SIDE 1 AF 10 Adresse: Stokkebro 81 Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: 707-106996-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: 59.691 kr./år Energimærke Lavt forbrug Forbrug: Oplyst for perioden: Fjernvarme: 31-05-2007-31-05-2008 80,96 MWh Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. A B C D E F G Højt forbrug F Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms Skønnet investering inkl.moms Tilbagebetalingstid 1 Isolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder 2 Montering af ny cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg 3 Isolering af etageadskillelse mod krybekælder 3,43 MWh 569 kwh el 2,06 MWh 6,14 MWh 2.600 kr. 14.900 kr. 5,9 år 2.700 kr. 5.000 kr. 1,9 år 4.500 kr. 27.000 kr. 6,0 år 4 Montering af ny cirkulationspumpe på varmeanlæg 327 kwh el 700 kr. 2.000 kr. 3,1 år 5 Efterisolering af skunkgulve/etageadskillelser mod skunk med 250 mm. 6 Efterisolering af massive ydervægge med 200 mm. 7 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning 9,28 MWh 3,17 MWh 1,14 MWh 6.800 kr. 49.500 kr. 7,3 år 2.400 kr. 36.800 kr. 15,9 år 900 kr. 6.600 kr. 7,9 år
SIDE 2 AF 10 Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms Skønnet investering inkl.moms Tilbagebetalingstid 8 Udskiftning af uisoleret yderdør 0,42 MWh 9 Efterisolering af varmefordelingsrør 1,72 MWh 400 kr. 5.200 kr. 17,0 år 1.300 kr. 11.100 kr. 8,9 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme 19.406 kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning 1.794 kr./år Besparelser i alt 21.200 kr./år Investeringsbehov 158.000 kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis forslagene gennemføres vil det forbedre bygningens energimærkning til karakteren:
SIDE 3 AF 10 C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedringer energienheder kr.inkl.moms 10 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. 0,64 MWh 11 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i vinduer 3,25 MWh 12 Efterisolering af skråvægge med 100 mm. 0,45 MWh 13 Efterisolering af lodrette skunkvægge med 100 mm. 0,41 MWh 500 kr. 2.400 kr. 400 kr. 300 kr. 14 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til kravene i gældende bygningsreglement, BR08 3,12 MWh 2.300 kr. 15 Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude 0,09 MWh 65 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Der kan foretages rentable forbedringer, se afsnittet "Besparelser" samt "Energiforbedring ved ombygning og renovering" for yderligere tiltag i forbindelse med renovering, om- og tilbygninger. Her kan især anbefales, at isolere etageadskillelsen mod kælderen og krybekælderen, isolere skunkrum, montere nye cirkulationspumper på varmefordelingsanlægget og brugsvandsanlægget, efterisolere brugsvands- og varmefordelingsrør. Disse forslag har en relativ kort tilbagebetalingstid og er derfor rentable at udføre.
SIDE 4 AF 10 Under en større renovering af bygningen kan det anbefales, at efterisolere tagrummet og skråvæggene, udskifte alle vinduer og døre, og evt. efterisolere ydervæggene. Bygningsdata er fra opmåling ved besigtigelsen, samt tegningsmateriale. Der er ikke foretaget destruktive undersøgelser. Oplyst forbrug: Fjernvarme: 80,96 MWh. Beregnet forbrug: Fjernvarme: 62 MWh. Der er forskel på beregnet forbrug og faktisk forbrug. En del af forklaringen kan dog være, at forbrugsmønstret har indflydelse. Energimærket er udført efter Håndbog for Energikonsulenter 2008, version 2. Bygningen er fritliggende og er et rækkehus. Bygningen anvendes til beboelse og er opført i 1905. Det opvarmede areal udgør 264 kvm. Bygningen er i normal isoleringsmæssig stand. Antal bygninger: Ved besigtigelsen er der konstateret 2 bygninger på grunden. Kommentar til BBR-oplysningerne: Det registrerede areal svarer til oplysningerne i BBR-ejeroplysningsskemaet/www.ois.dk Energimærket er udført i energimærkningsprogrammet Energy08, version 1.1.3455.39541. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Loft mod uopvarmet skunk er uisoleret, og indvendig med forskalling, rør og puds. Lodrette skunkvægge er isoleret med 200 mm mineraluld. Skråvægge i tagetagen er isoleret med 150 mm mineraluld. Loftkonstruktion med rør og puds mod uopvarmet tagrum er isoleret med 175 mm mineraluld.
SIDE 5 AF 10 Bygningsdele Forslag 5: Efterisolering af skunkgulve/etageadskillelser mod skunk med 250 mm. Pladsforholdene i skunkene er trange. Dele af skunkene kan måske (pga. arbejdsmiljøregler) kun efterisoleres i forbindelse med tagudskiftning eller anden indvendig større renovering i praksis. Overslagspriserne omfatter alene isoleringsarbejdet. Forslag 10: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Forslag 12: Efterisolering af skråvægge med 100 mm i forbindelse med renovering af tagetage eller udskiftning af taget. Evt. udskiftning af taget, anden renovering af tagetagen eller evt. udførelse af ny dampspærre og udbedring af utætheder skal tillægges overslagsprisen for isoleringsarbejdet. Forslag 13: Efterisolering af lodrette skunkvægge med 100 mm. Pladsforholdene i skunkene er trange. Dele af skunkene kan måske (pga. arbejdsmiljøregler) kun efterisoleres i forbindelse med tagudskiftning eller anden indvendig større renovering i praksis. Overslagspriserne omfatter alene isoleringsarbejdet. Ydervægge Ydervægge er udført som 35 cm hulmur. Vægge består udvendigt og indvendigt af en halvstens teglmur med ca. 130 mm hulrum. Hulrummet er efterisoleret med mineraluldsgranulat. Væg mod uopvarmet tagrum består af 24 cm massiv teglvæg (helstens væg).
SIDE 6 AF 10 Bygningsdele Forslag 6: Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad 04 07 29 Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslag et er baseret på den udvendige løsning (kilde www.rockwool.dk) Forslag 14: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 150 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes uddseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Vinduer, døre og ovenlys 4 stk. faste vinduer med 1 rude. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. 11 stk. oplukkelige dannebrogsvinduer med 2 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. 2 stk. oplukkelige dannebrogsvinduer med 3 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. 7 stk. oplukkelige vinduer med 1 ramme. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. 3 stk. massiv yderdør med isolerede fyldinger og beklædning på begge sider. 1 stk. massiv yderdør, uisoleret.
SIDE 7 AF 10 Bygningsdele Forslag 8: Udskiftning af yderdør til ny dør med isolerede fyldninger. Forslag 11: Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Forslag 15: Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude til nye vinduer monteret med 2 lags energirude med varm kant. Gulve og terrændæk Etageadskillelse mod uopvarmet kælder er udført som lukket bjælkekonstruktion. Etageadskillelsen er med lerindskud. Gulve er udført i træ og loft i kælder er pudset. Etageadskillelse mod krybekælder består af bjælkelag uden isolering mellem bjælker. Gulve er udført i træ. Forslag 1: Da der er lerindskud i etageadskillelse mod uopvarmet kælder, kan der ikke indblæses mineraluldsgranulat. Alternativt monteres nedhængt loft i kælder på underside af etageadskillelse med 100 mm mineraluld mellem nye bjælker, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Det vil være nødvendigt at føre synlige rør med ned under nyt loft, eller udskifte til ny installation uden samlinger (Pex-rør). Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i investeringen. Denne løsning lever ikke op til kravene i Bygningsreglementet, men yderligere isolering vil medføre en noget koldere kælder, og der vil opstå problemer med for lav loftshøjde. Forslag 3: Isolering mellem bjælker på underside af etageadskillelse mod krybekælder med 150 mm mineraluld. Der skal udføres effektiv dampspærre, og isoleringen fastholdes med tråd eller forskalling. Denne løsning lever ikke op til kravene i Bygningsreglementet, men yderligere isolering vil kunne medføre kraftige fugtproblemer og skimmelsvamp. Selv med en beskeden isolering skal der sikres optimal ventilation i krybekælderen. Se iøvrigt BYG-erfablad 020625. Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i hele huset i form af oplukkelige vinduer og aftræksventiler i bad, samt mekanisk udsugning fra emhætte i køkken. Huset er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte.
SIDE 8 AF 10 Varme Varmeanlæg Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført med isoleret varmeveksler og indirekte centralvarmevand i fordelingsnettet. Varmt vand Varmt brugsvand produceres via gennemstrømningsvandvarmer placeret i udhus. På varmtvandsrør og cirkulationsledning er monteret en gammel pumpe uden trinregulering med en effekt på 75 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos UP 20-30 N 150 Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som 1/2" stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 1/2" stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. Forslag 2: Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg. Det vurderes at pumpe kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt, som Grunfoss Alpha 2. Forslag 7: Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Fordelingssystem Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. På varmefordelingsanlægget er monteret en ældre pumpe med trinregulering med en effekt på 75 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos type UPS 25-60 Varmefordelingsrør er udført som 3/4" stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. Forslag 4: Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på varmefordelingsanlæg. Det vurderes at pumpe kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt, som Grunfoss Alpha 2. Forslag 9: Efterisolering af varmefordelingsrør med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Automatik Der er ikke monteret regulering af varmeanlæg ved central styring. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur.
SIDE 9 AF 10 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1905 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ikke oplyst Boligareal ifølge BBR: 264 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 264 m² Anvendelse ifølge BBR: Række/kædehus Kommentar til BBR-oplysninger: Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Fjernvarme: El: Fast afgift: 729,00 kr. pr. MWh 2,00 kr. pr. kwh 2.697,00 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter Stue og 1.sal 109 22.800 kr. Stue og 1.sal 177 37.000 kr.
SIDE 10 AF 10 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, www.femsek.dk) på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vudering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere www.sparenergi.dk Energikonsulent Adresse: Badehusvej 18, 9000 Telefon: 98127866 Aalborg E-mail: mb@brixkamp.dk Dato for bygningsgennemgang: 03-03-2009 Energikonsulent nr.: 103205 Se evt. www.femsek.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.