Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Transkript

1 Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 30 1

2 Sammenfatning Langeland og Strynø var tidligere kendt for deres mange hollandske vindmøller. De satte med deres karakteristiske beliggenhed i landskabet et afgørende præg på og 1900-årenes langelandske kulturlandskab og afspejlede med deres tilstedeværelse øsamfundets rige kornressourcer og store befolkningstæthed. I 1982 fandtes endnu tolv, 17 andre vides nedrevet, og der har været et mindre antal pumpemøller til afvanding af de mange inddæmmede nor og vådområder. En række af de gamle møller står stadig magtfulde i landskabet med deres særprægede form og i øjnefaldende placering. Blandt de mest markante skal nævnes Rudkøbing Bymølle, Tranekær Slotsmølle, Skovsgård Mølle samt Lindelse og Bjerreby Mølle. Strynø Mølle indtager en særstilling på grund af sin lave beliggenhed helt nede ved stranden. Enkelte møller omtales på seperate blade. Lindelse Mølle kan ses viden om. Den står som et kendingsmærke i landskabet. 2

3 Naturgrundlag Et blæsende vejr er en del af øsituationen. Det var en medvirkende årsag til at landsbyerne samlede sig langs midten af øen. Men vinden er også en kraftkilde som kunne udnyttes teknologisk. De langelandske møller blev med forkærlighed bygget på toppen områdets karakteristiske hatbakker for at komme til at stå så vindåbne som muligt. Tranekær Slotsmølle er placeret frit beliggende nord for Tranekær By. 3

4 Kulturhistorie De hollandske vindmøller udgør et led i en historisk udvikling. De overtog ofte en ældre stubmølles plads og udkonkurrerede dem på grund af deres teknologiske overlegenhed, lige som de selv blev udkonkurreret og funktionsudtømt på grund af den teknologiske udvikling. Vindmøllerne gennemløb også nogle karakteristike stadier af teknologisk tilpasning gennem deres funktionstid. Mange blev ombyggede til selvsvikning og selvkrøjning og fik senere installeret motorkraft. I mellemkrigstiden blev de helt overhalet af store industrialiserede møllerier og centraliseret drift inden for bagerisektoren. Møllerne blev efterladt til de følgende generationer for hvem de står som bygningsmonumenter over en umiddelbar teknologisk fortid. De fleste af 1800-årenes vindmøller var ret store og krævede oprindeligt et folkehold af svende og piger for at fungere. Møllerne repræsenterede tillige store investeringer i tømmer og byggeri og de var bekostelige at drive og vedligeholde. En del af de over 30 kendte hollandske vindmøller fra 1800-årene på Langeland og Strynø har haft stubmøller som forgængere. De angives som signaturer på Det Kongelige Videnskabernes Selskabs kort fra Stubmøllerne afløste tildels en række vandmøller som fandtes frem til 1600-årene. De langelandske vandløb er dog ikke vandrige og terrænet ikke særlig velegnet til opstemning, så udbredelsen af vandmøller har været beskeden. Fremkomsten af motordrevne kornkværne fra slutningen af 1800-årene og siden centraliseringen af møllerivirksomheden tog livet af de gamle decentrale vindmøller, der hører til de ældste virksomheder på landet. I dag er alle gået ud af drift og mange er på vej ud af kulturlandskabet på grund af forfald. Men vindkraften anvendes stadig, omend i en anden skikkelse og til et andet formål. Nogle af s ældste elproducerende vindmøller står på Siø og vidner med deres beskedne størrelser om den succesfulde danske vindmølleindustris pionertid. 4

5 Følgende hollandske vindmøller eksisterer i dag: Bagenbjerg Mølle (1860) er under restaurering. Bjerreby Mølle (1819) er fredet, men både den og møllegården er i dybt forfald. Selve møllen har netop skiftet ejer og den nye ejer vil istandsætte møllen. Hesselbjerg Mølle (1862) er delvist nedrevet og ombygget til bolig.. Lindelse/Phoenix Mølle (1809) er fredet, men både den og den fredede møllegård er i dybt forfald. Møllegårds Mølle (1885) i gårdens ladetag er nedrevet. Nordenbro Mølle (1915) er fortsat en rest, idet kun undermøllen eksisterer. Nr. Longelse eller "Eventyrmøllen" (1805) blev en årrække drevet som restaurant, men overgik for nogle år siden til privat bolig. Det indvendige brændte i 2002, men kroppen er stadig intakt. Rudkøbing Bymølle (1820) har stået uden hat en tid, men den er under montering. Skovsgård Mølle (1836) er i forfald, men vil blive istandsat i indeværende år. Strynø Mølle (1834) er intakt og velholdt. Søndenbro Mølle (1868) er intakt. Sommerhus. Tranekær Slotsmøllle (1844) er i museumsmæssig drift og kører som den eneste af Langelands tilbageværende hollandske vindmøller. 5

6 Arkitektur og bebyggelse Tranekær slotsmølle opførtes i 1846, men der har i flere hundrede år stået en mølle på det samme sted lidt nord for Tranekær by på vestsiden af vejen. En mølle var en nødvendig indretning ved et så stort landbrug som grevskabet Langeland. Også andre langelandske herregårde har haft egen mølle. Bagenbjerg mølle er fra 1860 og står stadig på en bakke ved løkkebyvej i Tullebølle. Skovsgårds mølle blev bygget i 1904 til afløsning for en forgænger som var brændt. Møllen med en velbevaret møllegård i bindingsværk ligger på en bakke lidt nord for vejen til Påø og tilhører Danmarks naturfredningsforening. Lindelse eller Phoenix mølle er bygget sidst i 1820'rne som en af øens største. Den findes stadig på en bakke ved vejen mellem Lindelse og Illebølle, men i en forfalden skikkelse. Bymøllen i Rudkøbing omtales særskilt. Tranekær mølle står monumentalt og flot med sit røde puds og sin sorte sokkel. 6