Rekvirent Aalborg Kommune Park og Natur Roden 2 9260 Gistrup Afdelingsleder Marianne Jensen Telefon 99312257 E-mail park.natur@aalborg.dk Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Telefon 99 30 12 00 E-mail lfn@orbicon.dk Sag 2130900045 Projektleder Lars Fischer Nielsen Kvalitetssikring Sara Bugge Hansen Revisionsnr. Foreløbig udgave Godkendt af MKP Udgivet Aalborg Kommune Spildevandsforhold i kolonihaveforeninger 1/17
INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og baggrund... 4 2 Datagrundlag... 5 2.1 Spørgeskemaer og database... 5 2.2 Teknisk grundkort... 5 2.3 Vandboringer... 6 2.4 Jordbundsforhold... 6 2.5 Grundvandsforhold... 6 2.6 Områder med særlige drikkevandsinteresser... 7 2.7 Tegningsmateriale... 7 3 Beskrivelse af spildevandsforhold i kolonihaver... 8 3.1 Haveforeninger, nord for Limfjorden... 8 3.1.1 Brixlund, Nørre Uttrup... 8 3.1.2 Dalen, Nørresundby... 8 3.1.3 Kongelunden, Nørresundby... 8 3.1.4 Voerbjerglund, Lindholm... 8 3.1.5 Åblink, Lindholm... 9 3.2 Haveforeninger, syd for Limfjorden... 9 3.2.1 Jørgen Berthelsens Minde, Aalborg Øst... 9 3.2.2 Budumvang, Nørre Tranders... 9 3.2.3 Sofiedal, Vejgård... 10 3.2.4 Højvang Øst, Gug... 10 3.2.5 Højvang Vest, Gug... 10 3.2.6 Fritiden, Gug... 10 3.2.7 Bakkegårdshaverne, Vejgård... 11 3.2.8 Ådalen, Aalborg... 11 3.2.9 Engen, Aalborg... 11 3.2.10 Højbogård, Aalborg... 12 3.2.11 Norden, Hasseris... 12 3.2.12 Strøybergs Minde, Hasseris... 12 3.2.13 Fjordglimt, Hasseris... 12 3.2.14 Bartholine Jørgensens Minde... 12 3.2.15 Junior, Kærby... 13 3.2.16 Åen, Kærby... 13 3.3 Opsummering af spildevandsforhold i kolonihaver... 14 4 Gennemførte detailundersøgelser i 2009-2010... 16 5 Løsningsmuligheder for forbedret spildevandsrensning... 17 5.1 Gældende bestemmelser... 17 5.2 Krav til fremtidige løsninger... 17 2/17
Bilagsmateriale Bilag 1: Oversigt over anlægstyper i de enkelte haveforeninger. Bilag 2: Oversigt over jordtyper i de enkelte haveforeninger. Kortmateriale Tegning 0: Oversigtskort Tegning 1: Brixlund, Nr. Uttrup Tegning 2: Dalen, Nørresundby Tegning 3: Kongelunden, Nørresundby Tegning 4: Voerbjerglund og Åblink, Lindholm Tegning 5: Jørgen Berthelsens Minde, Aalborg Øst Tegning 6: Budumvang, Nørre Tranders Tegning 7: Sofiedal, Vejgaard Tegning 8: Højvang og Fritiden, Gug Tegning 9: Bakkegårdshaverne, Vejgaard Tegning 10: Ådalen og Engen, Aalborg Tegning 11: Norden, Hasseris Tegning 12: Strøybergs Minde, Fjordglimt og Bartholine Jørgensens Minde, Hasseris Tegning 13: Junior, Kærby Tegning 14: Åen, Kærby 3/17
1 Indledning og baggrund Aalborg Kommune, Park og Natur har anmodet Orbicon om at foretage en undersøgelse af spildevandsforholdene i 22 kolonihaveforeninger i Aalborg Kommune. Der er udsendt spørgeskemaerne til samtlige formænd i haveforeningerne. De udfyldte spørgeskemaer har dannet grundlag for vurdering af spildevandsforholdene. Spildevandsforholdene i kolonihaverne spænder vidt med hensyn til omfanget af installationer, fra nogle haver hvor der kun er tørkloset til huse med både vandskyllende toilet, bad og vaskemaskine. Spildevand bortskaffes i hovedparten af haverne ved nedsivning af både det sorte spildevand fra toiletter og det grå spildevand fra køkken, bad og vaskemaskine. Der findes spildevandsanlæg som nedsivningsanlæg i form af sivedræn og sivebrønd, septiktanke, trixtanke, samletanke, rodzoneanlæg, sand- eller grusfilteranlæg. Det er et gennemgående træk ved spildevandsforholdene, at der foretages en sortering af spildevand, så det sorte spildevand fra toiletter og vand fra køkken, håndvask, bad og vaskemaskiner ikke bliver blandet. I de almindelige bestemmelser for kolonihaver i Aalborg Kommune står der i afsnit 10: at der ikke er mulighed for tilslutning til det offentlige kloakanlæg og at der ikke må etableres nedsivningsanlæg. Det er derimod tilladt at nedgrave typegodkendt samletank. Udover afløbsforholdene er der indhentet informationer om vandboringer, jordbundsforhold og vejledende beliggenhed af grundvandsspejl. Orbicon har samlet oplysninger fra de udfyldte spørgeskemaer i en database, således at afløbsforholdene på de enkelte ejendomme kan visualiseres i GIS og på kortbilag. Der er foretaget en overordnet vurdering af mulighederne for nedsivning af spildevand i forhold til vandboringer, jordbundsforhold og beliggenhed af grundvandsspejl. I vinter- og forårsperioden 2009-2010 er der iværksat detaljerede undersøgelser af jordbunds- og grundvandsforhold i de haveforeninger, hvor der potentielt er konflikter i forhold til nedsivning af spildevand. Når disse undersøgelser er afsluttet i foråret 2010, vil der blive formuleret løsningsforslag for miljømæssig forsvarlig bortskaffelse af spildevand i de behandlede kolonihaveforeninger. 4/17
2 Datagrundlag Ved opgaveløsningen er der anvendt en del baggrundsdata, som primært er udleveret fra Aalborg Kommune. Data er beskrevet i det følgende. 2.1 Spørgeskemaer og database Orbicon har i efteråret 2007 fremsendt spørgeskemaer vedrørende afløbsforhold til Aalborg Kommune, Park og Natur. Spørgeskemaerne er tidligere blevet anvendt ved indsamling af oplysninger om spildevandsrensning i det åbne land. Park og Natur har efterfølgende fremsendt spørgeskemaerne til formændene i de enkelte kolonihaveforeninger, som har videreformidlet spørgeskemaerne til de enkelte lejere. Spørgeskemaerne er blevet returneret til Park og Natur. Ud af samlet 1.909 haver har 1.226 af lejerne returneret skemaet til Park og Natur. Svarprocenten er således ca. 64. Der er dermed mange lejere af haver, som ikke har besvaret spørgeskemaet. Der er følgende antal anlægstyper fordelt på de forskellige kategorier: Anlægstype Antal haver %-del Ej angivet 46 4 rensning 12 1 Intet spildevand 19 2 Nedsivning med foregående bundfældning 455 37 Nedsivning uden foregående bundfældning 144 12 Rodzoneanlæg 3 ~0 Samletank 43 4 Sand- eller grusfilter 8 1 Septiktank/Trixtank 267 22 Tørkloset 229 19 Total 1226 100 Tabel 2.1 Oversigt over anlægstyper Der er vedlagt en detaljeret opgørelse over anlægstyper i de enkelte haver i Bilag 1. De hyppige anlægstyper er nedsivningsanlæg med eller uden foregående bundfældning, septiktank/trixtank og tørkloset. Fra foreningerne Vesterkæret, Draget og Ålykke er der ikke kommet nogen spørgeskemaer retur. De tre haveforeninger er derfor ikke behandlet i det videre arbejde. Oplysninger fra spørgeskemaerne er indlagt i en access-database, således at der kan sorteres i data og data kan præsenteres i GIS og på kortmateriale. 2.2 Teknisk grundkort Aalborg Kommune har fremsendt ESRI-shape-filer med forskellige lag fra det tekniske kort. Orbicon har oversat data til MapInfo-tabeller. 5/17
2.3 Vandboringer Aalborg Kommune har fremsendt ESRI-shape filer med foreliggende vandboringer. Der er blevet oplyst type af vandboring for følgende boringer: Current US = 28 Vandværksboring Current US = 27 Privat husholdning/drikkevand/udenfor vandværk Current US = 14 Vandindvinding, uspecificeret Current US = 73 Pejleboring/vandindvinding Current US = 74 Pejleboring/markvanding Current US = 26 Markvanding/Gartneri I det fremsendte datamateriale fandtes en del andre typer af boringer, som ikke var specificeret. Der er ikke indlagt beskyttelseszoner omkring disse boringer. Ved de specificerede boringer er der indlagt en beskyttelseszone på 300 meter. 2.4 Jordbundsforhold Aalborg Kommune har fremsendt ESRI-shape filer med oplysninger om de forskellige jordartstyper i Aalborg-området. Ud fra Orbicons erfaringer, er der foretaget en tolkning af de forskellige jordartstyper i 3 kategorier af egnethed til nedsivning af spildevand: Ikke egnet Måske egnet Velegnet Enkelte af jordartstyperne kunne ikke tolkes. Eksempelvis er der i byområder beskrevet jordtype by. 2.5 Grundvandsforhold Aalborg Kommune har fremsendt ESRI-shapefiler med oplysninger om beliggenheden af grundvandsspejlet i forhold til terræn. Aalborg Kommune har ved udlevering af data oplyst følgende: Temaet kan anvendes til at få overblik over afstanden mellem terræn og grundvandsspejlet i større område, men kan ikke bruges på lokalt niveau, på baggrund af detaljeringsgraden. Temaet kan ikke anvendes til at vurdere, hvorvidt der er direkte kontakt mellem grundvandsmagasinet og terræn. Afstanden mellem terræn og grundvandet kan godt være mindre end 0 uden at der er kontakt mellem de to. De arealer, hvor afstanden er mindre end 0 meter, er overfladevandsforekomster afhængige af grundvandet. Laget er lavet ved at subtrahere grundvandspotentialet 2007 fra terrænoverfladen 2006. 6/17
I den udførte tematisering på tegningsmaterialet er der kun udvalgt områder, hvor grundvandsspejlet står højere end 2 meter under terræn. Såfremt grundvandet står højere end 2 meter under terræn, er det vurderet som potentielt problematisk i forhold til nedsivning af spildevand. 2.6 Områder med særlige drikkevandsinteresser Orbicon har fra Danmarks Miljøportal downloadet områder med særlige drikkevandsinteresser. 2.7 Tegningsmateriale Der er for de 22 behandlede kolonihaveforeninger udarbejdet tegningsmateriale, der viser afløbsforholdene på de enkelte parceller. Der er desuden vist vandboringer med 300 m beskyttelseszoner, vejledende beliggenhed af grundvandsspejlet samt en vurdering af jordbundsforholdene med hensyn til nedsivning af spildevand. Tegningerne er vedlagt som bilag til denne rapport. 7/17
3 Beskrivelse af spildevandsforhold i kolonihaver I dette kapitel er spildevandsforholdene i de forskellige kolonihaveforeninger beskrevet. Der er lavet en detaljeret opgørelse over de forskellige anlægstyper for foreningerne. Denne oversigt er vedlagt som Bilag 1. 3.1 Haveforeninger, nord for Limfjorden 3.1.1 Brixlund, Nørre Uttrup Der er i alt 38 haver i foreningen og der er modtaget spørgeskemaer retur fra 15 haver. Dette giver en svarprocent på 39. Jordbundstypen i området er velegnet til nedsivning. Grundvandsstanden i området kan være problematisk, da grundvandet i den østlige del af området står op til 1 meter under terræn. 3.1.2 Dalen, Nørresundby Der er 131 haver i foreningen og der er modtaget spørgeskemaer retur fra 99 haver. Dette giver en svarprocent på 76. Jordbundstypen i området er velegnet til nedsivning. Der er registreret vandboringer i området. En af boringernes beskyttelseszone på 300 meter rækker ind over den nordlige del af Dalen, hvor der findes flere nedsivningsanlæg. Forsyningsvirksomhederne har meddelt, at de principielt ikke accepterer nedsivningsanlæg inden for 300 m zonen fra et alment vandværks indvindingsboringer, og kan følgelig ikke anbefale nedsivning her. 3.1.3 Kongelunden, Nørresundby Der er 45 haver i foreningen og der er modtaget spørgeskemaer retur fra 39 haver. Dette giver en svarprocent på 87. Jordbundstypen i området er velegnet til nedsivning. 3.1.4 Voerbjerglund, Lindholm Der er i alt 130 haver i foreningen og der er modtaget spørgeskemaer retur fra 91 haver. Dette giver en svarprocent på 70. Der er nedsivning af spildevand i mange af haverne. Jordbundstypen i området er velegnet til nedsivning. for nedsivning af spildevand, da grundvandet i den østlige del af området i perioder kan stå højere end 1 meter under terræn. 8/17
Foreningen ligger ned til Lindholm Å og der kan være risiko for oversvømmelse af arealerne. 3.1.5 Åblink, Lindholm Der er i alt 133 haver i foreningen og der er modtaget spørgeskemaer retur fra 184 haver. Dette giver en svarprocent på 72. Der er nedsivning af spildevand i mange af haverne. Jordbundstypen i hovedparten af området er velegnet til nedsivning. I den vestligste del af området er jordbundsforholdene dog ikke egnede til nedsivning af spildevand. Jordbundstypen er her saltvands ler. for nedsivning af spildevand, da grundvandet i den østlige del af området i perioder kan stå højere end 1 meter under terræn. Foreningen ligger ned til Lindholm Å og der kan være risiko for oversvømmelse af arealerne. 3.2 Haveforeninger, syd for Limfjorden 3.2.1 Jørgen Berthelsens Minde, Aalborg Øst Der er i alt 172 haver i foreningen og der er modtaget spørgeskemaer retur fra 120 haver. Dette giver en svarprocent på 70. Der er forholdsvis mange ejendomme med bad og også en del, der har vaskemaskine i husene. Jordbundstypen i hovedparten af området er velegnet til nedsivning. I den vestligste del af området er jordbundsforholdene dog ikke egnede til nedsivning af spildevand. I denne del af området er jordtypen saltvands ler og skrivekridt. for nedsivning af spildevand, da grundvandet i den østlige del af området i perioder kan stå højere end 1 meter under terræn. 3.2.2 Budumvang, Nørre Tranders Der er i alt 177 haver i foreningen og der er modtaget spørgeskemaer retur fra 113 haver. Dette giver en svarprocent på 64. Der er nedsivning af spildevand i mange af haverne. Jordbundstypen i området er velegnet til nedsivning. Der er registreret en aktiv enkeltvandsindvinding i området. Boringens beskyttelseszone rækker ind over den nordlige del af haveforeningen. Forsyningsvirksomhederne har dog oplyst, at ejeren af den pågældende vandboring har 9/17
fået påbud om tilslutning til offentlig vandforsyning og om sløjfning af boringen. 3.2.3 Sofiedal, Vejgård Der er i alt 70 haver i foreningen og der er modtaget spørgeskemaer retur fra 37 haver. Dette giver en svarprocent på 53. Jordbundstypen i området er velegnet til nedsivning. 3.2.4 Højvang Øst, Gug Der er i alt 63 haver i foreningen og der er modtaget spørgeskemaer retur fra 38 haver. Dette giver en svarprocent på 60. Der er nedsivning af spildevand i mange af haverne. Jordbundstypen i hovedparten af området er velegnet til nedsivning. I den sydvestlige del af området er jordbundsforholdene dog kun måske egnet til nedsivning. 3.2.5 Højvang Vest, Gug Der er i alt 47 haver i foreningen og der er modtaget spørgeskemaer retur fra 43 haver. Dette giver en svarprocent på 91. Der er nedsivning af spildevand i størstedelen af haverne. Jordbundstypen i området er registreret måske egnet til nedsivning. 3.2.6 Fritiden, Gug Der er i alt 89 haver i foreningen og der er modtaget spørgeskemaer retur fra 85 haver. Dette giver en svarprocent på 96. Størstedelen af haverne har nedsivning af spildevand. Jordbundstypen i området er registreret som måske egnet til nedsivning. Der er registreret vandboringer i området. En af boringernes beskyttelseszone på 300 meter rækker ind over den sydvestlige del af Fritiden, hvor der findes flere nedsivningsanlæg. Forsyningsvirksomhederne har meddelt, at de principielt ikke accepterer nedsivningsanlæg inden for 300 m zonen fra et alment vandværks indvindingsboringer, og kan følgelig ikke anbefale nedsivning her. 10/17
3.2.7 Bakkegårdshaverne, Vejgård Der er i alt 41 haver i foreningen og der er modtaget spørgeskemaer retur fra 38 haver. Dette giver en svarprocent på 93. Der er nedsivning af spildevand i størstedelen af haverne. Jordbundstypen i området er velegnet til nedsivning. Der er registreret vandboringer fra Vejgaard Vandværk i området. af boringernes beskyttelseszone på 300 meter rækker ind over haveforeningen. Forsyningsvirksomhederne har meddelt, at Bakkegårdshaverne ligger mere end 300 m fra Vejgaard Vandværks indvindingsboringer, hvorfor det i henhold til Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 ikke er muligt at stille krav til anlæggene. 3.2.8 Ådalen, Aalborg Der er i alt 58 haver i foreningen og der er modtaget spørgeskemaer retur fra 39 haver. Dette giver en svarprocent på 67. Der er nedsivning af spildevand i mange af haverne. Jordbundstypen i området er registreret som måske egnet til nedsivning. for nedsivning af spildevand, da grundvandet i hovedparten af området i perioder kan stå højere end 1 meter under terræn. I det øvrige område kan grundvandet i perioder stå 1-2 meter under terræn. Ådalen ligger ned til Vestre Landgrøft, som er rørlagt gennem kolonihaveområdet. 3.2.9 Engen, Aalborg Der er i alt 170 haver i foreningen og der er modtaget spørgeskemaer retur fra 96 haver. Dette giver en svarprocent på 56. Der er nedsivning af spildevand i mange af haverne. Jordbundstypen i hovedparten af området er registreret som måske egnet til nedsivning. Få haver i den østlige del er beliggende i et område, hvor jordbundsforholdene ikke er egnet til nedsivning. for nedsivning af spildevand, da grundvandet i området i perioder kan stå højere end 1 meter under terræn. Engen ligger tæt ved Østerå, hvorfor der kan være risiko for oversvømmelse af arealerne. 11/17
3.2.10 Højbogård, Aalborg Der er i alt 75 haver i foreningen og der er modtaget spørgeskemaer retur fra 46 haver. Dette giver en svarprocent på 61. Jordbundstypen i området er ikke vurderet. 3.2.11 Norden, Hasseris Der er i alt 48 haver i foreningen og der er modtaget spørgeskemaer retur fra 43 haver. Dette giver en svarprocent på 90. Området ligger mellem to søer. Der er et afstandskrav på 25 m fra nedsivningsanlæg til søerne, som skal overholdes. Jordbundstypen i området er ikke vurderet. for nedsivning af spildevand, da grundvandet i området i perioder kan stå højere end 1-2 meter under terræn. 3.2.12 Strøybergs Minde, Hasseris Der er i alt 72 haver i foreningen og der er modtaget spørgeskemaer retur fra 46 haver. Dette giver en svarprocent på 64. Jordbundstypen i området er ikke vurderet. for nedsivning af spildevand, da grundvandet i området i perioder kan stå højere end 1-2 meter under terræn. 3.2.13 Fjordglimt, Hasseris Der er i alt 87 haver i foreningen og der er modtaget spørgeskemaer retur fra 20 haver. Dette giver en svarprocent på 23. Jordbundstypen i området er ikke vurderet. for nedsivning af spildevand, da grundvandet i området i perioder kan stå højere end 1-2 meter under terræn. 3.2.14 Bartholine Jørgensens Minde Der er i alt 160 haver i foreningen og der er modtaget spørgeskemaer retur fra 58 haver. Dette giver en svarprocent på 36. Jordbundstypen i den sydlige del af området er ikke egnet til nedsivning af spildevand. Jordtypen er skrivekridt. 12/17
for nedsivning af spildevand, da grundvandet i området i perioder kan stå højere end 1-2 meter under terræn. 3.2.15 Junior, Kærby Der er i alt 26 haver i foreningen og der er modtaget spørgeskemaer retur fra 18 haver. Dette giver en svarprocent på 69. Jordbundstypen i området er registreret som måske egnet til nedsivning. for nedsivning af spildevand, da grundvandet i området i perioder kan stå højere end 1 meter under terræn. Junior ligger ned til Vestre Landgrøft. 3.2.16 Åen, Kærby Der er i alt 26 haver i foreningen og der er modtaget spørgeskemaer retur fra 14 haver. Dette giver en svarprocent på 54. Jordbundstypen i området er ikke vurderet. for nedsivning af spildevand, da grundvandet i området i perioder kan stå højere end 1 meter under terræn. 13/17
3.3 Opsummering af spildevandsforhold i kolonihaver I nedenstående tabel er resultatet af de udførte analyser opsummeret. I de haveforeninger, hvor der er markeret med blåt, kan der være konflikt med jordbundsforhold, vandindvindingsinteresser eller høj grundvandsstand i forhold til nedsivning af spildevand. Kolonihaveforening Jordbundsforhold (Nedsivningspotentiale) Vandindvindingsinteresser Grundvandsstand (høj grundvandsstand) Brixlund Velegnet Kan være problematisk i den Dalen Velegnet Beskyttelseszone rækker ind over den nordligste del østlige del af området Kongelunden Velegnet Voerbjerglund Velegnet Kan være problematisk Åblink Jørgen Berthelsens Minde Velegnet bortset fra den vestligste del Velegnet i den østlige del Uegnet i den vestlige del Budumvang Velegnet Beskyttelseszone rækker ind over den nordligste del Kan være problematisk Sofiedal Velegnet Højvang Øst Velegnet bortset fra den vestlige del Højvang Vest Måske egnet Fritiden Måske egnet Beskyttelseszone rækker ind Bakkegårdshaverne af 1974 Bakkegårdshaverne af 1954 over den sydlige del Velegnet Velegnet Ådalen Måske egnet Kan være problematisk Engen Måske egnet Kan være problematisk Højbogård Kan ikke vurderes Norden Måske egnet Kan være problematisk Strøybergs Minde Måske egnet Kan være problematisk Fjordglimt Måske egnet Kan være problematisk Bartholine Jørgensens Minde Måske egnet Uegnet i den sydlige del Kan være problematisk Junior Måske egnet Kan være problematisk Åen Måske egnet Kan være problematisk Tabel 4.1 Opsummering af spildevandsforhold De udførte undersøgelser har vist, at der er potentielle problemer i forhold til jordbundsforhold, vandindvindingsinteresser og høj grundvandsstand i mange af kolonihaverne. Potentielle problemer i tilknytning til høj grundvandsstand er konstateret i haveforeninger, der er lavtliggende og tæt ved vandløb. Eksempler herpå er Voerbjerglund og Åblink ved Lindholm Å, foreningerne i Østerådalen Ådalen og Engen, foreningerne Åen og Junior i Kærby samt foreningerne nær ved 14/17
fjorden i Aalborg Vestby Norden, Strøybergs Minde, Fjordglimt og Bartholine Jørgensens Minde. Tematiseringen af grundvandsstandens beliggenhed er foretaget på et overordnet vejledende niveau. I de kolonihaveforeninger, hvor der er potentielle problemer med høj grundvandsstand, vil der blive foretaget pejling af grundvandet. Potentielle problemer i forhold til vandindvindingsinteresser er identificeret i foreningerne Dalen i Nørresundby, Budumvang i Nørre Tranders og i Fritiden i Gug. Beskyttelseszoner om vandboringer er generelt angivet til 300 meter. Forsyningsvirksomhederne har meddelt, at nedsivning af spildevand ikke kan anbefales i Dalen, Nørresundby og Fritiden, Gug. Potentielle problemer i forhold til jordbundsforhold er identificeret i flere af foreningerne, hvor jordbundsforholdene er vurderet som uegnede eller måske egnede til nedsivning af spildevand. Jordbundsforholdene i de kolonihaver, hvor der kan være problemer med nedsivning, vil blive undersøgt nærmere gennem detaljerede jordbundsundersøgelser. 15/17
4 Gennemførte detailundersøgelser i 2009-2010 På baggrund af de indledende undersøgelser er det i efteråret 2009 besluttet, at der i følgende kolonihaveselskaber skal foretages jordbundsundersøgelser og pejling af grundvandsstand: Brixlund Voerbjerglund Åblink Ådalen Engen Højbogård Norden Strøybergs Minde Fjordglimt Bartholine Jørgensens Minde Junior Åen Undersøgelserne pågår i øjeblikket og Orbicon forventer at modtage en afrapportering af jordbundsanalyser fra Fa. Andreasen & Hvidbjerg i uge 50, 2009. Pejlingerne af grundvandsstanden vil pågå henover vinter- og forårsperioden 2009-2010. 16/17
5 Løsningsmuligheder for forbedret spildevandsrensning 5.1 Gældende bestemmelser I de gældende bestemmelser for kolonihaver i Aalborg Kommune står der følgende i stk. 10. Der er ikke mulighed for tilslutning til offentligt kloakanlæg og der må ikke etableres nedsivningsanlæg. Det er tilladt at nedgrave typegodkendt samletank. Det er i de udførte undersøgelser fastlagt, at nedsivning af spildevand finder sted i stor udstrækning i kolonihaverne. Af de 1.226 haver, som har besvaret spørgeskemaet, har ca. 600 haver en form for nedsivning af spildevand. Det har vist sig, at kun 43 haver har samletank. 5.2 Krav til fremtidige løsninger Den foreløbige udmelding fra Aalborg Kommune, Teknik og Miljø har været, at såfremt der ikke er vandindvindingsinteresser eller konflikter i forhold til jordbundsforhold/høj grundvandsstand, er nedsivning af spildevand en acceptabel løsning. På grund af de små parceller i kolonihaverne, vil det gængse afstandskrav mellem nedsivningsanlæg, som er 50 meter, ikke kunne overholdes. Det vil derfor være nødvendigt at acceptere at nedsivningsanlæggene placeres tættere end 50 meter. Orbicon vil sammen med Teknik- og Miljøforvaltningen, Aalborg Kommune fastsætte konkrete krav til nedsivningsanlæg i kolonihaverne. Samletank vil som i dag være en acceptabel løsning, da der herfra ikke sker udledning til miljøet. Egentlig kloakering af kolonihaverne kan eventuelt indgå som en fremtidig løsning. Det offentlige kloaksystem er beliggende i umiddelbar nærhed af hovedparten af kolonihaveforeningerne. De løsninger, som det i forbindelse med dette projekt, vil være interessant at etablere i kolonihaverne, er med udgangspunkt i stedsanalysen udvalgt ud fra følgende kriterier: Løsningerne skal være bedre end eller tilsvarende eksisterende løsninger mht. komfort, miljø og hygiejne, herunder håndtering af urin og fækalt materiale. Da der ikke foreligger klare regler for genanvendelse af urin og fækalier, og der hidtil har været store administrative barrierer forbundet med at få tilladelse til genanvendelse, forudsættes det i alle tilfælde, at der ikke sker en genanvendelse af disse fraktioner. Løsningerne skal være billige i anlæg og drift, idet mange brugere af kolonihaverne ifølge Danmarks Kolonihaveforbund hører til blandt lavindkomstgrupperne. Løsningerne skal, lige som de eksisterende løsninger, så vidt muligt kunne håndtere både det sorte og det grå spildevand i kolonihaverne. 17/17