Handlingsplan for revidering af betalingsjagt i Grønland November 2009 Af Arbejdsgruppen for Værdiskabelse af De Levende Ressourcer V/ Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Grønlands Turist- og Erhvervsråd Grønlands Fiskerilicenskontrol Outfittere/Betalingsjagtarrangørerne KNAPK KANUKOKA Grønlands Selvstyre Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug 1
Indholdsfortegnelse Indledning...3 Formål...3 Baggrund...3 Kommissorium...4 Handlingsplan...5 Krav til trofæjagstudøver / Teoretisk og praktisk prøve...5 Problemstilling:...5 Baggrund:...5 Indstilling:...6 Geografisk opdeling af operationsområder...7 Problemstilling:...7 Baggrund...8 Indstilling...8 Potentielle trofæjagtsarter...9 Problemstilling...9 Baggrund...9 Indstilling...10 Afgiftsstørrelse...10 Problemstilling...10 Baggrund...10 Indstilling...11 Tiltag for begrænsning af ulovlig udført trofæjagt...11 Problemstilling...11 Baggrund...11 Indstilling...12 2
Indledning Der er et ønske om øgning af alternative erhvervsmuligheder for små fiskere og fangere. Det første projekt om udvidelse af indtjeningsmulighederne i ørredfiskeri i relation til turisterne er nu fortsat i sin indledende fase. Som næste projekt har Departementet valgt at igangsætte evaluering og omstrukturering af trofæjagt generelt, for at undersøge større indtjeningsmuligheder. Formål Formålet er at undersøge mulighederne for at øge beskæftigelsen i fangst- og fiskerierhvervet, jf. projektet med alternative indtjeningsmuligheder i relation til socioøkonomisk analyse af fangererhvervet samt at sikre et større økonomisk afkast på de levende ressourcer. Arbejdsgruppen for værdiskabelse af de levende ressourcer har tidligere behandlet betalingsfiskeri og ønsker at fortsætte sit arbejde medbetalingsjagt jf. tidligere kommissorium. Denne gruppe består af en repræsentant fra Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked, KANUKOKA, Grønlands Turist- og Erhvervsråd, KNAPK samt en fra Trofæjagts-udbyderne. Baggrund Reglerne for jagt på Grønlands land- og fiskeriterritorium er beskrevet i Landstingslov nr. 12 af 29. oktober 1999 om fangst og jagt. Jf. 4 kan personer med fast tilknytning til Grønland med nærmere beskrevne kriterier tildeles licens til jagt enten i form af et fritidsjagtbevis eller erhvervsjagtbevis. Personer ikke omfattet af lovens 4-5 skal jf. 7 have særlig tilladelse til enhver form for fangst og jagt. Reglerne for personer underlagt lovens 7 henhører under Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 18 af 26. juni 2002 om betalingsjagt og fiskeri 6-8. Der findes i dag 21 registrerede uddannede trofæjagtsarrangører. Aktiviteten foregår primært i Kangerlussuaq området, med trofæjagt på moskus fra hundeslæde om vinteren, og almindelig jagt om sommeren. Trofæjagten på rensdyr foregår kun om efteråret idet dyrene smider opsatsen hvert år. Der 3
foregår også trofæjagt på moskus i Ittoqqortoormiit med én arrangør. I forvaltningsområde Ivittuut drives trofæjagt under specielle vilkår, der er under revision. Erhvervet har et stort vækstpotentiale, med de store bestande af både rensdyr og moskus. Desuden er der mange områder hvor de tildelte kvoter til trofæjagt ikke bliver benyttet. På sigt er der mulighed for at indføre trofæjagt på isbjørn, når det frivillige eksportstop (CTES) bliver ophævet. Hermed kan der opnås en meget større indtjening per isbjørn end det er tilfældet i dag, der skal kanaliseres ud i lokalområdet. Kommissorium Det er af Naalakkersuisut vedtaget at den allerede etablerede arbejdsgruppe kaldet Arbejdsgruppen for værdiskabelse af de levende ressourcer behandler betalingsjagtområdet i tråd med tidligere kommissorium for betalingsfiskeri efter fjeldørred. Arbejdsgruppen arbejder ud fra følgende overordnede målsætninger: øget beskæftigelse i fiskeri- og fangererhvervet større økonomisk afkast på ressourcerne bæredygtig forvaltning lokal kompetenceudvikling kanalisering af indtægter til de involverede lokalsamfund styrkelse af turismeerhvervet Arbejdsgruppen skal i udgangspunktet alene arbejde for udviklingen af et erhverv målrettet mod personer omfattet af Landstingslov nr. 12 af 29. oktober 1999 om fangst og jagt 7. Der skal i arbejdsgruppens indledende arbejde tages højde for hvordan erhvervet i dag er sammensat og hvorledes det forvaltes og ud fra dette vurdere om der skal foretages ændringer, der kan styrke erhvervet i hele Grønland. Emner der ønskes behandlet er: Aktuelle og potentielle trofæjagtsarter; isbjørn, rensdyr, moskus hvalros, småvildt etc. Licensafgiftens størrelse og administration af denne 4
Geografisk fordeling af aktører Uddannelse af arrangører Fangernes rolle i trofæjagten Myndighedsreguleringer kontra aktørernes ønsker Tiltag for begrænsning af ulovlig udført trofæjagt Handlingsplan Arbejdsgruppen har d. 16 september afholdt sit indledende møde. Gruppen havde ved mødets udgang truffet beslutning om at følgende punkter skal behandles i henhold til arbejdsgruppens kommissorium: Krav til trofæjagstudøver / Teoretisk og praktisk prøve Problemstilling: Betalingsjagterhvervet har i tillæg til KNAPK ytret ønske om en skærpelse af kriterierne for at få tildelt licens. Desuden har kommunerne ytret ønske om at de i fremtiden inddrages i bedømmelsen af ansøgerne i henhold til fremtidige kriterier. Baggrund: Reglerne for krav til trofæjagtsudøver på moskus og rensdyr er beskrevet i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af. 19 august 2002 om betalingsjagt og fiskeri 8 og for mindre vildt i 15. I henhold til 8 fremgår det at; 5
Tilladelse til at arrangere betalingsjagt på moskusokser eller rensdyr opnås ved ansøgning til Landsstyrets Sekretariat. Tilladelser kan udstedes for et eller flere år ad gangen. For at opnå en tilladelse skal ansøgeren kunne dokumentere at være i stand til at arrangere betalingsjagt på det dyr, tilladelsen vedrører. Dokumentationen kan blandt andet bestå i at have gennemført de for den pågældende betalingsjagt relevante moduler under den af Greenland Tourism A/S, Grønlands Turistråd etablerede outfitteruddannelse med tilfredsstillende resultat. Arrangøren skal endvidere anvende kvalificerede guides, jf. stk. 3. Stk. 2. Tilladelser kan af Landsstyrets Sekretariat tilbagekaldes, såfremt rapportering i henhold til 11 ikke gennemføres med tilfredsstillende resultat. Stk. 3. Ved kvalificerede guides forstås personer, der: 1) har kendskab til gældende jagt- og fredningsbestemmelser, samt regler fastsat i våbenloven, 2) har relevant viden om det dyr, tilladelsen gælder for, 3) kan forestå trofæpræparation på kvalificeret vis, 4) har kendskab til relevante fremmedsprog, 5) har indgående kendskab til det konkrete jagtområde, 6) har jagtmæssig ekspertise, og 7) kan afvikle betalingsjagtarrangementer sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Stk. 4. For at opnå tilladelse til at arrangere betalingsjagt på moskusokser eller rensdyr kan der, udover de i stk. 1, nævnte kriterier, lægges vægt på om ansøger råder over de fornødne fysiske faciliteter til at afvikle et betalingsjagtarrangement og har fangst, jagt eller turisme som hovederhverv. Stk. 5. Betalingsjagtarrangøren skal selv fysisk være tilstede ved afviklingen af et betalingsjagtarrangement. Indstilling: Som det første finder arbejdsgruppen det ikke hensigtsmæssigt at stille divergerende krav til udøvelse af jagt på moskus/rensdyr og mindre vildt og anbefaler derfor at 8 og 15 indarbejdes under en samlet paragraf. 6
Herudover listes nedenfor en række punkter som arbejdsgruppen ønsker behandlet/ændret i forhold til 8: - Kravet om kendskab til sprog er ikke nødvendig, og er blot en hindring i forhold til udførslen af erhvervet. - Det skal ændres i bekendtgørelsen, således at den målrettes til licenshaver og ikke arrangører. - Det skal generelt være en opstramning af kvalifikationer for at kunne opnå licens til trofæjagt. - Der skal arbejdes på at indføre en teoretisk og praktisk prøve i forbindelse med udstedelse af licensen. Dette ønskes indført, for at sikre at der er kvalificeret viden hos ansøger. - Det forslås, at den omtalte erfaring i bekendtgørelsen, skal understøttes så vidt muligt med en form for dokumentation, også for at sikre kvalifikationer og ordnede forhold. - Bopælspligt (i Grønland) skal indføres som krav, for at øge kravet for en ansøgerens tilhørsforhold. Arbejdsgruppen indstiller endvidere at der stilles lignende krav til betalingsjagt-udøvere som til erhvervsjægere iht. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 2002 om erhvervsjagtbeviser. 3. Erhvervsjagtbevis udstedes efter ansøgning til personer der: 1) har fast tilknytning til det grønlandske samfund, 2) er tilmeldt et folkeregister i Grønland og har haft folkeregisteradresse i Grønland i de seneste 2 år, og 3) er fuldt skattepligtige til Grønland og har været fuldt skattepligtige til Grønland i de seneste 2 år Geografisk opdeling af operationsområder Problemstilling: Betalingsjagtarrangørerne (særligt for Kangerlussuaq området) finder det til tider problematisk at for mange licenser tildeles det samme område. Det beskrives at trofæjægerne som oftes efterspørger en eksklusivitet ved produktet, hvilket ikke opnås ved overbefolkede jagt-operationsområder. 7
Baggrund Som erhvervet er sammensat i dag foregår hovedparten af betalingsjagtarrangementerne ud fra Kangerlussuaq, da dette område huser store bestande af både moskus og rensdyr. Desuden har området et komparativt fortrin grundet sit umiddelbare forbindelse til omverdenen via den internationale lufthavn i Kangerlussuaq bygden. Disse fortrin har i dag ført til en stor interesse i at etablere sig som betalingsjagtarrangør i Kangerlussuaq. I følge erhvervet selv er antallet af udøvere i dag så stort at det er til skade for de enkelte bedrifters rentabilitet. Mange arrangører har allerede eller har planer om at bygge hytte(r) til deres kunder for derved at skabe større eksklusivitet og deraf større omsætning i erhvervet. Derfor opfattes det som problematisk at der ikke findes en overordnet planlægning for nuværende og fremtidige konkurrenter der opererer i samme område. Fra forvaltnings side opdeles operationsområder i dag som forvaltnigsområder, der i sin udstrækning tilsvarer den tidligere kommunale inddeling. I disse forvaltningsområder fastsættes årligt en kvote af Naalakkersuisut, på baggrund af en biologisk rådgivning for henholdvis fritids-, erhvervs- og betalingsjagtlicenser. Fordelingen mellem disse 3 gruppen forvaltes i dag i kommunalt regi. Indstilling Arbejdsgruppen fremkom på første møde to mulige modeller for en geografisk opdeling af operationsomåder; 1) En betalingsjagtlicens bindes til ét geografisk område, hvorved aktøren i dette område kan søge om arealtildeling til opførsel af hytter, lodges el.lign. jf. Landtingsforordning nr. 11 af 5 december 2008 om planlægning og arealanvendelse kap. 6 26 29. 2) Der udarbejdes en opdeling af operationsområder i samtlige forvaltningsområder hvor der til hvert operationsområde sættes en øvre grænse for antallet af betalingsjagtaktører der kan operere. Således knyttes en tildelt licens i lighed med model 1 forsat et specifikt område, 8
Det gælder for begge modeller at områderne alene er gældende for operationsområder i forbindelse med udførsel af betalingsjagtarrangementer. Fritids- og erhvevsjagt vil forsat kunne udføres i henhold til tildelte kvoter indenfor forvaltningsområderne. Arbejdsgruppen vurderer at den umiddelbare fordel ved model 1 er at sikre konflikter mellem konkurrerende aktører, men vurderer samtidigt en så streng opdeling mellem aktører geografisk vil kunne føre til problem knytter til bestandenes vandringer imellem områderne, således at kunden ikke vil kunne sikres en høj sadsynllighed for at nedlægge ønsket trofæ. På baggrund af dette anbefaler arbejdsgruppen model 2, da operationsområdernerne vil kunne strække sig over større geografiske områder. Arbejdsgruppen anbefaler endvidere at en sådan geografisk opdeling sker fra kommunalt side i samarbejde med relevante parter knyttet til erhvervet. Potentielle trofæjagtsarter Problemstilling I dag drives betalingsjagt primært på moskus og rensdyr. Jagt på mindre vildt såsom hare og rype fungerer hovedsageligt som et ekstra tilbud til kunder som nedlægger deres trofæ tidligt under jagten. Det er arbejdsgruppens opfattelse at yderligere arter kan udnyttes til betalingsjagtarrangementer i betydelig større grad end det er tilfældet i dag. Baggrund I henhold til Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af. 19 august 2002 om betalingsjagt og fiskeri 8 og 15 kan der tildeles licens til udøvelse af henholdsvis moskus og rensdyr samt mindre vildt. Mindre vildt defineres her som hare, ræv, fugle samt sæler. I følge betalingsjagt-arrangørerne foregår langt størstedelen af trofæjagt på moskus og rensdyr og med mulighed for jagt på mindre vildt som et biprodukt. I henhold til gældende lovgivning er der ingen hindringer for at specifikke jagt arrangementer på eks. sæl kunne udvikles yderligere end er tilfældet i dag. Situationen er derimod en anden for trofæjagt på større kvoterede arter som hvalros og isbjørn. Sidstnævnte er i dag underlagt et nationalt frivilligt eksportforbud, hvilket naturligt lægger en begrænsning for udvikling af trofæjagt på denne. Det må desuden betragtes som en kontroversiel 9
sag på nuværende tidspunkt at ændre i fangst-metoder og antal. Den seneste sag i EU regi vedr. importforbud på sæl vidner om vigtigheden i at sende signaler om en gennemgående grønlandsk bæredygtig forvaltningspraksis samt brug af etisk korrekte fangstmetoder. Indstilling Der er i 15 i bekendtgørelsen fastlagt regler for jagt på andet mindre vildt. Det forslås, at disse kriterier tilpasses, de samme regler, der vil bliver udarbejdet for moskus og rensdyr. Arbejdsgruppen har behandlet hvilke andre arter der kan udarbejdes retningslinjer for og som der er udviklingspotentiale i, dette gælder hare, fugle, ræve, sæler og muligvis hvalrosser. Det var holdningen at trofæjagt på isbjørn forsat vil skade grønlands renome mere end det vil gavne. Desuden er bestandstællingerne fra østkysten endnu ikke præcise nok til at afgøre hvorvidt en kvote er bæredygtig eller ej. Mulighederne for isbjørne-turisme bør derfor fokusere på fotosafari, hvilket er en opgave der falder udenfor arbejdsgruppens kommissorium. Hvalros blev nævnt som en mulighed, men også her skal der laves en grundig undersøgelse af konsekvenser/fordele inden det diskuteres videre. Afgiftsstørrelse Problemstilling Arbejdsgruppen har inhenhold til kommisoriet behandlet trofæafgiftsstørrelsen. En del af problemstillingen er at mange licenser i dag ikke bliver udnyttet i yderdistrikterne, og det ønskes derfor afklaret hvorvidt størrelsen på afgiften er en begrænsende faktor for dette. Baggrund I henhold til finansloven 2010 er afgifterne til landskassen fastsat i bemærkninger til hovedkonto 24.11.20 Den nuværende betaling er sat til - 2.000 kr. pr. moskus 10
- 1.000 kr. pr. rensdyr, - 200 kr. pr. dag på mindre vildt. - 1.000 kr. pr. uge på mindre vildt. Den samlede afgift til Landskassen var i 2009 på 141.000 kr. 1 Indstilling Arbejdsgruppen finder det ikke nødvendig at ændre afgiften i henhold til ovenstående, andet end almidelig pristalsregulering iflg. inflationsraten. Såfremt det besluttes at indføre betalingsjagt på andre arter end moskus, rensdyr samt småvildt skal afgift tillægges disse og skal behandles særskilt af arbejdsgruppen inden det stadfæstes af Naalakkersuisut. Tiltag for begrænsning af ulovlig udført trofæjagt Problemstilling Hvorvidt målgruppen for betalingsjagtarrangementerne personer omfattet af Landstingslov nr. 12 af 29. oktober 1999 om fangst og jagt 7 i større eller midre udstrækning omgår reglerne og udfører ulovlig jagt i Grønland er ukendt, men arbejdsgruppen vurderer dette forhold som en potentiel problemstilling. Baggrund Grønland dækker et stort geografisk område og de 10 jagtbetjente som i dag er ansat under GFLK har naturligt ikke kapacitet til at udføre kontroller i alle områder. Der forelægger pt. ingen forelæg for personer underlagt Landstingslov nr. 12 af 29. oktober 1999 om fangst og jagt 7 fra jagtbetjentene, men grundet den relativt lette tilgængelighed på jagtressourerne anser arbejdsgruppen dette som et smuthul hvor potentielle betalingsjagt kunder derved kan omgå lovgivningen. Hvor stor indflydelse dette har på den samlede sum som kanaliseres ind via afgifter til Landskassen er således ukendt. Arbejdsgruppen har i sit arbejde defineret 3 typer jægere i Grønland: 1) Personer underlagt lovens 4 personer bosat i Grønland primær høster af de levende ressourcer med det formål at skaffe kød samt for den rekreative oplevelse. 1 Hovedkonto 24.11.20 Afgifter, betalingsjagt og fiskeri, pr. 17. december 2009 11
2) Betalingsjægere. Det primære incitament for målgruppen til betalingsjagtarrangementerne ligger midlertidig ikke i hverken den enkeltstående jagtoplevelse såvel som kød-konsum, men derimod i dyrets trofæ horn og gevir for moskus og rensdyr, henholdsvis. 3) Gæstejægere. Gruppe af personer, som ikke er underlagt lovens 4, men som udfører jagt sammen med en person som opfylder disse kriterier. Disse personer er hovedsageligt personer med familiær tilknytning til Grønland, men bosat udenfor landet i jagtøjeblikket. Arbejdsgruppen vurderer midlertidigt at denne gruppe med stor sandsynlighed ikke havde benyttet sig af betalingsjagtarrangementerne, såfremt dette var den eneste mulighed, men i stedet havde undladt at jagte i Grønland For at udføre trofæ til Danmark (EU) kræves vetarinærcertifikat udstedt af veterinærmyndighederne i Grønlands Selvstyre under Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked. Udstedelse af et sådan certifikat kræver i dag ingen dokumentation af om dyret er nedlagt i henhold til gældende lovgivning. En ændring i regelværket skal ene og alene sikre at penge ikke kanaliseres uden om erhvervet samt Landskassen. Indstilling Arbejdsgruppen indstiller at der gøres tiltag til at begrænse mulighederne for at udføre ulovlig trofæjagt i Grønland samt genrelle tiltag som kan styrke en bedre jagtetik såvel blandt hjemmehørende som for udefrakommende. Der er midlertidigt Arbejdsgruppens vurdering at dette ikke opnås ved at ansætte yderligere jagtbetjente til at håndhæve loven, men istedet indføre tiltag som fjerner incitamentet for den primære målgruppe til at udføre ulovlig trofæjagt. I og med at veterinærmyndigherne allerede udarbejder dokumenter på alle nedlagte trofæer som ønskes udført fra Grønland, vurderer arbejdsgruppen at den letteste administrative løsning er at samkøre vaterinærmyndighedernes register mod registeret for udstedte trofælicenser. Et sådan tiltag kræver dog en juridisk gennemgang for at sikre legitimiteten i at samkøre disse to registre. Arbejdsgruppen vurderer at ovenfor beskrevne gruppe 3 ikke vil blive begrænset af nærværende indstilling, da disse ikke jager for trofæet men ofte alene for oplevelsen. Det gør denne gruppe vanskelig at nå da de i så fald vil skulle tages i gerningsøjeblikket. Arbejdsgruppen anbefaler dog at der målrettes en række enkelte stående aktioner i den regulære jagtsæson for at sende et signal om vigtigheden i værn om ressourcerne og deres regulering jf. lovgivningen. 12