Nr. 3589 November-December 2008 124. årgang

Nr. 3589 November-December 2008 124. årgang 113

114 Sneglerup Møllevej 6-10 B 4571 Grevinge TLF. 59 31 55 81 Fax 59 31 54 81 Mobil 21 60 66 51 www.moellebygger.dk

Møllen er medlemsblad for Dansk Møllerforening og udsendes seks gange om året i midten af månederne: januar, marts, maj, juli, september, november. Dansk Møllerforening Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Bestyrelse Jens Søndergaard (formand), Knudsvej 14, 4623 Ll. Skensved tlf. 5752 7262 E-mail: jensmsj@mail.dk Søren Hansen, (næstformand) Louisevej 5, Lumby, 5270 Odense tlf. 6595 5847 E-mail: shh.louisevej@hansen.mail.dk Per Gliese (sekretær), Næstvedvej 241E, 4100 Ringsted, tel. 5761 8722 E-mail: gliese c.dk Eva Carlsen Parkvej 66, 2830 Virum, tlf. 4585 7027 E-mail privat. e.carlsen@privat.dk tlf. på arbejde - 4598 8932 e-mail arbejde. evac@ramboll.dk Peter Steen Johansen (Administrator) Odense Bys Museer Overgade 48, 5000 Odense C, Tlf. 65514638, Privat. 66117385, Mobil 21604640 E-mail: psjo@odense.dk Kirsten Jervelund Grubbe Mølle, Grubbemøllegyden 2, 5600 Faaborg Tlf. 6261 9108 E-mail: grubbe_moelle@mail.tele.dk Peter Castberg Gelstedvej 13, 4160 Herlufmagle tlf. 5550 1244 E-mail: famcastberg@post.tele.dk Giro 903 3785 SE nr.: 2699 0068 Tidsskriftet Møllen Ansvarshavende Redaktør: Kirsten Jervelund Grubbe Mølle, Grubbemøllegyden 2, 5600 Faaborg Tlf. 6261 9108 E-mail: grubbe_moelle@mail.tele.dk Redaktionsudvalget: Per Gliese Næstvedvej 241 E, 4100 Ringsted tlf. 5761 8722 E-mail: gliese@c.dk Susanne Jervelund Grubbemøllegyden 8A, 5600 Faaborg tlf. 6264 1819 E-mail: jervelund@gmail.com Abonnement og medlemskab: Enhver mølleinteresseret kan optages som medlem. Årskontingent 300 kr. Henvendelse til Kasserer Janne Lykke Johansen, Sadolinsgade 119, 5230 Odense M, Tlf. 66117385 E-mail: sadolinsgade119@gmail.com Annoncer: Henvendelse til redaktionen. Annoncepriser pr. nummer ekskl. moms: 1/1 side: 700 kr. 3/4 side: 550 kr. 1/2 side: 425 kr. 1/4 side: 250 kr. Tryk: Trundholm Tryk Oplag: 600 www.danskmoellerforening.dk Bladets indhold er ikke nødvendigvis udtryk for bestyrelsen/bladets holdning. Deadline på indsendelse af stof til Møllen er den 20. i måneden forud for udgivelse Fra formanden Nye medlemmer VI SIGER VELKOMMEN TIL: Hanne og Bjarne Bach 4593 Eskebjerg Valsemøllen A/S 5700 Esbjerg Ole Hedelund Andersen 4270 Høng Hans Gert Jacobsen 6230 Røde Kro Arly Olsen 2630 Taastrup Billedet her med Ringsted Vindmølle illustrerer glimrende den situation med et træ plantet lige foran møllens vinger. Her i position, sydvest. Foto: Per Gliese Der er i de senere år sket en hel del omkring vore gamle vind- og vandmøller, her tænker jeg helt bogstaveligt, møllernes omgivelser og de muligheder man giver disse. Nye høje byggerier og plantning af høje træer er foretaget så nær vindmøllerne, at deres mulighed for at kunne dreje i vinden, er frataget dem, hvilket er sket flere steder. For vandmøllernes vedkommende er der ligeledes sket det, at lyst- og sportsfiskere får godkendt, at der anlægges fisketrapper, af et sådan omfang, at der ikke bliver noget vand tilbage til vandmøllen. En vindmølle mellem høje huse og træer så man dårligt kan få øje på den, eller en vandmølle uden vand, er ikke det vi ønsker os. Derfor mener jeg at en organisation som vores, Dansk Møllerforening, med en formålsparagraf som siger at vi skal være med til at bevare og beskytte disse gamle vindog vandmøller, bliver nød til at gøre de statslige myndigheder, såsom Kulturarvsstyrelsen, fredningsmyndigheder m. fl., opmærksom på disse forhold. Da vi samtidig ved at fredningslovgivningen i øjeblikket er under revision, er det nu vi skal handle. Jeg håber vi kan komme igennem med vores syn på sagen i de forskellige styrelser, som vi nu agter at kontakte. Jens Søndergård Indholdsfortegnelse Fra formanden... 115 Fra Redaktøren... 116 Ny Kasserer... 116 Bevaring af vandmøllelokaliteter... 116 Mandø Mølle genindviet... 120 Nr. Tranders Mølle fra vind- til valsemølle121 Udflugt til Lumby Mølle... 125 En møllerdatter fortæller... 130 Møllenoter... 132 Fra læserne... 135 Nye Møllebøger... 136 Mærkedage... 136 Fra det gamle postkort arkiv... 137 Dødsfald... 138 Billederne på for- og bagside: Forsidefoto: Stenløse Mølle i Odense, har fået monteret et helt nyt vandhjul. En flot restaurering nærmer sig sin afslutning, bekostet af ejeren Hans Ove Johansen alene. (Læs mere under møllenoter). Foto: Susanne Jervelund Bagsidefoto: Lumby Mølle dannede, sammen med Den Fynske landsby, rammen om endagsarrangementet den 28. september 2008, hvor Torben Grønnegård Jepsen fortalte om fremtidsplanerne for bygningsbevaring. (Læs referat inde i bladet) Foto: Per Gliese 115

Fra Redaktøren Så står julen atter for døren, når dette nr. udkommer, er der allerede gang i julearrangementer rundt om i landet der var engang da julerier hørte december til men det var dengang da mormor var knægt. Der er julemarkeder mange steder og alle vil gerne være først, så derfor starter man tidligere og tidligere, men jul i møllerne har vi da lov til at vente med til første december, julemelet skal være frisk og nymalet, det giver den bedste smag til brød og kager, og jeg tror nissen i møllen er af samme mening. Møllerne har en særlig tiltrækning på mennesker i december, der er stadig både mystik og hygge forbundet med møllerne, og det kan da også være muligt at se en lille eller stor nisse i møllen, de er alle vegne og alligevel ingen steder, men er man heldig at se en er det jo bare lykken for både store og små. Jeg har tidligere berørt emnet med vinterklargøring af møllerne, jeg vil undlade dette i år da det åbenbart faldt en og anden for brystet, men tænk alligevel over det tror man ikke på forfald ved manglende om- sorg for bygninger kan bare tage et kik på Brahetrolleborg Vandmølle så får man noget at tænke over selvom det altid er hos naboen, at den ting sker. Vi har haft et år med både sorger og glæder møllebygger og møllere er gået bort møller er forsvundet, men andre møller er blevet restaureret og vedligeholdt på bedste vis, og vi ser at der til stadighed restaureres og genindvies møller rundt om i landet det er dejlig positivt, at der stadig kommer nye folk til, som vil være med til at bevare den store kulturarv og udvikling indenfor industrien som møllerne er. Redaktionen vil hermed ønske alle vore læsere en rigtig god jul og et godt og lykkebringende nytår. Kirsten Jervelund. Red Ny Kasserer Den 15. september tiltrådte jeg som ny kasserer i Dansk Møllerforening, et hverv jeg glæder mig til at varetage. Da jeg er et ubeskrevet blad i foreningen vil jeg gerne fortælle lidt om mig selv. Jeg er uddannet advokatsekretær og socialrådgiver. Jeg har ansættelse i Arbejdsfastholdelse i Jobcenter Assens. Min primære arbejdsopgave er at hjælpe sygemeldte borgere tilbage til arbejdsmarkedet. Jeg er gift med bestyrelsesmedlem Peter Steen Johansen, vi har 2 voksne døtre og 3 børnebørn. Jeg håber på et godt samarbejde med bestyrelsen og foreningens medlemmer. Med venlig hilsen Janne Lykke Johansen Bevaring af vandmøllelokaliteter med inspiration fra Holland af Susanne Jervelund Bevaring af de eksisterende vandmøller rummer store udfordringer. Dels er der selve møllebygningen og mølleinventaret, dels er der de meget vigtige funktionelle omgivelser. Som situationen er i Danmark i dag er der især fokus på bygningsbevaring, men ikke altid på bevaring af lokalitet, herunder kulturmiljøet. Enhver mølles placering fortæller en historie sammen med det landskab den er placeret i. Det handler om sammenhængen mellem møllen og landskabet, samt funktionalitet og om hvordan naturens ressourcer kan udnyttes. De nærmeste om- 116 givelser er nært forbundet med møllens funktion, og kendskab til dette område er fundamentalt for opretholdelsen af møllens funktion og dermed også for den fortsatte bevaring af møllen. Gode funktionelle omgivelser er en af forudsætningerne for fortsat at bruge en mølle til det den er bygget til. Erfaringen viser at en mølle, der holdes i gang, oftest kræver langt mindre og dermed bekostelige reparationer end en mølle der bare får lov til at stå til pynt. I Holland har man gennem mange år arbejdet systematisk med registrering og bevaring af møllernes omgivelser. Ordet molenbiotoop blev introduceret på hollandsk af E. Smit jr i 1973. Udtrykket er kopieret fra ornitologien, hvor man netop beskæftiger sig med betydningen af fuglenes levesteder som en væsentlig del af bevaringsarbejdet. Det samme princip kan overføres til møllerne. For vindmøllerne gælder det om at opretholde et frit område omkring møllen, først og fremmest for at opretholde møllens vindfang. Men det er også for at bevare møllen som et visuelt blikfang, der kan være vigtigt for en lokalitet. Møllebiotopen for vandmøller omfatter vandløbet, både opstrøms, og ned-

strøms samt nærmeste omgivelser, herunder en eventuel mølledam. Næsten alle kender en mølle set udefra. Vindmøller er pejlemærker i landskabet, mens vandmøllerne i dag er stemningsfulde steder langs vore vandløb. Betydningen af møllen som et vigtigt landskabeligt element har stor værdi for mange mennesker. Det er vigtigt at være bevidst om denne værdi når der arbejdes med bevaringen af møllerne. Denne værdi kan støttes gennem information om møllens historie og sammenhæng med møllebiotopens betydning for møllens funktion. I Holland er der udarbejdet retningslinjer for hvordan møllernes omgivelser kan beskyttes. Først og fremmest er det ejere og møllelaug, der bliver ansvarlige for at overvåge situationen omkring møllen og gøre myndigheder og andre interessenter opmærksom på møllens tarv. Et af de grundlæggende elementer i bevaringsarbejdet er en grundig og systematisk registrering af møllernes omgivelser. Det kan være et matrikelkort, hvorpå møllen, vandløb og nærmeste omgivelser er indtegnet. Det er primært inden for dette område arbejdet skal ske. At have tegnet dette kort over møllen og omgivelserne giver et godt grundlag for videre overvågning af møllelokaliteten og et grundlag for at gribe ind overfor trusler. På kortet skal den topografiske situation være registreret, planlægningsmæssige elementer, oplysninger fra vandløbsregulativet, herunder vandføring sommer og vinter, evt. planer om vandløbsomlægning, beplantning, bebyggelse, samt evt. bestemmelser i lokalplaner m.v. Det område der viser sig at have betydning for en vandmølle kan strække sig over et stort areal, fordi et vandløb og vandføringen i det har stor betydning for en vandmølles funktion. Det være sig både de forhold der er opstrøms og nedenfor vandmøllen. Møllens kulturhistoriske lokalitet udgør en særlig del. Det drejer sig også om møllens kulturhistoriske interaktion med det omgivende landskab. Møllens beliggenhed, særligt i forhold til anden bebyggelse, er et væsentligt udgangspunkt for at forstå det nutidige kulturlandskab. Møllen kan være det element i landskabet der på en levende måde i dag viser sammenhæng og udvikling fra fortid til nutid. Både som enkeltbygning og som en del af et større bygningskompleks kan en mølle være en vigtig indgang til den levende kulturhistorie. Bevaring af møllen og dens omgivelser kræver en stadig og vedvarende indsats. Det gælder både den løbende overvågning af områdets tilstand og aktive handlinger forbundet med det. Møllejerne, møllelauget og de lokale omkringboende har det bedste kendskab til udviklingen i lokalsamfundet, de kender situationen, problemer og mulige løsninger. Mølledamme kræver stadig bevågenhed og kan i løbet af få år slamme til, og en regelmæssig oprensning er nødvendig. Mange steder bliver der ikke foretaget grødeskæring i vandløbet nedstrøms, hvilket medfører at vandstanden nedstrøms Synet af en arbejdende vandmølle (Moesgaard Vandmølle) med korn på kværnen og masser af vand til hjulet, er et syn vi gerne skulle se i fremtiden. Foto: Per Gliese Lydinge Vandmølle. En såkaldt græsmølle, hvor mølledammen nu er fuldstændig tørlagt, grundet omlægning af vandløbet. Foto: Susanne Jervelund 117

bliver hævet og vandhjulet kommer til at gå i bagvand. Måske kan også dette forhold tages op til drøftelse, så vandmøllens funktionsevne opretholdes. Hvilke krav kan man så stille til en vandmølle - lokalitet? I Holland har man som nævnt gennem mange år arbejdet med vind - og vandmøllers funktionelle og kulturhistoriske omgivelser. I molenbio-oop opstilles kriterier for både vindmøllers og vandmøllers ideelle omgivelser. I det følgende vil jeg se lidt nærmere på, hvilke kriterier der er for vandføringen til en vandmølle. En vandmølle er grundlæggende afhængig af at der er tilstrækkeligt vand til rådighed. Der er stor forskel på vandmøller, alt afhængigt af, om de er placeret ved større eller mindre vandløb, hvor stor faldhøjden er, om der er vandtilførsel hele året, etc. Da vandmøllerne i sin tid blev anlagt var der fokus på at bygge vandmøllerne på steder, hvor vandtilførslen var tilstrækkelig. Ved vandmøller med overfalds- eller brystfaldshjul, blev der etableret opstem-ninger hvor det var muligt at opspare vand til møllen. På den måde var det muligt i en begrænset tidsperiode, at få tilstrækkelig vand til at møllen kunne arbejde. Ofte ses det at vandtilførslen i tidens løb er aftaget i vandløbet og årsagerne kan være mange. Afdræning er en af grundene til reduktion af vandtilførslen, mens manglende grødeskæring kan forårsage stuvning af vand nedstrøms, så faldhøjden reduceres, hvilket også reducerer vandhjulets ydelse. Vandmøllernes fortalere vil pege på, at vandmøllen mindst i to timer Gravengård Mølle i oktober 2003, hvor vandhjulet var på plads og i orden. Foto: Per Gliese Gravengård Mølle, september 2008, møllens strømhjul er faldet ud af sit leje og lejebukken er skæv. Kan det skyldes for høj vandstand? Foto: Per Gliese hver dag bør have tilstrækkelig vandtilførsel så møllen kan arbejde. Udover en tilstrækkelig vandtilførsel, er en bestemt faldhøjde også væsentlig for opretholdelsen af en vandmølles funktionsmulighed. Ved vor tids vandløbsrestaureringer er der ofte stor fokus på at fjerne den fysiske spærring, som en opstemning ved en vandmølle udgør. Der kan blive tale om drastiske ind- greb, hvor etablering af en faunapassage til fisk medfører at en vandmølle mister hele eller store dele af vandtilførslen, så funktionsmuligheden ophører. Hvis vandtilførslen til vandmøllen ikke afskæres helt, kan der måske udarbejdes et løsningsforslag, hvor opstemningen og møllens funktionsmulighed opretholdes i begrænset omfang. Til slut: Dette indlæg er skrevet for at give et bidrag til debatten om hvordan vandmøller kan bevares fremover, ikke mindst i lyset af de mange forskellige interesser, der er omkring vandmøller og vandløb. Jeg håber at det vil kunne lykkes at få en mere 118 nuanceret dialog om fordelingen mellem forlods vandføring til henholdsvis vandmøllen og en evt. fiskepassage. Kendskabet til vilkår for bevaring af vind- og vandmøller må antages at være begrænset til kredsen af mølleinteresserede, og kun lidt udbredt i øvrigt - desværre. Men des mere er der behov for at arbejde for at møllernes omgivelser bliver beskyttet mod tiltag der forringer møllernes muligheder for at være i funktion. Kilde: www.molenbiotoop.nl

Beregning af vandbehovet til en vandmølle At holde en vandmølle i en tilfredsstillende funktion forudsætter at der skal være en tilstrækkelig vandtilførsel til at møllen kan arbejde. Det er således nødvendigt at der til stadighed er vand til møllen. Hvis man vil male med en kværn, er der behov for en nyttekraft (Pe) på mellem 20 og 25 Hk, alt afhængig af størrelsen på kværnstenen. Det bør her bemærkes, at et vandhjul sagtens kan dreje rundt med mindre vand og med en mindre ydelse. Men det er ikke ensbetydende med at en tilkoblet kværn kan arbejde optimalt. Den absolutte effekt af en vandmølle kan beregnes med følgende formel: Pa = (Q * m v * g * H)/ 735 (formel A) Pa = den absolutte ydelse af vandmøllen (Hk) Q = kraftvand (m 3 /s) mv = massefylde af vand (1000 kg/ m 3 ) g = tyngdeacceleration (9,8 m/s 2 ) H = faldhøjde, højdeforskel mellem kraft og bagvand (m) Den effekt der kræves af vandkraften kan beregnes således: Pa = 1/ * Pe (formel B) Pe = den ønskede effekt i vandmøllen (Hk) Pa = effekt af vandkraften (Hk) = nytteeffekten af den aktuelle type vandhjul * se nederst på siden Sætter man som norm, at vandmøllen dagligt skal kunne arbejde i mindst to timer, kan det beregnes hvor meget vand vandmøllen har behov for, og hvor meget vand der skal tilbageholdes ved opstemning af vandløbet. Et regneeksempel: 1. Fastsæt den nødvendige kraftydelse af vandkraften (Pa) ved hjælp af formel B - eksempelvis vil et overfaldshjul med en ønsket kraftydelse (Pe) på 25 Hk, skulle yde 38,46 Hk. 2. I formel A er H en fast faktor for en given vandmølle. Pa beregnes som beskrevet i punkt 1, mens Q beregnes efter følgende formel: Q = (Pa * 735) / (m v * g * H) (formel C) Sæt H = 3,5 meter, og vands massefylde mv = 1000 kg/ m 3 og g = 9,8 m/s 2. Q kan således beregnes til 0,84 m 3 / s = 3.024 m3 / time 3. Ved beregning af hvor meget vand der tilbageholdes ved opstemning anvendes følgende formel: Vo = Vw - Qm * t = (Q - Qm) * t Vo = opstemmet vand i m3 Vw = vandforbrug ved formaling i tiden t er Q * t t = formalingstid, for eksempel 2 timer svarer til t= 7200 sek. Qm = vandføring i vandløbet i m 3 /t Opgørelser over vandføring i vandløbet kan findes i de enkelte vandløbsregulativer. Oplysningerne kan for eksempel indhentes ved forespørgsel i den kommune, hvor vandløbet er. Den mindste vandmængde der skal opstemmes til den aktuelle vandmølle er: Q * t = 0,84 * 7200 = 6.048 m 3 - Det er den minimale krævede mængde vand for at møllen kan male i 2 timer. Er der vand nok i vandløbet til at møllen vil kunne være i funktion 2 timer hver dag? Døgnvandføringen i vandløbet beregnes: Qm = 100 l/s = 360 m 3 / time svarer til 8.640 m3/ døgn Teoretisk set er der vand nok til at vandmøllen vil kunne arbejde 2 timer og 50 minutter hver dag. Indsættes en faunapassage, der forlods tager 80 liter vand / sekund, mister vandmøllen 6.912 m 3 vand / døgn, og så vil der kun være vand så vandmøllen teoretisk set kan arbejde en halv time dagligt. I dette regnestykke er der ikke taget hensyn til det vand der uvilkårligt løber udeom ved diverse utætheder. Det bør vurderes ved hver enkelt vandmølle, hvor stor en del af vandføringen det er. Regnestykket skal ses som vejledende talstørrelser. Kilde: www.molenbiotoop.nl * Nytteeffekten af det vand der er til rådighed afhænger af typen af det aktuelle vandhjul. Vandhjulstype Nytteeffekten = Overfaldshjul 0,65 Brystfaldshjul - gammel type 0,5 Brystfaldshjul - forbedret type 0,6 Underfaldshjul - gammel type 0,3 Underfaldshjul - forbedret type 0,6 119

Mandø Mølle genindviet, for anden gang Lokale øboere og gæster var mødt talstærkt op til mølleindvielsen på Mandø den 13. september 2008 Tekst og foto af: Per Gliese Lørdag den 13. september 2008 havde mølleudvalget under Mandøforeningen, inviteret til Mølleindvielse af Mandø Mølle for anden gang indenfor 4 år. Første gang der var genindvielse var i juli 2005, hvor møllens ydre var færdigt. Nu var møllens gangtøj, kværne m.m. også færdigt, altså en køreklar mølle. Festlighederne startede ved middagstid, med frokost i et stort telt, opsat til lejligheden på Mandø Centret. Der var mødt omkring 200 mennesker op for at deltage i festlighederne på Mandø, som til dagligt kun har 43 fastboende. Under spisningen blev der budt på underholdning af to orkestre, Bakskuld fra Fanø og orkestret Ranild, som præsenterede deres musik med spændende gamle instrumenter, som sækkepibe og nyckelharpe. Samtidig var der også gjort plads til de mange taler, som hører med til en sådan mølleindvielse. Talerækken sluttede med at mølleudvalgets formand Jesper Jacobsen overrakte nøglen til møllen, til 120 Mandøforeningens formand Ellen Christensen. Ellen Christensen takkede Jesper Jacobsen for hans store arbejde og engagement i forbindelse med møllens restaurering, og overrakte en gave, som tak for det mangeårige samarbejde omkring møllen og dens restaurering. Herefter gik turen mod møllen, som stod med drejende vinger i østenvinden og efterårssolens klare stråler. Nu er færdigrestaureret og samtidig står som øens vartegn og højeste punkt. Til at klippe den røde snor, havde man hidkaldt øens ældste borger, den 89 årige Mie Laverentz. Bestyrelsesmedlem Lotte Stensig stod klar foran møllen, med guld-saksen lagt på en lille pude og under alles bevågenhed og fotografernes blitzlys, blev snoren klippet og møllen erklæret for åben. Døren til møllen blev nu åbnet og der var lejlighed til at se det nyrestaurerede maskineri på nært hold. Møllen på Mandø er en af landets mindste, så besøget på møllens lofter foregik i hold, da der kun kan være ca.10-15 personer af gangen Mandøforeningens formand, Ellen Christensen til højre i billedet, får overrakt nøglen til møllen, af mølleudvalgets formand, Jesper Jacobsen

Det indvendige gangtøj i møllen er nu færdigt og møllen er klar til brug Snoren klippes over af Mandøs ældste beboer, 89 årige Mie Laverentz inde i møllen. Maskineriet i møllen består bl.a. af en skråkværn, en grynvifte og to skallekværne, hvilket er lidt usædvanligt i sådan en lille mølle. Nogle af maskinerne har man været nød til at rekonstruere, da de ikke længere eksisterede eller simpelthen var for dårlige at restaurere. Efter en masse møllesnak og besigtigelse af det flotte resultat gik turen hjemad igen for nogle, men festen fortsatte om aftenen for de lokale og indbudte gæster, med underholdning af duoen Thorkild og Peter Vesth. Møllens restaurering er udført i et samspil af lokale håndværkere, møllebyggerfirmaet John Jensen Aps og Hjerl Hedes Museum. I forbindelse med møllens indvielse, blev møllens hjemmeside www.mandoemoelle.dk sat i gang og en lille bog/hæfte med titlen: Møllen på Mandø forfattet af Vagn Østergård Kristensen udgivet. Læs mere om bogen under Nye Møllebøger Nr. Tranders Mølle - fra vindmølle til valsemølle Af Lise Andersen Efter møllernæringens frigivelse i 1852 blev der bygget mange nye vindmøller. En af disse var Nr. Tranders vindmølle bygget af møller og møllebygger Andreas Peter Gjørup. Andreas Peter Gjørup var købmandssøn fra Skive (f. 10. juli 1823). Faderen blev senere proprietær, men da han blev gift flere gange og efterhånden fik en ret stor børneflok, blev Andreas Peter sat i pleje hos sin morbror Andreas Springborg, der ejede Broe Mølle på Mors. Her lærte han mølleri, inden han 21 år gammel vendte tilbage til Møller Jens Peter Jensen med sin familie foran Nr. Tranders vindmølle ca. 1902. Den yngste af drengene er Chr. Jensen, der overtog møllen efter sin far. Længst til venstre møllerlærlingen og til højre møllekusken. faderen, der da var blevet ejer af en gård og en vandmølle i Dalstrup. Andreas Peter blev nu møllefor- pagter på Dalmølle. Den bestilling havde han i 3 1/2 år, hvorefter han rejste til Flensborg. Måske var det 121

her, han lærte møllebyggeri? I februar 1850 var han tilbage hos morbroderen i Broe Mølle, men rejste i maj til Tyskland igen. Herefter er hans færden ukendt, - sandsynligvis var han på valsen, indtil han i 1859 dukker op i Aalborg med det formål at slå sig ned som møller. At Andreas Peter Gjørup lige dukker op i Aalborg er ikke underligt, for både hans mor, Maren Springborg, og morbroderen, Andreas Springborg, var født og opvokset her som børn af møller Lars Springborg på Kærs Vandmølle en af Aalborgs ældste kornmøller.[1] Opførelsen af en vindmølle i Nr. Tranders i 1860 I september 1859 underskrev selvejergårdmand Anders Sørensen, Nørre Tranders, og møllebygger Anders Peter Gjørup en kontrakt, hvorefter førstnævnte udlejede et jordstykke på 72 x 35 alen til møllebyggeren, som ville bygge sig en vindmølle på jorden. Kontrakten lød på 49 år, og lejeafgiften blev fastsat til 18 rd. 2 sk. om året, som dog kunne erlægges i form af 10 tdr. pillemel. Den sidste bemærkning viser, at møllen allerede fra start var forsynet med grynanlæg. I forbindelse med møllen byggedes en beboelse, nu Lemvigvej 60. Nr. Tranders Mølle stod færdig i 1860. Det var en spåntækket hollandsk vindmølle med jordomgang og et vingefang på 32 alen. Lejemålet kom ikke til at løbe de 49 år, for i 1869 købte Andreas Peter Gjørup grunden og i 1861 lånte han penge af sin morbror, møller Andreas Springborg, og opførte et bageri lige øst for stuehuset. I bageriet var der en dobbelthvælvet ovn længst mod øst, og mellem bageriet og møllens beboelseshus var der indrettet en butik. I starten drev han selv bageriet ved hjælp af en bagersvend, men fra 1870 blev bageriet forpagtet ud. Andreas Peter Gjørup blev en velanset møller og møllebygger, og i 1864 blev han af Aalborg Amtsråd udpeget som amtstaksationsmand. Gjørup ejede Nr. Tranders Mølle Rejsegilde på motormøllen 1936. Foran møllen står møller Chr. Jensen med den 3-årige Bent ved hånden. indtil januar 1881, hvor han solgte den til gårdejer Laust Madsen Nørgaard. Gjørup købte i stedet en ejendom inde i Aalborg, hvor han levede sine sidste år som udlejer. Laust Madsen Nørgaard var ikke selv møller, men forpagtede vindmøllen ud til møller Poul Kjeldgaard, der i 1886 skrev under på en købekontrakt på møllen, beboelsen og bageriet. Kjeldgaard drev møllen indtil foråret 1897, og i hans tid blev bageriet nedlagt. Tilsyneladende opnåede Kjeldgaard aldrig at indfri købekontraktens betingelser for at opnå skøde på ejendommen, for i 1897 overdrog han sin ret til at få skøde på den til Anton Andersen fra Brovst, mod at køber overtog sin forgængers forpligtelser. Men heller ikke Anton Andersen kunne få økonomien til at hænge sammen, og efter kun et par år afstod han møllen til købmand Valdemar Tügel, Aalborg, der solgte den videre til møller Jens Peter Jensen, Dollerup for 12.000 kr. Jens Peter Jensen var født i Grindsted nord for Limfjorden i 1869. Han var søn af husmand Jens Peter Pedersen, men faderen døde allerede da Jens Peter var 10 år gammel. Det vides ikke, hvor Jens Peter Jensen lærte mølleri. Han var i hjemsognet, da han blev konfirmeret i 1883, men ved folketællingen i 1890 opholdt han sig på Nr. Tranders mølle som møllersvend hos Poul Kjeldgaard. Herfra rejste han til en mølle i Torderup, hvor han var et par år, før han tog plads i Gudum Mølle. Den 14. januar 1897 blev han gift med Mette Marie Sørensen Bæk, der var datter af Søren Christian Nielsen på Lovisegård i Gudum. Alle de nævnte lokaliteter ligger inden for en radius af små 10 km. Efter brylluppet forpagtede Jens Peter Jensen Dollerup Mølle i Blenstrup sogn, men i januar 1902 købte han så vindmøllen i Nr. Tranders. Han kendte møllen i forvejen, idet han som nævnt havde arbejdet der som svend 10 år før. Som hjælpere havde han en møllerlærling og en kusk. Kusken tog sig af turene ud til bønderne for at hente og bringe korn og mel. I denne periode kunne man jævnligt i avisen læse om møller, der var kommet på tvangsauktion. Konkurrencen fra de store havnemøller var mærkbar ikke mindst for møller, der lå tæt på større byer, og også Jens Peter Jensen havde svært ved at få tingene til at hænge sammen. Kun med nød og næppe (og hjælp fra en svoger) klarede han en tvangsauktion i 1909. 122

Udvidelse af mølleriet i begyndelsen af 1920 erne Sønnen Chr. Jensen (f. 1900), var udlært hos sin far og omtales i folketællingen 1921 som møllersvend hos sin far på Nr. Tranders Mølle. Allerede inden generationsskiftet blev gennemført i 1929, var Chr. Jensen altså med i driften af møllen, og nu, hvor der var kommet yngre kræfter til, blev der i 1922 bygget et motorhus, hvor der blev installeret en Deutz dieselmotor (50 HK). I 1925 blev vindmøllen yderligere udvidet med nyt grynmølleri og sigteri. Samme år, som Chr. Jensen overtog møllen, blev han gift med Larsine f. Larsen, og var nu klar til både formelt og reelt at overtage ansvaret for møllen. Jens Peter Jensen blev boende hos sønnen indtil sin død i 1938. Møllens brand og genopførelse som motormølle i 1936 I 1936 brændte vindmøllen, og den blev erstattet af en motormølle i en toetagers bygning med kælder og udnyttet tagetage. I bunden af møllen stod en skallemaskine fra Prokop & Sønner, indkøbt gennem Københavns Møllestensfabrik. Der var to stenkværne med tallerkenføder på henholdsvis 52 og 54 tommer. I loftet sad to siloer. Byggen gik via en føder fra silo1 til skallemaskinen. Herfra gik grynene med snegl og kopelevator til silo 2, og over skallemaskinen igen. Skallemaskinen var suppleret med grynbrækker og grynsorterer. Grynene var en vigtig artikel, og aftagerne var engrosfirmaer i Aalborg. I forbindelse med stenkværnene, der brugtes til rug- og hvedemel, var der en tromlesigte. Melet blev solgt til bagere i omegnen. En nicheproduktion, som møllen især nød godt af i 1950 erne og 1960 erne var formaling af casein for Caseinfabrikken i Svenstrup. Der var lavet forskellige udskiftelige sigterammer til tromlesigten, som blev brugt til de forskellige kvaliteter af caseinen, der blev formalet på kunststen. Chr. Jensens søn, Bent Bech Jensen (f. 1933) fik efter skolegang i Nr. Tranders og Vejgård Østre skole (mellemskole) en handelsskoleeksamen, før han kom i møllerlære hos sin far i 1950. Han arbejdede herefter for faderen kun afbrudt af militærtjeneste og 3-4 måneders arbejde for Henry Mehlsen i Hvam. Her beskæftigede man sig mest med rensning af sædekorn samt salg af foderstoffer. Planer og realisering af ombygning til valsemølle Bent Jensen overtog Nr. Tranders Mølle ved faderens død i 1984. På det tidspunkt blev møllen drevet som handelsmølle, men var stadig indrettet som ved byggeriet i 1936. I 1961 havde Bent Jensen og hans far fået lavet tegninger til en ombygning til valsemølle (højmølleri). Tegningerne blev revideret i 1968 og igen i 1970, og i denne periode begyndte far og søn at tage rundt i landet og opkøbe brugte maskiner fra nedlagte valsemøller Ringsted, Slagelse og Thisted Dampmøller, Lerbæk Valsemølle o.s.v., men det var først, da Bent Jensen overtog møllen ved sin fars død, at der kom skred i planerne om at bygge om og få maskinerne installeret. Motoren var fortsat den gamle dieselmotor fra 1922 med liggende aksel, og den gamle Prokop skallemaskine blev også stående. Den vigtigste produktion var nu ikke længere gryn, men hvedemel, som solgtes til bagere i Aalborg, Hjørring og omegn. De største konkurrenter for den lille valsemølle var i de sidste år Havnemøllen i Aalborg og Aalborg Ny Dampmølle. I de seneste år kom Bent Jensen til at forhandle mel fra Aalborg Ny Dampmølle. Begge Aalborg-møller er borte i dag. Sidstnævnte blev nedlagt før Nr. Tranders Mølle. Ved dens nedlæggelse kom Bent Jensen til at forhandle mel fra Havnemøllen i Esbjerg. Valseloftet på Nr. Tranders Mølle umiddelbart inden demonteringen i 2000. (Foto: Arkitektfirmaet Arp & Nielsen) Møller Jørgen Hansen var med sit indgående kendskab til alle maskintyperne en helt uvurderlig hjælp, og vi andre lærte meget nyt om valsemølleri. (Foto: Lise Andersen) En af de otte fine valsestole hejses op på lastbilens lad. Møllebygger Michael Jensen ser ud som om han holder sig for øjnene, men det var der nu ingen grund til, for alt forløb uden dramatisk. (Foto: Lise Andersen) 123

Indretning af Nr. Tranders Valsemølle efter ombygning til valsemølle Øverst under taget var sigteloftet med to 4-delte plansigter og en 6- delt samt en spidser. På samme etage var renseriet placeret. Her stod aspiratør og triør samt magnetrenseren. Ved siden af var filterkassen, der samlede støvet fra de forskellige processer. På etagen under, kaldet valseloftet, stod valsestolene i to rækker. Derunder igen var pudse- og rørloftet, hvor de to pudsemaskiner og forknuseren stod og endelig kælderen, med bl.a. slaglemøllen, og hvor den store forlagsaksel gik gennem det meste af kælderen og ud til motoren i motorhuset. Nr. Tranders Mølles endeligt Valsemøllen var i funktion til 2000. De sidste år havde Bent Jensen primært været sælger, og da han havde nået pensionsalderen og fik et godt tilbud fra entreprenør Karl Bro, der ville bygge møllen om til ungdomsboliger, slog Bent Jensen til. Møllens udvikling fra vindmølle indrettet med fladmølleri, til motormølle med halvhøjt mølleri, og endelig til valsemølle med et egentligt højmølleri, er ganske typisk for dansk mølleris udvikling. Det samme er udviklingen fra kundemølleri[2] til en kombination af kunde- og handelsmølleri og endelig til rent handelsmølleri. Møllebygger John Jensen, Hønsinge, fik derfor den idé, at møllen burde bevares og genopstilles et andet sted en idé som fængede hos den daværende ledelse og bestyrelse for Andelslandsbyen Nyvang, men som desværre ikke lod sig realisere. I maj 2008 gav Andelslandsbyen op og udbød gennem Møllen inventaret fra Nr. Tranders Valsemølle. Ingen andre end Nordjyllands Historiske Museums afdeling i Hadsund meldte sig. Museet ønskede at udtage nogle maskiner til udstillingsbrug, men havde hverken midler eller magasinplads til at overtage det hele. Under en besigtigelse i magasinet 124 den 2. september 2008, hvor jeg fik hjælp af møller Jørgen Hansen og møllebygger Michael Jensen til at udpege nogle maskiner til museumsbrug, begræd vi i fællesskab alle de fine gamle maskiner, der nu skulle ende som skrot. På mindre end et splitsekund tog Michael Jensen og jeg da den beslutning, at selv om det syntes komplet umuligt og rent galskab, så ville vi prøve at redde så meget af dette materiale som muligt. Men møllerimaskiner er tunge og kan kun håndteres med professionelt grej, og der skulle bruges en forfærdelig masse mandetimer på at flytte tingene. Det og vognmandshjælp måtte vi have penge til. Vi skulle også finde et sted, hvor tingene kunne opbevares, indtil nogen fik brug for dem. Og alt skulle gå hurtigt, for magasinet skulle være ryddet inden udgangen af september. Der blev hurtigt formuleret et projekt og ansøgninger til Kulturarvsstyrelsens Hastesum samt Augustinus Fonden blev skibet af. Møllepuljen gik med ind som medansøger, og vi henvendte os også til Dansk Møllerforening, der lovede at donere 10.000 kr., hvis alt andet glippede. De i alt 45.000 kr. fra KUAS og Augstinus Fonden (dels til flytning dels til dokumentation) rakte ikke, men Michael Jensen arbejdede gratis og museet fandt lidt penge over driften, så vi fik ikke brug for møllerforeningens tilbud, men er glade for tilkendegivelsen! I dagene 24. til 26. september tømte vi magasinet på Langagergård. Møllebygger Michael Jensen havde lavet en slagplan og ledede selv slagets gang. Som menige soldater havde han sine svende fra Møllebygger John Jensen Aps, møller Jørgen Hansen og hans kone Lilly samt undertegnede. Jørgen hjalp med at finde ud af, hvad der var hvad, Lise fotograferede og noterede, og så sled og slæbte vi alle efter evne i de meget tunge maskindele. Det blev tre lange dage (arbejdsdage på 12 timer), men med højt humør. Resultatet er, at en mængde gode maskiner og maskindele er bevaret, og nu står sikkert opmagasineret hos møllebygger Michael Jensen. Disse ting vil forhåbentlig i fremtiden komme nogle af de gamle møller til gode. Vil du læse mere om Nr. Tranders Mølle og dens historie eller om redningsaktionen, så klik ind på Dansk Mølle Forum (www@moelle-forum.dk). Her kan du downloade den fuldstændige rapport om projektet. Er du interesseret i evt. at overtage noget af inventaret, så kontakt møllebygger Michael Jensen (tlf. nummeret finder du i annoncen forrest i dette blad). 1] Kærs Mølle, der lå på Sohngårdsholms jord, blev i 1851 ombygget til klædefabrik. [2] Ved kundemølleri forstås, at møllen malede det korn bonden bragte, hvorefter bonden bragte mel og gryn af sit eget korn med hjem. Handelsmølleri er produktion af mel og gryn af opkøbt korn til salg til bagere eller detailhandel. Kilder: Diverse folketællinger: 1845, 1850, 1860, 1870, 1880, 1890, 1901, 1906 og 1916. Kirkebøger for: Hammer, Blenstrup, Nr. Tranders, Gunderup og Gudum sogne. Realregisteret for Fleskum Herred, Nr. Tranders sogn Skøde Panteprotokoller for Fleskum Herred, Nr. Tranders sogn. Brandforsikringsprotool for Fleskum Herred. Samtale med møller Bent Jensen, Lemvigvej 60, Nr. Tranders, den 7.oktober 2008 Meyn, Niels (red.):danske Møller, København 1934

Lumby Mølle, dannede rammen om første halvdel af arrangementet Foto: Søren Hansen Udflugt til Lumby Mølle og Den Fynske Landsby søndag den 28. september 2008 Af: Susanne Jervelund En september - søndag i strålende solskin havde Dansk Møllerforening inviteret på møllebesøg og foredrag i Odense. Dagen startede på Lumby Mølle, hvor deltagerne blev budt velkommen af drejende møllevinger. Næstformand i Dansk Møllerforening Søren Hansen og aktivt medlem ved Lumby Mølle fortalte om møllens historie og hvordan aktiviteterne omkring møllen organiseres. På Lumby Mølle er der et særdeles aktivt møllelaug, der gennem året står for meget velbesøgte arrangementer, med op til 2000 besøgende i løbet af en enkelt dag. Vi er ved at nå grænsen for, hvad vi kan klare sagde Søren Hansen. Men tilføjede, at Vi har heldigvis en solid gruppe på ca. 125 hjælpere, som er med hver gang og passer deres post. Der er et vinge- 125

hold, som passer møllens driftsmæssige funktioner. Køkkenholdet bager møllekringle og står for køkkenet ved arrangementer. PR - holdet skriver mølleavisen og formidler pressekontakt. Det er nogle af de mange funktioner, som skal være på plads både ved daglig pasning af en mølle, men også ved afvikling af de mange arrangementer. Den flotte hollandske vindmølle fremstår fuldt funktionsdygtig og efter en tur helt til tops, var der frokost i det tidligere stuehus. Derefter fortsatte turen til Den Fynske Landsby, hvor Peter Steen Johansen stod for planlægning af både foredrag og fremvisning af landsbyens møller. Søren H. Hansen fortæller selskabet om Lumby Mølle. Foto: Per Gliese Besøget startede med et spændende oplæg fra Museumsinspektør Torben Grønnegaard Jepsen, Odense Bys Museer, som er medlem af Det særlige udvalg for bygningsbevaring, der blev nedsat af regeringen i 2007. Han fortalte om sit arbejde i dette udvalg og de forventninger han havde til de anbefalinger til ændring af bygningsfredningsloven som udvalget ville komme med. Udvalget blev altså nedsat i 2007 og har til formål at komme med en anbefaling til at forbedre bevaringssituationen for de fredede bygninger der er her i landet. Den første danske bygningsfredningslov blev vedtaget i 1918, og her blev der via lovgivning pålagt fredningsdeklaration af alle bygninger fra før reformationen. Herudover kunne alle bygninger der var mere end 100 år gamle indstilles til fredning. Bygningerne blev fredet i klasse A, som var den højeste fredningsklasse og omfattede både bygningens ydre og indre. Den anden fredningsklasse var B, og denne fredning omfattede kun bygningens ydre del. Gennem denne første fredningslov var det i første omgang de større bygninger såsom herregårde og slotte, der blev beskyttet af en fredning. Senere blev også andre og mindre bygninger 126 bygningsfredet. Den danske bygningsfredningslovgivning er ændret flere gange siden 1918. Senest i 1979 blev opdelingen i klasse A og B ophævet. I dag er der ikke en opdeling af bygningsfredningen i klasser men hele bygningen er simpelthen pr. definition fredet. Status er, at vi i dag har 3.500 fredede ejendomme med ca. 9.000 fredede bygninger. Hvert år indstilles 20-30 bygninger til fredning. Det er primært Kulturarvsstyrelsen og Foreningen Land og By, der indstiller bygninger til fredning, men alle kan rejse en bygningsfredningssag. Denne indstilling foreligges Det Særlige Bygningssyn, der enten indstiller en bygning til fredning eller afviser en fredningsindstilling. Hvert år fredes ca. 10 bygninger og et tilsvarende antal bygninger mister fredningen idet de affredes, som det kaldes.. Det samlede antal fredede bygninger er således næsten konstant. Ud over de fredede bygninger findes ca. 375.000 bevaringsværdige bygninger. Denne bevaringsstatus er kortlagt i de kommuneatlas, som en del kommuner har ladet udarbejde over de bevaringsværdige bygninger. Desværre er det ikke alle kommuner der har ladet udarbejde et kommuneatlas, og derfor er det kun ca. 125.000 af de bevaringsværdige bygninger der rent faktisk er udpeget. Men hvorfor er der netop nu behov for at se på om bygningsfredningsloven bør ændres? Fakta er, at administrationen er flyttet fra Miljøministeriet til Kulturministeriet, hvor området hører under Kulturarvsstyrelsen. Her har et alt for få antal nye sagsbehandlere brug for at få styr på kulturarven, herunder de fredede bygninger. Sager med fredede bygninger er ofte komplicerede og den svage bemanding medfører en meget lang sagsbehandlingstid. Det er også et faktum, at der er et helt utilstrækkeligt tilsyn med de 9000 fredede bygninger. Et stort antal bevaringsværdige bygninger nedrives hvert år, for at give plads til udviklingen. Der er behov for et udvalg der kan anvise en løsning på at de enkelte kommuner - næsten frit - kan bestemme over den fælles kulturarv. Udvalget består af repræsentanter for regeringen, Ministerier, Regioner, Kommunernes Landsforening, interesseorganisationer og diverse andre særligt udpegede medlemmer. Udvalgets indstilling er endnu ikke færdig, men Torben Grønne-

gaard Jepsen forventer at følgende hovedpunkter vil blive indstillet: 1. Der skal laves en systematisk gennemgang af de 9.000 fredede bygninger, hvor de primære fredningsværdier beskrives og bygningens bevaringsstatus vurderes. Det vil blive præciseret hvilke dele af bygningen der er omfattet af fredning, så fremtidig sagsbehandling lettes betydeligt. Det forventes også at et vist antal bygninger ved denne bygningsgennemgang vil blive vurderet uegnet til at fredningen opretholdes og de vil blive indstillet til affredning. 2. Der vil blive udarbejdet en handlingsplan for hver enkelt bygning for de kommende år, og der vil blive taget udgangspunkt i disse handlingsplaner ved fremtidig fordeling af støttekroner. Det forventes at støttepolitikken og fordeling af de begrænsede midler kan gøres mere optimal. 3. Det vil blive vurderet om bygningsfredningen kan udvides til også at omfatte bygnings omgivelser. Traditionelt har bygningsfredning været til sokkel og udenomsarealer har været uden interesse. Men faktum er, at en bygning har en kulturhistorisk sammenhæng med de omgivelser bygningen er placeret i. Et stærkt eksempel er en vandmølle uden vand. Der arbejdes med forskellige løsningsforslag, såsom beskyttelseszoner omkring fredede bygninger ligesom der er omkring fortidsminder i dag. Et andet forslag er, at der skal være visuelle beskyttelseszoner omkring de fredede bygninger. Alle zoner skal være vejledende og det skal være kommunalbestyrelsen der har den endelige afgørelse i hver enkelt sag. 4. Fredningsbegrebet skal revideres, så det ikke kun er en bygnings alder der bestemmer fredningsværdien. En bygnings status som arkitektonisk værk skal kunne vægtes i lige så høj grad som alder. 5. Endelig vil formidling af bygningskulturarven blive prioriteret meget højere, idet befolkningens accept af at der skal bruges midler på et antal fredede bygninger er meget vigtig for det fremtidige bevaringsarbejde. Det er uafklaret om udvalget vil indstille at den absolutte aldersgrænse for automatisk bygningsfredning skal sættes ved reformationen eller ved 1660. Desuden er det ikke besluttet om administrationen bør være centralt eller decentral, ligesom man heller ikke er enige om de økonomiske rammer omkring fradrag m.v. skal ændres. Dog er der enighed om, at fondsbevillinger til fredede bygninger bør være skattefri. Men det er sand- Dansk Møllerforenings formand Jens Søndergaard takker Torben Grønnegaard Jepsen, for hans indlæg om bygningsbevaring i fremtiden Foto: Susanne Jervelund Selskabet samlet om kaffen i Den Fynske Landsby Foto: Per Gliese PRESENNING FABRIK OG SEJLMAGERI SKRIFT PÅ PRESENNINGER EGET SKILTEVÆRKSTED a.g. poulsens eftf. I/S Havnø Mølle GRØNTTORVET 290 2500 VALBY TLF. 3630 0290 FAX 3630 3010 Vi har 25 års erfaring i sejlmageri og har blandt andet leveret over 60 sejl til følgende møller: Fuglevad Havnø Mølle Holbæk Stubmølle Karlstrup Stubmølle Kolby Kås Lindau, Tyskland Lumsås Maderup Nr. Jernløse Peine, Tyskland Sillerup Trente Mølle Vennebjerg Øster Klit Stokmølle Pibe Stubmølle Ulsted mølle m. fl. 127

synligt at det indstilles, at der skal være klageadgang for ejere af fredede bygninger. Et stort problem er de bevaringsværdige bygninger, som ikke er fuldstændig kortlagt, hvilket medfører at der ikke er lighed for loven for ejere af bevaringsværdige bygninger. I princippet må de ikke rives ned. Men i de kommuner, hvor der ikke er udarbejdet et atlas over de bevaringsværdige bygninger, er der ikke noget at gøre hvis det alligevel sker. Hvad sker der fremadrettet? Udvalget skal aflevere sin indstilling til Kulturministeren - nu Carina Christensen. Herefter fremlægges indstillingen for Folketingets Kulturudvalg og det forventes at der tidligst i oktober 2009 kan fremsættes et lovforslag om ændring af bygningsfredningsloven. Folketinget skal så behandle lovforslaget og tidligst i 2010 vil en ny lovgivning på området kunne træde i kraft. Men det kan også være at der går flere år før en ny lovgivning er en realitet. Især er det en stor udfordring for en ny minister at skaffe de midler, der er nødvendige for at realisere lovens intentioner. En fredningsmæssig gennemgang af alle 9.000 fredede bygninger vil være en stor opgave, som vil kræve både en stor faglig indsats men også være omkostningskrævende. Det er dog meget sandsynligt at Kulturarvsstyrelsen allerede i 2009 vil igangsætte den fredningsmæssige bygningsgennemgang. Derudover vil der komme en opfordring til at de resterende kommuner udarbejder en registrering af de bevaringsværdige ejendomme, så alle hvide områder kortlægges. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at alt ikke kan bevares. Der skal være plads til den nødvendige samfundsmæssige udvikling. Men derfor er det netop også så nødvendigt med en præcisering af de aktuelle fredningsværdier. Hertil kommer at fredninger fremover vil blive differentieret, når der foreligger en beskrivelse af de fredningsmæssige værdier. Hvis der ikke er nogen fredningsmæssige værdier inde i et hus, og det kun er den ydre skal der har værdi, skal ejer og sagsbehandlere ikke bruge tid på at diskutere om der må ske ændringer inde i huset. Udvalget har blandt andet set på arbejdet med fredede bygninger i Norge og Sverige, hvor der er udarbejdet en registrering af de fredningsmæssige værdier. Det har bevirket at både ejere og myndigheder ved hvad der er væsentligt at bevare i de enkelte bygninger. Kulturarvsstyrelsen vil stå for den fredningsmæssige bygningsgennemgang, men sandsynligvis vil en lang række eksperter på hver sit område blive inddraget. Peter Steen Johansen fra Den Fynske Landsby fortæller om stedets historie, under kaffen. Foto: Søren Hansen Samfundets holdning til bevaringen af de fredede bygninger er en væsentlig forudsætning for det fortsatte bevaringsarbejde. Det kan ikke nytte at frede en stor mængde bygninger, hvis der ikke er midler Davinde Vandmølle, den tilflyttede vandmølle, holdt hviledag under vores besøg. Foto: Per Gliese 128

til at vedligeholde dem. Det betyder, at de fredede bygninger skal have en kvalitet for lokalsamfundet og der skal være accept af at der bruges penge på at bevare dem. Et problem med den nuværende bygningsfredningslov er at de fredede bygninger reelt ikke er beskyttet. Hvis en ejer misligholder en ejendom ender det oftest med at bygningen affredes og så er det det. Loven lægger op til at bygningen kan istandsættes for ejerens regning og ejer kan pålægges bøder. Men det forholder sig oftest således, at de ejere der misligholder de fredede bygninger ikke har de nødvendige økonomiske midler - de har måske ikke råd. En løsning der så kommer på tale er at Kulturarvsstyrelsen simpelthen overtager ejendommene med restaurering og videresalg for øje. Efter dette spændende foredrag var der en livlig debat om bygningsbevaring og situationen for de danske vand- og vindmøller. Dagen fortsatte med rundvisning i Den Fynske Landsby, hvor der først var kaffe ved Davinde Vandmølles mølledam. Peter Steen Johansen fortalte om udgravningen af mølledammen og at den ligger i et niveau der er over vandstanden i vandløbet lige ved siden af. Alt vandet til møllen må derfor pumpes op og det giver naturligvis en vis begrænsning på vandføringen. Vandmøllen står med vandhjul, som da den blev flyttet til landsbyen og det er en meget smuk bygning. Maderup Vindmølle er en stråtækket jordhollænder, som fremstår intakt, men desværre ikke funktionsdygtig. Under orkanen i 1999 forskubbede hatten sig, og denne skade er endnu ikke oprettet. Deltagerne fik tilladelse til at komme op i møllehatten, og det var meget interessant at se denne del af møllen. Hatten drejer på en trækrans, og styres af styreklodser på saksbjælkerne. En fin og spændende mølle, som var et besøg værd. Turen gik videre til Tommerup Præstegård, hvor der er forsøg på at få hestegangen til at fungere. Men der er lidt problemer med det. Dels er der hestene, som bliver rundtossede af at gå rundt i hestegangen. De første gange man forsøgte, lod man de luger der er hele veje rundt stå åbne og hestene havde frit udsyn. Men i løbet af kort tid, gik de svimlende rundt!! Løsningen på dette problem er at give hestene skyklapper på, så deres syn begrænses. Men desværre er udvekslingen på trækket ikke optimalt. Hestene kan ikke trække hestegangen med nogen redskaber tilkoblet! Gode råd og forslag til løsninger blev efterlyst, så hvis nogen blandt læserne ved noget om hestegange og hvordan de skal fungere - så hører Peter Steen Johansen gerne om det. Maderup Vindmølle, knejser majestætisk, men en påtrængende restaurering er nødvendig for at møllen kan fungere Foto: Susanne Jervelund RINGSTED MUSEUM OG VINDMØLLE Ringsted Museum er et statsanerkendt kulturhistorisk Museum for Ringsted Kommune og drives sammen med byens smukt restaurerede vindmølle fra 1814. Museet byder på: * LANDSTADEN RINGSTED: Landskab - Mennesker - Erhverv gennem 150 år. * DET DANSKE GULD - en udstilling om korn og mølleri. * OMVISNING I MØLLEN ved møller Morten Sørensen. * SÆRLIGE ARRANGEMENTER OG UDSTILLINGER i skoleferier. * Åbningstid: Tirsdag-torsdag samt søndag kl. 11-16. Januar samt enkelte helligdage lukket. Omvisning kan bestilles (min. 10 pers.) * Køgevej 41 Tlf. 5762 6900 Møller Morten Sørensen: Tlf. 5761 8521 Mobil 2022 5191 129

En møllerdatter fortæller Fra 96-årige Dorthea Sørensen har vi modtaget: Jeg har længe tænkt på, at skrive lidt om min møllerfamilie til møllebladet. Min farfar var møller. Han byggede Kongstrup Mølle i 1905. De var 7 drenge, hvoraf de 5 blev selvstændige møllere. Min far kom til Udstrup Mølle i 1898 som mestersvend, der var han 1 år var så væk 1 år og kom tilbage som bestyrer. Efter et par år forpagtede han møllen, og nogle år senere købte han den og blev dermed selvstændig. Mine forældre blev gift i 1901, og vi blev 10 børn 7 drenge og 3 piger jeg var nr. 7 i rækken. Jeg er den sidste der er tilbage nu 96 år. Drengene lærte alle til møllere, min ældste bror lærte til møllebygger i Holbæk. Far oprettede et savværk, der var jo altid en af drengene på møllen, så det gav mere indtægt. Der blev lagt Udstrup Mølle på gammelt postkort, stemplet i 1933. Kortet kan dog godt være ældre, men mon ikke det er Dorthea Sørensens far og de seks af børnene der står på billedet her. Kilde: Per Glieses postkortsamling motor ind for der var ikke altid vind. Der var 3 forskellige save i nogle år blev der lavet frugtkasser og det fortsatte far med da han solgte møllen i 1949. Den bestod kun et par år som mølle, så blev der lavet beboelse, møllen står der endnu, men uden vinger, den var en hollandsk mølle, bygget i 1856. Den fik selvsvikker ca. 1920, det var en stor oplevelse dengang. Der har været 15 møller i vort sogn, men det er kun vores der er tilbage. Den står som sagt som beboelse, men uden vinger. Udstrup Mølle toner stadig frem i det midtsjællandske landskab, dog en del ombygget og uden vinger. Foto: Allan Støvring Nielsen 130

Kongstrup Mølle som den ser ud anno 2008, efter en nylig restaurering Møllen er i dag indrettet til beboelse Foto: Per Gliese Jeg vil nævne lidt om de møller min fars brødre havde. En havde Køge Stormølle en Illerup Mølle ved Kalundborg og en Niløse Mølle flere af dem havde foderstofhandel sammen med mølleriet. Niløse Mølle er revet ned og står nu på Als og venter på vingerne (Vibæk Mølle, red.), det har jeg læst i Møllebladet. Kongstrup Mølle overtog den yngste bror. Den standsede først i 1960erne, der hørte landbrug til denne mølle, dengang 20 tdr. land. Den blev solgt, og der var restauration i møllen gennem flere år. Den står endnu med vinger på som beboelse. Hele arealet er bebygget. Til sidst lidt om mit eget: Jeg er født i 1912 og har levet som ægte møllerdatter. Mine svigerforældre købte Kirke Eskilstrup Mølle i 1909 med 4 tdr. land. De rev møllen ned i 1928 og købte 5 tdr. land. Oprettede en grusgrav, og efter krigen et mørtelværk. Efter 1959 blev det lukket på grund af sygdom. Jeg blev gift i 1936. Mine svigerforældre var døde, og min mand overtog ejendommen. Der boede jeg i 63 år, og nu har jeg boet her i Kirke Eskilstrup i 10 år. Dorthea Sørensen har med få ord givet os et indblik i en møllerslægts historie gennem 100 år. En stor tak til Dorthea Sørensen, vi vil opfordre andre med Møllerbaggrund til at fortælle om deres liv og kendskab til slægtens relationer til møller i det danske land, og naturligvis er historier om udenlandske også møller velkomne. Kirsten Jervelund. Red. TADRE MØLLE Tadre Mølle drives i dag som 1800-tals møllegårdsmuseum og naturcenter under Roskilde Museum med fokus på Elverdamsdalens spændende kulturmiljøer (masser af møllehistorie, Sjællands største kilder og herregården Aastrup i nærområdet). På møllegården kan man bl.a. x x x x x x se udstillingen Elverdamsdalen og møllerne og opleve 1800-tals møllen i funktion nyde lægeplantehaven og kålgården og vandre ad de smukt anlagte trampestier bestille en omvisning med fortælling om dalen og demonstration af vandmøllen bestille undervisning med temaer bl.a. omkring 1800-tals gården og vandenergi overnatte på naturlejrpladsen (større grupper skal forudbestille) forfriske sig med kaffe og kage m.m. i møllecaféen (større grupper skal forudbestille) Åbningstider 2008: 20.-24/3 (påske), 1/5-30/6: weekends og helligdage. 1/7-15/8: Alle dage. 13/8-19/10: weekends, samt alle dage i uge 42. Alle åbningsdage kl. 11-16. Læs mere om møllens historie, undervisningstemaer, særarrangementer, aktuelt nyt, priser, mølleforening m.m. på www.tadremoelle.dk Tadre Møllevej 23, 4330 Hvalsø. Tlf. : 59194001 / 40356187. tadremoelle@post.tele.dk 131

132 Møllenoter Pibe Mølles vinger drejer igen inden jul Kun en vedvarende orkan eller et andet længerevarende uvejr kan nu forhindre, at vingerne på Pibe mølle kommer til at drejer inden jul. Når møllebygger Piotr Knychas er optimistisk, siger han, at det kan ske om en måned. Piotr Knychas, der hjemme i Polen arbejdede som møllebygger med base i Schetzin, har i nu tre år arbejdet i firmaet John Jensen MøllebyggerApS i Vig i Odsherred. Han er nu i fuld gang med reparationsarbejderne på Pibe Mølle, som har stået uden vinger i mere end to år. Det arbejde indledte han allerede for snart tre siden sammen med firmaets tidligere indehaver John Jensen. Det var dengang, at alle regnede med, at der kun skulle udskiftes en møllevinge, som der var konstateret råd i. Vingen var i sammenligning med alle øvrige dele på møllen ganske ny, nemlig cirka 10 år. Den blev lavet på rekordtid for åben skærm i TV2-magasinet Udfordringen. Det viste sig senere, at råd og svamp havde bredt sig til den anden vinge samt til akslen og andre vitale dele af de krydsfødder, som bærer møllen. Fra at være en reparationsopgave til omkring 160.000 kroner, som daværende Helsinge Kommune afsatte til formålet, er det nu blevet til en opgave til en million kroner, som betales af Realdania og Gribskov Kommune. 120 år gamle træer Møllebygger John Jensen har været konsulent på møllen, siden Nationalmuseet gav den til Helsinge Kommune i 1989. Han døde i sommer, og nu har hans søn Michael Jensen, som har stået i lære hos sin far, overtaget firmaet. Han har nu været ude i godset Bregentveds skove for at finde de cirka 120 år gamle egetræer, som nu skal benyttes til udskiftningen af alle de rådne dele. Det drejer sig om reparationer på alle fire krydsfødder, en ny seks meter lang aksel, som skal bære de nye vinger. Der foretages desuden reparationer på fundamenterne, som bærer krydsfødderne. På møllens fødder skæres alt det rådne træ bort og erstattes med nye stykker. Det hele limes og boltes sammen efter alle kunstens regler og lidt til, forklarer Michael Jensen. Med udtrykket og lidt til mener han, at den lim, der benyttes, er moderne epoxy-lim. Den er mere holdbar end datidens animalske limprodukter. Behov for nyt tag et andet påtrængende reparationsarbejde på møllen skal også snarest sættes i gang, siger han. Det næste man bør gøre nu er, at udskifte møllens tag. Det er i så dårlig stand, at det kan regne ind. Det konstaterede jeg allerede i 1989, da Helsinge Kommune lige havde overtaget møllen, og jeg var med til at tætne og skrue taget sammen. Den gang sagde vi også, at det tag snart skal udskiftes, men der er intet sket, siger Michael Jensen. Kilde: Dagbladets Netavis den 8. oktober 2008 Fredet mølle sættes til salg Siden 2006 har kulturarvsstyrelsen ejet den fredede Brahetrolleborg Vandmølle. Styrelsen købte møllen for at redde den, idet ejeren af møllen ønskede at få fredningen ophævet, så den kunne rives ned. Ifølge souschef i afdelingen for bygninger i styrelsen, arkitekt Birte Skov, vil det koste 14 millioner kroner at sætte møllen, der i dag ligner en faldefærdig ruin, i stand. Og da vi kun har et årligt budget på 6,5 mio.kr. til egne bygninger, som vi har seks af, har det jo lange udsigter, så da der nu har vist sig op til flere interesserede private købere, som måske vil tage over, er det jo ikke statens opgave. Derfor sætter vi nu møllen til salg, fortæller Birte Skov. Hun håber meget på, at møllen så også bliver solgt. Det kan jeg godt love, for ellers må vi jo selv i gang, da møllen er i så dårlig stand, at det simpelthen er nødvendigt for at undgå, at den falder helt sammen, og den er højt prioriteret, siger Birte skov. Der har siden middelalderen ligget en vandmølle overfor Brahetrolleborg i svinget, så den er en vigtig del af vores kulturarv, som skal bevares. Den nuværende vandmølle opført i 1792, er så speciel, at der ikke kan blive tale om at rive den ned. Kilde: Fyns Amts Avis den 17. oktober 2008 Møllerpar blev hyldet med turistpris De har udført et enestående stykke arbejde og udvist engagement i en klasse for sig. De har gjort sig fortjent til prisen gennem mange år. Sådan siger formanden for Nyborg turistforening, advokat Benny Collenburg, da han midt i oktober præsenterede modtagerne af turistprisen 2008: Leo og Kirsten Jensen hhv. 74 og 71 år og møllerpar på Dyrehave Møllen siden 1973. Ægteparret modtog da også et varmt og intenst bifald, da de trådte frem blandt folkemængden for at modtage det synlige bevis på hæderen, en miniudgave i bronze af Peter Bredahlmonumentet, som står på Midtermolen. I sin videre begrundelse udtale Benny Collenburg om ægteparrets menneskelige overskud, der har gjort Dyrehave Møllen til et yndet udflugtsmål for både danske og udenlandske turister I har åbnet dørene til jeres private hjem, og gennem alle årene har der været gratis adgang. Det har vi dyb respekt for, sagde Benny Collenburg. Leo Jensen kaldte i sin takketale turistprisen for et dejligt skulderklap. Og håbede på at møllen kunne stå i mange år endnu som vores fælles kulturarv og vartegn for Nyborg. Møllen har i år 150 års jubilæum så det var endnu en cadeau til møllen. Leo Jensen er tredje Jensen generation på Dyrehave Møllen, en fjerde generation sønnen Mogens står klar i kulissen, men vi ved endnu ikke helt om han vil tage over, når den tid kommer. Det blæser lidt i vinden, sluttede Leo Jensen. Kilde: Fyns Stiftstidende den 12. oktober 2008 Viby Mølle kan snart dreje mod vinden igen Sommeren i Viby på Fyn blev ikke med drejende vinger på byens

mølle. Der skulle en lille skønhedsoperation til inden vingerne atter kan dreje. Møllens glideklodser i hatten, var sunket ind i det massive træværk, der skulle bære dem. Trækonstruktionen var nemlig så mørnet, at den skulle udskiftes. Operationen ville koste den nette sum af ca. 850.000 kroner. Pengene til møllens reparationer er kommet bl.a. fra Kulturarvsstyrelsen, Augustinusfonden og Ole Kirks Fond. Omkring den 1. oktober 2008 gik møllebygger Jens Jørgensen i gang med reparationen, der forventes færdig omkring første november i år. Kilde: Fyns Stiftstidende den 21. oktober 2008 Museum får det svært uden tilskud Politikerne vil ikke uden videre hjælpe Svendborg Museum med den nyeste istandsættelse af Egeskov Mølle. Men helt smækket kassen i har økonomiudvalget dog ikke. Der er en fase, vi skal igennem, for hvad er det, de vil og har i sinde. Vi skal have en diskussion omkring møllen, forklarer borgmester Bo Andersen (V) Vi er selvfølgelig nødt til at lægge pengene ud. Men det bliver svært, hvis kommunen trækker sit tilsagn tilbage, erkender museumschef Esben Hedegaard, Svendborg Museum. Museumschefen har en løsningsmodel til kommunen, som han endnu ikke vil indvie offentligheden i, men understreger, at det aldrig har været på tale at sælge møllen, kun at få en forening til at drive den. Faaborg-Midtfyn kommune er under ingen omstændigheder interesseret i at overtage møllen, understreger Bo Andersen. Vi skal passe på, for der er andre møller i kommunen der kører uden tilskud fra kommunen, og som er åben for publikum, påpeger Bo Andersen. Netop den manglende åbningstid på Egeskov Mølle er et kritikpunkt fra økonomiudvalgets side. Vi kan ikke bare smide penge i noget, som ikke holder åbent for offentligheden. Fra starten meldte Esben Hedegaard klart ud, at Svendborg Museum ikke kunne påtage sig at drive møllen uden støtte fra et møllelaug, det står i øvrigt også i dokumenterne. Derfor er det rigtig ærgerligt, at det har vist sig at være så svært. En af forklaringerne er, at det nærmeste større bysamfund, Kværndrup, ikke oplever, at Egeskov Mølle er en del af lokalsamfundet. Så alt står endnu hen i det uvisse for Esben Hedegaard og Egeskov Mølle Kilde: Fyns Amts Avis den 6. september 2008 Restaurering af Huul Mølle I samarbejde med Aalborg Kommune er der nu aftalt en deklaration, som skal tinglyses på mølleejendommen. I tilfælde af at Aalborg Kommune går ind og støtter en restaurering af Huul Mølle, vil man fornuftigt nok også sikre sig, at offentligheden kan få adgang til den restaurerede mølle og dens omgivelser i fremtiden. I deklarationen er opstillet helt klare regler for åbningstider, opsyn når der er besøg på møllen o.s.v. Nordjyllands Historiske Museum har tilbudt at arrangere møllepasserkurser for interesserede møllelaugsmedlemmer når møllen er færdigrestaureret og køreklar. Møllelauget er nu gået i gang med at søge div. fonde til detailprojektering, som er en del af møllens første restaureringsfase som i alt er opdelt i 5 faser. Projektet er nu så fremskredent at der afholdes stiftende generalforsamling for HUUL MØLLELAUG den 13. november 2008 kl. 19.30. Kilde:www.vokslevNet.dk (Nyhedsbrev den 15. september 2008) Mølle og Bagerimuseum plyndret I 20 år har Skovsgaard Mølle og Bagerimuseum været forskånet for kriminelle elementer, men sådan er det ikke mere. Sidst i september måned har Museumsformand Jørgen Hermansen måtte anmelde tyveri af ikke blot penge, men også fire sæt borde og bænke til politiet. Jørgen Hansen opfordrer tyvene til at levere både pengene samt borde og bænke tilbage. Samtidig hører han gerne fra folk som måske har hørt eller set nogen luske omkring bageriet og møllen i dagene fra omkring den 23. september. Jørgen Hansen kan træffes på tlf. 57 84 94 14 (museet) eller 57 84 93 83 (privat). Kilde: Sjællandske den 24. september 2008 100.000 kr. til knækkede møllevinger fra forsikring Stemningen i Agersø Møllelaug og museumsforening var høj forleden. Forsikringsselskabet Alm. Brand, havde nemlig sendt møllelauget et brev hvori der stod at de bevilgede møllelauget 107.574 kr. til dækning af reparationer og 25 procent af møllevingernes værdi efter ulykken på mølledagen i juni. De godt 100.000 kr. dækker dog kun ca. en tredjedel af udgifterne til møllens reparationer og nye vinger. Så nu er møllelauget gået i gang med at søge fonde m.m. til at finde de ca. 250.000 kr. der mangler for at møllen kan blive køreklar igen. Kilde: Sjællandske den 5. september 2008 Det nye vandhjul på Stenløse Mølle, som også kaldes for Elle mølle drejer nu igen, efter en pause på ca. 50 år Foto: Per Gliese Vandhjulet på Stenløse Mølle i Odense, drejer igen En vandmøllerestaurering for millioner er ved at nærme sig sin afslutning. Ejeren af Stenløse Mølle som også kaldes for Elle Mølle, Hans Ove Johansen, har nu gennem 133

en periode på snart ti år, restaureret den gamle vandmølle som stammer tilbage fra 1600 tallet. Nogle påstår at møllen her ligger på Odenses måske smukkeste matrikel, og det tør siges at matriklen ikke er blevet mindre smuk de senere år under Hans Ove Johansens ejerskab. Staldbygningen og vandmøllen er restaureret, den gamle møllerbolig er revet ned og et helt nyt unikt hus er bygget lidt længere inde på grunden. Det nederste af den gamle vindmølle, hvor hat og vinger blæste af helt tilbage i 1937, er nu indrettet til en flot havepavilion, med stråtag, ligesom alle de øvrige bygninger. Kronen på værket blev så en realitet her først på sommeren, hvor det store vandhjul blev monteret af møllebygger Jens Jørgensen fra Fakse Ladeplads. Diameteren på hjulet er 2,10 meter og det drejer fint, kun ved ti dråber vand. Årsagen er at gravhjulet endnu ikke kan kobles til møllens øvrige gangtøj, det bliver den sidste fase i restaureringen, at montere alt gangtøj og kværne. Det forventer Hans Ove Johansen vil være færdigt foråret 2009. Denne restaurering er bekostet helt af Hans Ove Johansens egen lomme og arbejdskraft, undtagen de mølletekniske ting, som møllebyggeren har stået for. Hvis der i Odense uddeles en eller anden form for pris for initiativrige borgere i byen, så burde Hans Ove Johansen være selvskreven til denne pris, med den pietetsfølelse han har lagt for dagen med fuldførelsen af dette flotte anlæg, som nu fremstår som en perle i særklasse for byen. Kilde: Per Gliese/ Møllens arkiv Ægtepar vil af med fredet gårdmølle Gårdejer Lars Tambour på Sundvedgaard i nærheden af Guldborg er godt og grundigt træt af, at Kulturarvsstyrelsen har givet afslag på at ophæve bygningsfredningen for en faldefærdig gårdmølle fra 1870 på sin jord. Han klager nu over Kulturarvsstyrelsens afgørelse. Kulturarvsstyrelsen giver følgende 134 begrundelse for opretholdelse af fredningen: - Sundvedgårds Mølle er den eneste tilbageværende gårdmølle på Lolland-Falster og den eneste af sin slags, en blanding af stubmølle og hollandsk mølle, der er tilbage i Danmark. Den har hat som en hollænder, men mangler stjernehjul ligesom en stubmølle. Og i foråret 2000 blev møllen udpeget som et af de bevaringsværdige kulturmiljøer i den tidligere Nr. Alslev Kommune. Lars og Tove Tambour vil enten have lov til at rive møllen ned, eller flytte den til frilandsmuseet. Da de købte ejendommen, vidste de godt, at møllen var fredet. De fik dengang at vide, at den blot skulle tjæres efter behov, og vingerne males. Men vingerne blæste af møllen under den orkanagtige storm 3. december 1999. Det rejste spørgsmålet: Skal de sættes på igen, selv om de ikke vil kunne dreje rundt. Møllen er genopført efter en storm i 1967 med et for lavt fundament. - At bevare en gårdmølle som vores helt uden indmad, er skørt. - Vi nærmer os 70 år og har helt tabt modet på møllen. Som den eneste ud af fem instanser, der er hørt i sagen, anbefaler Guldborgsund Byråds udvalg for faste ejendomme, at fredningen af gårdmøllen ophæves. Både Natur- og Miljøafdelingen i Guldborgsund, Guldborgsund Museum, Danmarks Naturfredningsforening, Lokalhistorisk Arkiv og Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring støtter fredningen af gårdmøllen. Bemærkninger fra Natur og Miljø, Guldborgsund Kommune: - Møllen ligger flot og markant i landskabet. Møllen er fritliggende, uden tilknyttede bygninger i nærheden. Det vurderes, at møllen er et betydeligt kulturhistorisk element i landskabet. Dens tidligere funktion som mølle for en enkelt, stor gård, accentueres af den kendsgerning, at gården stadig har egen mølle, nu blot en vindmølle, placeret længere inde på matriklen. Den nye og den gamle mølle fortæller i samspil en god historie, som er umiddelbart forståelig for den forbipasserende. Møllen er en del af, ikke kun gårdens, men hele egnens historie. Det ville være relevant at foreslå møllen restaureret, måske på en højere sokkel som oprindelig, således at den igen kan forsynes med vinger. Lokalhistorisk Arkiv begrunder fredningen med at, - Sundvedgårds Mølle står midt i landbrugslandskabet, hvilket den har gjort siden opførelsen i 1870. I sit ydre er den samtidig et fortællende monument om landbokulturen på Lolland-Falster, hvor utallige møller af alle slags tidligere prægede landskabet, og dette er endnu en god grund til at opretholde møllens fredning. Kilde: Lolland-Falsters folketidende 15. juli 2008 Gammel mølle med kultur En gruppe mennesker med interesse for bl.a. turisme og natur pønser på at omdanne den nedlagte Kongsvad Mølle til et almennyttigt formål. Repræsentanter for turistforeningen, naturfredningsforeningen og lokalråd har allerede kigget nærmere på stedet, og nu er næste skridt taget på et offentligt møde tirsdag 2. september, på Gasmuseet i Hobro. Kongsvad Mølle er netop overtaget af Skov- og Naturstyrelsen med henblik på en større naturgenopretning på stedet. Det vil sige nedlæggelse af fiskedamme og genetablering af det originale å-løb. Men turist- og naturfolk ser også andre muligheder med møllen. Aktiviteter med fokus på natur, kultur og turisme i de flotte møllebygninger. Mødet holdes for at give endnu flere mulighed for at komme med ideer, fortæller Mikkel Skovsbo fra Hobro Turistforening. Han betegner Kongsvad Mølle som en flot, historisk og kulturel perle. På mødet vil en repræsentant for Skov- og Naturstyrelsens fortælle om styrelsens planer for stedet. Naturgenopretningen går i gang nu, og det er styrelsens ønske snarest muligt at afhænde bygningerne på stedet. Styrelsen er imidlertid indstillet på i første omgang at udleje

bygningerne i en periode, så møllegruppen har tid til at undersøge mulighederne for at lave et projekt ved Kongsvad Mølle. Kilde: Nordjyske (Nettet) - 23. August 2008 have med gamle, høje løvtræer og udsigt ned over engene, der strækker sig ned til Halkær Å. Der er rislende vandløb og vandfald i haven. Muligheder for at videredrive som mølle, men der ligger ingen forpligtelser for en ny ejer. De tilhørende markjorder, 16,86 ha, er udlagt som permanent græs i økologisk drift. Unik ejendom som bør ses og opleves. Pris kr. 5.100.000. Møllens adresse: Kelddalsvej 15, Vegger. Nibe så man er sikker på at hatten kan krøje på et jævnt og plant underlag. Hatten skal tages ned i foråret og møllen forventes køreklar igen i løbet af sommeren 2009. Kilde: Susanne Jervelund Fra Læserne Kelddal Mølles flotte vandhjul, vil det i fremtiden stadig kunne ses i funktion? Foto: Per Gliese Kelddal Mølle sat til salg Redaktionen har på nettet set at den nyligt restaurerede Kelddal Vandmølle ved Nibe er sat til salg. Vi bringer her et uddrag fra salgsopslaget på internettet. (Uddrag) Bygningen ligger i forlængelse af stuehuset ind i bakken op til mølledammen. Møllen skulle efter sigende være den eneste vandmølle i Danmark nord for Viborg, hvor der mulighed for at male korn via vandkraft. Sælger og dennes ægtefælle har sammen med møllebygger Nikolaj Madsen samt et møllelaug gennemrestaureret møllen og genopført den næsten som oprindelig. Bygningen er smukt stråtækket indenfor de seneste år. Der er tale om en gulkalket bygning med bindingsværk. Udover mølledelen som er sammenbygget med boligen findes der på grunden også en 150m2 stor ladebygning med værksted. Som et kuriosum kan nævnes, at de smårudede vinduesrammer i stuehuset er etableret af genbrugstræ af gamle møllevinger. Smuk og velplejet Nyt om Havnbjerg Mølle Vindmøllen på Als er som omtalt under Møllenoter i sidste nr. af møllen kørt af sporet hvilket betød at hatten ikke længere kunne krøjes uden fare for at kunne styrte ned. Møllebygger Michael Jensen har påbegyndt et større arbejde på møllen. Her i efteråret er møllen gjort klar til efterårets og vinterens storme, idet vindrose og vinger er nedtaget. Vingerne er blevet adskilt og opmagasineres i en hal på Nordals indtil de igen i det kommende år forventes opsat igen. Tilsyneladende er det almindelig slid, ælde og metaltræthed der er årsagen til at hatten er kørt skævt på krøjekransen. Inden miseren blev opdaget var der sket skade på nogle af hattens stikbjælker, som nu skal udskiftes. Saksbjælkerne skal muligvis også have et eftersyn. Krøjekransens glidebane skal planslibes, Nyt Møllerimuseum Af Helge Christiansen I Bruxelles i Belgien er der den 19. september 2008 åbnet et nyt møllerimuseum. Det er indrettet i en gammel vindmølle fra 1841 og ligger i bydelen Evere ca. 4 km nord for byens centralstation på adressen Rue du Moulin à Vent 21 tæt ved motorvej E 40. Deres hjemmeside er under opbygning og hedder www.moulindevere.be Entré 3 euro og yderligere 35 euro for en rundvisning for en gruppe på højst 15 personer eller 70 euro efter åbningstid. Rundvisning må bestilles på info@moulindevere.be Der er rabat for børnefamilier. Museet holder ferielukket 15.08 31.08, men har ellers åbent tirsdag til søndag kl.13.00 17.30. Busrute 470 og flere andre kan benyttes til besøg på det ny museum. Udstillingen rummer 100 genstande og er bygget op omkring 5 temaer, der viser udviklingen indenfor mølleriet i almindelighed be- 135

gyndende med stenalderkværnen. Kværnene i møllen blev først drevet med møllevingerne, så med en dampmaskine, og sidst med elektromotorer. Det var ikke kun mel, gryn og valset havre, der blev fremstillet. Der blev også malet majs og krydderier. Efterlysning Toldeklokke Møllen har modtaget en forespørgsel på ordet toldeklokke. Er der blandt læserne kendskab til ordet? Oplysninger om toldeklokke sendes til Møllens redaktion. 136 Nye Møllebøger Møllen på Mandø Af Susanne Jervelund I anledning af genindvielsen af Møllen på Mandø som er omtalt andetsteds i dette blad, er der udgivet et skrift om møllen. I bogen gives der et overblik over møllens historie og møllernes forhold gennem tiden. Teksten indledes således: Ethvert lille landsbysamfund ønsker sig et vartegn et holdepunkt i tilværelsen. Mandø Mølle er øens højeste bygning. Den kan ses viden om, den er derfor naturligt blevet øens vartegn. Videre fortælles om de særlige forhold på Mandø og den første stubmølle der blev opført i 1820- erne. Den var tung at dreje, så mølleren tilkalde øboerne til hjælp med trommeslagning når møllen skulle krøjes. Stubmøllen blev erstattet af den nuværende hollandske vindmølle allerede i 1830erne. Møllen var i drift frem til midten af 1930- erne og blev solgt af den sidste møller i 1937 og senere foræret til Mandøforeningen. I de følgende år har møllen gennemgået flere rednings og restaureringsprojekter, senest i perioden 2004 2008. Arbejdet med møllen varetages af et mølleudvalg under Mandøforeningen og det er da også dette udvalg der gennem ihærdigt arbejde har indsamlet tilstrækkeligt med midler til at den sidste omfattende restaurering af møllen har kunnet gennemføres. Bogen er illustreret med gengivelser af gamle og nye økort, snittegninger af møllen og foto af ældre møllere, restaureringsprojekterne og endeligt billeder af den smukke mølle der knejser på Mandø i dag. Møllen på Mandø er udgivet med støtte fra Dansk Lokalhistorisk Forening. Forfatterne er Hartvig Bundesen og Vagn Østergaard Kristensen. Bogen er på 40 sider og kan købes hos Mandøforeningen til en pris af 50,- kr. Mærkedage Birthe Jochimsen, Glüchsburg fylder 70 år Man taler almindeligvis ikke om en dames alder, men på kørekortet står der: Birthe Jochimsen, født den 13. december 1938 i Tandslet på Als. Birthe er uddannet diætist på Sønderborg Sygehus, og med den baggrund blev hun ansat som køkkenleder på det Danske Børnehjem i Glüchsburg/Flensborg. Det blev en livsgerning i et kvart århundrede. Som Sønderjyde beherskede hun det tyske sprog og blev senere gift med Günther Jochimsen, med hvem hun også blev engageret i gamle møller, såvel i Tyskland som i Danmark. Kontakten til Dansk Møllerforening blev skabt på et årsmøde i Odense 1988, og har varet siden. Birthe og hendes nu afdøde mand, Günther Jochimsen var kendt af vore medlemmer for deres mølleentusiasme til gavn for Dansk Møllerforening, der mundede udi møllefotos, medarrangør af rejser og tolkning af samme. Den høje dame med den skarpe stemme, var let genkendelig i hendes Dannebrogsfarvede dress og røde alpehue, den danske guide-uniform! Birthe har altid været, og er, aktiv såvel ude som hjemme, så hendes otium deles mellem grøn dame d.v.s. kontaktperson på sygehuset og nu, ikke mindst, rejser i ind-og udland med H.C. Andersens motto At rejse er at leve Viel Glück Otto Rasmussen Vi på redaktionen ønsker samtidig tillykke med dagen

Fra det gamle postkort arkiv Randrup Mølle - før og nu Randrup Mølle har ligget i de skønne omgivelser på Randrup møllevej siden midten af 1600-tallet, men den er sandsynligvis en del ældre. I årene fra 1790-1812 gik det ikke så godt for Randrup Mølle. Der var den så forfalden, at Mads Møller, der fæstede den, måtte vikle halmsimer om vandhjulet, for overhovedet at holde den i gang. Og da han fraflyttede møllen, måtte han tilbringe sin sidste tid som fattiglem. Randrup Mølle på et gammelt postkort, stemplet i 1908. Som det kan ses på kortet, så er vandhjulet stadig overdækket med halmstrå Per Glieses postkortarkiv Randrup Mølle som den ser ud i dag, med vandet der plasker ned over vandhjulet og giver strøm til møllen Foto: Per Gliese GULVBRÆDDER EFTER ØNSKE Fyr, gran, lærk, bøg og eg m. m. bredder op til 250 mm eller måske lidt mere Altid 3.000 m 3 snedkertræ på lager Vi har det alle andre har - og lidt til Eget maskinsnedkeri Specialopgaver efter ønske Spørg os næste gang Tlf. 65 31 12 13 137

Møllen har fungeret som vandmølle og landbrug. Først under fæstere, som drev mølle og gård, men siden 1976 har møllen været et kvægløst landbrug uden møllehjul. Først i 1989 blev møllehjulet igen opsat på Randrup Mølle, ligesom kvæget kom tilbage til engene omkring bygningerne. Familien Justesen, som består af Merete og Poul samt deres to børn, overtog Randrup Mølle i 2006, og har siden overtagelsen renoveret gården nænsomt og med blik for det historiske. Vandhjulet er kommet på plads igen som nævnt i 1989 og laver nu strøm til møllens bygninger. Derudover har de bygget helt nye og topmoderne hestefaciliteter og driver nu Randrup Mølle Hestepension. Møllens beliggenhed er på Randrup møllevej 18, Sdr. Rind - 8800 Viborg Kilde: Hestepension Randrup Mølles hjemmeside Møllens arkiv Dødsfald Mindeord Skjerns sidste møller Erik Lund er død 81 år gammel. Den 9. oktober fik Ringkøbing- Skjern Museum den sørgelige meddelelse, at Erik Lund, Skjerns sidste møller, var afgået ved døden. Erik Lund overtog Skjern Vindmølle i 1965 efter sin far Johannes Lund, der havde drevet møllen fra 1924. Erik Lund drev møllen videre efter samme koncept som sin far, dvs. som en lille fleksibel foderstofforretning med god service overfor kunderne. I 1966 investerede han i et nyt korntørreri. Men allerede i slutningen af 1960 erne kunne Erik Lund se, hvorledes kundekredsen svandt ind som følge af at mange mindre og mellemstore landbrug i disse år forsvandt som følge af struktur-ændringerne i landbruget. I 1978 valgte Erik Lund at sælge foderstofforretningen til KFK, mens selve vindmøllen blev solgt til Skjern Kommune, der gav den videre til den ny oprettede Skjern Kommunes Bevaringsforening med henblik på, at foreningen skulle bevare Skjern Vindmølle for eftertiden som vartegn for Skjern By. I 1987 overdrog Bevaringsforeningen vindmøllen til Skjern-Egvad Museum, der nu er lagt sammen med Ringkøbing Museum under betegnelsen Ringkøbing-Skjern Museum. Efter at have afhændet vindmøllen forsatte Erik Lund i mange år sammen med møllersvend Bjarne Truelsen som frivillige møllere ved Skjern Vindmølle. Erik Lund havde en enorm viden om møllen, som han altid var villig til at fortælle videre til andre. Tusinder har således i årenes løb haft fornøjelsen af at høre Erik fortælle om sin mølle. Da Eriks sygdom blev værre og han ikke længere kunne holde til at være frivillig på møllen, fulgte han stadig interesseret med i alt, hvad der skete på møllen. Sin 80 års fødselsdag fejrede Erik på Bundsbæk Møllegård, som også er en del af Ringkøbing-Skjern Museum. Det er således i høj grad Erik Lunds fortjeneste, at det lykkedes at finde en bevaringsløsning for Skjern Vindmølle som et markant monument for Skjern By. Æret være Erik Lunds minde. Kim Clausen museumsdirektør 138

139

Dansk Møllerforening Kirsten Jervelund Grubbemøllegyden 2 5600 Faaborg B 140