Vejledning Barrierer for konkurrence og udvikling i byggematerialebranchen skal fjernes

Vejledning Barrierer for konkurrence og udvikling i byggematerialebranchen skal fjernes Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Barrierer for konkurrence og udvikling 3. Branchen bør selv fjerne barriererne for konkurrence og udvikling 4. Nogle vigtige konkurrencebegrænsninger 4.1 Konkurrencebegrænsninger der fokuseres på 4.2 Reglerne afhænger af virksomhedernes stilling (styrke) på markedet 4.3 Hvad er forbudt/tilladt, hvad må frarådes 4.3.1 Samhandelsbetingelser 4.3.2 Rabatter 2001

Vejledning Barrierer for konkurrence og udvikling i byggematerialebranchen skal fjernes 1. Indledning De høje byggepriser, herunder også høje priser på byggematerialer, er blevet omtalt i flere rapporter igennem de senere år. I redegørelsen fra Byggepolitisk Task Force fra december 2000 1 vurderer regeringen, at der er behov for en offentlig indsats på området, der kan hjælpe med til, at de danske priser kommer ned på samme prisniveau som de lande, vi normalt sammenligner os med. I Konkurrenceredegørelse 2001 opregnes 69 brancher med tegn på manglende konkurrence. De 11 heraf er inden for byggematerialeindustrien og handelen. Det er blevet sat som mål at halvere antallet af problembrancher frem til 2010. Konkurrenceredegørelsens kapitel 3 om konkurrencen i byggeriet peger på fire årsager til, at konkurrencen i byggeriet er svag: Strukturen og samarbejdsforholdene i byggefagene. Koncentration i produktion og handel med byggematerialer. Licitationsloven og svage bygherrer. Forsinkelsen i arbejdet med harmoniserede standarder. I april 2001 iværksatte Konkurrencestyrelsen en spørgeskemaundersøgelse, der blandt flere andre forhold skal belyse, hvem producenter og importører af byggematerialer handler med, deres anvendelse af rabatter og den centrale placering i byggematerialeomsætningen, som tømmerhandler/byggemarkeder og deres indkøbsforeninger og grossister indtager. Denne vejledning har været gennem en høring hos byggematerialebranchens organisationer. Det har givet anledning til en del kritiske bemærkninger, hvoraf nogle - men ikke alle - er indarbejdet. Det bør derfor præciseres, at vejledningen er udtryk for Konkurrencestyrelsens retsopfattelse. Men styrelsen har vurderet, at det er i alles interesse, at det er klart efter hvilke principper, styrelsen vil behandle de sager, som vil blive taget op på området i de kommende måneder. Styrelsen har desuden vurderet, at det vil være hensigtsmæssigt at udsende vejledningen nu. Det drejer sig om forhold af stor betydning for branchens effektivitet og udvikling. I efteråret forhandler leverandørerne (producenter og importører) med deres kunder om samhandelsaftaler for det kommende år. Ved at udsende vejledningen nu er det håbet at påvirke udformningen af disse aftaler i en retning, der gavner konkurrencen. Hvis udviklingen i branchen eller retspraksis tilsiger dette, vil styrelsen revidere denne vejledning. 1 Byggeriets Fremtid fra tradition til innovation. Redegørelse fra Byggepolitisk Task Force. By- og Boligministeriet og Erhvervsministeriet, december 2000.

Vejledningens omtale af branchen vedrører primært den professionelle sektor og ikke gør-det-selv sektoren. 2. Barrierer for konkurrence og udvikling For mange byggematerialer gælder, at nogle ganske få producenter/importører dækker over 50 pct. af forsyningen af markedet og ofte over 75 pct. Producenter og importører er i mange tilfælde restriktive i udvælgelse af hvem de sælger til. Samhandelsbetingelser og rabatsystemer begunstiger desuden ofte de største eller mest loyale kunder. 2 Tømmerhandler/byggemarkeder sælger mange varegrupper blandt byggematerialerne og er den vigtigste forsyningsvej til håndværkere og entreprenører for disse varegrupper. Langt de fleste tømmerhandler/byggemarkeder tilhører Danske Trælast A/S eller er medlemmer af de to indkøbsforeninger Ditas og Dendek. Inden for vvs- og elinstallationsmateriel går handlen ligeledes gennem nogle få betydende grossister. Koncentrationen i grossistleddet giver en stærk position over for leverandørerne, idet leverandørerne for de fleste byggematerialers vedkommende ikke kan undvære afsætningen gennem grossistleddet. Dette er formentlig baggrunden for, at det meste af omsætningen af byggematerialer passerer gennem grossistleddet, selv i tilfælde, hvor leverancerne sker direkte fra producent til byggeplads. I styrelsens spørgeskemaundersøgelse har halvdelen af leverandørerne oplyst, at de udelukkende sælger gennem grossistleddet. Nogle af de største virksomheder inden for de tunge eller voluminøse varer, gipsplader, tegl, isolering og tagspær leverer fra 30 op til 100 pct. af salget til de udførende byggevirksomheder direkte til byggepladsen; men fakturerer sjældent leverancerne direkte til entreprenøren eller håndværkeren. Nogle få af de øvrige leverandører oplyser, at de altid handler direkte med entreprenør eller håndværker udenom grossistleddet, medens resten handler i større eller mindre grad både direkte med entreprenør og gennem grossist. I nogle tilfælde har grossistleddet funktioner (udover selve faktureringen, hvorved grossisten pådrager sig kreditrisikoen) i forbindelse med sådanne direkte leverancer, men i andre tilfælde er der ikke tale om væsentlige funktioner, som grossistleddet udfører eller nødvendigvis skal udføre. Adgangen til markedet begrænses desuden af, at mange nationale standarder og normer gør det umuligt eller omkostningskrævende af importere varer fra udlandet 3. Store transportomkostninger ved tunge eller voluminøse varer virker i samme retning. Konkurrencebegrænsningerne i branchen gør det svært for nye produkter, nye producenter, nye grossister og nye salgskoncepter at trænge ind på markedet. Fx direkte handel mellem leverandører og håndværkere/entreprenører eller andre mindre omkostningskrævende koncepter. 3. Branchen bør selv fjerne barriererne for konkurrence og udvikling Nogle konkurrencebegrænsninger er direkte ulovlige. Det er fx som udgangspunkt ulovligt, hvis en dominerende virksomhed yder loyalitetsrabat. 2 I øvrigt synes det i nogle tilfælde at være nogle af disse kunder, der tager initiativ til de pågældende rabatsystemer, betingelser mv. 3 Jf. Konkurrenceredegørelse 2001 Kapitel 3. Konkurrencen i byggeriet.

I andre tilfælde vil Konkurrencerådet kunne forbyde en konkurrenceskadelig adfærd fra den overvejende del af en branche, selv om det umiddelbart ikke er ulovligt, at den enkelte virksomhed handler på den pågældende måde, jf. nedenfor side 9. 4 I lyset af de konkurrenceproblemer, der er konstateret på byggematerialeområdet, må branchen påregne, at Konkurrencestyrelsen vil arbejde målrettet for at skærpe konkurrencen. Det er derfor en god idé, at virksomhederne selv gennemfører ændringer af forhandlerantagelsesbetingelser og rabat- og bonussystemer mv. uden at afvente eventuelle påbud fra konkurrencemyndighederne. Overtrædelse af konkurrencelovens forbud er bødesanktioneret. Overtrædelse af forbudet mod misbrug af dominerende stilling, dog først med virkning fra 1. juli 2002. Indførelse af et mere konkurrencepræget byggematerialemarked vil på længere sigt betyde en styrkelse af branchen i den større internationale konkurrence, som med sikkerhed vil præge udviklingen. Desuden kan det også direkte og på kort sigt gavne den enkelte virksomhed at gøre rabatsystemerne mere omkostningsrelaterede. 4. Nogle vigtige konkurrencebegrænsninger Brancheaftaler om bindende priser og leveringsvilkår, aftaler mellem virksomheder om minimums- og bindende videresalgspriser, begrænsninger i produktion eller salg og opdeling af markeder eller kunder er umiddelbart forbudt. Denne vejledning fokuserer på nogle af de andre vigtige konkurrencebegrænsninger. Beskrivelsen er ikke udtømmende; men viser hvor virksomhederne skal være på vagt, og hvor det derfor er sikrest at tilpasse sine samhandelsbetingelser mv. Udover de nævnte typer begrænsninger findes naturligvis også andre, der kan være ulovlige. Her kan virksomhederne hente nyttig viden i det omfattende informationsmateriale, som ligger på Konkurrencestyrelsens hjemmeside www.ks.dk og i den righoldige litteratur om emnet. 4.1 Konkurrencebegrænsninger, der fokuseres på De konkurrencebegrænsninger, det er valgt her at fokusere på, er følgende: selektiv distribution (om at begrænse, hvem man sælger til) mærkeeksklusivitet (om at få kunderne til ikke at sælge konkurrerende produkter) diskriminerende rabatter loyalitetsrabatter (om at præmiere kunden for troskab ) 4 Forbudet i 6, stk. 1, gælder ikke, såfremt de deltagende virksomheder har 1) en samlet årlig omsætning på under 1 mia. kr. og en samlet markedsandel for den pågældende vare eller tjenesteydelse på under 10 pct., eller 2) en samlet årlig omsætning på under 150 mio. kr. Disse bagatelgrænser gælder dog ikke aftaler om eller tilkendegivelse af, at der ved videresalg i efterfølgende omsætningsled skal overholdes mindstepriser eller -avancer, eller visse konkurrencebegrænsninger i forbindelse med tilbudsgivning.

4.2 Reglerne afhænger af virksomhedens stilling (styrke) på markedet Jo stærkere stilling, en virksomhed har på markedet, desto stærkere begrænsninger lægger konkurrenceretten på virksomhedens adfærd i forhold til konkurrenterne og kunderne. En konkurrencebegrænsende adfærd fra en virksomhed med en dominerende stilling på markedet er således omfattet af forbudet i konkurrencelovens 11 mod misbrug af dominerende stilling. Det skal ikke her i detaljer gennemgås, hvordan dominans defineres, opgøres og vurderes, men lidt forenklet kan følgende aspekter trækkes frem: 1. Til vurdering af dominans opgøres markedsandelen for varer inden for et relevant produktmarked. En virksomhed markedsfører ofte varer inden for en række forskellige produktmarkeder. En virksomhed kan derfor være dominerende inden for et enkelt vareområde uden at være det på andre. 2. Markedsandelen opgøres desuden inden for det relevante geografiske marked. Det kan være en del af landet, hvis en leverandør fx på grund af varens egenskaber har en særlig stærk stilling lokalt eller regionalt. I andre tilfælde kan det geografiske marked være bredere, fx hele Danmark, Norden eller hele Europa. 3. Hvis en virksomhed har 40-50 pct. eller derover af markedet for én af dens varer, har virksomheden sandsynligvis en dominerende stilling for den pågældende vare. 4. Ved markedsandele på 25-40 pct. kan der også være tale om dominerende stilling. Det afhænger bl.a. af, hvordan markedet i øvrigt ser ud, virksomhedens øvrige adfærd mv. 5. På markeder med flere store virksomheder kan der evt. foreligge kollektiv dominans, som især viser sig ved at de pågældende virksomheder overfor kunder og konkurrenter virker på samme måde, som hvis der kun havde været én virksomhed med de sammenlagte markedsandele. Misbrug af kollektiv dominerende stilling er ligeledes forbudt. Desuden gælder der som udgangspunkt strengere regler for virksomheder med en markedsandel på over 30 pct. 5 end ved markedsandel under 30 pct., jf. mere herom på side 8. 4.3 Hvad er forbudt/tilladt, hvad må frarådes/tilrådes? 4.3.1 Samhandelsbetingelser Selektiv distribution Virksomheder, der for et produkt har en markedsandel på over 30 pct. 6, må som hovedregel kun udvælge sine kunder selektivt i det omfang, det er nødvendigt for at bevare produktets kvalitet og sikre dets hensigtsmæssige anvendelse, hvis kriterierne er objektive, kvalitative samt fastsættes ensartet og anvendes uden forskelsbehandling. For virksomheder med markedsandele under 30 pct.: Se side 9. 5 Dette skyldes, at den generelle gruppefritagelse for vertikale aftaler fritager visse aftaler fra forbudet i konkurrencelovens 6, såfremt leverandøren har en markedsandel under 30 pct. jf. Bekendtgørelse nr. 553 af 15. maj 2000 om gruppefritagelse for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis og Kommissionens meddelelse om Retningslinjer for vertikale begrænsninger. 6 og som derfor ikke er omfattet af gruppefritagelsen for kategorier af vertikale aftale og samordnet praksis, men omfattet af konkurrencelovens 6.

Leverandørens ensidige begrænsning af kundegruppen kan være omfattet af konkurrencelovens 6 Konkurrenceretligt foreligger der en aftale eller samordnet praksis også i visse situationer, som forhandlerne måske opfatter som leverandørens ensidigt fastsatte betingelser for at blive forhandler eller for at få leverancer. En leverandør, der kun sælger til et afgrænset antal kunder, og som tilsyneladende ensidigt siger nej til en bestemt kunde, kan overtræde 6, hvis afslaget følger af en evt. stiltiende forståelse mellem leverandøren og hans forhandlere om at visse andre skal udelukkes 7. Byggematerialer kan efter styrelsens opfattelse i almindelighed ikke begrunde, at leverandøren opbygger en selektiv distribution. Produkter der sælges til professionelle brugere kræver således ikke nødvendigvis en rådgivning mv. fra grossistleddet. EU-praksis, som Konkurrencerådet skal følge ved administrationen af den danske konkurrencelovgivning, har kun accepteret selektiv distribution - for varige og teknisk udviklede forbrugsgoder af høj kvalitet, som kræver særlig kvalificeret vejledning ved anskaffelsen, for produkter, hvor bevarelsen af et prestigeimage er en afgørende konkurrencefaktor samt for aviser. Sportsartikler og sanitetsarmatur 8 er eksempler på produkter, der efter EU-praksis ikke berettiger til selektiv distribution. I de tilfælde hvor det vil være berettiget at anvende et selektivt distributionssystem, vil kvalitative kriterier som nævnt være lovlige. Kvantitative kriterier er derimod som udgangspunkt ikke lovlige. Kvantitative kriterier har til formål eller til følge at begrænse antallet af salgssteder i et geografisk område. Man skal være opmærksom på, at kvalitative krav kan have kvantitative virkninger og dermed blive ulovlige. Et krav om at forhandleren skal markedsføre fuldt sortiment kan være en (indirekte) kvantitativ begrænsning - begrænsning i antallet af kunder - og ikke umiddelbart lovlig. Pligt til at opretholde et mindstelager kan blive anset for at være af kvantitativ art og er som udgangspunkt forbudt. Krav til mindsteomsætning eller mindste årskøb er også kvantitative og som udgangspunkt forbudt. En forpligtelse til at deltage i reklamesamarbejde og salgsfremstød kan ligeledes være problematisk. Det skal for god ordens skyld nævnes, at virksomhederne kan søge om fritagelse, når et forhold umidde l- bart er omfattet af forbudet i konkurrencelovens 6, og gruppefritagelsen ikke kan benyttes. 9 7 Fortolkning parallelt med EU-praksis, jf. Bellamy & Child, European Community Law of Competition, 5. udgave, London 2001, pkt. 2-017. 8 Jf. Kommissionens meddelelse om Vertikale begrænsninger Pkt. 198 og Kommissionsbeslutning Ideal Standard, EFT 1985 L 20, s. 38 9 Konkurrencerådet fritager efter anmeldelse aftaler mv. fra forbudet i 6, stk. 1, hvis rådet skønner, at de1) bidrager til at styrke effektiviteten i produktionen eller distributionen af varer eller tjenesteydelser m.v. eller fremmer den tekniske eller økonomiske udvikling, 2) sikrer forbrugerne en rimelig andel af fordelene herved,3) ikke pålægger virksomhederne begrænsninger, som er unødvendige for at nå disse mål, og4) ikke giver virksomhederne mulighed for at udelukke konkurrencen for en væsentlig del af de pågældende varer eller tjenesteydelser m.v.

For dominerende virksomheder kan leveringsnægtelse udgøre et misbrug af dominerende stilling, og konkurrencemyndigheden kan give påbud om levering, hvis adgangen til leverancer er af væsentlig betydning for kunden, og leverandøren ikke har givet en objektiv, saglig og rimelig begrundelse for leveringsnægtelsen, der administreres konsekvent af den pågældende. Det synes at have været udbredt i byggematerialebranchen, at leverandør og kunde binder hinanden. Således har en producent aftalt med en stor grossistkunde ikke at ville sælge udenom grossisten direkte til håndværksvirksomhederne, forudsat at grossisten lover ikke at sælge konkurrerende produkter. En indkøbsforening melder følgende ud: "Har vi valgmulighed, foretrækker vi leverandører, der (selv) har valgt som deres salgspolitik at sælge deres produkter via forhandlere. Det vil sige fx vore og andre danske tømmerhandlere, isenkræmmere, farvehandlere, havecentre o.m.a. Vi satser på de leverandører, der satser på os." Sådanne aftaler eller forståelser er med til at fastlåse struktur og omsætningsveje i branchen og vil kunne være stærkt medvirkende til at hindre en konkurrence- og effektivitetspræget udvikling. Ved at gå væk fra en selektiv begrænsning af forhandlerne eller en mindre restriktiv begrænsning vil der kunne åbnes op for at flere grossister, indkøbsforeninger o.l. kan få adgang til markedet. Dette kan fx ske ved at fjerne eller i alt fald at reducere kravene til mindsteomsætning, mindstelagre o.l. samt evt. reducere kravene, som en kunde skal opfylde det første år. Det, at antallet af grossister er så begrænset, kan i sig selv være et konkurrencemæssigt problem. at der gives plads for grossister med forskellig grad af service, rådgivning, support mv. over for kunderne, således at flere forskellige koncepter indføres eller i det mindste bliver afprøvet på markedet. Kunderne entreprenører, håndværksvirksomheder mv. har meget forskellige behov. Leverancer, der ikke kræver rådgivning, service mv., bør som udgangspunkt kunne sælges billigere, end dem der gør. at der åbnes op for leverancer uden om de nuværende faste kanaler. Leverandørerne vil ofte ved fastsættelsen af salgsbetingelser mv. kunne tilgodese alle rimelige hensyn gennem krav om mindste ordrestørrelse (eller gebyrer til dækning af meromkostninger ved mindre ordrer) og gennem ydelse af kvantumsrabatter mv., som modsvarer besparelserne ved at levere store kvanta. Det bør vurderes kritisk, om der er rimeligt grundlag for at stille yderligere krav til kunderne. Hvis fx en entreprenør eller håndværksvirksomhed ved en større byggeopgave kan opfylde leverandørens generelle salgsbetingelser, og leverancerne i øvrigt ikke adskiller sig (med hensyn til service, rådgivning mv.) fra traditionelle leverancer til grossister, er der ikke umiddelbart nogen begrundelse for, at leverandører skulle undlade at sælge og levere direkte til den pågældende virksomhed. Hvis der er tale om mindre forskelle, vil det kunne modsvares af tilsvarende mindre forskelle i salgsvilkårene. Fra konkurrencemyndighedernes side vil man ikke kunne kræve, at leverandørerne skal overtage grossistfunktioner og levere direkte til alle entreprenører og håndværksvirksomheder, der måtte ønske at købe direkte, og som ville kræve en helt anden indretning af leverandørens logistikfunktioner mv. Det, der er tale om her, er at åbne op for at handle med et lidt større antal kunder og på vilkår, der er mere åbne over for alternative distributionsveje. Men med leverancestørrelser og en servicering af kunderne, der ikke er meget forskellig fra leverandørernes nuværende. Dette er nødvendigt for at skabe et mere åbent, konkurrencepræget marked, hvor nye muligheder afprøves.

For ikke-dominerende virksomheder og ved markedsandele under 30 pct. er reglerne på forskellige punkter mindre strenge end nævnt ovenfor. Imidlertid kan de lempeligere regler, der gælder ved markedsandele under 30 pct., sættes ud af kraft, hvis konkurrencemyndighederne i et konkret tilfælde konstaterer, at aftalerne alligevel har virkninger, der er uforenelige med konkurrencelovens betingelser (om fritagelse). Det kan være tilfældet hvis flere leverandører anvender samhandelsaftaler, der har samme konkurrencebegrænsende virkninger. 10 For byggematerialer, hvor der er tale om sådanne virkninger, kan brug af tilbage-trækningsmuligheden blive aktuel. Fx siges det i Kommissionens retningslinier for vertikale begrænsninger, pkt. 186: Hvis produktets egenskaber ikke kræver selektiv distribution, vil et sådant distributionssystem dog normalt ikke have tilstrækkelige effektivitetsfremmende virkninger til, at det kan opveje en væsentlig reduktion af konkurrencen mellem forskellige mærker inden for samme marked. Hvis der opstår mærkbare konkurrencebegrænsende virkninger, vil gruppefritagelsen sandsynligvis blive in ddraget". Som nævnt ovenfor må vurderes, at byggematerialer i almindelighed ikke kan begrunde selektiv distrib u- tion eller i alt fald ikke kan begrunde særligt restriktive kriterier for at blive optaget i distributionsnettet. Da der netop er væsentlige konkurrenceproblemer på dette område, vil fx restriktive, selektive systemer ikke kunne accepteres, men må i sidste instans forventes fjernet ved indgreb, hvis virksomhederne ikke selv ophæver eller ændrer dem. Mærkeeksklusivitet Mærkeeksklusivitet vil sige forsøg på at få kunderne til ikke at sælge konkurrerende produkter. En dominerende virksomhed må ikke pålægge eller tilskynde sine kunder til ikke at sælge konkurrerende produkter. Leverandører med en mindre stærk stilling på markedet har visse muligheder for at anvende mærkeeksklusivitet, afhængig blandt andet af leverandørens og konkurrenternes markedsposition, forholdene på køberside og varigheden af eksklusiviteten. De forholdsvis komplicerede regler herom fremgår af Kommissionens retningslinier for vertikale begrænsninger. 11 4.3.2 Rabatter Rabatter, der matcher omkostningsbesparelser hos leverandøren, er normalt helt uproblematiske. Mest velkendte eksempel er vel, at store kunder kan være berettiget til lavere nettopriser. Fx fordi de køber større kvanta pr. levering. Andre eksempler kan være, at det typisk er de største kunder, der afgiver ordrer elektronisk med besparelser hos leverandøren til følge. Eller de er i stand til at overtage funktioner omkring produktets markedsføring fra producenten. 10 Især hvis der er tale om kumulative virkninger, dvs. hvis leverandørers eller kunders parallelle net af ensartede aftaler tilsammen bevirker, at adgangen til markedet eller konkurrencen på markedet begrænses i væsentlig grad. Gruppefritagelsen kan endvidere trækkes tilbage, hvis parallelle net af ensartede vertikale begrænsninger dækker mere end 50 pct. af et relevant marked. 11 Jf. Bekendtgørelse om gruppefritagelse for kategorier af vertikale aftaler og Kommissionens meddelelse om Retningslinier for vertikale begrænsninger, bl.a. pkt. 138-160. Det følger heraf, som nævnt ovenfor, at gruppefritagelsen også i tilfælde af uønskede virkninger af mærkeeksklusivitet vil kunne trækkes tilbage.

Disse rabatter bør udløses, netop når kunden opfylder det, der giver leverandøren besparelserne. Diskriminerende rabatter Det er i eksemplet ikke ligegyldigt, hvordan de modsvarende rabatter udformes. Det kan således være problematisk, hvis en leverandør giver en rabat eller bonus i forhold til kundernes årlige køb, ud fra en beregning af gennemsnitlige omkostninger/besparelser ved levering til sådanne forskellige størrelser af kunder. Et sådant system vil ikke afspejle, at det ikke er alle store kunder, der giver de nævnte besparelser, mens omvendt mindre kunder undertiden faktisk køber rationelt ind mv. Systemet vil i øvrigt driftsøkonomisk ikke indeholde incitamenter til kunderne om fx at undgå småordrer eller at anvende elektronisk ordreafgivelse mv. Konkurrenceretligt vil den beskrevne rabat/bonus kunne vurderes at udgøre en ulovlig forskelsbehandling af kunder, idet den diskriminerer kunder med de mindre årskøb, selv om de evt. køber lige så rationelt ind. En dominerende virksomhed må som udgangspunkt ikke anvende ulige vilkår (fx priser og rabatter) for varer af samme værdi. Rabatdiskrimination stiller den pågældende kunde ringere i konkurrencen. Jo stærkere stilling på markedet leverandøren har, desto alvorligere ses der på rabatdiskrimination og i øvrigt også loyalitetsrabatter, salgssystemer, der begrænser adgangen til markedet og andre konkurrencebegrænsninger. Uanset hvad den dominerende virksomhed begrunder sine systemer med, er de skadelige virkninger på markedet afgørende ved den konkurrenceretlige vurdering. En særligt grov overtrædelse af konkurrencereglerne foreligger, hvis en virksomhed, fx ved selektive prisnedsættelser, søger at drive en konkurrent ud af markedet. Loyalitetsrabatter En dominerende virksomhed må som udgangspunkt ikke anvende loyalitetsrabatter. Eksempler på loyalitetsrabatter er årsbonus, som især er ulovlig, hvis den er progressiv, progressive rabatter og fx meromsætningsrabat samt rabatter, der er betinget af, at kunden alene foretager sine indkøb hos den pågældende leverandør. Det bemærkes, at loyalitetsrabatter kan have mange andre benævnelser. Afgørende - og det gælder al konkurrenceretlig vurdering er hvilke virkninger, der er tale om ikke form eller benævnelse. Virksomheder argumenterer undertiden for, at der kan være en vis omkostningsmæssig begrundelse for en rabat af denne type. I praksis viser det sig gerne, at omkostningsforholdene kun kan begrunde en kvantumsrabat eller anden uproblematisk rabat, og udgangspunktet er som nævnt, at loyalitetsrabatter er ulovlige. Mere materiale fra Konkurrencestyrelsen om disse emner: Vejledning om forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler Vejledning om forbud mod misbrug af dominerende stilling Redegørelse om prisdiskriminering