med inddækninger eller læskærme på råhuse og stilladser. Længere tids arbejde ved fx bukkebord eller gevindskæremaskine bør foregå i et skur eller i et telt. 1.6.4. Arbejde på tage Ved arbejde på flade tage med en hældning på under 15 grader, og hvor tagkanten er mere end 3,5 meter over terræn, skal der normalt opsættes rækværker langs tagkanten. Ved arbejde på skrå tage skal der være en afskærmning, som med sikkerhed kan standse en person, som skrider ned ad taget. Der skal endvidere være sikring mod indvendig nedstyrtning, hvis der er mere end to meters fald. 1.6.5. Rækværker og afdækning Hvis arbejdsdæk, stilladsgulve, gangbroer og lignende er mere end 2 meter over terræn, skal der opsættes et rækværk eller anden afspærring. Hvis underlaget er farligt, skal der opsættes rækværk også ved højder under 2 meter. Åbne facader og huller i dæk skal altid afdækkes. 1.6.6. Krybekældre, loftsrum og brønde Arbejde i krybekældre, loftsrum, skunkrum og lignende sker ofte i dårlige arbejdsstillinger, ligesom man kan blive udsat for støv, dårlig luft og risiko for klaustrofobi. Derfor må man ikke arbejde for længe ad gangen i disse områder, og der skal være adgang til ventilation eller åndedrætsværn. Ved arbejde i brønde skal der altid være vagtmand, og man skal bruge hjelm og livline. Kun personer med en særlig instruktion må arbejde i kloakrør. 1.6.7. Ild ved el og svejsning Varmt arbejde som svejsning, lodning, tørring og lignende giver risiko for brand, hvis man bruger værktøjet forkert, eller hvis man ikke afskærmer brandbart materiale.

Enfamiliehus til Formanden for Inatsisartut side 8 af 8 Kap 1, Almindelige betingelser 1.6.8. Svejsning og skæring Svejse-, lodde- og skærerøg indeholder skadelige gasser og tung metaller, som skal fjernes med udsugningsanlæg. Brug altid svejsehjelm, håndskærm eller svejsebriller med det rigtige filterglas. Beskyt ilt- og gasflasker mod stød, slag og varme. 1.6.9. El og belysning El-installationen på byggepladsen skal opfylde alle krav i Stærkstrømsbekendtgørelsen. Kabler og forlængerledninger skal beskyttes mod skader. Belysningen på byggepladsen skal være så god, at arbejdet kan foregå sikkert. Ved gravearbejde skal man sikre sig mod at beskadige nedgravede kabler. Ved arbejde i nærheden af luftledninger skal sikkerhedsafstanden overholdes. 1.6.10. Gravearbejde Gravearbejde bør altid ledes og overvåges af en erfaren person. Arbejdet bør planlægges grundigt, så man på forhånd ved om der fx er ledninger og rør under overfladen, om der skal bruges afstivning eller gravekasse, og hvordan adgangsvejene skal udformes. 1.6.11. Særligt farligt arbejde Arbejde, der indebærer særlig alvorlig risiko for at blive begravet, at synke ned eller at styrte ned på grund af aktiviteternes eller de anvendte arbejdsprocessers art eller på grund af arbejdspladsens eller bygværkers omgivelser. Arbejde, som udsætter arbejdstagerne for kemiske eller biologiske stoffer og materialer, som enten udgør en særlig fare for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed eller indebærer lovkrav om sundhedskontrol. Arbejde i nærheden af højspændingsledninger. Arbejde i brønde og tunneler samt underjordisk arbejde. Arbejde, som indebærer anvendelse af sprængstoffer. Montering og demontering af tunge præfabrikerede elementer. 1.6.12. APV Entreprenøren skal lave en arbejdspladsvurdering (APV) for arbejdsopgaverne, hvor der bl.a. skal beskrives hvorledes, at man vil tilrettelægge arbejdet således, at ovennævnte arbejdsmiljøpåvirkninger reduceres mest muligt. Bygherrens sikkerhedskoordinator skal have en kopi af APV erne senest 3 uger før opgaven skal opstartes.

Enfamiliehus til formanden for Inatsisartut side 1 af 7 Kap 3, Udgravnings-, udsprængnings- og jordarbejde 3. UDGRAVNINGS-, UDSPRÆNGNINGS- OG JORDARBEJDE 3.1. ARBEJDETS OMFANG 3.1.1. Arbejdet omfatter al udgravning, udsprængning og jordarbejde for samtlige i nærværende beskrivelse og på tilhørende tegninger viste arbejder, herunder: Afsætning Afrømning, udgravning og udsprængning for bygning, terrænanlæg, olietank og ledningsanlæg (vand-, kloak-, el- og teleledninger) samt fundamenter. Tilfyldning i ledningsgrave og påfyldning for terrænregulering. Tilfyldning omkring olietank. Tilfyldning i krybekælder. Tilfyldning langs bygning. Renselag i beton til gabioner. Tilfyldning omkring brønde Betonomstøbning omkring brønde Etablering af drænledning. Retablering af terræn inklusiv reetablering af ledningsgrave, hvor der pågår arbejder i nærheden og over disse. Under dette fagafsnit ansøges der ligeledes om de nødvendige opgravningstilladelser ved Kommuneqarfik Sermersooq. 3.2. MATERIALER 3.2.1. Materiale til tilfyldning Skal være grove ikke frostfarlige materialer uden indhold af organiske dele. Stenmaterialer skal være stærke uforvitrede vejrfaste, frostbestandige samt slidstærke bjergarter. Materialet skal altid være filterstabilt over for det omgivende materiale. Om nødvendigt må tilfyldningen udføres i lag af materialer med forskellig kornkurve. Alternativt kan der benyttes en fiberdug. Kriteriet for opfyldelse af kravet til filterstabilitet mod en finkornet underbund anses for overholdt, såfremt d f,15 : d b,85 5. d f,15 angiver kornstørrelsen (mm) i opfyldningsmaterialet, under hvilken 15% af materialet ligger. d b,85 angiver kornstørrelsen (mm) i underbundsmaterialet under hvilken 85% af materialet ligger. I ledningsgrave skal der benyttes fiberdug. Største tilladelige stenstørrelse er 125 mm i ledningsgrave. Langs fundamenter er største tilladelige stenstørrelse 200 mm. Øvrige steder er den største tilladelige stenstørrelse 400 mm, hvor andet ikke er krævet. Stenstørrelse er middeltallet af stenenes tre dimensioner. Disse findes som største længde og største bredde vinkelret herpå og endelig tykkelsen vinkelret på begge.

Enfamiliehus til formanden for Inatsisartut side 2 af 7 Kap 3, Udgravnings-, udsprængnings- og jordarbejde Ved lagvis opfyldning må stenenes største længde dog højst være 75% af lagtykkelsen i det aktuelle lag af fyld. Det skal understreges at komprimeringsmateriel, lagtykkelse og max. stenstørrelse skal afpasses efter hinanden jvf. senere punkter i nærværende afsnit. Til tætning af det øverste sprængstens bærelag for opfyldning benyttes der mindre sprængsten. 3.2.2. Beskyttelses- og udjævningslag 3.2.3. Skærver 3.2.4. Filterdug 3.2.5. Knuseros Grusmateriale til beskyttelse af vand og kloakledninger skal have en sortering som angivet på figur 4.12.1 og 4.12.2 Sigtekurve for udjævnings- og beskyttelseslag i Anvisning i projektering af helårsvandledninger i Grønland, 4. udg. 2005.. På strækninger hvor der er risiko for materialevandring langs ledningsgraven, dvs. på stræk hvor hældningen er på 100 eller derover, udføres udjævnings- og beskyttelseslaget af skærver i fraktionen 8-32 mm. Sandmaterialet til beskyttelse af el- og telekabler skal have en max. kornstørrelse på 3 mm. Til opfyld i krybekælder skal være i fraktion 8/32 mm. Skal være som fibertex type F25 eller tilsvarende. Består af velgraduerede materialer 0-110 mm. 3.2.6. Betonomstøbning omkring brønde Omkring brøndkarm og topringe på den ene betonbrønd udenfor befæstet areal udstøbes der armeret betonplade (type 1:2:3) i dimensionen 1200x1200x150 mm. Omkring alle plastbrønde udstøbes der armeret beton (type 1:2:3) i dimensionen 1200x1200x150 mm. 3.2.7. Drænledning Drænrør skal være som Wavin s drænrørsystem ø80 med kokosfilter. 3.2.8. Rørsamling af drænledning Drænledninger samles med PVC samlemuffer fra Wavin. 3.2.9. Modtagekontrol Alle materialer til permanent indbygning, kontrolleres. Det kontrolleres, at materialerne er leveret i rette omfang og kvalitet iht. projektets forskrifter og at materialerne ikke er beskadigede eller på anden måde fejlbehæftede.

Enfamiliehus til formanden for Inatsisartut side 3 af 7 Kap 3, Udgravnings-, udsprængnings- og jordarbejde 3.3. ARBEJDETS UDFØRELSE 3.3.1. Afsætning og opmåling Afsætning sker i henhold til tegningsmaterialet. Al afsætning og opklaring af eventuelle tvivlsspørgsmål skal være tilendebragt før arbejdets påbegyndelse, ligesom afsætningen skal sikres solidt og varigt for at undgå fejl i udførelsen. Entreprenøren skal forud for arbejdets påbegyndelse aflevere en opmålingstegning med et nivellement til byggeledelsens godkendelse. Opmålingstegningen skal danne grundlag for evt. mængdeafregnede ydelser og derfor angive koter til eksisterende terræn, og når der under udgravning træffes fjeld skal opmålingstegningen suppleres med fjeldspejlskoter. 3.3.2. Afsætning af arbejdsarealer Arbejdsarealer herunder arealer for depoter afsættes og afmærkes, således at grænse mellem arbejdsarealer og arealer, der ikke må beskadiges er klar og tydelig. Disse afmærkninger skal vedligeholdes i hele arbejdsperioden. 3.3.3. Arbejdets tilrettelæggelse påhviler entreprenøren, ligesom denne alene har ansvaret for arbejdets rigtige udførelse i henhold til arbejdsgrundlaget. 3.3.4. Afrømning af muld og vegetationslag foretages inden afgravning, udsprængning eller påfyldning. Vegetationsjorden oplægges i depot. Inden jord- sprængnings- og støbearbejder påbegyndes ryddes grunden for store sten, vandreblokke, køkken- og skarnmøddinger m.v. 3.3.5. Ledninger, kabler m.v. Der træffes uopfordret sådanne foranstaltninger, at kabler, ledninger, udgravninger, fundamenter og bygværker, som er direkte synlige, vist på tegninger eller kendt på anden måde, ikke beskadiges under arbejdets udførelse. Før arbejdets påbegyndelse i nærheden af elektriske ledninger, skal Nukissiorfiits godkendelse af de trufne forholdsregler indhentes i hvert enkelt tilfælde. Før arbejdet påbegyndes i nærheden af telekabler, skal Tele Greenlands godkendelse af de trufne foranstaltninger indhentes i hvert enkelt tilfælde. Såfremt der herudover under arbejdets udførelse uventet mødes ledninger, gamle fundamenter m.v., skal dette meddeles tilsynet, som træffer bestemmelse om dispositioner i denne anledning. I øvrigt gøres opmærksom på, at placering af alle på planerne viste ledninger og kabler kun er omtrentlige, og at entreprenøren bærer det fulde ansvar for evt. beskadigelser af eksisterende anlæg. 3.3.6. Eksisterende byggegrube Hovedparten af byggefeltet består af frit fjeldspejl. Dog kan der forekomme udgravning langs siderne af bygningen.

Enfamiliehus til formanden for Inatsisartut side 4 af 7 Kap 3, Udgravnings-, udsprængnings- og jordarbejde 3.3.7. Udgravning Der udgraves for fundamenter, krybekælder, ledningsanlæg, olietank samt for terrænbelægninger iht. tegningsmaterialet og i øvrigt i den udstrækning, det er nødvendigt for arbejdets gennemførelse. For fundamenter udgraves til der mødes fjeld. 3.3.8. Udsprængning Der udsprænges i nødvendigt omfang for krybekælder, ledninger samt for fundamenter iht. tegninger. Ved sprængning tæt på eksisterende bebyggelse, skal arbejdet tilrettelægges således, at der bliver mindst mulig gene for beboere og mindst mulig risiko for beskadigelse af bygningerne. Udsprængningen tilrettelægges ligeledes, så det udsprængte materiale i videst omfang kan indbygges i de øvrige terrænanlæg. Bygningen funderes på fast fjeld. Er fjeldoverfladen ikke fast bortsprænges først dårlige partier ligesom løstsiddende og løst liggende dele fjernes. I samråd med tilsynet skal fundamenternes stabilitet sikres, hvilket kan ske ved af sprængning af skrånende fjeld under fundamenter, således at hældningen ikke er større end 1:3. Hvor disse af sprængninger udføres skal der af hensyn til betonarbejdet tilstræbes tilnærmelsesvis vandret overflade evt. ved udsprængning i terrasser. Det kontrolleres, at der ikke findes vandsamlende lunker. Hvis disse forefindes, udsprænges der for etablering af dræn eller lunker opfyldes med lunkebeton. 3.3.9. Generelt vedr. sprængningsarbejdet Forud for arbejdets påbegyndelse skal der udarbejdes bore-, lade- og tændplaner. Disse skal forelægges tilsynet forinden borearbejdets påbegyndelse. En påtegning af tilsynet, fratager ikke entreprenøren nogen del af ansvaret for arbejdets udførelse. Sprængningsarbejdet skal tilrettelægges og udføres så de indvundne sprængsten kan indgå som tilfyldningsmateriale. Forskrifter for indførsel, udførsel, transport, opbevaring, salg, overdragelse og anvendelse af eksplosive stoffer, af Hjemmestyrets Bekendtgørelse 16 af 16. juli 2007. Sprængningsarbejdet skal udføres efter anvisninger udgivet af Dansk Spræng-teknisk Forening. I udsprængte områder skal alt tilbagestående fjelds afrensede overflader ligge med tolerancer + 5/-30 cm i forhold til de i tegningsmaterialet angivne koter. Sprængningsarbejdet planlægges og udføres i øvrigt således, at der opnås en jævn slutkontur i udsprængningernes sider. Al udsprængningen skal udføres med tilstrækkelig afdækning, således at stenslag og flyers undgås. Ved udsprængningsarbejder i nærheden af eksisterende bygninger, bygværker og ledninger udføres der forsigtig sprængning. 3.3.10. Oplagring og fjernelse af fyld Midlertidig oplagring af genanvendeligt fyld fra udgravningerne og ved udsprængningerne, der ikke direkte indbygges i påfyldningerne, sker i depot efter byggeledelsens anvisninger. Overskydende fyld fjernes til plads anvist af byggeledelsen. Det skal gøres opmærksom på at færdselsloven samt Bekendtgørelse nr. 140 af 27. marts 1979 om køretøjers dimensioner, akseltryk og totalvægt i Grønland skal overholdes.

Enfamiliehus til formanden for Inatsisartut side 5 af 7 Kap 3, Udgravnings-, udsprængnings- og jordarbejde 3.3.11. Vandlænsning 3.3.12. Afstivning Under arbejdet skal ledningsgrave og arbejdspladsen tørholdes, for at undgå opblødning af jordlag i funderingsniveau. af udgravninger udføres i et sådant omfang, at arbejdets rette udførelse sikres, ligesom arbejdernes sikkerhed skal tilgodeses i henhold til arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 589 af juni 2001, samt nr. 395 af 24. juni 1986, for Grønland om arbejdets udførelse. 3.3.13. Afslutning af udgravning og udsprængning Når udgravning og udsprængning er afsluttet, skal dette meddeles tilsynet for at besigtigelse kan finde sted, før arbejdet fortsættes. 3.3.14. Tilfyldning for bygninger og fundamenter 3.3.15. Påfyldning Der tilfyldes langs fundamenter med sprængsten iht. tegningsmaterialet. Alternativt kan der benyttes bæredygtigt veldrænende ikke-frostfarlige, ikke-muldholdige og ikkefrosne materialer, jvf. pkt. 3.2. Tilfyldningen må først ske, når konstruktionerne har opnået den nødvendige styrke. Tilfyldningen udføres med lagtykkelser i løst mål på højst 30 cm og max. stenstørrelse på 20 cm, og hvert lag komprimeres omhyggeligt, før næste lag påføres. I krybekælderen tilfyldes der til de angivne koter i tegningsmaterialet med henblik på tørholdelse af krybekælderen. Der etableres fald mod dybdepunkt i henhold til tegningsmaterialet. Herudover tilfyldes forsænkninger og huller i krybekælderbund i den udstrækning, det er nødvendigt for at undgå vandsamlinger. Der påfyldes for terrænregulering. Det aktuelle niveau for påfyldning afpasses efter befæstelsens samlede tykkelse. Påfyldning under befæstede arealer skal udføres med sprængsten. Påfyldning til planum (underside sprængstensbærelag) kan alternativt udføres med vejlgraduerede grove materialer fra udgravninger i fraktionerne sten, grus og sand, såfremt disse ikke er siltholdige. Al påfyldning udføres ved udlægning af fyldmaterialer i lag, hvis tykkelse afpasses efter det valgte komprimeringsmateriel. Vedr. stenstørrelse, lagtykkelse og komprimering, se nedenfor. Øverst afsluttes påfyldningen med et sprængstenslag, afsluttet med topfyldning med skærver. Over sprængstensbærelagets overflade udlægges der et lag knuseros, som reguleres og komprimeres. Opfyldte skråninger udføres med hældning 1:1,5, hvor intet andet er angivet. Overfladen udføres ved udlægning af sprængsten, så der opnåes en jævn og ensartet overflade. Udlægning og afretning forudsættes udført med maskine. Sprængstensopfyldning: Krav til jævnhed kontrolleres med 6 meter retskede, tolerance +0/-50 mm. Knuseros: Krav til jævnhed kontrolleres med 6 meter retskede tolerance +10/-30 mm Skråninger: Kontrolleres med skråningsmåler eller vaterpas og kontrolleres for jævnhed.

Enfamiliehus til formanden for Inatsisartut side 6 af 7 Kap 3, Udgravnings-, udsprængnings- og jordarbejde 3.3.16. Tilfyldning, ledningsgrave og olietank Ledningsgravens bund afrettes med et min. 15 cm tykt lag afretningssand. Før udlægning af sandlaget lægges en bane filterdug i ledningsgravens fulde bredde. Afretningslaget komprimeres med pladevibrator. Ledningerne skal, hvor intet andet er angivet, omgives af beskyttelseslag mindst iht. tegninger. Inden komprimering af beskyttelseslag, skal det sikres, at der opnås friktion mellem fiberdug og rørgravens sider. Filterdugen udlægges rundt om udjævnings- og beskyttelseslaget med mindst 300 mm overlæg i såvel længde som tværsamlinger. Hvor der jvf. ovenstående sker ændringer i udjævnings- og beskyttelseslagets kornkurve adskilles materialerne ligeledes af filterdug. Der tilfyldes omkring eksisterende brønd med samme slags materialer som i beskyttelseslaget. Ved udskiftning af blød bund anvendes skærver. Omkring og indtil 20 cm over top af ledning tilfyldes med groft sand eller grus, der håndstampes (min. 15 kg) 3 gange. Den resterende tilfyldning sker med egnede materialer af sand, grus og/eller stenfraktioner. Lagtykkelsen må højst være 30 cm og der udføres omhyggelig komprimering efter hvert lag. Stenstørrelsen for evt. sprængsten max. 2/3 af lagtykkelsen, dog maks. 125 mm. Påfyldningen skal ske i lag, der følger terrænets fremtidige overflade. 3.3.17. Tilfyldning og komprimering, generelt Tilfyldning udføres i lag, hvor tykkelse afhænger af det benyttede komprimeringsmateriel. Det er entreprenørens ansvar at udføre komprimering af alle indbyggede materialer, således at skadelige sætninger ikke opstår. Lagtykkelse for de enkelte lag bestemmes ud fra det af entreprenørens valgte komprimeringsmateriel, påfyldningshøjde og de aktuelle stenstørrelser. Nedenstående tabel angiver kombinationer, som erfaringsmæssigt giver gode resultater. Vibrationsplade min. egenvægt Lagtykkelse max. Stenstørrelser Antal overkørsler Kg cm cm Stk. 400 30 20 4 600 60 40 4 Envalset Vibrationstromle min. statisk linielast Lagtykkelse Stenstørrelser Antal overkørsler t/m cm cm Stk. 2,5 60 40 6 Hvis der benyttes andre kombinationer, skal der i god tid forinden arbejdets påbegyndelse indhentes godkendelse herfor. Overdreven komprimering medfører knusning af overfladen og dermed indbygning af frostfarligt materiale. Overdreven komprimering ved udlægning af sprængsten på finkornet underbund kan forårsage en opblødning/oppumpning af fintkornet materiale i bundsikringslaget.

Enfamiliehus til formanden for Inatsisartut side 7 af 7 Kap 3, Udgravnings-, udsprængnings- og jordarbejde 3.3.18. Retablering 3.3.19. Oprydning Alt terræn berørt ved opgavens udførelse skal retableres efter arbejdets færdiggørelse. Retableringen skal foretages svarende til terrænets oprindelige beskaffenhed. Opgaven omfatter endvidere retablering af bærelag på veje samt grusbelægninger / grøfter / skråningssikringer hvor eksisterende anlæg berøres af arbejder udført under nærværende opgave. Efter anlæggenes afslutning foretages en grundig oprydning i hele arbejdsområdet, og eventuel bortkørsel af overskydende materialer.

Enfamiliehus til formanden for Inatsisartut side 1 af 3 Kap 4, Terrænbefæstelsesarbejde 4. TERRÆNBEFÆSTELSESARBEJDE 4.1. ARBEJDETS OMFANG 4.1.1. Arbejdet omfatter Alle befæstelsesarbejder, i omfang, som vist på tegningerne og nedenfor beskrevet, herunder i det væsentlige: Befæstelse for terrænregulering. Påfyldning med knuseros på topfyldt sprængstensbærelag. Skråningssikring af påfyldnings- og afgravningsskråninger. Muld og græssåning, nyanlæg og retablering. Etablering af fliser ved indgangsparti og bagindgang Etablering af gabioner. Etablering af betontrin. Asfaltering af ledningsgrave. 4.2. MATERIALER 4.2.1. Alle stenmaterialer Skal være stærke, uforvitrede, vejrfaste og frostbestandige samt slidstærke bjergarter. 4.2.2. Grusbefæstede arealer 4.2.3. Knuseros 4.2.4. Gabioner 4.2.5. Fliser 4.2.6. Kantsten Udføres ved udlægning og komprimering af mekanisk stabilt grus 0/32 mm. Lagtykkelse 80 mm. Som underlag for befæstede arealer og stabilt grus, udføres af knuste velgraduerede materialer 0-110 mm. skal være som galvaniserede Monotec gabioner med maskestørrelse 10x10 cm. Gabionernes bredde skal være 30 cm. For højde og længde se arkitekttegninger. Tråde skal være zinkbelagte. Gabionsfyldning med mindre sprængsten svarende til overløbere eller skærver i fraktionen fra 110-150 mm. Mellem gabioner monteres Y20 armeringsstål pr. 1,5 meter. Skal være som IBF, type Trendline - 40x40x4 cm, sort. Skal væres som IBF fortovskantsten, type Lige kantsten i format 7x30x100 cm.

Enfamiliehus til formanden for Inatsisartut side 2 af 3 Kap 4, Terrænbefæstelsesarbejde 4.2.7. Betontrin 4.2.8. Fugesand Udvendige betontrin leveres som færdigstøbt fra fabrik, som Dalton. Betontrinene afsluttes med fliser med samme specifikation som pkt. 4.2.5. Stigning er 185 mm og grund er 280 mm, inkl. fliser. Bredde er 1,2 m. Sand til nedfejning mellem betonfliser skal være fugesand som Stedalsø fugesand. 4.2.9. Skråningssikring 4.2.10. Muld Skråningssikring af afgravede skråninger uden vandpåvirkninger udføres med udvalgte sprængsten i dimension 40 cm ± 10 cm. Skal være bedst egnet forhåndenværende muld eller muldholdigt fyld. 4.2.11. Græsfrø og gødning 4.2.12. Asfalt Græsfrø skal være som Dæhnfeldt Rødsvingel type Svalbard. Gødning skal være NPK. til befæstelse af omlagt vej og over ledningsgraveparkerings skal være asfaltbeton 120 kg/m 2. 4.3. ARBEJDETS UDFØRELSE 4.3.1. Afsætning Arbejdet omfatter afsætning ud fra tegninger. Sikring af denne afsætning påhviler entreprenøren. 4.3.2. Udlægning af stabilt grus Stabilt grus udlægges i en tykkelse, så det i færdigkomprimeret stand bliver af den forskrevne tykkelse. Afvigelse fra en 6 m retskede må ikke overstige ± 2 cm på det færdige gruslag. Komprimeringen foretages ved minimum 4 passager med en envalset vibrationstromle med statisk linielast på 2,5 tons pr. m eller alternativt 4 overkørsler med en pladevibrator på 350 kg (statisk vægt). Komprimering af stabilt grus på arealer tættere end 1 meter fra fundamenter, må kun ske med mindre pladevibrator. 4.3.3. Skråningssikring Afgravede, såvel som påfyldte skråninger sikres ved, at den færdigt regulerede skråning beklædes med muld og græssås og gødes. På sprængstensskråninger fejes muld ind imellem stenene i overfladen, og der pålægges ca. 10 cm muld iht. tegninger. 4.3.4. Græssåning og gødskning Der sås græs på alle arealer, hvorpå der er udlagt muld, ca. 3 kg. pr. 100 m 2. Jordoverfladen bearbejdes let med en korttandet rive, således at frøet dækkes af jord. Der gødes med ca. 6 kg pr. 100 m 2. Gødning udstrøs når græsset er kommet frem.

Enfamiliehus til formanden for Inatsisartut side 3 af 3 Kap 4, Terrænbefæstelsesarbejde 4.3.5. Betontrin i terræn 4.3.6. Gabioner 4.3.7. Asfalt Betontrappe monteres efter leverandørens anvisning. udlægges på velafrettet komprimeret grus- eller stenbærelag samt 50 mm rensebeton. Boksene udlægges i 2 lag, hvor 2. lag forskydes med 1,5 meter. Første lag udlægges og sammenbindes med tilstødende boks i hjørner, ligesom der udføres en sammenbinding af 2 modstående sider for at undgå udbuling. Denne sammenbinding udføres først når halvdelen af boksen er fyldt. Sammenbindingen udføres med 2,7 mm galvaniseret tråd, og føres rundt om en maske alt i henhold til leverandørens anvisninger. Efter fyldning af 1. lag lukkes boksene, og derpå udlægges 2. lags bokse, som bindes til det underliggende lag og derefter de øvrige lag indtil den rette opbygning er nået. Der etableres asfaltbelægning ved ledningsgrave som krydser asfalterede vej- og parkeringsanlæg. Asfaltkvalitet og udlægning som kvalitet leveret fra Kommuneqarfik Sermersooq. 4.3.8. Retablering af terrænbefæstelser Eksisterende terrænbefæstelser som berøres af arbejderne retableres.

Enfamiliehus til formanden for Inatsisartut side 1 af 5 Kap 6A, Kloakarbejder 6A. KLOAKARBEJDER 6A.1. ARBEJDETS OMFANG 6A.1.1. Arbejdet omfatter Udførelse af den på tegningerne viste kloakstikledning i terræn fra tilslutning til eksisterende brønd til indvendige afløbsledninger under ny bygning. Ledningsanlægget omfatter i hovedtræk følgende: Udhugning og tilstøbning i eksisterende kloakbrønd, herunder etablering af banket. Kloakstikledning, gravitation- og trykledning Etablering af pumpebrønd Etablering af spulebrønd Hvor andet ikke er nævnt følges "Anvisning i udførelse af kloakanlæg i Grønland" udarbejdet af GTO af september 1983. 6A.2. MATERIALER Alle materialer til permanent indbygning, kontrolleres. Det kontrolleres at materialerne er leveret i rette omfang og kvalitet iht. projektets forskrifter og at materialerne ikke er beskadigede eller på anden måde fejlbehæftede. KS-dokumentation: Resultatet af ovennævnte kontrol dokumenteres. 6A.2.1. 6A.2.2. VA-godkendelse Alle materialer og komponenter skal være VA-godkendte med mindre det pågældende produkt er undtaget godkendelsesordningen ifølge de til enhver tid gældende bestemmelser herom. Hvor intet andet er anført følges DIF norm DS 430 "Norm for fleksible ledninger af plast i jord " og DS 455 "Norm for tæthed af afløbssystemer i jord". Kloakledninger Kloakledningsanlægget opbygges af præisolerede rørlængder. Medierør skal være PE-rør ø110 med påsvejste samlemuffer i tryktrin 4 som fabrikat ISO PLUS eller LR industri (Løgstørrør), alternativt tilsvarende rør beregnet for samling med el-svejsemuffer. Præisolerede PE-rør opskummes fra fabrik i et ø200 mm kapperør PE efter DS 2129 PN 2,5. Polyurethanskummet skal have en rumvægt på minimum 60 kg/m³ og trykstyrke 1-2 kg/cm². Der tilsluttes til eksisterende nedgangsbrønd i beton ved påboring i niveau med bundløbet.

Enfamiliehus til formanden for Inatsisartut side 2 af 5 Kap 6A, Kloakarbejder 6A.2.3. 6A.2.4. 6A.2.5. 6A.2.6. 6A.2.7. 6A.2.8. 6A.2.9. 6A.2.10. Pumpeledning Medierør skal være PE-rør ø63 mm og kapperør ø180 mm med samme specifikationer som øvrige præisolerede kloakledninger. Tracerør: Rør for elfrostsikring er 4 stk. tracerør med hhv. 2 stk. 18x1,0 mm Cu-rør til varmekabler og 2 stk. 20x2 mm PE-rør til koldkabler med indlagte trækketråde fastgjort til medierør ab fabrik med varmefordelende system kl. 11 og kl. 1 og PE-rør placeres kl. 6. Tracerrør med trækketråde er monteret på såvel lige rør som på præisolerede fittings. Varmefordelingssystem mellem tracerør og medierør er alutape ringtape type RPPI 903 eller lign. Pumpebrønd Skal være som Grundfos PE standard brønd, type PUST.30.S.A.PE.SEG i dimensionen ø820/600x3000 mm. Pumpebrønden skal leveres med flydedæksel med tilhørende flydende karm. Se specifikation for brøndkarme og dæksler. Samling af medierør Samlinger af lige rør og formstykker udføres med elektrosvejsemuffer som fabr. Glynwed type Frialen. Isoleringsskåle, samlinger Ved samlinger af præisolerede rør benyttes der polystyrenrørskåle af vandskyende kvalitet, min. 30 kg/m3, i 2 lag. Rørskåle leveres i overlængde og tilskæres på stedet, så de passer til samlingerne. Samling af PE-kappe Ved samling af PE kapper på præisolerede rør benyttes der krympe-/skydemuffe af PE som fabrikat Løgstor Industri. Hvor det ikke er muligt at anvende krympemuffe over polystyrolrørskåle, kan der efter aftale med tilsynet, anvendes Bituthene. Krympemuffer påkrympes med jævn varme, indtil der er opnået en jævn tæt kontakt uden luftlommer. Påkrympningen må ikke afbrydes før hele arbejdsprocessen er afsluttet. Spulebrønd Der skal benyttes Ø600 mm inspektionsbrønd af plast, som Wavin, komplet med bundløb, korrugeret opføringsrør, pakning og flydedæksel med tilhørende flydende karm. Endekapper Overalt hvor præisolerede rør afsluttes ved tilslutning til brønde påsvejses der, til beskyttelse af PUR isoleringen, endekapper på kapperør og medierør som fabr. Reychem Endcaps. Brøndkarme og dæksler Brønddæksel skal være kørebanedæksel for 40 tons belastning som Brdr. Dahl CITY-N med tilhørende flydende karm. Dæksler skal leveres med blyanslag eller med gummipakning, der sikrer mod klapren og risiko for brud. Dæksler skal være sikret med lås, således at de ikke kan åbnes uden brug af værktøj.

Enfamiliehus til formanden for Inatsisartut side 3 af 5 Kap 6A, Kloakarbejder 6A.2.11. 6A.2.12. Rørkoblinger Ved tilslutninger af kloakstikledning til eksisterende betonbrønd benyttes der rørkoblinger som fabr. Forsheda type F910. Betonomstøbning omkring plastbrønde Omkring brøndkarme og topringe på brønde i udstøbes der armeret betonplade (type 1:2:3) i dimensionen 1200x1200x150 mm. Udføres under jordarbejdet. 6A.3. ARBEJDETS UDFØRELSE 6A.3.1. 6A.3.2. Transport, håndtering og oplagring af rør Rørene skal transporteres, håndteres og oplagres efter fabrikantens anvisning. Rørene skal afskærmes således, at de ikke udsættes for direkte sollys. Rør der er skadet eller deformeret (f.eks. bananformet) kasseres. Samling af PE-rør udføres efter fabrikantens anvisninger med elektrosvejsemuffer af mandskab der har praktisk erfaring i udførelse heraf. Specielt skal nedenstående instruktioner for udførelse af en elektrosvejsesamling nøje følges. Overfladerne skal være helt tørre og rene ved samlingen. Svejsning må ikke foretages i tilfælde, hvor samlingen vil komme i kontakt med vand under svejseprocessen, eller hvor der kan opstå tryk i røret under svejseprocessen. Samlemuffer og T-stykker: 1) Skær røret vinkelret af og fjern alle grater. 2) Anbring formstykket - uden at fjerne beskyttelsesemballagen - langs med rørene og således, at formstykkets midte er placeret ud for rørendernes sammenstødningspunkt. 3) Brug en speedmarker eller lignende til afmærkning på rørene af formstykkets længde + 20 mm i hver ende. 4) Afskrab hele røroverfladen fra det mærkede punkt til rørenden. Gentag samme procedure for den anden rørende. 5) Hvor det er muligt, er det lettest at foretage afskrabningen ved at dreje røret og skrabe ovenfra. Såfremt dette ikke er muligt, bør afskrabningen begynde fra rørets underside. 6) Når begge rør er afskrabet, bør man undgå tilsmudsning af overfladerne f.eks. ved at trække en ren plastpose over hver rørende. 7) Fjern formstykkets emballage og skub formstykkets ene muffepart ind over en af rørenderne til der opnås kontakt med centerstoppet. Afmærk indstikningsdybden på røret. Indsæt på samme vis det andet rør og afmærk ligeledes indstikningsdybden. 8) Enhver bevægelse af samlingen under svejseprocessen skal undgås. Der skal altid anvendes fikseringsklemmer i tilfælde af anvendelse af rør, der leveres i spoler. Det tilrådes - men er ikke altid nødvendigt - at anvende fikseringsklemmer ved samlinger på rør leveret i lige længder. 9) Fjern de røde beskyttelseshætter over formstykkets elektriske tilslutningsstik og tilslut svejsekablerne fra kontrolenheden.

Enfamiliehus til formanden for Inatsisartut side 4 af 5 Kap 6A, Kloakarbejder 10) Kontroller opvarmnings- og køletiden, som angivet på formstykket. 11) Tænd for kontrolenheden ved at dreje den røde knap mod uret. Indtast det antal sekunder, der er angivet som svejsetiden. Kontrollér på digitaldisplayet at den korrekte tid er indtastet. Tryk derefter på startknappen. Digitaldisplayets indtastede værdi reduceres efterhånden som svejsetiden forløber. 12) Når svejsetiden er udløbet på displayet, vil der være trængt smeltet materiale ud i indikeringshullerne, der befinder sig på formstykket umiddelbart ved siden af hvert tilslutningsstik. 13) Fjern svejsekablerne. Lad samlingen i ro under den afkølingstid, som er angivet på formstykket. Såvel opvarmnings- som afkølingstiderne skal følge anvisningerne. BEMÆRK: Tidskompensationen for variable omgivelsestemperaturer er ikke påkrævet inden for temperaturområdet -20 ºC til + 40 ºC. KS-dokumentation: Det kontrolleres, at svejsningen er udført i henhold til leverandørens anvisnger. Resultatet af ovennævnte kontrol dokumenteres ved udskrift fra svejseapparatur, eller tilsvarende dokumentation. 6A.3.3. 6A.3.4. 6A.3.5. Rørafslutninger Hvor præisolerede rør tilsluttes brønd påsvejses der til beskyttelse af PUR isoleringen, endekappe. Kappen skal anbringes således at der netop er plads til medierørets korrekte tilslutning til brøndbunde ved anvendelse af Forsheda F910 påboringstætning. Kloakstikledningen føres ind i krybekælderen til den angivne kote til overgang indvendige afløbsledninger samt påsvejst endcap. Røret forsynes med gummilabyrint ved gennemføring i udsparing i fundament, som tilstøbes. Tilslutning til brønde Hvor rør tilsluttes eksisterende brøndbund sker dette ved boring med diamantbor i den korrekte dimension svarende til Forsheda. Der må forinden foretages fornøden borthugning af tørbeton der omslutter brøndstenene i bunden af brønden, for at få korrekt lodret flade forinden montage af Forsheda-pakningen. Banketten skal fremstå med galt overflade. Samling af kapperør Isolering udføres med rørskåle med forskudte samlinger som fuldtapes. Samling af ledningens kappe udføres ved at skydemuffen anbringes og der påkrympes manchetter med jævn varme, indtil der er opnået en jævn tæt kontakt uden luftlommer. Påkrympningen må ikke afbrydes før hele arbejdsprocessen er afsluttet. Afgreninger for stikledninger isoleres når varmekabler på stikledninger er udført. KS-dokumentation: Det kontrolleres, at samlingen er isoleret, samt at krympemuffen slutter tæt til kapperør. Kontrollen dokumenteres ved kontrolskema, som kan attesteres af tilsynet. 6A.3.6. Tæthedsprøvning Ledning og brønd skal tæthedsprøves iht. DS 455. Prøvninger af ledninger skal foregå efter udførelsen af rørsamlinger og før isolering af samlinger over præisolerede rør. Prøvninger af brøndene skal udføres efter samling af alle brøndenes enkelte delelementer til og med brøndkegle og efter tilslutning af kloakledningen til brøndene.